Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejendomsværdibeskatning i Danmark"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou Anal ECTS: 30 Aflevee den: 0/09/

2 Food Emne fo speciale e valg da jeg ha ønske a abejde med anvende geneelle ligevægsmodelle på empiiske daa i Danmak og på den måde bidage il den højakuelle diskussion om ska i Danmak. Jeg ha valg ejendomsvædibeskaning som empiisk analysefokus da ejendomsvædibeskaning e e elevan fokus i diskussionen om ska i Danmak. I speciale opsilles og benyes en anvend geneel ligevægsmodel. Den opsillede model bygge oven på en model opsille i en ovebygningsopgave udabejde af inda. ansen og aine Ringsed med ilen Neual ejendomsvædibeskaning i fobindelse med fage Anvende geneelle ligevægsmodelle i efeåe 200. Modellen i speciale adskille sig fa modellen i ovebygningsopgaven ved a væe udbygge på en ække omåde. De vigigse udvidelse i speciales model e inddagelse af økonomisk væks og inflaion indføsel af e enefadag og a modelsukuen e ænde så de e en lille åben økonomi de analysees i sede fo en lukke. Udbygningen af modellen i speciale ha væe en selvsændig poces de både ha omfae maemaiske udledninge og pogammeing i compuepogamme GAMS. I min sudieid ha jeg gennemfø fag som Inegeneaional Economics på udwig-maximilians Univesiä sam Advanced Macoeconomics og Anvende geneelle ligevægsmodelle på øbenhavns Univesie. De e heigennem jeg ha fåe ineessen fo den ype analyse man kan lave på baggund af geneelle ligevægsmodelle og ikke minds anvende geneelle ligevægsmodelle. I fobindelse med mi sudieabejde i Finansminiseie ha jeg haf adgang il ADAM-daabanken. Fa den e de benye en ække daa. Jeg ønske a akke min vejlede oul Schou fo god faglig og pakisk assisance som ha væe uundvælig. Deudove ønske jeg a akke Mee Ringsed og Chisoffe asen fo nyig koekulæsning.

3 Summay Tile of he hesis: Taxaion of owne occupied dwellings in Denmak analyzed using a compuable geneal equilibium model The pupose of he hesis is o empiically analyze he welfae effecs of a diffeen axaion of owne occupied dwellings han he axaion cuenly aking place Denmak. The analysis is based on he heoy of neual axaion of owne occupied dwellings and ealie foeign empiical sudies of axaion of owne occupied dwellings using compuable geneal equilibium models. A dynamic compuable geneal equilibium (hencefoh CGE model has been esablished and used fo he pupose. The model is calibaed on Danish daa. Two ypes of simulaions have been execued: a baseline scenaio which is chaaceized by he cuen axaion of owne occupied dwellings and 2 policy expeimens which ae chaaceized by a diffeen axaion of owne occupied dwellings and in some of he policy expeimens also diffeen income axaion. The measue sum of equivalen vaiaions (SEV has been inoduced in he hesis. I is used in he analysis o evaluae he welfae effec of a diffeen axaion of owne occupied dwellings. Taxaion of diffeen capial ypes vaies a lo in Denmak. The effecive ax ae of owne occupied dwellings is subsanially lowe han he ax ae on ohe ypes of capial. Accoding o he heoy of neual axaion of owne occupied dwellings an efficien savings allocaion can be eached if axaion of owne occupied dwellings is neual (DØRS (2008b. This would involve a highe ax ae of owne occupied dwellings han exiss oday. Moeove housing capial is elaive immobile compaed o mos ohe ypes of capial. evying a highe effecive ax ae on owne occupied dwellings han ohe ypes of capial can heefoe be beneficial due o he heoy of axaion on immobile goods. (Vaian (2006. Many ealie empiical sudies using CGE models of axaion of owne occupied dwellings have been caied ou. Thee foeign empiical sudies of axaion of owne occupied dwellings using CGE models have been inoduced in he hesis. The hee sudies ae wien by Bye and Åvisland (2003 Gavais (998 and Eeola and Määänen (2005. Ove all he conclusions fom hese sudies ae ha an inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings combined wih lump sum ansfes will esul in a welfae loss. oweve if he addiional ax evenue fom an inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings is edisibued hough a lowe maginal ax ae on labo income he sudies find welfae gains. Fuhe he sudy caied ou by Eeola and

4 Määänen (2005 shows ha high axaion levied on owne occupied dwellings compaed wih axaion on ohe ypes of capial is opimal and also leads o a welfae gain. Thee policy expeimens have been execued in his hesis. They implemen following changes: olicy expeimen I: Inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings. The addiional ax evenue is offse by lump sum ansfes. olicy expeimen II: Inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings. The addiional ax evenue is edisibued hough a lowe maginal ax ae on labo income. olicy expeimen III: Inoducion of a high axaion of owne occupied dwellings so ha owne occupied dwellings ae axed a a highe ae han ohe capial income. The addiional ax evenue is edisibued hough a lowe maginal ax ae on labo income. In he hee policy expeimens focus has been on whehe conclusions fom ealie foeign empiical sudies of axaion on owne occupied dwellings using CGE models can be validaed wih he model used in his hesis calibaed on Danish daa. 2 invesigaing whehe hee exis facos ha ae cucial fo he esuls found in his hesis and may lead o deviaions fom ealie conclusions fom he hee foeign empiical sudies of axaion of owne occupied dwellings using CGE models 3 quanifying a limi o which no fuhe maginal convesion of he axaion on labo income o owne occupied dwellings is impoving he welfae. Oveall policy expeimen I shows ha hee is no welfae gain fom an inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings if i is followed up by lump sum ansfes. This validaes he conclusion eached in Bye and Åvisland (2003. oweve he welfae loss measued by SEV is modesly. SEV is equal o billion k. Fuhemoe a sensiiviy analysis is made of he calibaion seup in he model. In he calibaion pocess he ae of ime pefeence has been calibaed so ha he coec level of pivae consumpion in he benchmak yea can be chosen. Because of he sucue of he model he ae of ime pefeence is cucial fo he level of he inees ae and a elaive high inees ae is found and used in he analysis. Fuhemoe he inees ae is cucial fo he level of a neual ax ae of owne occupied dwellings. A sensiiviy analysis of he calibaion seup is esed. Insead of calibaing he ae of ime pefeence i is chosen o se i a pioi. As a consequence he inees ae and he neual ax ae of owne occupied dwellings ge lowe. The sensiiviy analysis shows ha when an alenaive calibaion seup is used he conclusion of policy

5 expeimen I changes. Insead of a welfae loss he consume will now each a welfae gain. A sensiiviy analysis is also made of he insallaion cos paamee in policy expeimen I. I shows ha ha he conclusion of policy expeimen I is also sensiive o his paamee and wih a low insallaion cos paamee he welfae loss is uned in o a modes welfae gain. olicy expeimen II shows ha an inoducion of a neual axaion of owne occupied dwellings whee he addiional ax evenue is edisibued hough a lowe maginal ax ae on labo income may be followed up by a welfae gain. Measued in SEV i may give a welfae gain a 0.0 billion k. oweve he sensiiviy analysis shows ineesingly ha his esul elies on he ae of inees deducion. A welfae gain is only eached if he ae of inees deducion is equal o o lage han 7 pc. This is an impoan esul because i shows ha he limi ono how much owne occupied dwellings should be axed befoe i will no longe esul in a welfae gain depends on he ae of inees deducion. Fuhe his esul deviaes fom he hee foeign empiical sudies of axaion on owne occupied dwellings using CGE models. Finally in policy expeimen III he analysis quanifies a limi o which no fuhe maginal convesion of he axaion on labo income o owne occupied dwellings is impoving he welfae when he ae of inees deducion is given by is cuen level. This limi goes a a ax ae on owne occupied dwellings of 6.5 pecen which coesponds o a axaion of alenaive ypes of capial on 68 pecen. ence he analysis shows ha a elaive high axaion of owne occupied dwellings can be levied unde he cuen ax ules if he addiion ax evenue is edisibued hough a lowe maginal ax ae on labo income. oweve a change in he ae of inees deducion will also change his esul: If he ae of inees deducion is loweed he limi o which no fuhe maginal convesion of he axaion on labo income o owne occupied dwellings is impoving he welfae will also be lowe as a consequence. The sensiiviy analysis of he calibaion seup shows ha also policy expeimen II is vey sensiive o he calibaion seup. oweve i does no change he conclusion in policy expeimen II bu when a lowe ae of ime pefeence inees ae and ax ae of owne occupied dwellings ae used he size of he welfae gain becomes much lage. Finally fuhe sensiiviy analysis is made of he insallaion cos paamee in policy expeimen II. I shows ha he conclusions found in policy expeimen II ae elaively obus o he insallaion cos paamee. Given he ax ae on alenaive capial is 33.5 pc.

6 Indholdsfoegnelse Indholdsfoegnelse... AITE Indledning... 4 AITE 2 apialbeskaning i Danmak Danske skaeegle fo beskaning af kapial Effekiv kapialbeskaning Opsummeing... AITE 3 Ejeboligbeskaning oblem med lav beskaning af ejebolige Boligbeskaning i e eoeisk pespekiv Neual ejendomsvædibeskaning Boligkapial e elaiv immobil gode Empiiske sudie af boligbeskaning Opsummeing... 8 AITE 4 Gennemgang af den opsillede model Modelanagelse og afgænsninge hei Gennemgang af modellen Den epæsenaive viksomhed Den epæsenaive fobuge Den offenlige seko Udlande Inflaion igevægsbeingelse Seady sae beingelse Sød il økonomien apialgevinse Velfædsmål fo velfædsanalyse Opsummeing AITE 5 alibeing alibeingspocessen alibeing af modellen Eksogen fassae vaiable i modellen Endogen fassae vaiable... 37

7 5.2.3 Fassæelse af eksogene paamee i modellen alibeede paamee Opsummeing AITE 6. oliikekspeimen I: Neual ejendomsvædiska kombinee med søe lump sum oveføsle Inodukion il poliikekspeimen I Fomåle med poliikekspeimen I akisk gennemføsel af poliikekspeimen I A pioi fovenning il poliikekspeimen I Gennemgang af poliikekspeimen I: Neual ejendomsvædibeskaning kombinee med lump sum oveføsle åvikning på boligmakede De samlede fobug Abejdsudbud og kapial Udlande Fobugeens fomue Velfædsmæssig konsekvens af poliikekspeimen I Følsomhedsanalyse af esulaene i poliikekspeimen I E ande kalibeings seup En anden insallaionsomkosningspaamee Opsummeing AITE 7 oliikekspeimen II og III: øjee ejendomsvædibeskaning kombinee med nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen fo mepovenue Inodukion il poliikekspeimen II og III Fomål med poliikekspeimen II og III akisk gennemføsel af poliikekspeimen II og III A pioi fovenninge il poliikekspeimen II og III Gennemgang af poliikekspeimen II: Neual ejendomsvædibeskaning kombinee med nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen fo mepovenue åvikning på boligmakede De samlede fobug Abejdsudbud og kapial Udlande Fomuen Velfædsmæssig konsekvens

8 7.2.7 Opsummeing Gennemgang af poliikekspeimen III: øj ejendomsvædibeskaning kombinee med nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen fo mepovenue Gænseilfælde fo hvonå en maginal omlægning af skaen på abejdsindkoms il bolige ikke længee kan beale sig åvikningen på en ække vigige vaiable Opsummeing Følsomhedsanalyse af esulaene i poliikekspeimen II og III Renefadages beydning fo esulaene af poliikekspeimen II Følsomhedsanalyse af kalibeings seuppe Opsummeing AITE 8 onklusion og pespekiveing AITE 9 ieaulise Appendiks A Gænseilfælde hvo e gode e fuldkommen immobil og en skaeænding defo fuld ud vil kapialisee sig i pisen Appendiks A Udledning af langsigsniveaue fo konanpisen på bolige Appendiks A Udledning af fomueakkumulaionsligningen... 8 Appendiks A øsning af fobugeens opimeingspoblem Appendiks A Ovesig ove samlige ligninge de indgå i GAMS pogamme: Appendiks A GAMS ogamme Appendiks A Ovesig ove vaiable og paamee som indgå i modellen... 9 Appendiks A Boligbenyelsens andel af de samlede fobug Appendiks A Modelleing af lump sum oveføsle fo mepovenue fa en neual ejendomsvædibeskaning Appendiks A Følsomhedsanalyse af insallaionsomkosningspaameeen i poliikekspeimen II

9 AITE Indledning Ejebolige beskaes i Danmak makan lempeligee end ande fome fo kapial unde de gældende skaeegle. Med skaesoppe fa 200 de ha indebåe en indefysning af ejendomsvædiskaen e beskaningen af ejebolige bleve lempe ydeligee i fohold il beskaningen af ande kapialfome. Økonome ha gang på gang agumenee fo a gøe op med den lempelige beskaning af ejebolige. (Se bl.a. DØRS (2008b og Velfædskommissionen (2006. De e oveodne o eoeiske agumene de e bleve femhæve i denne fobindelse. Fo de føse kan ejebolige beages som en fomueanbingelse de give e afkas. Nå skaen på foskellige fome fo kapial (fomueanbingelse vaiee fo en given isiko og efeska-afkase af en inveseing demed også vaiee fo en given isiko kan de ifølge eoien om neual ejendomsvædibeskaning fovenes a påvike husholdningenes opspaingssammensæning. En følge heaf kan væe uhensigsmæssige opspaingsmønse (DØRS (2008b. Teoeisk kan de defo agumenees fo a ejebolige bø beskaes på lige fod med beskaningen af afkase på ande fome fo kapial fo a undgå uhensigsmæssige opspaingsmønse (DØRS (2008b. Fo de ande e ejebolige e elaiv immobil gode i fohold il ande kapialfome. Ifølge eoien om beskaning af immobile gode fovide beskaningen af immobile gode minde end beskaning af elaiv mobile gode. (Vaian (2006. ei ligge e agumen fo a ejebolige med fodel kan beskaes hådee end ande kapialfome og ikke kun på lige fod med ande kapialfome. En højee beskaning af ejebolige end den de finde sed i dag ha deudove indgåe i en anden vigig diskussion af skaesysemes indening. avee ska på abejdsindkoms ha væe e femædende ema bland mange økonome såvel som poliikee i de senese å. (Se bl.a. Velfædskommissionen (2006 og Skaekommissionen (2009. De skyldes a opeholdelsen af de danske velfædssysem i dag og femove e unde pes. Dels pga. en aldende befolkning. Dels pga. sigende mobilie bland viksomhede abejdskaf og i sædeleshed bland en ække kapialfome. En sænkelse af abejdsindkomsbeskaningen kan øge abejdsudbudde og defo afhjælpe noge af pesse på de danske velfædssysem. En lavee ska på abejdsindkomsen skal dog finansiees. Defo ha bl.a. Velfædskommissionen (2006 foeslåe a man med højee skae på ejebolige delvis kan finansiee en skaenedsæelse på abejdsindkoms. 4

10 En ække udenlandske empiiske sudie med bug af simulaione og anvende geneelle ligevægsmodelle (femove efeee il som AG modelle ha fokus på boligbeskaning. Te udenlandske empiiske sudie vil blive gennemgåe i speciale skeve af hhv. Bye og Åvisland (2003 Gavais (998 og Eeola and Määänen (2005. Oveodne vise esulaene af de e udenlandske empiiske sudie a en neual boligbeskaning kan væe velfædsfobedende hvis mepovenue af en øge boligbeskaning benyes il a nedsæe skaen på abejdsindkoms. Endvidee vise esulaene fa Bye og Åvisland (2003 a de ingen velfædsgevins e fobunde med indføsel af en neual ejendomsvædibeskaning hvis mepovenue blo ilbageføes il fobugene via lump-sum oveføsle. Deudove vise Eeola and Määänen (2005 a de kan væe fodelagig ligefem a beskae bolige hådee end ande kapialfome. Speciales fomål Med udgangspunk i eoien om neual ejendomsvædibeskaning sam esulaene af de e idligee udenlandske empiiske sudie af ejeboligbeskaning ved bug af AG modelle vil velfædseffekene af en anden ejendomsvædibeskaning end den de finde sed i Danmak i dag analysees. Som en del af analysen opsilles de i speciale en dynamisk AG model. Med modellen simulees e gundfoløb de e kendeegne ved den nuvæende ejendomsvædibeskaning. Efefølgende simulees e foskellige poliikekspeimene i modellen de e kendeegne ved ænde beskaningsfohold. I de e poliikekspeimene sæes de fokus på om konklusione fa e idligee udenlandske empiiske sudie af ejeboligbeskaning ved bug af AG modelle kan bekæfes på danske daa 2 a undesøge om de e fakoe de ha afgøende beydning fo konklusionene og defo kan medføe en ænding i esulaene i fohold il de idligee udenlandske empiiske sudie af ejeboligbeskaning ved bug af AG modelle 3 om de i speciale kan bidages med en kvanificeing af en øve gænse fo hvonå en maginal omlægning af skaen på abejdsindkoms il ejebolige ikke længee e fodelagig. De e poliikekspeimene de udføes e kendeegne ved: oliikekspeimen I: Indføelse af en neual ejendomsvædibeskaning så de ikke længee foekomme en favoiseing af boligkapial. Mepovenue ilbagebeales via lump-sum oveføsle. oliikekspeimen II: Indføelse af en neual ejendomsvædibeskaning med benyelse af mepovenue hefa il en nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen. 5

11 oliikekspeimen III: Indføelse af en høj ejendomsvædibeskaning således a boligkapial beskaes elaiv hådee end ande kapialfome. Mepovenue hefa benyes il en nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen. Speciales opsillede model Den opsillede model i speciale bygge oven på en model opsille i en ovebygningsopgave udabejde af inda. ansen og aine Ringsed i fobindelse med gennemføslen af fage Anvende geneelle ligevægsmodelle i efeåe 200. I ovebygningsopgaven benyedes en Ramsey-model. Opbygningen af modellen va inspiee af kilde som Søensen (200: OECDTAX A Model of Tax olicy in he OECD Economy og noe udabejde af oul Schou om Ramsey-modellen i diske id og Ramseymodellen med indbygge boligmaked. Ramsey-modellen benye i ovebygningsopgaven vil fungee som e udgangspunk fo Ramsey-modellen i speciale men Ramsey-modellen i speciale vil blive udbygge på en ække omåde. De vigigse udvidelse i speciales model e inddagelse af økonomisk væks og inflaion indføsel af e enefadag og a modelsukuen e ænde så de e en lille åben økonomi de beskives i sede fo en lukke. Afgænsning af speciale En omfaende beskivelse og diskussion af afgænsninge af modellen i speciale e a finde i kapiel 4 hvo modellen også gennemgås. e gennemgås speciales oveodnede afgænsning. I speciale fokusees de på beskaning af ejebolige. Deved e de minde fokus på ande boligfome såsom andelsbolige almene bolige og lejebolige. En fyldesgøende empiisk analyse elaee il beskaning på boligmakede vil age højde fo den samlede boligmakedssammensæning og beskaningen heaf men ligge udenfo de mulige omfang af e speciale. De e således kun modellee ejebolig i modellen og de e kun beskaningen af ejebolige i fom af ejendomsvædiskaen de belyses. ei ligge en anden begænsning. De ages ikke højde fo gundskyld i modellen som fungee som en anden beskaning på ejebolige. Beydning af gundskyld vil dog blive diskuee i speciale. Schou (200a Schou (200b 6

12 Fo a kunne analysee beydningen af beskaning af ejebolige e de nødvendig a age højde fo beskaning af alenaive kapialfome. Dog e de også ud ove dee speciales mulige omfang a modellee den samlede fomue- og opspaingssammensæning. Således e beskaning af pensionsopspaing fx ikke inddage i modelleingen af AG-modellen. I sede vil beskaning af foskellige kapialfome blive diskuee i en eoeisk sammenhæng. Endelig e de i speciale ikke fokus på fodelingsmæssige konsekvense af ændinge i ejendomsvædibeskaningen men deimod kun på den samlede samfundsøkonomiske påvikning. Fovenelige fodelingsmæssige konsekvense af ændinge i ejendomsvædibeskaningen diskuees dog i kapiel 4. Speciales opdeling Speciale e inddel i kapiel 2-8. I kapiel 2 edegøes de fo hvodan kapialbeskaning e indee i Danmak heunde hvodan foskellige kapialfome blive beskae i fohold il hinanden. apial 3 diskuee nogle agumene fo hvodan ejebolige bø beskaes ud fa e eoeisk pespekiv. eudove vil esulaene af idligee empiiske sudie af beskaning af ejebolige med bug af AG modelle blive pæsenee. I kapiel 4 gennemgås den opsillede model og anagelsene bag diskuees. apiel 5 koncenee sig om kalibeing af modellen. Endelig vil poliikekspeimenene blive udfø i kapiel 6 og 7. apiel 8 konkludee og pespekivee. AITE 2 apialbeskaning i Danmak Boligkapial epæsenee e inveseingsalenaiv il inveseing i ande kapialgode og blive defo beskae som e kapialgode. Dee kapial ha il fomål a give e oveblik ove hvodan kapialbeskaning e indee i Danmak heunde hvodan boligkapial beskaes i fohold il ande kapialgode. Således vil afsni 2. gennemgå nogle oveodnede skaeegle fo foskellige kapialfome i Danmak. I afsni 2.2 foeages en sammenligning af beskaningen af foskellige kapialfome vha. begebe effekiv kapialbeskaning og i afsni 2.3 opsummees de. 2. Danske skaeegle fo beskaning af kapial De e lang fa alle kapialfome som beskaes ens i Danmak. De e med il a gøe kapialbeskaning foholdsvis komplicee. apial kan have mange fome. Akie obligaione bankindesående og vædipapie e alle eksemple på kapialfome. Men kapial kan fx også 7

13 age fom som opspaing i fysisk kapial såsom kapialappaa i viksomhede elle ejebolige. igeledes e de foskellige fome fo kapialindkomse såsom dividende ene kapialgevinse og vædien af en ejebolig. Dee afsni gennemgå ko skaeeglene fo nogle af de vigigse kapialfome. Beskaning af akie obligaione og bankindesående mv. Beskaningen af obligaione og bankindesående mv. beskaes som kapialindkoms. Ved beskaning af kapialindkoms opgøes neokapialindkomsen. Den e lig summen af posiiv og negaiv kapialindkoms. osiiv kapialindkoms kan fx væe eneindæge elle kusgevinse og negaiv kapialindkoms kan fx væe eneudgife ved gæld og kusab. vis den posiive kapialindkoms ovesige den negaive e neokapialindkomsen posiiv og vice vesa. osiiv neokapialindkoms indgå i den samlede skaepligige indkoms. Dvs. den indgå i gundlage fo bund- og opska såvel som i gundlage fo sundhedsbidag kommune- og kikeska (Skaeminiseie (200a. Dog e de med Foåspakken 2.0 indfø e bundfadag fo hvonå posiiv neokapialindkoms indgå i opskaebeegningen (Finansminiseie (2009. I 200 udgjode bundfadage k. osiiv neokapialindkoms beskaes fo bundskaeyde med 3726 pc. og fo opskaeyde med 5226 pc. 2 hvis indæge ovesige en pogessionsgænse på k. (Skaeminiseie (200a. Skaen på negaiv neokapialindkoms udgøes i sede af e enefadag. Negaiv neokapialindkoms indgå kun i gundlage fo sundhedsbidag kommune- og kikeska. Således beskaes eneudgife ved negaiv neokapialindkoms med en skaesas på ca. 335 pc. 3 (Skaeminiseie (200a. Akieindkoms de udgøes af udbye og kusgevinse indgå ikke i neokapialindkomsen men beskaes i sede efe en sæskil pogessiv skala. Akieindkoms op il k. beskaes med en skaesas på 28 pc. akieindkoms mellem og k. beskaes med en skaesas på 43 pc. og al akieindkoms heove beskaes med en skaesas på 45 pc. (Skaeminiseie (200a. Reglene fo beskaning af akieindkoms blive også beø af Foåspakken 2.0. Således gælde de fa og med 200 a akieindkoms op il k. beskaes med 28 pc. mens al akieindkoms heove beskaes med en skaesas på 42 pc. (Finansminiseie ( Den gennemsnilige skaesas på posiiv kapialindkoms e beegne som summen af skaesasen på negaiv neokapialindkomsen på 335 pc. og sasen på bundska på 376 pc. og opska på 5 pc. 33 ommuneskaesasen ligge i gennemsni på 249 pc. den gennemsnilige kikeska på 07 pc. og sundhedsbidage ligge på 8 pc. i

14 ensionsbeskaning ensionsopspaing kan oveodne inddeles i e ype opspaing; aepensione kapialpensione og livenepensione (DØRS (2008a. Foskellen på de e e udbealingsfom. apialafkase af pensionsopspainge beskaes løbende med 5 pc. De gælde endvidee fo alle e pensionsodninge a såfem de ophæves fø pesonen e fyld 60 å beales en afgif på 60 pc. (Skaeminiseie (200d og Skaeminiseie (200e. Raepensione udbeales i en fas ae ove en fassa peiode på minimum 0 å og maksimum 25 å mens kapialpensione udbeales som e engangsbeløb. Endelig e de livenepensione de udbeales som livsvaige ydelse. De løbende udbealinge il hhv. aepensione og livenepensione blive beskae som pesonlig indkoms. Ved udbealing af kapialpensionen ækkes en afgif på 40 pc. il saen (Skaeminiseie (200d. Man kan indbeale lige så mege man vil il en livenepension. Fo kapialpension gælde de a man kan indbeale op il k. (20-al hve å og fo aepension gælde de a man kan indbeale op il k. hve å (20-al (Skaeminiseie (200d. Indbealing il aepensione såvel som il livenepension faækkes den pesonlige indkoms dog med undagelse af abejdsmakedsbidag. Indbealinge il kapialpension blive ukke fa ved beegning af bundskaen men ikke ved beegning af opskaen. (DØRS (2008a. Selskabsbeskaning vis e selskab e egisee i Danmak elle e udenlandsk selskab ha e fas difssed i lande skal de beales selskabsska. E selskabs skaepligige indkoms opgøes på gundlag af selskabes åsappo. Selskabsskaepocenen ha siden 2007 ligge på 25 pc. Skaen beales som aconoska. Selskabe kan selv besemme om de deudove ønske a indbeale e ydeligee beløb i aconoska fo a undgå esskaeillæg mv. (Skaeminiseie (200b. Ejeboligbeskaning Ejebolige kan både beages som e vaig fobugsgode og som e inveseings- og opspaingsgode på linje med ande inveseingsgode. Dvs. en ejebolig på den ene side fungee som e inveseingsalenaiv il inveseing i ande kapialfome og på den anden side levee en fobugsydelse som kan sidesilles med ande fome fo ikke-vaige fobugsgode. Nå ejebolige beskaes e de på baggund af de afkas boligfobuge yde. De e deudove en kapialgevins elle ab fobunde med salg af en bolig afhængig af pisudviklingen. Denne gevins elle ab beskaes ikke. Som boligeje beskaes man defo i dag kun af o ype skae. Gundskyld og ejendomsvædiska. Gundskylden e en kommunal ska de 9

15 pålægges al jod. De e således ikke kun boligejee de pålægges gundskyld men pålægges også jod il ande fomål. I gennemsni lå gundskylden på 259 pomille i Vedligeholdelse og nybygning af ejebolige subsidiees i dag ved a blive beskae lempeligee end ande kapialfome i fom af en lav effekiv ejendomsvædiskaesas 5. Ejendomsvædiskaen opgøes på baggund af den offenlige vudeing af ejeboligens vædi. Ejendomsvædiskaen fassæes således som pocensas af den offenlige vudeing. vis man ha ehveve sig sin bolig senes. juli 998 e man beeige il e nedslag i ejendomsvædiskaen på 2 pomille af beegningsgundlage. Deudove e de en ække boligejeype som få e ydeligee nedslag i den beegnede ejendomsvædiska på 4 pomille af ejendomsvædien dog svaende il maksimal.200 k. Ejee af ejelejlighede og ejee af visse fedede ejendomme få ikke de nævne eksa nedslag. (Skaeminiseie (200c. Endelig e de egle fo hvo mege ejendomsvædiskaen må sige fa å il å. Geneel gælde de a hvis ejendomsvædiskaen e sege med mee end k. fa e å il e ande nedsæes skaen med de oveskydende beløb. De gælde dog a skaen maksimal kan nedsæes il sidse ås ejendomsvædiska illag 20 pc. I 200 blev skaesoppe indfø. De ha beyde a ejendomsvædiskaebeegningen ikke længee følge udviklingen i ejendomsvudeingen. Den udgøes deimod som den mindse vædi af e følgende mulighede: som den offenlige vudeing fa 200 plus 5 pc. som den offenlige vudeing i 2002 elle som den akuelle vudeing. De afhænge af hvilken af de e mulighede de e den mindse beskaning (Velfædskommissionen (2006. Med skaesoppe e den eale ska på ejebolige kun på 07 pc. nå de e koigee fo pisudviklingen jf. DØRS (2008b. Udove en lempelig beskaning af ejebolige kan man opnå e enefadag ved køb af ejebolige hvis en del af boligpisen e finansiee ved boliggæld. Renefadagseen e ikke sælig ilegne boliggæld men e gældende ved alle fome fo gæld. Demed e enefadagseen helle ikke en ydeligee subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome. Dog kan en beydelig andel af gældsæelsen bland mange husholdninge ofe foklaes ved a de i Danmak e mulig a opage lån mod pan i fas ejendom såvel som de e mulig a belåne boliges fivædi (Olesen og Svanhold. Således e de i Danmak en kla sammenhæng mellem husholdningenes gæld og boliglån og demed hvad enefadagseen benyes il. Ide de i Danmak e en kla sammenhæng mellem boliglån og enefadagsydelse kan samninge af enefadage olkes som samninge af boligbeskaningen. (unde ( Danmaks saisik abel SAT 5 Begebe effekiv skaesas vil blive næmee gennemgåe i afsni 2.2 0

16 2.2 Effekiv kapialbeskaning I dee afsni foeages en sammenligning af beskaningen af foskellige kapialindkomse. De ovenfo beskevne skaesase kan ikke sammenlignes uden videe da de afspejle beskaning af nominel kapialindkoms. I en økonomi med inflaion afspejle en del af ens kapialindkoms blo kompensaion fo inflaionsudviklingen og udgø defo ikke nogen eel indkoms. Denne del af kapialindkomsen bø defo ikke beskaes. Tabel 2. Effekive eale skaesase på kapialindkoms i Danmak c. ensionsopspaing 238 Ejebolig 58 Selskabsska 396 Renefadag 530 Reneindæge bundskaeyde 67 Reneindæge opskaeyde 934 ilde: DØRS (2008b vis de ønskes a sammenligne kapialskae med hinanden e man nød il a omegne dem il effekive skaesase. De eale afkas på e akiv e give ved foskellen på afkases nominelle afkas i faukke inflaionen π. E akivs effekive skaesas kan beegnes som foskellen mellem de eale afkas på akive fø ska i og efe ska ( i og dividee denne foskel med den eale skaesas (DØRS (2008b. Således kan e akivs effekive eale skaesas udykkes som: i ( i (2. i DØRS (2008b ha lave en beegning af den effekive beskaning af foskellige kapialindkomse ud fa den beskevne omskivningsfomel i (2.. De e gengive i abel 2.. De e bug en anagelse om en ålig inflaionsae på 75 pc. og a afkase udgøes af den nominelle ene på 475 pc. svaende il en ealene på 3 pc. Som de femgå af abellen e de so foskel på den effekive beskaning af foskellige kapialindkomse. I den lave ende ligge beskaning af ejebolige og pensionsopspaing på hhv. 58 pc. og 238 pc. I den høje ende ligge eneindæge fo opskaeydee de beskaes med 934 pc. 2.3 Opsummeing Beskaningen af kapial i Danmak e mege foskellig fa kapialfom il kapialfom. De e således so foskel på skaebealingen af ens kapialafkas afhængig af hvo man placee sin

17 opspaing. Ved omegning af nominelle skaesase il effekive eale skaesase ses de a de i dag ske en favoiseing af ejebolige men også pensionsopspaing. I næse kapial vil de diskuees hvodan boligkapial bø beskaes i fohold il ande kapialfome. AITE 3 Ejeboligbeskaning Dee kapiel ha il fomål a diskuee pobleme med lav beskaning af ejebolige i afsni 3.. eefe analysees de hvodan boligkapial bø beskaes i fohold il anden kapialindkoms i e eoeisk pespekiv i afsni 3.2. I afsni 3.3 vil esulae fa idligee udenlandske empiiske sudie med fokus på boligbeskaning blive pæsenee. Afsni 3.4 opsummee. 3. oblem med lav beskaning af ejebolige En elaiv lav effekiv beskaning af ejebolige i fohold il beskaning af ande kapialfome kan beages som e subsidie af ejebolige (Velfædskommissionen (2006. I dee afsni gennemgås nogle oveodnede agumene imod subsidieing af ejebolige sam foslag il ændinge af subsidieingen af ejebolige. E poblem ved subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome e a de kan føe il uhensigsmæssige opspaingsmønse hvo de invesees en ufoholdsvis so andel af de samlede samfundsessouce i bolige. De e uhensigsmæssig i de ilfælde hvo en anden inveseingspoefølje som omfae søe inveseing i alenaive inveseingsfome kunne have bevike en mee efficien naionalfomue. Deil komme a subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome skal finansiees. De ske i dag gennem opkævning af skae og afgife som i Danmak i høj gad e pålag abejdsindkoms. Jf. Velfædskommissionen (2006 kan dee skævvide inciamene il a abejde og deved også a uddanne sig. I DØRS (200 e påpege e edje poblem ved subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome. Rappoen vise a de ikke kan påvises posiive fodelingseffeke ved subsidieing af bl.a. ejebolige. Defo foeslås de i appoen a subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome fjenes. De e med disse poblemsillinge a Velfædskommissionen (2006 ha påpege a en ænding af ejendomsvædibeskaningen kan væe fodelagig. Velfædskommissionen foeslå a hæve ejendomsvædiskaen langsom ove en 20-åig peiode il en sas på 5 pc. Fomåle 2

18 hemed e a de foekomme neual ejendomsvædibeskaning ved denne sas 6. De binge således beskaningen af ejebolige på niveau med beskaning af anden kapial i økonomien. Ydemee foeslås de i Velfædskommissionen a benye de mepovenu de udspinge heaf il en nedsæelse af abejdsindkomsbeskaningen. Deved ønske kommissionen samidig a fjene noge af skævvidningen på abejdsmakede. De e ligeledes e af de scenaie Skaekommissionen (2009 opsille. Dees appo ha fokus på mulige finansieinge af en lavee ska på abejde. e diskuees en neual ejendomsvædibeskaning som bidag il finansieing af en lavee ska på abejdsindkoms. Dog femføes samninge af enefadages vædi også som en mulig måde a omlægge en del af beskaningen fa abejdsindkoms il ejebolige. 3.2 Boligbeskaning i e eoeisk pespekiv Skaesysemes bø indees således a skaeopkævningen fovide minds mulig (DØRS (2008b. Defo ha økonome gang på gang agumenee fo a gøe op med den lempelige beskaning af ejebolige. (Se bl.a. DØRS (2008b og Velfædskommissionen (2006. De e oveodne o agumene de e bleve femhæve i denne fobindelse. De ene e e agumen fo a gøe ejendomsvædibeskaning neual og vil blive gennemgåe i kapial De ande e a beskae bolige elaiv håd og vil blive gennemgåe i afsni Neual ejendomsvædibeskaning I Danmak beskaes ejebolige som e kapialgode. Ifølge eoien om neual ejendomsvædibeskaning bø beskaningen af kapialindkomsen fobunde med ejebolige væe således a de hveken foekomme en favoiseing af- elle en diskiminaion mod inveseinge i ande kapialfome. Således vil skaesyseme ikke favoisee elle diskiminee én kapialfom fem fo en anden men deimod væe neual. Give a boliginveseinge og obligaione give de samme fovenede isikokoigeede afkas fø ska skal de således også gøe de efe ska. apialmakedsligevægen fø og efe ska kan epæsenees ved hhv. (3. og (3.2: (3. i pj bv g (3.2 i( p bve g( k j 6 Rappoen opsille foskellige scenaie fo hvonå de foekomme neual ejendomsvædibeskaning. Med en nominel ene på 5 pc. sam en inflaionsae på 2 pc. og alenaiv beskaning på anden kapial på 33 pc. svae sasen på en neual ejendomsvædibeskaning il en sas i omegnen af 5 pc. En mee dybdegående gennemgang af neual ejendomsvædibeskaning foeages i afsni

19 apialmakedsligevægen fø ska e kendeegne ved a afkase på obligaione i illag en isikopæmie fo usikkehed i fobindelse med inveseinge i fas ejendom p j skal væe lig med de fovenede nominelle afkas på bolige. Dvs. lejevædien b faukke vedligeholdelsesudgife v og illag de fovenede nominelle afkas af boligen g. I e skaesysem med en ska på nominelle eneindæge en effekiv ejendomsvædiska e og en ska på de fovenede nominelle afkas af boligen k gælde a den neuale - og demed ikke inveseingsfovidende ejendomsvædiska - e give ved (3.3 (fo upåvike isikopæmie p j : (3.3 e* i k* g I Danmak beskaes ealiseede kapialgevinse i fobindelse med salg af ejebolig ikke. Demed e k=0 og (3.3 foenkles il: (3.4 e * i *( bv p g j De beyde a den neuale ejendomsvædiska bø age højde fo den manglende beskaning af de fovenede nominelle afkas på bolig g som demed i favæ af boligafkasbeskaning e ilsvaende højee. Jf. ligning (3.4 afhænge en neual ejendomsvædibeskaning af de geneelle kapialafkas på ande kapialfome. En koek fassæelse af ejendomsvædiskaen e således lig med ejendomsvædien gange den nominelle obligaionsene gange med skaesasen på de alenaive kapialafkas. vis den nominelle ene ligge på 5 pc. og inflaionen e på 2 pc. og de anages a beskaningen på alenaiv kapialafkas e fassa il 335 pc. vil en neual ejendomsvædiskaesas væe på 7 pc. A den neuale ejendomsvædiskaesas afhænge af afkase på alenaiv kapial spille en olle. vis alenaive il placeing af opspaing i en ejendom e a placee sine midle i neokapialindkoms e de ealisisk a benye en alenaiv skaesas på 335 pc. vis alenaive deimod e a placee sine opspaingsmidle i pension e den alenaive skaesas kun 5 pc. Eksemple vise a de kan væe svæ i paksis a fassæe den pæcise neuale ejendomsvædiskaesas da den afhænge af e fakoe: inflaionen den nominelle ene og beskaningen af den alenaive kapial. Endelig e de endnu en fako de kan spille ind på en neual ejendomsvædisas nemlig gundskyld. Gundskylden e en beskaning af gundvædien. Jf. Velfædskommissionen (2006 udgø gundvædien ca. 20 pc. af ejendomsvædien. Med en gundskyld på 259 pc. 7 beale boligejee god 05 pc. af vædien af ejendommen i gundskyld. De kan agumenees a en neual boligbeskaning skal inkludee gundskylden fo a få e evisende billede af beskaningen af ejebolige som inveseingsalenaiv. (Velfædskommissionen (2006. De kan dog femføes de agumen a beskaningen af jod pc. va gundskyldens søelse i 200 jf. abel SAT 4

20 svaende il gundskyldsbeskaningen ikke fuld ud påvike inveseingsbesluningen da en so del af beskaningen af jod fomodes a væe fuld ud kapialisee i gundvædien og demed indleje i pisen på boligen som følge af a udbudde af jod e så god som fuldsændig uelasisk Boligkapial - e elaiv immobil gode I modsæning il mange ande kapialfome e ejebolige en elaiv immobil kapialfom. De e e kla agumen imod subsidieing af ejebolige i fohold il ande kapialfome. Samidig e de e agumen fo ikke blo a beskae ejebolige på lige fod med ande kapialfome men med fodel kan beskaes hådee end ande og mee mobile kapialfome. Agumene e de samme som fo beskaning af jod med gundskyld og udspinge af skaeeoi (se Vaian (2006: Jo mee immobil en fako e deso minde påvikes selve beholdningen af fakoen af en skaeænding fodi jo mee immobil en fako e deso søe kapialiseing i pisen på fakoen vil de ske. Agumene e illusee i figu A.3. i appendiks A.3 fo gænseilfælde med en fuldkommen immobil fako hvo hele effeken af skaeændingen kapialisees i pisen. Dvs. hvo mege boligbeholdningen ændes ved en ænding i ejendomsvædiskaen bl.a. afhænge af i hvo høj gad bolige e immobile og deved om effeken ved a øge ejendomsvædiskaen enen delvis elle fuld ud kapialisees i en lavee konanpis på bolig. 3.3 Empiiske sudie af boligbeskaning I dee afsni gennemgås e idligee udenlandske empiiske sudie med fokus på boligbeskaning de gø bug af anvende geneelle ligevægsmodelle. Bye og Åvisland (2003 ha undesøg effekene af a indføe en neual ejendomsvædiska i Noge. Dees analyse e foeage i en dynamisk model. De undesøge e scenaie. E hvo povenue fa en neual ejendomsvædibeskaning benyes il a udbeale lump-sum oveføsle. I e ande ekspeimen benyes mepovenue il a nedsæe skaen på abejdsindkomsen og i e edje benyes mepovenue på a nedsæe skaen på afkase af anden finansiel kapial. I de føse ekspeimen hvo mepovenue benyes il lump-sum oveføsle finde de e ineempoal efficiensab sam e efficiensab på abejdsmakede. Efficiensabe på abejdsmakede udspinge af a højee ejendomsvædiskae øge bugebealingen på ejebolige hvilke udhule eallønnen. En lavee ealløn ha indflydelse på abejdsudbudde som falde hvilke e de samme som a beskæfigelsen falde. De ineempoale efficiensab geneees af en lavee samle opspaing. Dog e effeken på den samlede opspaing elaiv 5

Markedsværdiansættelse af L&P-selskaber

Markedsværdiansættelse af L&P-selskaber Insiu fo Finansieing Cand.mec. afhandling Fofaee: Henik Deman Seffen Haslev Vejlede: Andes Gosen Makedsvædiansæelse af L&P-selskabe - Med fokus på sepaeing af pensionskundene i besande med hve dees enegaani

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing

Læs mere

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Misspecifikationer i modal-split modeller

Misspecifikationer i modal-split modeller Misspecifikaione i odal-spli odelle Rich J.H. Danaks Miløundesøgelse Afdelingen fo syseanalyse P.O. Box 358, DK-4000 Roskilde, Danak Tlf. +45 46301206 / Fax +45 46301212 / eail: h@du.dk Absak Økonoeiske

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70 61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Dynamiske Rentemodeller

Dynamiske Rentemodeller Dynamiske Renemodelle BD & ande én-fako modelle Noa il Invesmens Ovesig Behove fo dynamiske modelle. Klassiske dynamiske modelle og foskellige specifikaione. De klassiske modelles mangle. Ny indsig og

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017 Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................

Læs mere

Elementær Matematik. Parameterkurver

Elementær Matematik. Parameterkurver Elemenæ Maemaik Paameekuve Ole Wi-Hansen 8 Indhold. Indledende beagninge.... Vekofunkione.... Tangen il en paameekuve.... Lodee, vandee angene og spidse....7. Undesøgelse af paameekuve...8 5. Kuvelængde

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST Vej og Tafikeknik Design Køselsdynamik 1 Kæfe og enegi I den klassiske fysiks ideale eden, il en paikel, de ikke e udsa fo en esuleende kaf, beæge sig i en fas ening med konsan hasighed. De il ikke opæde

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Gravitationsfeltet. r i

Gravitationsfeltet. r i Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Finansilsyne Åhusgade 110 2100 København 0 Anmeldelse af de ekniske gundlag m.v. fo livsfosikingsviksomhed I henhold il 20, sk. 1, i lov om finansiel viksomhed skal de ekniske gundlag mv. fo livsfosikingsviksomhed

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

Rettevejledning til Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2004

Rettevejledning til Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2004 Reevejledig il Tag Med-Hjem-Eksame Makoøkoomi, 2. Åspøve Efeåssemese 2004 Modelle fo lukke økoomi geage fa opgave: De avedes defiiioee: Y = K α H L, 0

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

SkanKomp Værdiskabende projekt eller tidsrøver? Dagligdagens balancekunst??

SkanKomp Værdiskabende projekt eller tidsrøver? Dagligdagens balancekunst?? SkanKomp Vædiskabende pojek elle idsøve? Dagligdagens balancekuns?? 02-02-2012 1 Pogam Check in il wokshoppen Opvamning Fomål med wokshoppen Henik - SkanKomp vædiskabe elle idsøve fo Kususcenee? Hvodan

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET Anmeldelse af satsbilag fo opgøelse af livsfosikingshensættelse unde fosikingsklasse I til makedsvædi gældende indtil andet anmeldes. Risikoelemente

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Fysik A og Astronomi. Keplers love. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.

Fysik A og Astronomi. Keplers love. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3. Keples lve Skeve af Jacb Lasen.å HTX Slagelse Udgive i samabejde med Main Gyde Pulsen.å HTX Slagelse 1 De Lve På baggund af den danske asnm Tych Bahes bsevaine. De va isæ paallaksemålinge af Mas placeing

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

En forhandlingsmodel for løndannelsen

En forhandlingsmodel for løndannelsen MODELGRUPPEN Moten Wene Danmaks Statistik Abejdspapi 30. janua 2003[Udkast] En foandlingsmodel fo løndannelsen Resumé: Afløse foige papi af samme navn. [Koektulæsning og gennemskivning udestå] mo Nøgleod:

Læs mere

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt. SANDARDBEINGELSER 1 GENERELLE BESEMMELSER 11 Disse beingelse nendes i lle fohold imellem Kunden og X, mminde nde e skiflig fl 12 Fo indgå fle m X skl undeskieen/ undeskiene fo Kunden æe egningsbeeige De

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Geografi 8. klasse 2011/2012

Geografi 8. klasse 2011/2012 Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte

Læs mere

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave 2. 2014 Karsten Juul

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave 2. 2014 Karsten Juul Tekansbeegning fo - og - niea i sx og hf dgae l 34 8 014 Kasen Jl Indhold 1. Vinkle... 1. Tekans häjde og aeal... 1.1 HÄjde.... 1. HÄjde-gndlinje-fomel fo ekans aeal... 1.3 Eksemel ho aeal e kend... 1

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Obligatoisk ehvevspaktik i 8. klasse Fomål: Fo eleve i 8. klasse kan det væe vanskeligt at have klae foestillinge om abejdslivet og de pesonlige og uddannelsesmæssige kompetence, som abejdsmakedet eftespøge.

Læs mere

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier DesignMat Den komlekse eksonentialfunktion og olynomie Peben Alsholm Uge 8 Foå 009 Den komlekse eksonentialfunktion. Definitionen Definitionen Den velkendte eksonentialfunktion x! e x vil vi ofte ligesom

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

g-påvirkning i rutsjebane

g-påvirkning i rutsjebane g-påvikning i utsjebane I denne note skal vi indføe begebet g-påvikning fo en peson, som sidde i en vogn, de bevæge sig undt i en utsjebane i et lodet plan. Dette skal vi gøe via begebet elativ bevægelse.

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

De dynamiske stjerner

De dynamiske stjerner De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen Respekt Engagement Faglighed Ansvalighed Fællesskab Tafikpolitik 2018 Lynghedeskolen På Lynghedeskolen ha vi udabejdet en tafikpolitik. Baggunden fo politikken e et ønske om at skabe sike og tygge skoleveje,

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Sabatiers princip (elevvejledning)

Sabatiers princip (elevvejledning) Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71.

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71. Beslutig FÆLLES GÅRDHAVE Gothesgade kaée Nasesgade 94-96, Gothesgade 155-159, Nøe Faimagsgade 65-71. Bogeepæsetatioe ha XX. XX 20XX tuffet byfoyelsesbeslutig om idetig af e fælles gådhave. De fælles gådhave

Læs mere

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Pojekt. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende metode til beegning af aeale af figue, de e bestemt af kumme kuve, a siden oldtiden væe at tilnæme disse med polygone.

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere