TEMAMØDE I SUND BY NETVÆRKET

Transkript

1 TEMAMØDE I SUND BY NETVÆRKET Målsætning, programteori og dataindsamling i forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter 16. maj 2017 v/ Karen Karlsson Eriksen og Anette Thorsmark

2 Formål o Arbejde med målsætning som en del af programteori, o Lave en programteori med afsæt i egen case o Udvælge de datakilder- og dataindsamlingsmetoder, der egner sig bedst til at belyse indsatsen

3 Agenda Del 1: Målsætning som en del af programteori Målsætning i egen case Programteori som planlægningsværktøj Del 2: Deltagerne arbejder med egen case Opstilling af programteori Planlægning af dataindsamling til dokumentation og evaluering Oplæg om datakilder Øvelse med datakilder

4 Dagens cases Hvad er emnet for jeres case, som I bringer med til at arbejde med i dag?

5 MÅLSÆTNING SOM EN DEL AF PROGRAMTEORI

6 Målsætning Et skib uden kompas vil følge vinden, og man må se, hvor man kommer hen. Et skib med kompas/navigation sætter kursen efter et klart mål, men der kan korrigeres og navigeres ift. hvad vi måtte møde undervejs.

7 Hvorfor er målsætning i programteori vigtigt? Kortsigtet mål Mellemlange mål Langsigtet mål Målgruppe Aktiviteter Virksomme mekanismer Del Mål Slutmål / leverancer Forløb for unge med misbrug og psykiske problemer Minerydning Besøg på arbejdspladser Praktik ophold Gribe anledning når motivation er til stede Motivation Hverdagsmestring Styrke sociale og faglige kompetenc er Afklare jobmulighed Tro på at få job eller uddannelse Job og uddannelse

8 Hvorfor er målsætning vigtigt? Et værktøj til forventningsafstemning ift. projektets/indsatsens interessenter Giver retning, fokus, koordinering, motivation, fællesskab, læring Mål kan ændre sig undervejs, men vigtigt at formulere fra start og ændre undervejs, når vi bliver klogere på, hvad vi vil og får mere viden. Mål er afgørende for styringen af et projekt/indsats og prioritering af tid, ressourcer og leverancer i et projekt.

9 Målanalyse Formålet Hvorfor gør vi det her? (baggrund) Succeskriterier Hvad er den ønskede (langsigtede) effekt? Leverancer og mål Hvad skal konkret leveres? Acceptkriterier Hvad er den aftalte kvalitet

10 Målhierarki

11 Adskil resultatmål fra procesmål Resultatmål Resultatmålet er udtryk for det egentlige mål der hvor det får reel betydning for opgaven Procesmål Proces/indsatsmål er udtryk for den indsats, man antager, man skal i mål med for at resultatmålet opnås.

12 Eksempel Friluftsrådet Formål: Det langsigtede mål er, at alle kommuner, i højere grad vil integrere natur- og bevægelse- og friluftslivsaktiviteter i deres forebyggende og helbredende sundhedsindsats. Projektmål: 10 kommuner har i 2019 afprøvede og evaluerede friluftslivsforløb forankret i deres kommunale sundhedsindsats. 40 % af den relevante målgruppe i de 10 kommuner bliver tilbudt friluftsforløb i relation til behandling/ forebyggelse af deres sundhedsudfordring. De alment praktiserende læger i de 10 kommuner har overblik over de friluftslivsforløb, der er forankret i deres respektive kommunes sundhedsindsats.

13 Opmærksomhed Rammer der fremmer Strukturelle rammer Brobygning Brobygning Foreninger Kompetencer Borgeren Tilbud Programteori for: Friluftsliv og Folkesundhed Aktører Aktiviteter Virksomme mekanismer Mål Slutmål / leverancer Kommuner Sundhed Ældre Kultur Jobcenter Familie Miljø og teknik Patientforeninger Diabetes KB Hjerteforeningen Gigtforeningen Andre? Frivilligcenter Friluftsforeninger Almen praksis Aftenskoler (kultur og fritid) Borgerne henvisning fra egen læge & selvhenvendelse Fra andre områder i kommunen Mental trivsel i naturen Rygestop i naturen Kronikerforløb dele afholdes i naturen Motion i naturen kommunalt med bro Naturvejleder i sundhedsafd. Evidensbaseret viden tilgængelig. Foreninger har kompetencer til at bruge naturen. Frivillige på tværs af foreninger. Borgere præsenteret for foreninger Patientforeninger gåture åbne for alle. Samarbejde internt i kommunen Brobygge til samarbejde ml. kommune & foreninger Rammer der åbner naturen (toiletter, stier, transport) Afsmittende effekter Naturen: Sociale oplevelser Fysisk aktivitet Mentale oplevelser (fordybelse og ro Viden om tilbud og naturens muligheder Ny oplevelse af mig (succesoplevelser) Handlekompetence og motivation Empowerment / Mestring og robusthed Fællesskab og samhørighed Følgeskab (tilbud til foreningerne) Foreningerne åbne overfor nye svækkede medlemmer Viden om hvilke muligheder der er i de lokale foreninger Oplever bedre livskvalitet Faglighed i tilbud til at kunne åbne naturen for borgeren Matche borgere og foreninger Sundhedsfremme via friluftsliv for syge borger Naturglæde og friluftsliv en del af tilbuddene i kommuner og patientforeninger Bygge bro for borgeren fra forebyggetilbud over i nye sunde friluftsvaner (organiseret og uorganiseret) Udvikle 5-7 modeller for kommunale friluftsforløb Ideer til naturen i eksisterende forebyggelses-forløb Afprøve modeller i 10 kommuner Videndeling Historier i medierne Branding Skabe opmærksomhed om friluftsliv som del af sundhedsfremme Viden om: Fastholdelse af gode vaner Organisering Merværdien ved at anvende naturen Fastholdelse af svære målgrupper fx mænd Målsætning, programteori og dataindsamling i forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter Fælles platform der gør muligheder i naturen synlige Politisk fokus Branding af naturen (storytelling, kort m.m.) 16. maj 2017 Kompetenceudvikling - om naturen & sundhedsfremme

14 Projekt Sund i naturen - formål før og efter Før: Det langsigtede mål er, at alle kommuner, i højere grad vil integrere natur- og bevægelse- og friluftslivsaktiviteter i deres forebyggende og helbredende sundhedsindsats. Nu: At inspirere, kvalificere og øge fokus på naturen som ramme for forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter Naturglæde og friluftsliv skal være en del af løsningen i forebyggende og rehabiliterende indsatser for borgere med sygdom. Bygge bro for borgeren fra forebyggetilbud over i nye sunde friluftsvaner (organiseret og uorganiseret)

15 DELTAGERNES CASES OPSTILLE MÅLHIERARKI OG FORMULERE MÅLSÆTNING

16 Opgave Tag udgangspunkt i dit/jeres projekt/case Lav et målhierarki for jeres indsats/projekt og brug post-its

17 Målhierarki

18 PROGRAMTEORI SOM PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ

19 Hvad er en programteori oen forestilling om, hvorfor og hvordan en given indsats virker odvs. hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser ovisuelt billede af en indsats og de resultater, man forventer o Teorien angiver også: o Hvad der binder indsats og resultater sammen o Hvilke virkemidler, der skal til for at opnå de forventede resultater Kilde: Dahler-Larsen, 2006)

20 Programteori Målgruppe Aktiviteter Virksomme mekanismer Del Mål Slutmål / leverancer Forløb for unge med misbrug og psykiske problemer Minerydning Besøg på arbejdspladser Praktik ophold Gribe anledning når motivation er til stede Motivation Hverdagsmestring Styrke sociale og faglige kompetenc er Afklare jobmulighed Tro på at få job eller uddannelse Job og uddannelse

21 Hvad er programteori o PT er et fundament i virkningsevaluering o PT har også en værdi i sig selv o PT bidrager med: o Skaber overblik over en indsats forløb og formålene med aktiviteterne i indsatsen o Skærper fokus på, hvad de konkrete mål er med aktiviteterne, og målretter indsatsen o Planlægningsværktøj som fremhæver de ting, der skal være til stede i forløbet. o Skaber sammenhæng mellem aktiviteter og resultater o De fokuspunkter, der skal evalueres

22 Elementer i programteori Programteori skal besvare følgende spørgsmål: Hvilken målgruppe retter forløbet sig mod? Hvad er målene med indsatsen, dvs. de forventede resultater? Hvad tror vi virker i indsatsen? Dvs. hvad forbinder indsats med resultater? (virksomme mekanismer)

23 Opmærksomhed Rammer der fremmer Strukturelle rammer Brobygning Brobygning Foreninger Kompetencer Borgeren Tilbud Programteori for: Friluftsliv og Folkesundhed Aktører Aktiviteter Virksomme mekanismer Mål Slutmål / leverancer Kommuner Sundhed Ældre Kultur Jobcenter Familie Miljø og teknik Patientforeninger Diabetes KB Hjerteforeningen Gigtforeningen Andre? Frivilligcenter Friluftsforeninger Almen praksis Aftenskoler (kultur og fritid) Borgerne henvisning fra egen læge & selvhenvendelse Fra andre områder i kommunen Mental trivsel i naturen Rygestop i naturen Kronikerforløb dele afholdes i naturen Motion i naturen kommunalt med bro Naturvejleder i sundhedsafd. Evidensbaseret viden tilgængelig. Foreninger har kompetencer til at bruge naturen. Frivillige på tværs af foreninger. Borgere præsenteret for foreninger Patientforeninger gåture åbne for alle. Samarbejde internt i kommunen Brobygge til samarbejde ml. kommune & foreninger Rammer der åbner naturen (toiletter, stier, transport) Afsmittende effekter Naturen: Sociale oplevelser Fysisk aktivitet Mentale oplevelser (fordybelse og ro Viden om tilbud og naturens muligheder Ny oplevelse af mig (succesoplevelser) Handlekompetence og motivation Empowerment / Mestring og robusthed Fællesskab og samhørighed Følgeskab (tilbud til foreningerne) Foreningerne åbne overfor nye svækkede medlemmer Viden om hvilke muligheder der er i de lokale foreninger Oplever bedre livskvalitet Faglighed i tilbud til at kunne åbne naturen for borgeren Matche borgere og foreninger Sundhedsfremme via friluftsliv for syge borger Naturglæde og friluftsliv en del af tilbuddene i kommuner og patientforeninger Bygge bro for borgeren fra forebyggetilbud over i nye sunde friluftsvaner (organiseret og uorganiseret) Udvikle 5-7 modeller for kommunale friluftsforløb Ideer til naturen i eksisterende forebyggelses-forløb Afprøve modeller i 10 kommuner Videndeling Historier i medierne Branding Skabe opmærksomhed om friluftsliv som del af sundhedsfremme Viden om: Fastholdelse af gode vaner Organisering Merværdien ved at anvende naturen Fastholdelse af svære målgrupper fx mænd Fælles platform der gør muligheder i naturen synlige Politisk fokus Branding af naturen (storytelling, kort m.m.) Kompetenceudvikling - om naturen & sundhedsfremme

24 Programteori PT som ramme og planlægningsværktøj Bruges til: De indledende faser i evalueringsprocessen At fremme inddragelse af berørte aktører En fælles forståelse Skabe ejerskab og ansvar til de gennemførte evalueringer

25 DELTAGERNES CASES OPSTILLE PROGRAMTEORI

26 Opgave Opstil programteori for jeres case/projekt

27 MÅLSÆTNING, PROGRAMTEORI OG DATAINDSAMLING Programteori I FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETER Målgruppe Aktiviteter Virksomme mekanismer Delmål Slutmål

28 DATAKILDER UDVÆLGE RELEVANTE DATAKILDER OG INDSAMLINGSMETODER

29 Opmærksomhed Rammer der fremmer Strukturelle rammer Brobygning Brobygning Foreninger Kompetencer Borgeren Tilbud Programteori for: Friluftsliv og Folkesundhed Aktører Aktiviteter Virksomme mekanismer Mål Slutmål / leverancer Kommuner Sundhed Ældre Kultur Jobcenter Familie Miljø og teknik Patientforeninger Diabetes KB Hjerteforeningen Gigtforeningen Andre? Frivilligcenter Friluftsforeninger Almen praksis Aftenskoler (kultur og fritid) Borgerne henvisning fra egen læge & selvhenvendelse Fra andre områder i kommunen Mental trivsel i naturen Rygestop i naturen Kronikerforløb dele afholdes i naturen Motion i naturen kommunalt med bro Naturvejleder i sundhedsafd. Evidensbaseret viden tilgængelig. Foreninger har kompetencer til at bruge naturen. Frivillige på tværs af foreninger. Borgere præsenteret for foreninger Patientforeninger gåture åbne for alle. Samarbejde internt i kommunen Brobygge til samarbejde ml. kommune & foreninger Rammer der åbner naturen (toiletter, stier, transport) Afsmittende effekter Naturen: Sociale oplevelser Fysisk aktivitet Mentale oplevelser (fordybelse og ro Viden om tilbud og naturens muligheder Ny oplevelse af mig (succesoplevelser) Handlekompetence og motivation Empowerment / Mestring og robusthed Fællesskab og samhørighed Følgeskab (tilbud til foreningerne) Foreningerne åbne overfor nye svækkede medlemmer Viden om hvilke muligheder der er i de lokale foreninger Oplever bedre livskvalitet Faglighed i tilbud til at kunne åbne naturen for borgeren Matche borgere og foreninger Sundhedsfremme via friluftsliv for syge borger Naturglæde og friluftsliv en del af tilbuddene i kommuner og patientforeninger Bygge bro for borgeren fra forebyggetilbud over i nye sunde friluftsvaner (organiseret og uorganiseret) Udvikle 5-7 modeller for kommunale friluftsforløb Ideer til naturen i eksisterende forebyggelses-forløb Afprøve modeller i 10 kommuner Videndeling Historier i medierne Branding Skabe opmærksomhed om friluftsliv som del af sundhedsfremme Viden om: Fastholdelse af gode vaner Organisering Merværdien ved at anvende naturen Fastholdelse af svære målgrupper fx mænd Fælles platform der gør muligheder i naturen synlige Politisk fokus Branding af naturen (storytelling, kort m.m.) Kompetenceudvikling - om naturen & sundhedsfremme

30 Dokumentation og evaluering Dokumentation Systematisk og regelmæssig registrering (måling) af oplysninger om aktiviteter og resultater Evaluering Systematisk, tilbageskuende vurdering af processer, resultater og effekter af politikker og indsatser, der tænkes at skulle spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung 1998, 20)

31 Brug af dokumentation Kvalitetssikring (faglig udvikling) især dokumentation af aktiviteter (leverance/output) Hvad gør vi i praksis? Hvorfor gør du sådan? Hvilke borgere nås? Hvorfor får nogle borgere dette og andre andet? Tidsseriestudier med måling af resultater på samme måde over tid og sted Hvorfor får vi andre resultater nu end tidligere? Hvorfor får vi ikke samme resultater som de andre? Hvad er relevant at dokumentere i forhold til kvalitetssikring og viden om effekt af indsatsen?

32 Hvorfor evaluere? kontrol og læring For at vælge den mest effektive indsats (for pengene) For at forstå, hvordan indsatsen virker og påvirker (både borgere og dem, der leverer indsatsen) For at vide, hvordan indsatsen bedst gennemføres (kvalitetssikring, optimering) For at legitimere det vi gør; sikre indsatsen fremadrettet Fordi bevillingsgivere og også politikerne kræver det Og hvem er interesseret i hvilken viden? (Rossi, 2004)

33 Hvornår er en indikator god? Den skal være meningsfuld (have sammenhæng med det, man vil vide noget om) Den skal udsige noget validt om det, man vil vide noget om (og sensitiv ift. at vise forandringer) Den skal være målbar med tilgængelige data (og ikke for store omkostninger/ressourcer) Der kan også være etiske forhold at tage i betragtning

34

35 Eksisterende datakilder Hvad registreres allerede på området? Er registreringerne systematiske? Relevant i forhold til interne kommunale analyser Er data indberettet nationalt? Er data tilgængelige for kommunen til analyseformål? Relevant i forhold til analyser med bredere/ tværkommunalt sigte

36 Tilgængelige datakilder i kommunerne Registreres systematisk + Opsamles nationalt Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Plejehjemsbeboere Tandpleje (børne og ungdoms-) Sundhedspleje Genoptræning Fysioterapi Misbrugsbehandling Alkoholbehandling Utilsigtede hændelser MedCom LUP Danmarks børn Børnedatabasen Trivselsmåling i folkeskoler Kvalitetsrapport på skoler Skolesundhed.dk Ungeprofil undersøgelse SSP Undervisningsmiljøvurdering Uddannelsesbarometer (regionerne) MOEVA patientuddannelse Rygestopdatabasen KÅS boligsociale nøgletal GLA:D databasen Utilsigtede hændelser KØS / esundhed + omsorgsdata Politiet (ulykker med alkohol) Ulykkesanalyser (Region Syd) DREAM arbejdsmarkedsområde GIS-kort + Sundhedsprofil (geografisk) Geomatik Transportvaner Trafiktælling

37 Spørgsmål til at finde indikatorer og datakilder Indikator spørgsmål: Hvad kan den vise om aktiviteterne gennemføres og hvor stor udbredelsen er? Hvad er tegn på at de virksomme mekanismer er tilstede i indsatsen? Hvad er tegn på at den forandring, der forventes at indtræffe finder sted? (slut og delmål) Datakilde spørgsmål: Hvilke data kan bedst belyse de valgte indikatorer? Hvilke data er allerede tilgængelige? Hvilke metoder egner sig til at indsamle data? Hvem skal indsamle data og hvordan sikres kvaliteten?

38 Inspiration fra Lolland Kommune Pilotprojekt har vist at motion i arbejdstiden nedbringer sygefravær og øger trivslen Folketidende 3. maj 2016

39 Inspiration fra Lolland kommune Valgt af måle på: En proces Deltagelse og tilfredshed Arbejdsglæde, trivsel og motivation Viden og læring Effektivitet og adfærd Sygefravær En løbende dialog med teamledere Forholdt sig til hvilke eksisterende strukturer, der kan understøtte dataindsamling Været realistiske i ambitioner Afstemt forventninger med projektejere

40 Metode Interval Informanter Rapportering Formidling Deltagelse og tilfredshed Online (kvantitativ) Hver 7. uge til AMO møder Motionsvejledere samt teamledere Kvartalsvis rapport På arbejdsmiljøsiden Sendes til Team Ledelse Ved fælles AMR møder Arbejdsglæde, trivsel og motivation Online (kvantitativ) Ved start og én gang årligt Alle medarbejdere Årlig rapport På arbejdsmiljøsiden Sendes til Team Ledelse Ved fælles AMR møder Viden og læring Online (kvantitativ) samt kvalitative tilbagemeldinger Løbende ved samtlige AMO møder, samt ved motionsvejleder netværksmøder Teamledere, arbejdsmiljørepræsentanter, motionsvejledere Kvartalsvis rapport fordelt på team På AMR møder ifølge årshjul Løbende på teammøder og SLU møder Effektivitet og adfærd Online (kvantitativ) Ved start og én gang årligt Alle medarbejdere Sygefravær Via intranettet Månedsvis HR Årlig rapport Kvartalsvis rapport fordelt på team På arbejdsmiljøsiden Sendes til Team Ledelse Ved fælles AMR møder På arbejdsmiljøsiden Sendes til Team Ledelse

41 DAGENS CASES ARBEJD MED INDIKATORER OG DATAKILDER

42 Spørgsmål til at finde indikatorer og datakilder Indikator spørgsmål: Hvad kan den vise om aktiviteterne gennemføres og hvor stor udbredelsen er? Hvad er tegn på at de virksomme mekanismer er tilstede i indsatsen? Hvad er tegn på at den forandring, der forventes at indtræffe finder sted? (slut og delmål) Datakilde spørgsmål: Hvilke data kan bedst belyse de valgte indikatorer? Hvilke data er allerede tilgængelige? Hvilke metoder egner sig til at indsamle data? Hvem skal indsamle data og hvordan sikres kvaliteten?

43 MÅLSÆTNING, PROGRAMTEORI OG DATAINDSAMLING Programteori I FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETER Målgruppe Aktiviteter Virksomme mekanismer Delmål Slutmål

44 TAK FOR I DAG