perspektiver på børne & ungdomsliv, præstationskultur og systematiske metaintentionelle voksne! Nyborg 22.maj 2018

Transkript

1 I gamle dage handlede frikvarteret om IKKE at være sammen med voksne der bestemte alt i dag opstår frikvarteret der, hvor voksne er tydelige og opstiller rammer perspektiver på børne & ungdomsliv, præstationskultur og systematiske metaintentionelle voksne! Nyborg 22.maj 2018

2 Det enkelte barn Den pædagogiske tradition/kultur PÆDAGOGISK TÆNKNING OG PRAKSIS Den samfundsmæssige kontekst Den enkelte medarbejder

3 Børne og ungdomslivet er i forandring!

4 Dette er Carolines bedste veninde! fra tilstedeværelse til tiltideværelse! Center for Ungdomstudier (CUR)

5 Intro til de nye elever BH.kl m.v.

6 Børnehaveklassen i 1988 Center for Ungdomstudier (CUR)

7 Børnehaveklassen 2018 velkommen til Generation Alpha! Center for Ungdomstudier (CUR)

8 Generation Glass De vokser op med en overflod af legetøj og forbrugsgoder. Det skaber en veludviklet kvalitetsbevidsthed og et bredt mærkevarekendskab fra en tidlig alder! Undersøgelser viser, at børn i dag allerede fra toårsalderen efterspørger specifikke produkter. Halvandet år senere kan de genkende mere end 200 varemærker!!!

9 De er børn af den fjerde industrielle revolution. De bliver født ind i den såkaldte fjerde industrielle revolution, der buldrer derudad, og hvis byggesten blandt andet er teknologiske fremskridt som kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler, 3D print, kvantecomputere og nano og bioteknologi.

10 Hyperindividualiserede barndomme Med en verden skabt af deres Millenial forældre får et Generation Alpha barn en verden, der er skræddersyet til dem. De er blevet formet i en tid med individualisering og tilpasning, hvor Netflix ved præcis, hvad de vil se som det næste!

11 Generation Alpha er måske den mest socialt isolerede generation til dato. Utallige rapporter har vist, at sociale medier faktisk får folk til at føle sig mindre forbundet, hvilket resulterer i en større følelse af isolation og reduceret livtilfredshed. En af konsekvenserne er, at de vil søge tjenester og brands, der får dem til at føle sig ægte og autentisk forbundet med andre.

12 Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2018: 10 pct.

13 Japansk forskning viser, at folk som i særlig høj grad foretrækker at kommunikere via teknologi, har større forbehold i forhold til at gå i skole (Aruga, Suzuki & Tagaya, 2012).

14 At vi går fra at være individer til situider. Udfordringen kan være.. Fra univers til multivers. Identitet fra Idem den eller det samme.. Center for Ungdomstudier (CUR)

15 De vil have mindre tid sammen med deres forældre og bedsteforældre.. Forældrene har ganske simpelt travlt i både den virkelige og virtuelle verden, og selv om bedsteforældrene fra 68 generationen forguder de små alphaer, hylder de deviser som»kvalitetstid frem for kvantitetstid«, fordi de er optaget af at udfolde deres egne liv.

16 De er selvstændige og utålmodige! Udviklingen er medvirkende til at styrke alphaernes selvstændighed samt evne og vilje til at træffe beslutninger og håndtere udfordringer uden hjælp. De vil gerne lære og være aktive, men de vil løse udfordringerne selv og opnå øjeblikkelig behovstilfredsstillelse, hvad end det gælder håndteringen af en ny app eller at samle et bord.

17 Center for Ungdomstudier (CUR)

18 11 pct af eleverne i BH klassen viser tegn på mistrivsel. (Statens Institut for Folkesundhed 2017)

19 Tre observationer

20 Observation: Mange voksne der skaber rammer, gør ting med eller kigger på børn men færre der snakker med børn..

21 Man snakker med dem om al ting eller gør man.? Det er super hyggeligt at snakke med de voksne. Man kan snakke med dem al ting Og gør man så det?.det tror jeg nogen gør, men jeg har ikke snakket med de voksne om noget vigtigt (pige, 3.kl) Der er næppe nogen tvivl om at man i de fleste institutioner lever op til kravet om positiv voksenkontakt! Der arbejdes med trivselssamtaler, kontaktvoksne m.v..,og medlemmerne oplever de voksne som særdeles positive, glade og imødekommende men for flertallet gør det sig gældende at de sjældent snakker om noget der er vigtigt!

22 En del børn under radaren

23 Børn er gode til at fortælle om deres liv.. Men det er sjældent at de får mulighed for det..

24 Til overvejelse.. YouGov undersøgelse: 39 pct. af de over 65 årige angiver at de IKKE har haft en livsskuffelse. Blandt de årige er tallet 19 pct..hvad tænker I er baggrunden for denne forskel?

25 Robust er rundet af som egetræ, hårdt, noget der kan modstå forandringer mv.

26 Har vi individualiseret robustheden? Det, som karakteriserer et robust fællesskab, er for det første, at der er trygt at være. En anden ting, der betyder meget, er, at det er okay at tiltale det, som er bekymrende og svært, uden at man risikerer at få hovedet hugget af. ((Poul Lundgaard Bak, overlæge i Komitéen for Sundhedsoplysning og forsker i robusthed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet)

27 5.klasse i 1984

28 5.klasse i 2018

29 Der er meget pres men ikke hjemmefra og det kan godt være et problem!.vi er ret konkurrenceorienterede i vores klasse mest pigerne Det er ikke lærerne der presser os det os selv der presser hinanden...ja, når vi får karakterer, så kan det godt blive rigtig slemt Er der noget pres fra jeres forældre?..nej, slet ikke bare at vi gør det så godt som vi kan.. (Piger 6.kl, Trekroner Skole)

30 9.kl 1986 Center for Ungdomstudier (CUR)

31 9.Kl 2017

32 Vi lever i en verden i HASTIG forandring!

33 Hvad er 21st century skills? Det er bl.a.: Det at kunne være udenfor sin comfortzone.. Eksperimentere og turde fejle Evnen og viljen til samarbejde Kreativitet Kritisk sans ikke bare Hvad? men også Hvorfor?

34 Den unikke individualitet! hvor man søger det trygge!

35 Globalt orienterede og udfordrede unge.

36 Individuel optimisme Kollektiv pessimisme Hvad tænker du om fremtiden? PCT Det bliver spændende! 78,9 (81,9 75,7) Fremtiden bekymrer mig 33,9 (27,9 42,0) Jobmuligheder bliver truet af 28,9 globalisering Det bliver svært at opretholde 27,5 velfærdssamfundet Jeg har ikke så mange muligheder 16,0

37 Målrettede unge der gerne skal ramme plet

38 Det perfekte er blevet det normale.

39 Alt skal være perfekt.du skal have den perfekte krop, gå i det perfekte tøj, have nogle gode karakterer og alt skal være perfekt derhjemme. Men det er ikke alle der kan det. Og det er en stor ting som fylder bare generelt fordi, du kan ikke være perfekt. 10 er fint, 12 er perfekt, men får vi 7 eller 4, så bliver vi kede af det. (Caroline, 9.kl) Vi får stadig flere såkaldte insecure overachievers, altså personer, der gør det godt, men aldrig føler, de gør det godt nok.

40 Og det begynder ret tidligt.. Jeg er nødt til at gøre det rigtig godt i skolen. Hvis jeg får gode karakterer, kan jeg vælge mellem mange flere jobs, end hvis jeg får dårlige karakterer. (Pige, 7. klasse) Man er ambitiøs uden mål. Det er vigtigt at klare sig godt på alle parametre, få høje karakterer i alle fag uden nødvendigvis at vide hvorfor, og hvad præstationerne skal bruges til

41 Frygten for at være anderledes

42 Man skal passe ind i mængden Interviewer: Du vil gerne være tynd? Ja! Hvorfor vil man gerne være tynd? Fordi man hurtigt bliver dømt. Og man skal helst være midt i mellem. Og hvis man er over eller under, så bliver man hurtigt dømt! Interviewer: Hvad kan man blive dømt på? Alt, muligt, men mest noget med ens krop.. (Karoline, 15 år)

43 Hvem presser jer? Når vi spørger de unge svarer de: Det gør vi selv! Det gør samfundet Og forældrene, men det pres er som oftest uudtalt!

44 Smilende børn og unge, der opfører sig pænt, men som ikke har det godt!

45 Selvværdet er under pres hvis man er pige. 11 årige 13 årige 15 årge Pige Dreng Spg: Jeg synes godt om mig selv Jeg er god nok Andre på min alder kan godt lide mig!

46 Andel af 15 årige med høj livstilsfredshed

47 Alenehed og ensomhed.. Ensomhed Pct. Ofte 3,9 (2,2 6,2) Af og til 29,8 (24,1 41,9)

48 Vejer du for meget 3 6.kl? Piger Drenge I alt For lidt 7,7 9,9 8,8 For meget 15,3 11,2 13,4 Tilpas 77 78,8 77,9

49 Kropstilfredshed Tilfreds Ikke Tilfreds Ved ikke Dreng 77,5 9,3 13,1 Pige 66 13,1 21,3 Ialt 71,4 11,1 17,4

50 Under kniven?

51 Ville du sige ja til et plastickirugisk indgreb hvis det var gratis og anonymnt.? Pct. Ja 19,9(10,6 32,6) Nej 68,1(82,0 49,2) Ved ikke 12,0(7,4 18,2)

52 Hvad snakker man med vennerne om?

53 Børne og ungdomsdomsliv før og nu! Børne og ungdomsliv i degode gamle dage Ofte i flok på gaden Mange selvorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre flokkene var intergenerationelle og man lærte af de ældre ældre Få og veldefinerede sociale rolller De voksne var ikke engagerede i fortidsaktiviteter Børne og ungdomsliv i 10erne Færre flokke, lige så mange venner, men mere tid alene Primært organiserede aktiviteter Man er primært sammen med jævnaldrende Mange venner på forskellige arenaer De står på sidelinjen! Ungdomslivmarkører var fester, kærester og alkohol Frikvarter var identisk med fravær af voksne Varierede samværdsformer i det fysiske rum Ungdomslivsmarkører er autonomi, forbrug og mobilitet! Voksne skaber frikvarter Mindre variation i samværsformerr i det fysiske rum Konkurrerer med klassekammerater Ungdom som bro mellembarndom og voksenliv Voksne er eksperter Konkurrerer med kineserne Ungdommen er livslang Relationnen er ikke længere hierakisk voksne kan være novicer!

54 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret Center for Ungdomsstudier (CUR)

55 Hvad snakker man med vennerne om? Tema PCT Kærester 45,1 (29 68) Fritidsaktiviteter 41,6 (50 36) Hvordan vi har det 38,6(25 61) Udseende/krop 33,7(25 50) Fremtiden 32,2 Skole/lektier 30,3(25 41) Hvad der kan stresse 23,9 (15 40) Musik 17,9 (22 13)

56 Husk at deres venner er lige så dumme som dem selv!

57 Er de vokset op med curlingforældre?

58 De vokser op med den generation af forældre, der ikke kan reproducere deres egen opdragelse!

59 Undersøgelser peger på.. at en del forældre til børn og unge med skolevægring har en manglende tro på deres egen forældreevne. Det kan bl.a. betyde, at de ikke har styrken eller viljen til at motivere deres børn til at tage i skole (Carless, 2015). At et fællestræk hos elever med skolevægring er, at mange har overbeskyttende forældre, som i høj grad skærmer deres barn for uønskelige situationer og problemer. Derved trænes barnet ikke til selv at håndtere ubehagelige oplevelser og sociale sammenhænge (Sarchione et al., 2011).

60 Fra to dage til et helt liv Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår er det lige at den begynder og slutter? Alders og livsunge Center for Ungdomsstudier (CUR)

61 Familien står for det praktiske Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay. (Sebastian) Center for Ungdomsstudier (CUR)

62 Hvad snakker man om med sine forældre om? Tema PCT Hvordan jeg har det 52,7 (43 67) Fremtiden 52,2(44 62) Hvad der foregår i mit liv 48,8(41 60) Hvad kan stresse 26,8(15 43) Politik/samfund 21,7 Videreuddannelse 18,1 (14 24) Udseende/krop 10,0

63 Det er ofte meget beskrivende. Når jeg kommer hjem fra skole spørger de altid Hvordan var skolen? Og svarer man jo bare fint (dreng, 7.kl )

64 Man taler ofte om ret neutrale ting. Jeg snakker om skole og sådan mere neutrale emner med mine forældre, mens sådan noget som Instagram og FB det ordnet jeg med mine veninder det ved mine forældre intet om (Pige, 7.kl)

65 Man skal ikke give dem unødige bekymringer!! Man skal også passe på ikke at give dem flere bekymringer, hvis de i forvejen er bekymrede (Pige 8.kl) De fleste unge forsøger selv at løse deres problemer og går kun til forældre hvis de ikke selv formår at finde løsninger

66 Voksne der skaber rum for identifikation! Jeg har lyst til at snakke med dem.de åbner sig selv op over for dig, deler oplevelser.og det gør det meget nemmere selv at fortælle. (Pige, 14 år) Dybden i en relation modelleres af den voksne!

67 Har du nogle gode voksne du kan snakke med? PCT Ja 34,1 (27 43) Ja, men jeg har ikke 40,7 behov for det Nej, men jeg oplever 20,9 heller ikke noget behov Nej, men jeg kunne godt tænke mig at have sådanne voksne i mit liv 4,3

68 Den gode sekundære metaintentionelle voksne! Det at have en person der lytter, forstår og respekterer en, kan betyde en hel del. En voksen man stoler 100 pct. på er som en slags skraldespand til bekymringer og ting der er svære at få sagt (pige 8.kl)

69 Hvem er de gode voksne??? Hvilke voksne? pct. Bedsteforældre 45,0 Ældre søskende 36,0 Lærere 27,2 Andre 25,9 Trænere, klubmedarbejdere 17,9 m.v. Center for Ungdomstudier (CUR) Venners forældre 16,8

70 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne som de har historie med.og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres!

71 Udfordrede børn flere arenaer samme retning

72 I do it MY WAY! men det har udsatte børn IKKE brug for!

73 De gode voksne skaber frikvarter!

74 Tre skabeloner Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort zone og møde det, som er anderledes.

75 God ledelse på de arenaer som børn og unge færdes på er centrale. Forskningen peger på at god klasserumsledelse er central i forhold til arbejdet med skolefravær: De voksne regulerer de indbyrdes relationer gennem faste rammer! De voksne skaber forudsigelighed i skoledagen/fritid/familie Kontinuitet Tilpasset undervisning (Havik 2014)

76 Et barns livsbane bliver afgjort i 3 4 årsalderen hvis ikke der gøres en systematisk indsats en kort intro til Heckman

77 Evner, færdigheder, kompetencer m.v. er multidimensionelle, udvikles på multiarenaer og parallelforskydes hele livet! Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Forskningen peger ret entydigt på at Ikke-kognitive kompetencer har stor betydning for succes i voksenlivet (uddannelse, beskæftigelse, familierelationer m.v.)

78 Centrale ikkekognitive færdigheder Vedholdenhed/flid Omhyggelighed Behovsudsættelse Selvkontrol Udadvendthed Nysgerrighed

79 Når fokus er det enkelte barns bedste er systematik afgørende! På jagt efter en fælles ramme og et fælles sprog på tværs af professioner, institutioner og arenaer! Voksne der Voksne uafhængig af uafhængig af arena arena agerer på anvender de samme samme måde overfor begreber fælles børn..fælles praksis sprog Voksne der der på trods af forskellig faglighed og tilknytning til barnet arbejder på fælles projekt

80 Udfordringer.

81 Hvad kunne være vigtigt.. Systematik systematik systematik Nysgerrighed. At have en multifaktoriel tilgang! Systematik systematik systematik

82 .