SKOLENS OPGAVE. - kompetencelæring eller kundskabstilegnelse? Niels Jakob Pasgaard. nielsjakobpasgaard.dk

Transkript

1 SKOLENS OPGAVE - kompetencelæring eller kundskabstilegnelse? Niels Jakob Pasgaard nielsjakobpasgaard.dk

2 NEDBRYDNING OG OPBYGNING 1. Vor tids didaktik Hvorfor kompetencefokus? Kompetencer og læringsmål Konformitet som ideal 2. Et alternativ Hvad er et formål? Er målet pædagogikkens afsæt? Grundlag for en kundskabsskole?

3 VOR TIDS DIDAKTIK

4 AT LEVE I EN KOMPETENCE-TID Jeg har gjort så meget. Jeg har været så kompetent. Jeg har været så allerhelvedes kompetent. Jeg var kompetent i børnehaven. Jeg var kompetent i skolen. I gymnasiet var jeg afskyeligt kompetent, ikke bare fagligt, men også socialt. Jeg var kompetent uden at være fagidiot, uden bare at læse pensum, jeg var mere eller mindre oprørsk og fræk og behandlede mine lærere på kanten af det tilladelige, og alligevel foretrak de mig frem for de andre, og for at kunne klare det, skal man være kompetent på en nærmest grænseløst frastødende måde, slår det mig nu. Jeg var en kompetent studerende og fik en superkompetent kæreste, som jeg fik et kompetent ægteskab med blandt kompetente venner, efter at jeg var blevet tilbudt et job, der var så kompetent, at det sagde skråt op til alle andre kompetente stillinger. Senere har vi fået børn, som vi har opdraget på en kompetent måde, og vi har anskaffet os et hus, der har gennemgået en kompetent renovation. Jeg har i årevis gået rundt i al denne kompetence. Jeg er vågnet i den, er faldet i søvn i den. Jeg har åndet kompetence og gradvist mistet mit eget liv. Nu kan jeg se, at sådan er det. Guderne forbyde, at mine børn bliver lige så kompetente som jeg. Doppler (Loe 2004)

5 PISA-CHOKKET PISA-chok: Danmarks skolesystem er kun middelmådigt i OECD-perspektiv Politisk frygt for at tabe i konkurrencen om virksomhedernes arbejdspladser Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence. - Lars Goldschmidt, formand for Ny Nordisk Skole Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence. - Aftaleparterne bag skolereformen

6 DEN EUROPÆISKE RAMME Bologna-processen og den europæiske kvalifikationsramme: Ønske om gennemsigtighed på tværs af medlemslandenes uddannelsessystemer Output-orientering: Hvilke kompetencer får man af at tage denne uddannelse? Ønske om klart fokus på relevansen for videre uddannelse/arbejdsmarkedet

7 GLOBALE BACILLER Global Education Reform Movement (GERM) Fælles fokus for nationale skolereformer: At sikre et bestemt læringsudbytte så billigt og risikofrit som muligt Pasi Sahlberg: Tilgangen fører til fravær af eksperimenter og omveje i undervisningen Deal'en er, at hvis I leverer på målene, så blander vi os ikke i, hvordan I gør det. Men vi kommer efter jer, hvis I ikke leverer på målene. - Jesper Fisker, Departementschef i UVM

8 FRYGT SOM GROBUND FOR KOMPETENCEFOKUS Politisk frygt for at blive hægtet af den økonomiske udvikling Politisk ønske om gennemsigtighed og arbejdsmarkedsrelevans: Mål må gå på det ønskede læringsudbytte i stedet for indholdet Politisk ønske om strammere styringskæde mellem den enkelte undervisers praksis og de politiske krav til læringsudbyttet Politisk ønske om effektivisering gennem opgør med (for) stor grad af lokal autonomi i skolesystemet vi får ikke nok for pengene

9 KOMPETENCER OG LÆRINGSMÅL

10 UDVIKLING I NORDISK DIDAKTIK 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens indhold og mål hvad og hvorhen? (Fibæk) 3. Didaktik handler om indhold og metoder hvad og hvordan? (Harbo) 4. Didaktik handler om indhold, mål, metoder og grunde hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor? (Bjørndal) 5. Didaktik handler om mål og metoder hvorhen og hvordan? (UVM, Rasmussen, Rasch-Christensen m.fl.)

11 FRA INDHOLD TIL LÆRINGSMÅL Den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik! - Claus Holm, Institutleder på DPU, 2014

12 TO SKOLE-TRADITIONER Didaktik-tradition Curriculum-tradition Videnskabsteoretisk Normativt, primært Deskriptivt, primært afsæt filosofisk psykologisk Undervisningens afsæt Indholdsudvælgelse Læringsmålsformulering Undervisningens formål Lærerens rolle Elevernes almene dannelse Høj grad af professionel autonomi Elevernes læring af ønskede adfærdsmønstre Lav grad af professionel autonomi

13 HVOR STAMMER LÆRINGSMÅLS- TÆNKNINGEN FRA? Ralph W. Tyler s mål-middel model Formuleret i USA i 1950 erne Stærkt inspireret af behaviorismens naturvidenskabelige tilgang til psykologi og indlæring Fik medvind pga. politisk ønske om effektivisering af de amerikanske skoler (SPUTNIK-chok) Mål Indhold Organisering Evaluering/kontrol

14 LÆRINGSMÅL SOM BESKRIVELSER AF ØNSKEDE ADFÆRDSMØNSTRE If you're not sure where you are going, you're liable to end up someplace else. - R. F. Mager Robert F. Mager (1962): Gode mål er præcise beskrivelser af ønsket terminaladfærd Et godt læringsmål bør indeholde: 1. En beskrivelse af den ønskede terminaladfærd (det centrale!) 2. En beskrivelse af den kontekst/det indhold, som adfærden skal kunne udvises inden for/i relation til 3. Et passagekriterium for hvornår, og i hvilken grad, målet er opfyldt

15 I DAG: KOMPETENCEBASERING A competency is more than just knowledge and skills. It involves the ability to meet complex demands, by drawing on and mobilising psychosocial resources (including skills and attitudes) in a particular context." - DeSeCo, OECD Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. - Den danske kvalifikationsramme

16 KOMPETENCE SOM ANVENDELSE Kompetence er at vide hvad der skal til og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt - Bundsgaard 2009 [Kompetence er ] noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent. - Schultz-Jørgensen 2001

17 KOMPETENCER SOM ADFÆRDSMØNSTRE Kompetencebaseringen fokuserer på anvendelse af viden og færdigheder kan viden ikke anvendes, har den ingen relevans Indre viden og færdigheder må omsættes i kompetent, ydre adfærd Det er den aktive anvendelse, der af omgivelserne kan vurderes kompetent/inkompetent Altså; det er den udviste adfærd, der skal vise om personen besidder en given kompetence Den væsentligste kompetence er konformitetskompetencen!

18 HVAD ER ET KOMPETENCEBASERET LÆRINGSMÅL? Målene skal beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin (ønsket terminaladfærd) Mål for viden og færdigheder er grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. (viden og færdigheder skal anvendes) Krav om observerbar og præcis beskrivelse af målopfyldelsen (passagekriterie) - Master for forenklede Fælles Mål

19 LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING I DAG 1. Planlægning med afsæt i læringsmål, der beskriver det læringsudbytte eleverne skal have af undervisningen 2. Undervisning i faser ud fra elevernes forventede læringsprogression 3. Test af elevernes læringsudbytte 4. Evaluering af metodernes egnethed ift. at indfri læringsmålene

20 HVAD VAR LÆRINGSMÅLORIENTERET UNDERVISNING I 1970 ERNE? 1. Planlægning med afsæt i læringsmål, der beskriver det læringsudbytte eleverne skal have af undervisningen (inspireret af R.F. Mager) 2. Undervisning i faser ud fra elevernes forventede læringsprogression 3. Test af elevernes læringsudbytte og evaluering af metodernes egnethed ift. at indfri læringsmålene (Efter C. Möller 1973)

21 LÆRINGSMÅL I (MINDST) 3 NIVEAUER Nedbrydning af læringsmål som grundlag for undervisning Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Efter Undervisningsministeriets vejledning i læringsmålstyret undervisning

22 FLERE NIVEAUER AT DEDUCERE FRA? Nedbrydning af læringsmål som grundlag for undervisning Skolens formål skoleforløbets læringsmål Fagets formål fagets samlede læringsmål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Efter Bodil Nielsen, Styr på mål

23 LÆRINGSMÅLS-TRÆER Deduktion af læringsmål som grundlag for undervisning Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål (Efter C. Möller 1973)

24 FRA MANGFOLDIGE FORMÅL TIL ENFOLDIGE KOMPETENCE-LÆRINGSMÅL Formålet opfattes som et slutmål, som kan deduceres/nedbrydes ud i mere præcise og operative læringsmål Summen af nedbrudte læringsmål = formålet Formålet bliver et læringsmål, der endnu ikke er operationaliseret! Hvad skal skolen med et formål, når først det er operationaliseret?

25 HVAD ER SKOLENS FORMÅL?

26 FORSKELLE PÅ FORMÅL 2 forståelser af formål: 1. En genstand; det en person ønsker at opnå som resultat af en bestemt aktivitet. 2. Et afsæt; begyndelsen af det sted, mand skal gøre noget fra. - Den Danske Ordbog/Ordbog over det Danske Sprog Formålet er et purpose, en Pro Pausa, en før-position, et udgangspunkt

27 SKOLEN SOM SUSPENSION Skolen må suspendere dét, der kommer efter forforståelser, sociale positioner etc. I skolen bliver alle børn til elever, alle voksne til lærere, og al viden og alle færdigheder til stof Alt må bringes i spil (Ludos) i skolen (Masschelein og Simons, 2013: In defence of the school) Skolen bærer sit eget formål dens formål er at være et formål; et suspenderende udgangspunkt

28 GENFORTRYLLELSE AF SKOLEN schooling is in dire need of re-enchantment. The way to re-enchant schooling is to reenliven the world we inhabit. Facts have to be liberated from their cold and hard status and become things that captivate us with their uniqueness and dynamism. - Oral, 2014 De kolde og hårde fakta binder tingene til bestemte svar på, hvad de er fakta må frigøres, og blive levende ting Hvordan bliver de det?

29 SPØRGSMÅLETS PRIORITET Gadamer: Spørgsmålet må have prioritet i enhver samtale og erkendelse, der søger at åbne en sag: Vejen til al viden går gennem et spørgsmål Det åbne og ægte spørgsmål finder kun vej, hvis man véd, at man ikke véd De ægte spørgsmål undertrykkes ofte af den almindelige mening og de har, når de endelig optræder, karakter af indfald spørgsmålene falder os ind

30 AT STILLE SPØRGSMÅL Mennesket er det eneste dyr, der sætter spørgsmålstegn ved dets væren Hvem er jeg? Hvad det vil sige at være mig? Hvad vil det sige ikke at være mig? Spørgsmålet er det eneste, vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved det er et vilkår Mennesket er ansvarligt, verantwortlich, responsible vi afkræves svar! Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven? - Slangen, 1. Mosebog Kundskaberne kom ind i verden som følge af et spørgsmål, som mennesket blev stillet i

31 HVEM SPØRGER? Hvis mennesket er ansvarligt, hvem spørger så? Vi spørger hinanden - men spørges vi også af andet? Har vi selv stillet spørgsmålet om vores egen væren, eller har vores væren stillet os i det spørgsmål? Stiller vores omgivelser os i spørgsmål, som vi står til ansvar for at svare på? Kan ting stille spørgsmål?

32 VERDENS TING Graham Harman: Objekt-orienteret filosofi Alting er lige værende (flad ontologi) men værende på forskellige måder Enhver ting har en forside og en bagside sidstnævnte trækker sig altid tilbage Enhver ting er altid mere, end hvad den viser i relation til andre ting: An object is a box of surprises, never fully catalogued by the other objects in the world (Harman 2005)

33 AT FINDE TINGENES SPØRGSMÅL Ting er altid mere, end hvad vi forstår dem som Undervisning handler om at frigøre tingene om at få tingene til at vise deres bagsider i glimt Fremfor at binde ting gennem forforståelser og foruddefinerede mål for, hvad vi skal vide om dem/kunne med dem, må vi sætte dem fri til at overraske os Pædagogik er at finde spørgsmål ikke at besvare dem.

34 HVAD ER UNDERVISNING? Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale. - A. v. Oettingen Verdens ting stiller os i spørgsmål, som vi står til ansvar for at svare på Lærerens opgave er at vise eleverne til rette i fordybelsen i disse spørgsmål ikke at give for hurtige svar! Undervisning er at vise til rette i spørgsmål, som man ikke selv har stillet, men som man er stillet i.

35 3 FORMER FOR MÅL Formålene: Et udgangspunkt, en før-position, der gør alle mål og retninger mulige en suspension af forforståelser og bestemte intentioner Spørgsmålene: Tingenes spørgsmål, som viser sig når man stiller sig i formålets suspenderede position Målene: Svar på tingenes spørgsmål, som udgør midler for den fortsatte fordybelse i spørgsmålene

36 KOMPETENCE- ELLER KUNDSKABSSKOLE?

37 HVAD ER FORMÅLENE MED MÅLENE? Formålenes formål er at beskytte spørgsmålene Spørgsmålenes formål er at frigøre tingene og beskytte dem mod for hurtige svar Målenes formål er at muliggøre fordybelsen i tingenes spørgsmål Fastholder vi disse formål, får vi en kundskabsbaseret skole: [Kundskaber er] fordybelsen i et samfunds kultur, historie og videnskab, der på den måde hele tiden findes og genskabes og holdes ved lige. - Rømer 2015

38 ANVENDELSE ELLER HANDLING? Ud fra en kompetencetilgang har (indre) viden og færdigheder kun værdi, hvis de kan anvendes kompetent (ydre) Situationen kræver noget af individets viden og færdigheder Ud fra en kundskabstilgang handles der i verden Handling er både aktiv og passiv; Min omverden handler over for mig, hvorved jeg gøres passiv og opmærksom (stilles i et spørgsmål) Først efterfølgende kan vi svare gennem aktive og intelligente målfastsættelser og handlinger

39 HAR VI BRUG FOR MÅL? I komplicerede situationer kaster forsøg på realiseringen af målet lys over oversete ting. Dette kræver, at det oprindelige mål revideres. Man må lægge til og trække fra. Et mål må derfor være fleksibelt. Det må være i stand til at forandre sig alt efter omstændighederne. Et mål der er etableret udenfor handlingssituationen er altid rigidt (Dewey 1916 (2005)). Et samfund, der leder efter mål og hele tiden finder dem, holder altid tænkning og handling i tæt forbindelse og har dermed muligheden for ustandselig at genskabe sig selv som et moderne folk, hvilket er det, pædagogik handler om. (Rømer 2015)

40 FRA SYNLIGE LÆRINGSMÅL TIL PÆDAGOGISKE MÅL

41 GRUNDLAG FOR EN KUNDSKABSBASERET SKOLE 1. Skolens formål må betragtes som et udgangspunkt, der beskytter tingenes spørgsmål mod for hurtige og rigide svar 2. Udgangspunktet for al undervisning må være de spørgsmål, som vores omgivelser stiller os i, og som viser sig i formålets suspension af vores forforståelser (den almindelige mening) 3. Målene må ses som midler til fortsat fordybelse i tingenes spørgsmål

42 SPØRGSMÅL, SVAR OG KOMMENTARER? Niels Jakob Pasgaard