En befolkningsundersøgelse i Region Nord og Midt.

Transkript

1 En prospektiv follow-up undersøgelse over lungefunktionens udvikling og associationen til alder, køn, rygning, uddannelse, erhverv, arbejde, co-morbiditet, genetisk disposition og medicinforbrug. En befolkningsundersøgelse i Region Nord og Midt. Praktiserende læge, specialist i almen medicin, klinisk lektor Jens Georg Hansen, almen praksis, Lindenborgvej 93, 9200 Aalborg SV og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Professor, overlæge dr. med. Ph.d. Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital Adj. professor, læge, forskningsleder, Ph.d. Kim Overvad, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Overlæge Ph.d., Øyvind Omland, Arbejdsmedicinsk klinik, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Overlæge Henrik Kirstein Jensen, Lungemedicinsk afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Seniorforsker, Ph. d., Pia Wogelius, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Projektleder og dataansvarlig Jens Georg Hansen 1

2 Baggrund: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som vedvarende luftvejsobstruktion, der ikke er fuldt reversibel. Hyppigheden af KOL er stærkt stigende og medfører årligt ca sygehusindlæggelser. Det er den hyppigste årsag til indlæggelse på medicinsk afdeling og koster skønsmæssigt samfundet mindst 3 milliarder kroner årligt. Ca personer dør per år, hvilket gør KOL til den 4. hyppigste dødsårsag. Antallet af dødsfald som følge af KOL er steget 50 % siden For kvinder er antallet af dødsfald fordoblet siden 1985 og danske kvinder har nu verdens højeste dødelighed som følge af KOL % af alle KOL tilfælde er forårsaget af rygning. Modtagelige rygere og enkelte ikke-rygere udvikler over år tiltagende luftvejsobstruktion, der sjældent er symptomgivende før 50 års alderen. KOL kan forbygges og udviklingen kan bremses ved at undlade rygestart og tilråde rygeophør i tidlig fase af sygdommen. Behandlingen omfatter foruden medicin også rehabilitering. Begge tiltag øger patientens livskvalitet, mindsker symptomerne og behovet for hospitalsindlæggelse samt øger deres fysiske formåen, hvorved de bliver mere selvhjulpne. I Sundhedsstyrelsens retningslinier for diagnostik og behandling af KOL lægges stor vægt på tidlig opsporing i almen praksis. I en nylig afsluttet undersøgelse har vi undersøgt 4781 personer. Undersøgelsen blev foretaget af de praktiserende læger i Nordjyllands og Viborg amter. Prævalensen af KOL blev fundet til 16 %. Heraf blev ca. 2/3 klassificeret som havende mild KOL. Langt de fleste havde ingen klager fra respirationsvejene. Blandt aldrig rygere havde 5 % KOL, ex-rygere 17 % og rygere 23 %. Oplysninger fra receptdatabasen viste, at blandt patienter med svær KOL fik 25 % hverken bronchodilaterende - eller inhalationssteroid behandling. Undersøgelsen tyder på, at KOL er underdiagnosticeret og at en stor del af KOL patienterne ikke er optimalt medicinsk behandlet. Formål: At måle ændringer i lungefunktionen over tid og associationen til køn, alder, rygning, uddannelse, erhverv, arbejde, co-morbiditet, genetisk disposition og forbrug af astma medicin og antibiotika. Design: Longitudinelt kohorte studie i region Nord- og Midt (tidligere Viborg Amt) med start medio Materiale og metode: Den tidligere definerede kohorte på 4781 personer fra NCPS studiet inviteres til at deltage igen. Al informationsmateriale produceres af projektgruppen og deltagerne informeres per brev fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling om at kontakte deres praktiserende læge der udfører undersøgelsen. Sammen med invitationen vedlægges spørgeskema, som udfyldes inden besøget hos lægen. Skemaet indeholder oplysninger om sygdomme i luftvejene, ændringer i rygevaner, alkoholforbrug og arbejde siden sidste undersøgelse. 2

3 Ved undersøgelsen hos lægen udføres spirometri. Desuden måles BT, vægt og højde og hofte/talje ratio. Hvis der diagnosticeres KOL hos patienten er det egen læges ansvar at behandle sygdommen, idet formålet med denne undersøgelse alene er at kortlægge hyppigheden af KOL og registrere en række data om sygdommen og eventuel behandling. Fra receptdatabasen udtrækkes oplysninger om deltagerens forbrug af astmamedicin og forbrug af udvalgte antibiotikagrupper siden sidste undersøgelse. Fra Landspatientregistret udtrækkes oplysninger om indlæggelser på grund af luftvejssygdomme siden sidste undersøgelse. Fra Dødsårsagsregistret udtrækkes data om eventuelle dødsfald. Deltagerne informeres mundtligt og skriftligt om projektet og giver skriftlig informeret samtykke til at deltage. Inklusionskriterier: Personer fra tidligere undersøgelse (NCPS studiet) Eksklusionskriterier: Ønsker ikke deltagelse. Spirometri: Hver deltager skal udføre 3 spirometrimålinger og det bedste resultat anvendes som mål for deltagerens lungefunktion. Hvis deltageren har haft en nedre luftvejsinfektion udskydes planlagt spirometriundersøgelse 6 uger. Ved påvist obstruktion (FEV1/FVC < 70 %) udføres umiddelbart efter reversibilitetstest med Combivent og ny spirometri foretages efter ½ times forløb (rekommandation vedlægges). Der måles FEV1 og FVC. Dataregistrering, statistik, fortolkning Metoder og analyseplaner fastlægges i samarbejde med statistisk afdeling på Klinisk Epidemiologisk Afdeling Variable Prediktorvariabler: Alder, køn, rygevaner, alkoholvaner, uddannelse, erhverv, arbejde, co-morbiditet herunder allergi, genetisk disposition (i forbindelse med den første lungeundersøgelse blev der udtaget blodprøve med henblik på DNA analyser) og medicinforbrug. Effektvariabler er ændringer i lungefunktionen, hyppigheden af nydiagnosticeret astma og KOL, sygdomsepisoder og indlæggelser pga. luftvejssygdomme. Godkendelser: Videnskabsetisk komité Datatilsynet Multipraksisudvalget (kun anbefaling af projektet). 3

4 Etik: Projektets design opfylder Helsinki Deklaration no 2. Deltagerne informeres mundtligt og skriftligt om projektet. Alle data opbevares på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitets Hospital. Budget: Vedlagt som særskilt bilag. Sponsorer: AstraZeneca A/S. Andre ikke bestemt. Finansiering: Offentlige og private fonde. Styring af økonomien administreres af regnskabskontoret på Aalborg Sygehus. Tidsplan: Forberedelser til studiet foretages i løbet af Undersøgelsen starter Dataindsamlingsperiode forventes at være mellem 12 og 18 måneder. Databearbejdning og artikler udarbejdes i løbet af 2009 og Publikationsplan: Alle publikationer udgår fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aalborg Sygehus og Århus universitetshospital med Jens Georg Hansen som første forfatter. 4

5 References 1.Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease. Global Strategy for the Diagnosis, Management and Prevention of Chronis Obstructive Pulmonary Disease. (updated 2005). 2.Rennard SI, Vestbo J. COPD: The dangerous underestimate of 15% (comment). Lancet 2006:367: Burrows B, Knudson RJ, Cline MG, Lebowitz MD. Quantitative relationships between cigarette smoking and ventilatory function. Am Rev Respir Dis. 1977; 115: Løkke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P and Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow up study of the general population.thorax 2006;61: Jensen HH, Godtfredsen NS, Lange P, Vestbo J. Potential misclassification of causes of death from COPD. Eur Respir J 2006;28: Juel K, Døssing M. KOL i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. København (COPD in Denmark, National Institute of Public Health. Copenhagen 2003). 7.Tinkelman DG, Price DB, Nordyke RJ, Halbert RJ. COPD screening efforts in primary care: what is the yield? Prim Care Respir J 2007; 16: Pellegrino R, Viegi G, Brusasco V et al. Interpretative strategies for lung function tests. Eur Respir J 2005;26: Lange P, Groth S, Nyboe J, Appleyard M, Mortensen J, Jensen G, Schnoor P. Chronic obstructive lung disease in Copenhagen: cross-sectional epidemiological aspects. J Intern Med 1989;226: Danish Respiratory Society. Spirometry a recommendation (in Danish). Copenhagen: Danish Respiratory Society, Halbert RJ, Natoli JL, Gano A, Badamgarav E, Buist AS, Mannino DM. Global burden of COPD; systematic review and meta-analysis. Eur Respi J 2006;28: Hansen JE, Sun X-G, Wasserman K. Spirometric Criteria for Airway Obstruction. Chest 2007;131: Snow WM, Connett JE, Sharma S, Murray RP. Predictors of attendance and dropout at the Lung Health Study 11 years follow-up. Contemp Clin Trials 2007;28: Lindberg A, Jonsson AC, Ronmark E, Lundgren R, Larsson LG and Lundback B. Prevalence of obstructive pulmonary disease according to BTS, ERS, Gold and ATS criteria in relation to doctors diagnosis, symptoms, age, gender, and smoking habits. Respiration 2005;72 (5): Kim DS, Kim YS, Jung K-S, Chang JH et al. Prevalence of Chronic Obstructive Pulmonary Disease in Korea. Am J Respir Crit Care Med 2005;172: Shahab L, Jarvis MJ, Britton J and West R. Prevalence, diagnosis and relation to tobacco dependence of chronic obstructive pulmonary disease in a nationally representative population sample. Thorax 2006;61: Renwick DS, Connolly MJ. Prevalence and treatment of chronic airways obstruction in adults over the age of 45. Thorax 1996;61: Schayck CP van, Loozen JMC, Wagena E, Akkermanns RP, Wesseling GJ. Detecting patients at a high risk of developing chronic obstructive pulmonary 5

6 disease in general practice: cross sectional case finding study. BMJ 2002;324: Løkke A Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow up study of the general population. Thorax 2006;61: Wood AM, Stockley RA. The genetics of chronic obstructive pulmonary disease. Respir Res 2006;7: Rennard SI. Inflammation in COPD: a link to systemic comorbidities. Eur Respr Rev 2007;16:105, Roche N. Where current pharmacological therapies fall short in COPD: symptom control is not enough. Eur Respir Rev 2007;16:105, McIvor RA. Future options for disease intervention: important advances in phosphodiesterase 4 inhibitors. Eur Respir Rev 2007;16:105, Sundblad BM, Larsson K,Nathell L. Low awareness of COPD among phycians. The Clinical Respiratory Journal 2008;2: Shaker SB,von Wachenfeldt KA, Larsson S, Mille I, Persdotter S, Dahlbäck M, Broberg P, Stoel B, Bach KS, Hestad M, Fehniger TE, Dirksen A. Identification of patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD) by measurement of plasma biomarkers. The Clinical Respiratory Journal 2008; 2: