Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog
|
|
- Karen Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forår 2017 Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0
2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Matcher dimittenders kompetencer med aftagers behov Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens videngrundlag Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Studerendes adgang til nyeste viden Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Implementering af refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen Sammenhæng studieordning, læringsmål og lektionsplaner Differentieret undervisning og vejledning Eksamen og øvrige evalueringer Styrkelse af kerneområde for Automatisering Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Tema 1: Behov og relevans Tema 2: Videngrundlag, herunder tilknytning til forskningsmiljøer og udvikling af undervisernes faglige kompetencer Tema 3: Niveau og indhold, herunder sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og uddannelsens indhold og tilrettelæggelse med fokus på sikring af faglig progression
3 1. Indledning 1.1 Indhold i rapporten 1.2 Formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 15. juni 2017 på uddannelsen: Produktionsteknolog. Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Behov og relevans Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse De tre temaer er udvalgt af evalueringspanelet på baggrund af den statusrapport for Produktionsteknolog uddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Produktionsteknolog uddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de tre udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, således at de samme temaer og spørgsmål blev drøftet med alle grupper, men ikke alle tre temaer, der blev drøftet lige indgående med alle grupper. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer, som drøftelserne på dagen gav anledning til. 2
4 2. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Dette tema kredsede om dimittenders feedback, de studerendes oplevelse af at være rustet til job, aftagers behov for faglige og personlige kompetencer og det mangfoldige nordjyske aftagerfelt, der er relevant for Produktionsteknologuddannelsen. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. 2.1 Matcher dimittenders kompetencer med aftagers behov. Resultat fra dimittend undersøgelse viser et godt match, både ved faglige og personlige kompetencer. De studerende tilkendegiver, at de generelt føler sig godt rustet til praktikophold og til et fremtidigt job, hvilket er i god tråd med resultater fra dimittendundersøgelsen. Studerende med gymnasial baggrund er i tvivl om, hvor meget virksomhederne lægger vægt på om de har praksiserfaring med som baggrund, for at kunne blive ansat. Generelt mener de studerende, at de er rustet til, gennem måden studiet er tilrettelagt på, selv at tilegne sig ny viden både under praktikophold og ved en ansættelse i en virksomhed. Viden om aftageres ønsker ift. nye faglige emner (erhverves gennem praktikbesøg og interview) diskuteres i undervisergruppen, hvor det vurderes hvorvidt ønskerne er relevante og kan tilgodeses, og indarbejdes derefter eventuelt i det kommende studieår (udviklingen foregår primært i august måned). Gabet i match af kompetencer vedr. selvstændighed og kompleksitet sammenholdt med de mange projekter på uddannelsen, kan muligvis forklares med, at de studerende ikke møder projektarbejde i en dagligdags-kontekst før de kommer i job. Derfor oplever de muligvis et mismatch mellem den type af projektarbejde, der er foregået på studiet og den type, der foregår i virksomhederne. Der er udfordringer med, at de studerende ikke har så let ved at håndtere flere projekter ad gangen, hvilket er den virkelighed de møder i virksomhederne. Ledelsen har følgende input: Det nordjyske aftagerfelt for produktionsteknologer spænder fra eksempelvis mindre 2-3 mands smedevirksomheder til store industrivirksomheder. Gennem den tætte aftagerkontakt, kan der reageres hurtigt, hvis der opleves en stor ubalance mellem aftagers behov og dimittendernes kompetencer. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at matche aftageres behov og studerende/dimittenders kompetencer: 3
5 For at matche aftagers behov, herunder bidrage til udvikling af det nordjyske erhverv, er det vigtigt at faglige emner som eksempelvis Industri 4.0, collaborative robotter og additive manufacturing, bliver en del af uddannelsen. Overvej at tilføje systemperspektiv til Produktudvikling/Produktion, således at det ses i en sammenhæng. Forsæt med det tætte samarbejde med praksis, til gavn for både undervisere og studerende, gennem blokkenes virksomhedscases/projekter. Forsæt med setup omkring praktik, hvor underviser besøger og interviewer virksomheden, og bringer viden i spil herfra. Positivt at skitsetegning prioriteres og opfattes som grundviden. Positivt at der planlægges med mere FEM, både undervisning og øvelser. 3. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens videngrundlag Dette tema kredsede omkring, hvordan man bredt set kan arbejde med at styrke uddannelsens videngrundlag samt de studerendes kontakt hertil. 3.1 Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Underviserne er bærere af uddannelsens videngrundlag og dette kan yderligt styrkes gennem en lang række aktiviteter af forskellig karakter. Underviserne tilkendegiver, at der er udover de nævnte aktiviteter jf. statusrapporten, ses frem til at netværket SuperWiseNet med Aalborg Universitet kan bidrage til videngrundlaget. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til at styrke uddannelsens videngrundlag: At uddannelsen melder sig ind og benytter netværket MADE Manufacturing Academy of Denmark der arbejder for at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse. At uddannelsen forsat har fokus på at styrke samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner, herunder fokus på det nyetablerede netværkssamarbejde med Aalborg Universitet. Der er fra uddannelsens side et godt setup i form af orakel-ordning og Ph.d.er (både studerende og færdige), som sætter deres viden i spil for studerende og andre undervisere. 3.2 Studerendes adgang til nyeste viden Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen sikrer, at de studerende har adgang til videngrundlaget. De studerende tilkendegiver, at de ikke oplever, at de via undervisningen bliver introduceret direkte til relevant viden fra forskningsfeltet. Derimod er det på uddannelsen prioriteret højt, at nyeste viden fra aftagerfeltet, er en del af blokkenes cases/projekter. 4
6 De studerende har ikke hørt om uddannelsens tilknytning til forskningsprojekter, hverken uddannelsens egne eller UCN s forskningsprogrammer. Der henvises ikke umiddelbart til videnskabelige artikler direkte i hverken undervisningen eller i undervisningsmaterialet. Viden om forskningsresultater, relevante artikler o.l. skal den studerende selv opsøge. Derfor er det vigtigt, at den studerende kan mestre informationssøgning, hvilket ikke alle kan. Ny viden fra aftagerfeltet trækkes ind gennem cases og projekter i det tætte samarbejde med praksis. Nyeste viden formidles af underviserne gennem undervisning, eksempelvis undervisning i nye produktionsmetoder for at give ny viden/perspektivere og gennem adgang til videndatabaser, eksempelvis livscyklus-analyse. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, at de studerende får adgang til nyeste viden: Uddannelsen bør afdække hvad der er relevante forskningsresultater for uddannelsen, inddrage det i uddannelsen, således at de studerende har adgang til nyeste viden indenfor dette felt. 4. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse 4.1 Implementering af refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med NY PRO konceptet, implementering af UCN s fælles læringstilgang Refleksiv praksislæring, herunder anvendelse af bl.a. studieaktivitetsmodellen til understøttelse af arbejdet med forventningsafstemning mod de studerende i forhold til deres studieaktivitet og intensitet. De studerende tilkendegiver, at de er tilfredse med måden studieaktiviteterne er tilrettelagt på. Det er op til den studerende selv og den indsats der erlægges, hvor meget der læres. Studieaktivitetsmodellen, herunder kategori 3 og 4 aktiviteter, inspirerer til at der i højere grad tages ansvar for egen læring, både i dybden og i bredden. De studerende kender ikke studieordningen og har ikke fokus på læringsmål. Fokus hos de studerende er de opgaver/projekter, der støtter op omkring selve undervisningen. De studerende kan ikke helt sætte ord på hvad Refleksiv praksislæring er, men de ved at det er en læringstilgang og at det er den de lærer med. 5
7 Studieaktivitetsmodellen er en del af styringsdokumentet for tilrettelæggelsen af blokke, der italesættes ved instruktion af blokken. Studieaktivitetsmodellen bruges som inspiration til de studerende, eksempelvis hvilke ift. hvilke aktiviteter de selv kan initiere i kategori 3 og 4. I planer for blokke, er der indarbejdet læringsmål fra studieordningen, desuden italesættes læringsmål ved introduktion til hver blok. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at implementere Studieaktivitetsmodellen og Refleksiv praksislæring: Efteruddannelse til underviserne i Refleksiv praksislæring (nye pædagogiske/didaktiske metoder), og klæd underviseren endnu bedre på til den nye coach/vejlederrolle, denne får heri. Efteruddannelse til underviserne i anvendelse af Studieaktivitetsmodellen som redskab til at afklare de forventninger, der er til de studerende under studiet, bl.a. med henblik på øget studieintensitet. 4.2 Sammenhæng studieordning, læringsmål og lektionsplaner. I løbet af dagen var der drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med at sikre, synliggøre og skabe en rød tråd fra studieordningens læringsmål til lektionsplaner for de enkelte blokke. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. At der i lektionsplaner for blokke, er indarbejdet læringsmål fra studieordningen, desuden italesættes læringsmål ved introduktion af hver blok. Kender ikke studieordningen og læringsmål herfra. Fokus er ikke læringsmål, men de opgaver/cases/projekter til hver blok, der støtter op omkring selve undervisningen. Der savnes mere tid til at afprøve teori i praksis, der ønskes endnu mere planlagt værkstedstid på uddannelsen. Der gives på uddannelsen mange kortvarige undervisningsseancer i teoretiske emner, herefter er det op til den studerende selv at fordybe sig og omsætte til praksis, til tider gennem cases og projekter og suppleret af egne tilrettelagte ekstra-aktiviteter (kategori 3). Et eksempel her er FEM. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, hvordan der kunne arbejdes med at sikre, synliggøre og skabe en rød tråd fra studieordningens læringsmål til lektionsplaner for de enkelte blokke: Mere undervisning i informationssøgning, som et af redskaberne til selvfordybelse. Forsætte med at prioritere at de studerende har fri adgang til laboratorier/værksstedfaciliteter. 6
8 4.3 Differentieret undervisning og vejledning Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med at tilgodese de kompetencer de studerende har med fra deres adgangsgivende uddannelser, den gymnasiale baggrund og den erhvervsfaglige baggrund. Der er på uddannelsen en ligelig fordeling mellem de 2 grupper. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. Ved tilrettelæggelse af studieaktiviteter, bør der tages hensyn til de studerendes baggrund. Eksempelvis i starten af uddannelsen kunne der planlægges med praksisøvelser for dem med gymnasial baggrund og øvelser i brug af eks. office-pakken/grundlæggelse informationssøgning for dem med erhvervsfaglig baggrund. Det virker rigtig godt med de blandede grupper, hvor der både er studerende med faglig baggrund og med gymnasial baggrund. De lærer meget af hinanden. Gennemførsel af blokke, herunder opnåelse af læringsmål, er baseret på at de korte undervisningsforløb følges op af bl.a. vejledning. Det er altid muligt at få fat i en vejleder. Som studerende får man ikke et konkret svar, men hjælp og vejledning til selv at finde svaret. Det kan opleves som en udfordring, at brugen af vejledning er frivillig og op til den enkelte studerende/de enkelte grupper. Ikke alle benytter sig af det, hvormed læringsmål ikke nødvendigvis nås inden næste tema sættes i gang. Insight s profiler er et godt værktøj, output herfra indgår sammen med de studerendes baggrund, som kriterium for sammensætning af grupper, specielt i starten af uddannelsen. Implementering af Refleksiv praksislæring har ændret underviserrollen til at være mere vejledende. NY PRO har givet nye spændende udfordringer, idet blokkene planlægges og gennemføres sammen og med fokus på/fælles forståelse for vejlederrollen. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, de studerendes kompetencer fra adgangsgivende uddannelse: God idé med blandede grupper på baggrund af adgangsgivende grundlag samt anvendelse af Insight profil. Overvej differentiering af undervisningen, hvor det er muligt, for at tilgodese de to forskellige adgangsgrundlag. 4.4 Eksamen og øvrige evalueringer Der var en række drøftelser omkring uddannelsens eksaminer og øvrige løbende evalueringer. Under drøftelsen tilkendegav ledelsen, at der på UCN blev udmøntet besparelser på eksamens-området, hvilket har resulteret i et minimum af prøver på uddannelsen. Panelet kan ikke forholde sig til ressourcemæssige prioriteringer, da det er en ledelsesmæssig opgave. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. 7
9 De studerende tilkendegiver, at de savner mere feedback løbende, gerne i form af karakterforslag. De savner en specifik vurdering af hvor/hvilket niveau de er på, inden de skal til den første eksamen efter første studieår. De efterspørger feedback i form af flere karaktervurderinger undervejs. De mange obligatoriske fremlæggelser efter hvert tema, hvor medstuderende er opponenter, kan opleves som spild af tid. De enkeltes gruppers fremlæggelse for vejleder, giver derimod en god og konstruktiv feedback. De oplever, at underviserne laver løbende evalueringer af undervisningen, hvilket er positivt. Der savnes dog feedback på evalueringerne, og de studerende ved ikke hvorvidt der handles på deres feedback og dermed sker forbedringer. Der er stor læring hos de studerende gennem de obligatoriske fremlæggelser efter hver blok. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger: Det vurderes, at den eneste prøve der er efter første år, hvor der afprøves 60 ECTS, ikke er optimal. Overvej om 1. årsprøven evt. kan deles op i delprøver, der afvikles i løbet af det første år. Dette vil give et mindre antal ECTS pr. prøve og en løbende feedback (i form af eksamen) til de studerende undervejs. Overvej om der kan anvendes flere evalueringer/nye måder at evaluere på, med henblik på at give de studerende løbende feedback, både 1. år og generelt på hele uddannelsen. Der vurdere at være et godt set-up for evaluering af praktikforløb. 4.5 Styrkelse af kerneområde for Automatisering I løbet af dagen opstod der drøftelser omkring uddannelsens kerneområde Automation, det faglige indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Kerneområdet er hidtil blevet afviklet af undervisere fra et andet område på Teknologi. Der blev ikke taget udgangspunkt i de studerendes forudsætninger for at deltage i kurset. Der oplevedes stor variation i undervisernes både faglige og pædagogiske kompetencer. Planlægning og gennemførsel var ikke som de resterende blokke på uddannelsen. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger: Kerneområdet Automation skal forbedres på det faglige indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. 8
10 5. Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Indledning Nedenstående er de udvalgte temaer, som skal være omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 15. juni på Produktionsteknologuddannelsen ved UCN. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. 5.1 Tema 1: Behov og relevans Dette team har fokus på, hvordan det løbende sikres at dimittenderne har de relevante faglige og personlige kompetencer som aftagerne efterspørger. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan sikres det, at dimittender har de krævede faglige kompetencer eksempelvis indenfor: Systemforståelse (Eks. produktionssystemer, produktsystemer, produkt-servicesystemer, styringssystemer etc)? FEM (Finite Element Metoden), statik, styringsteknik, el-luft-hydraulik? Indsigt i State of the art med fokus på Teknologi? Hvordan sikres det, at dimittender har de krævede personlige kompetencer eksempelvis indenfor evnen til at: Arbejde selvstændigt? Kommunikere mundtligt? Se nye løsninger? Håndtere komplekse situationer? 5.2 Tema 2: Videngrundlag, herunder tilknytning til forskningsmiljøer og udvikling af undervisernes faglige kompetencer Dette tema har fokus på, hvordan der arbejdes med udvikling af uddannelsens videngrundlag, herunder de faglige miljøer og undervisernes kompetencer, både i bredden og i dybden. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan sikres det at det er nyeste viden, eksempelvis State of the art med fokus på Teknologi, der undervises i? Hvordan sikres det, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt/samarbejde med relevante forskningsmiljøer (inkl. adelingens egne ph.d. studerende/projekter) udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder? Hvordan videndeles undervisernes erhvervede viden på tværs i undervisergruppen, herunder bl.a. erhvervet viden i forbindelse med deltagelse i eller har aktiv kontakt/samarbejde med relevante forskningsmiljøer (inkl. adelingens egne ph.d. studerende/projekter), udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder? Hvordan kan underviserne arbejde mere med at inddrage viden fra forsknings- og udviklingsprojekter samt beskæftigelsesområder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen for at sikre høj faglighed hos de studerende? Hvordan sikres de studerendes kontakt til videngrundaget, eksempelvis involvere de studerende i forsknings- og udviklingsprojekterne, deltagelse i relevante aktiviteter? Hvordan sikres det at undervisere besidder kompetencer til at undervise i nyeste viden? 9
11 5.3 Tema 3: Niveau og indhold, herunder sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og uddannelsens indhold og tilrettelæggelse med fokus på sikring af faglig progression Dette tema omhandler uddannelsens arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens kerneområder, samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. Uddannelsen har gennem arbejdet med NY PRO konceptet, implementeret UCN s fælles læringstilgang Refleksiv Praksis Læring, herunder anvendelse af bl.a. studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsmodellen understøtter arbejdet med forventningsafstemning mod de studerende i forhold til deres studieaktivitet og - intensitet, se studieaktivitetsmodellen nedenfor. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Har udmøntning af NY PRO, herunder Refleksiv Praksis Læring givet anledning til nye konkrete tiltag, eksempelvis tværfaglige temaforløb og digitale didaktiske metoder? Har udmøntning af NY PRO, herunder Refleksiv Praksis Læring givet anledning til nye læringsaktiviteter, hvilke? Hvordan anvendes studieaktivitetsmodellen ved planlægningen af et semester/fag/projekt/tema? Hvordan anvendes studieaktivitetsmodellen til forventningsafstemning med de studerende i relation til studieaktiviteter? Har anvendelse af studieaktivitetsmodellen haft effekt på eksempelvis studieintensiteten? Hvordan og hvornår bringes studieordningen, og derved mål for læringsudbytte, i spil overfor de studerende? Hvordan sikres det at de studerende kan omsætte teori til praksis (eks. generel metodelære, kobling af teori til opgaver/projekter)? Hvordan italesættes planer for indhold af lektioner sammenhæng til de tre niveauer for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) i de pågældende fag? Hvordan sikres en progressionen af den studerendes faglighed hen over uddannelsen? 10
Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 1 1.1 Indhold i
Læs mereUddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2
Læs mereUddannelsesevaluering Sportsmanagement
Forår 2017 Uddannelsesevaluering Sportsmanagement Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold i rapporten...
Læs mereUddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen
Efterår/vinter 2016 Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning...
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereUddannelsesevaluering Radiografuddannelsen
Efterår 2018 Uddannelsesevaluering Radiografuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer UDDANNELSESEVALUERING FOR RADIOGRAFUDDANNELSEN
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereHandleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015
Få tankerne ned VIA University College Dato: 4. februar 2016 Handleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015 VIA Bygningskonstruktør Horsens VIA Byggetekniker Horsens I 2015 er følgende
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereHold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Hold: bosf14 J.nr.: 4071 Modul: 13 Dato: 27. marts 2017 Status: 7 ud af 8 har besvaret evalueringen (svarende til 88%) Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereEvaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017
Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalg Design
REFERAT Uddannelsesudvalg Design Mødetidspunkt: Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Onsdag den 15 februar Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV SD - 1.1.0.5 LBD Casper Sørensen Elsebeth Gabel
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereUMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_
UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: 10, hold BoSE14 Dato for evaluering: 7/2 2017 Modul/semesteransvarlig: Kirstine Rosendal Antal studerende/mulige der har svaret
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereRadiologisk studieretning
11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske
Læs mereDet er et fuldtidsjob at være studerende
Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige
Læs mereKonklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereOpfølgning på evaluering
Opfølgning på evaluering Semester: 5 Dato for evaluering: 13/2 2018, mundtlig evaluering 26/1 2018 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 7/12 svarer til 58% I
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereOpfølgning på evaluering J.nr.: 4071
Opfølgning på evaluering J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 Semester: 5 Dato for evaluering: 11/2 2019 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 9/19 svarer til 47% I hvilken
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merekvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag
kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag Erhvervsakademiet Lillebælt Foråret 2015 en samlet præsentation af universets arbejde med kvalitetssikring herunder uddannelsernes videngrundlag, niveau
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering
VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereResultater for Socialt iværksætteri (3kde13) - F16 1
Resultater for Socialt iværksætteri (3kde13) - F16 1 Læringsudbytte Kære studerende Du har netop afsluttet modul 11. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering
Læs mereUddannelsesevaluering Pædagogisk diplomuddannelse
Efterår 2016 Uddannelsesevaluering Pædagogisk diplomuddannelse Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2013. KAAG Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereEvaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014
Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.
1 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2015 Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling. Indhold 1. Indledning...
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Produktionsteknolog og Produktudvikling og teknisk integration
REFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Produktionsteknolog og Produktudvikling og teknisk integration Mødetidspunkt: Mødested: Referent Deltagere: Mødeleder Tirsdag 24. april kl. 14:00-15:30 Sofiendalsvej 60,
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereFRA STUDIE TIL DRØMMEJOB
FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB Fra studie til drømmejob er et gratis undervisningsforløb målrettet studerende på videregående uddannelser. Forløbet består af workshops, som hver især er tilpasset den studerendes
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereDanske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.
Høringssvar Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Att. Diana Ismail 19. august 2019 Ref.: CLN J.NR.: 2016-0001/176340 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereUddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSemester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt
Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereHandlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse
Læs mereGenerelt. Svarprocent: 82 % (40 %) Studieglæde: 62 (72) Udbytte: 59 (65) Loyalitet: 74 (83)
Indsatsområde Generelt Opmærksomhedspunkter Svarprocent: 82 % (40 %) Studieglæde: 62 (72) Udbytte: 59 (65) Loyalitet: 74 (83) Andel af studerende der bruger 36 timer om ugen eller mere på studiet: 50 %
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mere