Uddannelsesevaluering Radiografuddannelsen

Transkript

1 Efterår 2018 Uddannelsesevaluering Radiografuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer

2 UDDANNELSESEVALUERING FOR RADIOGRAFUDDANNELSEN Indhold 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Uddannelsens videngrundlag Fra strategi for videngrundlaget til konkret udmøntning i uddannelsens fag? Dialog med praksis om uddannelsens fremtidige vej Samarbejde med praksis (kobling mellem teori og praksis) Brugen af eksisterende fora På besøg i praksis Udvikling af curriculum i samarbejde med praksis Praksisrelevante problemstillinger Rekruttering og fastholdelse Den gode fortælling om radiografi Tutorer som ambassadører for uddannelsen Uddannelsens tilrettelæggelse Brug og forståelse af studieaktivitetsmodellen Tydelighed omkring studieretninger En styrket tværprofessionel identitet En innovativ identitet Overgang fra studie til arbejdsliv Fra studerende til færdiguddannet Identificere egne behov for udvikling Andre interessante idéer Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Tema 1: Behov og relevans Tema 2: Uddannelsens videngrundlag Tema 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Professionshøjskolen UCN 2/13

3 1. Indledning 1.1 Indhold i rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af uddannelsesevalueringen d. 14. november 2018 på Radiografuddannelsen. Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var følgende tre temaer (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Behov og relevans Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse De tre temaer er udvalgt af evalueringspanelet på baggrund af den statusrapport for Radiografuddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. Evalueringspanelet bestod ved denne evaluering af en aftager, en ekspert inden for uddannelsens fagområde (forskning og udvikling) samt en ekspert inden for uddannelsesområdet. Herudover deltog uddannelseschef og studieleder for uddannelsen, tre undervisere samt tre studerende, foruden repræsentanter fra UCN Kvalitetskontor. Denne rapport beskriver evalueringspanelets forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de udvalgte temaer. Rapporten skal indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, ligesom den er en del af baggrundsmaterialet anvendt ved topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.2 Formål Det overordnede formål med uddannelsesevalueringen er at understøtte udviklingen af uddannelsens mål, indhold og tilrettelæggelse. Dette sker ved, at evalueringspanelet med afsæt i statusrapporten og de udvalgte tematikker spørger nysgerrigt ind til eksisterende praksis på uddannelsen og herfra kommer med idéer til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Radiografuddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer, som drøftelserne på dagen gav anledning til. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev ovennævnte temaer drøftet med uddannelsesledelsen samt repræsentanter for hhv. de studerende og underviserne. Det var ikke alle tre temaer, der blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen, men der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, så samme temaer blev drøftet med alle grupper. På dagen blev det tydeligt for evalueringspanelet, at de 3 udvalgte temaer dannede mange røde tråde til hinanden, hvorfor de fandt det svært at opdele anbefalingerne inden for tematikkerne. Professionshøjskolen UCN 3/13

4 Evalueringspanelet kom derfor frem til fem overordnede anbefalinger, som på forskellig vis går på tværs af de tre temaer. Inden anbefalinger under de enkelte temaer præsenteres i de følgende afsnit, fremsættes pointer evalueringspanelet roser uddannelsen for. Generelt påpeger evalueringspanelet, at uddannelsen virker velfungerende. To aspekter udpeges som særlige i denne sammenhæng: Der vises stor dedikation fra hele uddannelsen det være sig ledelse, undervisere og studerende, der alle udviser stor interesse for uddannelsen og engagement i forhold til at skabe en nærværende og relevant professionsbachelor. Uddannelsen virker lydhør overfor de studerende og omverdenen. Som eksempel fortæller de studerende at hvis de har oplevet nye ændringer eller tiltag i praktikken, tages det med videre til studierådet, hvor det behandles. 2. Uddannelsens videngrundlag Dette tema kredsede særligt om uddannelsens arbejde med strategi for videngrundlaget og de fire indsatsområder, der er udarbejdet for uddannelsen fremadrettet. I den forbindelse var der også fokus på værdien af dialog med praksis om Radiografuddannelsens fremtidige vej og udformning. 2.1 Fra strategi for videngrundlaget til konkret udmøntning i uddannelsens fag? I forbindelse med drøftelser om uddannelsens strategi for videngrundlaget og inddragelse af nyeste forskning blev det debatteret, i hvor høj grad uddannelsens specifikke fokus på billedkvalitet og borgerinddragelse (to af strategiens udvalgte indsatsområder) manifesterer sig i uddannelsens undervisning og hvorfor det lige er de to områder, der prioriteres. Evalueringspanelet anbefaler i den sammenhæng: At overveje uddannelsens fremadrettede fokus og begrundelsen for valget af netop er billedkvalitet og borgerinddragelse, som indsatsområder. I den forbindelse kunne uddannelsen overveje at behandle strategiudkastet i samarbejde med praksis, for på den måde at skabe en stærk kobling mellem praksis og uddannelsens arbejde med udvikling af videngrundlag. At overveje hvordan uddannelsens strategi for videngrundlaget implementeres og afspejler sig i uddannelsens fagområder og former uddannelsens fremadrettede fokus. 2.2 Dialog med praksis om uddannelsens fremtidige vej I forlængelse af ovenstående var et centralt emne på evalueringsdagen fremtiden for uddannelsen og professionens fremadrettede kerneområder i en virkelighed, hvor der ses en stigende teknologisk udvikling og en stigende indtræden af andre professioner, der arbejder sig ind i radiografiens fagområde. Her kredsede evalueringspanelet om vigtigheden af et fremadrettet syn for uddannelsen og den teknologiske udviklings betydning for professionen, med særligt fokus på Radiografers fremtidige arbejdsopgaver. Professionshøjskolen UCN 4/13

5 Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: At uddannelsen kan gå i dialog med praksis omkring uddannelsens fremtidige udvikling og i fællesskab sætte fokus på, hvad radiografi er, samt hvilket fagligt fokus uddannelsen og professionen fremadrettet skal have. At overveje et nyt valgfag placeret sidst i uddannelsen, hvor de studerende har opnået en vis viden, såledeles at de kan indgå i drøftelser om radiografiens fremtidige rolle og udvikling. Dette blev senere koblet til en idé om et nyt valgfag med fokus på innovation, jf. anbefaling i afsnit Samarbejde med praksis (kobling mellem teori og praksis) Dette tema kredsede om uddannelsens løbende samarbejde med praksis om udveksling af viden og hvordan uddannelsen og praksis i dagligdagen kan komme endnu tættere på hinanden. 3.1 Brugen af eksisterende fora I løbet af dagens dialoger blev det drøftet, hvilke fora uddannelsen er en del af, og hvilken videndeling der foregår i disse. Dette med særligt fokus på, hvorvidt der i endnu højere grad kan skabes synergi og sammenhæng mellem uddannelse og praksis. Med fokus på at arbejde videre med de forskellige fora og den videndeling der sker heri, anbefaler evalueringspanelet: At give drøftelser af dimittendernes kompetenceprofil et særligt fokus, bl.a. i uddannelsesudvalget. Dette ses som særlig vigtigt på baggrund af ovennævnte udviklingstendenser. Fortsat fastholde jeres anbefaling om, at invitere kliniske chefer fra relevante radiologiske og onkologiske afdelinger med til det halvårlige samarbejdsmøde med Region Midtjylland så det matcher praksis herfor i Region Nordjylland. At genoverveje brugen af eksisterende fora og den viden, der opnås herfra. Dette ved, at uddannelsen laver en mapping over uddannelsens eksterne samarbejdsfora, og herved får et tydeligere billede af, hvor uddannelsen opnår relevant viden om bl.a. faglige udviklingsbehov og tendenser. Det kunne f.eks. være med fokus på, hvornår uddannelsen får viden om dimittenders kompetencer, aftagers behov og så videre. 3.2 På besøg i praksis Som nævnt ovenfor omhandlede mange af dagens drøftelser om at få nyeste viden inkorporeret i uddannelsen. Dette med særligt fokus på, hvordan underviserne kan komme mere ud i praksis og dermed komme tættere på nyeste udvikling her, som efterfølgende kan inddrages i undervisningen. På baggrund af drøftelserne anbefaler evalueringspanelet: Professionshøjskolen UCN 5/13

6 At uddannelsen ikke må opgive ideen om delestillinger, da det kan skabe et stort potentiale for at få en langt større kontaktflade og synergi mellem praksis og uddannelsen. Dette kan desuden være med til at skabe grobund for flere praksisrettede bacheloropgaver. At lande konkrete samarbejdsaftaler for idé vedr. besøgsordning (KPU), som uddannelsen har under udarbejdelse med Region Nordjylland og Midtjylland, så dette kan iværksættes i nær fremtid. Desuden kunne en idé være inspirationsdage, hvor underviserne kan besøge praksis i nogle dage, og omvendt at praksis inviteres indenfor på uddannelse. 3.3 Udvikling af curriculum i samarbejde med praksis Særligt blev det i evalueringspanelet drøftet, hvorvidt og hvordan curriculum opdateres og relaterer sig til nuværende praksis og den virkelighed professionen oplever. Dette relateres ligeledes til drøftelser om uddannelsens underviserstab på 9 undervisere, hvor antallet medfører, at der kun er få eller en enkelt, der underviser inden for samme fagområder. Dette betyder, at der ikke arbejdes med faggrupper i teamet. Evalueringspanelet anbefaler i denne sammenhæng: At få en systematisk sparring med praksis omkring udvikling af curriculum og herunder mulighed for at få input til udvikling af læringsmål. 3.4 Praksisrelevante problemstillinger I forlængelse af ovenstående drøftelser om aktualitet blev det særligt med de studerende debatteret, hvorvidt det i endnu højere grad er muligt at få udarbejdet bachelorprojekter, som tager udgangspunkt i højaktuelle problemstillinger fra praksis. Evalueringspanelet anbefaler hertil: At der gives liv til projektbanken ved at gøre den mere levende, evt. via implementering af et speeddating-koncept. Dette ved, at der arrangeres en dag, hvor praksis kommer ud på uddannelsen og fremlægger gode ideer fra praksis, som de studerende kan tage udgangspunkt i i deres bachelorprojekter. 4. Rekruttering og fastholdelse Dette tema kredsede særligt om synliggørelsen af Radiografuddannelsen og hvad en radiograf er, samt tutorernes rolle i forhold til at fastholde de studerende på uddannelsen. 4.1 Den gode fortælling om radiografi I løbet af dagens dialoger blev det drøftet, hvorvidt det er alment kendt, hvad en Radiograf er. Særligt oplevede de studerende hos sig selv og andre en manglende forståelse for, hvad det vil sige at være radiograf og efterspurgte konkret en bedre beskrivelse af uddannelsen på eksempelvis Professionshøjskolen UCN 6/13

7 UddannelsesGuiden (UG). Sidstnævnte kan muligvis være med til at hindre frafald grundet uklare forventninger til uddannelsens indhold. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: At ændre den beskrivende tekst af uddannelsen på UG, og her bl.a. få de studerende til at bidrage med deres erfaringer praksis og uddannelsen hvad vil det sige at blive uddannet til radiograf. Dette sammen med en mere tydelig beskrivelse af en radiografs karrieremuligheder. At iværksætte forskellige tiltag for at synliggøre uddannelsen, f.eks. en Radiografidag. En dag hvor praksis inviteres ind til at fortælle om professionen, og hvad der rør sig ude i praksis, eller en dag hvor uddannelsen tager på virksomhedsbesøg og får indblik i forskellige fagmiljøer. 4.2 Tutorer som ambassadører for uddannelsen I forlængelse af ovenstående debatter om frafald blev tutorernes rolle drøftet, og hvorvidt tutorerne i endnu højere grad kan agere som en støtte i det sociale miljø på uddannelsen. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: At tutorerne i endnu højere grad kan bruges som ambassadører for uddannelsen, ved at synliggøre og fortælle om faget og på den måde være med til allerede fra dag et, at inddrage de nye studerende i professionen ved at videreformidle deres passionerede fortælling om uddannelsen. 5. Uddannelsens tilrettelæggelse Dette tema kredsede om uddannelsens anvendelse af studieaktivitetsmodellen og de studerendes forståelse af denne, mulige valg af studieretninger, dialoger omkring de studerendes tværprofessionelle og innovative identitet samt brugen af tværprofessionelle cases på uddannelsen. 5.1 Brug og forståelse af studieaktivitetsmodellen I løbet af dagen drøftedes brugen af studieaktivitetsmodellen. Debatten gik på tilrettelæggelse af undervisningen ud fra de fire kvadranter, samt de studerendes oplevelse af og forståelse for de forskellige typer af aktiviteter. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene i drøftelserne. De studerende oplever gennemsnitligt at have en studieintensitet på 40 timer om ugen. Dog har de en oplevelse af en ujævn fordeling af de forskellige aktiviteter på semestrene, hvor de i nogle perioder har mange lange dage, imens de andre gange har flere ugers selvstudie, hvor de ikke altid ved, hvad de skal læse. Underviserne tilkendegiver en genkendelse af dette, da skemaet hurtig påvirkes af lærerstabens størrelse og eventuel sygdom, som i visse tilfælde kan vanskeliggøre en jævn fordeling af undervisningen henover et semester. Samtidig oplever underviserne en uklarhed blandt de Professionshøjskolen UCN 7/13

8 studerende om, hvilke forventninger der stilles til dem i de forskellige kvadranter i studieaktivitetsmodellen. I dialogen mellem panelet og underviserne blev det diskuteret, hvorvidt de studerende har kompetencerne til selvstændig refleksion, herunder om de via gruppearbejde, Insights profiler og workshops har forståelsen for at give og modtage feedback og bruge hinanden i et samarbejde, særligt ved k2 aktiviteter. Med afsæt i ovenstående drøftelser giver evalueringspanelet følgende anbefalinger til det videre arbejde med anvendelsen af studieaktivitetsmodellen: At skærpe introduktion til de forskellige typer af aktiviteter i studieaktivitetsmodellen og i den forbindelse også forventning til de studerendes indsats. Her med særligt fokus på, hvad der ligger af værdi i de forskellige typer af undervisning, således de studerende opnår et fuldt læringsudbytte. Overvej hvordan der fra starten af uddannelsen kan arbejdes med konstruktiv feedback samt forventningsafstemning omkring k2 aktiviteter (jf. studieaktivitetsmodellen), så de studerende klædes bedre på til, hvordan de kan bruge hinanden i et samarbejde. Evalueringspanelet nævner den kritiske ven som et eksempel på, hvor de studerende trænes i at kunne modtage og give kritik på en konstruktiv måde, som kan være med til at skabe opmærksomhed på at reflektere over egen læring og læringsbehov. 5.2 Tydelighed omkring studieretninger I løbet af dagen drøftedes det, hvorvidt det fremgår tydeligt nok af studieordningen, hvilke studieretninger de studerende har mulighed for at vælge, og hvilke praktiske konsekvenser der følger med deres valg. Evalueringspanelet anbefaler i den sammenhæng, at der fokuseres på to aspekter i tydeliggørelsen: At der planlægges en tidligere introduktion af mulige studieretninger til de studerende, så valget af studieretninger ikke baseres på at være det praktiske og nemmeste. At der kommer en større tydelighed og mere information omkring udbuddet af studieretninger og de reelle muligheder, de studerende har i denne sammenhæng. 5.3 En styrket tværprofessionel identitet I løbet af evalueringsdagen handlede en del af dialogerne om, i hvor høj grad de studerende har opnået en tværprofessionel identitet og fundet deres rolle i et tværprofessionelt samarbejde. Endvidere blev der talt om, hvorvidt det er muligt at styrke den tværprofessionelle identitet uden en fast forankret professionsfaglig identitet. Evalueringspanelet var i den sammenhæng enige om vigtigheden af som radiograf at kende sine grænse- og samarbejdsflader til andre faggrupper, og i den henseende være bevidst om sundhedssystemets sammenhæng og opbygning. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: Professionshøjskolen UCN 8/13

9 At undervisningen tilrettelægges, så den i endnu højere grad styrker de studerendes tværprofessionelle identitet som en del af professionsfagligheden. Dette bl.a. ved at skemalægge tværprofessionelle cases tidligere på semestrene samt tydeliggøre de studerendes rolle i tværprofessionelle forløb og cases. At skabe så praksisnære og autentiske cases som muligt i undervisningen ved f.eks. at invitere patienter til at fortælle om deres patientforløb. I den forbindelse kunne et forslag være at indhente samme type af patientforløb fra forskellige steder. Dette for at give de studerende et billede af, hvordan et behandlingsforløb kan praktiseres forskelligt, og hvad det betyder for patienten og hvad radiografens rolle er heri. 5.4 En innovativ identitet I forlængelse af ovenstående drøftede panelet ligeledes betydningen af at kunne tænke innovativt, og i den sammenhæng udfordringen med at holde fast i innovative tankegange ude i praksis, som ofte er domineret af sådan plejer vi at gøre. Dimittendundersøgelsen angiver yderligere, at nyuddannede ikke oplever i tilstrækkelig grad at have tillært sig kompetencerne til at se nye løsninger samt til at tænke og arbejde kreativt og innovativt. Evalueringspanelet anbefaler i den sammenhæng: At overveje at oprette et valgfag med fokus på innovation, hvor de studerende i undervisningen præsenteres for forskellige teorier og metoder om innovation, så uddannelsen er med til at give de studerende en innovativ identitet og ståsted i praksis. 6. Overgang fra studie til arbejdsliv Dette tema kredsede om overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet, hvor der i større grad stilles krav og forventninger til rollen som medarbejder og kollega, herunder til evnen at tænke selv samt kunsten at kunne identificere egne behov for udvikling. 6.1 Fra studerende til færdiguddannet I dialogen med de studerende blev overgangen fra studerende til færdiguddannet radiograf diskuteret med udgangspunkt i de studerendes forventninger og tanker om at skulle agere som nyuddannet radiograf i praksis. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: At uddannelsen såvel som praksis sætter større fokus på overgangen fra studerende til uddannet radiograf. Et redskab til dette kunne være, at både uddannelsen og praksis i højere grad sætter ord på, hvad de studerende skal forvente, hvilke krav der stilles til dem og hvordan de skal agere i praksis som uddannet radiograf. Overveje at lave en fælles dag i slutningen af 7. og sidste semester, hvor praksis kommer på besøg og snakker med de studerende om hverdagen som radiograf, og de forventninger der ligger til dette. Professionshøjskolen UCN 9/13

10 6.2 Identificere egne behov for udvikling I forlængelse af ovenstående drøftede deltagerne, hvordan uddannelsen igennem de forskellige semestre kan være med til at støtte overgangen fra at være studerende til færdiguddannet, og få gjort de studerende mere bevidste om egen udvikling og hvad der venter dem i praksis. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: Overveje om det er muligt at øge de studerendes selvstændighed igennem uddannelsen ved f.eks. at have øget fokus på, at de skal identificere egne læringsmål. Overveje den måde de studerende bliver vejledt på i løbet af uddannelsen, og om det er muligt i den forbindelse at arbejde med de studerendes selvstændighed. 7. Andre interessante idéer På evalueringsdagen blev der nævnt flere spændende idéer, som uddannelsen kan overveje at arbejde videre med, herunder muligheden for at: Bachelorprojektet kan afleveres i form af et manuskript til en videnskabelig artikel. De studerende kan forlænge uddannelsen med et semester med fokus på forskning. Planlægge talentforløb med fokus på organisation. Her kunne de studerende få til opgave med støtte fra en vejleder at gennemføre initiativer med relevans for uddannelsen, så som f.eks. at gennemføre bachelordating, afholde temadage eller deltage i aktiviteter omkring udvikling af professionen. Professionshøjskolen UCN 10/13

11 8. Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Nedenstående er de udvalgte temaer, som skal være omdrejningspunkt på evalueringsdagen d. 14. november på Radiografuddannelsen. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de tre eksterne deltagere ved uddannelsesevalueringen. 8.1 Tema 1: Behov og relevans Dette tema har fokus på behov og relevans og kredser særligt om: 1. Dimittenders færdigheder og kompetencer 2. De studerendes kendskab til og forståelse for jobbets indhold Der ønskes bl.a. en drøftelse af: I Radiografuddannelsens studieordning er et mål for læringsudbytte: Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse. Nogle aftagere oplever i dag dimittender, der ikke altid er gode til at identificere egne læringsbehov og kontinuerligt have fokus på at udvikle egen viden og færdigheder. Hvordan kan vi hjælpe de studerende bedre med dette i både teori og praksis? Nogle aftagere oplever desuden, at nogle af de nyuddannede radiografer ikke har en fornemmelse af, hvad de er forpligtet til i forhold til en ansættelse på arbejdsmarkedet, og derfor er udfordret af de krav og forventninger, som stilles til dem på arbejdsmarkedet. Hvad er man f.eks. forpligtet til i rollen som kollega? (adfærd, samarbejde, det at gribe ind når fagligheden ikke er i orden, konflikthåndtering etc.)? Hvordan får vi på UCN viden om, hvorvidt niveauet for dimittendernes professionsfaglige kompetencer matcher aftagerbehovet? Via Radiografuddannelsens dimittendundersøgelse for 2017 er der sat fokus på en række generiske kompetencer og dimittendernes oplevelse af, i hvor høj grad de har tillært sig disse set i forhold til, hvorvidt de oplever kompetencerne efterspurgt på arbejdsmarkedet (jf. diagram på statusrapportens side 14). Det er interessant at drøfte dimittendernes oplevede gab ud fra: o o o hvordan Radiografuddannelsen arbejder med resultaterne i dag hvordan de forskellige gab kan prioriteres hvordan der kan arbejdes med de forskellige gab 8.2 Tema 2: Uddannelsens videngrundlag Dette tema har fokus på uddannelsens videngrundlag og kredser særligt om: Professionshøjskolen UCN 11/13

12 1. Undervisernes faglige kvalifikationer og kompetencer samt kontakt til relevante vidensmiljøer og beskæftigelsesområder 2. De studerendes kontakt til videngrundlaget Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Radiograffaget er i rivende udvikling og undervisernes praksiserfaring og kontakt til praksis er altafgørende for, at de studerende får nyeste viden/udvikling/nyeste vinkler på faget. I den sammenhæng er det relevant at drøfte: o i hvilken grad og hvordan underviserne inddrager nyeste praksisviden i uddannelsen? o undervisernes tilknytning til forskning? o hvordan vi i fællesskab kan sikre, at de studerende bliver klædt på med nyeste faglige viden? o hvad delestillinger (mellem praksis og UCN) vil give af viden for både praksis og for uddannelsens studerende/dimittenderne? o hvad fælles udviklingsprojekter mellem UCN og praksis vil få af betydning for formidling af nyeste viden på uddannelsen? o hvorvidt vi kan udfordre de bachelorstuderende mere med højaktuelle praksisproblemstillinger? I Radiografuddannelsen arbejdes der løbende med at sikre og udvikle de studerendes kontakt til videngrundlaget. I den sammenhæng er det relevant at se på, hvorvidt arbejdet kan udvikles yderligere, f.eks. i form af: o etablering af et forskningssemester-forløb? o aflevering af bachelor-opgaver som videnskabelige artikler? o mulighed for at de studerende fremlægger postere/artikler og/eller holder foredrag ved konferencer eller lign. 8.3 Tema 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Dette tema har fokus på uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse og kredser særligt om: 1. Uddannelsens kobling til praksis 2. Anvendelse af Studieaktivitetsmodellen samt studenterinddragelse og -involvering 3. Didaktik og pædagogiske overvejelser Der ønskes bl.a. en drøftelse af: På UCN er Radiografuddannelsen tilrettelagt således, at 1., 4., 5. og 6. semester består af enten teoretiske eller kliniske ECTS. I den sammenhæng vil vi gerne drøfte de didaktiske begrundelser bag dette valg, og hvordan man gennem uddannelsen understøtter, at der er sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning gennem uddannelsen. Professionshøjskolen UCN 12/13

13 På Radiografuddannelsen har der været fokus på at øge fastholdelse. Uddannelsen har i perioden 2014/ /17 øget fastholdelsen på uddannelsens 1. studieår, men denne tendens er ikke lykkedes fastholdt i studieåret 2017/18. Det er interessant at se på, hvilke informationer uddannelsen har om frafaldsårsager, uddannelsens begrænsede indflydelse herpå samt hvilke initiativer uddannelsen hhv. har igangsat og overvejer at supplere med for at øge fastholdelsen og hvorvidt de igangsatte initiativer har haft den ønskede effekt. I studieordningen for radiografuddannelsen står følgende: "viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål i forhold til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde" og "selvstændigt informere, rådgive og inddrage patienter, pårørende og samarbejdspartnere i relation til udvalgte røntgen-, CT- og MR-undersøgelser". Henholdsvis Danske regioner og Regeringen ønsker, at regionerne skal sætte fokus på, hvad der er vigtigt for den enkelte borger i dennes møde med sundhedsvæsenet. Region Midts vision tager her udgangspunkt i "på patientens præmisser" og "vi skaber værdi for patienten", hvor Region Nordjylland har fokus på "vi skaber resultater og løsninger i et samspil med borgere, brugere, patienter." I den sammenhæng er det interessant at drøfte, i hvilken grad radiografstuderende lærer at tilpasse ydelserne til den enkelte patients behov? Og hvornår og hvordan kan vi brugerinddrage (i den daglige kontakt og igennem mere formelle brugerdialoger om udredningsforløb på tværs af sektorer)? I studieordningen for radiografuddannelsen står følgende: "Selvstændigt at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar inden for rammerne af det faglige etiske kodeks" samt viden om, kan forstå og kan reflektere over klinisk lederskab på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner. Nogle aftagere oplever, at nyuddannede radiografer har sparsom indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og sammenhæng, og herunder hvilken rolle radiologien spiller i udredningsforløb, i de lovfastsatte krav om udrednings- og behandlingsgarantier, mm. Eller med andre ord radiologiens rolle i det tværsektorielle samarbejde. Med den sparsomme organisatoriske forståelse kan det være svært for de nyuddannede radiografer at forstå de beslutninger der træffes, og de krav der er omkring dem ligesom det kan være svært at skulle medvirke til skabe bedre sammenhæng for patienten i vores sundhedssystem. Hvordan kan vi hjælpe med en bedre forståelse hos de nyuddannede på dette område? Desuden er det i sammenhæng med ovenstående interessant mere detaljeret at klarlægge, hvad der forstås ved klinisk lederskab? Inkluderer klinisk lederskab også klinisk beslutningstagen? Professionshøjskolen UCN 13/13