Liv i Skolen 3/ Af Niels Jakob Pasgaard, lektor. Dannelsens skole
|
|
- Gregers Overgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Liv i Skolen 3/ Af Niels Jakob Pasgaard, lektor Dannelsens skole
2 VIA University College 39 Niels Jakob Pasgaard, cand.pæd.phil, foredragsholder og lektor ved VIA UC Den danske skole har gennem de senere år udviklet sig til en kompetence skole, der har som formål at udvikle elevernes kompetencer, så de kan svare på fremtidens udfordringer. I artiklen argumenteres der for, at vi bør gøre op med denne instrumentelle forståelse af skolen, og der gives et bud på, hvordan vi kan gentænke skolen og dens formål, så den igen kan blive en dannelsens skole. Dannelse som vekselvirkning I en tid hvor dannelsen (igen) er på alles læber, er det naturligt, at der opstår en fornyet kamp om, hvad dannelse er. Alle er for dannelsen, men hvad mener vi egentlig, når vi siger dannelse? Umiddelbart virker en indkredsning af begrebet som en svær opgave, men lektor i pædagogisk filosofi Thomas Aastrup Rømer gør det ganske enkelt: Dannelse handler om forbindelsen mellem mennesket og verden. (Rømer 2019: 13). Som grund for denne forståelse af begrebet lægger Rømer bl.a. den tyske nyhumanist Wilhelm von Humboldt, hvis grundlæggende idé var, at menneskets jeg måtte sammenknyttes med verden gennem den mest muligt omfattende, livligste og frieste vekselvirkning for at give menneskeheden et så rigt indhold som muligt (Humboldt 1960). Skulle jeg selv definere dannelsesbegrebet (og det skal jeg), ville det, med inspiration fra bl.a. Rømer og Humboldt, lyde: Dannelse er en levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden. Det er altså det, jeg
3 Liv i Skolen 3/ DANNELSENS SKOLE Dannelsens levende vekselvirkning mellem menneske og verden. taler om, når jeg taler om dannelse i det følgende. I artiklen søger jeg at give et svar på, hvordan vi kan tænke om skolen, for at dannelsens levende vekselvirkning mellem menneske og verden igen kan finde sin plads i en skole, der i mange år har haft et stadig større fokus på elevernes kompetenceudvikling, og et stadig mindre fokus på netop dannelsen. Dannelsens mulighed? Den danske folkeskole har gennem de senere år gennemgået en stor forandring. Hvor spørgsmålet om skolens og undervisningens indhold tidligere har stået centralt i forståelsen af, hvad skolens opgave er, har fokus flyttet sig over mod en opmærksomhed på de kompetencer, eleverne kommer ud af skolen med. Vi har, bl.a. inspireret af internationale strømninger i EU og OECD, der fokuserer på at gøre ungdommen klar til en på forhånd defineret fremtid, fået en skole, der i højere grad underlægger sig de idéer, der præger de mere output-fokuserede og behavioristisk inspirerede dele af den angelsaksiske skoletradition. Det har bl.a. medført, at forligskredsen bag skolereformen fra 2014, i samarbejde med en snæver kreds af forskere, har forsøgt at indføre en slags statsdidaktik i form af den læringsmålstyrede undervisning. Denne har været under kraftig beskydning fra mange sider, men selvom forligskredsen og forskerne bag skolereformen nu har stillet sig i kø for at vaske hænder og erklære idéen om den læringsmålstyrede undervisning død, er det stadig de kompetencebaserede mål for elevernes læringsudbytte, der definerer skolens opgave. I stedet for en dannelsesskole har vi fået en kompetenceskole; eleverne skal udvikle kompetencer, så de kan svare på fremtidens udfordringer. Og det er vel at mærke udfordringer, som vi foregøgler allerede at kende, de skal kunne svare på. På grund af foregøglingen om at vi kender fremtiden og dens udfordringer, er det også så let at opstille centralt definerede kompetencemål; vi véd, hvad eleverne får brug for om 10, 20 og 30 år. Eleverne behøver nærmest ikke tænke selv; de skal bare opfylde målene, så de bliver læringsparate, skoleparate, uddannelsesparate og arbejdsmarkedsparate. Den vigtigste kompetence bliver konformitetskompetencen; evnen til at tilpasse sig målene, og svare præcist dét, der forventes. Til sidst belønner man den fremragende og totalt
4 VIA University College 41 konforme målopfyldelse med et 12-tal: Tillykke - du er fremtidsparat! Det bør være klart, at en sådan skole ikke muliggør dannelse som en levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden. En skole, der finder sin begrundelse i foruddefinerede og fastlåste idéer om fremtidens udfordringer og dertilhørende forudbestemte mål for, hvad eleven skal svare på disse udfordringer, kan aldrig blive dannelsens skole. For at gøre op med kompetencemålstyringen og give plads til dannelsen i skolen, må vi gentænke og revitalisere skolens formål og lade det tjene som skolens og dannelsens grund. Dannelsens grund For at finde dannelsens grund, må vi gå til skolens formål. Skolens formål er dannelsens grund. Men når vi taler om skolens formål, taler vi oftest ikke om det som en grund. Vi taler derimod om det som en begrundelse; et ideal, en ledestjerne eller en tilstand, som vi ønsker at arbejde henimod - eller med ordbogens ord; som det vi ønsker at opnå som resultat af en bestemt aktivitet. (DDO.dk). Nogle taler om formålsstyret eller formålsorienteret undervisning, og også disse tilgange abonnerer på at forstå formålet som en form for ideal. Men formålet bliver dermed, fremfor at være dannelsens grund, en slags begrundelse for skolens virke; vi sigter mod noget bestemt, som vi på forhånd har bestemt som efterstræbelsesværdigt, og alt må virke med dette bestemmende formål som begrundelse. Den opmærksomme læser vil se, at der ikke er langt fra denne forståelse af skolens formål som bestemmende begrundelse til idéen om at opstille foruddefinerede, bindende og bestemmende mål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning. Lærings- og kompetencemålstyringen hviler da også netop på denne forståelse af skolens formål, og ethvert lærings- og kompetencemål må i sidste ende bidrage til indfrielsen af formålets bestemmelse. Formålet bliver dermed selv til et overordnet læringsmål, der blot ikke er konkretiseret eller operationaliseret tilstrækkeligt endnu (se også Pasgaard 2017, kap. 4). På den måde spærrer vores forståelse af skolens formål som begrundelse for, at vi kan finde skolens formål som dannelsens grund. Vi får kun øje på formålet som begrundelse; som ideal og mål, der bestemmer alt vi gør, fordi fremtiden kræver det. Denne begrundelsens bestemthed umuliggør den levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden; vekselvirkningen er allerede begrundet og styret gennem formålets bestemmelser af det ideelle fremtidige menneske og den ideelle fremtidige verden. Der er således ikke langt mellem
5 Liv i Skolen 3/ DANNELSENS SKOLE læringsmålstyring og formålsstyring/formålsorientering. Vi ender i begge tilfælde, på lidt forskellige måder, i en instrumentalisering af pædagogik og dannelse. Men der findes også en anden, og ældre, forståelse af formålsbegrebet. Den finder man bl.a. i den historiske Ordbog over det Danske Sprog. Her betragtes formålet ikke som noget, der sigtes mod, men nærmere som et udgangspunkt; formålet er begyndelsen af det sted, mand skal gøre noget fra. (ODS.dk). Formålet bliver i denne forståelse netop en grund; det sted hvor man står, før man starter. Fra engelsk kender vi formålsbegrebet som Purpose. Det er afledt af de latinske begreber Pro og Pausa. Førstnævnte betyder direkte oversat før og sidstnævnte betyder pause eller position. Formålet er altså en før-pause eller før-position en slags suspension - det er den grund, man står på, før vekselvirkningen sætter menneske og verden i bevægelse. Skolens formål er altså ikke dannelsens begrundelse, det er derimod dens grund. Her - fra grunden - er alle retninger mulige og intet på forhånd bestemt. Kun hvis vi begynder at betragte skolens formål som dannelsesprocessens suspenderende grund, kan dannelsen, som levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden, igen fylde skolens virke. Spørgsmålet er nu, hvordan menneske og verden kan sættes fri i dannelsens skole, så den levende vekselvirkning kan sætte sig i gang. At sætte mennesket frit For at sætte mennesket frit må vi, med Masschelein og Simons (2013), trække på det antikke græske begreb for skole: Schole. Skolen må være fri tid ; tid, som er fri for arbejde, forpligtelser og samfundets dominerende logikker og samværsformer. I skolen bliver den voksne til en lærer, hvorved hun træder ud af samfundets produktionslogik. I stedet tjener hun sit fag. På samme måde bliver barnet i skolen til en elev, hvorved det træder ud af dets sociale baggrund og slipper de forventninger, der er til dets udvikling og læringsudbytte. Skolen bliver et suspenderende rum, der sætter samfundets sociale forventninger og regler på pause. Skolen bliver på den måde selv en slags pause, hvorved den bliver selve samfundets formål: Den bliver dets før-pause ; den grund, der går forud for dets funktioner og sociale strukturer. Det betyder også, at den voksne og barnet læreren og eleven - er frie i skolen; der er ikke på forhånd bestemte forventninger til dem, udover det, at de aflægger sig disse forventninger. At gå i skole, som lærer og som elev, er at gå ind i et suspenderende rum, hvor friheden hersker på dannelsens grund.
6 VIA University College 43
7 Liv i Skolen 3/2019 DANNELSENS SKOLE 44 Det er tingenes spørgsmål, der er dannelsens årsag. At sætte verden fri Også hvad angår det at sætte verden fri, kan vi trække på Masshelein og Simons (Ibid.) og deres brug af det latinske begreb Ludus. Ludus betyder skole, men det betyder også leg eller spil. I skolen leger man med tingene, man bringer dem i spil. Man udfordrer den viden vi har om dem, og man lader som om, at de er noget andet, end vi har bestemt dem til at være. En skov er ikke blot en samling af træer, sten og mos, der kan bruges til det ene og det andet, den er også et magisk gemmested for drager og alfer, ligesom regnbuen ikke kun er vandpartikler, der brydes af lyset, men også Heimdals bro, et vidnesbyrd om, at der aldrig igen kommer en syndflod og vejen til en uvurderlig skat. Skolen som Ludus gør verdens ting magiske; den genfortryller dem og sætter dem fri af deres status som kolde og hårde fakta (Oral 2014). Skolen som Ludus sætter verdens ting fri ved at løsrive dem af vores idé om dem som noget, vi kan navngive, optælle, manipulere og bruge. Verdens ting er ikke kun bestand i Heideggeriansk forstand, de er ikke blot noget vi kan bestille noget fra. De er også frie ting, der kalder os til at lytte og tænke: Thinking in this way, we are called by the thing as the thing. In the strict sense of the German word bedingt, we are the be-thinged, the conditioned ones. (Heidegger 1971: ). At gå i skole er at lade tingene tale, så vi selv og vores forståelser bliver gjort til det betingede; dét, der må lade sig tale til. På den måde er ikke kun menneskets frihed central i skolen; verdens frihed er det også. Den viser sig i tingene, som ikke længere er reduceret til fakta, som ikke længere er, hvad vi troede, men som taler til os og viser os nye sider af sig selv, og som altid holder noget af deres væsen skjult for os: I dannelsens skole bliver verdens ting magiske og frie. Dannelsens årsag I dannelsesskolen må både menneske og verden være sat fri i den suspenderende grund. Kravet om den dobbelte frihed betyder, at man ikke kan etablere en vekselvirkning gennem foruddefinerede mål for, hvad eleverne skal lære, eller gennem begrundende formålsidealer, som man må sigte mod at indfri. Man kan heller ikke etablere vekselvirkningen gennem kanonlister, der på forhånd binder tingene til at være noget bestemt. Disse tilgange bryder med den suspenderende frihed, der udgør grunden for den levende vekselvirkning mellem menneske og verden. Man må i stedet starte i grunden. Det vil
8 VIA University College 45 sige, at man må starte i formålet, som udgør den suspenderende før-pause, der går forud for den levende vekselvirkning mellem det frit tilblivende menneske og den frit tilblivende verden. Og hvad er der her i denne ubegrundede grund, hvor ingen endnu har bestemt hverken verden eller mennesket som noget bestemt? Her er spørgsmålet. Det er spørgsmålet, der giver liv til dannelsens vekselvirkning. Ja, det er spørgsmålet, der er selve vekselvirkningens årsag. Hvilket spørgsmål er det da, der sætter vekselvirkningen i gang? Er det lærerens pædagogiske spørgsmål, der leder eleven hen mod de rigtige svar? Nej. Er det elevens retoriske spørgsmål til stoffets relevans hvad skal jeg bruge det til? Nej. Disse spørgsmål sætter derimod, med deres uinteresserede arrogance overfor tingene selv, vekselvirkningen i stå. Spørgsmålet, der giver liv til vekselvirkningen, er derimod det spørgsmål, mennesket ikke stiller, men som det stilles i. Det er det spørgsmål, der rejser sig og falder læreren og eleverne ind, når de dvæler ved tingene som frie ting: Hvad er jeg?, spørger træet, regnbuen, glasset og skolegårdens asfalt. Det er spørgsmålene fra tingene, der føder dannelsens vekselvirkning, som en kontinuerlig spørgen og svaren, der bringer vekselvirkningen i forskellige ubestemte retninger, og som aldrig stopper, fordi der altid er flere spørgsmål, der kan stilles, og flere svar, der kan gives. Tingenes spørgen er vekselvirkningens, og dermed dannelsens, fødsel og årsag. Vil man holde skole som dannelsens skole, må man først og fremmest lytte til tingene og deres spørgsmål. Det betyder, at læreren må suspendere sine intentioner og sine forudindtagede svar på tingenes spørgsmål. Nogen vil sige, at pædagogik er at ville noget med nogen, eller at viljen er didaktikkens nerve, men i dannelsens skole må viljen vendes på vrangen: Læreren må gøre sit bedste for at ville ingenting for derved at give plads til altings, alle tings, villen. Undervisning og pædagogik handler her ikke om at ville noget bestemt med nogen, men om at lade noget, tingene, ville nogen noget ubestemt; noget, der ægger til undren. Man må stille sig åbent og lade tingene tale frit, så de kan rejse deres spørgsmål - for det er tingenes spørgsmål, der er dannelsens årsag. Dannelsens midler Men betyder det, at man må undervise uden mål? Ja og nej. For ja, udgangspunktet for undervisningen er formålets suspenderende grund, og her hersker målløsheden. Man må starte med at stille sig målløst lyttende til tingenes spørgen, og denne målløse lytten forudsætter, at man ikke binder tingene eller mennesket til forudbestemmende formål og mål.
9 Liv i Skolen 3/ DANNELSENS SKOLE Men når man har fundet et spørgsmål man vil fordybe sig i (og først her sætter viljen sig igennem), må man sætte sig mål, der ansporer og leder vekselvirkningen, så den kan blive levende og målrettet. Og hvad vil det sige, at vekselvirkningen er målrettet? Det vil sige, at den kalder på både menneskets og tingens fulde opmærksomhed, at den, med Dewey s ord, insisterer på deres mentale integritet (Dewey 2005): Eleven må være fuldt optaget af den ting, hvis spørgsmål han søger at svare på, og tingen må være fuldt tilstede som fri ting; ikke som en form for bestand, der tjener et formål uden for sig selv. Dette gensidige nærvær næres af en dvælen, som nogle gange kan virke langsommelig og modstandsfyldt; det er ikke let at fastholde den åbne interesse, når tingene er svære. Lærerens opgave er ikke desto mindre at sikre, at tingen forbliver fri og at vise eleven til rette i den fortsatte fordybelse i tingens spørgsmål. Hun må sikre at elevens blik ikke vendes bort fra tingen, som det er tilfældet i den synlige læring, hvor de kontinuerlige feedback-, feed-up- og feedforward-processer ikke interesserer sig for elevens vekselvirkning med tingen, men for læringsmålet og dets opfyldelse. Idéen om synlig læring er et af de stærkeste eksempler på tilgange, der øver vold mod fordybelsen og målrettetheden. I dannelsens skole er målene ikke pålagt udefra; her vokser målene for processen derimod ud af vekselvirkningen selv: Vil man svare på træets Hvad er jeg? -spørgsmål, må man finde mål, der, foreløbigt, kan lede frem mod mulige svar. Hver gang et mål er nået, rejser der sig nye spørgsmål, som igen kalder på mål, der kan lede til svar. I dannelsens skole er målene ikke at forstå som processens slutning, det man sigter mod at opnå, ligesom de heller ikke kan være dens begyndelse, det der én gang sætter retningen for processen. De er i stedet indlejret i aktiviteterne, filtret ind i dannelsens levende og fortsatte vekselvirkning mellem tingen og eleven. På den måde er målene at betragte som midler for vekselvirkningens fortsatte liv; de dikterer ikke dens retning eller udkomme, men holder den i gang som målrettet aktivitet. Målene er dannelsens midler. Tre bud om mål i dannelsens skole I artiklen har jeg argumenteret for, at vi, hvis vi vil en dannelsens skole, må gentænke skolen og lade dannelsens levende vekselvirkning vokse ud af dens suspenderende grund. Jeg har givet et bud på en sådan gentænkning og vil her til slut opsummere med tre praksisrettede bud om skolens mål. Det er min påstand, at en
10 VIA University College 47 lærer må forsøge at efterleve disse bud, hvis hun vil være lærer i dannelsens skole. 1. Betragt altid formålet som grund Som lærer må man udvælge et stof for herefter at suspendere sin egen og elevernes forudindtagede mening med og om stoffet og sine egne og elevernes forventninger til, hvad der skal læres. Man må sætte tingen og eleven fri for at give mulighed for den levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden. 2. Betragt altid spørgsmålet som årsag Som lærer må man stille sig målløs med eleverne for at give plads til tingenes spørgsmål. Man må komme tingene nær, ikke ved at tvinge dem hen til sine forforståelser, men ved at gøre sig selv til den betingede; den lyttende; dén, der tales til. Det er i suspensionen af den almindelige mening, at tingenes spørgsmål rejser sig, for at virke som vekselvirkningens årsag. 3. Betragt altid målet som middel Som lærer må man, når spørgsmålene har rejst sig, sætte sig mål med eleverne. Hvordan kan vi arbejde med tingene, for at komme nærmere et svar på deres spørgsmål? Målene må vokse ud af vekselvirkningen og holde den i gang. Det betyder, at de ikke må være fastlåste og rigide - hvad de bliver, hvis de sættes uden for situationen - men at de må være fleksible og betragtes som midler, der gør den fortsatte vekselvirkning mulig. Forsøger man at efterleve disse tre bud, vil man stå midt i dannelsens skole. Her findes det suspenderende rum, der sætter det tilblivende menneske og den tilbliven de verden fri til at indgå i levende vekselvirkning. Når klokken ringer ud, strømmer ting og elever ud i samfundets dialoger mellem unge og gamle generationer. Her virker de i spænding med samfundets allerede etablerede krav og forventninger, og de får det til at værke i samfundets fakta; altid på jagt efter nye og gamle spørgsmål at stille og stilles i.
11 Liv i Skolen 3/ DANNELSENS SKOLE
12 VIA University College 49 Referencer Dewey, J. (1916/2005). Demokrati og Uddannelse. Aarhus: Klim. Heidegger, M. (1971). The Thing. I: Poetry, Language, Thought. Perennieal Classics. Humboldt, W.v. (2000). Theory of Bildung. I: Westbury, I., Hoppman, S. & Riquarts, K. (red.) Teaching as a Reflective Practice The German Didaktik Tradition. London: Lawrence Erlbaum Associate Publishers. Oral, S.B. (2014). Liberating Facts: Harman s Objects and Wilber s Holons. Studies in Philosophy and Education. 33(2): Pasgaard, N.J. (2017). FAQ om læringsmål. København: Hans Reitzels Forlag. Rømer, T.Aa. (2019). FAQ om dannelse. København: Hans Reitzels Forlag.
Tingsorienteret teknologiforståelse. Uffe Lyngdal Sørensen & Niels Jakob Pasgaard
Tingsorienteret teknologiforståelse Uffe Lyngdal Sørensen & Niels Jakob Pasgaard Det aktuelle fokus på teknologiforståelse Opgør med idéen om, at teknologi er et middel, der skal effektivisere, motivere
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereDen ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereKAN MAN MÅLE SKOLENS FORMÅL?
KAN MAN MÅLE SKOLENS FORMÅL? Niels Jakob Pasgaard nielsjakobpasgaard.dk EN HISTORISK KAMP UDVIKLING I NORDISK DIDAKTIK 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereSKOLENS OPGAVE. - kompetencelæring eller kundskabstilegnelse? Niels Jakob Pasgaard. nielsjakobpasgaard.dk
SKOLENS OPGAVE - kompetencelæring eller kundskabstilegnelse? Niels Jakob Pasgaard nielsjakobpasgaard.dk NEDBRYDNING OG OPBYGNING 1. Vor tids didaktik Hvorfor kompetencefokus? Kompetencer og læringsmål
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KREATIVITET
LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereSkolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereTager læringsmål oplevelsen (og dannelsen) ud af historieundervisningen?
Tager læringsmål oplevelsen (og dannelsen) ud af historieundervisningen? Præsentation Rasmus Welling Museumsformidler Museerne i Fredericia, tidligere lærer Næstformand FALIHOS Forfatter af undervisningsmaterialer
Læs mereEn moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!
En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereEfterskolen som fællesskab
Efterskolen som fællesskab - pædagogik, undervisning og dannelse Efterskoleforeningen 2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSalmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen
2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereUdviklingen indeni eller udenfor?
90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning
Læs mereDimissionstale d. 20. juni 2014
Dimissionstale d. 20. juni 2014 VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Susanne Vilandt Agerbæk Kære nye lærere! Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereAt blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet!
At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! Skole eller ej? LL 2016 Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik i BUPL`s
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mere4 D E n G A M l E B Y
4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereSkolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM
Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereForord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...
VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser
Lilleskoletræf 2016 Kære bestyrelser og skoleledelser Velkommen til Lilleskoletræf 2016. At gå i, arbejde i, være forældre i den danske grundskole har ikke i mange år, om nogensinde, haft så stor bevågenhed
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD
DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD Marianne Fuchs Anne Sophie Dieckmann PRÆSENTATION Marianne Fuchs Pædagog og Master i Dagtilbuds- og Indskolingsdidaktik Anne Sophie Dieckmann 10 års erfaring i dagtilbud og
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereDannelse i skolen. - om pædagogik, kultur og civilisation. Albertslund Lærerkreds, september 2018
Dannelse i skolen - om pædagogik, kultur og civilisation. Albertslund Lærerkreds, september 2018 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Phd fellow på Aarhus Universitet Tidl. lektor på University College
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor
Kunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Pædagogisk takt (eller kunsten at undervise) Takt er at sammenligne med en
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereUS AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London
US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december
Læs mere