Dette notat indeholder en samlet beskrivelse af basisbudgettet for

Transkript

1 Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 17. august 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen, Susanne Clausen, Maja Lynggaard Vedrłrende: Basisbudget (generelle bem rkninger inkl. resultatopgłrelse) Notatet sendes/sendt til: konomiudvalget (młde den 24/8 2009) 1. Indledning Dette notat indeholder en samlet beskrivelse af basisbudgettet for Fłrst vises selve resultatopgłrelsen, der sammenfatter udgifts- og indt gtssiden samt finansieringsposterne. Dern st beskrives de enkelte poster i basisbudgettet s rligt med fokus p 2010 og ndringerne fra BO 2010 til BF Notatet sendes ud til byr dets budgetkonference ultimo august og drłftes i łkonomiudvalget den 24/8. Notatet indeholder fłlgende afsnit: Resultatopgłrelsen for Indt gtssiden i Skattefinansierede driftsudgifter i Anl gsbudget Finansposter 2. Resultatopgłrelsen for Nedenst ende tabel viser den samlede resultatopgłrelse for i lłbende priser. I resultatopgłrelsen er desuden medtaget budgetoverslags r 2010 fra det vedtagne budget Forskellene mellem BO 2010 og BF 2010 beskrives n rmere i fłlgende afsnit.

2 - 2 - Tabel 1 Resultatopgłrelse , lłbende priser Resultatopgłrelse mio. kr. BO 2010 BF 2010 BF 2011 BF 2012 BF 2013 Gns10-13 Skatter , , , , ,7 Tilskud og udligning , , , , ,5 Drift 4.705, , , , ,8 Renter 42,0 43,6 46,3 47,8 48,1 Resultat af ordin r drift -82,0-91,9-62,1-71,3-56,3-70,4 Skattefinansieret anl g, kvalitetsfondsomr derne 117,7 60,0 36,0 32,0 vrig skattefinansieret anl g 51,0 110,3 92,7 41,0 73,8 Skattefinansieret anl g i alt 193,8 168,7 170,3 128,8 73,0 135,2 Resultat af ordin r drift og 111,8 76,8 108,2 57,4 16,8 64,8 anl g Jordforsyning Salg af jord -91,8-44,7-62,9-70,7-101,7-70,0 Kłb af jord 58,8 59,3 60,1 61,5 60,4 60,3 Byggemodning 91,7 52,6 53,3 37,9 59,5 50,8 L neoptagelse -58,6-50,4-51,1-52,3-51,3-51,3 Jordforsyning i alt 0,0 16,8-0,6-23,5-33,2-10,1 Anl g, ldreboliger 70,6 70,6 8,4 0,0 0,0 19,7 L neoptagelse -70,0-70,0-0,9-17,7 ldreboliger (l n og anl g) 0,6 0,6 7,5 0,0 0,0 2,0 Brugerfinaniseret omr de 19,1-6,5-7,1-7,4-7,8-7,2 rets resultat 132,2 87,6 108,0 26,5-24,2 49,5 Finansopgłrelse Optagne l n -21,6-67,0-19,2-14,1-14,1-28,6 Afdrag p l n 47,8 49,1 51,7 52,8 53,7 51,8 Finansforskydninger 5,7 5,1 5,2 5,2 5,2 5,2 Finansposter i alt 31,9-12,8 37,7 43,9 44,8 28,4 Finansieringsresultat 164,1 74,8 145,7 70,3 20,6 77,9 Negative belłb angiver indt gter/overskud 2.1. Resultat af ordin r drift. Det ordin re driftsresultat viser et overskud p 91,9 mio. kr. i budget 2010 og et gennemsnitligt overskud i hele perioden p 70,4 mio. kr. I BO 2010 var der forventet et overskud p 82,0 mio. kr. i 2010 alts en forbedring p 9,9 mio. kr. Umiddelbart ser der ud til at v re store ndringer p b de tilskud/udligning og driftsudgifterne. En stor del af forklaringen skyldes dog det besk ftigelsestilskud kommunerne modtager som fłlge af jobcenterreformen. Besk ftigelsestilskuddet er p 145,4 mio. kr i 2010 og indg r som en indt gt under tilskud/udligning og et tilsvarene belłb er indarbejdet som driftsudgift. Nedenst ende tabel viser resultatet ex. jobcenterreformen:

3 - 3 - Tabel 2 ndring i ordin r drift fra BO 2010 til BF Mio. kr. BO 2010 BF 2010 Forskel Skatter , ,1-86,6 Tilskud og udligning , ,3-11,0 Drift 4.705, ,9 86,1 Renter 42,0 43,6 1,6 Resultat af ordin r drift -82,0-91,9-9,9 Negative belłb angiver indt gter/overskud ndringerne p skatter samt tilskud og udligning beskrives n rmere i afsnit 3 og ndringerne vedr. driftsudgifterne beskrives i afsnit Servicerammen i Med regeringsaftalen for 2010 er der fastsat en serviceramme for kommunerne under Øt. Overskrides denne serviceramme har finansministeren lovhjemmel til at tr kke op til 1 mia. kr. ud af det kommunale bloktilskud det s kaldte betingede bloktilskud, der for Randers udgłr 17,2 mio. kr. (jf ogs afsnit 3). Kommunernes serviceudgifter under Øt samt forventningerne til skatten for 2010 fłlges t t af KL, og p borgmestermłdet den 2. september drłftes den aktuelle status for budgetl gningen for 2010 med henblik p at serviceudgifterne og skatteudskrivningen overholder det aftalte niveau. Det skal bem rkes, at der ikke er en anl gsramme for Der kan beregnes en teknisk serviceramme for Randers p 3.842,2 mio. kr. Hertil kommer niveaulłft p det specialiserede socialomr de p 13,7 mio. kr. og et lłft p 8,6 vedr. det demografiske udgiftspres i alt en serviceramme p 3.864,5 mio. kr. I nedenst ende tabel sammenholdes den beregnede serviceramme med de faktiske serviceudgifter i budget 2010: Tabel 3 Servicerammen i 2010 Mio. kr. Beregnet serviceramme 3.864,5 Budgetterede serviceudgifter 3.875,1 "Overskridelse" af rammen 10,6 Resultatet viser en beregnet overskridelse af servicerammen p 10,6 mio. kr. i 2010.

4 Udviklingen i serviceudgifter og indkomstoverfłrsler. Nedenst ende tabel viser udviklingen i serviceudgifter og indkomstoverfłrsler 1 fra 2010 til 2013: Tabel 4 Udviklingen i serviceudgifter og indkomstoverfłrsler Mio. kr., lłbende priser Serviceudgifter Indkomstoverfłrsler Skattefinansierede driftsudgifter i alt Andel indkomstoverfłrsler (%) 21,5 21,5 21,7 21,9 Tabellen viser at indkomstoverfłrslerne i 2010 udgłr 21,5% af de samlede skattefinansierede driftsudgifter. I 2013 udgłr indkomstoverfłrslerne 21,9 % - alts en stigende andel. I regnskab 2008 udgjorde andelen 21,0%. Det tilsvarende tal for kommunerne i Region Midt var 19,3% og for hele landet 17,9%. Det ses alts at indkomstoverfłrslernes andel af de samlede driftsudgifter er v sentligt stłrre i Randers end p landsplan. V ksten i indkomstoverfłrslerne er budgetteret med udgangspunkt i KL s forventninger til v ksten. P den m de sikres balance mellem udgiftssiden og kompensationen via budgetgarantien. I 2010 er der dog foretaget en mere pr cis beregning over de forventede udgifter bl.a. ud fra regnskabserfaringer fra 2008 og erfaringer fra 1. halv r Der er s ledes i skłnnet taget hensyn til lokale forhold. 2.4 Skattefinansieret anl g Som det fremg r af resultatopgłrelsen er der i 2010 indregnet 168,7 mio. kr. p anl gssiden heraf vedrłrer de 117,8 mio. kr. kvalitetsfondsomr derne. Kvalitetsfonden er m lrettet anl gsudgifter p dagtilbuds-, skole- og ldreomr det samt idr tsfaciliteter. Det foruds ttes at kommunen bidrager med egenfinansiering svarende til det modtagne tilskud, s ledes at det samlede belłb til kvalitetsfondsomr derne skal udgłre 137,4 mio. kr. i Med et budgetteret belłb p 117,8 mio. kr. mangler der alts yderligere 19,6 mio. kr. for at m ltallet er opfyldt. Halvdelen af denne manko (dvs 9,8 mio. kr. ) skal som udgangspunkt deponeres p en s rskilt konto. En gennemgang af investeringsplanens kvalitetsfondsomr der tyder dog p, at overfłrsler fra 2009 til 2010 vil betyde, at m ltallet kan n s. Der er derfor ikke i basisbudgettet budgetteret med deponering. Det skattefinansierede anl gsprogram er n rmere beskrevet i afsnit Resultat af ordin r drift og anl g Resultatet af ordin r drift og anl g viser et underskud i 2010 p 76,8 mio. kr. og et gennemsnitligt underskud i p 64,8 mio. kr. I BO 2010 var der forventet et underskud p 111,8 mio. kr. alts en forbedring p 35,0 mio. 1 De stłrste poster under indkomstoverfłrsler er: fłrtidspension, sygedagpenge, kontanthj lp og aktivering, fleksjob og ledighedsydelse.

5 - 5 - kr. Ideelt set błr der v re balance p resultatet af ordin r drift og anl g. Hvis ikke vil det alt andet lige betyde et tr k p kommunens likvide aktiver. 2.6 Jordforsyning. De budgetterede udgifter til salg og kłb af jord samt byggemodning og tilhłrende l noptagelse fremg r af resultatopgłrelsen (tabel 1). Budgettet for salg af jord er kun 44,7 mio. kr. i 2010, hvor der i BO 2010 var indregnet en salgsindt gt p 91,8 mio. kr. Den lavere budgetterede salgsindt gt skyldes den internationale finanskrise, der har lagt en alvorlig d mper p kommunernes muligheder for jordsalg. Der budgetteres med 59,3 mio. kr. til kłb af jord, hvilket er stort set u ndret i forhold til BO Budgettet til byggemodning er dog v sentligt reduceret. Nu forventes nemlig en udgift p 52,6 mio. kr., hvor der i BO 2010 blev forventet en udgift p 91,7 mio. kr. Som l noptagelse er alle r indregnet 85% af udgifterne til kłb af jord. I 2010 svarer det til 50,4 mio. kr. Det er v rd at v re opm rksom p, at der ifłlge l nebekendtgłrelsen kun kan l nes til kłb af landbrugsjord. Kłb af andet end landbrugsejendomme foruds tter s ledes kompenserende besparelser i henhold til kommunens styringsregler. Samlet er der p jordforsyning et underskud i 2010 p 16,8 mio. kr. I 2012 og 2013 er der dog et overskud p h.h.v. 23,5 mio. kr. og 33,2 mio. kr. svarende til et gennemsnitligt overskud i perioden p 10,1 mio. kr. 2.7 Brugerfinansieret omr de Med udskillelsen af kloakforsyningen d kker det brugerfinansierede omr de prim rt vandforsyningen og renovation. Det er v rd at bem rke, at der i budgetforslaget for 2010 er indregnet en forhłjelse af renovationsafgiften p 240 kr., s ledes at den samlede afgift bliver kr. for en almindelig husstand (med en 110 l pose og ugetłmning). Der er tale om en stigning p 14% hvilket svarer til stigningen fra 2008 til Stigningen er begrundet i, at affaldsh ndteringens g ld til kommunen ultimo 2008 var 28 mio. kr. og forventes at stige til 35 mio. kr. ultimo Med takstforhłjelsen vil g lden blive afdraget over 5 r (i 2014). Der henvises til afsnit 6 for en n rmere beskrivelse af det brugerfinansierede omr de (afsnittet er endnu under udarbejdelse) 2.8 Finansieringsresultat (udvikling i kassebeholdningen). Resultatopgłrelsen viser et likviditetsforbrug i 2010 p 74,8 mio. kr. og et gennemsnitligt likviditetsforbrug i p 77,9 mio. kr. De seneste tal for 2009 viser en forventet gennemsnitlig kassebeholdning p 175 mio. kr.

6 - 6 - Ud fra disse aktuelle tal for 2009 samt det forventede kasseforbrug i kan der beregnes fłlgende udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning i : Tabel 5 Forventet udvikling i gennemsnitlig kassebeholdning Mio. kr. Gns kasse Resultatet viser at vi (med ovenn vnte foruds tninger) med udgangen af 2010 kan forvente en gennemsnitlig kassebeholdning p 50 mio. kr. og fra og med 2011 er der en negativ gennemsnitlig kassebeholdning. I henhold til kommunens egne styringsregler skal den gennemsnitlige disponible kassebeholdning til enhver tid v re stłrre end 200 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2010 ligger s ledes langt fra dette m l. Det vurderes desuden, at en gennemsnitlig kassebeholdning p 50 mio. kr. er et absolut minimum i forhold til Ministeriets kassekreditregel, der indeb rer at kommunens gennemsnitlige kassebeholdning til enhver tid skal v re stłrre end 0. I 2011 og frem er kommunen s ledes i konflikt med kassekreditreglen. Nedenst ende tabel viser den skłnnede udvikling i kassebeholdningen p forskellige tidspunkter, nemlig ved budgetl gningen for 2009 (august 2008), regnskabet for 2008 (marts 09) og det aktuelle skłn p.t. Som det fremg r er der ikke den store forskel p det skłn, der indgik ved regnskabsafslutningen for 2008 og det aktuelle skłn. Figur 1 Skłn over udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) 500 Skłn over udviklingen i kassebeholdningen Budget 09 Skłn, marts 09 Aktuelt skłn

7 Indt gtssiden i budget Indt gtssiden best r af skatter samt generelle tilskud og udligning. I dette afsnit beskrives fłrst foruds tningerne og dern st beskrives ndringerne fra budgetoverslag 2010 til budgetforslag 2010 p h.h.v. skatter (afsnit 3.2) og tilskud/udligning (afsnit 3.3) fra. 3.1 Foruds tninger. Som n vnt indledningvis foruds ttes i basisbudgettet valg af statsgaranti i For 2011 og frem er det desuden forudsat at Randers fłlger KL s skłn over v ksten i udskrivningsgrundlaget alts budgetteres med en forventet statsgaranti i overslags rene. Herudover er anvendt fłlgende foruds tninger: V kst i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2008 p 1,9%. P baggrund af de seneste skatteskłn forventes en v kst i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2008 p 1,9%. Dette skal sammenholdes med en gennemsnitlig v kst p landsplan p 2,3% (jf KL). De seneste tal p landsplan (samt tilbagemeldinger fra andre kommuner) tyder imidlertid p, at KL s skłn p 2,3% er for hłjt og det m forventes at KL snart udsender et nyt og nedjusteret skłn over v ksten fra 2007 til Det er derfor endnu for tidligt at vurdere om Randers ligger over eller under KL s skłn og dermed er det ogs for tidligt at vurdere om statsgarantien vil v re mest fordelagtigt. Dette afh nger i hłj grad ogs af forventninger til folketallet, hvor det statsgaranterede folketal ligger v sentligt over kommunens egen prognose. konomiafdelingen vil i september m ned udarbejde notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering herunder via fłlsomhedsberegninger vurdere stabiliteten ved valg af statsgaranti. Befolkningsprognose fra Danmarks Statistik (DS) anvendes Ved beregning af tilskuds og udligningsbelłbet spiller folketallet en meget central rolle. Ved valg af statsgaranti er folketallet fastlagt for 2010, men kommunen skal selv skłnne over folketallet for Normalt anvendes kommunens egen befolkningsprognose til skłnnet over folketallet i , men prognosen fra DS ligger v sentligt over egen prognose, jf nedenst ende tabel: Tabel 6 Folketal, sammenligning mellem egen prognose og Danmarks Statistik Folketal ifłlge DS Folketal ifłlge egen prognose Forskel Det aktuelle folketal pr. 30/ siger personer, hvilket er en v kst i 1. halv r p 309 personer. Antages en tilsvarende v kst i 2. halv r vil folketallet blive alts t t p skłnnet fra DS p personer. I basisbudgettet anvendes derfor prognosetallene fra DS for perioden

8 - 8 - Der indregnes en realv kst i serviceudgifterne i overslags rene Ved opgłrelsen af bloktilskuddet for har KL ikke forudsat en realv kst i serviceudgifterne, men der er indregnet en mindre korrektion for demografi p 200 mio. kr. rligt. Aftalen for 2010 indeb rer at kommunernes serviceudgifter lłftes med 500 mio. kr. Det foruds ttes at dette ogs vil v re tilf ldet de kommende r, dvs i basisbudgettet er forudsat en realv kst i serviceudgifterne p 0,5 mia. kr. i 2011, 1,0 mia. kr. i 2012 og 1,5 mia. kr. i Isoleret set betyder det en merindt gt for kommunen i 2011, 2012 og 2013 p h.h.v. 8,6 mio. kr., 17,2 mio. kr. og 25,8 mio. kr. Der indregnes et forventet s rtilskud p 12 mio. kr. i 2010 Kommunen har de 2 sidste r modtaget et s rtilskud p 12 mio. kr. Da kommunens łkonomiske situation er yderligere forv rret forventes et tilskud p mindst samme stłrrelsesorden for I basisbudgettet er derfor indregnet 12 mio. kr. som s rtilskud til vanskeligt stillede kommuner. Der forventes svar fra Ministeriet ultimo august ndringer p skattesiden ndringerne p skattesiden kan specificeres som fłlger: Tabel 8 ndringer p skattesiden Mio. kr. BO 2010 BF 2010 Forskel Indkomstskat , ,9-76,4 Selskabsskat -59,1-67,0-7,9 Grundskyld -209,2-212,1-2,9 D kningsafgift -52,7-52,1 0,6 Skatter i alt , ,2-86,6 Af den samlede merindt gt p 86,6 mio. kr. vedrłrer de 76,4 mio. kr. indkomstskatten. Forbedringen vedrłrende indkomstskatten skyldes den s kaldte for rspakke, der blev vedtaget den 28. maj Det er v rd at bem rke at kommunernes merindt gter som fłlge af for rspakken er modregnet ved opgłrelsen af kommunernes balancetilskud. Selskabsskatter viser en merindt gt p 7,9 mio. kr. I budget 2009 var der forudsat et fald p 1 mio. kr. fra 2009 til Resultatet er i stedet en stigning p 6,9 mio. kr. alts en merindt gt p 7,9 mio. kr ndringer vedr. tilskud/udligning ndringerne vedr. tilskud og udligning kan specificeres som fłlger: Tabel 9 ndringer vedr. tilskud/udliging Mio. kr. BO 2010 BF 2010 Forskel Landsudligning - belłb i nettoudligning , ,2 20,6 Tilskud til kommuner med hłjt strukturelt underskud -171,5-147,4 24,1 Bloktilskud -297,3-287,7 9,6 Betinget bloktilskud -17,2-17,2 0,0

9 - 9 - Udligning vedr. selskabsskat -17,1-19,5-2,4 Efterregulering af tidligere r 19,6 4,5-15,1 Udl ndingeudligning (netto) 22,7 22,5-0,3 Det s rlige ldretilskud (generelt lłft) -11,4-11,3 0,1 Det s rlige ldretilskud (styrket kvalitet) -9,9-9,8 0,1 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -34,4-68,7-34,3 Tilskud til vanskeligt stillede kommuner 0,0-12,0-12,0 Besk ftigelsestilskud 0,0-145,4-145,4 Bidrag til regionen 126,9 125,7-1,2 Tilskud og udligning i alt , ,7-156,3 Samlet er der p tilskud og udligning en merindt gt p 156,3 mio.kr. Hovedparten skyldes dog det nye besk ftigelsestilskud, som er p 145,4 mio. kr. Nedenfor beskrives nogle f af punkterne fra tabel 7 (der henvises til łkonomiafdelingens notat af 4. august 2009 for en n rmere beskrivelse af indt gtssiden). Tilskud fra kvalitetsfonden Tilskuddet fra kvalitetsfonden er łget fra 34,4 mio. kr. til 68,7 mio. kr. Dette er en konsekvens af regeringsaftalen, hvor det blev besluttet at udmłnte yderligere 2 mia. kr. i 2010 (se afsnit 2.4 for en n rmere beskrivelse). Besk ftigelsestilskud (nyt) Besk ftigelsessystemet vil fremover best af et enstrenget kommunalt besk ftigelsessystem. Et led i denne oml gning er, at kommunerne fra 2010 overtager udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes rligt et besk ftigelsestilskud til kommunerne. Det fremg r af aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale łkonomi for 2010, at der mellem parterne er enighed om, at den fastlagte finansierings-model medvirker til at afsk rme den enkelte kommunes łkonomi ogs i en situation med stigende ledighed. Besk ftigelsestilskuddet udgłr for den enkelte kommune et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskuds ret. Ved udmeldingen pr. 1. juli 2009 baseres opgłrelsen af grundtilskuddet p en beregning af de kommunale udgifter to r fłr tilskuds ret, dvs. 2008, s fremt de kommende finaniersregler for forsikrede ledige havde v ret g ldende p dette tidspunkt. For Randers er grundtilskuddet p 39,2 mio. kr. Merudgiftsbehovet opgłres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skłnnede kommunale udgifter for tilskuds ret. Merudgiftsbehovet skłnnes p baggrund af den forventede udvikling i ledigheden. For Randers er merudgiftsbehovet opgjort til 106,2 mio. kr. Det samlede besk ftigelsestilskud bliver dermed 145,4 mio. kr. i Det er v rd at bem rke, at der p udgiftssiden er indregnet et belłb svarende til besk ftigelsestilskuddet. Indtil videre er alts forudsat at der hverken er overskud eller underskud i Randers som fłlge af oml gningen. Denne foruds tning er dog beh ftet med betydelig usikkerhed.

10 Skattefinansierede driftsudgifter i budget Resultatopgłrelsen viser skattefinansierede driftsudgifter p i alt 4.937,3 mio. kr. i I budgetoverslag r 2010 var der forventet 4.705,8 mio. kr. alts en merudgift p 231,5 mio. kr. Merudgiften kan opdeles i fłlgende 4 kategorier der efterfłlgende beskrives n rmere: Tabel 10 ndringer i driftsudgifter fra BO 2010 til BF 2010 ndringer fra BO 2010 til BF 2010 Mio. kr. Byr dsbeslutninger 47,0 Lov ndringer 179,2 Demografi -0,1 Tekniske korrektioner 6,3 vrig ( ndret prisfremskrivning m.m.) -0,9 I alt 231,5 4.1 Byr dsbeslutninger/till gsbevillinger Till gsbevillingerne medfłrer merudgifter p i alt 47,0 mio. kr. i 2010 i forhold til BO Langt hovedparten af till gsbevillingerne kan henfłres til 1. budgetkontrol 2009 (pr. 30/4). Nedenst ende tabel viser s ledes, at budgetkontrollens konsekvenser for 2010 kan opgłres til 47,8 mio. kr. 2 Tabel 11 - ndringer i 2010 som fłlge af 1. budgetkontrol 2009 (pr. 30/4) UDVALG Mio. kr. konomi -8,2 Merindt gt projekteringshonorar fra byggemodnings- og vejprojekter -1,6 Besparelse udbud rengłring -1,0 Neds ttelse af lov- og cirkul repulje ,6 Błrn og Skole 22,2 Stigning af elever til specialskoler mv. - łgede befordringsudgifter Flere elever henvist til regionale og kommunale specialskoletilbud Forłgelse af henviste enkelt integrerede elever og flere special/stłtte foranstaltninger Anbringelser, błrn 6,5 Arbejdsmarked 9,0 Arbejdsmarkedsforansltatninger (besparelse p revalidering, fleksjob, integration) 5,0 4,0 6,7-21,2 Merudgifter p sygedagpenge 30,2 Social 37,3 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser 10,5 Tilbud til voksne med s rlige behov (handicap) 21,8 Merudgifter til fłrtidspension og boligsikring 4,3 vrige sociale form l (merudgifter til tinglysning) 0,7 Miljł og teknik -11,5 Rammebesparelse asfalt -10,0 Merindt gter P-driften -1,0 Rammebesparelse p konto for driftssikring af boligbyggeri -0,5 2 En del af den samlede merudgift er forudsat finansieret via en regulering af bloktilskuddet i 2010 p 34 mio. kr. Foruds tningen er begrundet i en midtvejsregulering af bloktilskuddet i 2009 p 34 mio. kr. som alts foruds ttes viderefłrt i Det aktuelle tal for bloktilskuddet i 2010 er indregnet under tilskud/udligning (se afsnit 3).

11 Kultur og borgerservice Kompenserende besparelser -1,0 I alt 47,8 De łvrige till gsbevillinger medfłrer en mindreudgift p 0,8 mio. kr. Det samlede resultat af till gsbevillinger bliver dermed en merudgift p 47,0 mio. kr. 4.2 Lov ndringer Den samlede kompensationspulje til lov ndringer udgłr 3.015,6 mio. kr. p landsplan svarende til 51,8 mio. kr. for Randers. I basisbudgettet er der indarbejdet udgifter p i alt 33,8 mio. kr., jf nedenst ende tabel: Tabel 12 Kompensation som fłlge af lov Mio. kr Kompensation via bloktilskuddet 51,8 Indarbejdede udgifter 33,8 Nettoresultat (overskud) -18,1 ndringer Overskuddet p 18,1 mio. kr. kan henfłres til fłlgende 2 lov ndringer: Tabel 13 Lov ndringer, specifikation af overskud Mio. kr. Kompensation Udgifter Overskud Sygedagpengereform 15,1-1,0 16,1 Madservice i plejeboliger 2,0 0,0 2,0 I alt 17,0-1,0 18,1 Sygedagpengereformen Sygedagpengereformen giver kommunerne mulighed for at aktivere sygedagpengemodtagere og indfłrer en differentieret refusion p sygedagpenge. Fra 1. januar 2010 f r kommunernes 65% refusion for udgiften til sygedagpenge fra uge i den periode, hvor den sygemeldte er i et aktivt tilbud eller delvist raskmeldt. I passive perioder er refusionssatsen kun 35%. Tidligere var refusionssatsen 50% for alle. Forvaltningen forventer, at en stor andel af sygedagepengemodtagerne kan aktiveres og dermed opn den hłje refusionssats. Der vil selvsagt v re merudgifter til aktivering, men samlet forventer forvaltningen at sygedagpengereformen vil give en indt gt for kommunen p 2,4 mio. kr. og en udgift til administration p 1,4 mio. kr. alts en nettoindt gt p 1,0 mio. kr. Med en kompensation p 15,1 mio. kr. svarer dette til et overskud p 16,1 mio. kr. Madservice i plejeboliger Lov ndringen medfłrer et prisloft p kr. pr. m ned for egenbetaling for madservice i plejeboliger mv. I Randers er egenbetalingen under kr. hvorfor kommunen ikke har merudgifter som fłlge af prisloftet. De 2,0 mio. kr. indgik som finansiering i forbindelse med 1. budgetkontrol for For alle łvrige lov ndringer er det forudsat at udgiften svarer til den tilhłrende kompensation. For de ikke rammebelagte omr der m konsekvenserne af lov ndringen indarbejdes direkte i basisbudgettet. Alle łvrige lov ndringer samles i fłrste omfang i en pulje under konto 6.

12 Denne pulje drłftes i direktionen den 13. august med henblik p skal frigives. afklaring af, hvilke belłb der Nedenst ende tabel viser, hvordan lov ndringerne p 179,2 mio. kr. er indarbejdet i basisbudgettet for 2010: Tabel 14 Lov U ndringer Mio. kr. Central pulje til senere udmłntning 12,7 Udgifter til administration af jobcentre 14,9 Sygedagpengereform (adm merudgifter) 1,4 AU Sygedagpengereform -2,5 SU Lempelse af kravene til borgerne for at blive visiteret til en handicaphj lper Familievejlederordning 0,1 Udm ling af tilskud til ans ttelse af hj lpere til borgerstyret personlig assistance (BPA) Indsats overfor uds lejeboliger S ttelsestruede familier i Flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne 0,2 Tilskud til personer med funktionsneds som fłlge af progressiv sygdom ttelse I alt (LC-programmet) 33,8 Udgifter til forsikrede ledige (jobcenterreformen) 0,5 2,4 0,4 1,2 2,4 145,4 Lov ndringer i alt 179,2 S rligt vedr. jobcenterreformen P baggrund af aftalen om et enstrenget kommunalt besk ftigelsessystem overtager kommunerne den 1. august 2009 ansvaret for den fulde besk ftigelsesindsats. Det betyder, at kommunerne overtager ansvaret for de forsikrede ledige og overtager driften af de statslige dele af jobcentrene i hele landet. Samtidigt skifter ca medarbejdere arbejdsgiver fra stat til kommune. Medarbejderne bliver i udgangspunktet i deres jobcenter. Kommunerne overtager opgaven den 1. August 2009, og efter en overgangsperiode fra den 1. august 2009 til den 1. januar 2010 (se afsnit 6) overtager kommunerne den 1. januar 2010 ligeledes udgifterne til de forsikrede ledige. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige samt udgifterne til driften af jobcentrene. Udgiften til dag penge og aktivering af de forsikrede ledige d kkes af det modtagne besk ftigelsestilskud p 145,4 mio. kr. i 2010 (jf afsnit 3). I basisbudgettet er det forudsat at kommunens udgifter vil svare til besk ftigelsestilskuddet. Kompensationen for udgifter til drift af jobcentrene udgłr i ,9 mio. kr. for Randers. Kompensationen skal d kke udgifter til administration af jobcentrene, dvs alle udgifter til

13 driften alts udgifter til personale, łvrig drift og alle udgifter til it. Forvaltningen vurderer, at kompensationen p 14,9 mio. kr. svarer meget godt til de forventede udgifter til administration. 4.3 Demografi Nedenst ende tabel viser ndringen i udgifter som fłlge af den demografiske udvikling p sm błrns-, skole- og ldreomr det. Tabellen viser den forventede stigning fra ( i budget 2009) samt de aktuelle tal fra basisbudget 2010: Tabel 15 Demografireguleringer fra ndring fra mio. kr. Regulering i budget Basisbudget 2010 ndring Sm błrnsomr det -2,1-0,8 1,3 Skoleomr det 4,2 2,6-1,6 ldreomr det 7,2 7,4 0,2 I alt 9,4 9,3-0,1 I budget var der p sm błrnsomr det forventet et fald p 2,1 mio. kr. fra Nu forventes kun et fald p 0,8 mio. kr. alts en merudgift p 1,3 mio. kr. P skoleomr det blev der tidligere forventet en stigning p 4,2 mio. kr., men det aktuelle skłn siger en stigning p 2,6 mio. kr. alts en mindreudgift p 1,6 mio. kr. P ldreomr det blev der forventet en stigning p 7,2 mio. kr. og det aktuelle skłn siger nu 7,4 alts en merudgift p 0,2 mio. kr. Sammenlagt betyder resultatet en v kst p 9,3 mio. kr. som fłlge af demografien, hvilket stort set svarer til det der tidligere var indregnet. I regeringsaftalen er der indregnet en pulje p 500 mio. kr. bl.a. til det demografiske udgiftspres i kommunen. Kommunens andel af denne pulje svarer til 8,6 mio. kr. alts helt tilstr kkelig til at d kke det demografiske udgiftspres i Randers. ikke 4.4 Tekniske korrektioner. De tekniske korrektioner udgłr i alt 6,3 mio. kr. Nedenst ende tabel viser de stłrste poster: Tabel 16 ndringer som fłlge af tekniske korrektioner UDVALG Mio. kr. Arbejdsmarked 1,2 Regnskabserfaring - revalideringstilbud 6,3 Regnskabserfaring - seniorjobs -1,6 Regnskabserfaring - fleksjobs 10,3 Regnskabserfaring - ledighedsydelse -5,8 Regnskabserfaring - sygedagpenge -8,0 Social 4,4 Merudgifter til voksne handicappede 9,3 Uds ttelse af byggeri Harridslev -2,4 Regulering BPA (borgerstyret personlig assistance) -0,7 Besparelse beskyttet besk ftigelse -1,7 Sundhedspulje udg r -0,5 Regnskabserfaring (fłrtidspension) 4,1

14 Besparelse handicapbiler -3,6 Miljł og teknik Regulering busdrift i.h.t. budgetopl g fra Midttrafik 0,6 Sundhed og ldre Nedskrivning af indt gter ldreboliger 0,5 vrige ndringer 0,7 TOTAL 6,3 Under arbejdsmarkedsudvalget forventes merudgifter til revalideringstilskud p 6,3 mio. kr. og merudgifter til fleksjob p 10,3 mio. kr. I modsat retning tr kker mindreudgifter til seniorjobs p 1,6 mio. kr. samt mindreudgifter til ledighedsydelse (-5,8 mio. kr.) og sygedagpenge (-8,0 mio. kr.) Under socialudvalget forventes merudgifter til voksne handicappede p 9,3 mio. kr. og merudgifter til fłrtidspension p 4,1 mio. kr. I modsat retning tr kker en beskyttet besk ftigelse (-1,7 mio. kr.), uds ttelse af byggeri i Harridslev (-2,4 mio. kr.), handicapbiler (- 3,6) og nedl ggelse af sundhedspulje (-0,5 mio. kr.) Under Miljł og teknik er der en regulering p 0,6 mio. kr. p busdriften og under Sundhed og ldre er der en nedskrivning af indt gter vedr. ldreboliger p 0,5 mio. kr.

15 Anl gsbudgettet De budgetterede anl gsudgifter i 2010 er p 168,7 mio. kr. mod 193,8 mio. kr. i BO Nedenst ende tabel viser de stłrste anl gsposter. Tabel 17 Anl gsbudget Mio. kr. BO 2010 BF 2010 Kvalitetsfondsomr derne 115,8 117,8 Udbygning af folkeskoler, rammebelłb 35,0 37,2 Bygningsvedligehold 18,8 11,8 Udbygning af dagtilbud 10,0 9,7 Hjłrnestenen m.m., servicearealer 13,5 22,7 Folkeskoler 8,2 7,6 Specialskoler 20,0 20,5 Idr t og fritid 10,3 8,2 vrige omr der 106,4 85,7 Bygningsvedligehold 6,3 3,9 Energibesparende foranstaltninger 0,0 10,0 Kommunale veje, rammebelłb 4,0 3,1 Naturbeskyttelse 2,7 2,8 Faste ejendomme 10,6 0,0 Redningsberedskab 0,3 0,3 Parkering, Thors Bakke 34,4 23,3 Sundhedshus p Thors Bakke 10,6 5,2 Ombygning museumspladsen 5,0 5,2 Infrastruktur 1,0 0,0 Mariagervej/Vestervold, trafiksanering 5,5 7,4 Veje og kollektiv trafik 10,6 12,0 Tilbud til voksne 3,6 8,4 vrige 11,8 4,1 Udgifter i alt 222,2 203,5 Indt gter -33,0-34,8 Faste ejendomme -3,8-3,8 Kommunale veje -2,1-2,2 Kollektiv trafik -0,8 Tilbud til voksne med s rlige behov -8,9-9,1 Botilbud til midlertidigt ophold -18,3-18,9 P/L-regulering 4,6 Nettoudgifter i alt 193,8 168,7 Afvigelsen mellem BO 2010 og BF 2010 skyldes hovedsageligt tidsm ssige forskydninger i projekterne p Thors Bakke. Kontraktindg else med entreprenłren er udskudt 6 mdr. i forhold til den oprindelige tidsplan, og budgettet er p det grundlag justeret til. Derudover er der en r kke mindre justeringer. Som tidligere n vnt har kommunen modtaget 68,7 mio. kr. fra kvalitetsfonden i 2010 og det foruds ttes at kommunen bidrager med egenfinansiering svarende til det modtagne tilskud

16 alts at udgifterne p kvalitetsfondsomr derne (dagtilbud, skole, ldre idr t) i 2010 i Randers udgłr 137,4 mio. kr. I basisbudgettet er der indarbejdet anl gsprojekter p kvalitetsfondsomr derne for i alt 117,8 mio. kr. Der forventes derudover overfłrt anl gsmidler fra 2009 til 2010 p disse omr der for minimum 20 mio. kr. Budgettet lever dermed op til foruds tningerne p kvalitetsfondsomr derne, og en deponering forventes ikke at komme p tale. Af ovenst ende tabel fremg r de stłrste projekter p kvalitetsfondsomr derne.

17 Brugerfinansieret omr de For kommunale forsyningsvirksomheder g lder som udgangspunkt et hvile-i-sig-selv princip. Det vil sige, at drifts- og anl gsudgifterne p l ngere sigt skal modsvares af betalinger fra brugerne. Budgetforslaget for de enkelte forsyningsvirksomheder er sammenfattet i tabellen herunder. Tabel 18 Forsyningsvirksomhederne Mio. kr. BO 2010 BF 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013 I alt Kloakforsyning: Driftsvirksomhed -81,6 Anl gsvirksomhed 95,5 Pris- og lłnstigning 0,4 Kloakforsyning i alt 14,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vandforsyning: Driftsvirksomhed -1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-4,0 Anl gsvirksomhed 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 7,2 Pris- og lłnstigning 0 0,0 0,1 0,1 0,2 Vandforsyning i alt 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 3,4 Anden forsyning: Driftsudgifter, netto Renovation 3,4-6,9-6,9-6,9-6,9-27,6 Varmeforsyning -0,3-0,4-0,4-0,5-0,5-1,8 Antenneforening 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pris- og lłnstigning 0,1-0,6-0,9-1,3-2,8 Anden forsyning i alt 3,2-7,3-7,9-8,3-8,7-32,2 Forsyningsvirksomheder i alt 18,3-6,5-7,1-7,4-7,8-28,8 Negative belłb angiver indt gter/overskud. Folketinget har besluttet, at kommunernes vand- og spildevandsforsyninger senest pr. 1. januar 2010 skal drives i aktie- eller anpartsform. Byr det har p denne baggrund besluttet, at kloakforsyningen udskilles i et 100 % kommuneejet aktieselskab med virkning fra 1. januar 2009 og at bevillingerne i kommunens budget nulstilles. Herefter omfatter forsyningsvirksomhedernes budgetter alene vand- og varmeforsyning, renovation samt antenneforening. Forsyningsvirksomhedernes budgetforslag medfłrer en samlet likviditetsforbedring for kommunen p i alt 28,8 mio. kr. i budget r 2010 og overslags rene De enkelte forsyningsvirksomheders mellemv rende med kommunen er beskrevet n rmere nedenfor.

18 Forsyningsvirksomhedernes mellemv rende med kommunekassen Hvis budgetterne for de enkelte forsyningsvirksomheder realiseres, kan mellemregningsforholdet med kommunekassen opgłres s ledes: Tabel 19 Mellemv rende med forsyningsvirksomhederne Mio. kr./ultimo Renovation 34,9 28,0 20,6 12,9 4,9 Varmeforsyning 4,8 4,4 3,9 3,3 2,5 Vandforsyning -1,4-0,6 0,2 1,0 1,9 Antenneforening -0,4-0,4-0,4-0,3-0,2 I alt 37,9 31,4 24,3 16,9 9,1 Kommunens udl g for forsyningsvirksomhederne under Øt reduceres med 28,8 mio. kr. i budgetperioden. Ved udgangen af 2013 har kommunen s ledes et samlet tilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne p 9,1 mio. kr. I budgetforslaget for 2010 er der indregnet en forhłjelse af renovationsafgiften p 14 %, som er begrundet i, at affaldsh ndteringens g ld til kommunen forventes at stige til 35 mio. kr. ultimo Med takstforhłjelsen vil g lden blive afdraget over 5 r og s ledes v re indfriet i 2014.

19 Finansieringsposterne. 7.1 L neramme Randers Kommunes l neadgang for er opgjort p grundlag af anl gsbudgettet. Derudover er der udarbejdet en r kke dispensationsansłgninger til Indenrigs- og Socialministeriet om l nedispensation, og forlods er der indregnet generelle dispensationer p 20 mio. kr. samt en dispensation p skoleomr det i opgłrelsen af l nerammen. L nerammen fremg r af nedenst ende tabel. Tabel 20 - Kommunens l neadgang mio. kr Jordforsyning 50,4 51,1 52,3 51,3 F rgedrift 0,0 0,0 0,0 0,0 Energibesparende foranstaltninger 10,0 1,0 1,0 1,0 Byfornyelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Renovation 0,0 0,0 0,0 0,0 Folkeskolen 16,1 14,5 9,4 9,4 Indefrysning af ejendomsskatter 3,7 3,7 3,7 3,7 Bloktilskudsfordelt l nedispensation 17,2 0,0 0,0 0,0 L nedispensation 20,0 Ordin r l neadgang 117,4 70,3 66,4 65,4 ldreboliger 70,0 0,9 0,0 0,0 L neadgang i alt 187,4 71,2 66,4 65,4 Budgetteret l noptagelse 187,4 71,2 66,4 65,4 Uudnyttet l neramme 0,0 0,0 0,0 0,0 Den samlede l neramme udgłr 187,4 mio. kr. inkl. l n til jordforsyning i Der er budgetteret med fuld l neoptagelse i budgettet. I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes łkonomi for 2010 er der afsat 5 l nepuljer, som fordeles p grundlag af konkrete ansłgninger. Derudover er der afsat en bloktilskudsfordelt l nepulje p 1 mia. kr. Randers Kommunes andel heraf udgłr 17,2 mio. kr. L nedispensationen kan anvendes til anl gsprojekter, hvortil der ikke er opn et andre l nedispensationer, herunder infrastrukturprojekter. Der er mulighed for at l ne op til 50 % af anl gsudgiften til skoleinvesteringer. L nepuljen udgłr 800 mio. kr. i 2010, hvilket er v sentligt hłjere end sidste r. Der er budgetteret med en l nedispensation svarende til 25 pct. af anl gsudgiften. Der er afsat en l nepulje p 800 mio. kr. m lrettet investeringer p kvalitetsfondsomr derne. Der er indregnet en dispensation svarende til Randers Kommunes forholdsm ssige andel af puljen. Der endvidere afsat en ordin r l nepulje p 200 mio. kr. samt en pulje p 100 mio. kr. til OPPprojekter. Randers Kommune har ansłgt om dispensation fra begge puljer til finansiering af sundhedscentret p Thors Bakke. L neadgangen reduceres, s fremt kommunen indg r leasingaftaler for anl gsudgifter, lejeaftaler eller udsteder garantier for l n til en r kke form l. I stedet for at reducere l neadgangen kan et tilsvarende belłb deponeres p en s rskilt konto i et pengeinstitut.

20 Afdrag p l n Af nedenst ende tabel fremg r de budgetterede afdrag i perioden : Tabel 21 - Afdrag p l n Afdrag p l n mio. kr Eksisterende l n 29,8 30,7 30,6 30,9 Nye l n 0,7 1,7 2,2 2,6 ldreboliger 18,5 19,2 20,0 20,2 I alt 49,1 51,6 52,8 53,7 I 2010 udgłr de budgetterede afdrag 49,1 mio. kr. Heraf udgłr afdrag vedr. nye l n 0,7 mio. kr. Afdrag vedr. den langfristede g ldreboliger 18,5 mio. kr. og ld i łvrigt udgłr 29,8 mio. kr. 7.3 Kommunens samlede restg ld Udviklingen i restg lden p eksisterende l n og den budgetterede l neoptagelse er vist i nedenst ende tabeller. Jordforsyningsl n er indregnet som nettol noptagelse, dvs. at afdrag som fłlge af det budgetterede salg af jord er fratrukket l neoptagelsen. S fremt salget af jord er stłrre end det budgetterede salg skal der foretages yderligere afdrag svarende hertil. Tabel 22 - Restg ld ultimo ret Mio. kr Samlet g ld i alt Heraf ldreboligl n Heraf udl g vedr. forsyning Heraf l n vedr. jordforsyning Heraf skattefinaniseret g ld Den samlede langfristede g ld udgłr ultimo mio. kr. Heraf udgłr den skattefinansierede g ld 665 mio. kr. Totalt set er der tale om en stigning i den samlede g ld i budgetperioden. Den samlede restg ld udgłr mio. kr. i P jordforsyningsomr det er der tale om g ldsoptrapning, som fłlge af at jordkłb l nefinansieres fra 2008 og frem. Der er ligeledes et fald i g lden vedr. ldreboligl n som fłlge af, at der ikke er planlagt optagelse af ldreboligl n i Den skattefinansierede g ld er faldende i perioden. Det skyldes begr nsningerne i kommunens ordin re muligheder for at l nefinansiere anl gsprojekter. - Restg lden opgjort som kr. pr. indbygger fremg r af nedenst ende tabel. Tabel 21 - Restg ld pr. indbygger

21 kr Samlet g ld i alt Heraf ldreboligl n Heraf udl g vedr. forsyning Heraf l n vedr. jordforsyning Heraf skattefinaniseret g ld 7.029, , , ,1 Restg lden pr. indbygger er faldende i budgetperioden. Kommunens skattefinansierede g ld best r af 60 % fastforrentede l n og 40 % variabelt forrentede l n. Der har det sidste rs tid v ret uro p de finansielle markeder, derfor er s hłj en andel af portefłljen placeret i fast rente med henblik p at reducere renterisikoen. L neportefłljens sammens tning tilpasses lłbende i samr d med kommunens finansielle r dgiver.