På vej mod klimakatastrofen
|
|
- Thorvald Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLAFKI: Epokale nøgleproblemer OVERGANGE: Skub elever ud på dybt vand DIGITALE KOMPETENCER: 12 bud på it i fagene TEAMSAMARBEJDE: Omsorg blokerer for læring KAN BRUGES I PRAKSIS På vej mod klimakatastrofen Skal gymnasie-pædagogikken være bæredygtig? FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE NR. 15 NOVEMBER 2018
2 Er det tid at udvikle en bæredygtighedspædagogik? ILLUSTRATION: JAN OKSBØL CALLESEN 4
3 5
4 Med kursen sat imod enorme klimaforandringer, må det være på sin plads at spørge, om det er tid at udvikle en bæredygtighedspædagogik, der kan ruste fremtidens borgere til at tage bedre livtag med udfordringerne, end vi hidtil har evnet? Svaret er ja, men det er ikke nogen nem opgave, for en bæredygtighedspædagogik udfordrer intellektuelt og værdimæssigt, den strider imod vores følelser og vil uvægerligt rumme politisk kontroversielle emner, forklarer professor mso emeritus Jeppe Læssøe. Af Mikkel Kamp Uddannelse og læring som del af en bæredygtig omstilling vil nødvendigvis omfatte masser af faktuel viden, men den viden giver ikke i sig selv forudsætningerne for at begribe og arbejde med bæredygtig omstilling. En pædagogik for bæredygtig omstilling ma som noget helt centralt udvikle kompetencer til at begribe og pa fornuftig vis ha ndtere dilemmaer ved bæredygtig udvikling ba de politiske og i hverdagslivet, siger Jeppe Læssøe, der er professor mso emeritus pa Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og de seneste 15 a r har forsket i miljø og bæredygtig pædagogik. Men hvordan fa r gymnasieelever tilstrækkelig viden og de nødvendige kompetencer til at handle rationelt i forhold til en række fremtidsscenarier, som er umulige at gennemskue i dag? Eksperterne peger pa, at der grundlæggende er to tilgange til Education for sustainable development, som det betegnes internationalt, na r man tænker i bæredygtighed og uddannelse, forkortet ESD. Den ene tilgang, ESD1, handler først og fremmest om at oplyse eleverne. De lærer, hvilke problemer der er, og langt hen ad vejen lærer de ogsa, hvordan de skal løses. De skal for eksempel huske at slukke lyset, sortere affald eller spise mindre kød. ESD 2 handler i højere grad om at opbygge handlekompetence hos eleverne, sa de med tiden selv kan blive i stand til at handle og ma ske finde løsninger pa nogle af de komplekse problemer, som vi reelt ikke forsta r omfanget af i dag. Eksperterne i Skandinavien har mest tiltro til den sidste tilgang, fortæller Jeppe Læssøe. I Norge, Sverige og Danmark har vi været kritiske over for, at det ofte blev til en normativ pædagogik, hvor man fortæller eleverne, hvad de skal gøre lidt ligesom OBS i fjersynet. Men uddannelse skal almendanne os og ikke fremme bestemte politiske holdninger. Der er ogsa det problem, at en løftet pegefinger kan virke modsat, siger Jeppe Læssøe, der peger pa, at det primære forma l skal være at udvikle elevernes handlekompetence. Det skal gøre dem til aktivt handlende borgere, der samtidig er i stand til at forholde sig kompetent til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg, som pa virker andre mennesker i andre lande og i fremtiden. Det er grundlæggende tilgangen, men det store spørgsma l er jo sa, hvordan man didaktisk kan arbejde med det, siger han. Fire udfordringer og muligheder Jeppe Læssøe peger pa fire udfordringer, som en gymnasielærer vil opleve i undervisningen: Den intellektuelle, den etiske/ værdimæssige, den følelsesmæssige og den politiske. Det er en intellektuel udfordring, for skal man forsta og arbejde kompetent med at skabe en bæredygtig omstilling, skal man være i stand til at tænke abstrakt pa en anden ma de end den klassiske a rsags-virkningslogik, som vi er vant til, forklarer Jeppe Læssøe. Truslerne mod bæredygtighed er i vidt omfang usanselige og fjerne i tid og sted. Det er risici i fremtiden, som vi skal vurdere og handle pa, selvom vi er klar over, at vi 6
5 kun har en begrænset viden, og at mange faktorer pa virker hinanden. Vi skal evne at tænke længere ud i fremtiden og videre ud i verden end tidligere, siger han. Selv om det pa mange ma der kræver en anderledes ma de at tænke pa, er det ikke en urealistisk utopi. Vi er intellektuelt bygget til at tænke i dynamiske samspil, og vi praktiserer det i hverdagens intuitive praksisser. Den evne kan videreudvikles pædagogisk, siger Jeppe Læssøe og peger pa, at digitale teknologier rummer spændende muligheder for at visualisere processer og arbejde med animationer, scenarier og global læring. It-baserede læringsspil - især strategispil - kan være en ba de underholdende og god ma de at træne dynamisk samspilstænkning. Et eksempel er det tyske Ecopolicy, hvor deltagerne skal styre en række samvirkende parametre for at forsøge at fa forskellige former for samfund til at udvikle sig bæredygtigt, fortæller Jeppe Læssøe. Den anden store udfordring i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling er, at liberalisme og individualisering er en dominerende samfundstendens, hvor individuelle friheder groft sagt sættes højere end hensynet til samfundet. Den bæredygtige udvikling handler langt hen ad vejen om det modsatte. Na r man træffer valg, kan man ikke bare tænke pa konsekvenserne for én selv og det nære omgivende samfund. Det skal tænkes ind i en større sammenhæng i sager, hvor vores handlinger pa virker andre mennesker i andre lande og i fremtiden, siger Jeppe Læssøe, der kalder denne udfordring for pædagogisk vanskelig. En moraliserende pegefinger-pædagogik, der løber rambuk mod vores oplevede livskvaliteter og sociale normer, er generelt set ikke bare uden effekt. Den risikerer at føre til det direkte modsatte af hensigten. Det betyder dog ikke, at det er uinteressant for hverken unge eller voksne at diskutere værdier. Tværtimod kan det virke motiverende for læring, at det handler om, hvorfor noget er godt eller skidt, siger han. Det er ikke en kamp, hvor vi er de gode og nogle andre de onde. Vi er selv en del af problemet, og vi skal med andre ord revidere, hvad vi gør. Den type læring er meget vanskelig, fordi den anfægter de lærendes identitet og socialt-kulturelt tilpassede praksisser. Jeppe Læssøe Det er ogsa en mulighed for den værdiorienterede læring, at der i tiden er en tendens til at søge efter nye former for fællesskaber, som i mange tilfælde netop eksperimenterer med at leve bæredygtigt. Spændingen mellem individuel frihed og behovet for fællesskab a bner for læring, der kan hjælpe os som moderne mennesker med det grundlæggende spørgsma l om, hvordan vi skal leve livet. Man kunne kalde det livskundskab; ikke ment som færdige ra d og recepter pa den rette levema de, men som en ufærdig og nysgerrig søgen og social eksperimenteren, som kan handle om forholdet mellem bæredygtighed og udvikling fra det individuelle til det globale plan, siger Jeppe Læssøe. Samtidig peger han pa, at de interaktive sociale medier giver gode muligheder for at kommunikere med andre, der fysisk befinder sig langt væk. Det kan understøtte vores elementære evne til empati, fordi der kan komme helt konkrete ansigter, billeder og fortællinger pa bæredygtighedens globale sammenhænge, siger han. Følelserne gør modstand Selv om eleverne og deres lærere intellektuelt kan forsta udfordringerne og mene, at det er nødvendigt at gøre noget, kan følelser være en modstander, fordi vi i høj grad orienterer os efter, hvad der er lystfuldt og stimulerende og forsøger at undga, hvad der indebærer angst og ubehag. I det perspektiv bliver trusler mod bæredygtigheden let ensidigt forbundet med angst og ubehag. Det bliver noget, som ikke har med livets glæder at gøre, men med overlevelse og sure pligter, siger Jeppe Læssøe. Professoren peger ogsa pa, at det er en følelsesmæssig udfordring for os, at vi selv er en del af problemet. Det er ikke en kamp, hvor vi er de gode og nogle andre de onde. Vi er selv en del af problemet, og vi skal med andre ord revidere, hvad vi gør. Den type læring er meget vanskelig, fordi den anfægter de lærendes identitet og socialt-kulturelt tilpassede > 7
6 praksisser. Det vil skabe modstand, som kan vise sig ved, at man ma ske erkender, at klimaet er en risiko, men hvis man oplever, at man ikke kan gøre noget ved det, vil den psykologiske reaktion typisk være at revurdere risiciene, indtil de ikke mere opleves som et problem. Pa den ma de løser man sa at sige problemet ved at fortrænge det, siger professoren. En pædagogik for bæredygtig omstilling kan arbejde med de følelsesmæssige udfordringer pa flere ma der. Det er oplagt at forsøge at overskride det negative perspektiv ved at se bæredygtig omstilling som en økonomisk, socialt og menneskeligt positiv omstillingsproces. Det er pædagogisk vigtigt at arbejde med visioner om det gode liv som en del af bæredygtig omstilling og herigennem være med til at udvikle attraktive alternativer. Jeppe Læssøe Det er oplagt at forsøge at overskride det negative perspektiv ved at se bæredygtig omstilling som en økonomisk, socialt og menneskeligt positiv omstillingsproces. Det er pædagogisk vigtigt at arbejde med visioner om det gode liv som en del af bæredygtig omstilling og herigennem være med til at udvikle attraktive alternativer, siger Jeppe Læssøe. En anden tilgang kan være at tage udgangspunkt i hverdagslivet og den ma de, eleverne allerede tænker. I stedet for at give adfærdsra d skal vi anerkende, at vi har et ambivalent forhold til mange handlinger i hverdagen og vise inspirerende eksempler pa, hvordan andre ha ndterer dem. Vi reagerer ofte negativt imod idealistiske krav, men møder vi i stedet den tilpasse forskel til vores nuværende tænkema der og praksisser, er der større chancer for, at vi a bner os for læring, siger Jeppe Læssøe. Klimatiltag er politiske Endelig er det en stor udfordring, at den bæredygtige omstilling i høj grad handler om politik. Selv om videnskaben oplyser om problemer, fører det til en lang række politiske spørgsma l eksempelvis om, hvad der skal gøres ved det, hvem der skal gøre det, og hvor vigtigt det er i forhold til alle mulige andre problemer. Svarene bygger i høj grad pa allerede velkendte politiske opfattelser. Dilemmaerne i forhold til bæredygtig udvikling sta r ikke udenfor det politiske, men afspejler med deres vægt pa almene hensyn, lighed og fællesskab nogle politiske og ideologiske værdier, som appellerer til nogen og frastøder andre, siger Jeppe Læssøe. Det skaber udfordringer i klasseværelserne, hvor man som lærer ikke kan argumentere entydigt for noget, der fremmer synspunkter, som hører til pa den ene eller anden side af det politiske spektrum. I forhold til den politiske udfordring er det vigtigt at udvikle undervisning for bæredygtig udvikling pa en ma de, som baner vej for et alternativ til enten at prædike en bestemt politik eller at forsøge at fjerne det politiske indhold ved at reducere det til de sma velmente handlinger, som ingen har noget imod, siger han. Jeppe Læssøe foresla r, at man sta r ved og tydeliggør, at en omstilling til bæredygtig udvikling er politisk. Men det skal - i god tra d med den danske folkeoplysningstradition - gøres pa en ufærdig og pluralistisk facon. De forskellige initiativer og synspunkter ma bringes ind i de lærendes overvejelser og dialog, ligesom de lærende ma bringes ud og møde de forskellige aktører og høre, hvad de gør og tænker. Modsat konsensus-idealet lægger denne pædagogiske tilgang vægt pa, at uenighed og dialog kan være drivkraft for læring, siger han. Jeppe Læssøe er professor mso emeritus pa Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og har de seneste 15 a r har forsket i miljø og bæredygtig pædagogik. Læs mere på gymnasieforskning.dk ŇŇ ŇŇ Hvorfor skal elever undervises i klimaproblemer? For at kunne forsta og potentielt ha ndtere fremtidens miljøproblemer, er det vigtigt, at eleverne lærer at forsta meget komplekse a rsagssammenhænge. Det kan man ogsa træne dem i uden at tale om klima. Klimaet og bæredygtighed skal ikke være selve forma let med undervisningen det skal det gode liv - men klimaet er ogsa en meget vigtig del af at skabe et godt liv. Det er en af de største trusler mod vores fremtid, sa det skal man kunne forholde sig til. Jeppe Læssøe. Demokrati og bæredygtig udvikling: Jeppe Læssøe Evaluering af Projekt Grøn Generation, afsluttende rapport 2017: Olga Trolle 8
BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING
BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereForord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...
VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:
Læs mereProjektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver
Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver Inspiration og afsæt Idealet om det 21. århundredes kompetencer Den danske skolereform ICILS
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDigital dannelse i gymnasiet
Lov om de gymnasiale uddannelser 29. Stk. 6 Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereKAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER?
KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes. Og hvad der er kontroversielt og omstridt i virkeligheden, skal også være det i undervisningen. Han fortæller, hvordan
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereIdræt i folkets skole. Politikdannelse
Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereVI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE
[TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereGrønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet
Grønt Flag inspirationsdag 2018 Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet Program 14:00-14:15 Velkommen og intro 14:15-14:40 Grønt Flag historik, kriterier og initiativer 14:40-15:20 Solrød Gymnasium viser
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereUDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereHvorfor har vi brug for en national strategi for uddannelsernes arbejde med FN s verdensmål for bæredygtig udvikling?
Hvorfor har vi brug for en national strategi for uddannelsernes arbejde med FN s verdensmål for bæredygtig udvikling? Uddannelse er en investering i vores alles ve og vel i fremtiden. Tidligere blev formålet
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereDIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNy Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereDigital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011
Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mere