Kommunalpolitiker. Forvaltning. Skoleleder

Transkript

1 Kvalitetsrapporten skal være et meningsfuldt dokument for kommuner og skoler. KL har anbefalinger til kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Læs dem i denne publikation. FOLKESKOLEn Kvalitetsrapport dialog og dokumentation KL er til rådighed Alle spørgsmål vedrørende publikationen kan stiles til: Kommunalpolitiker KL Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade 10, 2300 København S Tlf Forvaltning Du kan læse mere om KL s aktiviteter på skoleområdet på KL s hjemmeside og finde denne publikation på Redaktionen er afsluttet i marts Skoleleder

2 Værdsæt folkeskolen Folkeskolen er et kommunalt ansvar. Den kommunale folkeskole skal sikre, at alle børn får et godt udbytte af undervisningen. Folkeskolen skal anerkendes! Undervisningen af vores børn og unge har afgørende betydning for det enkelte menneskes udvikling og for Danmark som en demokratisk og åben nation med stor konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at resultaterne af folkeskolens indsats er synlige og veldokumenterede. KL udsendte i 2006 publikationen Folkeskolen - et kommunalpolitisk ansvar. Publikationen fokuserede på kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen og gav forslag til politiske beslutninger i forhold til faglighed, tilsyn, ledelse og fleksibilitet. Politiske beslutninger om mål og rammer skal løbende følges op. Det kræver viden om elevernes udbytte af undervisningen, ressourceudnyttelsen og forældrenes tilfredshed. Her følger KL op med et konkret materiale om det kommunale tilsyn. Denne publikation tager udgangspunkt i Folketingets beslutning om, at alle kommuner én gang årligt skal udarbejde kvalitetsrapporter for deres skolevæsen. KL mener, at rapporten kan give kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at varetage ansvaret for folkeskolen. Men det kræver dialog om, hvordan indhold og proces tilpasses lokale forhold. Alice: Kunne du fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå herfra? Filurkatten: Det afhænger af, hvor du skal hen. Alice: Det ved jeg faktisk ikke. Filurkatten: Så betyder det ikke noget, hvilken vej du vælger. Lewis Carroll, Alice i eventyrland dialog og Dokumentation Det politiske og professionelle arbejde omkring folkeskolen bør være præget af perspektiver og langsigtede mål, så slingrekurs undgås. Det betyder, at kommunalpolitikerne skal have fokus på progression i de lokalpolitiske mål for folkeskolen. KL mener, at den årlige kvalitetsrapport skal anvendes som en hjælp til at se, hvor langt skolerne er i forhold til målene. Kvalitetsrapportens nøgletal og fremstillinger skal synliggøre resultaterne samt understøtte og vise potentiale for forbedringer. Publikationen Kvalitetsrapport dialog og dokumentation henvender sig til alle skolens interessenter. Formålet er at give inspiration og overblik over arbejdet med en kvalitetsrapport og foreslå et samspil mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole. Publikationen indeholder eksempler og anbefalinger for kvalitetsrapport 2006/07 og forholder sig til alle bestemmelserne i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter af den 2. marts En kvalitetsrapport giver anledning til refleksion over kvalitet og faglighed. Det sker gennem: Dokumentation Systematisk dialog Sammenligning, læring og udvikling Vurdering Publikationen består af ni opslag, som kan læses hver for sig. De tre første opslag foreslår, hvordan kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skolen kan varetage deres opgaver med kvalitetsrapporten. De følgende opslag drejer sig om indholdet i kvalitetsrapporten. De beskriver, hvordan de lovmæssige krav til proces og indhold kan udmøntes. Det sidste opslag giver et bud på, hvordan en kvalitetsrapport kan se ud, så den bliver overskuelig. Der er oprettet en hjemmeside med eksempler, der uddyber publikationen. Skoleåret 2006/07 er kvalitetsrapporternes 1. generation. Ambitionen er derfor at begynde med det muliges kunst og i de følgende år udvikle rapporten til et solidt og anvendeligt redskab. Folkeskolelovens 40 a Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

3 Kommunalbestyrelsen de politiske handlemuligheder Kvalitetsrapporten er en anledning for kommunalbestyrelsen til at tage et endnu tydeligere politisk ansvar for folkeskolen. Rapporten understøtter samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. Gennem rapporten kan kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Det kræver indspil fra og dialog med fagudvalget med ansvar for folkeskolen, med forvaltningen og med skolerne. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen anlægger et flerårigt perspektiv for folkeskolen. Derfor bør kommunalbestyrelsen overveje, hvordan den tager hensyn til, at skolepolitiske mål og indsatsområder skal virke i flere år. Kvalitetsrapporten må aldrig blive bureaukratisk! Der bør kun være fokus på de vigtigste resultater. Bekendtgørelsen kræver, at kvalitetsrapporten indeholder en mængde oplysninger, men det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen prioriterer opmærksomheden og dialogen om folkeskolens kerneområder. Et menneske, som ikke har information, kan ikke tage ansvaret. Et menneske, som har information, kan ikke undgå at tage ansvaret. Jan Carlzon Det er kommunalbestyrelsens ansvar Form og indhold at træffe beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten at fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag til kvalitetsrapporten at vælge hvilke kommunale indsatsområder, der skal belyses Proces at tilrettelægge arbejdet med kvalitetsrapporten, herunder fastsætte en frist for udtalelser fra skolebestyrelserne om rapporten at sikre, at rapporten giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen Behandling at drøfte den sammenfattende vurdering af det faglige niveau med fagudvalget, forvaltningen, skolebestyrelserne og skolelederne at drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten på et møde i kommunalbestyrelsen inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes at tage stilling til opfølgning på rapporten Opfølgning at vedtage eventuelle handlingsplaner, som kvalitetsrapporten giver anledning til, inden den 31. december. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: vedtager en kommunal skolepolitik som overordnet styringsinstrument for skolevæsenet. Målene kan med fordel formuleres for rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De bør være tydelige og operationelle lader skolepolitikken tage afsæt i den sammenhængende børnepolitik fastlægger, hvordan fagudvalget inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten signalerer, at den enkelte skole gerne må skabe sin egen profil prioriterer skolens kerneydelse - elevernes udbytte af undervisningen - i dialogen og dokumentationen fordrer, at dokumentationen bygger på valide nøgletal, fx for samlede udgifter pr. elev, lærernes undervisningstid og elevernes undervisningstid. Dette for at kunne sammenligne nøgletal mellem skoler og kommuner overvejer, hvordan den enkelte skoles særlige indsats kan profileres i kvalitetsrapporten anvender kvalitetsrapporten som grundlag for skoleudvikling og som løbende opfølgningsværktøj på en flerårig skolepolitik beslutter hvilke indsatsområder, der bør dokumenteres og evalueres i den næste kvalitetsrapport beslutter, om handlingsplaner følges op af nye mål, indsatsområder, øgede ressourcer eller prioritering af nuværende ressourcer understøtter forvaltningen i de svære beslutninger.

4 Forudsætningen for at arbejdet med kvalitetsrapporten lykkes er, at forvaltningen påtager sig ansvaret. Det er nødvendigt med en klar prioritering og validitet i dokumentationen, så dialogen kan finde sted på et solidt grundlag og fokusere på det væsentlige. Det er forvaltningen, der har overblikket over processen og det koordinerende ansvar i forhold til politikere og skoler. Kvalitetsrapporten er en mulighed for at skabe en engageret politisk dialog om folkeskolens udvikling. Ligeledes får skolerne lejlighed til at vise og blive anerkendt for resultaterne af det daglige arbejde. Forvaltningen står i år 2007 over for en enorm arbejdsopgave, som skal løses på meget kort tid. Opgaven er at klargøre det politiske grundlag, den styringsmæssige sammenhæng samt opnå en forståelse for opgaven fra skolernes side. Forvaltningen skal fremhæve relevante sammenhænge mellem rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er et forpligtende og indflydelsesrigt mandat. Store ting er ikke gjort af impulser, men af en række små ting, der er bragt sammen. Vincent Van Gogh Det er forvaltningens opgave i dialog med skolelederne: Styring at skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og den øvrige styring af kommunens skolevæsen fx budgetlægning, mål- og kontraktstyring og evalueringskultur at beslutte, om andre former for afrapportering fx virksomhedsplanen kan erstattes af kvalitetsrapporten Proces at tilrettelægge den politiske og administrative proces og sikre den nødvendige dialog parterne imellem at udarbejde en tidsplan, der tager højde for hele processen at sikre, at skolebestyrelserne afgiver udtalelser om rapporten inden kommunalbestyrelsens behandling Form og indhold at indstille oplæg om kvalitetsrapportens form og indhold til politisk behandling, herunder hvilke kommunale indsatsområder, der skal belyses at få et billede af rapportens udformning, omfang og prioritering i forhold til forvaltningen og skolernes input at få overblik over de nøgletal, forvaltningen tager ansvar for at generere at definere og sikre validering af relevante nøgletal i samspil med skolelederne at drøfte formidling af de pædagogiske processer at udpege relevante indikatorer og opgørelseskriterier for rapportens indhold at aftale en formidlingsform for resultaterne at fastsætte en skabelon for skolernes bidrag til kvalitetsrapporten i forhold til rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater Behandling at sammenligne og finde positive og bekymrende nøgletal at vurdere det faglige niveau, herunder angive styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal ske for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen som helhed at udarbejde kvalitetsrapporten at sikre dialogen om den sammenfattende vurdering og kvalitetsrapporten som helhed Opfølgning at komme med oplæg til nødvendige handlingsplaner, som rapporten giver anledning til. KL anbefaler, at forvaltningen: tager ansvar for hvor lidt er nok i forhold til rapportens indhold fastholder fokus på skolens kerneydelse elevernes udbytte af undervisningen og de indsatser/pædagogiske processer, der understøtter denne sætter kvalitetsrapporten i det rette perspektiv som et værktøj, der understøtter skolernes sammenligning, læring og udvikling gør rapporten til et nyttigt og interessant dokumentations- og dialogværktøj for politikere og skoler skaber ejerskab til kvalitetsrapporten hos politikere og skoler klæder skolelederne på til evalueringsopgaven, fx i forhold til dataindsamling, formidling og vurdering løbende involverer det politiske fagudvalg med ansvar for folkeskolen. Udvalget skal have indsigt i god lokal praksis og i særlige problemstillinger for at være på forkant med, hvad der sker i skolevæsenet løbende drøfter med skolelederne, hvordan det går med evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen, andre indsatsområder og særlige problemstillinger vejleder og støtter skolelederne, fx om mål- og ressource prioritering, personalekompetencer samt undervisningens organisering påtager sig et ledelsesmæssigt ansvar for valideringen af nøgletal. Dette drejer sig fx om økonomiforvaltningens kontering af udgifter til folkeskolen samt skolernes indberetning af lærernes og elevernes undervisningstid stiller kvalitetsrapporten overskueligt og indbydende op formidler kvalitetsrapporten til offentligheden og sikrer tavshedspligten omkring de obligatoriske test.

5 SKOLE- LEDEREN Skolelederen har ansvar for undervisningens kvalitet. Det er de gyldne øjeblikke - når børn og unge lærer og udvikler sig der tæller. Ledelsesopgaven er at få lærere og pædagoger til at lykkes med dette. Engagement og professionalisme trives og vokser under kompetent ledelse. Lederen skal omsætte de politiske mål om øget faglighed i folkeskolen. I fælles forståelse med medarbejderne skal målet være vedkommende og meningsfuldt. Det kan betyde ændringer i den enkelte skoles daglige undervisning. Under alle omstændigheder betyder det, at der er krav om at dokumentere elevernes udbytte af undervisningen og den daglige praksis. Kravet om kvalitetsrapporten kan lederen gøre til en professionel anledning for lærere og pædagoger til at dokumentere, sammenligne sig for at lære og udvikle skolen. Skolen får et bedre grundlag for at skifte spor, når det er nødvendigt, og andre får større indsigt i skolens valg og profil. Det er skolelederens ansvar i dialog med medarbejdere og skolebestyrelse: Styring at orientere om kommunalbestyrelsens beslutninger omkring kvalitetsrapportens indhold og proces at drøfte, hvordan kvalitetsrapporten indgår i skoleårets planlægning i skolevæsenet og på skolen Proces at drøfte kvalitetsrapportens emner fx rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater på skolebestyrelsesmøder og i pædagogisk råd at formidle de kommunalt fastlagte indikatorer og opgørelseskriterier for rapportens indhold at synliggøre skolens profil i kvalitetsrapporten. Det kan ske ved at prioritere lokale mål, pædagogiske processer og resultater, der viser skolens særlige indsatsområder Form og indhold at sikre, at de nødvendige nøgletal fra skolen generes validt at formulere skolens bidrag til kvalitetsrapporten Behandling at forelægge skolens bidrag til kvalitetsrapporten for pædagogisk råd og skolebestyrelsen at der foreligger en udtalelse fra skolebestyrelsen om rapporten inden for den tidsfrist, som kommunalbestyrelsen har fastlagt Opfølgning at følge op på kvalitetsrapporten. Opfølgning kan ske ved at sammenligne skolens resultater med andre skolers resultater for at lære og udvikle skolen og undervisningen at komme med oplæg til skolebestyrelsen og pædagogisk råd om de nye handlespor, som rapporten giver anledning til at der foreligger en udtalelse fra skolebestyrelsen om en eventuel formel handlingsplan inden for den tidsfrist, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. KL anbefaler, at skolelederen: opfatter og anvender kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dokumentations- og dialogværktøj sikrer, at kvalitetsrapporten er en naturlig del af skolens evalueringskultur overvejer at delegere selve arbejdet med kvalitetsrapporten til en medarbejder med evalueringskompetence engagerer medarbejdere og forældre i dialogen om øget faglighed og de justeringer, der skal til for at nå målet holder skolebestyrelsen løbende orienteret om temaer, der indgår i kvalitetsrapporten prioriterer, hvordan skolens profil i kvalitetsrapporten bliver tydelig og politisk relevant agerer efter vurderingerne i rapporten. Organisere gør man, før man gør noget, for at det, man gør, ikke skal gå i kludder. A.A. Milne, Peter Plys

6 Se eksempler på validering af følgende nøgletal på undersiden rammebetingelser Udgift pr. elev Undervisningstimetal pr. lærere Planlagte timer, jf. lovens 16 ramme betingelser Det er vigtigt at kende input i form af mål og rammer for efterfølgende at kunne vurdere resultaterne af undervisningen. Kommunerne har en lang tradition for mål- og rammestyring af folkeskoleområdet. De erfaringer skal der bygges videre på. De skal anvendes og yderligere forfines. Mål og rammer skal kobles endnu mere systematisk med resultaterne. Potentialet ved at sammenligne, lære og udvikle er endnu ikke fuldt udnyttet. Kommunerne har været gode til at formulere skolepolitiske mål. De bør fremover understøttes af operationelle mål. Hvor det skolepolitiske mål er overordnet og gældende over en årrække, kan de operationelle mål justeres fra år til år. Målene skal fremgå af kvalitetsrapportens afsnit om rammebetingelser. Hertil kommer de årlige nøgletal. Hensigten er at kigge mål og nøgletal efter hvert år. Når der opstilles nye mål bør allerede opfyldte mål pilles fra, så ressourcer kan allokeres til nye opgaver. Bekendtgørelsens krav 7 Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Følgende oplysninger om rammebetingelser skal indgå: Skolestruktur 1. Hvilke klassetrin skolen udbyder 2. Antal spor pr. klassetrin 3. Antal elever 4. Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 5. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 6. Andelen af elever i SFO Udgiftsniveau 1. De gennemsnitlige udgifter pr. elev 2. Udgifter i kommunen, der er afsat til specialpædagogisk bistand 3. Udgifter i kommunen, der er afsat til undervisning i dansk som andetsprog Nøgletal for den enkelte skole 1. Antal elever pr. klasse 2. Antal elever pr. lærer 3. Elevfravær på baggrund af skolernes fraværslister 4. Antal af elever pr. nyere computer (under 5 år med internetopkobling) 5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 7. Planlagte timer, jf. lovens 16. Forhold som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner I hvilket omfang: 1. planlagte timer bliver gennemført 2. undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med lignende kompetencer 3. undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer 4. undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer Eksempler Skolepolitiske mål: En rummelig skole giver eleverne et tilfredsstillende udbytte af deres undervisning i nærmiljøet. Det enkelte barns behov og forskellighed sættes i fokus Operationelle mål: X % af eleverne følger almenundervisningen Undervisningen tilrettelægges i klasser og på hold og veksler mellem faglig træning og arbejdet med tværfaglige projekter At elevernes faglige udbytte i dansk i 2. klasse ligger x % over gennemsnittet. 5. der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Endvidere skal der angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Bemærk: I bekendtgørelsen er der ikke krav til, hvordan nøgletallene defineres, og hvornår de skal opgøres. Det kræver, at skoleforvaltningen i samarbejde med skolelederne træffer beslutning om dette. Bekendtgørelsen 3 stk. 4 Hvis det viser sig umuligt, eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold i forhold til rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. KL anbefaler: at de skolepolitiske mål tager afsæt i den sammenhængende børnepolitik at de skolepolitiske mål understøttes af operationelle mål at det overvejes, hvordan skolerne på sigt kan gøre rede for målopfyldelsen, selv om der ikke stilles formelt krav om det i bekendtgørelsen at kommunalbestyrelsen prioriterer, at de allervigtigste nøgletal i kvalitetsrapporten er valide fx: - Udgift pr. elev - Undervisningstimetal pr. lærere - Planlagte timer, jf. lovens 16 Validitet betyder, at nøgletallene dels er defineret helt præcist og dels bliver optalt præcist, som de er defineret at forvaltningen fastsætter en hensigtsmæssig dato for opgørelse af data for et skoleår at udgiften pr. elev opgøres efter forrige års regnskab og ikke for skoleåret. Baseres evalueringsstyring på (for) mange kriterier, hvilket der blandt andet er eksempler på i uddannelsessektoren, svækkes bevidstheden om, hvad der er det centrale. Det vigtige forsvinder så at sige i mængden af kriterier. Hanne Foss Hansen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i Evalueringsnyt nr. 13

7 e processer e processer er udtryk for professionelle vurderinger og valg af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Som udgangspunkt kan de systematisk besluttes, men ikke altid gennemføres, fordi undervisning i høj grad er afhængig af konteksten. Det professionelle valg bør altid være begrundet. Politikere og ledere bør påvirke valg af pædagogiske processer, hvis børnenes udbytte af undervisningen ikke er tilstrækkeligt. Dokumentation af de pædagogiske processer skal give mening for politikere, forvaltning, ledere og lærere. Derfor er det nødvendigt at udvælge de fokusområder, der gør en forskel. De pædagogiske processer fortjener mere politisk interesse. Nøgletal får tit større opmærksomhed. Udfordringen er at beskrive de pædagogiske processer på en vedkommende måde, der balancerer det enkle og det meningsgivende. Hos de professionelle er der en virkelyst til at gøre den daglige undervisning endnu bedre. Folkeskolen bevæger sig væk fra den traditionelle klasseundervisning væk fra et-tallernes tyranni. Fx er der fokus på rummelighed, it og evalueringskultur som del af den pædagogiske proces. Bekendtgørelsens krav 8 Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om: eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om skolebestyrelsens principper herom, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af: 1. den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 2. skole/hjemsamarbejdet, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner 3. den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 4. undervisningen i dansk som andetsprog. KL anbefaler: at kvalitetsrapportens afsnit om de pædagogiske processer som minimum følger bekendtgørelsens anvisninger, selvom bekendtgørelsen ikke klart definerer rammebetingelser og pædagogiske processer at forvaltning og skoleledere prioriterer, hvilke pædagogiske processer det giver mening at dokumentere for politikere, forældre og professionelle at dokumentationen tager udgangspunkt i de konkrete pædagogiske processer, som antages at understøtte mål og rammebetingelser (jf. eksemplet), og at dokumentationen bliver systematisk og ensartet gennemført på skolerne, fx ved hjælp af spørgeskemaer at forvaltning og skoleledere inden for systematikken bliver enige om relevante indikatorer for pædagogiske processer, som alle skoler anvender at dokumentationen af pædagogiske processer kobles med resultaterne af elevernes udbytte af undervisningen. Dialogen skal handle om hvilke pædagogiske processer, der fører til de bedste resultater at de pædagogiske processer, der tilsyneladende gør en forskel for undervisningens succes, bør fremhæves for politikerne i kort og tilgængelig form at skolebestyrelsernes principper placeres i skolernes rapporter. INPUT PÆDAGOGISK PROCES OUTPUT Mål Rammebetingelser Skolebestyrelsens principper Proces A Proces B "På forhånd tror vi på hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden. Det er måske mærkeligt nok, men det hører med til at være menneske. Det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes an. K.E. Løgstrup, ( ) professor i etik og religionsfilosofi i Den etiske fordring Proces A1 Proces B1 Proces A2 Proces B2 Målopfyldelse Ressourceudnyttelse Resultater Eksempel Mål: X % af eleverne følger almenundervisningen Elevernes faglige udbytte i dansk i 2. klasse ligger x % over gennemsnittet. Rammebetingelser: Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand Udgifter i kommunen, der er afsat til almenundervisningen Udgifter i kommunen, der er afsat til specialpædagogisk bistand. proces: Skolebestyrelsens princip om undervisningens organisering A1 Elevplaner anvendes i høj grad A2 Teamet har ansvaret for elevplaner B1 Test anvendes i høj grad B2 Der er faglige fyrtårne i de vigtigste fag B3 Skolelederen benytter rundgangsmetoden C1 Lærerteamet sætter i høj grad personlige og faglige mål for det enkelte barn C2 Målene forpligter forældrene D1 Undervisningen tilrettelægges i høj grad varieret i klasser og på hold D2 Undervisningen veksler i høj grad mellem faglig træning og tværfaglige projekter.

8 Resultater Den danske folkeskole er god til at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer og give dem lyst til at lære. Det er væsentligt at fastholde denne styrke. Samtidig skal alle elever have et endnu bedre fagligt udbytte af undervisningen. Konkret bør børn og unge mestre de grundlæggende færdigheder i dansk, matematik, engelsk, it og naturfag. Folkeskolen skal sikre, at alle unge har den faglige baggrund, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udfordringen er at løfte alle. I særdeleshed skal der fokus på de svageste 20 % af eleverne. De skal opnå langt bedre faglige resultater. Det er vigtigt at koble indsigt og holdning. Dokumentation af rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater er nu et krav. Men det er ikke tilstrækkeligt. Højere forventninger om bedre faglige resultater er nødvendige fra lærere og fra forældre. Det gælder for alle børn, herunder børn med særlige vilkår og behov. Dokumentation og evaluering er afgørende, når vi skal forbedre og effektivisere måden, vi løser opgaverne på. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det både er rigtigt og vigtigt at måle resultater - men det kræver, at man selv er med til at sætte og justere målene og bestemme processerne. Hvis vi ikke selv er med til at bestemme, så visner engagementet og motivationen ikke kun hos ledere og medarbejdere, men også hos kommunalpolitikerne. Der er mange veje at nå resultaterne på. Erik Fabrin, KL s Skolerigsdag 2007 Bekendtgørelsens krav 9 Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultatet for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Følgende oplysninger skal indgå: 1. karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 2. resultater af de obligatoriske test 3. resultater af andre typer af evaluering, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen 4. overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 5. hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under et 6. klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen. Eksempler Skolens resultater i de nationale test i forhold til landsgennemsnittet 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Dansk i 2. Klasse Dansk i 4. Klasse Andel af elever på niveau 1 5. Testresultaterne er omfattet af tavshedspligt. Der kræves dog en beskrivelse af skolevæsenet og skolernes faglige niveau, når kvalitetsrapporten offentliggøres. Skolens samlede resultat af det faglige niveau kan fx opgøres i følgende kategorier: 1 Meget over middel 2 Over middel 3 Middel 4 Under middel 5 Meget under middel Dansk i 6. Klasse 4 18% 3 14% Dansk i 8. Klasse Matematik i 3. Klasse 5 9% Matematik i 6. Klasse 1 15% Engelsk i 7. Klasse 2 44% Geografi, biologi, fysik/kemi KL anbefaler: at dialogen om resultaterne kobles til rammebetingelserne og de pædagogiske processer. Dokumentationen anvendes til sammenligning, læring og udvikling. Hensigten er at afdække hvilke sammenhænge, der er mellem rammebetingelser, pædagogiske processer og de gode resultater at skolelederen indsamler dokumentation for resultaterne bortset fra klagerne til klagenævnet, som forvaltningen har ansvar for at opgøre at de sider i kvalitetsrapporten, der omhandler de nationale test, altid kan tages ud af rapporten. Dette for at overholde tavshedspligten at kvalitetsrapportens afsnit om resultater hvert andet eller tredje år kan udvides med undersøgelser af forældretilfredshed, trivsel og ledelse. Dette for at belyse andre sider af skolens virksomhed at der er særligt fokus på oplysningerne om hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under et. Bekendtgørelsens krav er svære at håndtere meningsfuldt. Der udestår således en særlig udfordring. For det første har eleverne meget forskelligt potentiale. For det andet kan deres resultater ikke udskilles fra de andre elevers resultater i de nationale test. For det tredje er elevgruppen langt fra konstant, idet der kan være tale om kortere forløb af specialundervisning. Det er derfor vanskeligt at gøre op under et. Det kan overvejes, om der kan skabes overskuelig dokumentation, der kan vise, om eleverne vender tilbage til almenundervisningen, og hvor mange af netop disse elever, der overgår til en ungdomsuddannelse at skolelederen altid har dialog med skolebestyrelse og lærere om resultaterne.

9 Vurdering og opfølgning Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau er en anledning til at løfte og inspirere. Forvaltningen har ansvaret for, at politikere og professionelle kan se effekten af beslutninger og daglig indsats og få mod på at fortsætte arbejdet. Det er en udfordring, at vurderingen bliver systematisk, overskuelig og velbegrundet for politikere og ledere. Styrker og svagheder i det faglige niveau fremhæves. Besluttede indsatsområder i skolevæsenet og profilerne for skolerne evalueres. Opfølgning bør fokusere på de sammenhænge, der giver effekt. Dels effekten af den særlige indsats, som allerede er sat i gang. Dels de muligheder der er i det kommende år for at forbedre resultater. Overvejelserne kan blandt andet handle om justering af rammebetingelser, pædagogiske processer eller andet. Handlingsplan følger på Bekendtgørelsens krav 5 og 6 Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskilt vurdering af effekten af: 1. eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder 2. den specialpædagogiske bistand og 3. undervisning i dansk som andetsprog Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater mv., der indgår i grundlaget for vurdering af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvordan det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Eksempler Sammenfattende vurdering af det faglige niveau På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau er over middel, men med en væsentlig variation. Vurderingen er begrundet i: x antal skoler har resultater meget over middel x antal. Den skole som i gennemsnit præsterer højest på alle resultater er kendetegnet ved: høj grad af evalueringskultur, den højeste grad af holddannelse den tredje højeste klassekvotient, den femte højeste frekvens af gennemførte timer det laveste elevfravær. Evaluering er en opskrift på tolkning, som har en tendens til efterfølgende at hæfte sig fast på virkeligheden. Peter Dahler-Larsen, Professor på Syddansk Universitet, i Evalueringskultur Et begreb bliver til, 2006 KL anbefaler: at forvaltningen tager ansvar for dialogen med politikere, skolebestyrelser og ledere om den sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Dette afsnit er det vigtigste videngrundlag for dialogen at forvaltningen underbygger vurderingen med konkrete henvisninger til rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater, som kan være kendetegn for det faglige niveau at politikerne på baggrund af den sammenfattende vurdering og dialogen prioriterer, hvor og hvordan der skal følges op med politiske mål, indsatsområder og ressourceprioritering at skolelederne og skolebestyrelserne på baggrund af den sammenfattende vurdering og dialogen prioriterer, hvor og hvordan der skal følges op med principper, indsatsområder og ressourceprioritering at forvaltningen overvejer, om andet end de krævede rammebetingelser og pædagogiske processer bør indgå i vurderingen af resultaterne, fx ledelse og trivsel at kommunalbestyrelsen drøfter, om og i givet fald hvordan vurderingen af skolernes resultater skal korrigeres for socioøkonomiske forskelle i elevgrundlaget. Der kan være skoler, hvor resultaterne på overfladen ser gode ud, men hvor der burde kunne forventes mere, når elevbaggrunden tages i betragtning. Brug af korrektioner må omvendt ikke fungere som sovepude for kommune og skole at forvaltningen redegør for, om der løbende har været dialog og opfølgning i forhold til utilfredsstillende forhold eller resultater at skolelederen påtager sig ansvar for dialog i leder/ lærerarenaen, så de professionelle kan inddrage kvalitetsrapportens dokumentation i deres praksis at skolevæsenet anvender kvalitetsrapporten på pædagogiske dage.

10 En kvalitetsrapport Bekendtgørelsens krav 11 Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger. Det skal være muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder de nationale obligatoriske test, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten. Without data, you are just another person with an opinion Andreas Schleicher, leder af OECD's PISA-undersøgelser