Budgetkontrol pr. 1. april 2016 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Sagsnr.: A Dato: Sagsbehandler: Tanja Rasmussen, Claus Stenstrup og Henrik Lück Madsen (CAM), Carina Andersen (COA) Budgetkontrol pr. 1. april 2016 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Hovedkonklusion på budgetkontrollen Resultatet af budgetkontrollen er forventede samlede merudgifter på 1,7 mio. kr. i forhold til den samlede budgetramme. Der er i budgettet afsat en reservepulje på 25 mio. kr., som kun kan frigives efter godkendelse i Beskæftigelsesudvalget. Hvis resultatet af budgetkontrollen holdes op imod et budget eksklusiv reservepuljen, er der et skønnet merforbrug på 26,7 mio. kr. Resultatet af budgetkontrollen dækker over få områder med store skønnede merforbrug og en del områder med mindreforbrug af forskellig størrelsesorden. Det er særligt på ressource- og jobafklaringsforløb, at der forventes en stor budgetoverskridelse på samlet 33,7 mio. kr. heraf 21,1 mio. kr. på jobafklaringsforløb. Der var ligeledes store budgetoverskridelser på disse områder i regnskab 2015 og der er ikke taget tilstrækkelig højde for denne udvikling ved budgetlægningen for Der skønnes også et stort merforbrug på 14,2 mio. kr. på aktiveringsområdet, som til dels skyldes, at der i slutningen af 2015 blev udmeldt en markant reduktion af driftslofterne på området i 2016, samtidig med at hovedparten af mentorudgifterne nu er lagt ind under driftsloftet. Denne ændring var ikke kendt ved budgetlægningen for Der skønnes til gengæld også mindreudgifter på en lang række områder de største er på førtidspension (12,5 mio. kr.), integration (10,9 mio. kr.), fleksjob (5,7 mio. kr.), ledighedsydelse (3,5 mio. kr.) og boligstøtte (2,8 mio. kr.). På flere af områderne er der forventede mindreforbrug pga. lovændringer og forhold der ikke var kendt ved budgetlægningen. Det gælder f.eks. indførelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftets effekt på boligstøtte og indtægter fra fleksbidrag (fleksjob). På sygedagpenge og kontanthjælp er de forventede merudgifter af en lidt mindre størrelsesorden end områdernes budgetandel af reservepuljen og kan derfor dækkes ind af denne. På forsikrede ledige forventes der budgetoverholdelse. Resultatet af budgetkontrollen i forhold til landsudviklingen Det samlede budgetkontrolskøn på 1,7 mio. kr. i merforbrug skal ses i sammenhæng med at KL medio april har udsendt et nyt skøn for overførselsudgifterne i Skønnet er nedjusteret en del ift. aftalegrundlaget fra sommeren Skønnet er ikke udarbejdet på baggrund af regnskabsskøn fra kommunerne, men er en konsekvensberegning af nye lovændringer. Der vil til sommer blive udarbejdet et nyt skøn over konjunkturudviklingen for hele landet. Dette skøn kan medføre en forventning om øgede eller lavere udgifter. KLs nye skøn er ca. 1,6 mia. kr. lavere end aftalegrundlaget fra budgetlægningen. Direkte omregnet er Næstved Kommunes andel alt andet lige 23 mio. kr. I forbindelse med denne budgetkontrol har der ligeledes været en faldende tendens i skønnene på en række områder. De nye skøn fra KL var ikke kendt, da byrådet fik forelagt et overordnet skøn af forventet regnskab 2016 på byrådsseminaret ultimo marts. På det tidspunkt var det meget overordnede skøn at der ville komme merudgifter på ca. 25 mio. kr. Det nye budgetkontrolskøn er noget lavere. En del af årsagen skyldes faldende skøn på en række Side 1 af 16

2 områder, afledt af lovændringer. Herudover er der yderligere mindreudgifter på en række områder, der ikke var fuldt indregnet i det overordnede skøn fra marts. Resultatet af budgetkontrollen på arbejdsmarkedsområdet skal ses i sammenhæng med de forventede reguleringer der vedrører overførselsudgifterne på indtægtssiden. Effekten af lovændringer mv. indregnes i kommunens bloktilskud (for de budgetgaranterede områder) og i lov- og cirkulæreprogrammet (for øvrige overførsler). Vi har en forventning om, at de nye skøn fra KL vil medføre, at Næstved Kommune bliver reguleret i bloktilskuddet svarende til andelen på ca. 23 mio. kr. Reguleringen vil formentlig først ske i Særlige udfordringer i forhold til refusionsreformen Fra januar måned 2016 overgik alle kommuner til et nyt refusionssystem, gældende for alle ydelsesområder og målgrupper, med visse overgangsregler gældende for ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. De nye refusionsregler betyder kort fortalt, at refusionen falder i takt med at varigheden på offentlig forsørgelse stiger. De første 4 uger modtages 80% refusion af ydelsen, fra uge modtages 40% refusion, der modtages 30% refusion fra uge og refusionen udgør 20%, når borgeren har været på ydelser i mere end 52 uger. Når en borger skifter ydelse, tæller varigheden på tidligere ydelser med, i forhold til indplacering på refusions-trappen på den nye ydelse. Det betyder, at når en borger eksempelvis starter op på sygedagpengeydelse, så kan borgeren inden da, have modtaget A- dagpenge i 52 uger, hvorefter borgeren starter op på sygedagpengeydelsen på refusionstrappe trin 4, hvor der modtages 20% refusion af sygedagpengeydelsen. Dette er en udfordring og stiller store krav til målrettet og individuel indsats, som har effekt, til tværgående vidensudveksling mellem sagsområderne, samt ikke mindst krav til, styring af og handling på udviklingen i både mængder og forbrug. Budgetkontrollens resultat på enkeltområder SERVICEUDGIFTER MIDLERTIDIG BOLIGPLACERING, LÆGEERKLÆRINGER, TOLK, PROJEKTER: Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på området, som primært skyldes forventede merindtægter på området boligplacering af flygtninge, jf afsnit Boligplacering af flygtninge Forventet resultat og bemærkninger Det samlede forbrug til midlertidig boligplacering af flygtninge forventes at beløbe sig til 6 mio. kr., hvilket betyder et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til budget Det forventede mindreforbrug skyldes i væsentlig grad at der med to-parts-aftalen mellem regeringen og KL om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge indføres en refusionsordning for udgifter til midlertidig indkvartering. Kommunen vil kunne hjemtage refusion på 50% af udgifterne til midlertidig indkvartering inden for et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering. Denne refusionsordning forventes på nuværende tidspunkt at indbringe 3 mio. kr. i Grundlag for forventet resultat I grundlaget for beregning af det forventede resultat indgår følgende forhold: Antallet af midlertidige boliger har i 1. kvartal 2016 udgjort 240 værelser med en gennemsnitlig belægning på 210 borgere. Med den stigende flygtningekvote forventes yderligere behov for midlertidige boligløsninger. Det forventes at Næstved Kommune vil modtage 285 flygtninge i løbet af Der er derfor indregnet en stigning i antallet af midlertidige boliger med yderligere 180 værelser frem mod Side 2 af 16

3 Der er i det forventede resultat indregnet udgifter til øvrig drift af boliger (inventar, vedligehold etc.), herunder udgifter til viceværtfunktion svarende til 7 årsværk. Som nævnt ovenfor er den aftalte refusionsordning for udgifter til midlertidig indkvartering indregnet i det forventede resultat. Lægerklæringer, tolkeudgifter, projekter m.v. Der forventes et samlet forbrug på ca. 10,1 mio. kr. eller 1,1 mio. kr. mindre end forventet i budgettet. Udgifterne følger budgetforudsætningerne på området. Udgifterne til lægeerklæringer og tolkeudgifterne følges løbende. KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆP, REVALIDERING OG AKTIVERING: Administrationen forventer et forbrug på 288,8 mio.kr. på kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og aktivering samlet. Forventningen ekskl. reservepulje, merforbrug på 20,3 mio.kr. Forventningen inkl. reservepuljen, merforbrug på 10,7 mio. kr. Kontant- og uddannelseshjælp Der er på kontant- og uddannelseshjælp et forventet forbrug på 210 mio. kr. i forhold til budgettet på 201,8 mio. kr. Derved forventer administrationen et merforbrug på 8,2 mio. kr. I forhold til rammen, er der fratrukket 9,7 mio. kr. vedrørende reservepuljen på kontanthjælp. Grundlag for vurdering Ved vurdering af det forventede forbrug er der medtaget følgende forhold: Antallet af ydelsesmodtagere forventes at være uændret i 2016, da der ikke er tiltag eller ændringer som peger mod væsentlige ændringer på området. Forbrugsmønstret de seneste 12 måneder har fulgt udviklingen i antal modtagere. Forventninger og tiltag på området der har få økonomiske konsekvenser i Beskrevet i næste afsnit. Tiltag og handlinger Der udlægges 400 aktivitetsparate kontanthjælpssager til anden aktør fra maj Dette tiltag forventes i første omgang at få effekt på aktiverings og mentor udgifterne, ikke forsørgelsesudgifterne. Regeringen vedtog i marts 2016 kontanthjælpsloftet og indførte på samme tid 225 timers reglen tiders reglen kan få virkning fra oktober, og derved forbruget for årets sidste 3 måneder. Der er ikke fortaget beregninger på evt. økonomiske effekter af ændringen på grund af manglende dataunderstøttelse. Kontanthjælpsloftet vedrører ikke ydelsesdelen timersreglen træder i kraft den 1. april 2016, dog således at der for perioden fra den 1. april 2016 og frem til den 31. marts 2017 gælder følgende overgangsordning: Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade hjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225timersreglen. I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor 3 år, og de ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp pr. 1. oktober 2016 eller senere bortfalder eller nedsættes efter 225-timersreglen, får igen ret til almindelig hjælp, når den pågældende kan dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen bortfaldt eller blev nedsat. Kravet til ægtefæller og ugifte personer om, at de hver skal have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, får således fuld virkning fra den 1. april Det gælder både ved vurderingen af, om hjælpen skal bortfalde eller reduceres, og ved vurderingen af, om en ægtefælle eller ugift person igen har ret til almindelig hjælp. Side 3 af 16

4 Udviklingen i ydelsesmodtagere i forhold til landsplan de seneste 12 måneder Kontanthjælpsmodtagere. Antal fuldtidspersoner Februar 2015 Februar 2016 Ændring Procent Næstved % Jobparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Hele landet % Jobparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Tabellen viser at Næstveds andel af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 3 procent, mens landet som helhed har haft et fald på 7 procent. Uddannelseshjælp. Antal fuldtidspersoner Februar 2015 Februar 2016 Ændring Procent Næstved % Alle uddannelsesparate % Uddannelsesparat % Åbenlys uddannelsesparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Hele landet % Alle uddannelsesparate % Uddannelsesparat % Åbenlys uddannelsesparat % Aktivitetsparat % Uoplyst % Tabellen viser at Næstveds andel af uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 1 procent i forhold til hele landet, som har haft et fald på 3 %. Aktivering: forventet merforbrug Administrationen forventer, med de nuværende forudsætninger, et merforbrug på ca. 14 mio. kr. ultimo 2016, svarende til et forventet forbrug på ca. 67 mio. kr. i forhold til et budget på 52,8 mio. kr.. Det forventede ultimo forbrug til aktivering for 2016, udgør ca. 6 mio. kr. mere end forbruget i regnskab 2015 (61 mio. kr.). Resultatet i 2016 er påvirket af finanslovsændringen med nedsættelse af driftsloftsbeløbene og rammen for refusion, samt inddragelse af mentorstøtte udgifter i driftsloftet, som betyder en forringelse af købekraften til aktivering på 10 mio. kr. for Næstved. Grundlag for vurdering og analyse I vurderingen af og skønnet på forventet forbrug på aktivering, er der taget udgangspunkt i gennemsnitsforbruget de seneste 12 måneder (5,4 mio. kr. mdl.) samt i det faktiske forbrug på 13,1 mio. kr. og gennemsnitsforbruget i første kvartal (13,1 mio. kr./gns. 4,3 mio. kr. mdl.). Herudover er der i vurderingerne medtaget en forventet positiv effekt af tiltag på området, herunder bl.a. opbremsning i mentorstøtte udover lovgivningens krav, samt etablering af gruppe mentorstøtte, samt skærpede krav til langvarige forlængelser af tilbud, som samlet set, forventes at medføre en besparelse på min. 5 mio. kr. Side 4 af 16

5 Tiltag og handlinger Ledergruppen har i første kvartal arbejdet på en handlingsplan for aktiveringsområdet, som har til hensigt, at prioritere og målrette indsatserne pr målgruppe, pr varigheds- og refusionstrin. Herudover arbejdes der fra ledergruppens side på flere fronter med henblik på at optimere aktiveringsområdet, herunder: Udarbejdelse af en aktiveringsstrategi for alle målgrupper, som sætter fokus på og prioriterer beskæftigelsesindsatsen, herunder indsatser for bl.a. ungeindsatsen mm. Begrænsning i bevillingerne til mentorstøtte udover lovgivningens krav og indførelse af gruppe mentorstøtte Skærpede krav til langvarige forlængelser af tilbud Udvikling af en styringsmodel til styring af indsatsøkonomien samt styring af effekterne af indsatsen fra anden aktør Rammeøkonomi og særlige mål for indsatsen på Næstved Ressource Center Fokus på value for money på aktiveringsområdet, herunder udlægning af ydelsessager til anden aktør, efter konceptet no cure no pay aftale dvs. at aktøren ikke får sin honorering, før der er leveret kommunen en effekt. Beskæftigelsesudvalget har besluttet at udlægge 400 primært kontanthjælpssager til anden aktør efter dette koncept. Det foretagne skøn for aktiveringsudgifter i budgetkontrollen, forudsætter en fortsat tæt ledelsesmæssig og faglig styring af og fokus på området i forhold til udvikling og niveau samt på effekterne af indsatserne. Sammenfattende vurdering og niveauet i forhold til landsskøn Udviklingen fra februar måned 2015 til februar måned 2016 viser et faldende antal fuldtidsaktiverede på 15%, mens landet som helhed har haft et fald i aktiverings omfanget på 6%. det seneste år Aktivering, antal fuldtidsaktiverede Ændring I pct. Næstved % Hele landet % *Kilde: jobindsats, alle former for aktivering. Tendensen efter første kvartal er en faldende aktiveringsgrad på flere af de store målgruppe områder og en forbedret fordeling på redskaber, som generelt peger mod et faldende antal vejlednings- og opkvalificeringstilbud (dyre tilbud/lav effekt) og en stigning i virksomhedspraktikker (billige tilbud/høj effekt). KL s Landsskøn KLs landsskøn fra april måned 2016 viser en forventet opjustering med 113 mio. kr. på landsplan til 4,5 mia. kr., som for Næstveds andel betyder en opjustering fra 62,5 mio. kr. til 64,1 mio. kr. eller en stigning på 2,6% (+1,6 mio. kr.). Skønnet til budgetkontrollen viser et forventet forbrug ultimo året på ca. 67 mio. kr., eller ca. 3 mio. kr. over landsskønnet, svarende til 4,7% Revalidering: Færre tilkendelser giver mindreforbrug Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. ud af budget på 13,8 mio.kr. Årsagen til mindreforbruget er færre tilkendelser end budgetteret. Grundlag for vurdering Side 5 af 16

6 Baggrunden for forventningerne til forbruget er den faldende udvikling i modtagere og i udgifterne til området. Tiltag og handlinger Der forventes ingen tiltag eller yderligere initiativer på området, der påvirker resultatet. seneste år Februar 2015 Februar 2016 Ændring I procent Næstved % Hele landet % Tabellen viser at udviklingen i revalideringssager er på landsplan faldet med 15% de seneste 12 måneder, mens Næstved har haft et fald på 25%. Kontantydelse og drift midlertidig arbejdsmarkedsydelse Administrationen forventer et mindre forbrug på 2,3 mio. kr. ud af et budget på 3,3 mio. kr. Årsagen er at forventningen til tilgangen til kontantydelse ikke er vurderes på samme niveau som ved budgetlægningen. Driftudgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udfases i løbet af året, efter tilgangen til ydelsen stoppede i Ledighedsydelse - mindreforbrug Der forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til budgettet på 31,9 mio. kr.. Årsagen til mindreforbruget er, at den samlede sagsmængde er faldet mere end forventet ved budgetlægningen. Grundlag for vurdering Ledighedsydelse har tidligere hørt under samme funktion som fleksjob, men er fra 2016 oprettet særskilt på funktion Det er derfor vanskeligt at vurdere forbruget de seneste 12 måneder. Ved vurderingen indgår følgende: Analyse af forbruget for årets første 3 måneder. En forventning om at forbruget og mængden vil ligge på samme niveau som for årets første 3 måneder. At det må forventes, at flere ydelsesmodtagere vil gå fra gammel refusionsordning til ny i løbet af året. Der indregnes derfor en stigning på ny ordning og et fald på gammel ordning. At den gennemsnitlige refusionsprocent ikke ændrer sig væsentligt resten af året. Februar 2015 Februar 2016 Ændring I procent Næstved % Hele landet % Udviklingen i ledighedsydelsessager er på landsplan faldet med 5%, mens Næstved har haft et fald på 18% de seneste 12 måneder. Ressourceforløb forventet merforbrug Der er for ressourceforløb estimeret et forventet forbrug på 47,5 mio. kr., hvilket er 12,6 mio. kr. højere end budgettet på 35 mio. kr. Det er ligeledes 13,8 mio. kr. højere end regnskab 2015 på 33,7 mio. kr., svarende til en stigning på 40,9% i forhold til Årsagen hertil er, at netto tilgangen til ydelsen fortsat er stigende, men dog med en mindre stigningstakt end i Side 6 af 16

7 Grundlag for vurdering og analyse Der er ved vurderingen af forbruget på området lagt vægt på: Forbruget de seneste 14 mdr. ( jan marts md. 2016) Udviklingen i ydelsesmodtagere i 2015 og første kvartal 2016 Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Der forventes under de nuværende forudsætninger gennemsnitligt ca. 353 fuldtidspersoner i året 2016 og det forventes, at ca. 389 fuldtidspersoner er på ressourceforløb ultimo december måned I december måned 2015 var der i alt 313 fuldtidspersoner. Dette svarer til en stigning på 24% i forhold til Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for januar og februar måned 2016, og en fremskrivning for månederne marts til december, baseret på den historiske udvikling i 2015 (incl sæson) fratrukket 5 personer mdl., svarende til en månedlig gns. netto tilgang på 6 fuldtidspersoner i Nettotilgangen er baseret på en faglig vurdering af området. I 2015 var nettotilgangen ca. 11 fuldtidspersoner. I januar og februar måned i år har der således været et gennemsnit på 322 fuldtidspersoner og sidste år (2015) var gns. på 197 fuldtidspersoner. Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for jan. og feb. måned 2016 til beregningen af netto forbruget på området. Den gns. refusionsprocent på området udgør ca. 21% ultimo februar. Andelen af ydelsesmodtagere på det laveste refusionstrin (20%) udgør 91,3%, som er noget højere end KLs opgørelse fra 2014 (83%), men baserer sig kun på 2 måneders registreringer. Tiltag og handlinger Området følges tæt i forhold til niveau og udvikling fra CAM ledelsens side. Med Beskæftigelsesudvalgets beslutning om udlægning af 400 af de tunge kontanthjælpssager til anden aktør, forventes der en lavere tilgang af sager til ressourceforløb fra kontanthjælpsområdet resten af året. Der vil dog fortsat komme en tilgang fra Jobafklaringsforløbene. Forventningerne fra ledelsens side er som tidligere omtalt en netto tilgang til området på ca.6 fuldtidspersoner månedligt. Der er fortsat et stort behov for fokus på og vurdering af indsatsen på området. Udgifterne til indsats i form af køb af tilbud og mentorstøtte, udgør for første kvartal ca. 2,2 mio. kr. eller 0,7 mio. kr. månedligt. Side 7 af 16

8 Sammenfattende vurdering og Landsskøn Der er fortsat en stigende tendens på området, men en stigning, som ligger lidt under landsgennemsnittet. Ligesom på jobafklaringsforløb er stigningstakten i ressourceforløbene aftaget en smule i første kvartal, sammenlignet med udviklingen i Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til påvirkningen på og udviklingen i fordelingen på refusionstrappen (varigheder), ved overgangen fra andre ydelser, at der forventes et merforbrug ultimo året. Tabel 4: Ressourceforløb, antal fuldtidspersoner Feb15 Feb16 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % Næstved har de sidste 12 måneder haft en mindre stigning end landet med en stigning på 55 % i forhold til et landsgennemsnit på 60%. Lands sammenligning: Budget 2016: Næstved Regionen Landet Ressource- og jobafklaringsforløb, kr pr årige Kilde: ECO nøgletal KL s Landsskøn KLs landsskøn fra april måned 2016 viser et uændret skøn for ressourceforløb og jobafklaringsydelse, samlet set, i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 3,2 mia. kr. og 46,2 mio. kr. i forhold til Næstveds andel. Budgetkontrollen viser et nuværende skøn på ca. 89 mio. kr. for ressourceforløb og jobafklaringsforløb samlet set i forsørgelsesudgifter, eller ca. 43 mio. kr over landsgennemsnittet. Jobafklaringsforløb Der forventes et merforbrug på 21 mio. kr. i forhold til budgettet på knap 30 mio. kr. eller et forbrug i alt på knap 51 mio. kr. Årsagen til de stigende udgifter, er en fortsat både meget høj tilgang og meget høj andel af sager på det lave refusionstrin (20%), andelen udgør ca. 79%. Grundlag for vurdering Der er ved vurderingen af forbruget på området lagt vægt på: Forbruget de seneste 14 mdr. ( jan-feb, 2016) Udviklingen i ydelsesmodtagere i 2015 og jan feb måned 2016 Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Analyse af forbruget (udgifterne) Det gennemsnitlige brutto forbrug, for de seneste 12 måneder udgør 3,4 mio. kr. månedligt, mens den gns. mdl. udgift i første kvartal af 2016 udgør 4,0 mio. kr. I forhold til nettoudgifterne, viser første kvartals forbrug 2016, periodiseret efter forbruget i 2015, at der har været et merforbrug på 4,7 mio. kr. og de gns. netto udgifter for første kvartal udgør 3 mio. kr. pr måned, sammenholdt med det gns. periodiserede netto budget på 1,4 mio. kr. pr måned, for første kvartal. Periodiseringen af budgettet er baseret på Side 8 af 16

9 Udviklingen i ydelsesmodtagere Der forventes pt. gennemsnitligt ca. 420 fuldtidspersoner i året 2016 og ca. 525 fuldtidspersoner på jobafklaringsforløb ultimo december måned I 2015 var der i december måned 266 fuldtidspersoner, eller en stigning på 97% i forhold til Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for januar og februar måned 2016, og en fremskrivning for månederne marts til december, baseret på 95% af den historiske udvikling i 2015 (incl sæson). Der er således indregnet en reduktion på 5% i tilgang. Antallet af modtagere af ydelse under jobafklaringsforløb i årets første måneder ligger over niveauet i forhold til sidste år. Det faktiske gns. antal fuldtidspersoner på ydelsen i første kvartal udgør 283 fuldtidspersoner, i forhold til et forventet budgetteret gns. på 253 fuldtidspersoner, jf. det periodiserede budget, eller 12% over det budgetterede. 700 Udvikling i Jobafklaringsforløb, for 2015 og Jan. Feb. Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Regnskab15 Budget skøn (faktisk jan-mar+fremskr15) Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er der anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for jan. og feb. måned 2016, til beregningen af netto forbruget på området. Den gns. refusionsprocent på området udgør ca. 21,6%. Andelen på det laveste refusionstrin, med 20% refusion, udgør 78,9% ultimo februar måned Tiltag og handlinger Området er i forbundne kar med områderne; kontanthjælp, sygedagpenge og ressourceforløb. Borgerne overgår til jobafklaringsforløb fra kontanthjælp og sygedagpenge, og afsluttes for en mindre andels vedkommende til ressourceforløb (ca. 7% af den samlede afgang). Side 9 af 16

10 Med begrænsningen i forlængelsesmuligheder af sygedagpengeperioden, forøges antallet af jobafklaringsforløb, med 2 års forløb, med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. Men det er ikke ledelsens faglige målsætning, at borgerne skal være på jobafklaringsforløb i 2 år eller mere. Afgangen fra jobafklaringsforløb, sker typisk til beskæftigelse (75%), ressourceforløb (7%), raskmelding (9%) samt fleksløntilskud eller til førtidspension (1%). Det er ledelsesmæssigt besluttet at opnormere området med ressourcer, i takt med den stigende tilgang af sager. Der er iværksat en fremrykket indsats på området, og målsætningen er at begrænse nettotilgangen, herunder at tilgangen fra sygedagpengeområdet falder, og at afgangen fra området, primært til beskæftigelse og raskmelding, forøges. Der er fortsat et stort behov for og fokus på vurdering af indsatsen, herunder en målsætning om øget anvendelse af virksomhedsrettet indsats, igennem virksomhedspraktikker og via delvis beskæftigelse/raskmeldinger og fastholdelse af borgere i beskæftigelse. Sammenfattende vurdering og landsskøn Der er fortsat en stigende tendens på området, og en stigning, som ligger over landsgennemsnittet. Dog har stigningstakten aftaget en smule i første kvartal, sammenlignet med udviklingen i Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til refusionsreformens virkninger, at der forventes et merforbrug ultimo året, jf. tidligere. I perioden fra februar 2015 til februar 2016, er antallet i Næstved steget med 131% i forhold til landsgennemsnittet, som udgør en stigning på 98%. Jobafklaringsforløb, antal fuldtidspersoner Feb15 Feb16 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % KL s Landsskøn KL s landsskøn fra april måned 2016 viser et uændret skøn for ressourceforløb og jobafklaringsydelse, samlet set, i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 3,2 mia. kr., svarende til 46,2 mio. kr. i forhold til Næstveds andel. Budgetkontrollen viser et nuværende skøn på ca. 89 mio. kr. for ressourceforløb og jobafklaringsforløb samlet set, i forsørgelsesudgifter, eller ca. 43 mio. kr. over landsgennemsnittet. Tilbud til udlændinge Resultater og bemærkninger De samlede udgifter til integrationsindsatsen og forsørgelsesydelser til integrationsborgere forventes at beløbe sig til 28,6 mio. kr., hvilket er 10,9 mio. kr. mindre end budgetlagt. På trods af forventning om en kraftig stigning i antallet af flygtninge og familiesammenføringer i 2016, har tilgangen i årets første kvartal ikke været så markant som forventet. Samtidig er der med virkning fra sket en reduktion i forsørgelsesydelsen, hvor nyankomne flygtninge modtager lavere ydelse (integrationsydelse) end den hidtidige kontanthjælpsydelse. Dette forhold er ikke indregnet i budgetforudsætningerne. Endelig påvirkes det forventede resultat af, at selvom den forventede stigning i antallet af flygtninge og familiesammenføringer er indregnet i budgettet til forsørgelsesydelser, indgår stigningen ikke i budgettet for indsats- og tilskudsdelen. Således er der i budgettet ikke taget højde for stigningen i beregningen af udgiften til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud samt indtægten fra det statslige grundtilskud vedrørende integrationsborgere. Side 10 af 16

11 Grundlag for forventet resultat. I grundlaget for beregning af det forventede resultat indgår følgende forhold: Antallet af ydelsesmodtagere (kontanthjælp og integrationsydelse) forventes at stige fra 234 helårspersoner i 2015 til 350 personer i Med indførelse af integrationsydelse for borgere som ikke opfylder opholdskravet reduceres den gennemsnitlige ydelse fra kr. pr. helårsperson på kontanthjælp til kr. pr. helårsperson på integrationsydelse. Antallet af ydelsesmodtagere som modtager danskuddannelse og/eller vejledning- /opkvalificeringsforløb forventes at stige fra 147 helårspersoner i 2015 til 220 helårspersoner i Antallet af borgere hvortil kommunen kan hjemtage grundtilskud forventes at stige fra 401 helårspersoner i 2015 til 492 i Antallet af kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsloven steg i perioden februar 2015 til februar 2016 på landsplan med 80 %. I samme periode steg antallet i Næstved med 59 % Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet samt borgere på integrationsydelse, antal fuldtidspersoner Feb 2015 Feb 2016 Ændring I pct. Næstved % Hele landet % Sygedagpenge Der forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til budgettet på 121,5 mio. kr. (ekskl. reservepuljen) eller et samlet forventet forbrug på 119,3 mio. kr.. Som det fremgår af nedenstående figur, så var udgifterne i regnskab 2015 på 119,1 mio. kr., eller stort set uændret forbrug i forhold til Såfremt budgettet reduceres med andel af de politiske besluttede reservepuljebeløb, som teknisk blev indregnet i budgettet, så udgør budgettet 107,1 mio. kr., som betyder et teknisk merforbrug på ca. 12,2 mio. kr. Grundlag for vurdering Der er ved vurderingen af forbruget på sygedagpengeområdet lagt vægt på: Forbruget de seneste 14 mdr. ( jan-feb, 2016) Udviklingen i ydelsesmodtagere for samme periode Den gennemsnitlige refusionsprocent Generel betragtning af og faglige forventninger til ændringer på området gældende for Analyse af forbruget (udgifterne) Det gennemsnitlige brutto forbrug, for de seneste 12 måneder udgør 10,1 mio. kr.. Bruttoudgiften i første kvartal 2015 udgør 15,1 mio. kr. og tilsvarende brutto forbrug for 1. kvartal 2016 udgør 16,1 mio. kr.. I forhold til nettoudgifterne, viser første kvartals forbrug 2016, periodiseret efter forbruget i 2015, at der har været et mindreforbrug på 3 mio. kr.. De gns. netto udgifter for første kvartal udgør 10,2 mio. kr. pr måned, sammenholdt med det gns. periodiserede netto budget på 11,2 mio. kr. pr måned, for første kvartal, eller en mindreudgift. Side 11 af 16

12 Sygedagpenge - udgifter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Forudsagt Faktisk Udviklingen i ydelsesmodtagere. Antallet af sygedagpengemodtagere i årets første måneder ligger under niveauet i forhold til sidste år og faldet fra feb15 til feb16 er større end landsgennemsnittet (fremgår af efterflg. tabel). Der forventes med de nuværende forudsætninger gennemsnitligt sygedagpengemodtagere i året, i fuldtidspersoner (=FP) og ca FP ultimo december måned I dec. måned 2015 var der i alt FP, svarende til en reduktion på 8,9% i forhold til Prognosen er baseret på en faktisk udvikling for januar; FP og for februar måned; FP, 2016, og en fremskrivning for månederne marts til december, baseret på den historiske udvikling i 2015 (incl sæson). Se udviklingen i omstående graf. Udvikling i antal sygedagpengemodtagere: Regnskab 14 Regnskab15 Budget skøn 800 Jan. Feb. Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Den gennemsnitlige refusionsprocent Der er der anvendt STAR s gennemsnitlige refusionsprocent for jan. og feb. måned 2016, til beregningen af netto forbruget på området. Den gns. refusionsprocent på området udgør ca. 36% ultimo februar måned. Tiltag og handlinger Ledelsen arbejder på at få implementeret den opnormering, som allerede blev besluttet i slutningen af Området er fortsat belastet af barsler, opsigelser og langtidssygemeldte. Der er ledelsesmæssigt taget initiativ til en ændret organisering mhp. en hurtigere og tidligere indsats (fast track) og mhp. at reducere i varigheden og dermed reducere nettoudgifterne. Side 12 af 16

13 Der er fortsat et stort behov for fokus på og vurdering af indsatsen og på de tilbud, som anvendes, herunder en overvågning, styring og effektmåling på de respektive tilbud, som benyttes i indsatsen. Dette mhp. løbende at vurdere effekterne og effektivisere indsatsen og valget af rette (effektfulde) tilbud mhp. at undgå forlængelser i varigheden på ydelsen, på grund af manglende effekt af indsatsen i tilbuddene. Der er initiativer i gang i projektform, og der kan med fordel (læs besparelser) fremadrettet generelt, sættes øget fokus på indsatser i forhold til sygedagpengemodtagere i Næstved Kommune, og på Næstved Kommune, som arbejdsgiver (som den største arbejdsgiver i kommunen), herunder fokus på sygefravær. Figur: Andel personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb I forhold til befolkningens antal årige Som det fremgår af ovenstående graf, så har Næstved fortsat en høj andel af personer på sygedagpenge, i forhold til både landet og klyngen, målt på andel af det samlede antal årige i kommunen. Sammenfattende vurdering og landsskøn Der er en faldende tendens på området, og et større fald end landsgennemsnittet. Umiddelbart betragtet, viser den foreløbige prognose for området, og med de forbehold der er, i forhold til refusionsreformens, at det forventede forbrug ultimo året, vil kunne holde sig indenfor budgettet (inkl. reservepulje). Lands sammenligning: Budget 2016: Næstved Regionen Landet Sygedagpenge, kr pr årige Kilde: ECO nøgletal Som det fremgår af ovenstående tabel, så har Næstved, på sygedagpengeområdet, budgetteret med et niveau, der svarer til kr. pr årige i kommunen, som ligger noget over landsgennemsnittet på kr. for Set i perioden februar 2015 til februar 2016, er antallet i Næstved faldet med 11 % i forhold til hele landet der er faldet med 5 %. Sygedagpengemodtagere, antal fuldtidspersoner Feb 2015 Feb 2016 Ændring I pct. Næstved % Hele landet % Side 13 af 16

14 KLs Landsskøn KLs landsskøn fra april måned 2016 viser et uændret skøn for sygedagpengeområdet i forhold til 2016 aftalegrundlaget. Landsskønnet udgør 7,3 mia. kr., svarende til 105 mio. kr. i forhold til Næstveds andel. Det nuværende skøn til budgetkontrollen viser et forventet forbrug på ca. 119 mio. kr. for 2016, eller ca. 14 mio. kr. over landsgennemsnittet. Fleksjob Der forventes et mindreforbrug på fleksjob på 5,7 mio. kr. Borgerne er indplaceret både på forskellige fleksjobordninger (den gamle fleksjobordning og de nyere fleksløntilskud) og på forskellige refusionsordninger (nogen af indplaceret på den gamle ordning med fast refusionssats på 65%, mens andre indgår på den nye refusionstrappe). Hvordan borgeren er indplaceret afhænger af flere forskellige forhold, bl.a. hvornår de er visiteret til fleksjob og skift undervejs. De mange forskellige regler på området har gjort det særligt vanskeligt at budgetlægge for 2016 og det er ligeledes også underlagt en større usikkerhed ved den første budgetkontrol. Det skyldes at der ikke er mange historiske data at analysere på og at det er svært at forudsige udviklingen og borgernes placering gennem året. Herudover er der også fortsat nogen af de gammelkendte udfordringer på f.eks. de gamle fleksjob, hvor udgifterne falder ujævnt og delvis uforudsigeligt gennem året, da virksomhederne selv kan bestemme, hvornår de vil indhente refusion for deres fleksjobansatte medarbejder. Budgetkontrollens skøn er derfor bedste foreløbige bud ud fra de endnu sparsomme data på området. Grundlag for vurdering På den gamle fleksjobordning er antal nuværende borgere på ordningen sammenholdt med udgifternes fordeling sidste år. Det vurderes på denne baggrund at de samlede udgifter lander tæt på det budgetterede. Dette er dog fortsat med en større usikkerhed. Der er indlagt en forventning om +8 personer i fleksløntilskud pr. måned resten af året. Det er pt. vurderingen at det vil være +4 på gammel refusionsordning og +4 på ny refusionsordning. Der er usikkerhed om fordelingen på de to ordninger. Der skønnes en samlet årlig indtægt på 2,9 mio. kr. fra fleksbidrag fra staten på grundlag af de foreløbige afregninger fra STAR. Fleksbidrag er et incitament til kommunerne til fortsat at oprette fleksjobs efter den nye refusionsordning trådte i kraft. Der er ikke budgetteret med indtægter fra fleksbidrag og det er dermed en del af årsagen til det samlede forventede mindreforbrug på fleksjobområdet. KL har nedjusteret deres skøn på udgifterne til fleksjob og det følger i store træk skønnet for Næstved Kommune i denne budgetkontrol. Kommunen forventer dog pt. en lidt større nedgang i forhold til det budgetterede. Seniorjob Antallet af seniorjobbere har i en længere periode ligget rimelig stabilt på omkring 60 pr. måned. Dette tal dækker over både den løbende tilgang og afgang på ordningen. Det var umiddelbart forventningen, at tilgangen ville blive noget større som følge af de borgere der ikke længere kan få udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse og dermed kan overgå til seniorjob. Ud fra den kendte udvikling nedjusteres forventningen nu, så der resten af året kun forventes en mindre forøgelse af det månedlige antal. Dette giver en samlet forventning om et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. KL bibeholder deres skøn på seniorjob, men Næstved Kommune forventer altså pt. et lavere niveau end det budgetterede. Side 14 af 16

15 FORSIKREDE LEDIGE MEDFINANSIERING AF A-DAGPENGE, LØNTILSKUD, MIDLERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE SAMT BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR LEDIGE: På det samlede område forsikrede ledige, udgør de forventede udgifter i alt 156 mio., svarende til det budgetterede for området. Medfinansiering af a-dagpenge Udgiften til medfinansiering af a-dagpenge forventes at udgøre 145,4 mio. kr. eller 0,9 mio. kr. mere end budgetteret. Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er en betydelig usikkerhed omkring skønnet for det forventede resultat, hvilket bl.a. skyldes den velkendte problematik omkring rettidig indberetning af data fra a-kasserne. Dette sammenholdt med at forbruget pr. 31. marts 2016 reelt kun afspejler medfinansiering af årets 7 første dagpengeuger gør, at det endnu er for tidligt at drage endelige konklusioner om refusionsreformens påvirkning på medfinansieringen. A-dagpengemodtagere inkl. Personer i løntilskud, antal fuldtidspersoner Feb15 Feb16 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % Fra februar 2015 til februar 2016 er antallet af a-dagpengemodtagere faldet fra til personer eller et fald på 15% Korrigeres der for de forventede sæsonudsving samt personer i løntilskud, svarer niveauet på fuldtidspersoner i februar 2016 til et forventet antal helårspersoner på hvor kommunen skal medfinansiere a-dagpenge. Dette er i overensstemmelse med budgetforudsætningen, så bedste skøn er på nuværende tidspunkt at det forventede forbrug opfylder budget 2016 på både a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Området omfatter diverse løntilskudsordninger for forsikrede ledige, herunder modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige forventes at udgøre 5,9 mio. kr. hvilket stort set svarer til hvad der er budgetlagt. Personlige tillæg Der er anslået et årsforbrug på ca. 11,2 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end budgetteret. Vurderingen er foretaget på baggrund af det foreløbige forbrug i årets tre første måneder sammenholdt med forbruget og udviklingen sidste år. Førtidspension Der forventes et samlet mindreforbrug på 12,5 mio. kr. Kommunens medfinansieringsandel på førtidspension er i 2016 afhængig af om pensionen er tilkendt før eller efter d. 1. juli Pensioner tilkendt efter denne dato indgår i refusionstrappen, mens ældre tilkendelser fortsætter på de gamle procentrefusioner (procenten er forskellig alt efter hvilken type pension det er). Det samlede budget 2016 på førtidspension er på baggrund af KLs skøn for udviklingen og der er derefter foretaget en vurdering af det forventede forbrug på de forskellige ordninger. Det samlede forventede mindreforbrug fordeler sig med 9 mio. kr. på førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 og 3,5 mio. kr. på førtidspensioner tilkendt efter denne dato. På de gamle førtidspensioner er der på de fleste af ordningerne et større fald i modtagere end budgetteret og der er indlagt en tilsvarende forventning resten af året. På de nye førtidspensioner er der indlagt en Side 15 af 16

16 forventning om +7,7 personer på ordningen pr. måned resten af året, hvilket giver et samlet mindreforbrug på ca. 5,5 mio. kr. Der forventes herudover et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. på mellemkommunale afregninger. Udgifterne til førtidspension i Næstved Kommune ligger en del over landsgennemsnittet (15,8 mio. kr.). Dette skyldes et højt antal tilkendelser i tidligere år, som betyder at udgiftsniveauet er højt sammenlignet med hele landet. Udviklingen i Næstved Kommune de seneste år har dog betydet en gradvis tilnærmelse til landsgennemsnittet. KL forventer også faldende udgifter til førtidspension i forhold til aftalegrundlaget, men dog i en mindre størrelsesorden end kommunen skønner. Ved budgetkontrollen forventes altså en yderligere forbedring ift. landsgennemsnittet på området. 5.3 Boligydelse og boligsikring Budget 2016 er 2,7 mio. kr. højere end regnskabsresultatet for 2015 på området. Ved budgetkontrollen forventes dog et udgiftsniveau ca. svarende til 2015, hvilket giver et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Grundlag for vurdering Forbrug i årets tre første måneder er sammenlignet med udviklingen sidste år. Efterreguleringer fra Udbetaling Danmark er svære at vurdere og der er derfor taget udgangspunkt i sidste års niveau. Der afregnes dog først senere på året og det er behæftet med usikkerhed. Der er lagt en stigning ind som følge af flere permanente boliger til flygtninge og et fald ift. indtægtsforandring i denne gruppe. Niveauet er usikkert. Sidst på året er der indlagt en forventning om færre udgifter til boligsikring som følge af kontanthjælpsloftet. Niveau er usikkert. Tiltag og handlinger Området administreres og udbetales af Udbetaling Danmark og der er faste retningslinjer for retten til boligstøtte. Handlemulighederne for kommunen er derfor begrænsede. Der er dog sammenhæng med f.eks. indsatsen ift. at finde permanente boliger til flygtninge og størrelsen på husleje i kommunale udlejningsejendomme. Området er derudover i høj grad indtægtsbestemt og har derfor sammenhæng med ydelsernes størrelse og de ændringer der kan komme i forbindelse med reformer og lignende. Næstved Kommune har budgetteret med ca. 4 mio. kr. over landsgennemsnittet på området. Med det nye skøn vurderes en tilnærmelse til landsgennemsnittet, hvor kommunen nu forventes at ligge 1,3 mio. kr. over. Side 16 af 16