Offentlige overenskomstforha nd li nger og konfliktløsning - Danmark i et nordisk perspektiv

Transkript

1 Offentlige overenskomstforh nd li nger og konfliktløsning - Dnmrk i et nordisk perspektiv Forskningsr pport c Lust Høgedhl, Ph.d. Center for rbejdsmrkedsforskning (CARMA) I nstitut for Sttskundsk b Alborg Universitet å

2 Forord Begrebet den dnske model bruges ofte synkront om både den privte og den offentlige sektor. Men der er imidlertid store forskelle på de strukturelle vilkår mellem de to sektorer, der gør, t den dnske model på det offentlige område fungerer under nderledes forudsætninger end dem, der er gældende i den privte sektor, hvor modellen oprindeligt er skbt og udviklet. Det gælder først og fremmest, t den offentlige sektor er politisk styret, hvorimod den privte sektor i udgngspunktet fungerer under mrkedsvilkår. Det er disse forskelle og ikke mindst effekterne f dem, der er genstndsfeltet for denne rpport. Rpporten er en del f forskningsprojektet 'Offentlige overenskomstforhndlinger og konfliktløsning - Dnmrk i et nordisk perspektiv' (OKON-projektet) som er orgniseret ved Center for rbejdsmrkedsforskning (CARMA), lnstitut for Sttskundskb på Alborg Universitet under ledelse f Lust HØgedhl med ssistnce f studentermedhjælperne Philip Hlberg Nielsen, Anders Kllehuge og Kenneth Jørgensen. Berit Klitgård Jkobsen hr været projektsekretær. Rpporten er bygget op i fem dele. Første del hndler om projektets problemstilling, formå, nvendt teori og metode. Anden del udgør projektet første nlyse, der viser, hvordn den dnske model finder vej til det offentlige område med et særligt fokus på den nyeste udvikling efter krisen fr Tredje delnlyserer den ktuelle sttus på den dnske model på det offentlige område mens den fjerde del smmenligner de dnske forhold med Sverige, Norge og Finlnd. I den femte og sidste del præsenteres en række forslg til justeringer f den dnske model på det offentlige område ud fr erfringerne fr de Øvrige nordiske lnde. Forskningsprojektet er finnsieret f Alborg Universitet med støtte fr Lån og Spr Fonden og en række orgnistioner på det offentlige område. Jeg vil gerne benytte lejligheden til t tkke lle prter for støtten til min forskning. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til t tkke projektets følgegruppe, som løbende hr givet fglig sprring. Der skl også lyde en stor tk til mine nordiske kolleger Äsmund Seip, Timo Anttil, Pul Jonker-Hoffren, Petri Böckermn og Mts Wingborg, der udover fglig indsigt i de nordiske lnde også hr hjulpet med t finde relevnte personer til interview, som udgør en vigtig del f forskningsprojektets dtgrundlg. Flemming lbsen, Steen Scheuer, Emmett Crker og Henning Jørgensen skl også hve tk for gode kommentrer til rpportens indhold. Sidst men ikke mindst tk til lle de personer, der hr stillet deres tid og viden til rådighed for mig i forskningsinterviews. Gjø, december 2OL7 Lust Høgedhl 2

3 Resumé Forslg tiljusteringer f den dnske model på det offentlige område Rpporten peger først og fremmest på, t der nedsættes et udvlgsrbejde med repræsentnter for rbejdsmrkedsprter på det offentlige område med det formål t undersøge, hvordn den dnske model på det offentlige område kn justeres. Herudover nbefler rpporten; o En formel ftle om brugen f forligsmnden som opmnd i forbindelse med et lovindgreb, i tilfælde, hvor der ikke forelægger et forkstet mæglingsforslg, der kn ophæves til lov. o Et ufhængigt lønråd lig det norske, der kn fgøre den tvungne voldgift efter et lovindgreb o Et mere forpligtende forhndlingsfælleskb med en mere kollektivt bindende forhndlingsret på det kommunle og regionle niveu o En mere ufhængig rbejdsgiverorgnisering på det sttslige niveu o En klibrering f lockoutvåbenet, hvor opsprede lønkroner i forbindelse med lockout øremærkes det område, der er rmt f konflikt fx til efter-, videreuddnnelse. o Et ufhængigt observtorium med fst prksis for nlyser særligt vedrørende bl.. løn, løndnnelse og rbejdstid. Anlyserne kn bidrge med rådslgning blndt prterne og menige medlemmer. Rpportens vigtigste pointer og konklusioner: Anlyse I - Den historisk-institutionelle nlyse o Den dnske model udvikles på bggrund f lokle og regionle kmperfringer i den privte sektor. Septemberforliget f verdens første hovedftle - cementerer prternes positioner og roller, og sætter rmmer for regulering og konflikt blndt prterne i den privte sektor o 1-9L9 den første tjenestemndsreform giver de fcto ftleret til offentlige nstte og tegner de første orgnistoriske konjunkturer for et offentligt ftlesystem o Augustudvlget sætter sondringen mellem interesse- og retskonflikter og skber grundlget for den kollektive rbejdsret og forligsinstitutionen o Lovindgreb i rbejdskonflikt bliver kutyme fr og med knslergdeforliget 1933 Udbygningen f velfærdsstten skber nye offentligt overenskomstnstte lønmodtgergrupper, der klkerer hovedftler fr det privte område 'oppefr og ned' uden væsentlige ændringer bortset fr regler om nødberedskb iforbindelse med konflikt. Tjenestemndsreformen f 1969 giver ftleret og prllelt plceres lønmodtgergrupper i lønhierrkier. L972 bliver det offentlige område dækket ind under rbejdsretten og forligsmndsloven 3

4 I 1980'erne tger det offentlige ftlesystem form til det vi kender i dg. Reguleringsordningen indføres og normen om, t den offentlige sektor ikke må være lønførende eller udvikle sig til et sekund-rbejdsmrked cementeres 1990'erne byder på flere konflikter på især sundhedsområdet og det sttslige niveu i ftlemodellen får mere mgt og kompetence vi kontrktstyring, Økonomi- og budget ftler og strukturreformen. 'Ny L6n' vedtges og overenskomsterne udvides med flere velfærdsområder 2008 ser de længste rbejdskonflikter i Dnmrkshistorien. Medierne bliver i stigende grd et vigtigt element i konflikt og forhndling. Krisen indtræffer senere smme år. Offentlige løn og rbejdsvilkår bliver knyttet tættere smmen med udgiftspolitikken. Moderniseringsstyrelsen bliver skbt i 201L. Forhndlingsfællesskbet dnnes i Lockoutvåbenet bruges første gng offensivt i2013. Det sker ikombintion med et lovindgreb Anlyse ll- Den dnske model på det offentlige område o Konfliktretten hr et nderledes rtionle på det offentlige område. Arbejdsgivere rmmes sjældent Økonomisk f en konflikt. Den offentlige opinion spiller en fgørende rolle i konft kt. Regler om nødberedskb sløver lønmodtgernes konfliktvåben o Forligsinstitutionen spiller en nderledes og svgere rolle på det offentlige område, hvor der ikke er smme trdition for smmenkædning f områder. o LØnmodtgerorgnistioner kn på det kommunle og regionle område (Forhndlingsfællesskbet) træde ud f de smlede forlig og gå enegng. På det sttslige område binder musketer-eden i CFU i udgngspunktet orgnistionerne. o Forhndlinger på det offentlige område får ofte krkter f et nulsums-spil, hvor de interne lønreltioner mellem lønmodtgerorgnistionerne hæmmer enkelt orgnistioners muligheder for t bevæge sig op i lønhierrkiet o Der findes flere forskellige motiver for et lovindgreb som fslutning på en rbejdskonflikt - heriblndt kn regeringen hve stærke politiske interesser i udfldet f overenskomsterne og dermed indholdet i et lovindgreb. o Skiftende regeringer hr benyttet flere forskellige modeller for det lovforberedende rbejde i forbindelse med et lovindgreb. Mest lmindeligt er t ophæve et forkstet mæglingsforslg til lov, men i 2013 skrev regeringen loven selv vi eget embedsværk. Når en regering vælger t fsluttet en konflikt med et lovindgreb hr det krkter f en de fcto tvungen voldgift. Denne prksis hr ført til kritik f ILO's orgnistionsudvlg. 4

5 Anlyse lll- Den dnske model iet Nordisk perspektiv o I de øvrige nordiske lnde udvikles ftlemodellerne ligeledes i den privte sektor og overføreres i 1960'erne og 1-970'erne til det offentlige område. o Det offentlige område i Dnmrk er konfliktførende i Norden målt på tbte rbejdsdge, som følge f konflikt o Lovindgreb kendes udover Dnmrk i Norge, men her fgøres voldgiften vi Rigslønsrådet Der findes forskellige normer'frontfgsmodeller' for løndnnelse, der sikrer, t det offentlige område ikke er lønførende. o ILO hr udtrykt kritik f den norske og den dnske regering for lovindgreb og brugen f tvungen voldgift ved flere lejligheder o Arbejdsgiverfunktionen er i Sverige udlgt på det sttslige niveu til Arbetsgiververket for sikre rmslængde mellem politiker- og rbejdsgiverrollen på sttens område. I Norge roterer rbejdsgiverfu nktionen mel lem flere mi nisterier. o LØnmodtgerne hr i de Øvrige nordiske lnde nderledes orgniseringer, der i høj grd bygger på industriforbundsprincippet r Alle de nordiske lnde kender til problemet med rivlisering mellem grupper f offentlige nstte. 5

6 Liste over nvendte forkortelser 3F AC -ksse Akv ARF AS BUPL CARMA CFU cor coil col_0 CO-industri csc DA DJøT DLF DM DSF DSR DST ECSR EFTA EK ETUC EU FAD FAOS FOA FTF GL HK tlo KL KMD KPI KS KT Fgligt Fælles Forbund Akdemikernes Centrlorg nistion Arbejdsløshedsksse Centrlorgnistionen för högutbildde Amtsrådsforeningen Akdemikers mmenslutni ng for overenskomstnstte kdemi kere BØrne- og Ungdomspædgogernes Lndsorgnistion Center for rbejdsmrkedsforskning Centrlorg n istionernes Fæl lesudvlg Sttstjenestemændenes Centr lorg nistion I Sttstjenestemændenes Centr lorg nistion I I Centrlorgnistionen f 201O Centrlorgnistionen f industrinstte i Dnmrk Computer Sciences Corportion Dnsk Arbejdsgiverforening Dnmrks Jurist- og Økonomforbund Dnmrks Lærerforening Dnsk Mgisterforening De Smvirkende Fgforbund Dnsk Sygeplejeråd Dnmrks sttistik Europen Committee of Socil Rights Europen Free Trde Assocition Finlnds Näringsliv Europen Trde Union Confedertion Europen Union Fornyings, d ministrsjons- og kirkedep rtementet Forskningscenter for Arbejdsm rkeds- og Orgnistionsstudier Fg og Arbejde Fu n ktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Gym nsieskolernes Lærerforening Hndel- og Kontorfunktionærernes Forbund i Dnmrk lnterntionl Lbour Orgniztion Kommu nernes Lndsforening Kommu nl- og moderniseringsdeprtementet Key Performnce lndictor Kommunl sektor Komm u nrbetsgivrns 6