Leg og legepædagogik CAND. PSYCH. PH.D.

Transkript

1 Leg og legepædagogik CAND. PSYCH. PH.D. SØREN SMIDT UCC

2 Hvad har børn brug for? Et liv de kan overskue og håndtere Simple living Et liv der ikke stresser dem Samvær, nærvær, tid og ro Børnetempo Pauser Leg og legetid At få orienteringsmærker at styre efter At blive inddraget og bidrage

3 Aktiviteter Rutiner Leg De tre livs- og læringsrum

4 Lege- og børnekulturpædagogikken Begreberne leg og børnekultur anvendes om børnenes selvorganiserede leg og kultur, og om det liv, der udfolder sig hos og mellem børnene i institutionen. Og opererer ud fra, at det enkelte barns position, mestringsstrategier og deltagelsesmuligheder i denne kultur og i disse fællesskaber har stor betydning for barnets læring, og hvordan barnet har det og fungerer i sit liv.

5 Hvad er leg? Leg er en vital livsaktivitet for børn Leg er en virksomhed der udøves for virksomhedens egen skyld, børn leger fordi de har lyst til at lege Fri leg findes ikke, men bruges ofte om ikke-voksen styret leg

6 Er leg vigtigt? Legen er barnets dominerende virksomhed. Fra børnenes perspektiv er legen det vigtigste og det de er mest optaget af. Man kan være professionel soldat pause dig og far er professionelle psykologer og I lever af at hjælpe børnehaver pause.jeg er ikke professionel pause jo, jeg er professionel til at lege, jeg lever af at lege (dreng på 4,6)

7 Lege-børnefælleskab

8 Betydning og funktion Børn lærer gennem leg Leg er læreplansarbejde: personlige-, sociale -, motoriske-, kulturelle- og sproglige kompetencer styrkes Børn tilegner sig verden gennem leg Børn bliver medskabere af verden og kultur gennem leg Leg er et forberedelsesrum for det senere liv Leg giver børn indflydelse på eget liv

9 Betydning og funktion Børn undersøger, udforsker og afprøver sig selv og verden gennem legen Børnene bliver klogere på sig selv, andre og verden gennem legen Gennem legen danner børnene relationer til og venskaber med hinanden Legen giver børnene mulighed for at overskride virkeligheden Leg udvikler fantasi, kreativitet og innovation

10 Betydning og funktion Leg udvikler de højere psykiske funktioner som abstrakt tænkning, selvregulering, empati, planlægning og organisering Leg giver øvelse i samspil, problemløsning og konflikthåndtering Leg udvikler forhandlings- og samværskompetencer Leg udvikler selvstændighed, selvhjulpenhed, handleevne og aktørposition

11 Betydning og funktion Leg fremmer koncentrations- og fordybelsesevne Leg udvikler evnen til fortabelse, hengivelse, afgivelse af kontrol og intensitet Leg giver adgang til flow-oplevelser Leg styrker livsglæde og mental sundhed Legen bidrager til udvikling af karakterstyrke

12 Betydning og funktion Legen er et udtryksrum Legen giver børnene muligheder for at gennemleve og bearbejde oplevelser og hændelser Legen giver børnene muligheder for passiv aktiv - omvendinger Legen er en følelsesmæssig ventil for børnene Leg giver spændingsreduktion og angstreducering

13 Betydning og funktion Leg styrker kerneselv og selvværd Leg er et identitetskonstruktionsredskab Legekompetence kræver øvelse, øvelse og mere øvelse og det kræver tid og rum for leg En produktiv lege- og børnekultur kræver gode legevilkår Leg giver de voksne vigtige data om børnenes perspektiver og aktuelle og nærmeste udviklingszoner

14 Legens fødsel Legen fødes i mdr. s alderen Lærer børn at lege af sig selv, eller skal børn lære at lege? Leg er et sprog ligesom talesprog, og udvikles derfor også gennem sociale samspil Større børn og voksne som rollemodeller for legens fødsel og fortsatte udvikling. Legen fødes på puslebordet

15 Legens mekanismer Omvending gentagelse Intensitet Iscenesætter, medspiller, statist og tilskuer

16 Legekompetencer kræver øvelse Der er mange ting der skal klappe førend en leg eventuelt kommer op at stå, og indimellem har de brug for en lillefinger eller hel hånd som hjælp til at etablere et legerum Man kommer ikke sovende til etablering af en god børnekultur med børn med veludviklede samværs- og legekompetencer Der er brug for tid og rum til øvelse samt udviklingsstøtte fra de voksne

17 Om at ændre vilkår for legen Fokus på legens vilkår og kvaliteten af børns leg Børnene blev ofte afbrudt i deres leg, og legede kortvarigt, overfladisk og uudviklet Ved at ændre legevilkår øges kvaliteten af børnene leg, legemiljø og legekompetencer

18 Voksenpositioner Lege vilkår Legen henter næring fra opmærksomme voksne, som vil lytte og hjælpe med rekvisitter Dansen: Frem-, side- og tilbagebevægelser

19 Positioner fra aktiviteter og rutiner dur ikke Legens kan ikke styres udefra eller tvinges frem alligevel skal den nogen gange hjælpes på vej Voksnes har ikke nødvendigvis en forståelse af legen Voksnes associationer er ofte for voldsomme Voksnes kommer let til at overtage eller overloade legen Lege er kedelige fra et voksenperspektiv: hvad skal man lave?

20 Voksenposition Læreren er vejleder; han styrer båden, men den energi, der får den fremad, må komme fra dem der lærer. Jo mere en lærer er bevidst om elevernes tidligere erfaringer, deres håb, ønsker, største interesser, jo bedre vil han forstå de kræfter, der er på spil, og som må styres og anvendes i forbindelsen med dannelsen af refleksive vaner (Dewey 2009: 38).

21 Eksempler på frembevægelser Musik som ramme: Drenge der slås, som ender i konflikt. Forslag: Smaddermusik rammen som åbner en leg. Pigerne legen kan ikke komme i gang Musik : danser sammen rundt om en tøjkrokodille juletræ Legen fortsætter selv

22 Voksne må kunne iagttage og beskrive lege Beskæftige sig med sine egne lege og sit eget forhold til leg, som et hjælperedskab Men først og fremmest kunne iagttage legene, som spiller sig ud foran dem

23 Lege kan være svære at få hold om legens tid Varighedens øjeblikke gennemtrænger hinanden, er oven i hinanden og smelter sammen og genspejler hinanden. Det særlige ved varigheden er, at den udgør en indre sammenhæng, hvor hvert øjeblik bare er en overgang til et andet, bare en inkorporering i et andet øjeblik, uden der findes noget brud mellem øjeblikkene. At tidsstrømmen udgør en oplevelse af uafbrudt kontinuitet vil sige, at tidsøjeblikkene bevarer og forlænger hinanden. De smitter ikke bare af på hinanden, men eksisterer i hinanden og bærer på den måde hinanden videre. (Skovbjerg 2016:80)

24 Lege kan være svære at få hold om Hvem er med i legen? Det overraskende indhold ( fyres af og det er ikke ægte guld ). Tidsforskydningerne Genoptagelser og videreudvikling Som-om handlinger Overrumplende spring Paradokser

25 Organisering af iagttagelser Når den voksne ikke får rammesat det pædagogiske arbejde på måder, der giver dem mulighed for at arbejde i børnetempo og perspektivveksle i forhold til børnene, kommer tidsforbruget imidlertid oftere til at stige, end i situationer, hvor personalet har organiseret og rammesat deres arbejde på måder, der giver dem bedre mulighed for at tage sig tid til at undersøge, forstå og understøtte børnenes oplevelser, intentioner.

26 Lege-iagttagelser er nødvendige Frit eller jævnt svævende opmærksomhed: 1) Opmærksomheden fordeles jævnt over de legende børn 2) Holdes svævende uden at være fikseret i det ene eller andet træk Ord og/eller film - Film og fortællinger i samspil Fremstil legen som en fortælling

27 Fortællingens struktur 1. Indledning: Hvad handler det om? 2. Orientering: Hvem, hvornår, hvad, vor? 3. Handlesekvens: Hvad skete der? 4. Evaluering: Og hvad så? 5. Resultat: Hvad skete til sidst? (Labov, 1972: 370).

28 Redigeringsfasen Under eller efter iagttagelsen skriver den pædagogiske medarbejder eventuelt et par stikord ned henblik på senere redigering. Den pædagogiske medarbejder finder efterfølgende senere på dagen eller ugen et egnet tidspunkt og situation, hvor det kan lade sig gøre at sætte sig og redigere iagttagelsen som en fortælling. Hun arrangerer sig eventuelt med sine kollegaer.

29 Analyse før tolkning Hvem er med i legen? Positioner i legen : Iscenesætter, medspiller, statist og tilskuer Det overraskende indhold Tidsforskydningerne Genoptagelser og videreudvikling Omvending Gentagelse Intensitet

30 Tolkning Prøv at give ord til børnenes forståelse af legen. Hvad er kendetegnende for barnets/børnenes oplevelser i legen? Hvilke meddelelser forsøger barnet/børnene at give med sin adfærd og handlinger i legen?

31 Tolkning Hvad fortæller legen om de deltagende børn? Hvilke optagetheder og interesser kommer til syne i legen? Kan legen ses som udtryk for noget specielt og eller noget som gælder i almindelighed for barnet/børnene?

32 Afslutning Leg er en vital livsaktivitet for børn og deres livskvalitet og et mulighedsrum for selv- og relationsdannelse, kompetenceudvikling og læring. Som voksne er vi vigtige som rollemodeller, og vi skal sætte alle 3 pædagogiske grundpositioner i spil i forhold til legen: Vores tilbagebevægelser, til-sidebevægelser og frembevægelser.