Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012

Transkript

1 Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Udfordring Delmål... 2 Status... 2 Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning... 2 Delmål 2: Etablering af faggrupper... 4 Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange... 5 Delmål 4: Forbedring af data og viden om elevers valg, frafald og gennemførelse... 5 Delmål 5: Reduktion i omfanget af elevfravær... 6 Bilag A: UNI-C profilmodel Frederikssund Kommune Bilag B: UNI-C profilmodel Hele landet... 11

2 FFF projektgruppe 4: Klar til ungdomsuddannelse Udfordring Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger i Frederikssund helt nede omkring de 80 %, hvilket er meget langt fra regeringens målsætning på 95 %. For mange unge har for ringe skolekundskaber, er skoletrætte, og ekskluderet fra det gode ungdomsliv. Der skal være en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, således at minimum 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Delmål 1. Det skal afklares, hvordan begrebet uddannelsesparathed skal have betydning for skolernes forberedende arbejde. 2. Der etableres faglige grupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere, hvor fagfaglige emner tages op, men hvor også pædagogiske temaer tages op. 3. Der udarbejdes en model for, hvordan man fra år til år kan samle op på erfaringer med overgangen mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. 4. Der udarbejdes en plan for, hvordan der opnås en større tilgængelighed til data fra de enkelte skoler omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse på uddannelsen. 5. Der skal arbejdes på initiativer til mindskelse af elevfravær i folkeskolen. Status Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejder løbende en profilmodel der viser, hvor langt det danske uddannelsessystem er nået i forhold til målsætningen om de 95 %. Konkret viser profilmodellen, hvordan afgangsklasserne fra 9. kl. det pågældende år forventes at uddanne sig i løbet af de næste 25 år, hvis de følger den aktuelle uddannelsestendens 1. Profilmodellen for 2009 viser at 87,3 % forventes at få mindst en ungdomsuddannelse (dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse) Til brug for gruppens arbejde i FFF har ministeriet på bestilling lavet en særkørsel for Frederikssund Kommune, der viser det samme tal for de unge fra Frederikssunds Kommune. Denne profilmodel for Frederikssund Kommune viser at 82,4 % forventes at få mindst en ungdomsuddannelse (dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse). Begge profilmodeller er vedlagt som bilag. På nationalt plan er man således 7,7 procentpoint fra 95%-målsætningen og i Frederikssund Kommune er vi 12,6 procentpoint fra 95%-målsætningen. Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning Folkeskolen skal undervise eleverne i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) og derigennem kvalificere og forberede eleverne til at træffe uddannelsesvalg og forstå værdien af livslang uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal ifølge bekendtgørelsen om vejled- 1 Metoden bag profilmodellen kan læses på ministeriets hjemmeside: 2/11

3 ning om valg af uddannelse og erhverv bistå skolen i tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen. Sammen med et generelt løft af elevernes faglige resultater, er UEA-undervisningen et vigtigt element i Frederikssund Kommunes opnåelse af 95 % -målsætningen. I dette afsnit afsøger gruppen nogle af de udviklingsmuligheder som er i forbindelse med UEA-undervisningen. Delmål 1a: Styrkelse af samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og folkeskolerne UEA-undervisningen udfordres af, at der er en snitflade mellem folkeskolerne som gennemfører undervisningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning som bistår arbejdet. Eleverne skal modtager en sammenhængende og opdateret UEA-undervisning, som sætter dem i stand til at foretage uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag. At styrke samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og folkeskolerne, bl.a. gennem udarbejdelse af mere konkrete samarbejdskontrakter mellem UU Vest og de enkelte folkeskoler. At samarbejdskontrakten indeholder følgende: En beskrivelse af samarbejdet omkring UEA-undervisning og vejledningsaktiviteter Hvilke kurser UU forpligtes til at udbyde til UEA-lærerne En aftale om i hvilket omfang skolerne forpligter lærerne til at deltage i UU s UEA-kurser At en involvering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i et mere specifikt samarbejde vil kvalificere UEAundervisningen. En mere systematisk organisering af UEAundervisningen vil fastholde en høj prioritering af den og gøre den mere kvalificeret. Delmål 1b: Folkeskolernes organisering af undervisningen UEA-undervisningen udfordres af, at det er et timeløst fag. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte lærere håndterer UEA-undervisningen, og de er i nogen grad overladt til sig selv i prioriteringen heraf. At alle elever modtager en systematisk og tilstrækkelig UEAundervisning, som sætter dem i stand til at foretage et uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag At skolelederne forpligter lærerne til at deltage i UU s UEA-kurser At der udarbejdes årsplan for UEA-undervisningen At skolelederen udstikker regningslinjer for, hvilke timer der skal bruges til UEA-undervisning. At UEA-lærernes kompetenceudvikling indgår i skolernes virksomhedsplaner En mere systematisk organisering af UEA-undervisningen vil fastholde en prioritering af den og gøre den mere kvalificeret. Delmål 1c: Samarbejde med ungdomsuddannelser og arbejdspladser En væsentlig del af UEA-undervisningen består i, at eleverne får kendskab til konkrete uddannelses- og erhvervsmuligheder. 3/11

4 Alle elever får i løbet af deres grundskoleforløb et konkret kendskab til arbejdsmarkedet, som er tilpasset deres forestillinger og ønsker om efterfølgende uddannelse. Deltagelse i uddannelsesmesse i Frederiksborghallen Innovative elever Deltagelse i brobygning i 8. klasse (påkrævet en uge) Erhvervspraktik (en uge) Deltagelse i brobygning i 9. klasse (mulighed for en uge) Styrket samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød Linjeforløb i 9. klasse (for drenge der kan afprøve erhvervsuddannelse) 10. klasse på erhvervsskole Konkrete forløb på arbejdsmarkedet giver eleverne et bedre fundament for at træffe uddannelsesvalg og styrker elevernes selvtillid i valgprocessen. Delmål 2: Etablering af faggrupper Delmål 2: Etablering af faggrupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere. Der er ikke tilstrækkelig viden (i folkeskolen) om hvilke forventninger og krav der stilles på ungdomsuddannelserne for at eleverne har det nødvendige startniveau. Ligeledes er der ikke tilstrækkelig kendskab (fra ungdomsuddannelserne) til hvilke mål eleverne skal opfylde ved afgangsprøverne. Afstemning af forventninger/krav ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Sikre at eleverne har den fornødne viden og kompetence til start/gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Sikre at eleverne ikke lider nederlag ved start på ungdomsuddannelse pga. manglende kompetencer som modtage institutionen forventer eleven har. Afklarer forventninger til IT færdigheder /sociale medier. At der oprettes netværksgrupper inden for diverse fag. Netværksgrupperne består af: En lærer fra hver overbygningsskole En fra gymnasiet En fra handelsskolen En fra tekniskskole Netværksgrupperne holder 3 netværksgruppemøder á 3 timer pr. år. Netværksgruppedeltagerne har forpligtigelse til at formidle oplysningerne ud til egen faggruppe på skolen. En del af frafaldet på ungdomsuddannelserne skyldes at eleverne møder op med andre kvalifikationer end dem modtager skolen forventer. Ved at underviserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har afklaret krav/forventninger og dermed tilrettelagt undervisningen herefter vil overgangen for eleven foregå mere problemfrit. At der i skoleåret 2012/2013 oprettes netværksgrupper i Dansk, Matematik, Engelsk. Ved skoleårets udgang evalueres ordningen inden der igangsættes netværksgrupper i skoleåret 2013/14. 4/11

5 Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Der findes ikke et formelt forum hvor der samles op på erfaringerne med overgangene fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Dette indebærer at samme problemstillinger kan forsætte år efter år. At problematikker og succeser ved overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne bliver kendte og ændres/implementeres i de kommende år. Frafald på ungdomsuddannelserne mindskes. Netværksgrupperne har som fast punkt én gang pr. år at drøfte hvorledes overgangen har været ift. faglige og sociale kompetencer - var der overensstemmelse mellem forventninger og elevernes reelle kunnen? UU skal årligt afholde dialogmøde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. På dette møde er fast punkt erfaring med sidste overgang. Der laves en skriftlig opsamling. En del af frafaldet på ungdomsuddannelserne kan fjernes ved at afgivne og modtagne institutioner har afstemt forventninger ved overgang. Ved at have en fast rutine og et formelt forum hvor overgangsproblemer tages op mindskes overgangsproblematikkerne. Delmål 4: Forbedring af data og viden om elevers valg, frafald og gennemførelse Delmål 4a: Etablering af data på skoleniveau om elevers valg, frafald og gennemførelse af ungdomsuddannelse På skoleniveau findes der i dag ikke tilgængelige data for elevers valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse. At der produceres et datagrundlag på skoleniveau om elevers uddannelsesvalg, frafald og gennemførelse. UU-Vest og Skoleafdelingen samarbejder om at producere data på niveau af den enkelte skole og give et bud på i hvilken form data skal præsenteres til de enkelte lærerkollegier. UU-Vest og Skoleafdelingen fremlægger forslag til skoleledergruppen. Data for hvordan det rent faktisk går skolens elever efter de har forladt skolen, vil kunne give viden, der kan påvirke skolens virke. Dialog mellem dem der skal producere data (UU-Vest) og brugerne af data (skolerne) kvalificerer datafremstillingen, så den bliver brugbar for skolerne. At UU-Vest fremlægger et forsalg til data på skoleniveau for skoleledergruppen i løbet af skoleåret 2012/13. 5/11

6 Delmål 4b: Formidling af data til den enkelte skole Folkeskolen har ikke i tilstrækkelig grad fokus på hvilke uddannelsesvalg elverne træffer efter folkeskolen, og hvordan det videre uddannelsesforløb går i forhold til gennemførelse, frafald eller omvalg. For mange skoler og lærere har der traditionelt været en tendens til kun at tænke eleverne frem til FSA, og så var skolens opgave overstået. Det betyder at viden om hvordan elverne klarer sig videre i uddannelsesforløbet kun i mindre grad har fået lov til at virke tilbage ind i folkeskolen. At der etableres et forum hvor data for elevernes uddannelsesforløb kan formidles til den enkelte skole. Formidling af data skal skabe refleksion og beslutninger om, hvilke indsatser der skal iværksættes, så flere elever efter folkeskolen kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Som en del af årshjulet på skoler med overbygningsforløb inviteres UU-Vest ud på hver enkelt skole for deltagelse i et møde med ledelsen og lærere i udskolingen. UU-vejlederen fremlægger resultaterne for den pågældende skole UU-vejleder indgå i dialog med lærerne og ledelsen Dialogen danner udgangspunkt for eventuelle indsatser på skolen som skal indskrives i skolens udviklingsplan med henblik på i sidste ende - at fremme unges gennemførelse af et uddannelsesforløb. Et årligt tilbagevendende forum, hvor der diskuteres hvordan det går skolens elver efter de er gået ud, øger fokus på de indsatser der understøtter elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse. At møderne imellem skolerne og UU-Vest afholdes med udgangspunkt i den enkelte skoles data. Delmål 5: Reduktion i omfanget af elevfravær Årsager til fravær i folkeskolen kan være mange; mistrivsel, problemer i familien, manglende faglig og social motivation osv. Det er vigtigt at holde sig for øje, at fravær er én indikator blandt andre på forskellige problematikker. Men fravær i skolen er en håndgribelig og vigtig indikator, som kan bruges til at bane vej for en tidlig og målrettet indsats overfor elever i risikogruppen. I Frederikssund Kommune er der de seneste år arbejdet med flere mindre projektindsatser og seneste i 2011 søsat flere udviklingsinitiativer, der af forskellige veje fokuserer på fravær og unges trivsel. Der kan arbejdes videre omkring disse tidligere og nuværende indsatser samt aktører med formål etablere en fælles platform for forebyggelse og bekæmpelse af fravær, hvor hovedmål er: at registrere fravær; at afdække holdninger og årsager; at styrke, kvalificere, udvikle samt afprøve eksisterende og nye indsatser; for i sidste ende, at formulere en fælleskommunal strategi, hvor fravær udgør et indsatsområde i skolernes udviklingsplaner. Projektets primære målgruppe er elever i klasse i Frederikssund Kommune. På et sekundært niveau, arbejdes der med de voksne der omgiver de unge i hjemmet, skolen, ungdomsklubber eller som kontaktpersoner i den offentlige administration, hvor der satses på oplysning, holdningsændringer, samt systematisk spredning af viden og erfaringer. 6/11

7 Delmål 5a: Fraværsregistrering på timebasis Elevers fravær registreres i dag på daglig basis ved en manuel indsats. Herved bliver det ikke registeret når en elev eks. udebliver fra en eller flere timer i løbet af undervisningsdagen. I 2011 blev gennemført et pilotprojekt på flere af kommunens skoler, hvor registrering af elevfravær blev foretaget på timebasis. Resultaterne af den detaljerede fraværsregistrering blev en øjenåbner for skolernes ledelse og lærere, da antallet af fraværstimer var langt højere end først antaget. At kunne dokumentere den enkelte elevs fravær på daglig basis, timebasis og i forhold til enkelte fag for klassetrin. At etablere et elektronisk registreringssystem så indsatsen med at registrere elevernes timefravær ikke bliver en unødig stor opgave. En præcis og detaljeret registrering af fraværet, er et første redskab til at generere viden om elevers fravær, hvoraf der siden kan indledes en dialog og indsats med bekæmpelse af fraværet for den enkelte elev. I løbet af skoleåret 2012/13 etableres elektroniske registreringssystemer på 2-3 skoler i kommunen. Af de genererede data identificeres flere klasser og en række elever, for hvilke fraværsprocenten er over middel m.h.p. deltagelse i en videre undersøgelse af årsager og holdninger til fraværet (se delmål 5b). Delmål 5b: AKT observation og Termometerundersøgelse af udvalgte klasser Et dårligt klassemiljø og social mistrivsel kan være årsag til elevers ulovlige fravær. At identificerer faktorer som er årsag til et dårligt klassemiljø og social mistrivsel for udvalgte klasser. Der gennemføres en Termometerundersøgelse og foretages en AKT observation ved en ekstern konsulent i udvalgte klasser. Data fra de to undersøgelser analyseres m.h.p. at udvikle og implementere indsatser, der forbedrer klassemiljøet, og heraf reducerer omfanget af elevers fravær (se delprojekt 4). En målrettet indsats i den enkelte klasse som forbedrer den sociale trivsel i klassemiljøet fører til en reduktion i omfanget af elevers fravær. Se ovenfor Delmål 5c: Afdækning af holdninger og årsager til fravær Viden om fravær og specielt holdninger og årsager til fravær er sporadisk. At opnå en detaljeret viden om årsager og holdninger til fravær blandt elever, forældre og lærere, så tiltag og indsatser kan udvikles målrettet de specifikke problemstillinger, der er grundlag for elevfravær. Ud fra den deltaljerede fraværsregistrering udvælges en række elever, som har problemer med for meget fravær. 7/11

8 Der foretages kvalitative interview med de udvalgte elever, samt deres forældre og lærere. Derved belyses problematikken fra tre sider. Interviewene vil have fokus på at opnå en dybere forståelse af det komplekse billede af årsagerne til elevernes fravær. Samtidig vil der være et fremadrettet fokus på, hvad henholdsvis eleven selv, forældrene og skolen kan gøre for at nedbringe fraværet i de konkrete tilfælde. At ved en detaljeret viden om årsager og holdninger til elevers også den enkelte elevs fravær, kan indsatser overfor fravær målrettes den specifikke problemstilling. Se ovenfor Delmål 5d: Udvikling og implementering af indsatser er i forhold til reduktion i omfanget af elevfravær er mangelfulde. At udvikle en bred vifte af redskaber i form af indsatser skoler kan anvende overfor elevfravær. At formulere og implementere pilotprojekter, der målrettes og afprøves som indsatser med formål at reducerer omfanget af elevfravær. På Marienlystskolen vil der i løbet af skoleåret 2012/13 blive arbejdet med følgende pilotprojekter: Morgenmadscafé: I caféen er der tilknyttet en voksen, der står for at registrere eleverne om morgenen. Den voksne kontakter derefter de unge og forældrene ved hjælp af smsfunktion som kan bruges via intra. Morgenvækker og henter funktion: omkring morgenvækning og evt. afhentning på adressen. Øget skolehjemarbejde: Skærpet indsats omkring forældreinddragelse og - samarbejde med etablering af forældreråd, kurser og møder med eksplicit fokus på fravær. Inddragelse af skolens kompetencecenter: Observationer og LP-analyse omkring elevfravær, hvor der er fokus på de svage og udsatte elever, hvis det er de faglige udfordringer, der gør at de udebliver fra undervisningen. Opgørelse af fravær og fokus ved lærerne: Fravær skal mindst en gang om måneden være et punkt på team-møder Al fravær skal registreres Evt. arbejdes med en ugestatus, hvor klasselæreren reagerer på det samlede fravær ved kontakt til forældre. MED-udvalget og Skolebestyrelse: Udarbejdelse af princip for fravær med skærpede retningslinjer for underretning ved fravær eksempelvis efter opgørelse pr. måned, hvorefter der kan tænkes samtale på teammøde, at der sendes en skrivelse til forældrene og næste skridt er en underretning. Elevsamtaler: Etablering af fraværs- fastholdelses og udviklingssamta- 8/11

9 ler evt. i samarbejde med forebyggelseskonsulenterne. Desuden vil resultater af AKT-observationer og fokusinterviews samt forebyggelseskonsulenternes erfaringer danne baggrund for udvikling af målrettede indsatser overfor fravær. At hvis indsatser målrettes specifikt i forhold til de forskellige årsager, der er baggrund for de enkelte unges fravær fra undervisningen, kan omfanget af fravær mindskes. Delmål 5e: Formulering af fraværspolitik herunder en fraværslineal Der er ikke formuleret et eksplicit fokus på at reducere omfanget af unges fravær; ligesom der ikke eksisterer et fælles sprog omkring fænomenet. At reducere omfanget af unges fravær i folkeskolernes udskolingsforløb ved at indarbejde indsatser heroverfor som et fokusområde i skolernes udviklingsplan. Resultater fra delprojekter 5a-5d sammenfattes til en formuleret målestok og politik overfor fravær. Der udarbejdes en fraværslineal en retningsgivende indikator for omfanget og graden af indsatser, der iværksættes ved forskellige grader af fravær. Der udarbejdes en bred vifte af indsatser som skoler kan vælge imellem og sætte i spil i forhold til eks. forskellige grupper af unge eller typer af fravær. Med andre ord skal skolerne klædes på til at fokusere og agere på unges fravær. At et vedholdende fokus og en målrettet indsats overfor fravær vil reducere omfanget af dette. At der over tid en periode som p.t. ikke er fastlagt - kan registreres en reduktion i omfanget af fravær for skolernes klassetrin. 9/11

10 Bilag A: UNI-C profilmodel Frederikssund Kommune Årgang 2009 (afsluttet 9. klasse og bosiddende i Frederikssund Kommune i 2009) 25 år efter afslutningen af 9. klasse

11 11/11 Bilag B: UNI-C profilmodel Hele landet Årgang 2009 (afsluttet 9. klasse i 2009), 25 år efter afslutningen af 9. klasse