Uddannelsesevaluering Pædagogisk diplomuddannelse

Transkript

1 Efterår 2016 Uddannelsesevaluering Pædagogisk diplomuddannelse Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0

2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Overordnede indtryk fra dagen Transfer Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Vejledning og prøveformer Studiemiljøet på uddannelsen Forskellige faglige forudsætninger på holdene At være ny underviser De faglige miljøer og uddannelsens videngrundlag Nye organisatoriske tiltag på act2learn PÆDAGOGIK Arbejdet med at identificere de faglige udviklingsfelter og dermed de relevante udviklingsprojekter og forskningsprojekter Give de studerende adgang til de faglige miljøer Opsamling Bilag

3 1. Indledning 1.1 Indhold i rapporten 1.2 Formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af drøftelser på evalueringsdagen den 4. november 2016 på uddannelsen: Pædagogisk diplomuddannelse. Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Transfer hvordan laver vi den gode uddannelse, som gør en forskel i praksis Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse De faglige miljøer og uddannelsens videngrundlag Temaerne er udvalgt af evalueringspanelet suppleret af uddannelsesledelsen på baggrund af den statusrapport for den pædagogiske diplomuddannelse, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan den pædagogiske diplomuddannelse kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og input til uddannelsen i forhold til de udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Det var ikke alle temaer, der blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen. Der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, således at de samme temaer og spørgsmål blev drøftet med alle grupper. Desværre var der forfald til evalueringspanelet på grund af sygdom, hvilket havde betydning for drøftelsen af spørgsmål i relation til udvikling af adjunkternes og lektorernes kompetence, som bl.a. var et af det pågældendes panelmedlems fokusområder. 1.4 Overordnede indtryk fra dagen Evalueringspanelet vil gerne kvittere for gode drøftelser på evalueringsdagen, hvor evalueringspanelet særligt bemærker, at de studerende giver udtryk for, at den pædagogiske diplomuddannelse i høj 2

4 grad har levet op til deres forventninger. De studerende tilkendegiver, at de har erhvervet sig nogle relevante kompetencer, der efter deres vurdering bidrager til udvikling af praksis. Evalueringspanelet bemærker endvidere, at den pædagogisk diplomuddannelse har nogle meget engagerede undervisere, som understøtter et godt og lærende studiemiljø på uddannelsen. 2. Transfer Dette tema kredser om hvordan act2learn PÆDAGOGIK kan udvikle deres fokus på og arbejde med transfers der mere konkret italesættes som de aktiviteter, der arbejdes med før under og efter selve undervisningsforløbet med henblik på at understøtte studerendes arbejde med at omsætte og anvende deres kompetencer i praksis. Det fremgår tydeligt på evalueringsdagen, at der er store forskelle på rammerne og mulighederne for at arbejde med før under og efter aktiviteter på de særligt tilrettelagte aktiviteter og på de åbne udbud af moduler. På de særligt tilrettelagte forløb, som tilrettelægges i samarbejde med aftagerne, arbejder act2learn PÆDAGOGIK systematisk med at understøtte transfer f.eks. gennem læringskontrakter. Act2learn PÆDAGOGIK evaluerer på de forskellige koncepter, der arbejdes med i relation til før under og efter aktiviteter og samler på den måde systematisk viden op, som giver act2learn PÆDAGOGIK mulighed for at udvikle på disse aktiviteter. Det er en mere udfordrende opgave at arbejde systematisk med før under og efter aktiviteter på de åbne hold. De studerende på de åbne hold har forskellige baggrunde for at tage moduler på den pædagogiske diplomuddannelse. Nogle har eksplicitte drøftelser med deres leder omkring baggrund og valg af deres kompetenceudviklingsforløb, andre drøfter det ikke så indgående med deres leder og nogen ser deres kompetenceudviklingsforløb, som en del af deres karriereudvikling; herunder muligheden for at skifte job et forhold ikke alle har lyst til at drøfte med deres leder. Act2learn PÆDAGOGIK har udviklet nogle refleksionsspørgsmål, som sendes til de studerende forud for de påbegynder et modul. Refleksionsspørgsmålene har fokus på at understøtte de studerendes eget arbejde med at anvende de kompetencer, som de erhverver på diplomuddannelsen i praksis. Endvidere sendes et brev til de studerende, som de kan vælge at bruge i en dialog med egen leder også med fokus på understøttelse af transfer. De studerende har forskellige vilkår i forhold til deres kompetenceudviklingsforløb set i forhold til, hvor meget de bliver frigjort fra deres arbejdsplads, når de deltager i et deltidsforløb. Et forhold, der også har betydning for f.eks. deltagelse i studiegrupper mm. og dermed de muligheder, der er for at arbejde med transfer under undervisningsforløbet. De studerende 1, der deltager på evalueringsdagen, har oplevet forskellige muligheder og vilkår for at anvende deres kompetencer på arbejdspladsen men de oplever alle, at de i varieret grad skal arbejde aktivt for at gøre deres ledelse opmærksomme på, at de har fået nogle kompetencer, som kan bringes aktivt i spil på arbejdspladsen. De studerende er meget bevidste om de kompetencer, som de oplever den pædagogiske diplomuddannelse har bidraget med og nævner bl.a. at uddannelsen: 1. 2 studerende har færdiggjort deres diplomuddannelse, mens én studerende mangler sit afgangsprojekt. 3

5 har bidraget med nye perspektiver på egen praksis det opleves som grundlaget for at få øje på udviklingspotentialer har givet et andet syn på børn og unge et syn der har fokus på børns/de unges ressourcer og fokus på de sammenhænge børn/de unge er en del af har bidraget til bedre kvalitet i vejledningen af kollegaer; herunder at man kan tage over på nogle komplekse opgaver har givet kompetence til og mod på at undersøge ting i egen praksis; herunder at starte projekter har givet kompetence til og mod på at angribe data, så man arbejder ud fra viden om, hvad der virker i stedet for synsninger 2 studerende fremhæver, at der er dokumentation for, at henvendelser til PPR er faldet på deres arbejdsplads, da de kan håndtere flere sager selv; herunder at kvaliteten af samarbejdet med PPR er styrket. De studerendes erfaringer er dermed i høj grad, at de kan anvende den viden og de kompetencer, som de erhverver sig på den pædagogiske diplomuddannelse. Underviserne har fokus på at understøtte de studerendes muligheder for at omsætte og anvende deres viden i praksis på de åbne hold. Dette kommer bl.a. til udtryk i deres arbejde med tilrettelæggelse af studiegruppearbejde (som alle studerende ikke har mulighed for at deltage i), deres overvejelser og tilgange til gruppesammensætning mm. Underviserne arbejder typisk med disse perspektiver i relation til tilrettelæggelsen af egne moduler. De oplever ikke, at der er fokus på drøftelse af disse forhold i fora for underviserne. Ledelsen på act2learn PÆDAGOGIK fremhæver, at de oplever aftagerne i stigende grad har fokus på at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb, der har fokus på at udvikle et praksisfelt, hvor flere/alle medarbejdere deltager sammen i et kompetenceudviklingsforløb herunder at de har forventninger til, at act2learn PÆDAGOGIK kan understøtte en implementeringsproces som en del af kompetenceudviklingsforløbet, så der kan skabes organisatorisk læring. Dette kræver fokus på undervisernes kompetencer til procesfacilitering, som supplement til de faglige kompetencer. De studerende fremhæver også de metodiske kompetencer som afgørende for at kunne sætte egne kompetencer i spil. F.eks. nævner de nogle konkrete moduler, der har understøttet deres arbejde med dette (Psykologisk og pædagogisk rådgivning og intervention samt Undersøgelse af pædagogisk praksis). Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til udvikling af arbejdet med transfer: Fasthold jeres fokus og det systematiske arbejde med udvikling af koncepter for før under og efter aktiviteter på de særligt tilrettelagte forløb; herunder jeres fokus på evaluering af aktiviteterne. Der er fokus på lederne i før under og efter aktiviteterne, som centrale aktører i forhold til at understøtte transfer. Overvej om der kan være potentialer i at arbejde med modeller for involvering af kollegaerne på de åbne hold, da de også er centrale aktører i forhold til, at de studerende kan anvende deres kompetencer i praksis. I den forbindelse kunne I overveje om anvendelse af f.eks. videopræsentationer af faglige oplæg fra uddannelsen, kunne præsenteres for kollegaer og dermed understøttede den studerendes videndeling med kollegaer. En anden mulighed kunne være, at kollegaer kan inviteres til særlige gå-hjem-møder. 4

6 Overvej hvordan I yderligere kan styrke tilrettelæggelsen af modulerne, så der bliver et dobbelt læringsperspektiv, hvor der både er fokus på de studerendes læring i forhold til pædagogisk praksis og de studerendes metodiske kompetencer til at igangsætte processer i praksis. En fra evalueringspanelet havde gode erfaring med tilrettelæggelse af et modul på en masteruddannelse, hvor der blev arbejde ud fra en aktionsforskningstilgang. Overvej om der er potentialer i, at de studerende kunne arbejde med en lærings-porte folie på tværs af modulerne med fokus på egen læreproces; herunder overvejelser om valg af sammensætning af modul og anvendelse af de nye kompetencer i egen praksis. Overvej hvordan I kan styrke drøftelse og faglig sparring på tværs af undervisergruppen omkring arbejdet med understøttelse af transfer. En ny organisering med fagteams er iværksat sommer 2016, som ikke er fuldt implementeret endnu. Disse fora kunne evt. anvendes til denne type af drøftelser. Overvej om der kunne laves nogle initiativer med et særligt fokus på jeres dimittender. Det kunne f.eks. være facilitering af nogle netværkssamarbejder for de studerende. 3. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Der er nogle særlige rammer knyttet til den pædagogiske diplomuddannelse, som en modulopbygget uddannelse, hvor de studerende selv sammensætter og bestemmer rækkefølgen på modulerne. Det betyder bl.a.: At der ikke kan arbejdes med progression mellem de enkelte moduler At de studerende på samme modul kan have forskellige forudsætninger set i forhold til, hvor mange moduler, de har gennemført. Der var på evalueringsdagen drøftelser knyttet til forskellige forhold i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, hvor ovenstående er et rammevilkår. 3.1 Vejledning og prøveformer På den pædagogiske diplomuddannelse er der tre typer af vejledning: Gruppevejledning Individuel personlig vejledning Mailvejledning De studerende oplever, at der er store forskelle på den vejledning, som de modtager fra underviserne i forbindelse med opgave- og projektskrivning skriftlige produkter, der skal afleveres som grundlag for at gå til prøverne. Endvidere oplever de studerende at blive præsenteret for mange forskellige typer af prøveformer; særligt forskellige typer af skriftlige produktformer: essay, synopsis, lodtrækning mellem problemformuleringer, projekter mm. Forskellene i vejledning består f.eks. i, hvilken vægt de enkelte elementer skal tillægges i de skriftlige produkter. Det kan være forskellige opfattelser af, hvor meget et metodeafsnit vægter. Det kan også være forskelle i forhold til, hvor tydeligt underviserne viser vej. De studerende giver udtryk for, at det særligt på de første moduler er en udfordring med forskelligheden de taler f.eks. om at skulle 5

7 bruge ressourcer på at finde ud af, hvad vejlederen gerne vil have. Altså mange ressourcer for form, som tager ressourcer og fokus fra indholdet i opgaverne. De studerende lægger vægt på, at deres oplevelse med at gå til prøve ved act2learn PÆDAGOGIK er meget positive. De studerende lægger endvidere vægt på, at det er vigtig for dem, at der er tydelige rammer for vejledning, f.eks. i forhold til, hvornår kan de forvente respons, når de har fremsendt materiale til vejlederen, og om de kan forvente respons i løbet af en weekend. Underviserne giver udtryk for, at de godt er klar over, at der er forskelle i deres vejledning og i prøveformer. I forhold til de forskellige prøveformer er der læringsmæssige begrundelser, idet de forskellige opgavetyper har fokus på træning af forskellige kompetencer. Det er således undervisernes opfattelse, at der vil være grænser for, hvor ensartet det er muligt at gøre vejledningen. Men de har også blik for, at der kan være uhensigtsmæssige forskelle. Som eksempel på en uhensigtsmæssig forskel nævner underviserne, at der kan være forskellige syn på, hvilke afsnit i en opgave, der gives vejledning i forhold til. Nogle undervisere giver vejledning i forhold til problemformulering og metodeafsnit, men f.eks. ikke til analyseafsnit. Underviserne giver udtryk for, at drøftelse af tilgange til vejledning ikke fylder meget i underviserfora på den pædagogiske diplomuddannelse. F.eks. oplever underviserne at møder for underviserne på diplomuddannelsen mest har informativ karakter. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til udvikling af arbejdet med vejledning og prøveformer: Evalueringspanelet anerkender, at der er læringspotentialer i at anvende forskellige prøveformer, men anbefaler, at uddannelsen overvejer, om der er den rette balance mellem på den ene side hensyn til læringspotentialer i forskellige læringsformer og på den anden side hensyn til, at de studerende oplever at bruge (for) mange ressourcer på at arbejde med at sætte sig ind i forskellige formkrav. Drøft og overvej om I kan have mere fælles rammer for jeres vejledning f.eks.: Hvilke afsnit gives der vejledning i forhold til. Hvor hurtigt kan de studerende forvente svar. 3.2 Studiemiljøet på uddannelsen Ledelsen redegør for, at de har fokus på at styrke studiemiljøet på uddannelsen f.eks. gennem adgang til forskellige typer af aktiviteter på tværs af holdene. De studerende oplever, at der er et rigtigt godt studiemiljø på uddannelsen men knytter studiemiljøet eksplicit på det studiemiljø, der er på deres hold. De giver udtryk for at møde engagerede, velforberedte og imødekommende undervisere og engagerede medstuderende. De har ingen forventninger om et studiemiljø, der rækker ud over deres hold. De studerende tilkendegiver også, at de oplever, det er nemt og overskueligt at finde de relevante oplysninger omkring udbud af moduler på hjemmesiden. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefaling i forhold til uddannelsens arbejde med studiemiljøet: 6

8 Bevar jeres fokus på studiemiljøet på de enkelte hold. 3.3 Forskellige faglige forudsætninger på holdene De studerende oplever, når de er kommet langt i uddannelsen, at det kan være en udfordring med de forskellige forudsætninger på holdende. De oplever, at niveauet på undervisningsforløb bliver mindre, da der skal tages hensyn til de forskellige forudsætninger. Dette opleves særligt udfordrende på de obligatoriske moduler med fokus på metode (Pædagogisk viden og forskning og Undersøgelse af pædagogisk praksis). Underviserne er meget opmærksomme på disse vilkår og arbejder f.eks. med at tage højde herfor i sammensætningen af læringsgrupper og studiegrupper. Endvidere er de opmærksomme på at tage evt. ekstra dialoger med studerende, der kan have mange spørgsmål i undervisningen. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger i forhold til uddannelsens arbejde med forskellige forudsætninger på de åbne hold: Forskellige faglige forudsætninger på de åbne hold er et rammevilkår, som skal håndteres. Bevar jeres fokus på dette og overvej om I kan styrke undervisernes kollegiale faglige sparring omkring håndtering af dette rammevilkår. 3.4 At være ny underviser Underviserne tilkendegiver tydeligt, at det er udfordrende at være ny underviser. Det opleves, at der stilles store krav til den faglige bredde, der skal løftes i underviseropgaver. Endvidere opleves vejlederrolle som meget udfordrende. Som ny underviser oplever man et stort ansvar for, at det går alle de studerende godt. Det kræver erfaringer at finde ind i vejlederrolle; herunder at kunne skabe en distance og sætte grænser for de studerendes forventninger. Underviserne giver udtryk for, at de over tid får mulighed for at fokusere fagligt på den måde oplever de, at der stilles et større breddekrav mens de er nye undervisere. Nye undervisere tilknyttes en mentor, ligesom adjunkterne har en adjunktvejleder. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefaling i forhold til uddannelsens arbejde med at understøtte nye undervisere: Overvej om der er behov for at evaluere jeres introduktion og understøttelse af nye undervisere. 4. De faglige miljøer og uddannelsens videngrundlag Det er en udfordrende opgave at sikre den rette balance mellem hensynet til bredden i de faglige miljøer og hensynet til faglig dybde inden for udvalgte faglige områder. 4.1 Nye organisatoriske tiltag på act2learn PÆDAGOGIK Denne opgave har ledelsens opmærksomhed, og de er aktuelt i gang med en række aktiviteter og initiativer, der skal styrke arbejdet. Konkret fremhæver ledelsen: En ny fra sommer 2016 i faglige teams. Et fagligt team er organiseret ud fra en målgruppetænkning. Der er således 3 faglige teams i tilknytning til den pædagogiske diplomuddannelse med fokus på henholdsvis: Dagtilbud 7

9 Skoletilbud Udsatte børn og unge (det specialiserede område) De faglige teams skal mødes 1 gang hver måned. Møder på tværs af de faglige teams og på tværs af afdelingerne i act2learn med fokus på forskellige porteføljeområder. Der er møder i disse fora 1 gang hvert semester. Grunddygtighed, som et begreb der karakteriserer underviserprofilerne ved act2learn PÆDAGO- GIK. Grunddygtighed er en del af act2learn PÆDAGOGIK s strategi, hvor det indgår som et af 5 udviklingsmål. Ovenstående skal tilsammen understøtte organiseringen og udvikling af de faglige miljøer på act2learn; herunder være med til at skabe en ramme for synlighed og prioritering i forhold til udvikling af de faglige miljøer. De nye organisatoriske tiltag blev også drøftet med underviserne. Underviserne tilkendegav, at det var meget nyt og dermed ikke implementeret. Underviserne havde tydeligvis stiftet bekendtskab med begrebet grunddygtighed, men havde ikke en klar og entydig opfattelse af, hvad det betyder for dem. De fremhævede følgende karakteristika i deres forståelse af grunddygtighed: Noget man ikke kan være selv noget vi bliver i samarbejdet med kollegaerne. Kræver flere perspektiver og videndeling. Kræver at vi kan dykke ned i forskningen. Styrket evne til at se kvalitet og relevans i de teoretiske perspektiver. Skal styrke vores kontraktering med de studerende. En underviser giver udtryk for, at det giver god mening at have et fora, hvor der gås på tværs. Underviseren fortæller om et konkret eksempel, hvor hun har haft en opgave i en kommune, hvor en kollega fra HR og Ledelse har løst en opgave i samme kommune, hvor opgaverne var fagligt beslægtede med hinanden. Og de var gensidigt ikke bekendt med, at de løste fagligt beslægtede opgaver i samme kommune. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger i forhold til uddannelsens arbejde med nye organisering: Overvej om den nye organisering i faglige teams evt. kan understøtte en styrkelse af undervisernes muligheder for fælles drøftelser og sparring jf. anbefalingerne i afsnit 3. Der tegner sig et billede af, at ledelsen og underviserne er forskellige steder i en proces med implementering af de nye organisatoriske tiltag hvilket er helt naturligt. Overvej hvordan ledelsen bedst muligt kan understøtte den videre implementeringsproces. 4.2 Arbejdet med at identificere de faglige udviklingsfelter og dermed de relevante udviklingsprojekter og forskningsprojekter Ledelsen redegør for hvordan de arbejder med at identificere de faglige udviklingsfelter og dermed de relevante udviklingsprojekter og forskningsprojekter. Ledelsen tilkendegiver, at deres opfattelse er, 8

10 at det strategiske niveau i dette arbejde kan og skal styrkes. For nuværende er arbejdet karakteriseret ved: at være meget personbåret og dermed have et vist præg af tilfældigheder at være båret af undervisernes interesser og muligheder at være for præget af at gå fra tue til tue og dermed kan blive udfordret på dybde og tyngde. Der er iværksat et arbejde med at få kortlagt undervisernes udviklingsaktiviteter; herunder udviklingsprojekter mm. Der er endvidere fokus på at skabe et mere tydeligt samarbejde med de institutionelle forskningsprogrammer ved UCN, hvor de mest relevante for act2learn PÆDAGOGIK er programmerne Professionsudvikling og Udsathed og chanceulighed. Ovenstående skal ses i forhold til, at de faglige udviklingsfelter skal identificeres i et dynamisk samspil mellem: de behov, der efterspørges fra praksis den politisk dagsorden (delvist samstemmende med de behov, der efterspørges fra praksis). Den politiske dagsorden har bl.a. betydning for de muligheder, der er for at søge ekstern funding i f.eks. konsortiesamarbejder og dermed de muligheder, der byder sig og dem vi er på act2learn PÆDAGOGIK. Specielt forandrer den politiske dagsorden, og dermed de behov der efterspørges fra praksis, sig relativt hurtigt. Udviklingsdirektøren refererer fra et seminar for cheferne for efter- og videreuddannelsesenhederne på tværs af professionshøjskolerne, hvor der har været gennemført en dialog med strategiske aftagere. Disse aftager peger samstemmende på, at professionshøjskolerne betragtes som reforminstrumenter i f.eks. kommunerne. Som samarbejdspartnere, der kan bidrage med den nyeste faglige viden, men også understøtte, at denne viden implementeres i praksis. Dette kalder på proceskompetencer, der kan understøtte læreprocesser både individuelle og organisatoriske læreprocesser. Ledelsen refererer endvidere til positive erfaringer med konsortiesamarbejde, der typisk kan involvere andre professionshøjskoler, universitet og evt. større konsulenthuse som Rambøll. Ovenstående skal også ses i forhold til, at det er et rammevilkår, at der er en forretning, der skal hænge sammen. En central diskussion i forhold til ovenstående er, hvad der adskiller act2learn fra andre udbydere af konsulentydelser og videreuddannelse. Et element i denne drøftelse er bl.a. begrebet grunddygtighed, som er blevet en del af act2learns strategi. Denne drøftelse pågår stadig. Tilsammen udgør overstående nogle udfordrende rammer for arbejdet med at identificere de faglige udviklingsområder. Act2learn PÆDAGOGIKs arbejde med udviklingsprojekter og forskningsprojekter blev også drøftet med underviserne. Underviserne gav bl.a. udtryk for, at de anså udviklingsprojekter og forskningsprojekter som meget vigtige; herunder at større udviklingsprojekter kan være med til/afgørende for, at act2learn blev rekvireret til at løse udviklingsopgaver i kommunerne. 9

11 Underviserne gav udtryk for en meget stor interesse og vilje til at være med i udviklingsprojekter men også at det kunne være vanskeligt at komme med. Dels fordi undervisningsopgaverne fylder meget dels fordi det kan være vanskeligt at få overblik over, hvilke muligheder, der reelt er for at komme med i udviklingsprojekter. Underviserne oplever ikke at have et overblik over de projekter, der er i gang ved act2learn PÆDAGO- GIK og det opleves tilfældigt om man hører om de udviklingsprojekter, som kollegaer deltager i. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at identificere faglige udviklingsområder: Overvej hvordan I kan få lagt et tydeligere strategisk niveau på jeres arbejde med at identificere de faglige udviklingsprojekter vel vidende, at det er en udfordrende øvelse. Der skal alt andet lige laves nogle prioriteringer, og et mere tydeligt strateginiveau i jeres arbejde kan styrke grundlaget for prioriteringerne og styrke en synlighed over for medarbejderne i forhold til, hvilke udviklingsprojekter, der er prioriteret og hvorfor. Overvej om det strategiske niveau også skal indeholde overvejelser om mere strategiske samarbejdspartnere, der er båret af et mere systematiske samarbejde det vil evt. gøre jer i stand til at være mere proaktive og derved foregribe og udvikle projekter sammen. Jeres organisering i faglige teams er målgruppeorienteret tillagt et supplerende fokus på faglige felter, der har en mere tværgående karakter. Overvej om denne organisering giver tilstrækkelige muligheder for arbejde mere dybdegående med teoretiske positioner. Begrebet grunddygtighed virker som en god indgang til en række relevante diskussioner omkring jeres profil på act2learn PÆDAGOGIK. Overvej om et yderligere arbejde med begrebet også kan kvalificere en drøftelse af nogle af de balancer, der skal findes. Er et øget fokus på undervisernes rolle som facilitatorer af læreprocesser, og måske mindre fokus på undervisernes, som faglige eksperter, noget der styrker eller svækker grunddygtighed? Overvej om I med fordel kan arbejde mere eksplicit med, hvordan I skelner mellem udviklingsprojekter og forskningsprojekter; herunder hvad jeres uddannelser kalder på. Den tætte kobling til praksis og den relativt dynamiske udvikling af, hvad det er praksis efterspørger kalder evt. mest på udviklingsprojekter. Ledelsen beskriver nogle konsortiesamarbejder, der opleves meget værdiskabende her er der typisk samarbejde med bl.a. universiteter, der laver følgeforskning på de kompetenceudviklingsaktiviteter, som act2learn bidrager med. Fasthold jeres fokus på værdiskabende konsortiesamarbejder, hvor I bidrager med fokus på jeres kernekompetencer. Der kommer rigtigt mange forskellige koncepter praksis har i den forbindelse brug for, at I kan bidrage med kvalificerede vurderinger af disse koncepter; herunder at I står op imod de hurtige metoder, som ikke bidrager tilstrækkeligt til udvikling af den pædagogiske praksis. 4.3 Give de studerende adgang til de faglige miljøer Der er i akkrediteringen krav om uddannelserne arbejder med at give de studerende adgang til de faglige miljøer; herunder den viden der udvikles gennem udviklingsprojekter og forskningsprojekter. Der var på evalueringsdagen drøftelse omkring, hvordan man kan arbejde med dette på den pædagogiske diplomuddannelse. 10

12 Ledelsen giver udtryk for, at de ser det som en udfordring at involvere de studerende i udviklingsprojekter og forskningsprojekter blandt andet på baggrund af uddannelsens opbygning og struktur. De studerende oplever ikke, at underviserne inddrager egne eller andre konkrete projekter (undtaget i forhold til en underviser, der er docent). Underviserne tilkendegiver, at de ikke inddrager egne eller kollegaers udviklingsprojekter. Det er væsentligt at skelne mellem at involvere/inddrage de studerende i de faglige miljøer og udviklingsaktiviteter og give de studerende adgang til de faglige miljøer og udviklingsaktiviteter. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at styrke de studerende adgang til de faglige miljøer: Evalueringspanelet anerkender, at overstående er vanskeligt og har dermed alene nogle ideer til inspiration: Kan underviserne i deres udviklingsprojekter inddrage de studerendes praksis som gentandsfelt og empiri? Kan underviserne samarbejde med studerende, der skriver afgangsprojekterne omkring artikelskrivning f.eks. til fagblade? Kan der udvikles modeller, hvor studerende, der skriver afgangsprojekter, kan få adgang til vejledning fra f.eks. docenter eller andre, der har relevante udviklingsprojekter som faglige eksperter i forhold til det, de studerende skriver om i deres projekter? 5. Opsamling Evalueringspanelet vurderer samlet set, at den pædagogiske diplomuddannelse ved act2learn PÆDA- GOGIK udbydes og gennemføres med en meget tilfredsstillende kvalitet, hvor det særligt bemærkes at de studerende/dimittenderne tilkendegiver et stort fagligt udbytte, som de kan anvende i deres praksis. Evalueringspanelet anbefaler, at act2learn i deres fremadrettede arbejde med udvikling af den pædagogiske diplomuddannelse har en særlig opmærksomhed på indsatser rettet mod konsolidering, kvalificering og udvikling af de faglige miljøer samt videreudvikle de indsatser, der er rettet mod transfer af de studerendes kompetencer. 11

13 6. Bilag Nedenstående er de udvalgte temaer, som skal være omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 4. november på pædagogisk diplomuddannelse. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. Tema 1: Transfer hvordan laver vi den gode uddannelse, som gør en forskel i praksis Dette tema kredser om udvikling af arbejdet med transfer det vil sige uddannelsens før, under og efter-fase og den organisatoriske læring med fokus på aftagerne. I tider, hvor ressourcerne til uddannelse bliver reduceret, er det vigtigt at sikre, at udbyttet af uddannelserne både for de studerende og for aftagerne bliver størst muligt. Så fokus er bl.a. på hvordan vi mest hensigtsmæssigt understøtter de studerendes muligheder for at sætte deres nye viden, færdigheder og kompetencer i spil både under uddannelsen og efter uddannelsen. Spørgsmål i denne drøftelse kunne f.eks. være: Hvordan kan arbejdspladsen klædes på til at modtage/imødekomme en kollega, der er i gang med eller tilbage fra uddannelse. Hvem skal/kan involveres i processen? Kunne det være en mulighed at arbejde med læringskontrakt med praksis for at styrke transfer og sikre relationen mellem uddannelse og praksis, samt at de studerende får mulighedsrum for at indarbejde projekter fra uddannelsen i praksis. Dette kunne ses som supplement til det gode opstartsarbejde, I allerede gør. Hvordan kan vi understøtte en dynamisk dialog med pågældende praksis, der sikrer den studerendes muligheder for transfer. Hvordan skaber vi fokus på organisatorisk læring, når det er vores erfaring, at en del studerende kommer med et individ-behov. Statusrapporten viser, at act2learn spiller på mange strenge for at opdyrke og styrke kontakten til aftagerne kan der tænkes og udvikles nye måder at samarbejde med aftagerne på. Arbejdet med transfer skal rammes og rummes inden for de vilkår, der er på Åben uddannelse; herunder spørgsmål om ressourcer. Tema 2: Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Dette tema har fokus på uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse bredt set og set i forhold til uddannelsens rammer og de studerendes vilkår. Spørgsmål i denne drøftelse kunne f.eks. være: Hvordan kan der arbejdes med yderligere kvalificering og udvikling af undervisernes mulighed for at rammesætte og proceslede opgaveskrivnings-vejledningen, således at den understøtter den studerendes læringsudbytte bedst muligt OG samtidig afgrænser og tydeliggør underviserens vejlederrolle ift. de studerende Hvordan skabes en god rammesætning for vejledningen også for vejlederen. Hvad og hvor meget skal leveres, hvor meget ansvar skal man påtage sig for den studerendes opgave. Er der potentialer i anvendelse af klyngevejledning samt sparringsgrupper som led i understøttelse af læringsmiljøer/rum mellem undervisningsgangene 12

14 Er der potentialer i anvendelse af læringsportefolio, som redskab til at sikre transfer og forankring af teori i praksis, samt fastholde uddannelsens mulighed for at stille spørgsmål og undren. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse handler også om undervisernes kompetencer det er relevant at beskæftige sig med, hvordan en underviserfaglighed vedligeholdes og udvikles i et kollegialt fagligt fællesskab. Hvordan understøtter man bedst muligt udviklingen af adjunkt-underviserens didaktiske kompetencer. Kan international forskning bidrage den ene paneldeltager deltager i et videncenterprogram omkring Vejledning og mentorskab i pædagogiske kontekster. Her er de i gang med at kortlægge internationalforskning omkring, hvordan man gennem induktionsprogrammer og mentoring kan understøtte den nye underviser i at finde fodfæste og udvikle sin undervisning. Tema 3: De faglige miljøer og uddannelsens videngrundlag Dette tema har fokus på, hvordan vi kan arbejde med udvikling af de faglige miljøer og uddannelsens videngrundlag både i bredden og i dybden. Spørgsmål i denne drøftelse kunne f.eks. være: Kunne man overveje at inddrage de studerende som aktiver i videngrundlaget og udvikling deraf? Måske også som del af at udvikle specifikke områder med afsæt i praksis/identificere nye forskningsområder. Herunder metodiske overvejelser som eksempelvis aktionsforskning, som metode, der kan understøtte transfer. Hvilke fagfelter er repræsenteret nu i jeres arbejde med udvikling af videngrundlaget hvordan ser det faglige landskab ud for nuværende og hvordan kan man arbejde strategisk med udviklingen heraf? Og hvordan kan underviserne arbejde med at inddrage viden fra udviklingsprojekter i deres undervisning Styrkelse af den grundlæggende pædagogfaglighed kalder på nogle kompetencer hos de studerende inden for videnskabsteori og metode. Der f.eks. følgende kompetencemål: at udvikle pædagogisk praksis på egen hånd og i samarbejde med andre på grundlag af systematiske metoder og pædagogisk videnskab Professionelle læringsfællesskaber (fokus på børnenes udvikling, læring og trivsel; samarbejde; dataog videns informeret) er forudsætningen for udvikling af kvalitet i den pædagogiske praksis. Det kalder på kompetencer til at indsamle og anvende data, at anvende forskningsbaseret viden og til at udvikle praksisviden (dokumentation og evaluering). Hvordan vi understøtte udviklingen af de studerendes kompetencer i forhold til dette. 13