teknologihuset EL- GAS El/Gas T~knologihus Måleprogram Delrapport Lars Jacobsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1994

Transkript

1 EL- GAS teknlgihuset El/Gas Tknlgihus Måleprgram Delrapprt c/ Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5 A 2970 Hørshlm Tlf Fax Lars Jacbsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørshlm 1994 Danak Gnteknlak Center ala

2 Titel Frfatter Dat fr udgivelse Cpyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN El/Gas Teknlgihus Lars Jacbsen Dansk Gasteknisk Center a/s Naturgas Sjælland I/S Nrdvestsjællands Energiselskab a.m.b.a. SEAS AIS EliGas Teknlgihus

3 Indhldsfrtegnelse l INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Frrd Resume Indledning Opgave Anlægsbeskrivelse Anvendt måleudstyr Udførte målinger l Målinger på centralvarmekedler Målinger på vaskemaskiner Målinger af vandflw Målinger af energiudnyttelse med varmt brugsvand Knklusin El/Gas Teknlgihuse G:\DGC\AJA\DOC\LJA\RAP\

4 Frrd 2 1 Frrd El/Gas-Teknlgihus prjektet er et samarbejde mellem elselskaberne NVE g SEAS samt naturgasselskabet Naturgas Sjælland 1/S g Dansk Gasteknisk Center a/s. De t bliger, sm er anvendt sm frsøgshuse, er velvilligt stillet til rådighed af bligselskabet Lejerb, Reginscentret i Næstved. Ud ver de her nævnte prjektpartnere har en kreds af leverandører støttet prjektet med blandt andet udlån af hushldningsapparater til afprøvning, g teknisk bistand i prjekterings- g installatinsfasen. Prjektets frmål har været at undersøge de energifrbrugsmæssige knsekvenser af et ptimalt samspil mellem elektricitet g naturgas under hensyntagen til lavest muligt ttalenergifrbrug g uden at bebernes kmfrt blev frringet. Prjektet er afrapprteret i en hvedrapprt g 4 delrapprter. De 4 delrapprter har følgende titler: Hushldningsapparater Varme- g ventilatinssystem Måleprgram Energi- g miljø I denne del af rapprten har deltaget følgende persner: Michael Andersen, DGC Lars Jacbsen, DGC Ove Kaastrup, DGC B T. Nielsen, DGC Bjarne Spiegelhauer, prjektleder, DGC

5 Resume 3 2 Resume Prjektet: Optimal udnyttelse af primær-energi i enfamiliebliger ved anvendelse af tilgængelig teknlgi har bl.a. mfattet et måleprgram i t specialudstyrede huse g et referencehus i Lejerb-bebyggelsen Hlsted Nrd, Næstved. Måleprgrammet har været mfattende fr at give et detaljeret mål fr energifrbrugets frdeling mellem de enkelte apparater, sm ekstrardinært var installeret i de t frsøgsbliger. Måleresultaterne freligger sm et-minuts værdier fr alle dage g fr alle måleparametre fr mere end et år. I de tre huse har målingerne mfattet: Hus nr. 140 Hus nr. 141 Hus nr måleværdier/min 36 måleværdier/min 5 måleværdier/min Den samlede datamængde mfatter hermed 53 mill. enkeltværdier pr. år. Denne rapprt giver en beskrivelse af det anvendte måleudstyr g de udførte målinger. I denne rapprt er ligeledes beskrevet ngle af de resultatanalyser g kntrller, sm er gennemført, dg uden at det kmplette kntrlarbejde er beskrevet. Rapprten angiver undersøgelser, sm skal tjene sm eksempel på det meget mfattende resultatbearbejdningsarbejde, der er udført. De reelle resultatanalyser af frbrugene er rapprteret i prjektets øvrige delrapprter g i hvedrapprten.

6 Indledning 4 3 Indledning I frbindelse med prjektet: Optimal udnyttelse af primærenergi i enfamiliebliger ved anvendelse af tilgængelig teknlgi er gennemført et måleprgram til verificering af de beregnede frhld. Måleprgrammet har mfattet udvælgelse af måleparametre g udstyr til målingernes gennemførelse.

7 Opgave 5 4 Opgave I de udvalgte bliger i en Lejerb-bebyggelse i Hlsted Nrd, Næstved, skulle et måleprgram eftervise de faktiske energifrbrug til det udvalgte hushldningsudstyr, således at målingerne kunne danne grundlag fr en nærmere analyse af bligernes primærenergifrbrug. Det var frmålet at målingerne skulle være så detaljerede, at man efterfølgende kunne beregne gevinsten energi- g miljømæssigt ved det valgte udstyr frem fr et mere traditinelt valg af udstyr, mens ttalenergifrbruget blev pririteret lavere, da bligerne ikke kunne frventes at være repræsentative fr gennemsnitsbliger. Dette skyldes det ekstra udstyr, sm var mnteret i frsøgsbligerne.

8 Anlægsbeskrivelse 6 5 Anlægsbeskrivelse Måleprgrammet km til at mfatte t bliger med detaljerede målinger g en referenceblig med måling af hvedfrbrug. Frsøgsbligerne i Hlsted Nrd, Næstved, blev udstyret med energifrbrugende apparater på basis af hushldningsundersøgelser, nøgletal fr energifrbrug g labratrieafprøvninger samt ngle frventninger m de fremtidige behv fr mekanisk ventilatin af mderne, tætte bliger. Således blev bligerne følgelig udstyret: Nr. 140: - Centralvarmekedel, kndenserende, fab. Vølund, type 990 Lw NOx - Ventilatinsanlæg fab. Exhaust med krydsvarmeveksler, vandvarmeflade g elvarmeflade - Gaskmfur med el-vn - Gasfyret tørretumbler - Vaskemaskine med varmt- g kldtvandsfrsyning - Opvaskemaskine med varmt- eller kldtvandsfrsyning - Lavenergi køle- g fryseskabe - Vlumenemhætte i køkken - Lys-autmatik i gang-mråde - Gasfyret grill Nr. 141: - Centralvarmekedel, kndenserende, fab. Vølund type 990 Lw NOx - El-radiatr installatin - El-kmfur - El-pvarmet tørretumbler - Vaskemaskine med kldtvandstilslutning - Opvaskemaskine med kldtvandstilslutning - Lavenergi køle- g fryseskabe - Lys-autmatik i gangmråde - Gasfyret grill

9 Anlægsbeskrivelse 7 Nr. 142: - Referenceblig med standardudstyr - Centralvarmekedel fab. Junkers - Hverken vaskemaskine, tørretumbler eller pvaskemaskine - Traditinelt køle-/fryseskab

10 Anvendt måleudstyr 8 6 Anvendt måleudstyr Under frberedelserne til måleprjektet blev markedets udbud af datapsamlingsudstyr undersøgt i frhld til de pstillede ønsker m måleparametre g styringsparametre samt n-line databehandling, sm var nødvendige fr - vervågning - styring - bruger-infrmatin. En del udstyr blev afprøvet g valget std mellem følgende systemer: - Danfss Master Keithley /Metrabyte med ASYST -sftware - Analg Devices med Labtech Cntrl-sftware - Hewlett Packard VXI-system med Labtech Cntrl-sftware. Valget faldt på Hewlett Packard VXI-systemet på grund af dette systems flexibilitet g fremtidsrientering, idet VXI-systemet er blevet et standardsystem, hvrtil mange frskellige instrumentfabrikanter leverer udstyr. Sm prgrammel blev valgt Labtech Cntrl, der er et datapsamlings-, styrings- g præsentatinssystem lig det i labratriet hidtil anvendte Labtech Ntebk prgrammel. Herved blev sparet meget tid til indlæring før psætningen af målesystemet, g det var kendt, at ændring af psamlingssystemet meget let kunne udføres af DGC's egne teknikere, uden extem assistance. Målesystemet km til at bestå af følgende kmpnenter: 3 stk. HP 1300A Mainframe 2 stk. HP 1326A Multimetre fr signalknvertering 5 stk. HP 1345A analg-krt 8 stk. HP 1332A 4 kanal tællere 2 stk. HP 1364A Relæ-krt l stk. HP 1328A analg udgangskrt 2 stk DX 33 MHz 4 MB RAM 130 MB HD Cmputere 2 stk SX 25 MHz 4 MB RAM 130 MB HD Cmputere 4 stk. High Speed mdem

11 Anvendt måleudstyr 9 Til målingerne blev anvendt følgende signalgivere: Vandtemperaturer Lufttemperaturer Rumtemperaturer Luftfugtighed Luftkvalitet Vandflw Naturgasfrbrug El-frbrug 3 mm Pt DIN type B 6 mm Pt 100 åbne 1110 DIN type B Stiifa FR-T30 rumfølere Stiifa FR-T30/H90 rumføler Stiifa FR-G4 Clrius Cernbimeter 1,5 EP Gallus 2000 Enermet elektrnisk måler Vand- g lufttemperaturmålinger blev udført med mdstandstermmetrene i 4-leder kbling, mens rumtemperaturer blev udført med følerne i 2-leder kbling på grund af disse føleres høje egenmdstand. Opsamlede data blev en gang pr. døgn transmitteret til en cmputer hs DGC fr bearbejdning g returnering til præsentatin hs beberne via de pstillede cmputere. Måleudstyret blev installeret i et garderbeskab i stue-etagen i entreen i husene nr. 140 g 141. Data fra hus nr. 142 blev psamlet på udstyret i hus nr På grund af den afsatte elektriske effekt i måleudstyret blev garderbeskabet ventileret med udeluft med en termstatstyret ventilatr, da varmen fra udstyret ellers kunne påvirke pvarmningen af husene væsentligt. Elfrbruget til måleudstyret har således udgjrt 30-35% af det samlede pvarmningsbehv i huse på årsbasis, men det har altså ikke fået lv at indgå i husenes pvarmning. Hus nr. 140 Hus nr. 141 El-frbrug til måleudstyr 2276 kwh 1790 kwh Frbrug til pvarmning 8051 kwh 5535 kwh

12 Udførte målinger 10 7 Udførte målinger I den følgende tabel er angivet, hvad der er målt i de tre huse, g tabellen angiver ligeledes, hvr mange sekunder, der var mellem hver måling af den pågældende parameter. Målinger i EliGas-Teknlgihuse Opsamlingsfrekvens: Hus nr Vandfrbrug i huset Kldtvandsfrbrug - tilet vaskemaskine pvaskemaskine 5 5 Samlet varmtvandsfrbrug - vaskemaskine 5 - pvaskemaskine 5 5 Vandflw - radiatranlæg ventilatinsanlæg 5 Kldtvandstemperatur Varmtvandstemperatur G a stem peratu r Røgtemperatur efter kedel Fremløbstemperatur fra kedel Returtemperatur til kedel Fremløbstemperatur til ventilatinsanlæg 10 Returtemperatur fra ventilatinsanlæg 10 Lufttemperatur - ude 10 - efter vandflade 10 - efter el-flade 10 Lufttemperatur fra hus 10 Lufttemperatur efter krydsvarmeveksler (afkast) Lufttemperatur - stue køkken badeværelse gang værelse værelse sveværelse 60 60

13 Udførte målinger 11 Målinger i EliGas-Teknlgihuse Opsamlingsfrekvens Luftkvalitet 60 Luftfugtighed - badeværelse gang 60 - sveværelse Hus nr Gasfrbrug - kedel tørretumbler 60 - kmfur 60 - grill Elfrbrug, samlet Elfrbrug 60 - måleudstyr vaskemaskine pvaskemaskine kmfur tørretumbler køl/frys emhætte ventilatin 60 - lys 1 incl. kedel lys el-varme 60 - vandvarmer 60 Hvr målinger er sket hyppigere end hvert 60. sekund, er målingerne registreret sm løbende gennemsnit ver 60 sekunder, sm derefter lagres fr hver 60 sekunder. Visse målinger udføres sm registrering af pulstal Det gælder samlet vandfrbrug i huset, gasfrbrug g elfrbrug. Disse pulstællinger sker løbende, g tællerne aflæses fr hvert 60. sekund fr lagring i datafilen. På denne måde indehlder de indsamlede data 1440 linier pr. døgn med 59 værdier fra hus nr. 140 g 41 værdier fra hus nr. 141 g 142, svarende til enkeltværdier pr. døgn g 53 mill. værdier pr. år.

14 Udførte målinger Målinger på centralvarmekedler Efter ngle frsøg i labratriet blev psamlingsfrekvensen øget fr vandtemperaturer ved centralvarmekedlen fra måling hvert 10. sekund til måling hvert 5. sekund. Hyppigere måling var ikke mulig med det valgte målekanal-antal g øvrige målefrekvens. Det måletekniske prblem er illustreret i følgende figur, sm viser fremløbs- g returtemperatur ved kedlen, når den afgivne effekt er ca. 1,5 kw. Det ses, at brænderens driftstid er 25 sekunder ud af en driftscyklus på 205 sekunder r r---r ! ;! l s T... -f-...-f" ; 1! i... t-- r... f......; f FREMLØB ' 0:: 45 :J 0:: 40 w {.... i. ; l!! l l l l. - f - i! '!" -.. t- - t...! i i r...,... r.....!...; ! i! r...; r-r r-r DRIFTSTID (sec) Fig. 7.1 Temperatulfrløb mkring kedel under en driftsperide. Afhængigt af tiden mellem hver måling vil man få den i figur 7.2 viste sammenhæng mellem virkningsgraden beregnet efter måling hvert sekund g virkningsgraden ved den aktuelle målings hyppighed. Det ses klart, at 5 sekunders interval er det maksimalt tilladelige fr pnåelse af krrekt bestemmelse af nyttevirkningen ved denne driftsfrm.

15 Udførte målinger 13 i : -:: :1::: :3 =: : 1 -: I = :J::::: : l i l i l 70 r-.l.... -j t l - 60 r- - i...)... j j ' l!!! z jl... i f_,... t.:...,... tii 40...,...! " '""'...,......, z j l i i l : : :.: : : :::r :,:. ::= r: :::, :: : :. 1 0 j... j'...,... j... l" ;-r-i r+r+l+;,_r+' r TID MELLEM MALINGER (sec) Fig. 7.2 Beregnet nyttevirkning smfunktin af hyppighed afmtlling. En væsentlig betingelse fr krrekt måling af centralvarmekedlernes afgivne effekt er bestemmelse af differenstemperaturen ver kedlen. Et eksempel på målt differenstemperatur er vist i følgende figur nr Heri indikerer hver spids en driftsperide fr kedlen.

16 Udførte målinger 14 HUS nr. 140 Dat: i () 20 + l -+ : ) + 1 f l ; + + i ffi < ,..., ; , l c.. :E i......,..... w til 12 z ,..., liH w tt 8 6 _j w 4 ;t-... J-t+lil lt w 2 ""'"t-.l&f TID [klkken] Fig. 7.3 Eksempel på målt temperaturdifferens ver centralvarmekedel. Fr at vurdere målingerne af vandtemperaturerne er fkuseret på en peride fra kl. 00 til kl. 04 i venfr viste februar-døgn. Ud fra viden m, at tilstrækkelig lang driftsperide fr cirkulatinspumpen, efter sidste drifts peride fr kedlen, vil medføre, at frem- g returtemperaturen mkring kedlen bliver ens, kan temperaturmålingens rigtighed vurderes. Sm det ses af figur 7.4, stabiliserer kedeldifferens-temperaturen sig på + 0,04 C. Denne målefejl vil resultere i en fejl på bestemmelse af kedlens afgivne effekt på + 0,5%. Målefejlen er kntrlleret igen fr målinger i juni 1993 med det i figur nr. 7.5 viste resultat.

17 Udførte målinger 15 HUS nr.140 Dat: TID [klkken] Fig. 7.4 Målt temperaturdifferens ver centralvannekedel når brænderen er stppet. HUS nr. 140 Dat: r n mr :::r :::::::::F::::::r ::: :::.::::: :::r ::: :r : : : : : : :: r ::::::!... - l... ) r f f t [ ; } u...) e u, " 1, L 1 - ; l... :. _... L... J i ;-:;::;:: T: _J::i -:::8.: I:: J f! lt: i" -r.., - r l g. ::r:: =; F- F -l -:li =:: r::=:1 :: = g: :: :::r::::: :: :r:::::: ::c:: :r:::: :::c: :::r:::::::::::c:::: t::: : : :: ::r :: : l :: ::::r : : :: ::::: g:i : : :::::l :: :::::?: ::: : :=:c:::::: T:: : :;:::: : _ : :I::::::::: : ::::: : :. :: :J :: : ::::::! :::::::::L=::::...!...!- t : )... j.....[ TID [klkken] Fig. 7.5 Målt temperaturdifferens ver centralvarmekedel når brænderen er stppet.

18 Udførte målinger 16 Dette bekræfter, at fejlen på differenstemperaturmålingen er i størrelsesrdenen +0,03 til 0,04 c ved kedlen i hus nr En tilsvarende undersøgelse er udført i hus nr. 141, g resultatet heraf ses i figur nr Det fremgår af denne figur, at udligning sker ved en differenstemperaturmåling lidt under 0 C. 10 C3' e.. 8 0:: :::l 0:: w 6 a.. :E w 1- (/) 4 z w 0:: w u. u. 2..!J w w !..... i r" l - l 1 'l l HUS nr.141 Dat: ! i ',... ;... :......! l ' l l!f TID [klkken] ' Fig Målt differenstemperatur ver centralvarmekedel. Af figur 7. 7 ses, at målefejlen er +0, 14 c, hvilket giver en beregning af den afgivne effekt fr kedlen ca. 2% fr lavt.

19 Udførte målinger 17 HUS nr. 141 Dat: r.[t l + i I II H ++H !I t H I + H i l ll... ;... j...; j.....;. j. :: J... f.. - f......)j... J..J.HI fl...,... lj... f +l I.. H... J...!... J.. J.i.. J......j..!.. J...!f... J..... ij-.. +! J... H I II..-a --I +H... f fl... l... l f.... t ++ w H I... I -.. H..,.....;.. t...j>...,... >I t l +H.... ii HI... t ++ "'"i!" +... H... t++ IIIIII w.1 + I.. + :H a,....,_.., J ! f i. Ima -H-+H--1-+1,-t-H-iH :t+HI ll+f!h "lt.:jjdl;j::jdl ld.jiq\:,.f\p':d l.;:-.:;:: ;;,'l. I III WlU : ; r...,..., ,......!..., ,......; : j ::t:::""'"f""""" : ,...,,..., ,..... ',... f..... f "...,...,... t..,.._.. t " 1\.J\;;: :... ' ; ;... ::::[::::: ::: r -...,..., ! :_ i l-... 1_ _ t... :--+- ""'( -t---f " --;--"--"1-+-i TID [klkken] Fig Målt temperaturdifferens ver centralvarmekedel når brænderen er stppet. Det virkelige temperaturfrløb fremgår af figur nr fr periden kl , den , hvr afstanden mellem hvert nummererede mærke på X-aksen er 12 minutter. I den betragtede peride har kedlen været i drift 15 gange, g i det pågældende døgn 92 gange med en samlet driftstid på 128 minutter eller i gennemsnit 80 sekunders drift pr. start. Den gennemsnitlige kedelbelastning har i betragtede døgn været 0,3 kw. I perider har der været prblemer med Danfss-styringen fr kedlerne, g sm eksempel ses i figur nr driftsfrløbet fr kedlen i hus nr. 140.

20 Udførte målinger ::: ::> <56 0::: 55 :E 54 l...j U.l 053 U.l :.::: = 1=-i:: :! HUS nr. 141 Dat: :r. r :-r:: f:t:j :. i!! i! :. - f f:f:_f :!:r_ :r -r TID [klkken] Fig. 7.8 Temperaturmålinger mkring centralvarmekedel ver en 2- timers peride. HUS nr. 140 Dat: TID [klkken] Fig. 7.9 Kedeldifferenstemperatur målt i peride medfunktinsfejl på kedelstyring. En nærmere undersøgelse af de reelle temperaturer g vandflwet

21 Udførte målinger 19 gennem kedlen findes i de 3 følgende figurer. Figur nr viser, at kedlen i periden fra kl til kl kører med et vandflw på ca. 350 l/h en returvandstemperatur på C g en fremløbstemperatur på C. Under denne driftsfrm er kndensatin selvfølgelig udelukket, g kedlen kører på kedlens max. temperaturtermstat frem fr Danfss-styringen. 80 HUS nr. 140 Dat: :: 50 :: 40 :i! w 30 w fa2 10 : ;. t -... i ; :..... :......! r l i l! l l l i ' l...j t --.j...,... j... j..... ' l ' ' ' l l -l l i l l i 400 Li l ' l!,-! l!...j - -L..!... i t l L..._... l l. l : l : '! - :,::r::-, r::, : -.:r, r:,, r::r,:::r :.... j... i. +-r--+-+-r+-+-r--+-+-r TID [klkken],... FLOW -RETUR - FREM l Fig Målinger på centralvarmekedel ver en 2-tim.ers peride. I periden fra kl til frtsætter kedlen at regulere på kedlens max. temperaturtermstat, g returvandstemperaturen kan ikke længere følge variatinerne i fremløbstemperaturen (se fig. nr. 7.11). Sm det fremgår af figur nr. 7.9, begynder reguleringen at arbejde helt anderledes efter kl , g i figur nr ses, at antallet af starter pr. time nu er nede på ca. 2 md tidligere på dagen 20 starter pr. time. Vandtemperaturerne mkring kedlen er nu helt nrmalt varierende fra C (fremløb) g C (retur), g kedlen vil således køre kndenserende sm frventet.

22 Udførte målinger 20 HUS nr. 140 Dat: TID [klkken],... FLOW - RETUR - FREM J Fig Målinger på centralvannekedel ver en 2-timers peride. HUS nr. 140 Dat: :J s s _J 40 u.. _J w w!:i 30 w w :.::: TID [klkken],... FLOW -RETUR - FREM l Fig Målinger på centralvannekedel ver en 2-timers peride. I hus nr. 140 g 141 har cirkulatinspumpen i kedlen været i knstant drift døgnet rundt g året rundt.

23 Udførte mlinger 21 I hus nr. 142 har cirkulatinspumpen i smmerperiden været i drift sm det fremgår af figur nr. 7.13, hvri vandflwets variatin viser cirkulatinspumpens 6 driftsperider i det betragtede døgn. HUS nr. 142 Dat: TID [klkken) 1- Frem - Retur... Flw ) s : 1000 g 900 LL Fig Målinger på centralvannekedel ver en peride på et døgn. Det ses, at pumpen kun har kørt, når brænderen har været i drift, med et ganske krtvarigt efterløb, sm det bedst ses af figur nr Denne driftsfrm gør det umuligt at pnå en kntrl af termfølemes retvisning ved måling af temperaturstigningen ver kedlen, frdi der aldrig pstår en situatin, hvr kedlen har været stppet så længe med pumpen kørende, at en temperaturudligning sker. På grundlag af målingerne i husene nr. 140 g 141 anses det dg fr sandsynligt, at fejlen på differenstemperaturbestemmelsen i hus nr. 142 gså er indenfr +O,l5 C, svarende til en usikkerhed på bestemmelsen af den afgivne effekt på mkring + 2%. Denne værdi er dermed gså usikkerheden på bestemmelse af kedlernes nyttevirkning. I figur nr er angivet den dagligt beregnede nyttevirkning fr kedlen i hus nr. 140 sm funktin af den til kedlen tilførte energi-

24 Udførte målinger 22 mængde i døgnet. Der er en klar tendens til stigende nyttevirkning ved stigende kedelydelse fra ca. 60% ved 10 kwh/døgn til ca. 80% ved 30 kwh/døgn g ca. 87% ved 70 kwh/døgn. HUS nr. 142 Dat: TID [klkken] j- Frem - Retur... Flw l Fig Målinger på centralvarmekedel ver en 2-timers peride med t driftsperider Cl 70 z 60 0::: 5 50 w l- 40 z HUS nr.140 NYTTEVIRKNING TILFØRT TOT AL T [kwh/døgn] Fig Nyttevirkning fr centralvarmekedel målt i 1993.

25 Udførte målinger 23 I figur nr findes de tilsvarende beregnede nyttevirkninger fr kedlen i hus nr Hvert punkt i diagrammet angiver middelværdien fr et døgn i det betragtede år. HUS nr. 141 NYTTEVIRKNING l l. ' : : ' : /P..._.L.._.r..J... = - l i.... L L L..... J , -. ' l i l C' ;.!. f! i :! i e w,; :... t... r ,... l.. - l j l l i -BO..; : l 1 1, l ø 70 z w > t- 40 l;: z : r... --r... r r.. t -- r r i,. l ; ; i i '. l l. l l O BO 90 TILFØRT TOTAL T [kwh/døgn] Fig Nyttevirkning fr centralvannekedel målt i Det ses heraf, at nyttevirkningen er klart højere fr denne kedel, nemlig ca. 78% ved 10 kwh/døgn, ca. 92% ved 30 kwh/døgn g mlaing 100% ved 70 kwh/døgn. Endelig findes i figur nr resultatet af de daglige målinger i hus nr Denne kedel har klart den laveste nyttevirkning af de tre kedler, nemlig ca. 55% ved 10 kwh/døgn g ca. 72% ved 30 kwh/døgn. Sammenfattende er fundet følgende sammenhæng mellem tilført energi til kedlerne g den beregnede nyttevirkning:

26 Udførte målinger 24 HUS nr. 142 NYTTEVIRKNING [ l } -., l i i j j l ; : 90 - i : t - --t : _ i l -!! f! 70 : r.;øf=:i =: rr==f = z s :.! 0:: ( \;: z i r i l l : ' r r r r r r-+--r-+-,_ TILFØRT TOTAL T [kwh/døgn] Fig Nyttevirkning fr centralvarmekedel målt i Nyttevirkning Tilført Kedel Kedel Kedel kwh/døgn % 78% 55% 20 72% 87% 68% 30 80% 92% 72% 40 82% 95% 75% 50 85% 97% 78% 60 86% 100% % - - Da kedlerne i hus nr. 140 g 141 er af samme fabrikat g type skulle man umiddelbart frvente samme måleresultater, men der er en naturlig frklaring på den fundne frskel. I figur nr er vist nyttevirkningen fr kedlen i hus nr. 140 sm funktin af den andel af anlæggets energiafgivelse, sm sker via

27 Udførte målinger 25 varmtvandsbehlderen til varmt vand g til pvarmning af luften i ventilatinsanlægget. HUS nr. 140 Frbrugsfrdeling g nyttevirkning ,---, , l 1 l l l! i i j 1 : -: i - :t:; J :t: t -t! =l =!., : - l i l l _, BO...!!... f; ;.., i ! ;.; f.. t L i!ri" T l : - t : l C!) 70 + OO O OOOF O ">..-. n OO... i -= i :l.:_.:.:!.. f t T T l r - : T.. 1 : --...r i i i i 1 r,. :.. y : ': : 60 s r r - r - ;! - r- r- - r ;,; r - + :.. l j ' 1 : ' l ' 1..., l j i t r --:::;: +=- :! :: i : l: r::::-:r : : r=r = UDNYTTET VIA VARMTVANDSBEHOLDER [%] Fig Nyttevirkning på kedel sm funktin af energiudtag fra varmtvandsbehlder. Det fremgår heraf, at en stigende andel, udnyttet via varmtvandsbehlderen, fører til faldende nyttevirkning. Det skyldes, at varmeafgivelse til varmtvandsbehlderen sker ved højere kedelvandstemperatur fr at kunne pvarme vandet i behlderen til C. V ed at sammenhlde energi tilført kedlen g frbruget til varmt vand i hus nr. 141 i smmermånederne, kan man få et mål fr energifrbruget til at hlde anlægget i gang g varmtvandsbehlderen på temperaturen. I figur nr er vist målingerne fr alle dage i juni 1993.

28 Udførte målinger 26 HUS nr. 141 Dat: juni i -,! t j i l l i ;, ! l ;! ' l l l,. 7 - i -- i- L - '... L.....i...i... L. i l!! l ' i :c i '! l! CJ3 :J Il: 2 u. i l / ; i ; l l f i l r+-+-r--+-+-r,_ TILFØRT MED GAS [kwh] Fig Frhld mellem energifrbrug i kedel g frbrug til varmt vand. De tilsvarende resultater fr juni,juli g august 1993 ses i figur nr Det gælder således, at pvarmning af anlægget, uden at der udnyttes energi, kræver ca. 2 kwh pr. døgn, svarende til mkring 0,2 m 3 naturgas pr. døgn, hvilket aflæses på kurvebladet hvr frbruget til varmt vand er O kwh. I hus nr. 142 er valgt at måle den nyttiggjrte energi på kedlens afgangsledninger, fr at inkludere både energimængden til varmeanlægget g energimængden tilført varmtvandsbehlderen. Dette er gjrt fr at reducere antallet af målepunkter i dette hus.

29 Udførte målinger 27 B 7 6 :z 5 1- ::!4 0: < > el3 :J 0: 2 u. HUS nr. 141 Dat: juni - august J......!... l... l J...I... L L..!... J.....I... J... L... J... L...J... L j : :r ::::::r :: ::.! l i l j f! i f ' i 1 ;.r!! 1, : : l T ; ;. : j rr=:rl:r: - :;r:1 J FT l l : : : i l ' r r ;J,... ::::1,: :::: : : J_.: : :_: :::::: :::::l_i:,: :::: :::: _l.::::: :::: ::r:::::::::: r r i, ;!, ; r t ;;--r - -- t t i j y j" j r TILFØRT MED GAS [kwh] Fig Frhld mellem energifrbrug i kedel g frbrug til varmt vand. 7 :3's Ul 5 u.4 Ul 3 Ul z 2 a!tt1 HUS nr.142 Dat: juni- august a =-_, l i. l ;. l l! l 1 :! ; ; j : :i=t L t J::::t:l.! t t l k" l l l i i l l l! l ; ;;-/.r r - -- r r r , r r r r TILFØRT MED GAS [kwh] Fig Frhld mellem tilføn g afgiven effektfr centralvarme/ædel.

30 Udførte målinger 28 Desværre betyder det gså, at varmetabet fra varmtvandsbehlderen bliver målt sm nyttiggjrt energi. Fra labratrieafprøvningen af kedel g varmtvandsbehlderen, sm er anvendt i hus nr. 142 vides, at varmhldeise af anlægget kræver ca. 2,9 kwh pr. døgn. Ved en varmtvandstemperatur, sm den aktuelle i hus nr. 142, på 55 C kan frventes et tab til varmhldeise af kedel g vandbehlder på ca. 2 kwh/døgn. Sm det fremgår af figur nr er varmetabet fra kedlen ca. 0,5 kwh/døgn, når energiudnyttelsen er O kwh, g varmetabet fra varmtvandsbehlderen følgelig 1,5 kwh/døgn. Hvis den umiddelbart beregnede nyttevirkning i hus nr. 142 krrigeres fr dette uudnyttede energitab fra varmtvandsbehlderen, fås et frløb af nyttevirkningen sm vist i figur nr Det fremgår heraf, at specielt smmernyttevirkningsgraden påvirkes kraftigt i nedadgående retning på grund af den reelt meget lave udnyttede energimængde. Resultaterne fra januar g februar måned 1993 er fejlagtige på grund af fejlmåling af fremløbstemperaturen fra kedlen frårsaget af dårlig kntakt mellem termføleren g rørvæggen. HUS nr. 142 Nyttevirkning fr kedel C> 70 z 60 er: >= z ';{\: j l j l... -,:.;Y...,_ w = t ;:.._.., v :y,,.._,,;-. i,. c Ål \;.l;,,}.";/.\t!i\' ir "'"'" r-.af\ nslal 1! l "'A!MJ rr l i l! 'V 1'\ i... il l ;... :r: : ',... : l l... f... i... l '...,... JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC... MANEDER 11993,... Ukrr. - Krr. fr resttab l Fig Variatin på centralvarmekedlens nyttevirkning gennem 1993.

31 Udførte målinger 29 Midt i februar måned blev termefølere anbragt direkte i vandstrømmen, hvrved kntaktfejl blev elimineret. Efter krrektinen af den udnyttede effekt i hus nr. 142 fås følgende beregnede nyttevirkninger fr de tre undersøgte huse: Nyttevirkning efter sum afgivet ver sum tilført 1993 eta 140 eta 141 eta 142 jan fe b r marts april maj juni 63.5) 63.3) 54.2) juli 64.4) ) ) 50.9 au g 63.1) 68.0) 49.3) se p t k t nv dec Året Det ses heraf, at smmernyttevirkningen er næsten ens i husene nr. 140 g 141, når al udnyttelse sker via varmtvandsbehlderen i begge huse. Det ses gså, at årsnyttevirkningen er lavere i hus 140 end i hus 141, hvilket skyldes det tidligere mtalte større energifrbrug via varmtvandsbehlderen i hus 140 til pvarmning af ventilatinsluft samt varmt vand til vaskemaskine g pvaskemaskine i perider. Frløbet af kedelanlæggenes nyttevirkning er vist grafisk i figur nr

32 Udførte mlinger HUS nr. 140, 141 g 142 NYTTEVIRKNING FOR KEDLER Cl z z a: 5 UJ 1- l;: z 90 BO jan feb mar apr maj jun jul aug sep kt nv dec ARET 1993 Fig Nyttevirkning fr centralvannekedler i Da der i januar g februar måned har været prblemer med vandtemperaturmålingerne mkring kedlen, bør der ses brt fra resultaterne af målingerne i disse måneder fr hus nr. 140 g nr Der har ikke kunnet knstateres tilsvarende fejlmåling i hus nr. 141, hvrfr måleresultaterne er bibehldt gså i figur nr

33 Udførte målinger HUS nr. 140, 141 g 142 NYttEVIRKNING FOR KEDLER (!) z z 90 s jan feb mar apr maj jun jul aug sep kt nv dec ARET1993 Fig Nyttevirkning efter krrektinfr fejlmåling i hus 140 g 142 i januar g februar.

34 Udførte målinger Målinger på vaskemaskiner Sm eksempel på målinger på vaskemaskinerne findes i figur nr et eksempel på måling på vaskemaskinen i hus nr. 140 med vaskemaskinen tilsluttet både varmt g kldt vand. VASKEMASKINE HUS , c _.... (!) ::l :: fz _ MINUTIER l W 14.91iter --KV 65.21iter -El kwh l ]: 0.03 '; :l -e 0.02 w Fig Frbrugsmåling på vaskemaskine. Målingerne er udført under en kgevask, hvrunder der først indtages en prtin varmt vand, hvrefter der pvarmes med el i ca. 10 minutter. Efter en vis vaskeperide varmes igen p, før der indtages en smule kldt vand til ludfrtynding. Herefter skylles 3 gange g vaskeprcessen er afsluttet efter ialt l time 50 minutter med et samlet frbrug af: Varmt vand: Kldt vand: Elektricitet: 14,9 liter 65,2 liter 0,923 kwh ialt 80 liter I figur nr findes tilsvarende en vask ved lavere temperatur, men stadig med et vist indtag af varmt vand.

35 Udførte målinger 33 VASKEMASKINE HUS æ c ".. _ """.... C!) :J g; a: 5 f <( > ij \ T# jvfj I :c c; 2 -e 0.02 w MINUTTER 1-- W 8.3 liter... KV 62.71iter - EI:0.435 kwh) Fig Frbrugsmåling på vaskemaskine. Opvarmningen er her væsentligt krtere g sker ad t gange med ca. 22 minutters interval. Også ved denne vask køres med ludfrtynding g 3 gange skylning. Frbruget er: Varmt vand: Kldt vand: Elektricitet: 8,3 liter 62,7liter 0,435 kwh ialt 71 liter I hus nr. 141 er installeret en vaskemaskine, sm alene er tilsluttet kldt vand, g et eksempel på et vaskefrløb er vist i figur nr

36 Udførte målinger '29 8 ø :J 7 c:: CD 6 c:: 5 IL 4 z ::; 3 2 HUS nr.141 VASKEMASKINE r- - t -l l l --! t l l l '" 0.06 l! l l l ' : TID [minutter] 1- KV: 79.7 liter...,.. El: kwh l Fig. nr Frbrugsmåling på vaskemaskine. 'E' 0.04 :.r: ; Det fremgår af denne registrering, at der indtages vand i flere mgange, g der varmes ligeledes p af flere gange. Vaskemaskinen indtager skyllevandet af flere gange. Det samlede frbrug er: Kldt vand Elektricitet 79,7 liter 1,367 kwh Tilsvarende målinger på en lavtemperatur-vask findes i figur nr g Der er her tale m samme type vaskeprces. Det samlede frbrug er: Kldt vand Elektricitet 30,8 g 31,0 liter 0,427 g 0,356 kwh

37 Udførte målinger 35 'i:.e =. (!) :J 0:: m 0:: u. z HUS nr. 141 VASKEMASKINE j_ _ l _ j_- -_.l_- -_ s 1 i - l! : JF t :J : ::: ;:::::: J: :: f! t l!! ; J Oit O O O - -i i u -.j... un... i ft :: :: : :::i : ::::::::::::::::::j:::::::::::::::::: : : j ::: : ::::::::: ::: t: :::::::::::::::: :! : i : ::::: :::::::: r ::r:: : ::::::::::::::::: :r:::: ::::::::::: :::::: :::: ::: r::::::::::::: :: l i. l j j... -J :::::r;, ;;; r ; :_:_;;;1:;,;: : :::::1 : :: :::: : :::::::::::: r: :::::::::::::::: +-L_-+----r TID [minutter] l -- KV: 30.8 liter El: kwh l 0.05 c 0.04 E :c ijj 0.01 Fig Frbrugsmåling på vaskemaskine. 'i? (!) :J 0:: m 0:: u. z , , , HUS nr. 141 VASKEMASKINE l 'l j l i..c 0.02 ijj :: :::r : : t.re. r;:;_:j.:: l : 0.01 i l k n:.. -.,,_...'\.... \.!) -- '"' TID [minutter) l-- KV: 31.0 liter El: kwh l Fig Frbrugsmåling på vaskemaskine.

38 Udførte målinger Målinger af vandflw Specielle frhld gør sig gældende mkring måling af alle vandflw i de tre huse, så snart der er tale m detail-flw. De anvendte flwmålere afgiver et analgt signal mellem 2 g 10 vlt prprtinalt med det øjeblikkelige flw. Datapsamlingsudstyret læser målesignalet med en fast frekvens, sm ved disse målinger er l gang pr. 5 sekunder. Hvis figur nr betragtes ses det, at flwets varighed i frhld til psamlingsfrekvensen har betydning fr resultatet. 10 _,--,-,--,-,,-,--.--,---,-.--,-, l! l i i i l i i ' 2 ' i i c-=j ' t :r : l t r j: j j: r:r ::j :j 0 ---e DATA SAMPLING NUMMER Fig Eksempel på datapsamling ved peridiske frbrug. Både flwsignal l g flwsignal 2 har en varighed på praktisk taget 4 perider fr datasamplingen, men måling l registreres kun ved 3 lgninger (nr. 3, 4 g 5), medens måling 2 registreres ved 5 lgninger (nr. 10, 11, 12, 13 g 14). Der er altså en registreringsfejlmargen på +l lgning, g det uanset varigheden af den enkelte peride med flwsignal. Den relative betydning vil følgelig være størst ved krtvarige flw g mindst ved langvarige flw. I værste fald vil et flw

39 Udførte målinger 37 med krtere varighed end lgningsintervallet kunne undgå registrering, g fejlen dermed være 100%. Et flw vil altid blive registreret af en varighed lig et helt antal lgningsintervaller g det samlede vlumen altså sm middelflwet gange antal lgninger med flwsignal. Betydningen fr målenøjagtigheden på frskellige vandmængder kan illustreres med følgende frbrugseksempler: Frbrug Flw Frbrug Tid l/min liter sek. Kaffebrygning Tilet Håndvask Brusebad Vaskemaskine Opvaskemaskine Sampling frekvens Perideusikkerhed l pr. 5 sek. ± l lgning Opgørelse af måleusikkerhed på de nævnte frbrug: Frbrug: Lgninger min/max Maximal fejl liter Kaffebrygning 2/ /60 = 0,4 Tilet 7/ /60 = 0,8 Håndvask 4/ /60 = 0,4 Brusebad 60/ /60 = 0,8 Vaskemaskine 60/ /60 = 7,5 Opvaskemaskine 12/ /60 = 3,8 I p raksis v1l tenen d s ældent være så str men 1 g halvdelen af vennævnte beregnede værdier. % g ennemsn 1t kun

40 Udførte målinger 38 Eksemplet viser klart, at små frbrug eller et større frbrug bestående af flere små frbrug måles med en vis usikkerhed, sm selvfølgelig udlignes, når tilstrækkeligt mange frbrugsperider summeres. Set ver en måned bliver usikkerheden på det samlede frbrug i måneden således: Frbrug Pr. måned Måleusikkerhed gange % Kaffebrygning 60 5,0 Tilet 720 0,5 Håndvask ,7 Brusebad 150 0,2 Vaskemaskine 50 1,4 Opvaskemaskine 10 6,0 Ved de faktiske målinger i husene har der været en række kntrlmuligheder fr de målte frbrug. Et eksempel er kldtvandsfrbruget til skylning i vaskemaskinen i hus nr Kldtvandsmåleren til detailfrbruget i vaskemaskinen er i serie med husets hvedvandmåler, sm gså aftastes (l impuls pr. liter vand). Hvis der ikke er andre kldtvandsfrbrug i vaskemaskinens skylleperide, skal vandmængden målt med hvedmåleren være lig vandmængden målt med kldtvandsmåleren fr vaskemaskinen. Et eksempel på registreringernes sammenfald er vist i figur nr

41 Udførte målinger 39 VASKEMASKINE HUS c 9.E =. 8 (!) ::::> 7 0:: 6 CO 0:: u.. 5 z :c ;; :l.e 0.02 w _ MINUDE R 1-- KV vaskem liter -- KV ttalt: 61.0 liter f Fig Skyllefrløb fr vaskemaskine. Kldtvandsfrbrug. Det ttale frbrug til skylning er målt til: Kldtvandsmåler på vaskemaskine Hvedvandmåler 60,7 liter 61,0 liter Målingerne kan selvfølgelig gentages fr hver driftsperide fr vaskemaskinen g et andet eksempel ses i figur nr Her er frbrugene målt til: Kldtvandsmåler på vaskemaskine Hvedvandmåler 53,8 liter 56,0 liter En sammenligning af frbrugene minut fr minut i et tilfældigt valgt døgn, er vist i figur nr

42 Udførte målinger c 9 8 ø 7 ::J 0::: ld 6 0::: u. 5 z VASKEMASKINE HUS _ ::j :: : ::: : ::i--::::,::::::::::::: :=( ::::: 0 i :::::::::::: : ::::::::::.::::: : :: ::: ::. :::::::::::::: +--r--* MINUTIER l- KV vaskem liter...,._ KV ttalt: 56.0 liter f e w Fig Skyllefrløb fr vaskemaskine. Kldtvarulsfrbrug c 7!:i 6 < t- 5 t KONTROL AF VANDMALERE HUS 140 '....,... ; ! -. - i +.. [ l... ;.... '''"'"' ' " '' ; ; f """' '" '"' l + "!"..\ f"" :.=::i:::!. r:r;:: I l {!:: l l i l ' l j l ' l l KV VASKEMASKINE [l/min] Fig Måling af kldt vand med vandmålere i serie.

43 Udførte målinger 41 Frbruget målt med hvedvandmåleren kan aldrig være lavere end målingen af kldt vand ved vaskemaskinen, men det kan sagtens være større, når der bruges vand andre steder i huset. Målepunkterne kan derfr ikke reelt ligge under den viste skrå linie, men selvfølgelig gdt på linien, når det er den samme vandmængde, der strømmer igennem begge målere. Sm det ses, er der gd verensstemmelse mellem de t vandmålere, sm er af vidt frskellig type. En tilsvarende undersøgelse er gennemført i hus nr. 141, gså fr vaskemaskinen, med det i figur nr viste resultat. KONTROL AF VANDMALERE HUS nr. 141 l : ' r i l l ' , ,--.--, 11,- -- r- - r ; J --- i...! r : l i ' ; l! '. l l r KV VASKEMASKINE [l/min] Fig Måling af kldt vand med vandmålere i serie. Enkeltmålingerne samler sig mkring den skrå linie med en største afstand under linien på l l/min, hvilket svarer til pløsningen fr hvedvandmålerens aflastning.

44 Udførte målinger 42 I hus nr. 140 er tilsvarende sammenlignet flw-registreringerne på varmtvandsmåleren fr vaskemaskinen med registreringerne fr det samlede varmtvandsfrbrug. Sm det ses af figur nr. 7.35, er der gså her en gd verensstemmelse mellem de t målere. KONTROL AF VANDMALERE HUS , ---.,r---;-. : : :: ::: :: : ::t:: : :r:: ::::t :::: :l:: :::: :t:::j :::::t :::J:: : : ::::::t :: : ::L :: : : J L....:...L... J... l... L ! J....., t...j..-.. j... J...} - r--,...-t--...'... C i 1 : i! : J i 1 I e r t j... i --- r :..... r...,...:... 2:. l l! : f i 1 j i i : : : r r r-,: r J rrrr r. ; '! l i! l l ' ' ; y:;:r:r:; r::tt:e:: W VASKEMASKINE [Umin] Fig Måling af varmt vand til vaskenwski1æ med mdlere i serie.

45 Udførte målinger MAlinger af energiudnyttelse med varmt brugsvand Der har vist sig et prblem ved registreringen af den energimængde, der udnyttes via varmtvandsfrbruget På grund af i perider ret sjældne tapninger af varmt vand, vil vandet i rørene, hvri temperaturfølerne er placeret, i lange stilstandsperider antage mgivelsestemperaturen. Når der derefter tappes varmt vand i en krt peride, vil termfølerne på grund af træghed ikke straks antage den reelle vandtemperatur g energimængden udregnet på basis af vandflwet, tiden g temperaturfrskellen til g fra varmtvandsbehlderen, vil derfr blive frkert. Et eksempel på en registrering af varmtvandstemperaturen efter varmtvandsbehlderen, kldtvandstemperaturen lige før varmtvandsbehlderen samt varmtvandsflwet er vist i figur nr :: 55 :J HUS nr. 141 Dat: ; " 0:: w 45 a.. 40 li> > 15 (!} <=? J ::.::: TID [klkken] 1- VARMT -KOLDT FLOW ii l 300 z :: 150 Fig Målinger mkring varmtvandsbehlder.

46 Udførte målinger 44 Det fremgår klart heraf, at et varmtvandsfrbrug medfører en kraftig ændring i registreringen af vandtemperatureme, imd de reelle temperaturer på både det klde g det varme vand. Hvis man lågger nøjere på periden fra kl til kl fås figur nr HUS nr. 141 Dat: TID [klkken] 1- VARMT - KOLDT FLOW Fig Målinger mkring vanntvandsbehlder. Denne figur viser klart, at den første vandtapning vil blive registreret med fr lav varmtvandstemperatur g fr høj kldtvandstemperatur g temperaturstigningen fra kldt til varmt vand vil således blive målt fr lav. Anden tapning umiddelbart efter vil derimd blive målt krrekt, frdi termføleme nu har fået tid til at pnå den sande temperatur. Målingen ved tapning nr. 3 kl viser igen lidt fr lav differenstemperatur i det minut, hvri flwet er registreret.

47 Udførte målinger 45 Målt: Sand: Fejl: Måling 1: J.t = 22,9 K 33,0K + 30,6% Måling 2: J.t = 32,8 K 33,0K. 0,6% Måling 3: J.t = 27,9 K 33,0 K + 15,5% Denne fejl vil direkte indgå i den beregnede afgivne effekt fra varmtvandsbehlderen. Sm det gså ses af figur nr. 7.36, reduceres fejlen, når varmtvandsfrbruget bliver hyppigere mkring kl , g i praksis er det på dette tidspunkt, det største energiaftag frekmmer. Ved beregning af den afgivne energimængde ved en fast differenstemperatur på 33 K frem fr den målte samtidigt med flwet fås følgende frhld: Målt med faktisk diff. temp. Beregnet ved 33 K diff. tern p. Difference 5,317 kwh 5,397 kwh 1,5% I praksis har dette frhld således marginal betydning fr målingernes resultat.

48 Knklusin 46 8 Knklusin Måleprgrammet i de t eligas-teknlgihuse samt referencehuset blev gennemført i det fra starten planlagte mfang. Under den første peride af målingerne blev knstateret ngle uhensigtsmæssige frhld mkring målefrekvensen i frhld til driftstiden på de installerede centralvarmekedler, dette frhld blev rettet på grundlag af erfaringerne fra første måleperide. I slutningen af januar 1993 blev det erkendt, at der kunne frekmme målefejl fr vandtemperaturer, når termfølerne var placeret uden på rørene, selv m målesteder blev isleret gdt. I februar 1993 blev termfølerne derfr flyttet ind i vandstrømmen g den eventuelle målefejl elimineret. Det prindeligt planlagte styreprgram fr husene blev kun i begrænset mfang sat i funktin, g da kun fr ventilatinsanlægget i hus nr Sm kedelstyring blev valgt Danfss kedelstyringsautmatik type ECL 9250, vejrkmpenseringsanlæg, sm skulle have ptimal mulighed fr styring af varmeanlæggene, da systemet er selvptimerende. De psamlede data fra de tre huse rummer en næsten uendelig infrmatinsmængde m praktiske frbrugsmønstre, g hvedresultaterne af analyserne er mtalt i andre rapprter fra prjektet. En detaljeret gennemgang af alle pnåede måleresultater er i praksis umulig på grund af datamængden, men frmålet med måleprgrammet har kunnet tilfredsstilles med de gennemførte målinger.