Dokumentation af kondenserende kedlers miljømæssige effekt. Projektrapport September 1997

Transkript

1 Dkumentatin af kndenserende kedlers miljømæssige effekt Prjektrapprt September 1997

2 Dkumentatin af kndenserende kedlers miljømæssige effekt Rene Thiemk:e Dansk Gasteknisk Center a/s Hørshlm 1997

3 Titel Rapprt kategri Frfatter Datfr udgivelse Cpyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Dkumentatin af kndenserende kedlers miljømæssige effekt Prjektrapprt Rene Thjcmke September 1997 Dansk Gasteknisk Center a/s Dkumentatin af kndenserende kedlers miljømæssige effekt Fr ydelser t;tf enhver cm udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henlwld til "Almindelige bestemmelser fr teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)", sm i øvrigt anses fr vedtaget fr pgaven. at erstatningsansvaretfr fejl, frsømmelser eller skader ver fr rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl ellerfrsømmelse g altid begrænses tillod% af det vederlag, sm DGC har mdtagetfr den pågældende ydelse. Rekvirent m hlder DGC skadesløsfr alle tab, udgifter g erstatningskrav, der måtte verstige DGC's hæftelse. ctt DGC skal- uden begrænsning- m levere egne ydelser i frbindelse medfejl g frsømmelser i DGC's materiale. Juli 1992

4 Dkumentatin af kndenserende kedlers miljømæssige effekt Dansk Gasteknisk Center a/s har fr Energistyrelsen g gasselskabernes Fagudvalg l udarbejdet en rapprt vedrørende kndenserende kedlers miljømæssige effekt. I Rapprten sammenhldes kndenserende g traditinelle gaskedlers egenskaber med hensyn til: Installatin g pbygning Samspil med varmeanlæg Energifrbrug g miljøbelastning Frfatter: Udgivelse: Cpyright: ISBN: Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Dansk Gasteknisk Center a/s

5 DG C-rapprt 1 Indhldsfrtegnelse Side J Frrd Resume, knklusin g det videre frløb Resume Knklusin Det videre frløb Kedelpbygning g virkemåde Installatin Varmeanlægget LO 5.1 Samspil mellem gas g varmeanlæg Energi g miljø Gasafprøvninger, DGC Field tests J Statistikker fra gasselskaberne Referenceliste Bilag Bilag A: Beregning af miljøbelastningen fra frskel lige gasanlæg (tabeller) Dkument. af kndens. kedl.ers miljømæssige effekt h:\716\57\ny rap kedlers miljeff.dc September 1997

6 DGC-ntat 2 1 Frrd Kndenserende gaskedler har gennem flere år udgjrt en mindre andel af gasinstallatinerne i Danmark. De første kndenserende kedler på markedet var behæftet med en række "børnesygdmme", der påvirkede driften g bevirkede, at løftet m energibesparelser ikke blev indfriet. Erfaringer fra de første kedler er blevet udnyttet til at udvikle de kndenserende kedler, der i dag lver gdt fr driftsstabiliteten. Desuden er der med frbedringerne lagt p tillavere energifrbrug, g dermed en reduktin af miljøbelastningen. Tiden er nu mden til at klarlægge, hvilke frbedringer den nye generatin af kndenserende kedler reelt kan medføre. Det er målet med nærværende rapprt at sikre et teknisk fundament fr en knstruktiv dialg mellem Energistyrelsen, leverandørerne g gasselskaberne m rammerne fr kndenserende kedler på det danske marked. Naturgasselskabernes fagudvalg l (FAU l) vil med deres deltagelse i prjektet sikre, at dette fundament er til stede. Følgende arbejdsgruppe har deltaget med infrmatiner g ideer ved udarbejdelsen af rapprten: Viessmann A/S Miltn Andersen A/S Gastech-Energi A/S Vaillant A/S EWFE Seandinavia ApS HNG 1-S Energistyrelsen FAU l Dansk Gasteknisk Center a/s September 1997 ReneThiemke R~~ Prjektingeniør Afd. fr Gasanvendelse

7 DGC-ntat 3 2 Resume, knklusin g det videre frløb 2.1 Resume Et teknisk billede af de kndenserende gaskedlers egenskaber kan pdeles i pbygning, installatinsfrhld, samspil mellem g varmeanlæg samt vurdering af de energi- g miljømæssige knsekvenser ved driften. I denne rapprt er den kndenserende s egenskaber derfr sammenhldt med traditinelle kedler med hensyn til: Installatin g pbygning Samspil med varmeanlæg Energifrbrug g miljøbelastning 2.2 Knklusin Resultaterne af arbejdet har givet anledning til følgende knklusiner: Installatinsfrhld g pbygning Frskellen i pbygning af en kndenserende g en traditinel er, at varmeveksleren i en kndenserende er større g skal være udført i krrsinsbestandigt materiale. Installatinsmæssigt ligger frskellen i, at kndensatet fra en kndenserende skalledes til klak, hvilket naturligvis ikke er tilfældet fr en traditinel. Samspil mellem g varmeanlæg Optimalt samspil mellem g varmeanlæg pnås ved krrekt indregulering af, varmeanlæg g styringsmekanismer. Dette gælder såvel fr kndenserende sm fr traditinelle gaskedler. Hvrdan krrekt indregulering specielt af kndenserende bør fretages, vil delvist blive belyst i den igangværende field test, der udføres af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC). Skal samspillet danne grundlag fr valg af den rigtige gas, er der behv fr yderligere undersøgelser af:

8 DG C-ntat 4 Optimal indregulering af /varmeanlæg. I førnævnte field test freslås det, at anlæggene prvkeres, fr derved at give et fingerpeg m hvr str indflydelse krrekt indregulering af g varmeanlæg har på årsnyttevirkningen g dermed energifrbruget. Optimering af varmeanlægget. Frasrtering af uegnede anlæg. Herunder en undersøgelse af det reelle marked fr kndenserende kedler i Danmark. I det øjeblik varmeanlæggets indflydelse er bestemt, bør det undersøges, hvr mange anlæg der egner sig til samspillet med en kndenserende. Y deriigere field tests. Evt. hvr flere frskellige kndenserende gaskedler på skift installeres på samme varmeanlæg fr herved at undersøge samspil mellem g varmeanlæg. Energi g miljø Indtil videre viser field testen, at de kndenserende kedler ligger med virkningsgrader på ca %. Det kan derfr antages, at kndenserende kedler i praksis ligger med en gennemsnitlig årsnyttevirkning på 96%. I alle de field tests, sm tidligere er blevet udført af DGC, har resultaterne vist, at kndenserende kedler har bedre årsnyttevirkninger end traditinelle kedler, hvrved naturgassen udnyttes mere ptimalt. Samme tendens ses i de tests, der er blevet udført på DGC's labratrium. Der er dg enkelte af de traditinelle kedler med højeste årsnyttevirkninger, der kan måle sig med de kndenserende kedler, der har de ringeste årsnyttevirkninger. Ved en gennemsnitsbetragtning viser beregninger en årlig reduktin af naturgasfrbruget på 99m 3 pr kwh varmebehv ved at anvende en kndenserende frem fr en traditinel. Besparelsen svarer til en reduktin af C0 2 -udslippet på 216 kg/år. Årsnyttevirkningen er sat til hhv. 96% fr kndenserende kedler g 87% fr traditinelle kedler. Krnbiløsninger med slvarme g en traditinel gas, hvr varmtvandsbehvet årligt suppleres med 1800 kwh slenergi, vil i en vis udstrækning give større C0 2 -reduktin end kndenserende kedler, set i fr-

9 DG C-ntat 5 hld til traditinelle kedler. Helt ned til årlige varmebehv på kwh vil kndenserende kedler kunne give den største miljømæssige frbedring. 2.3 Det videre frløb Den færdige rapprt distribueres til Energistyrelsen, F AU l g de leverandører g samarbejdspartnere, der har været tilknyttet prjektet. Det er herefter hensigten, at de frskellige parter i branchen skal indgå i en dialg m, hvilken fremtid de kndenserende kedler i Danmark bør have. Det bør ligeledes være målet med denne dialg at fastlægge det nødvendige mfang af yderligere undersøgelser. Flere undersøgelser kan danne et nuanceret billede af muligheden fr, ved anvendelse af kndenserende kedler, at reducere C0 2 -belastningen.

10 DGC-ntat 6 3 Kedelpbygning g virkemåde Hvis en kndenserende gas skal vurderes mht. installatin g drift, er det vigtigt at frstå dens pbygning g virkemåde. Dette skitseres i følgende afsnit. På Figur l vises principskitser af pbygning af kndenserende kedler. Den første generatin af kndenserende kedler blev udviklet med separat varmeveksler til kndensering. Kedler af denne type findes stadig, men nyere kedler er sm ftest kun udstyret med en enkelt varmeveksler. Fluegases + Air Flue gases + + Gas + Cndensale + Relum.. Cndensale +Retum Figur l. Kndenserende gaskede l, principskitse af brænder-lvarmeveksersektin refill Frbrændingsluft g gas føres til brænderen. Varmen fra frbrændingen verføres fra røggassen via en varmeveksler til vandet i frernløbsledningen. Den kølige røggas passerer herefter den afkølede returledning fra varmeanlægget, hvr den yderligere afkøles. Idet røggastemperaturen sænkes til under dugpunktstemperaturen (Figur 2), kndenserer røggassen på returledningens hedeflader, hvrved varmeverførslen til returvandet øges. 45~----~--~~--~----~----~----~ 1 1,1 1,2 1, ,5 1, ,6 1, ,1 2,2 Luftverskudstal Figur 2. Røggasdugpunkt vedfrskellige luftverskudstal

11 DG C-ntat 7 Kndensatet drypper fra hedefladerne g løber til kndensatafløbet Røggassen, der nu er maksimalt udnyttet, føres via aftrækket til det fri. Frskellen mellem pbygningen af en kndenserende g en traditinel er primært varmeveksleren. I en kndenserende er varmeveksleren større, idet der skal udveksles varme dels ved den høje røggastemperatur ved fremløbet g dels ved den lave røggastemperatur ved returledningen, hvr røggassen kndenserer. På grund af kndensatets krrsive egenskaber er det et krav, at varmeveksleren skal være udført i et rustfast materiale. Ngle kedler er pbygget, så kndensvandet afvasker varmevekslerens verflader, hvrved krrsin undgås. I mdsætning til kndenserende gaskedler udnytter knventinelle kedler ikke kndensatinsvarmen, der frigøres ved kndensering. Derfr beregnes nyttevirkningsgraden fr traditinelle kedler ud fra naturgassens varmeindhld, hvilket svarer til den nedre brændværdi (Hn). Fr at kunne sammenligne kndenserende kedler med traditinelle kedler beregnes nyttevirkningsgraden fr kndenserende kedler ligeledes ud fra Hn. Da den kndenserende teknik udnytter varmeindhld g frdampningsvarme, sm tilsammen udgør naturgassens øvre brændværdi (Hø). kan der pstå situatiner, hvr nyttevirkningsgraden fr den kndenserende verstiger 100%. Det vil blt svare til, at kedlen udnytter kndensatinsvarmen. På Figur 3 skitseres dette princip. Udnyttet energi> 100% Frdampningsvarmetab Røggas g strålevarmetab Figur 3. Skema ver varmestrømmen

12 DGC-ntat 8 4 Installatin Ved installatin af en kndenserende gælder det samme sæt regler sm fr en traditinel. Begge er de mfattet af gasreglementets afsnit A (ref./2/). Dette indebærer, at apparaterne skal være CE-mærket, g at alle delkmpnenter så sm rør, målere g ventiler skal være gdkendt til gasanvendelse. Aftrækket skal være gdkendt sammen med gaskedlen. På Figur 4 ses en illustratin af en typisk gasinstallatin. 1. Gasmåler 2. Brænder 3. Gas 4. Aftræk 5. Afløb 6. Varmeanlæg 7. Regulatr 8. Udetemperaturføler 9. Reguleringsventil 1 O. Fremløbsføler 11. Returløb 12. Varmeveksler Figur 4. Principtegning af gasinstallatin Kravene til gastilslutning, gasmåler g pstillingsrum er de samme, uanset m kedlen er kndenserende eller ej. Det samme gælder fr aftrækket. Udfrmningen af aftrækket kan enten være splitaftræk, vandret balanceret eller ldret balanceret (sidstnævnte er vist på Figur 4). I frbindelse med installatin af kndenserende kedler anbefales det på baggrund af driftserfaringer fra bl.a. HNG, at aftrækket bør udføres sm ldret balanceret. Traditinelle kedler kan installeres med vandret aftræk, under hensyntagen til at røggassen ledes til det fri uden ulempe fr bebere g det mgivende miljø. Frdelen ved balanceret aftræk er, at røggassen udnyttes til frvarmning af frbrændingsluften, der ventileres til det lukkede frbrændingskammer på ydersiden af røggasrøret

13 DG C-ntat 9 I gasreglementet skelnes der fr gaskedler mellem åbent g lukket frbrændingskammel Der gælder derfr frskellige regler fr aftræk, lufttilførsel g ventilatin fr kedler med hhv. åbent g lukket frbrændingskammel Traditinelle g kndenserende kedler skal begge installeres med verløbssikring. Afløbet fra kedlen kan i begge tilfælde klares ved at føre et rør fra sikkerhedsventilen til et passende sted "lige ver gulv". Kndenserende kedler skal ud ver verløbssikringen desuden mnteres med et afløb til kndensatet. Dette afløb skal føres til klak. Fr traditinelle kedler skal det undgås, at røggassen kndenserer med krrsinskader til følge. Røggasserne ledes derfr til det fri med temperaturer, der ligger ver røggassens dugpunktskurve (Figur 2). Dermed er røggastabet fr traditinelle kedler større end fr kndenserende kedler. Ved samtale med VVS-installatører g leverandører ref./3/ er det fremgået, at der ikke umiddelbart er øget tidsfrbrug frbundet med installatin af en kndenserende frem fr en traditinel. At mntere et ekstra verløb til kndensatet kræver ikke meget tid, da det fte udføres i præfabrikerede rør. Fr at sikre ptimal g sikker drift anbefales det af leverandøreme, at kndenserende kedler serviceres ca.hver andet år. Fr traditinelle kedler anbefales det, at service gennemføres i gennemsnit ca. hvert tredje år.

14 DG C-ntat 1 5 Varmeanlægget Varmeanlægget udgør en str g væsentlig del af anlægsinstallatinen. Især fr kndenserende kedler er det vigtigt, at varmeanlægget lever p til de krav, der stilles til ptimal drift Efterfølgende behandles varmeanlægget separat g i sammenhæng med gaskedlen. V armeanlægget skalleve p til kravene, der stilles i bygningsreglementet ref./4/. Vandbårne varmeanlæg kan enten bestå af et 1- eller 2-strengsanlæg. vanntvandsbehlder Radiatr 1 Radlatr2 Radiatr 3 Figur 5. l-strengs varmeanlæg vanntvandabehlder Radiatr 1 Radlatr2 Radiatr3 Figur 6. 2-strengs varmeanlæg I 1-strengsanlæg vil vandets tilgangstemperatur være frskellig fra radiatr til radiatr. Fremløbet til radiatr 2 vil bestå af en blanding af fremløb til radiatr l g returløbet fra radiatr l. Fr at give samme varmeydelse skal

15 DG C-ntat 11 radiatrstørrelsen derfr øges j længere væk på strengen, den er placeret fra gaskedlen. 2-Strengsanlæg vil strt set have samme fremløbstemperatur til samtlige radiatrer på strengen. Ved samme varmebehv i de enkelte rum vil det betyde, at radiatrerne skal have samme størrelse. Lavtemperaturanlæg, der f.eks. kan pbygges med gulvvarme, vil umiddelbart kunne arbejde gdt sammen med en kndenserende, idet returtemperaturen fra varmeanlægget hldes under dugpunktet. En yderligere frdel ved lavtemperaturanlæg er, at der pnås mindre varmetab i vandrørene, g at alternative energikilder sm f.eks. slvarme, bedre kan udnyttes ref./5/. 5.1 Samspil mellem gas g varmeanlæg Fr at en kndenserende kan yde det ptimale, er det vigtigt, at varmeanlæg g har et gdt samspil. De høje virkningsgrader pnås kun ved, at varmeanlæggets returtemperatur ligger under røggassens dugpunktskurve, idet varmeudveksling med returledningen bevirker, at røggassen kndenserer g energiudnyttelsen stiger. Fr 1-strengsanlæg er det vigtigt med lav fremløbstemperatur. Ved fr høj fremløbstemperatur vil radiatrtermstaterne lukke med større vandgennemstrømning i g varmeanlæg til følge. Vandet pnår derfr ikke tilstrækkelig afkøling ved gennemløb af radiatranlægget Returtemperaturen bliver derfr fr høj g bevirker, sm tidligere mtalt, at røggassen ikke kndenserer, hvilket betyder en frringelse af kedlens nyttevirkning. Fr 2-strengsanlæg gælder det mdsat 1-strengsanlæg m at få fremløbstemperaturen så høj, sm ptimal drift kan bære. Høj temperatur giver lavt flw i radiatrkredsen g dermed bedre afkøling ver radiatrerne, hvrved lavere returtemperaturer pnås. Man skal dg være pmærksm på, at der kan pstå prblemer med, at kedlen pendler (hyppige start/stp), hvilket vil medføre frringet virkningsgrad. Under alle mstændigheder er det vigtigt, at varmeanlægget er krrekt indreguleret.

16 DG C-ntat 12 Fr at pnå ptimale temperaturer i varmeanlægget er der behv fr styring af gaskedlen. I BYG-ERFA bladet: Kndenserende gaskedler- energiøknmi ref./6/ freslås det, at styringen udføres ved regulering af fremløbstemperaturen i frhld til udetemperaturen. Y deriigere freslås styring med natsænkning, hvrved bligens døgnmiddeltemperatur kan sænkes. Det anslås, at gasfrbruget kan reduceres med 5-9% pr. c døgnmiddeltemperaturen sænkes. Natsænkning kan dg i visse tilfælde være en ulempe i frbindelse med kndenserende kedler. Prblemer kan pstå, idet kedlen, når huset skal genpvarmes (frceret drift), ikke kndenserer. Dette skyldes, at radiatrsystemet ikke kan afgive den prducerede varme, hvrved varmeanlæggets returtemperatur stiger. Det skal derfr vervejes, m gevinsten ved natsænkning verstiger merfrbruget ved genpvarmning. Y deriigere infrmatiner m regulering af installatinen findes i ref./7 /. Set i sammenhæng med bygningsreglementet ref./4/, der freskriver en middeltemperatur på 55 C g en maksimal afkøling på l5 C fr lette gaskedler, bør en kndenserende g et varmeanlæg, der lever p til disse krav, kunne fremvise gde driftsresultater. Returtemperaturen bør ifølge bygningsreglementet være 47,5 C. Denne værdi kan effektueres i nybyggeri. Men andelen af kndenserende gaskedler, der frventes installeret i nybyggeri, herunder el til gas knverteringer vil udgøre mkring 7%, i følge rapprten "Mulige C0 2 reduktiner ved en frøget anvendelse af kndenserende kedler" (ref./8/). Det betyder, at der, på dette mråde, ikke er stre frbedringer fr miljøet at hente på krt sigt. På Figur 7 ses luftverskudstallet i røggassen beregnet fr 5 frskellige gaskedler, ud fra tests fretaget af DGC. Kedel 1-4 er kndenserende, mens 5 er traditinel.

17 DG C-ntat 13 1 Knd. 2 Knd. 3 Knd. 4 knd. 5 Trad. Kedel nr. g type Figur 7. Beregnet luftverskudstal i røggassenfr 5 frskellige gaskedler Sammenhldes Figur 2 med Figur 7 ses det, at kndenserende kedler, der lever p til kravet m returtemperatur på 47,5 C, vil kunne udnytte kndensatinsvarmen, idet luftverskudstallet maksimalt kmmer p på ca. 1,3. Ifølge Figur 2 vil de kndenserende kedler, der prducerer røggasser med luftverskudstal på l,3, kunne kndensere ved returtemperaturer på p til ca. 55 C. Hvr mange varmeanlæg, der i Danmark er bygget til at arbejde ptimalt sammen med en kndenserende, vides ikke. Evt. bør der udarbejdes en statistik, der kan sige nget m dette g sammenhængen mellem varmebehv g varmeanlæg i de danske enfamiliehuse. Herved vil der være et grundlag fr vurderinger af hvr mange anlæg, der kan spille ptimalt sammen med en kndenserende gaskedel Hvilket igen vil give en indikatin af markedets muligheder. Der kan i denne sammenhæng ligeledes peges på et behv fr yderligere undersøgelser af ptimal indregulering af kndenserende kedler i sammenhæng med varmeanlægget. Optimal indregulering vil delvis blive afdækket i den igangværende field test af kndenserende kedler (se side 16).

18 DGC-ntat 14 6 Energi g miljø Valg af kndenserende kedler til bligpvarmning har ifølge ref./8/ en psitiv effekt på husets energifrbrug g dermed gså på miljøbelastningen. I det følgende beskrives en række aktiviteter, der frsøger at dkumentere, hvr str effekten er. 6.1 Gasafprøvninger, DGC DGC har udviklet et edb-prgram ref./9/, der ud fra viden m bligfrhld, varmeanlæg, energifrbrug g flere andre ting, kan udvælge den rigtige gasløsning. Prgrammet hedder GASPRO. Fr at en gas skal kunne indgå i databasen til GASPRO, skal den gennemgå en labratrietest, der fretages af teknikere hs DGC. Disse tests giver bl.a. et grundlag fr beregning af årsnyttevirkningen. Der er i alt testet 30 gaskedler, hvraf 14 er kndenserende kedler. På Figur 8-1 O sammenlignes kedlernes årsnyttevirkning ved et varmebehv på kwh/år. Figur 8 viser, at de testede kndenserende kedler ligger med virkningsgrader på p til100%. Gennemsnittet fr alle kedlerne er på ca. 97%. På Figur 9 g 10 ses virkningsgraderne at ligge med et gennemsnit på 87% fr lukkede kedler g ca. 77% fr åbne kedler. Arsnyttevirkning kwhlår (60"C/80"C) Gennemsnit Ikke udgåetl lc Udgået [ Arsnyttevirkning (%) 2 Figur 8. Arsnyttevirkning fr kndenserende kedler testet af DGC

19 DG C-ntat 15 Ars nyttevirkning kwh/år (60"C/80"C) T rad~nel Qukket) Gennemmit Ikke udgået J udgået J Arsnyttevirkning (%) Figur 9. Arsnyttevirkning fr traditinelle kedler (lukkede) testet af DGC Sm det ses på Figur 9, er der enkelte traditinelle kedler, der har pnået virkningsgrader, der kan måle sig med de kndenserende kedler. Arsnyttevirkning kwh/år (60"C/80 C) Tretiflnel (<'Ven)..: 27 c a; 28 "C GI ~ Arsnyttevirkning [%] Figur l O. Arsnyttevirkning fr traditinelle kedler (åbne) testet af DGC Traditinelle gaskedler med åbent frbrændingskammer har ud fra DGC's labratrietests de laveste virkningsgrader g kan kun måle sig med enkelte af de traditinelle kedler med lukket frbrændingskammer. Ud ver beregning af årsnyttevirkning beregnes ligeledes smmernyttevirkningen ud fra afprøvningsresultater fra labratriet. I Figur 11 er årsnyttevirkning g smmernyttevirkning sammenlignet fr hhv. kndenserende g traditinelle kedler.

20 DG C-ntat ~ 100 ~ e... Cl 80 c: '2.l<: s:... s. z 60 Cl) Årsnyttevirkning g smmernyttevirkning fr gaskedler - l ~ _ J- - 1-_ - _ l ~ H Kndenserende Traditinelle l Il l l l l Il l l l l l l l l l l l l l Kedel nr. Figur 11. Sammenligning af årsnyttvirkninger g smmernyttevirkninger fr gaskedler baseret på afprøvninger i DGC's labratrium Sm det ses på figuren, er smmernyttevirkningen en dellavere end årsnyttevirkningen. Fr kndenserende kedler er der et gennemsnitligt fald i nyttevirkningen på ca. 28%, mens faldet fr traditinelle kedler er på ca. 24%. At nyttevirkningen m smmeren er lavere end i resten af året skyldes bl.a., at kedlen kun prducerer varmt brugsvand. Behvet fr varmt brugsvand i nrmale hushldninger kncentreres i krte perider af døgnet. Resten af tiden står kedlen stille med tab af varme fra varmtvandsbehlder g til følge. Dette stilstandstab kan primært frbedres ved: Bedre islering af g varmtvandsbehlder Optimal placering af temperaturføler i varmtvandsbehlder Optimal styring af mht. start g stp (temperatur/tid) Der er gennem tiden lavet flere undersøgelser af kndenserende gaskedler. I det efterfølgende behandles resultater fra frskellige af disse. 6.2 Field tests En test af kndenserende kedlers drift udføres fr tiden af Dansk Gasteknisk Center. I testen indgår indtil videre 4 frskellige gaskedler. En del af undersøgelsen går bl.a. ud på at fastlægge nyttevirkningsgrader, når gas g varmeanlæg spiller sammen. Testen udføres ved, at der

21 DG C-ntat 17 dagligt psamles data fra kedlerne, sm via telefnnettet sendes til DGC. Testen har været i gang siden september De freløbige data giver følgende billede... ~ 105 -g 100 Cl :g, 95.. c ]! 90 l 85 Z 80 r- 3 4 V\/~ - l ~ 2 <O <O <O <O <O <O <O <O ()) ()) ()) ()) ()) ()) ~ ~ m m 6 6.,....,... c\i c\i.,....,....,....,....,....,... 9 CO..t.,... c\i <b m M r-!. C\1.,... C\1 C\1 Summeret virkningsgrad N 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- ()) ()) ()) ()) ()) ~ ~ - --Kedel nr. 1 --Kedel nr. 2 Kedel nr Kedel nr. 4 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- 1'- ()) ()) ()) ()) Ol ()) ()) - - c\i c\i M M M..t..t,;,,;, <b <b r-! t 00 m 9 9.,... lo.,... lo.,... C\1.,... c\i <b 6..t 1'-,;, C\1.,... C\1 N Dat 1'- 1'- ()) ()) r-!. 00.,... m ~ Figur 12. Nyttevirkning af kedlerne siden pstart på testen Kedel nr. 3 g 4 har efter indkøringsperiden haft virkningsgrader på 97-98%. Kedel nr. l fik d ændret placeringen af temperaturføler, hvrved virkningsgraden steg fra 89% til96%. Sidenhen er nyttevirkningen faldet i periden, hvr udetemperaturen har været lavest. Dette skyldes, at kedlen er mnteret på et 1-strengsanlæg /10/, hvilket har gjrt, at fremløbstemperaturen i den klde peride har været fr høj til, at kedlens samspil med varmeanlægget har kunnet fungere ptimalt. Siden starten af januar 97 har kedlen haft virkningsgrad på ca %. Kedel nr. 2 har, siden den blev installeret i slutningen af december 96, kørt med samme virkningsgrad sm nr. l. Sammenlignes kndenserende kedler (virkningsgrad= 96% svarende til middelværdien fr 2 g 3) med traditinelle kedler (virkningsgrad= 87%, svarende til gennemsnitsværdien fr en ikke-kndenserende med lukket frbrændingskammer, Figur 9), viser Tabel l (frudsætninger findes i bilag A), at der er en frbrugsbesparelse på 99 m 3 naturgas ved et varmebehv på kwh/år. Dette giver en C0 2 -reduktin på 9%, g en nedsættelse af NOx-udslippet på 70-76% samt en CO-reduktin på p til 13%.

22 DG C-ntat 18 Kedeltype Traditinel Gas Traditinel Gas med Kndenserende gas slfanger Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m 3 gas kw 10,9 10,9 Aktuelt frbrug m Frbrugsreduktin i f.t. trad. m 3 /år , Emissiner C02-udvikling kg/kwh 0,21 0,21 Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 2,7 4,9 8,3 1 1,6 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 0,7 1,1 1,2 0,7 1 '1 C02-reduktin i f.t. trad. % 9,4 9,4 NO.-reduktin i f.t. trad. % 69,7 70,4 CO-reduktin i f.t. trad. % 12,5 8,3 Tabel l. Reduktin af gasfrbrug g miljøbelastning i frhld til en traditinel gas 0, ,1 1,3 9,4 76,1 0,0 Har den ikke-kndenserende derimd åbent frbrændingskammer (virkningsgrad = 77% svarende til gennemsnittet i følge Figur 10), ses reduktinerne (Bilag A) at være: Frbrugsreduktin: 236m 3 /år pr kwh varmebehv C02-reduktin : 18% NOx-reduktin : 70-76% CO-reduktin : 0-13% Frbedres installatinen, så virkningsgraden fr den kndenserende når p på 100%, vil reduktinen, i frhld til en traditinel med årsnyttevirkning mellem 79-87%, være: Frbrugsreduktin: m 3 /år pr kwh varmebehv C02-reduktin : 13-22% NOx-reduktin : 70-76% CO-reduktin : 0-13%

23 DG C-ntat 19 NOx- g CO-reduktinerne vil i alle beregningstilfælde være ens pga. frudsætningerne fr beregningerne (Bilag A). Fr en traditinel gas kmbineret med en slfanger vil frbrugsreduktinen fr hhv.lukket g åbent frbrændingskammer ligge mellem m 3 gas pr. år, hvilket giver en beregnet nedsættelse af C0 2, NOx, g CO på 6-18% (afhængig afvarmebehvet). Den mest miljøvenlige løsning ved varmebehv på kwhlår (Tltrad =87% ), er derfr set i frhld til C0 2 -udledningen en kndenserende med en virkningsgrad på 96% (eller større). Er varmebehvet kun på kwhlår vil en løsning med sl g naturgas give en større miljøfrbedrende virkning end kndenserende gaskedler. Har den traditinelle en virkningsgrad på 77% vil de kndenserende kedler være endnu mere attraktive. Mht. nyttevirkningen i smmerperiden i den igangværende field test ses det i Figur 13, at den, sm det er tilfældet med labratriemålingerne, falder i frhld til nyttevirkningen i øvrige perider af året. Dette ses, idet et typisk energifrbrug til at dække varmtvandsbehvet m smmeren er mellem 5-20 kwh/døgn. Kurven viser, at i dette mråde ligger nyttevirkningen generelt lavere end i øvrige belastningsmråder '#. m c c ~ l s; 80 Q) ~ 70 z t t , ' , '" '" - '" a,. '" '",. ',. ~ - ~ -, '" '" '" l '" '" l ' l l ' l Vandenergi [kwh/dag] Figur 13. Nyttevirkning fr en kndenserende sm funktin af vandenergi frbrug pr. dag

24 DG C-ntat 20 I frbindelse med den igangværende field test er det fremver hensigten i samarbejde med leverandørerne at ptimere gas g samspil med varmeanlæg fr at frbedre årsnyttevirkningen. Fr at pbygge et sammenligningsgrundlag til den igangværende field test skal det påpeges, at der bør udføres tilsvarende målinger på traditinelle kedler. Ligeledes vil datapsamling af kedlernes emissiner under en field test kunne give et bedre grundlag fr skildring af de miljømæssige frdele frbundet med kndenserende kedler. I en lignende field test ref./11/ udført i periden blev der indsamlet data fra 11 frskellige gasinstallatiner. Heraf var 2 kndenserende kedler. Over en krtere eller længere peride blev der dagligt aflæst data fr hver. Undersøgelsen gav bl.a. infrmatin m kedlernes årsnyttevirkning (Tabel 2). I beregningerne er knvektinstabet fra kedlen medregnet sm nyttig varme til pvarmning af rum. Kedel nr. l Testperide [dage] Kndenserende Nej Nej Nej Ja Nej Årsnyttevirkning [%] 6 48 Nej 86 Kedel nr Testperide [dage] Kndenserende Nej Nej Nej Ja Nej Årsnyttevirkning [%] Tabel2. Resultat affield test udført i I tabellen ses det, at årsnyttvirkningen fr traditinelle gaskedler ligger mellem 59 g 87%. De kndenserende kedler har begge værdier på 95-96%. Der er derfr en bedre udnyttelse af naturgassen i de kndenserende kedler på ca. 14%-pint, hvilket svarer til en frbrugsbesparelse på 171 m 3 natur-

25 DG C-ntat 21 gas/år pr kwh varmebehv (Bilag A). Fr samfundet betyder det en mindre belastning af miljøet, idet C0 2 -emissinen nedsættes med 16%. Ttalt svarer det til en reduktin på 386 kg C0 2 /år. En sl/gas-installatin vil kunne give en mindre belastning af miljøet end kndenserende kedler ved lave frbrugsbehv. Er virkningsgraden fr den traditinelle kun 59%, vil reduktinen ved at anvende en kndenserende være 559 m 3 naturgas/år pr kwh varmebehv, svarende til en C0 2 -reduktin på 1267 kg COz pr. år. Nyere traditinelle kedler vil ikke arbejde med denne lave virkningsgrad. Beregningerne af årsnyttevirkningerne er ifølge rapprten ref./11/ behæftet med en usikkerhedsmargin på 2-7%, hvilket gør det svært at påvise frskelle i virkningsgrad fr ens typer. Resultaterne har ligeledes den usikkerhed, at testperiderne maksimalt løber ver 66 dage. Endvidere udgør 2 kndenserende gaskedler et spinkelt datagrundlag. Y deriigere en field test er blevet udført af DGC. I denne frbindelse blev rapprten EliGas-teknlgihus fra udarbejdet ref./12/. I denne undersøgelse blev der i en peride på ca. l år fra 1993 udført målinger på 3 bliger i en rækkehusbebyggelse i Næstved. T af bligerne (hus nr. 140 g 141) blev specielt udstyret med nyeste teknlgi bl.a. en kndenserende gas, mens den tredje blig (hus nr. 142) blev anvendt sm referenceblig g havde en traditinel installeret. Sm en del af prjektet blev der udført beregninger af årsnyttevirkningen. El/Gas-Teknlgihuse Ref. hus Hus140 Hus141 Hus142 (Kmfrthus) Frventet årsnyttevirkning % Opnået årsnyttevirkning % Afvigelse i %-pint Tabel3. Frventede g pnåede årsnyttevirkninger ref/121. I tabellen ses, at det frventede ikke std mål med det pnåede. Tabellen viser desuden, at de kndenserende kedler har en bedre årsnyttevirkning i frhld til den traditinelle på 12-18%-pint, hvilket svarer til en re-

26 DG C-ntat 22 duktin af gasfrbruget med m 3 /år pr kwh varmebehv (Bilag A). C0 2 -reduktinen bliver derfr kg/år. Sammenhldes nyttevirkningen med energifrbruget pr. døgn, viser målingerne, at fr frbrug på 0-1 O kwh/døgn ligger nyttevirkningen lavest, mens den har sin maksimale værdi i mrådet fra 30 kwh/døgn g pefter. Den bedste nyttevirkning findes fr de kndenserende kedler, sm ligger mellem %. Den traditinelle s maksimale nyttevirkning findes i mrådet med frbrug på kwh/døgn, hvr den tpper med 80%. Årsnyttevirkningerne, der registreres i den igangværende field test, ligger væsentligt højere (p til 15%-pint) end værdierne fra El/Gas Teknlgihusene. Dette skyldes dels, at bligerne i de t undersøgelser har været frskelligt udstyret med gas, varme-, ventilatinsanlæg, islering mm., g dels har frskellige brugsvaner influeret på resultaterne. Mderne gaskedler er med tiden blevet bedre til at udnytte energien i gasserne. I praksis vil det være muligt fr nye traditinelle kedler at pnå årsnyttevirkninger på mellem 85-90% g 92-98% fr kndenserende kedler. I Figur 14 g Figur 15 er reduktinen af naturgasfrbruget, ved at anvende sl/gas-anlæg (med traditinel ) eller kndenserende frem fr en traditinel, registreret sm funktin af varmebehvet. Har den traditinelle i et sl/gas-anlæg en årsnyttevirkning på 90% (Figur 14), vil et sl/gas-anlæg i frhld til en traditinel installeret alene give en reduktin på ca. 180m 3 naturgas pr. år. Beregninger findes i Bilag A. En kndenserende med årsnyttevirkning på 94% vil derfr give et mindre naturgasfrbrug end et sl/gas-anlæg (traditinel gas), dersm varmebehvet verstiger ca kwh/år. Ved en årsnyttevirkning på 98% vil det miljømæssigt kunne svare sig med en kndenserende frem fr et kmbineret sl/gas-anlæg med traditinel fra et varmebehv på ca kwhlår g pefter.

27 DG C-ntat sl+gas (90%) 'i:' 90/94% ~ 450 ='lll'l k= 90/98% E ::::' 400 GI!! "' 350 -g ti "..._ :ti GI :l 150 "' - ~ 100 :l.a u ' Varmebehv [kwh/år] Figur 14. Frbrugsreduktinfr kndenserende g sligasanlæg i frhld til en traditinel gas (7] 1 =90%) Har den traditinelle derimd kun en årsnyttevirkning på 85%, viser Figur 15, at sl/gas-anlægget uanset varmebehvet giver en reduktin af naturgasfrbruget på ca. 195m 3 /år. Figuren viser ligeledes, at dersm den kndenserende har en årsnyttevirkning på 90%, vil denne løsning give et mindre naturgasfrbrug end et sl/gas-anlæg ved varmebehv større end ca kwh/år. Ved en årsnyttevirkning på 98% vil den kndenserende frbrugsmæssigt ligge under sl/gas-anlægget allerede ved varmebehv på ca kwh/år.

28 DG C-ntat 'i:' 800 ~ M.s 700 Gi 'ti ~ 600,; ca.::: 500 :::: ;:; 400 :sii il 300 Cll Q... :g, 200 :l u sl+gas (85%) 85/90% --n, /n k' 85/94% 85/98% Varmebehv [kwh/år] Figur 15. Frbrugsreduktinfr kndenserende g sligas anlæg i frhld til en traditinel gas (17r=85%) C0 2 -belastningen vil pga. beregningsfrmen følge naturgasfrbruget g vil derfr give samme skæringspunkter fr, hvrnår en kndenserende belaster miljøet mindre end et sl/gas-anlæg (med traditinel ). 6.3 Statistikker fra gasselskaberne HNG har udarbejdet en brchure ref./13/ i hvilken, der indgår statistikker ver frskellige gaskedlers frbrug pr. m 2 i frskellige hustyper, med varierende størrelse. Fr hustype A (byggeår: ) er der målt en årlig reduktin i frbrug af naturgas på 1,6-2,4 m 3 gas1m 2 fr drift med kndenserende (mulighed 5) i frhld til drift med traditinel (mulighed 2-4), afhængig af bligens størrelse. Hustype B (byggeår: ) viser sm hustype A, at der er registreret et mindre naturgasfrbrug ved anvendelse af kndenserende i stedet fr traditinel. Den største frskel mellem de t typer er på 2,8 m 3 gasfm 2. Fr et hus på 149m 2 svarer det til et mindre frbrug på 417m 3 naturgas pr. år. Fr hustype C (byggeår: ) har HNG registreret den største frskel i frbrug mellem kndenserende g traditinel. Husstørrelse C3 viser

29 DG C-ntat 25 en frbedring på p til3,1 m 3 gajm 2 Dvs. et mindre frbrug på m 3 /år. En måde at registrere kndenserende kedlers frdele på kunne være. ud fra data fra gasselskaberne, der giver infrmatin m frbrug før g efter fr en gaskunde, der har skiftet en traditinel ud med en kndenserende. En frudsætning fr denne undersøgelse er naturligvis, at brugervaner ikke ændres mærkbart mkring udskiftningen.

30 DGC-ntat 26 7 Referenceliste l. On the Design f Residential Cndensing Gas Bilers (1997). Mikael Naslund: Institutinen fr varme-ch kraftteknik, Energihus hållning, Lunds Tekniska Hgskla. 2. Gasreglementet Afsnit A (1991). Danmarks Gasmateriel Prøvning. 3. Telefnsamtale med tekniker hs "Mølbak VVS & Gasteknik A/S" g "Vaillant A/S" (februar 1997). 4. Bygningsreglement (udkast). Revideret Bligministeriet, Bygge- g Bligstyrelsen, 4. kntr. 5. Varme ståbi 2. udgave (1992), Teknisk Frlag. 6. Kndenserende gaskedler-energiøknmi. Erfaringsblad , Byg-Erfa. 7. Varmeautmatik til små gasfyrede kedler (1991). Dansk Gasteknisk Center a/s, Dansk Teknlgisk Institut. 8. Mulige C0 2 -reduktiner ved en frøget anvendelse af kndenserende kedler. Trben Hansen, Jacb Haugaard, Per Langkilde, Palle Henriksen. 9. GASPRO 3.7. (Versin ). 2 installatinsdisketter. Dansk Gasteknisk Center afs. 10. Gasteknik Nr. l, februar 1997, 86. årgang. Dansk Gasfrening, Hørshlm. 11. Gaskedlers energiøknmi under praktiske frhld. AGI-prjekt Naturgasselskabernes udvalg fr sikkerhed g kvalitet. 12. El/Gas-Teknlgihus, 5 rapprter (1995). Nrdvestsjællands Energiseslskab a.m.b.a., SEAS AIS, Naturgas Sjælland I/S, Dansk Gasteknisk Center afs.

31 DGC-ntat Vælg detrigtige naturgasanlæg, Sammen med fagmanden (1994). HNG,DGP. 14. Energi- g miljøversigt Prjektrapprt nvember Dansk Gastekn.isk Center a/s, Hørshlm.

32 DG C-ntat 28 Bilag A Beregning af miljøbelastningen fra frskellige gasanlæg

33 DG C-ntat 29 Beregningsfrudsætninger: Ifølge Institut fr Bygninger g Energi, DTU ligger et slvarmeanlægs dækningsgrad på ca. 50% af husets varmtvandsfrbrug. Typisk varmtvandsfrbrug er kwh/år. Hermed bliver tilførslen af slenergi kwh/år. I pstillingen er tilførslen af slenergi angivet til 1800 kwhlår fr et ptimalt virkende slvarmeanlæg. (Kilde: Undersøgelse af små slvarmeanlæg; Luise Jivan Shah, Institut fr bygninger g Energi, DTU Årsnyttevirkningerne er indsat sm værdier fundet ved frskellige DGCtests. Bl.a. fra field tests g fra DGC's edb-beregningsprgram GASPRO 3.7 ref./9/. Emissinsværdier fr NOx g CO er gennemsnitsværdier taget fra GASPR03.7. C0 2 -udviklingen (kg/kwh) er taget fra tabel34 i ref./14/.

34 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G> () l :J -a Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevi rkn in g % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m~ gas kwh Aktuelt frbrug m,j/år Frbrugsreduktin m ;j/år Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. 0 / NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1 '1 1,3 2,2 2,2 2,2 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 w

35 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år l Arsnyttevi rkn in g % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m" gas kwh Aktuelt frbrug m" Frbrugsreduktin m"/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) l :J -lll - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 5,4 5,4 5,4 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 w...

36 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) l :J 9. a Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j Frbrugsreduktin i f.t. m"/år trad ,9 10, ,9 10, Emissiner C02-udvikling kg/kwh 0, Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 313 5,4 818 Ttal CO pr. år kg/år C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. ke- % del , l , ,6 2, , ,4 9, ,4 76,1 12,5 8,3 0,0 w 1\)

37 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) l ::l -~ Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % lnd_fyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j Frbrugsreduktin m"/år Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 13,0 13,0 13,0 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 VJ VJ

38 -~ Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) () l ::J g Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;;, gas kwh Aktuelt frbrug m" Frbrugsreduktin m"/år Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 l 1 1, ,6 2,1 0,7 1 '1 1,3 13,5 13,5 13,5 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 Ul ~

39 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år l Arsnyttevi rkn in g % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j Frbrugsreduktin m ;j/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G> l :::::1 -D> - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 16,3 16,3 16,3 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 Ul Ol

40 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år BrændselsbereQninQ Tilført slenerqi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år rarsnyttevirkninq % l ndtyret effekt kwh/år EnerQiindhld pr. m;;s Qas kwh Aktuelt frbruq m ;;s Frbrusreduktin m;;/år Traditinel gas med slfanqer Kndenserende gas G> l :J -Sll - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kq/år Ttal NOx pr. år kq/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kq/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 19,8 19,8 19,8 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 w C>

41 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;:s gas kwh Aktuelt frbrug m ;:s Frbrugsreduktin m ;:s/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas (j) () l :J Dl - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 23,0 23,0 23,0 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 w...,

42 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år BrændselsberegninQ Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m" gas kwh Aktuelt frbrug m" Frbrugsreduktin m"/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas a (j) () l :J -Il> - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kq/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1 '1 1,3 15,6 15,6 15,6 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 UJ CXl

43 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m" gas kwh Aktuelt frbrug m" Frbrugsreduktin m"/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas (j) () l :::1 g_ æ. Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1 l 1 1,3 38,5 38,5 38,5 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 UJ CD

44 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;:s gas kwh Aktuelt frbrug m ;:s Frbrugsreduktin m"/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas (j) l ::l ~ a Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1,1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 14,5 14,5 14,5 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0.;...

45 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j Frbrugsreduktin m"/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) l :l g_ l» - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % ,7 4,9 8,3 0,7 1,1 1, ' 1 1,6 2,1 0,7 1 l 1 1,3: 20,2 20,2 20,21 l 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 ~...

46 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas G) () ::l ' -a Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år larsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j/år Frbrugsreduktin m;:,/år Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % C02-reduktin i f.t. trad. kg/år ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1 '1 1,3 5,6 5,6 5,6 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0, Jl. 1\)

47 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år BrændselsbereQninQ Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år rarsnvttevirkninq % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m::~ gas kwh Aktuelt frbrug m::~/år Frbrugsreduktin m 3 /år Traditinel gas med slfanqer Kndenserende gas G) () l :J... e Emissiner C02-udviklinQ k Q/kWh Ttal C02 pr. år kq/år Ttal NOx pr. år k Q/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % C02-reduktin i f.t. trad. kg/år ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 9,6 9,6 9,6 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0, ~ UJ

48 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j/år Frbrugsreduktin m ;j/år Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i. f.t. trad. % C02-reduktin i f.t. trad. kg/år Traditinel gas med slfanger ,7 4,9 8,3 0,7 1 '1 1, Kndenserende gas ,6 2,1 0,7 1,1 1,3 13,3 13,3 13,3 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0, l G) l :l -D> - ~ ~

49 Kedeltype Traditinel gas Husets varmebehv kwh/år Brændselsberegning Tilført slenergi kwh/år Varmebehv på gas kwh/år Arsnyttevirkning % Indfyret effekt kwh/år Energiindhld pr. m;j gas kwh Aktuelt frbrug m ;j/år Frbrugsreduktin m ;j/år Traditinel gas med slfanger Kndenserende gas (j) () l :l -n> - Emissiner C02-udvikling kg/kwh Ttal C02 pr. år kg/år Ttal NOx pr. år kg/år 3,3 5,4 8,8 Ttal CO pr. år kg/år 0,8 1,2 1,3 C02-reduktin i f.t. trad. % NOx-reduktin i f.t. trad. % CO-reduktin i f.t. trad. % C02-reduktin i f.t. trad. kg/år ,7 4,9 8,3 0,7 1,1 1, ,6 2,1 0,7 1 '1 1,3 0,0 0,0 0,0 69,7 70,4 76,1 12,5 8,3 0,0 ~