Budgetprocedure. Budget

Transkript

1 Budgetprocedure Budget Januar 2018

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Strategiske overvejelser budget Principper, mål og værdier for budgetprocessen Budgetproces for driftsbudgettet... 5 Forberedelsesfasen... 6 Udarbejdelsesfasen... 8 Statusfasen... 9 Beslutningsfasen Budgetproces for anlægsbudgettet Overordnet tidsplan for behandling af budget Bilag 1: Definitioner og ordbog...13 Bilag 2: Demografi i budget

3 1. Indledning Det er ved budgetlægningen, at beslutninger om fastlæggelse af serviceniveau, fokusområder og prioritering af ressourcerne sker. Budgetproceduren er en overordnet beskrivelse af, hvordan budgetlægningen er planlagt at forløbe med konkrete tiltag og opmærksomhedspunkter. Der er udarbejdet en tids- og handleplan for årets budgetproces, der placerer ansvaret for opgavernes udførelse. Budgetproceduren indeholder derudover et særskilt afsnit med strategiske overvejelser om udfordringen med at lægge et flerårsbudget i balance, der opfylder målene i vores økonomiske politik. Ud over budgetproceduren udarbejdes en budgetvejledning, der mere detaljeret beskriver processen, kommunikationen og byggestenene. 2. Strategiske overvejelser budget 2019 At lægge budget er at give det allerbedste bud på kommunens indtægter og træffe beslutning om størrelsen på udgifterne og de indsatser, som skal igangsættes. Beslutninger, som dels bygger på de linjer, som bliver trukket op i Økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen og dels tager afsæt i egne fokusområder og prioriteter. Der er tale om et flerårsbudget med budgetår 2019 og tre overslagsår , hvor indholdet af Økonomiaftalen og konsekvenserne for Herning Kommune først kendes endeligt i juni Hertil kommer Finanslovsaftalens konsekvenser for kommunen i efteråret De strategiske fokusområder og indsatser kan opdeles i fire overordnede områder: Styring Perspektivnotat Mål Indtægter Skatter Tilskud Driftsudgifter Modernisering/ effektivisering Mekanismer Analyser Anlægsinvestering Beskrivelser Prioritering Afledt drift 2

4 Styringssiden Perspektivnotatet indgik første gang i budgetlægning for Notatet uddrager de centrale budskaber for serviceområderne og underbygger disse budskaber og perspektiver med faktaoplysninger, økonomi og nøgletal. Udgangspunktet for notatet var en stram skabelon, som fagforvaltninger med tiden har sat deres eget præg på og som derfor ikke længere er helt synkron. Med opstart på en ny byrådsperiode er hensigten at sikre en højere grad af ensartethed i formen på perspektivnotaterne. Den overordnede styringsmodel i Herning Kommune er baseret på mål- og rammestyring. Der er mål på mange niveauer. Der er opmærksomhed på at udfolde målene bedst muligt, og sikre en sammenhæng mellem målene gennem styringskæden fra byråd til det udøvende led i organisationen. Indtægtssiden Byrådet skal ved vedtagelse af budgettet vælge mellem statsgaranti eller selv at budgettere udskrivningsgrundlaget. Byrådet har siden 2009 valgt statsgaranti, og dette valg har også vist sig at være det mest gunstige. Årene 2016 og 2017 er endnu ikke endeligt opgjorte, og derfor kan der kun skønnes på, om valget af statsgarantien i disse år har været rigtigt. Ved budgetlægningen for 2018 pegede beregninger på at vælge selvbudgettering, men henset til den begrænsede forskel mellem statsgaranti og selvbudgettering faldt valget på statsgaranti, som giver fuld sikkerhed for indtægterne. En anden årsag til, at der er valgt statsgaranti er, at følsomhedsanalyser peger på, at den væsentligste faktor i valget af budgetteringsprincip er, hvordan udskrivningsgrundlaget på landsplan udvikler sig. Et forhold som Herning Kommune har ringe indflydelse på. Udviklingen i parametrene mellem de to budgetteringsmetoder vil blive fulgt nøje frem mod vedtagelse af budget En ny model for tilskud og udligning med virkning for 2019 skulle være lige på trapperne. Sandsynligvis er konsekvensen heraf, at det ekstraordinære finansieringstilskud falder bort samtidig med, at den nye model ser dagens lys. Udviklingen følges, da en ny model forventes at have mærkbar virkning på indtægtssiden. Udgiftssiden Beskæftigelsesområdet er et stort og vigtigt fagområde i den kommunale virksomhed. Økonomien er vævet sammen med indtægtssiden i form af refusioner og tilskud og den generelle økonomiaftale. Som følge heraf udarbejdes et budgetforslag for Beskæftigelsesområdet, hvor rammerne for budgetgaranti, aftaleområdet og områder udenfor rammestyring på servicedrift beregnes på baggrund af udmeldte tal fra KL og regnskabsnøglen fra sidst gældende regnskab. Samtidig indgår beskæftigelsestilskuddet med det samme beløb på indtægts- og udgiftssiden. Det tekniske budgetprincip er nærmere beskrevet i budgetvejledningen. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) er et flerårigt program med en målsætning om effektivisering på 1 mia. kr. årligt på landsplan, hvor kommunerne beholder halvdelen. Udgangspunktet for denne model er, at kommunerne er forskellige og har forskellige udfordringer. Ved at lade kommunerne selv prioritere udmøntningen af de 500 mio. kr. og vurdere interne udfordringer, sker en styrkelse af det lokalpolitiske råderum. 3

5 Med Økonomiaftalen for 2018 følger imidlertid en pakke af tiltag, som understøtter effektiviseringerne. Tiltagene er opdelt i tre kategorier: 1. Regelforenkling og styring 2. Effektiv drift 3. Indkøb og digitalisering Herning Kommune skal i budgettet for 2019 finde effektiviseringer for 15 mio. kr. stigende til 22,5 mio. kr. i 2020, 30 mio. kr. i 2021 og 37,5 mio. kr. i Beløbene er indarbejdet i budgetrammerne og svarer til reduktionen i bloktilskuddet. Pakken med initiativer er blevet gennemgået og vurderet ud fra Herning Kommunes nuværende situation. Det har ikke afstedkommet mulige effektiviseringer i de beløbsstørrelser, som der lægges op til i Økonomiaftalen. Det er derfor nødvendigt at undersøge alternative processer og løsninger for at nå i mål med MEP. Effektiviseringer er tidligere udmøntet i form af generelle procentreduktioner i organisationen. Mulighedskataloger, hvor de konkrete forslag er beskrevet med økonomi samt fordele og ulemper, er et andet greb, som er blevet anvendt. Budgetanalyser på de forskellige serviceområder og på tværs af serviceområderne kan også være et element i at belyse moderniserings- og effektiviseringspotentialer i kommunen. Endelig er der opmærksomhed på de demografiske udfordringer, som befolkningsforskydninger mellem aldersgrupperne kan afstedkomme. Herunder at andelen af personer i de erhvervsaktive aldre forventes at ligge stabilt i kommende år. Da antallet af ældre samtidig stiger, vil forsørgerbyrden være stigende. I de senere år har den samlede demografiregulering været nogenlunde udgiftsneutral for kommunen. Et stigende antal ældre har betydet merudgifter, mens et fald i antallet børn og unge har trukket den anden vej. Nedgangen i børnetallet ser imidlertid ikke ud til at fortsætte, hvorfor der samlet set vil opstå behov for at udvide det samlede budget. På handicap- og psykiatriområdet er tilgangen af borgere stigende. Ændringen i aktivitet bliver ikke reguleret i nuværende budgetteringsprincipper. Det er en udfordring for området at holde budgetrammen med stigende aktivitet og dyre enkeltsager. En ny finansieringsmodel for kommunal medfinansiering har set dagens lys. Hvilken betydning ændringerne i finansieringsformen har for Herning Kommunes økonomi, og hvordan det er muligt at påvirke økonomien ved øget forebyggelse, vil der blive set nærmere på. På udgiftssiden er en anden væsentlig udfordring de begrænsninger budgetloven og sanktionslovgivningen sætter for servicedriften og nu også for anlægssiden. Anlægsinvesteringsoversigten For at udarbejde et realistisk og afstemt anlægsbudget er det afgørende, at anlægsprojekterne er opdaterede og velbeskrevne både indholdsmæssigt og økonomisk. Herunder placeret tidsmæssigt korrekt på investeringsoversigten. 4

6 At få afsat og håndteret den afledte drift i budgetlægningen er et andet vigtigt fokusområde, jf. også afsnit 5 om budgetprocessen for anlægsbudgettet. 3. Principper, mål og værdier for budgetprocessen Budgetprocessen i Herning Kommune bygger på et mål - og rammestyringskoncept. Det er målet med budgetprocessen, at gøre det muligt at udarbejde et realistisk og afstemt budget håndtere modsætninger og modsatvirkende mekanismer med henblik på at fremme de løsninger, som er de bedste ud fra en helhedsbetragtning. sikre rettidighed i form af overholdelse af de angivne tidsfrister Samtidig skal budgetprocessen skabe størst muligt ejerskab til budgettet - såvel politisk som administrativt. Dette indebærer fokus på inddragelse og kommunikation gennem hele styringskæden: Byråd, fagudvalg, direktion, forvaltning, afdelinger, institutioner og brugere. 4. Budgetproces for driftsbudgettet Når Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. januar 2018 har godkendt budgetproceduren for budget 2019, er det samtidig startskuddet til, at budgetarbejdet kan påbegyndes. Budgetarbejdet kan opdeles i forskellige faser: Forberedelsesfasen: Foreløbig budgetramme, opfølgning på mål og økonomi samt indledende drøftelser i fagudvalgene og 1. budgetkonference Udarbejdelsesfasen: Fastlæggelse af de endelige økonomiske rammer, fastlæggelse af fokusområder, fagudvalg udarbejder budgetforslag Statusfasen: Samling af budget og 2. budgetkonference Beslutningsfasen: Politiske forhandlinger herunder 1. og 2. behandling af budgettet Faserne er nedenfor illustreret i modeller for henholdsvis forberedelse- og udarbejdelsesfasen og for udarbejdelse- og beslutningsfasen. I modellen er anskueliggjort de væsentligste elementer i faserne, fasernes indbyrdes forhold samt relevante aktører. 5

7 Figur 1: Tids- og handleplan for første halvår 2018 (Forberedelse- og udarbejdelsesfasen) Byrådet 1. Budgetkonference Orientering om budgetforslaget Økonomi- og Erhvervsudvalg Godkende budgetprocedure samt foreløbig budgetramme Endelig rammeudmelding på drift og anlæg. Fagudvalg + Økonomi- og Erhvervsudvalget Opfølgning på sidste års mål og økonomi. Indledende mål-, indholds- og effektiviseringsdrøftelser Fagudvalg udarbejder budgetforslag for driftsbudgettet. Afleverer budgetforslag Direktion Budgetprocedure Løbende inddragelse i budgetarbejdet Forvaltning Institution Januar Februar Marts April Maj Juni Forberedelsesfasen Foreløbig budgetramme Til brug for budgetarbejdet udarbejdes en budgetramme pr. serviceområde ud fra nedenstående udgangspunkt: Overslagsårene fra det senest vedtagne budget (det sidste år sættes lig det næstsidste) +/- Byrådsbeslutninger siden sidste budgetvedtagelse +/- Evt. tekniske justeringer = Foreløbig budgetramme Den foreløbige budgetramme udmeldes af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. januar 2018, når udvalget godkender budgetproceduren for Det bemærkes, at der arbejdes i 2018-prisniveau frem til 1. behandlingen af budgettet i september Den endelige budgetramme udmeldes efter 1. budgetkonference. Fagudvalgenes arbejde i forberedelsesfasen Fagudvalgene skal i denne fase afrunde det forgangne år, i form af opfølgning på sidste års mål og økonomi, og indlede drøftelsen af fokusområder for det kommende budgetår. Herudover skal fagudvalgene arbejde med: 6

8 At afdække og udnytte de potentialer, der måtte være for effektivisering via enten digitalisering, administrativ forenkling eller innovativ udvikling af serviceområder, jf. det politiske arbejdsgrundlag At afdække væsentlige budgetproblemstillinger, der jf. de økonomiske styringsprincipper skal til Byrådets prioritering. Det gælder såvel merindtægter/mindreudgifter som mindreindtægter/merudgifter. At indtænke relevante tværgående temaer i målformuleringerne til budgettet, som f.eks. det grønne aspekt, bæredygtighed, sundhed og forebyggelse. Fagudvalgene uddrager de centrale budskaber for serviceområdet i et perspektivnotat og underbygger disse budskaber og perspektiver med faktaoplysninger, økonomi, nøgletal og effektiviseringsmuligheder. Perspektiverne beskrives såvel på kort sigt (budgetår) som på længere sigt (budgetoverslagsår). 1. budgetkonference Budgetkonferencen finder sted den april 2018 og har fokus på dialog, information og orientering af det samlede Byråd. Konferencen er samtidig et element i budgetprocessen, der skal understøtte mulighederne for tværgående prioritering. Den første budgetkonference indeholder følgende elementer: Orientering om det økonomiske grundlag for den kommende budgetlægning og de økonomiske rammer. Opfølgning på sidste års mål og økonomi (regnskab 2017) og foreløbig vurdering af økonomien i budget Perspektivnotater, som indeholder en faktabeskrivelse af serviceområdet, her tænkes der bl.a. på fremtidsperspektiver, nøgletal, økonomi og eventuelle effektiviseringsmuligheder. Opsamling på det forberedende arbejde i fagudvalgene og direktionen - budgetproblemstillinger og effektiviseringstemaer m.v. for Aktuelle temaer i øvrigt, herunder evt. større projekter og investeringer og deres finansiering. Fra budgetforlig 2018 er der opsamlet følgende emner, der forventes programsat: Drøftelse vedrørende Løft af Tidlig indsatspuljen/sociale normeringer, herunder initiativer fra regeringspakken Stærke Dagtilbud under rammen på 3 mio. kr. Analyse af vikardækning på kommunens folkeskoler Status på inklusionsstrategien Samlet status på forskellige initiativer taget på ældreområdet i Status på SSP-arbejdet og indsatsen blandt andre til børn i misbrugsfamilier, hærværk, mobning og rekruttering til bander Overblik over andre måder at organisere 10. klasse på, og herunder, hvordan Herning Kommune fremmer målsætningen om flere unge i erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Muligheder for, om Lærkereden kan rummes, i forbindelse halprojektet i Gullestrup Oplæg vedrørende etablering af faciliteter til fx lystfiskere ved Fuglsang Sø Oplæg til løsning af situationen omkring Kulturfabrikken Præsentation af undersøgelse vedrørende behovene for renovering af Historiens Hus 7

9 Oplæg til drøftelse af, hvad kommunalt støttede lokaler kan og må stilles til rådighed for med respekt for både ytrings- og religionsfrihed Analyse vedrørende forhold omkring bybusdriften i Herning Kommune Udarbejdelsesfasen På baggrund af den første budgetkonference drøfter og beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget: Endelige driftsrammer for fagudvalgenes budgetforslag inklusiv demografi, jf. foreløbig beregning i bilag 2 med demografiregulering for Dagtilbud for Børn og Sundhed og Ældre. Demografiregulering for Folkeskoleelever tilrettes teknisk på baggrund af faktiske elevtal 5. september 2018, inden budgettet endeligt vedtages i oktober. Demografiregulering for Fri- og Efterskoler kan først beregnes efter finansloven er vedtaget og medtages derfor i budgetopfølgningen i foråret Behovet for og størrelsen af et evt. råderum / udviklings- og konsolideringspulje vurderes. Eventuelle særlige fokusområder og effektiviseringstemaer for udvalgene Ramme for investeringsoversigten Råderummet/udviklings- og konsolideringspuljen er tænkt som et tiltag, der kan/skal skabe finansieringskraft i tilfælde af eventuel uventet likviditetstræk, eks. hvis økonomiaftalen forringer budgetbalancen, imødegåelse af negativ økonomisk konsekvens ved reformer og/eller give finansieringskraft til udvikling, nye projekter m.v. Råderummet kan skabes på flere måder. F.eks. i form af en generel procentvis nedskrivning af budgetrammerne eller et prioriteringskatalog med både udfordringer og finansieringsforslag. Fokusområder og rammeudmelding skal forene behovet for tværgående strategisk prioritering og fastlæggelse af de økonomiske rammer. Fagudvalgene udarbejder forslag til udmøntning af rammerne, herunder eventuelle omprioriteringer. Fagudvalgenes budgetbidrag og den budgetlagte målopfyldelse skal i overensstemmelse med gældende principper for budgetudarbejdelsen ligge inden for den givne budgetramme. Budgetbidragene skal være udtryk for et realistisk budgetforslag, hvilket indebærer, at der skal være sammenhæng og balance mellem midler og rammer, mellem serviceniveau og midler osv. Dette kan betyde, at serviceniveauet skal justeres med henblik på rammeoverholdelse. Henset til, at der er fokus på økonomisk balance i budgetåret og overslagsårene prioriteres nye driftsønsker ved omprioritering. Udvalgenes budgetforslag skal bestå af følgende, opdelt på serviceområder: Måldokumenter o Det er centralt, at målene tager udgangspunkt i slutbrugerne og den effekt, man ønsker at opnå for denne målgruppe. Driftsbemærkninger o Driftsbemærkningerne udarbejdes således, at forudsætningerne, herunder de mængdemæssige forudsætninger, i videst mulig omfang fremgår. 8

10 Ændringsskema o I ændringsskemaet skal beskrives væsentlige ændringer/omprioriteringer inden for rammen. Fagforvaltningerne afleverer budgetforslag den 1. juni På byrådsmødet i juni udleveres en mappe til budgetmaterialet til 2. budgetkonference. Den blå bilagsbog med de samlede budgetforslag udsendes ultimo juni Figur 2: Tids- og handleplan for 2. halvår 2018 (Status- og beslutningsfasen) Statusfasen I statusfasen samles fagudvalgenes budgetbidrag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget forud for den 2. budgetkonference, der finder sted den 27. og 28. august budgetkonference Det overordnede indhold på budgetkonferencen består af præsentation og drøftelse af: Kommunens økonomi Fagudvalgenes budgetforslag Fokusområder og mål Investeringsoversigten Aktuelle temaer På baggrund af drøftelserne på budgetkonferencen udarbejder og indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget budgetforslag til 1. behandling i Byrådet den 18. september Beslutningsfasen I beslutningsfasen foregår de afsluttende politiske forhandlinger herunder 1. og 2. behandling af budgettet. 9

11 Eventuelle ændringsforslag skal afleveres senest den 26. september 2018 kl til Direktionens Stab. Høring Der foretages høring i budgetforslaget til 1. behandling. Høringen foregår i periode fra den 31. august 2018 til 19. september Høringsperioden indledes med et fælles orienteringsmøde for de høringsberettigede den 30. august, hvor Borgmesteren sammen med administrationen giver en orientering om budgettet. I forlængelse af den fælles orientering opdeles deltagerne i mindre grupper efter interesseområde til en mere specifik og målrettet orientering om budgettet. Hjemmesiden anvendes til formidling af budgetmateriale, som de høringsberettigede og borgerne i almindelighed kan orientere sig i. I høringsperioden etableres en Budget-Hotline, der står til rådighed i forhold til forespørgsler fra de høringsberettigede. Kontakt sker via mail på budgethotline@herning.dk. Budgethotline@herning.dk anvendes tillige til at aflevere høringssvar. Høringssvarene skal afleveres senest den 19. september 2018 kl af hensyn til at svarene kan indgå i den politiske proces. Ændringsforslag skal afleveres senest den 26. september 2018 kl Jfr. Bekendtgørelse nr af af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Ældrerådet jf. 30 høres i alle spørgsmål, som vedrører de ældre. Handicaprådet skal jf. samme bekendtgørelse 37a høres i alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Herudover er praksis, at skolebestyrelserne og bestyrelserne for daginstitutionerne høres i de spørgsmål, som vedrører børn og unge. HovedMED er som sådan ikke høringsberettiget, idet HovedMED jf. de godkendte Retningslinjer for drøftelse af budgettet i MED-systemet løbende orienteres om budgetprocessen. Udtalelse fra HovedMED til budgettets 2. behandling medtages dog i lighed med de øvrige høringsberettigede. Der er arrangeret spørgetime med HovedMED den 4. maj 2018 og 6. august MED-systemet inddrages i øvrigt i overensstemmelse med retningslinjerne. 10

12 5. Budgetproces for anlægsbudgettet Direktionen er ansvarlig for at udarbejde et forslag til anlægsprogram inden for den ramme, der udmeldes af Økonomi- og Erhvervsudvalget til den 1. budgetkonference. Processen forløber sideløbende med udarbejdelsen af driftsbudgettet. Forslaget til anlægsprogram for budgetperioden præsenteres på 2. budgetkonference i august, hvorefter der kan ske politisk drøftelse og prioritering. Arbejdet med anlægsbudgettet foregår i et bilateralt samarbejde mellem Direktionen og Stabscheferne. Underdirektøren for Direktionens Stab er projektansvarlig med Direktionen som styregruppe. Administration og Økonomi leverer sekretariatsbistand til styregruppen og er tovholder på projektet. Afsættet for arbejdet er, at rammerne skal overholdes og politiske beslutninger/gældende investeringsoversigt skal respekteres. Anlægsprojekterne skal være opdaterede og velbeskrevne både indholdsmæssigt og økonomisk. Herunder placeret tidsmæssigt korrekt på investeringsoversigten. Herudover lægges følgende kriterier til grund for arbejdet: evt. lovgivningsmæssige krav, herunder forsyningsforpligtelse. sikre kapitalværdien for såvel bygninger som infrastruktur ift. en nedskrivning. rum til nytænkning. matchning af evt. ekstern finansiering. M.h.t. anlægsbehov, der ikke er muligt at prioritere indenfor rammerne for , udarbejdes der - i lighed med tidligere - et anlægsbehovskatalog for , hvor projekterne indarbejdes i de relevante år, dog således, at der sker en prioritering der sikrer en nogenlunde ligelig fordeling over årene De projekter der står i 2023 vil være endnu ikke afsluttede projekter fra budgetperioden samt de højest prioriterede anlægsbehovsprojekter. Afledte driftsudgifter i anlægsprojekter m.v. Det er centralt, at afledte driftsudgifter indgår i den administrative og politiske prioritering af projekterne. I budgetlægningen skal der tages højde for afledte driftsudgifter af anlægsprojekter på det skattefinansierede område i investeringsoversigten, ligesom der skal tages højde for øvrige tiltag, der har afledte driftsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis: salg af kommunale ejendomme (mistede lejeindtægter) og udarbejdelse af lokalplansforslag (ændringer i ejendomsskatter). For projekter, som opstår og vedtages i løbet af budgetåret, skal beslutningsgrundlaget indeholde en vurdering af de afledte driftsudgifter. Såfremt de afledte driftsudgifter adresseres til den kommende budgetlægning, vil de indgå i prioriteringsmaterialet til budgettet. Til 2. budgetkonference foreligger en oversigt over evt. afledte driftsudgifter af nye forslag til projekter på investeringsoversigten. 11

13 6. Overordnet tidsplan for behandling af budget Januar Økonomi- og Erhvervsudvalget (ØKE) behandler forslag til budgetprocedure. Herunder foreløbig rammeudmelding. Budgetvejledning for 2018 lægges på Økonomiportalen. Februar 23. Orientering af HovedMED om budgetprocedure. Januar - Marts April April-juni Fagudvalgene følger op på økonomi og mål for 2017 og drøfter budgetproblemstillinger, fokusområder og effektiviseringstemaer for 2019 for eget udvalg. Herunder behandler perspektivnotater for serviceområderne. Fagudvalgene afleverer materiale til 1. budgetkonference. Materiale til 1. budgetkonference udsendes. Budgetmøde for HovedMED. 1. Budgetkonference. Fagudvalgene udarbejder forslag til budget på baggrund af budgetkonferencen og de udmeldte budgetrammer. Maj 04. Spørgetime for HovedMED. Juni August September Oktober Fagudvalgene afleverer forslag til budget Orientering til ØKE om budgetforslag, herunder den aktuelle økonomiske situation / økonomiaftalen. ØKE drøfter den aktuelle økonomiske situation og den kommende budgetkonference. Udsendelse af materiale til budgetkonference. Budgetmøde før 2. budgetkonference for HovedMED. 2. Budgetkonference. Orienteringsmøde for høringsberettigede og opstart af høringsperiode. Høringsperioden er slut. Spørgetime for HovedMED. 1. behandling af budgetforslag i ØKE. 1. behandling af budgetforslag i Byrådet. Frist for aflevering af høringssvar kl Høringssvarene udsendes til byrådsmedlemmerne. Frist for aflevering af ændringsforslag til budgettet kl Reserveret budgetmøde for HovedMED (med Borgmesteren). 2. behandling af budgetforslag i ØKE, herunder indkomne ændringsforslag. 2. behandling af budgetforslag i Byrådet. 12

14 Bilag 1: Definitioner og ordbog Effektiviseringer Ved effektiviseringer forstås omstillinger, der fører til: en forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug eller en uændret målopfyldelse med et lavere ressourceforbrug. Effektiviseringsbegrebet adskiller sig dermed fra besparelser, hvor der er tale om både en lavere kvalitet og et lavere ressourceforbrug på samme tid. Ligeledes er der en forskel til udvidelser, hvor der er tale om såvel et højere ressourceforbrug og en bedre kvalitet. Effektiviseringer er sværere at opnå end besparelser. Reelle effektiviseringer kan imidlertid betyde, at kommunen på sigt kan undgå at gennemføre langt mere uønskede besparelser, der går ud over serviceniveauet samtidig med, at kommunen kan hjemtage effektiviseringspotentialer, der kan indgå i den tværgående politiske prioritering. Mål- og rammestyring Mål- og rammestyring er udtryk for en styreform, hvor rammestyringen suppleres med politiske mål. Med mål - og rammestyring sker styringen gennem overordnede økonomiske rammer og målsætninger i nævnte rækkefølge. Styreformen skal muliggøre en styring af såvel økonomi som indhold, idet målstyringselementet eks. skal give politikerne mulighed for at fastlægge retningslinjerne for institutionernes virke. Målstyring har også til formål at synliggøre, hvad det er politikerne prioriterer, ligesom målstyring giver mulighed for at skabe grundlag for dialog mellem det politiske niveau og det administrative niveau, herunder institutionerne. Endelig giver målstyring mulighed for at informere borgerne om, hvilken service politikerne ønsker og dermed afstemme forventningerne. Der udstikkes for hvert serviceområde en ramme, svarende til de samlede nettoudgifter for serviceområdet. Rammen er udtryk for Økonomi- og Erhvervsudvalgets udgiftsmålsætning for det pågældende serviceområde. Rammerne vil være bestemmende for fagudvalgenes udarbejdelse af bidrag til det samlede budgetforslag, dvs. at de enkelte fagudvalgs bidrag skal holde sig inden for rammen for det pågældende område. Demografi På dagtilbuds-, skole og ældreområdet foretages beregning af den skønnede økonomiske konsekvens af den demografiske udvikling i kommunen. Dette sker for, at tage højde for de mer- eller mindreudgifter, der skyldes demografiske ændringer. På den måde sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke sænkes på områder med en befolkningstilvækst i kommunen. Tilsvarende sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke stiger på områder med fald i befolkningstallet. Der sker ikke en automatisk regulering, idet beregningen indgår i rammeudmeldingen. 13

15 Bilag 2: Demografi i budget En foreløbig beregning af demografien til budget 2019 på dagtilbuds-, skole og ældreområdet giver følgende resultat. Forudsætningerne bag beregningerne er angivet nedenfor. Tabel 1: Oversigt over foreløbig beregning af demografi til budget Område 2019 t.kr t.kr t.kr t.kr. Ældre Dagtilbud Folkeskole, 5/9 17 Fri- og efterskole?????? ? I alt forventet p.t Note: (-) mindreudgift Beregningen er udarbejdet på baggrund af følgende Der er taget udgangspunkt i de demografimodeller, som blev anvendt på de tre områder i budgetlægningen for På baggrund af modellerne blev der indarbejdet reguleringer til demografi i Det nye overslagsår 2022, i de foreløbige beregninger for demografi for , tager udgangspunkt i det befolkningstal, som er indarbejdet i Befolkningstal i de første tre kvartaler i 2017 er suppleret med den forventede befolkningsudvikling i sidste kvartal af Forventningen er beregnet ud fra et gennemsnit af befolkningsudviklingen i sidste kvartal i årene Da der estimeres for den periode af året, vil beregningerne være forbundet med visse usikkerheder. Dette er dog det bedste bud på, hvordan befolkningsudviklingen være fem til 1. januar Befolkningsudviklingen anvendes i demografimodellen for ældreområdet og dagtilbudsområdet. For dagtilbudsområdet suppleres senere med børnetallet opgjort pr. 1. februar Befolkningstallet pr vil danne grundlag for den endelige demografiregulering på ældreområdet. Taksterne anvendt i denne foreløbige regulering skal pris- og lønfremskrives inden den endelige regulering foretages. Der er derfor også en vis usikkerhed forbundet med udviklingen i af disse og indvirkningen på modellernes resultater. Ældreområdet Samlet foreløbig regulering er beregnet til kr. i 2019, 2020 og I 2022 er reguleringen beregnet til 5,778 mio. kr. til ældreområdet. Demografien er beregnet på baggrund af den forventede ændring i befolkningstallet i forhold til prognosen fra april Taksterne i demografimodellen på ældreområdet genberegnes hvert 2. år, de blev sidst beregnet i foråret Dagtilbudsområdet Samlet foreløbig regulering er beregnet til kr. i 2019 til I 2022 er reguleringen foreløbig beregnet til kr. Dette er beregnet på baggrund af den forventede ændring i befolkningstallet i forhold til prognosen fra april 2016 og dækningsgraderne fra 1. februar

16 Det bemærkes, at der i den endelige demografiberegning anvendes børnetal opgjort pr. 1. februar Demografireguleringen er meget følsom over for ændringer i dækningsgrader. Folkeskoler Budgettet er udregnet på baggrund af elev- og klassetalsopgørelsen pr. 5.september En ny realistisk beregning kan først foretages, når tallene pr. 5. september 2018 foreligger. Elevtallet pr. 5.september 2018 forventes indarbejdet, inden budgettet for 2019 endelig vedtages i oktober. Reguleringen for 2022 er blot en videreførelse af reguleringen i 2021, som er indarbejdet i budgettet for Dette giver en regulering på -1,175 mio. kr. Fri- og efterskoler Ligesom folkeskoleområdet, er reguleringen udregnet på baggrund af elevtalsopgørelsen pr. 5. september 2017, og en ny realistisk beregning kan først foretages år tallene pr. 5. september 2018 haves. Reguleringen i budgetåret 2019 ift. indskrevne elever pr. 5. september 2018 indregnes i forbindelse med den første budgetopfølgningen i foråret