Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen
|
|
- Camilla Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterår/vinter 2016 Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0
2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Struktur i uddannelsen (den røde tråd ) Studieintensitet og studiemiljø Undervisernes faglige kompetencer og videndeling Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Praktikkens forberedelse og tilrettelæggelse Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Uddannelsens profil og relevans Aftagernes kendskab til uddannelsen Kommentarer til uddannelsesevalueringen Studielederskifte De studerendes repræsentativitet Bilag Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 30. november Indledning 1.1 Indhold i rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 30. november Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne De 3 temaer er udvalgt af evalueringspanelet suppleret af uddannelsesledelsen på baggrund af den statusrapport for Administrationsbacheloruddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. 1
3 1.2 Formål Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Administrationsbacheloruddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de 3 udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Der blev under møderne sikret, at alle 3 temaer så vidt muligt blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen. Det var således de samme emner og spørgsmål, der blev behandlet i drøftelserne med alle tre deltagergrupper; uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer drøftelserne på dagen indkredsede. Evalueringspanelet konkluderer generelt efter dagen, at det er en udfordret uddannelse, men med mange gode initiativer til forbedringer fremover. 2. Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Dette tema omhandler uddannelsens arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens moduler og kerneområder, samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. 2.1 Struktur i uddannelsen (den røde tråd ) Strukturen i uddannelsen blev indgående drøftet med fokus på, hvordan uddannelsens tilrettelæggelse opleves af de studerende. Administrationsbacheloruddannelsen dækker et bredt professionsområde og skal uddanne de studerende til generalister inden for dette område. Samtidig oplever nogle af de studerende, at de første 6 moduler er diffuse. De føler, at de specialiserer sig, når de vælger valgfag på modul 7 til 10, og først på dette tidspunkt ser den råde tråd i uddannelsen. Med afsæt i ovenstående udfordring giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og idéer til at hjælpe med at skabe den røde tråd i uddannelsen: At de studerende gives en mere praksisnær professionsidentitet på et tidligere tidspunkt i uddannelsen, så de kan se formålet med, og sammenhængen mellem, modulerne. Dette kan bl.a. gøres vha. 2
4 flere praksisnære cases, udarbejdelse og løbende opdatering af uddannelses-cv med opnåede kompetencer og udarbejdede projekter eller erfarings-fortællinger fra dimittender. Uddannelsen kan også give de studerende mere støtte til at få lavet deres modulprojekter i samarbejde med praksis. Dette kræver ikke nødvendigvis, at de studerende udarbejder et helt projekt i samarbejde med organisationer, men kan lige såvel dreje sig om at uddannelsen kan skabe de studerendes adgang til empiri hos organisationerne. Få skabt rum blandt undervisere og studerende til drøftelse af Hvad betyder Refleksiv praksislæring som begreb, og hvordan omsætter vi dette ind i uddannelsen?. Uddannelsen skal arbejde med at give begrebet liv og legitimitet, hvilket også kan bidrage til bedre kobling mellem teori og praksis på uddannelsen. Evalueringspanelet vurderer, at det er grundlæggende for uddannelsen at, at konceptforståelsen rodfæstes stærkere blandt alle involverede. De studerende efterspørger mere almene færdigheder tidligere i uddannelsen bla. i forhold til at udarbejde CV og ansøgninger. Ved at de studerende på et tidligt tidspunkt i uddannelsen begyndte at arbejde med deres CV, vil de kunne danne et mere klart billede af deres praksisprofil og identitet. Dette arbejde vil muligvis også hjælpe til med at gøre dem mere parate til at ansøge om praktikpladser senere i uddannelsen. Selvom uddannelsen er modulopbygget kunne det overvejes at tilrettelægge denne med semesterprojekter, der går på tværs af modulerne. Der vil kunne arbejdes mere i dybden med sådanne projekter og dermed skabes en tydeligere sammenhæng til modulernes læringsmål samt en bedre sammenhæng modulerne imellem. At skærpe budskabet om uddannelsens indhold og mål i forbindelse med markedsføringen af denne, så der laves en bedre forventningsafstemning med kommende studerende allerede ved valget af uddannelsen. På den måde ved de studerende, hvad de går ind til. 2.2 Studieintensitet og studiemiljø De studerende, der starter på uddannelsen, har meget forskellige forudsætninger og motivation for uddannelsen. Det giver for uddannelsen og de studerende imellem udfordringer i forhold til at skabe det gode og motiverende studiemiljø. Samtidig er studieintensiteten på Administrationsbacheloruddannelsen lav i forhold til det krævede niveau, og ledelsen og underviserne på uddannelsen arbejder med at forventningsafstemme med de studerende ved at introducere uddannelsens tilrettelæggelse iht. SAM ved hver modulstart. Evalueringspanelet kredsede bl.a. om drøftelsen omkring udfordringen med at gøre elever til studerende, der tager ansvar for egen læring. Herunder drøftedes også, hvordan den gode balance skabes mellem pisk og gulerod balancen mellem at arbejde med et godt studiemiljø og gøre undervisningen interessant frem for at fokusere på at styre de studerende gennem uddannelsen via værktøjer som bl.a. SAM. Ud fra ovennævnte drøftelser giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og idéer: Underviserne anvender SAM i forbindelse med planlægningen af de enkelte moduler og semesteret som helhed, og forventningsafstemmer med de studerende ved modulstart. Den store udfordring er at motivere de studerende til at arbejde i kategori 3 og 4. Ved at anvende SAM løbende igennem modulerne, og ikke kun ved modulstart, kan dette sikre yderligere forventningsafstemning igennem modulet med fokus på aktiviteter i kategori 3 og 4, som jo skal initieres af de studerende. 3
5 De studerende giver udtryk for, at uddannelsen er igennem en positiv udvikling med ny ledelse og mange nye undervisere, der er ansat i løbet af det seneste år. Det er vigtigt, at ledelsen sammen med underviserne og studerende nu fortsætter denne udvikling. Panelet anbefaler, at der er fokus på følgende: o o De studerende var alle enige om, at det vigtigste er at forbedre studiemiljøet, hvilket også vil give et højere niveau af motivation og studieintensitet. Med studiemiljø mener de studerende her primært det faglige studiemiljø (læringsmiljø), og de interviewede studerende vil gerne selv deltage i dette arbejde. De har mange idéer og har også allerede igangsat en studiekreds. Panelet anbefaler, at ledelsen tager styring i arbejdet med at forbedre studiemiljøet: herunder at sikre det nødvendige rum til drøftelse af hvad er det gode studiemiljø til gavn for alle grupper af studerende, både de ressourcestærke som de mindre ressourcestærke?, samt at sikre at rammerne herfor er til rådighed for fremtidens studerende. At arbejde med at styrke evaluerings- og feedback-kulturen på uddannelsen. Evalueringerne bliver mere meningsfulde for de studerende, hvis oplever, at uddannelsen arbejder med resultaterne. Det er derfor vigtig at formidle, hvordan resultaterne håndteres og hvilke indsatser, der igangsættes ud fra disse. Det er vigtigt, at der på uddannelsen drøftes, hvordan Insights profilen anvendes. Nogle studerende havde oplevet udelukkende at få feedback på denne via mail, og så var den ikke yderligere anvendt. Det er også vigtig ikke at anvende profilerne til at sætte studerende eller hold i bås, men i stedet anvende dem på en måde, hvor de giver mening i de studerendes uddannelse og eventuelle karrierevej. 2.3 Undervisernes faglige kompetencer og videndeling Der er gennem det seneste år kommet en del nye undervisere til på uddannelsen mere specifikt 5 nye ud af 9. Dette både grundet udskiftning og forøgelse af underviserressourcerne. Der har i denne forøgelse af underviserressourcerne også fra ledelsens side været fokus på at sikre bredden i de faglige kompetencer. Samtlige undervisere er i gang med et adjunktforløb, og de giver udtryk for, at der derfor er begrænset tid til at deltage i yderligere kompetenceudvikling og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Evalueringspanelet drøftede ovennævnte udfordringer i forhold til at sikre videngrundlaget for uddannelsen og har følgende idéer og anbefalinger: Det anbefales at ledelsen har fokus på at koble de indbyggede forsknings- og udviklingsaktiviteter i adjunktforløbene sammen med kerneområderne i uddannelsen, således de bidrager til sikring af videngrundlaget. Parallelt med ovennævnte er det vigtigt, at ledelsen har fokus på at sikre videngrundlaget i forhold til kerneområderne med aktiviteter for underviserne, som ligger ud over de adjunktforløb, de er i gang med. Der skal være fokus på at få skabt flere eksterne relationer og kontakter til bl.a. universiteter, hvor eksempelvis AAU s Institut for Statskundskab, Center for Komparative Velfærdsstudier og Center for Arbejdsmarkedsforskning kunne være relevante. Da uddannelsen har fået en ny ledelse og underviserstaben er vokset til det dobbelte det seneste år, er der det vigtigt, at der i samarbejde skabes rum og systematiske metoder til at sikre videndeling internt mellem underviserne. Det er vigtigt, at deres indhentede viden om 4
6 forskningsfelter, udviklingsarbejder og tendenser, der er centrale inden for uddannelsens beskæftigelsesområde, deles og anvendes i uddannelsen, så den kommer de studerende til gode. En del af den indhentede viden kommer fra undervisernes praktikvejledning og kontakt, se evt. også under pkt Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Dette tema omhandler praktikken på uddannelsen set i en sammenhæng med UCN læringstilgang Refleksiv Praksislæring. 3.1 Praktikkens forberedelse og tilrettelæggelse Der er på uddannelsen i foråret 2016 sket en omlægning af uddannelsens praktikvejledning fra at det før kun var én underviser til at det nu er alle underviserne, der har praktikvejledning. De studerende på uddannelsen skal som udgangspunkt selv finde deres praktikplads og får en introduktion hertil, der også omfatter indføring i jobsøgningsværktøjer. De studerende oplever, at de selv i høj grad skal indføre deres praktiksteder i mål og indhold for deres praktikker, da uddannelsen ikke det seneste år har haft aktiviteter til sikring af dette ud over skriftligt materiale, som de studerende selv skal videreformidle. De studerende vurderer dog, at der generelt er god tilfredshed på uddannelsen i forhold til de gennemførte ophold og evalueringspanelet har følgende idéer og anbefalinger til dette tema: Det er vigtigt, at uddannelsen arbejder med at påklæde de eksterne praktikvejledere inden de studerende går i praktik, evt. ved at lave informationsmøder for disse på UCN, hvor bl.a. læringsmål og indhold i praktikken kan forventningsafstemmes. Dette har yderligere potentiale til at forbedre samarbejdet mellem uddannelsen og praktikstederne Det kan være en udfordring at arbejde med læringsmålene både for de interne og de eksterne vejledere, da ingen af disse er uddannet som administrationsbachelorer. Dette da uddannelsen stadig er så ny. Læringsmål fra de foregående moduler kan anvendes til at integrere de studerendes uddannelse i praktikken. Dette kan definere, hvilke færdigheder og kompetencer de kommer med i forhold til afklaring for praktiksted, samt give et tydeligere billede af, hvilke mål de skal opnå igennem praktikken. Disse mål skal være koblet op mod de konkrete læringsmål for praktikken jf. studieordningen. De studerende gav udtryk for, at de gerne vil klædes bedre på til praktikken og at dette også kan være en del af karriereplanlægningen. Uddannelsen kunne f.eks. arbejde med at etablere en Jobsøgningsdag, som en workshop med deltagelse af Jobcenteret. Eventuelt kunne de ældre studerende med en vejlederprofil hjælpe med at undervise. Dette skal også ses i sammenhæng til pkt 2.1 vedr. skabelse af praksisidentitet og anvendelse af læringstilgangen Refleksiv praksislæring. Der er for uddannelsen udarbejdet en praktikhåndbog. Det er ud fra drøftelserne på evalueringsdagen uklart, hvorvidt denne følges. Det anbefales derfor, at ledelsen tager stilling til dennes indhold og anvendelse. Uddannelsen skal også tage praktikportalen i anvendelse. Jf. pkt. 2.3 er det vigtigt at skabe et videndelingsrum for uddannelsens interne praktikvejledere. Dette skal også sikre, at der sker en fælles evaluering af praktikkerne mellem underviserne og ledelsen, hvor generelle tendenser m.v. fanges i forhold til forbedring af praktikken jf. områdets procedure for evaluering af studieaktiviteter. 5
7 Insights profilen vurderes af de studerende som et brugbart værktøj til selvindsigt og refleksion i forhold til at lave det rigtige match i forhold til praktiksted. De udtrykte også ønske om at få lavet profilen igen inden bachelorprojektet ud fra den forudsætning, at den bruges rigtigt og kritisk. Panelet anbefaler, at det er vigtigt at uddannelsen drøfter, hvordan Insights profilen skal anvendes, jf pkt 2.2, samt også i forhold til effekten af at bruge den på individniveau frem for holdniveau. 4. Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Fokus for dette tema handler om, hvordan det løbende sikres, at dimittenderne har de relevante kompetencer som aftagerne efterspørger, og hvordan det, den anden vej, sikres, at aftagerne får en forståelse for professionsprofilen/dimittendernes profiler. 4.1 Uddannelsens profil og relevans Drøftelserne i forhold til uddannelsens relevans kredsede omkring det udgangspunkt, at uddannelsen stadig er meget ny og kendskabet til uddannelsen derfor er mindre end til øvrige videregående uddannelser rettet mod samme aftagerfelt. Indenfor aftagerfeltet har uddannelsen haft udfordringer i finde sit fodfæste i faggrænseproblematikken mellem HK ere og AC ere. Derfor er det vigtig at brande profilen, så offentlige organisationer tydeligere kan se, hvornår de i forbindelse med rekruttering med fordel kan vælge en Administrationsbachelor. I forhold til uddannelsens fortsatte arbejde med at afspejle arbejdsmarkedets behov, og sikre at dimittenderne opnår de relevante kompetencer, har evalueringspanelet følgende idéer og anbefalinger: Det er vigtigt, at uddannelsen tager udgangspunkt i, at dimittenderne skal have en generalistprofil samt får denne profil skærpet i forhold til den offentlige sektor. o Uddannelsen skal selv tage styringen og vælge retningen i dette arbejde, da den stadig er meget ny, men selvfølgelig anvende aftagerkontakten til at indhente aftagernes behov. Eks. er det vigtigt, at uddannelsen ikke brandes til, at en dimittend får en HR-profil rettet mod det private arbejdsmarked, fordi denne har valgt valgmoduler, der ligger inden for dette område. o Det ses også vigtigt at skærpe profilen og formidle denne i forhold til forventningsafstemningen i forhold til kommende og nuværende studerende, jf. punkt 2.1, da det kan være med til at skabe en mere tydelig praksisidentitet for disse. Det er vigtigt, at uddannelsen drøfter, hvordan denne sikrer dimittendernes generelle kompetencer i forhold til bl.a. digitalisering og brug af alment anvendte IT-programmer. Aftagerne forventer ikke, at dimittenderne skal have kompetencer i at anvende specifikke økonomisystemer m.v. 4.2 Aftagernes kendskab til uddannelsen Ledighedsgraden for uddannelsens dimittender er ifølge seneste data fra Styrelsen for Videregående Uddannelser den næsthøjeste i forhold til de øvrige institutioners dimittender. Da uddannelsen stadig er meget ny (første dimittender i januar 2014) kredsede drøftelsen i forhold til dette punkt omkring aftagernes kendskab til uddannelsen. 6
8 Evalueringspanelet har følgende idéer og anbefalinger til dette punkt: Uddannelsen skal markedsføre sig selv mere i forhold til aftagerfeltet. Det kunne bl.a. være i forhold til at anvende eksisterende aftagerkontakt (praktiksamarbejder m.v.). Følgende kunne være relevant: o o Mere information til aftagerne om dimittendernes kompetencer og hvilke arbejdsopgaver de kan varetage. Information om, hvordan aftagerne får kontakt til de studerende eks. opslag af studiejobs på portal, aktuelle praktikopgaver/projekter. 5. Kommentarer til uddannelsesevalueringen Ud fra en kort evaluering af dagen med evalueringspanelet ønskes nedenstående forhold taget i betragtning i forhold til de ovennævnte konklusioner. 5.1 Studielederskifte Uddannelsen har under planlægningen af denne uddannelsesevaluering været igennem et studielederskifte og Helle Lyhne Hvass Markussen deltog på uddannelsesevalueringsdagen som konstitueret studieleder. Evalueringspanelet gav efter evalueringsdagen udtryk for, at de oplevede en begrænsning i evalueringen i forhold til drøftelserne med ledelsen omkring den anvendte praksis i uddannelsen tilbage i tiden. Uddannelseschef Henriette Eduardsen valgte at gennemføre denne uddannelsesevaluering ud fra det perspektiv, at det er en fremadskuende evaluering, der kan give den nye studieleder viden/idéer til udvikling og forbedring af uddannelsen. 5.2 De studerendes repræsentativitet De studerende, der deltog i interviewet, repræsenterede primært den ældre gruppe af studerende, der har erfaringer inden for andre fag/professioner, og de var alle meget afklaret omkring valget af uddannelsen. Derved var bla. den gruppe af studerende, der er gået den direkte vej fra en gymnasial uddannelse ikke repræsenteret. Der var ingen deltagende studerende fra 1. semester, hvilket gjorde, at bl.a. ny-igangsatte studiestartsaktiviteter (som fx onboarding) ikke kunne evalueres. 7
9 6. Bilag 6.1 Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 30. november Nedenstående er de 3 udvalgte temaer, som blev omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 30. november på Administrationsbacheloruddannelsen. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. Tema 1: Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Dette tema omhandler uddannelses arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens moduler og kerneområder samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. Så fokus er bl.a. på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt understøtter de studerende i at kunne se den røde tråd og progressionen i udbyttet af deres uddannelse. Hertil anvender uddannelsen bl.a. studieaktivitetsmodellen og diverse mødefora, se studieaktivitetsmodellen nedenfor. Men hvordan kan vi bla. via studieaktivitetsmodellen give de studerende et endnu tydeligere billede af studiet og sammenhæng til mål for læringsudbytter, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse? Herunder også hvordan kan vi arbejde med og motivere de studerende til flere aktiviteter, der kan foregå i kvadrant 3 og 4 og derved få hævet studieintensiteten (antal brugte timer på studiet)? Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan og hvornår i uddannelsen drøftes målene med jeres studerende? Herunder anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i denne drøftelse 8
10 Hvilken viden er indhentet fra modulevalueringer og Studietilfredshedsundersøgelser, og hvordan anvendes og følges der op på denne? Hvordan indhentes og anvendes ny viden fra aftagerfelterne i forhold til udvikling af modulernes indhold? Hvordan kobles den udvikling/indsamling af viden, der pågår på uddannelsen til konkret indhold i undervisning? o Gennem uddannelsens egne forsknings- og udviklingsprojekter o Gennem ny litteratur eller eksterne forskningsresultater o Gennem udvikling i arbejdsmarkedet Tema 2: Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Dette tema omhandler praktikken på uddannelsen set i en sammenhæng med UCN læringstilgang Refleksiv Praksislæring. Kernen i denne tilgang til læring er samspillet mellem teori og praksis kombineret med personlige refleksioner. Derfor er samarbejdet med praksis afgørende og derved er praktikken et vigtigt element i refleksiv praksislæring. Praktikken ønskes evalueret med fokus på følgende: Hvordan sikres sammenhæng mellem praktikken og de øvrige studieaktiviteter, og herunder hvordan forberedes de studerende til praktikken Hvordan sikres kvaliteten af praktikken via samarbejdsrelationer og -aftaler med praktikstederne og vejlederne, og herunder også hvilke opgaver inden for professionsfeltets praksis, der er relevante for de studerende at arbejde med i praktikken. Sikring af læringen fra de studerendes praktikker ved løbende at inddrage deres erfaringer i undervisningen Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan foregår praktikforberedelsen? Hvordan forberedes de studerende til praktik? Hvordan kan der laves endnu bedre match mellem praktiksted og studerende bla. ved anvendelse af de studerendes insights profiler (se eksempel på profil i eftersendt materiale) Er der intern- og/eller ekstern praktikvejleder tilknyttet? Hvordan er ordningen? Hvordan samarbejder I med praktikstederne om kvaliteten af praktikken, herunder bla. de pædagogiske kompetencer hos intern/ekstern praktikvejleder og indholdet i praktikken i forhold til opnåelse af mål for læringsudbyttet. Hvordan er samarbejdet generelt med praktiskstederne? Er der mulighed for erfaringsudveksling med mulighed for læring for praktikstederne? Hvordan fungere underviserens praksiskobling og er der relationer fra denne til praktikken/praktikstederne? Hvordan inddrages læring og erfaringer fra de studerendes praktikker til uddannelsen og øvrige medstuderende? Hvordan følges der op på de studerendes evalueringer og tilbagemeldinger fra deres praktikforløb. 9
11 Tema 3: Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Administrationsbacheloruddannelsen på UCN er stadig en af vore nyere uddannelser, og vi har kun haft dimittender i 2014, 2015 og 2016 i alt 48 studerende har dimitteret fra uddannelsen. Ud fra data for ledighedsgraden og underbygget af dimittendundersøgelsen ses at disse første årgange har udfordringer med at finde beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen indikerer en tendens til at dimittenderne er ansat inden for stor end stor spredning af virksomheder/organisationer og stillingsbetegnelser lige fra indkøbs- og salgsassistent til vejleder og igen til kontorfuldmægtig. En væsentlig del af uddannelsen består af valgmoduler (7, 8, 9 og 10 modul svarende til 60 ECTS) hvor de studerende har mulighed for at skærpe deres professionsprofil og rette denne mod konkrete aftagerfelter. Fokus for dette tema kredser om, hvordan det løbende sikres at dimittenderne har de relevante kompetencer som aftagerne efterspørger, og hvordan det sikres den anden vej, at aftagerne får en forståelse for professionsprofilen/-profilerne for dimittenderne? Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Er der balance mellem antallet af dimittender og arbejdsmarkedets behov? Hvordan forventningsafstemmer vi mellem studerende/dimittender og aftagerne? Eks. i forhold til: o Tydelighed omkring læringsmål (hvad skal de studerende lære) o Ideal dimittendprofil (hvad kan de studerende) o Realistiske/ydmyg professionsidentitet (hvad kan de studerende forvente). Er der balance mellem dimittendernes viden, færdighed og kompetencer og arbejdsmarkedets behov? Her tænkes ikke kun på de faglige kompetencer (viden og færdigheder), men også de systemiske kompetencer, der er knyttet til evnen til at forholde sig til systemet som helhed, herunder ikke mindst at forstå ens egen betydning til helheden, forstå beslutningsstrukturer og magtrelationer, vise evne til at indgå i innovationsprocesser, tilpasningsevne og evne til at bidrage til fornyelse og kvalitetsforbedringer. Dimittendernes og aftagernes vurdering hvordan arbejder uddannelsen løbende med viden fra dimittender og aftagere. Opgaveløsningen i den offentlige forvaltning fordrer i stigende grad et højere uddannelsesniveau. Mens medarbejdergruppen med erhvervsfaglig kontoruddannelse er blevet mindre, er medarbejdergrupperne med korte, mellemlange og lange forvaltningsuddannelser forøget, og væksten har været størst på MVU- og LVU-områderne, særligt MVU-området, hvor Administrationsbacheloruddannelsen er en af disse uddannelser. Er der inden for aftagerfeltet stor konkurrence mellem de forskellige uddannelser og er uklart for aftagerfeltet, hvilken professionsprofil dimittender fra Administrationsbacheloruddannelsen har i forhold til andre uddannelser, der er rettet mod samme aftagerfelt? 10
Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 1 1.1 Indhold i
Læs mereUddannelsesevaluering Produktionsteknolog
Forår 2017 Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold i rapporten...
Læs mereUddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2
Læs mereUddannelsesevaluering Sportsmanagement
Forår 2017 Uddannelsesevaluering Sportsmanagement Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold i rapporten...
Læs mereUddannelsesevaluering Radiografuddannelsen
Efterår 2018 Uddannelsesevaluering Radiografuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer UDDANNELSESEVALUERING FOR RADIOGRAFUDDANNELSEN
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereOpfølgning på evaluering J.nr.: 4071
Opfølgning på evaluering J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 Semester: 5 Dato for evaluering: 11/2 2019 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 9/19 svarer til 47% I hvilken
Læs mereDagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde
Dagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Mødedato: Starttidspunkt: 11. april Kl. 13.30: pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere:
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor
REFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor Mødetidspunkt: Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 13:30-15:30 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Hobrovej 85, 9000 Aalborg - Lokale 5.k.22 Julie
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereHANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse
HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse Handleplanen er indgået den 26-04-2017 mellem Prorektor og Heidi Have for chefområdet Institut for sundhedsuddannelse. INDSATSOMRÅDER 1 AKTIVITETER AKTØRER
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...
Læs mere2016 Administrationsbacheloruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Studiemiljøundersøgelsen 2016 Administrationsbacheloruddannelsen 1 Resultater På baggrund af Studiemiljøundersøgelsen 2016 har uddannelsen udvalgt følgende
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereFinansbachelor i praktik. Tips og vink
Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereUdviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
Udviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) 2018-2020 Formål og anvendelsessigte Udviklingsplanen beskriver VIA Kirstendom, Kultur og Kommunikations indsatsområder for strategiperioden
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereI spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger:
Spørgeskema til evaluering af din praktik på Administrationsbacheloruddannelsen ved UCL Dette er en spørgeskemaevaluering af den gennemførte praktik. I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereHandlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse
Læs mereVIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College
Få en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College Skaber værdi for både praktikant og praktiksted Få en praktikant Administrationsbacheloruddannelsen ønsker løbende at indgå
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: 10, hold BoSE14 Dato for evaluering: 7/2 2017 Modul/semesteransvarlig: Kirstine Rosendal Antal studerende/mulige der har svaret
Læs mereOpfølgning på evaluering
Opfølgning på evaluering Semester: 5 Dato for evaluering: 13/2 2018, mundtlig evaluering 26/1 2018 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 7/12 svarer til 58% I
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereEvaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017
Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereOpsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse
Uddannelsesberetning 2016 Den pædagogiske Diplomuddannelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel
Læs mereDagsorden med Referat
Dagsorden med Referat Mødedato: 5. Januar 2015 Starttidspunkt: Kl. 13.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Ankerhus 13-14.00 fælles D002 14-16.00 ordinært udvalgsmøde D009
Læs mereKonkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres
Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan
Læs mereDanske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.
Høringssvar Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Att. Diana Ismail 19. august 2019 Ref.: CLN J.NR.: 2016-0001/176340 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereSTUDERENDE MEDSPILLER FRA TIL. i den kommunale virkelighed
FRA STUDERENDE TIL MEDSPILLER i den kommunale virkelighed Undersøgelse af administrationsbachelorernes kompetencer og kommunernes kompetencebehov nu og i fremtiden. Udarbejdet i samarbejde mellem HK Kommunal
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereSemester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016
Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk kursus- og semesterevaluering... 3 Modul 12: Organisation og
Læs mereHold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Hold: bosf14 J.nr.: 4071 Modul: 13 Dato: 27. marts 2017 Status: 7 ud af 8 har besvaret evalueringen (svarende til 88%) Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereHvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Evaluering Hold: bose15 Modul: 5 Modulansvarlig : LFI J.nr. Dato: 16. november 2016 Status: 14 ud af 16 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSemester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017
Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: Organisation
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereGODKENDT AF VICEDIREKTØR. Helhedsvurdering. Professionsuddannelse i offentlig administration
GODKENDT AF VICEDIREKTØR Helhedsvurdering Professionsuddannelse i offentlig administration Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Forår og efterår... 3 1.3 Opfølgning... 4 2. Ansvar og opgaver...
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereEvaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera ret 2015 Indhold Indledning... 2 Forretningsudvalget (FU)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Møde den 9. oktober 2015... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs mereModul- og semesterbeskrivelser
Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mere15. MAJ Eksterne undervisere. Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere
15. MAJ 2017 Eksterne undervisere Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere Indhold 1. Strategiske rammer... 3 2. Formål med retningslinjer... 3 3. Retningslinjer... 3 3.1 Velkomstplan... 3
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEt nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:
AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede
Læs mereFinansøkonom i praktik. Tips og vink
Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mere