Lokal udviklingsplan Åby Skole Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg!

Transkript

1 Lokal udviklingsplan Åby Skole 2015 Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg! 1

2 INDHOLD 2. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Fysiske rammer Indsatsområde: Pædagoger i undervisningen Indsatsområde: Målstyret undervisning og synlig læring Indsatsområde: SFO-økonomi

3 2. DEN LOKALE UDVIKLINGSPLAN HVAD OG HVORFOR? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 POLITISKE BESLUTNINGER RETNINGEN FOR HELE BØRN OG UNGE Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6- årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fælles- 3

4 skab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 FÆLLES INDSATSER I OMRÅDE SILKEBORGVEJ Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien 2.3 VORES LOKALE INDSATSOMRÅDER På Åby Skole forfølger vi målet om, at alle børn skal blive så dygtige som muligt og at betydningen af social baggrund i forhold til resultater skal mindskes. I bestræbelserne på at nå dette mål har vi fokus på en lang række elementer. De bedste betingelser for at vi kan understøtte børns trivsel og læring er til stede, når: Det er de samme elever, der går ud af 9. klasse, som startede i 0. klasse. Der er en stærk, relationel koordineret tidlig indsats i forhold til læring og trivsel Når vi agerer som en lærende, reflekterende organisation i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi deler viden, får feedback og har fokus på vores effekt på elevernes læring Når vi laver en stærk, relationel koordineret overlevering mellem børnehave skole - ungdomsuddannelse Når vi opererer med tilpasse forstyrrelser i organisationen, som balancerer udvikling og konsolidering. Indsatsområderne på Åby Skole skal ses i lyset af den store forandringsproces, som pågår med afsæt i Folkeskolereformen og Aarhus-aftalen. I indeværende år er der således stærk fokus på at afprøve en ny struktur på skoledagen, der skal understøtte en længere, varieret skoledag med morgenbånd, motion og bevægelse samt studietid. Vi afprøver anderledes samarbejdsfora omkring professionelle læringsfællesskaber, således at vi i endnu højere grad agerer lærende og reflekterende omkring vores praksis og således, at vi anvender sparrings- og feedbackkanaler, der sætter fokus på lærerne og pædagogernes ageren i klasserummet. Forudsætningen for at skabe et godt læringsmiljø indebærer god klasseledelse og god læringsledelse. På Åby Skole har vi gennem uddannelsesforløb for alle lærere i samarbejde med cooperativelearning.dk haft fokus på kollaborativ læring som metode til at understøtte, at alle elever på deres niveau er aktive. Undervisningsstrukturerne gør det lettere at guide sig igennem lektionen også for elever med særlige udfordringer. Elever i læring trives, og elever der trives har lettere ved at lære. En tidlig indsats omkring læringsparathed er således et vigtigt element på vejen mod at gøre eleverne uddannelsesparate. 4

5 Skolens indsatser korresponderer med Børn & Unges fokus på tidlig indsats og uddannelse til alle. I Børn & Unge forfølges målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er en grundlæggende del af Åby Skoles strategi for læring og udvikling at understøtte dette mål. 94,1 % af de unge, som forlod Åby Skole i 2013, er fortsat i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder senere. Åby Skole er således godt på vej til at opfylde målsætningen. Byggestenene i dette arbejde lægges gennem hele skoleforløbet og skal ses i et 0 18 års perspektiv. Samarbejdet med dagsinstitutioner i området, hvor vi ud over at have en stærk tradition for overlevering mellem børnehave og skole, har indgået en samarbejdsaftale for særligt udsatte børn, det solide lærerarbejde og det nære samarbejde med skolens UU-vejleder er naturlige grundstene i opfyldelsen af målsætningen. Skolens afdelingsstruktur understøtter en fleksibel tilrettelæggelse af holddeling og en specialisering af lærerne i forhold til elevernes alder og niveau. Den samlede læseindsats, som også indbefatter tidlig indsats i form af intensive læseløftforløb, læsebånd, IT-rygsæk og faglige læsekurser, indgår som et naturligt og vægtigt element i at opfylde målsætningen, herunder indsatsen omkring elever med dansk som andetsprog. Skolens systematiske samarbejde omkring skabelsen og vedligeholdelsen af gode, udviklende læringsmiljøer for alle elever med udgangspunkt i LP-modellen er ligeledes et vægtigt element. I samarbejde med ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne har skolen opbygget et batteri af indsatser, som understøtter elevernes uddannelsesparathed. Det består bl.a. af uddannelsessnuserforløb, prøvebooster, forlagt undervisning på ungdomsuddannelserne, deltagelse i juniortalent samt udviklingssamtaler for ikke-uddannelsesparate elever. Sideløbende hermed arbejder udskolingen med linjevalgfag, som motivations-, færdigheds- og identitetsskabende faktor for skolens ældste elever. I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: De fysiske rammer. Udviklingspunkt Pædagoger i undervisningen. Udviklingspunkt Forbedring af økonomien i SFO. Tilsynspunkt Desuden har vi i forlængelse af tidligere indsatser valgt: Målstyret undervisning og synlig læring. Udviklingspunkt På Åby Skole har vi som udgangspunkt den tilgang til indsatsområder, som skal skabe forandringer i vores pædagogiske og didaktiske praksis, at vi laver praksisnære udviklingsforløb, hvor alle er i bevægelse samtidig. Det skaber inspiration, refleksion og nye handlinger. 5

6 3 VORES LOKALE INDSATSOMRÅDER NÆRMERE BESKREVET 3.1 INDSATSOMRÅDE: FYSISKE RAMMER De fysiske rammer på Åby Skole er i APV og forældretilfredshedsundersøgelser gennem de sidste 15 år konstant kommet ud med markant lav score. Skolebestyrelsen har til samtlige kvalitetssamtaler fremhævet de fysiske rammer på Åby Skole som hovedindsatsområde. Skolen har siden 1999 været sat nye faglokaler i udsigt. I starten af 00 erne har de fleste andre Århus-skoler fået nye faglokaler, men projektet på Åby Skole er blevet udskudt med henvisning til, at en mere omfattende om- og tilbygning ville finde sted i nær fremtid. Et tilbygningsbehov der også har sin begrundelse i, at mange af skolens klasselokaler er under 50 m2. Da skolens samtidig ikke råder over grupperum, er der et massivt behov for at få sammenlagt lokaler og bygget til, så skolen kan tilbyde tidssvarende, indbydende og inspirerende læringsrum. For SFOog klubdelen gør det sig ligeledes gældende, at lokalerne er meget små og utidssvarende i forhold til fortsat at være et attraktivt samlingspunkt for Åby-børn i distriktet. Skolebestyrelse og ledelse har et stærk fokus på at fastholde skolens position som forældrenes foretrukne ramme for deres børns opvækst. Det er skolens vision, at det er de samme børn, der går ud af 9. klasse, som startede i 0. klasse. Vi ønsker at være omdrejningspunkt for børne- og ungdomslivet i Åby. Det kræver en realisering af den visionsplan, som blev lavet i forbindelse med RULL-processen, hvor Børn & Unge stillede Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. til rådighed for Åby Skole. Et projekt der blev anslået til at koste 80 mio. kr. Byrådet har i efteråret 2014 bevilliget 11,5 mio. kr. til om- og tilbygning af Åby Skole. Den proces ser skolen frem til. Samtidig har både skolebestyrelse og MED-udvalg gjort tydeligt i høringssvar, at beløbet langt fra rækker til at løse de reelle udfordringer omkring de fysiske rammer. E: Den ønskede effekt Tidssvarende og indbydende faglokaler vil styrke elevernes motivation for de praktiske, kreative og naturvidenskabelige fag o Flere elever vil vælge erhvervsuddannelserne, når rammerne om de praktiske og naturvidenskabelige fag signalere respekt om fagene Forældretilfredsheden med skolen vil stige og flere elever vil blive på skolen gennem hele skoleforløbet SFO og klub vil i endnu højere grad kunne fastholde distriktets børn og unge om eftermiddagen og holde fællesskaber åbne for alle børn til gavn for trivslen 6

7 Større klasselokaler og flere grupperum vil understøtte en varieret undervisning, der tilgodeser både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever Forbedrede muligheder for inklusion af børn med indlæringsvanskeligheder Inspirerende, sunde og tidssvarende læringsrum vil fremme trivslen blandt de ansatte og fastholde skolen som en attraktiv arbejdsplads Y: De planlagte ydelser Skolebestyrelsen og MED-udvalg ønsker fortsat at tydeliggøre over for byråd og forvaltning, at behovet for gennemførelse af visionsplanen er påtrængende. Ledelse, skolebestyrelse og byggeudvalg indgår i en konstruktiv proces omkring udmøntningen af de af bevilligede midler på 11.5 mio. kr. Afsøgning af plan for, hvordan den resterende del af visionsplanen er tænkt realiseret. O: Organisering af indsatsen I efteråret 2015 opstarter Børn & Unge sammen med Åby Skole en RULL-proces omkring udmøntningen af de bevilligede 11.5 mio. kr. Skolebestyrelse og skoleledelse vil i foråret 2014 indlede en dialog med forvaltningen omkring, hvordan den resterende del af visionsplan kan realiseres R: Konsekvenser for ressourcer Byrådet har bevilliget 11,5 mio. kr. til om- og tilbygning af Åby Skole 7

8 3.2 INDSATSOMRÅDE: PÆDAGOGER I UNDERVISNINGEN På Åby Skole har vi en lang tradition for tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring at skabe helhed i indskolingsbørnenes skoledag. Vi har benyttet Folkeskolereformen som anledning til at intensivere og udbygge dette samarbejde med fokus på pædagogen som læringspædagog og klasserumsleder E: Den ønskede effekt Pædagoger i undervisningen skal skabe forbedrede muligheder for at tilgodese: Et sammenhængende børneliv, hvor SFO-pædagoger i samarbejde med lærere og børnehaveklasseledere tilrettelægger skoledagen for de yngste skolebørn, således at læring, fysisk udfoldelse og praktiske og sociale aktiviteter tilrettelægges med et samlet perspektiv over hele dagen Børnenes trivsel i undervisningen ved reducering af undervisningsforstyrrende støj og uro At undervisningens faglige mål for de yngste skolebørn i højere grad tilrettelægges som en kombination af teoretisk viden og praktiske kundskaber og aktiviteter Forbedrede muligheder for inklusion af børn med indlæringsvanskeligheder. At pædagogerne finder fodfæste i en ny rolle, hvor de ud over at trække på deres stærke kompetence i forhold til special- og fritidspædagogik også kan udfolde sig som læringspædagoger, der understøtter elevernes læringsprocesser og som klasserumsledere, der kan skabe rolige og trygge læringsrum. Y: De planlagte ydelser Klassepædagogerne indgår som en ligeværdig del af undervisningen fra kl. 10 hver dag i klasse. Klasseteamet har et skemalagt teammøde hver uge Klassepædagogerne varetager et dagligt motions- og bevægelsesbånd for klasse Alle pædagoger indgår i et aktionslæringsforløb med fokus på klasse- og læringsledelse O: Organisering af indsatsen Aktionslæringsforløbet med fokus på klasse- og læringsledelse foregår i foråret 2015 og bliver en vekselvirkning mellem undervisning forestået af skoles viceskoleleder, besøg i undervisningspraksis hos børnehaveklasseleder efterfulgt af oplæg til refleksion fra børnehaveklasseleder samt afprøvning i egen praksis. 8

9 Lærere og klassepædagoger afprøver i skoleåret den nye ramme og opsamler erfaringer i forhold til elevernes læring og trivsel, dagens struktur samt samarbejdet mellem de to faggrupper januar afvikler skolen et 2-dags seminar for hele personalet, hvor skolereformens mange nye tiltag midtvejsevalueres. R: Konsekvenser for ressourcer Hver klasse på årgang har tilknyttet en klassepædagog. Pædagogen deltager i undervisningen fra kl. 10 hver dag. Desuden varetager pædagogerne et dagligt motions- og bevægelsesbånd for årgang. 3.3 INDSATSOMRÅDE: MÅLSTYRET UNDERVISNING OG SYNLIG LÆRING På Åby Skole arbejdes der med synlig læring, undervisnings- og læringsmål på forskellige niveau og med varierende konsekvens. Vi har gennem en årrække arbejdet med Års- og udviklingsplaner for hver klasse med høj fokus på, hvad børnene skal lære. Skal vi i endnu højere grad lykkes med at løfte vores elevers læring, skal vi skærpe vores fokus på at synliggøre elevernes læringsprogression for eleverne, forældrene og os selv, så alle lærere arbejder konsekvent med læringsmål og synlig læring. Vi ved af erfaringer fra tidligere uddannelsesforløb, at skal vi opbygge en vedvarende kapacitet i organisationen til at agere på nye måder, skal forløbet være knyttet tæt til praksis og alle skal være i bevægelse samtidig. Personalet skal inddrages tæt i processen, så vi bygger oven på den stærke faglighed, som personalet besidder i forvejen. E: Den ønskede effekt Indsatsområdet planlægges i forlængelse af sidste års indsats kaldet Den røde tråd, hvor vi satte fokus på, hvordan vi skaber progression i læringsmålene igennem skolens tre afdelinger. I dette skoleår er dette arbejde fortsat i skolens professionelle læringsfællesskaber hver onsdag eftermiddag, hvor lærerne mødes i deres respektive fagudvalg. Indsatsen bygger desuden videre på vores flerårige kompetenceudviklingsforløb omkring kollaborativ læring. Med den nye indsats målstyret undervisning og synlig læring ønsker vi at uddanne alle skolens lærere til at bruge læringsmål som styringsredskab for undervisningsforløb. 9

10 Når lærerne planlægger et nyt forløb fra årsplanen, skal de være i stand til at formulere brede og smalle læringsmål, som passer til netop det konkrete forløb og som bygger oven på det eleverne allerede ved og kan. Lærerne skal desuden kunne arbejde med synlig læring, således at eleverne hele tid ved, hvad de skal lære, hvad succeskriterierne er, hvordan de vil få feedback og hvordan de kan blive endnu bedre. Forskningen viser, at eleverne lærer mere, når læringsmålene er tydelige. Vi vil se den umiddelbare effekt som en ændret pædagogisk praksis i lærernes årsplaner, som vil være båret af læringsmål frem for emner og aktiviteter. Langtidseffekten af indsatsen måles primært på elevernes læring; i den daglige undervisning ses tegnene i lærernes løbende evaluering, desuden som forbedrede resultater i de årlige læsetest, nationale test og afgangsprøver. Y: De planlagte ydelser I samarbejde med cooperative.learning.dk afvikles et aktionslæringsforløb Vi kender cooperative.learning.dk fra tidligere undervisningsforløb og ved, at deres værdier passer med Åby Skoles tankegang. Kurset vil blive opbygget eksemplarisk, så lærerne oplever målstyret undervisning i praksis og dermed kan gå direkte fra kursus og ud i klasserne og anvende deres nye viden. O: Organisering af indsatsen Alle lærere er på kursus én hel kursusdag i foråret 2015, derefter er der opfølgning med hele lærergruppen på et eftermiddagskursus og endelig endnu en hel kursusdag 5. august Vi har valgt aktionslæringsformen, da det giver mulighed for at få konkret sparring på afprøvet praksis. R: Konsekvenser for ressourcer Åby Skole anvender kr. på dette kompetenceudviklingsforløb for 43 lærere. Halvdelen af lærerstaben underviser i samarbejde med pædagogerne eleverne, mens den anden halvdel af lærerstaben modtager kursus. Næste dag byttes der rundt. 10

11 3.4 INDSATSOMRÅDE: SFO-ØKONOMI E: Den ønskede effekt SFO-budgettet skal balancere Y: De planlagte ydelser Tiltag i forhold til personalenedjustering: 3 pædagoger er udpeget til omplacering 2 medarbejder er der indgået aftale om fratrædelse 1 medarbejder går på pension med udgangen af maj måned medarbejder går på barsel, der ansættes ikke vikar i perioden O: Organisering af indsatsen Tiltag i forhold til styring/opfølgning: Den administrative leder udarbejder budget, med en højere deltaljeringsgrad end tidligere. Den administrative leder udfører hver måned opfølgning på forbruget og drøfter det med SFO-lederen. SFO-lederen udarbejder hver måned status på børnetallet. Dette indgår i den månedlige opfølgning med den administrative leder. Skolelederen inddrages, hvis der sker ændringer i forhold til handleplanen. R: Konsekvenser for ressourcer Afdrag på gælden: Gæld d.d Afvikling Status Der afdrages med kr. i Det er ikke muligt at afdrage mere, da vi først i 2015 får fuld gennemslag af reduktioner i medarbejdergruppen. Fremadrettet afdrages der pr. år, så gælden er afviklet indenfor 4 år. Såfremt der tildeles yderligere ressourcer til SFO, vil de som udgangspunkt også blive brugt til at nedbringe gælden. 11