5. CASEN CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV VISIONEN...45

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNING ØKONOMI BORGERINDDRAGELSE INTERNATIONAL STORBY PLANLÆGNINGS FORMER SOCIAL POLARISERING PROJEKT DESIGN DEL: INDLEDNING DEL: OPBYGGENDE KAPITLER DEL: REDEGØRENDE KAPITLER DEL: ANALYSE DEL: KONKLUSION GRAFISK PROJEKT DESIGN VIDENSKABSTEORI OVERVEJELSER/INTRO KRITISK REALISME FREMKOMSTEN DET ONTOLOGISKE OG EPISTEMOLOGISKE UDGANGSPUNKT TRANSITIV/INTRANSITIVT VIRKELIGHEDENS DOMÆNER, ÅBNE SYSTEMER & KAUSALITET NIVEAUDELING OG EMERGENS HERMENEUTIK OG KRITISK REALISME METODOLOGI KRITISK REALISME METODE VALG AF CASE VALG AT TEORI VALG AF EMPIRI DATAINDSAMLING INTERVIEW BEHANDLING AF EMPIRI GYLDIGHED TEORI GIDDENS BAGGRUND DEN TREDJE VEJ BYPOLITIK BYPOLITIK OG UDP BYPLANLÆGNING I DANSK KONTEKST CASEN CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV VISIONEN

2 5.3. PROCESSEN NETVÆRKET URBAN DEVELOPMENT PROJECTS UDP GLOBALISERING NETVÆRKSSTYRING BYENS RUM OG SOCIAL POLARISERING(KONSEKVENSER AF UDP) SOCIAL POLARISERING DEMOKRATI DELKONKLUSION ANALYSE ANALYSESTRATEGI ANALYSE DEL ÅBENHED PLANLÆGNINGEN ANALYSE DEL PLANLÆGNINGEN AF VORES BY UNDER OVERFLADEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING GYLDIGHED FOR PROJEKTET LITTERATURLISTE...81 PRIMÆR LITTERATUR: (I ALFABETISK RÆKKEFØLGE)...81 ARTIKLER:

3 1. Indledning 1.1. Problemfelt Da Carlsberg valgte at flytte produktionen af øl fra det gamle bryggeri i Valby til Fredericia, var der et 33 hk. stort område midt i byen, hvor man kunne bygge, hvad man ville - og der er i forhold til så mange andre steder, hvor man omdanner gamle industri -områder til bolig- og erhvervsområder - blevet tænkt kreativt og mangfoldigt. Det er Carlsberg, der er byggeherren, men visionerne fra den nye bydel er store og således tiltroen til Vores By. Man kan undres over, at Carlsberg ikke har valgt at sælge grunden for derefter lade det være op til Københavns kommune at bestemme hvad der skal ske med Carlsberg-grunden. Forklaringen på at Carlsberg hverken har valgt den billigste, hurtigste eller nemmeste løsning, men i stedet har valgt en løsning, der favner bredt kan skyldes, at Carlsberg gennem dette projekt ønsker at vise, at de er en del af København og gerne vil give noget tilbage noget, som de kan stå inde for! Derfor stiller det nogle større succeskriterier for Carlsberg end blot det, at det kun skal være økonomisk rentabelt. det skal også være en succeshistorie i et bredere perspektiv. Som direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten Petersen siger: men samtidig er vores målsætning også at vi skal lave noget som Carlsberg kan stå ved, og som giver os et positivt omdømme. Vi skal jo være en del af det her område i al fremtid, vi bliver forbundet med det der kommer ud af det. Det gør udfordringen endnu større, fordi det ikke er et hit-and-run-projekt, hvor vi ikke bare scorer kassen og rejser til Brasilien og glemmer alt om det. Vi er fortsat i området og vi vil gerne forbindes med det. Så det skal være noget, som byen og dens indbyggere bliver glade for, og set i en bredere sammenhæng også gerne noget som hele samfundet bliver glad for. (voresby.com: #1) Vores motivation for at skrive dette projekt, kommer af interesse for; A1) at undersøge hvilke problemstillinger der kan opstå, i et sådan stort byggeprojekt, A2) samt hvilke konsekvenser det kan medføre. 3

4 B1)Det andet, der fangede vores interesse, var bl.a. Carlsbergs åbenhed omkring Vores by, B2) at bydelen skal være bæredygtig, og til sidst hvordan de mener, den vil præge hele byen. Samtidig blev vi imponeret over de visioner som Carlsberg havde for projektet, hvor de ikke begrænsede sig til at fokusere på økonomisk vækst, men i ligeså høj grad, har fokus på at Vores By, bliver social og miljømæssig bæredygtig og hvordan de kan skabe et attraktivt og mangfoldigt byliv(voresby.com). Det som vi mener, har været anderledes i forhold til organiseringen af andre byggeprojekter, er den måde Carlsberg på et tidligt stadie i processen, har ført en åben dialog med de kommende naboer til den nye bydel. Bl.a. gennem afholdte dialogmøder, ca. hver anden måned, hvor alle med interesse har kunnet deltage og få et indblik i, hvor langt de er nået i planlægningen. Hele processen og idekonkurrencen har været åben, og alle der har haft en mening om projektet, har haft en mulighed for at blive hørt. Det har så betydet, at der er blevet kastet mange bolde op i luften, hvilket også har været Carlsbergs intention. Det er ikke alle ideerne, der er blevet til noget og nogle af forslagene har udelukket hinanden eller haft sine begrænsninger. Det er Carlsbergs intention at være med til at udvikle en ny bydel i København, som stiller mange tilfredse. Det skal være en bydel, hvor der er liv - en bydel der ikke kommer til at ligge øde hen, efter at kontorer og butikker er lukket. Derfor har man lagt vægt på at skabe en række byrum i den ny bydel mellem de forskellige bygninger, hvor hvert byrum skal have sin egen identitet. En anden forudsætning for Carlsberg er at bevare meget af den kulturarv, som bygningerne udgør. Ambitionen er derfor, at mange af de gamle tappehaller skal bruges til kunst, kultur og diverse sportsaktiviteter. Samtidig skal der være plads til 5000 indbyggere plus et antal kontorer, erhverv og detailhandle. Derudover skal Vores by være CO 2 - neutral og uden biler, så meget man nu er i stand til, og derfor kommer den kollektive trafik også til at spille en vigtig rolle for Carlsberg, der bl.a. ønsker at rykke Enghave station hen til kommende indgang til Vores by. Nu kan det komme til at lyde som om, at Carlsberg har frie tøjler til at lave en bydel, som de selv ønsker, at den skal se ud. Men sådan er virkeligheden ikke. 4

5 Kommunen stiller - med lokalplaner som styringsredskaber - nogle krav og begrænsninger. Derudover er Københavns kommune blevet inviteret af Carlsberg til at gå mere aktivt ind i projektet og er allerede nu med til at ideudvikle og komme med konkrete løsningsforslag i små arbejdsgrupper, etableret for at koncentrere sig om hver sit aspekt i den komplicerede planlægningsproces. Der er dog intet odiøst, i at kommunen spiller en så stor faktor i et anlægsarbejde af denne størrelse, det havde måske været anderledes for år siden, men der er enighed blandt byteoretikere, at der er sket et skift i bypolitikken - fra at være mere hierarkisk styret til at mere netværksorienteret. I dette skift er der kommet nye og flere aktører med i spillet om byens rum og hvordan byen skal kunne udforme sig. I den nye planlægning er der også et større fokus på konsensusplanlægning, hvor planlæggeren i højere grad søger at være succesfuld på flere parameter end i 80 erne, hvor den generelle tendens var vækstorienteret planlægning. Ikke at vækst og økonomisk afkast ikke er vigtigt i dag eller er vigtig for Carlsberg, men der er flere parametre, de tager højde for. Ud fra vores forståelse af konsensus planlægning, søger planlæggeren også mod, at så mange aktører i processen som mulig bliver tilfredse - heriblandt offentligheden. I offentlig-privat konsensus forståelsen, er offentligheden et bredt begreb, det betegner både politikerne, medierne og borgerne. Til sidst finder vi planlægningen af Vores by interessant. Vi har set et skift fra, hvordan man planlagde tidligere, og så hvordan man gør det i dag. Tidligere var man fokuseret på resultatet og ikke så meget på selve projektplanlægningen med kun få aktører indblandet. Nu ser man en tendens til, at planlægningen af sådanne projekter har mange aktører involveret, og derved har man også lagt et stort fokus på processen. Carlsberg har selvfølgelig også stort fokus på resultatet, men også i høj grad på hele processen op til Vores By står færdig, og de har valgt at have aktører med i hele planlægningen af Vores By. Vi vil i projektet sammenligne Carlsbergs byggeprojekt med et UDP (Urban Development Projects). UDPs er store anlægsprojekter, der skal være med til at 5

6 styrke byens konkurrenceevne internationalt, der øger velviljen til at investerer i byen eller virksomheder lokaliseret i og omkring byen. Begrebet UDP er blevet udviklet af Erik Swyngedouw. Der er mange kritikere af denne form for projekter, en af dem er Erik Swyngedouw selv. Kritikken går på, at der er for stor fokus på økonomisk vækst, samtidig med at andre planlægnings aspekter er blevet ignoreret. De mener, at projekterne i dag har lige så mange negative sideeffekter, som der er positive sideeffekter, og at en helhedsorienteret planlægning er blevet forsømt. Vi vil i opgaven anvende UDP-begrebet, til at give en forståelse af byens rum. Derfor er byens rum vores genstandsfelt, der bliver udtrykt gennem UDPbegrebet og eksemplificeret gennem Vores By. Idekonkurrencen blev afsluttet i foråret 2007 og det var arkitektfirmaet Entasis der vandt hovedpræmien. Entasis s forslag var, ifølge dommerpanelet, det bedste forslag og det forslag der indkapslede de visioner og ønsker Carlsberg havde haft fra starten. Det sidste års tid, har Carlsberg og Entasis i fællesskab og i dialog med Københavns Kommune, arbejdet videre med vinderforslaget, så det har mundet ud i et lokalplansforslag. Derfor finder vi projektet om Vores By spændende på mange områder, og ønsker derfor at belyse de problemer der bl.a. er eller kan opstå i byplanlægning af UDPs i dag. Dette fører os frem til vores problemformulering Problemformulering Hvordan bliver Vores By planlagt, og hvilke konsekvenser kan derved ses i planlægningen af byens rum? 1.3. Uddybning af problemformulering Problemformuleringen ligger op til diskussion mellem planlægningen af UDP og hvilke konsekvenser, den kan medføre. Først og fremmest vil vi beskrive begrebet UDP, for at kunne belyse planlægningen af sådanne projekter i byens rum. Dette vil vi gøre ved hjælp af Swyngedouws kritik af UDP. Vi vil beskrive byens rum 6

7 ved hjælp af Margit Mayer og skalabegrebet, samt beskrive hvordan udviklingen af byplanlægning har forløbet gennem de sidste par årtier. Vores genstandsfelt bliver defineret ud fra byens rum, og gennem de teorier vi vælger at gøre brug af til at danne et billede af byens rum. Derudover bliver byens rum også påvirket af en række parametre, som vi vil finde frem til gennem vores behandling af den indsamlede empiri. Genstandsfeltet skal være med til at afprøve vores forestilling om, hvordan Carlsberg vælger at planlægge Vores By. Dette skal ses i forhold til projektets målsætning, hvor vi ønsker at belyse underliggende mekanismer og strukturer, der indvirker i planlægningen i UDP, men som ligger uden for det, man delvis kan erfare. Sidste del af problemformuleringen lægger op til at bruge Swyngedouws kritik af UDP og dermed antagelsen om, hvordan de kommer til udtryk i Vores By. Med afsæt i denne uddybning, hvor der indgår en række ubekendte faktorer, er det oplagt at formulere en række spørgsmål, som kan konkretisere disse og endelig anvendes til at besvare problemformuleringen Arbejdsspørgsmål Med udgangspunkt i vores problemfelt og uddybning har vi fundet det relevant at besvare vores problemformulering ved hjælp af følgende arbejdsspørgsmål. - Hvad gør sig gældende i UDP teorien, og hvordan kommer kritikken til udtryk hos Swyngedouw? - Hvilken strategi planlægger Carlsberg Vores By ud fra? - Hvilken netværksstyring har Carlsberg? - Hvordan kommer Swyngedouws kritik af UDPs begreber til udtryk i Vores By? 1.5. Afgrænsning Ved at have det fokus på genstandsfeltet, som vi har, er der naturligvis nogle aspekter af genstandsfeltet som vi ikke berører, men alligevel er en del af genstandsfeltet. Nogle af disse aspekter kommer vi til at diskutere, men vi har 7

8 valgt at inddrage dem i afgrænsningen, da vi ikke behandler dem i en sådan grad, at det kan kaldes fyldestgørende at medtage dem som en del af projektet Økonomi Vi har ikke nogen dominerende økonomisk anskuelse af projektet. Og det på trods af at Swyngedouw i sit arbejde omkring UDP, bl.a. bruger et økonomisk parameter til at drage sammenligninger imellem de cases, han undersøger. Af andre økonomiske faktorer, der kunne være interessante at undersøge, er udviklingen på kvadratmeterprisen i den kommende by og de lokalområder, Vores By vil komme til at påvirke. Derudover ville en samfundsøkonomisk Cost-benefit-analyse have været interessant, idet vi der havde haft et værktøj til at belyse den indvirkning, Vores By ville have nu og i fremtiden Borgerinddragelse Ud fra det oplæg, som Carlsberg kom med, da de udskrev idekonkurrencen, ville det have været interessant at se på, hvordan de kunne have inddraget Vores Bys kommende indbyggere og naboer i skabelsen af processen. Vi har valgt ikke at diskutere eller bringe nogle empowerment teorier i spil. Emnet vil alligevel blive indirekte berørt, da den er del af Carlsbergs planlægningsstrategi International Storby På grund af globaliseringen og Københavns Kommunes ønske om at skabe en storby i international sammenhæng og konkurrence dygtig metropol kan der ikke diskuteres byplanlægning i et dansk perspektiv uden at inddrage et større globalt perspektiv. Vi mener her, at det globale perspektiv er et indirekte aspekt, som vi først kommer ind på, i analysens anden del Planlægnings former Vi kunne have valgt at gå mere deduktivt til værks ved først at komme med en diskussion om planlægningsformer i dansk bypolitik, for derefter at se, hvilken 8

9 planlægningsform Carlsberg tilhører. Det har vi fravalgt fordi vi i starten af projektet var overbeviste om, at Carlsberg og Københavns Kommune anvendte en hel ny form for planlægning, som vi med induktive metoder ønsker at beskrive Social polarisering Denne afgrænsning befinder sig i gråzonen mellem an afgrænsning eller et tilvalg til projektet. Vi vil i et vist omfang behandle social polarisering i projektet, men det sker ud fra Erik Swyngedouws præmisser i forhold til UDP. I et sociologisk perspektiv kommer vi meget lidt henover social polarisering, men det har aldrig været et mål for os at skrive dybdeborende om social polarisering. Derfor har vi karakteriseret social polarisering som et fravalg, med et vist forbehold Projekt design Vores projekt er bygget op af fem sammenhængende dele, og vi vil i det her delkapitel redegøre for sammenhængen mellem de forskellige kapitler og opbygningen af projektet. De fem dele er: - Indledning - Opbyggende kapitler - Redegørende kapitler - Analyse - Konklusion del: Indledning Indledningen er udgangspunktet for hele vores projekt. Det er her, vi beskriver vores motivation og hvilket projekt, vi vil lave. Vi skriver os frem til en problemformulering, hvor det er vores opgave at fastholde den røde tråd, som problemformuleringen udstikker gennem hele projektet. Vi har her introduceret de centrale teorier og begreber, som vil blive uddybet og understøttet senere i de andre dele. Hvis man ser på vores grafiske projektdesign, mener vi, at 9

10 indledningen direkte påvirker, de videnskabsteoretiske og metodiske valg, vi foretager os. Vi er dog opmærksomme på, at de videnskabsteoretiske og metodiske valg vil påvirke den måde, hvorpå vi kan svare vores problemformulering. Vores problemfelt og problemformulering udøver også direkte indflydelse på den empiri og teori, vi kan anvende del: Opbyggende kapitler Vi har valgt at kalde videnskabsteorien og metoden for de opbyggende kapitler, da det skal danne fundament for besvarelsen af vores problemformulering. De to kapitler er på en gang adskilte og overlapper hinanden. Vi har valgt, at videnskabsteorien kommer før metoden, da den giver en forståelse af genstandsfeltet, som skal understøtte vores ontologi og epistemologi. Valg af videnskabsteorien giver os mulighed for at analysere på flere niveauer, hvor vi først analyserer på et mere overordnet plan for derefter at gå mere i dybden med de store problematikker. Metoden skal give et overblik over, hvordan vi har valgt at gribe vores besvarelse af problemformuleringen an på. Den skal ydermere fortælle, hvordan vi har valgt vores empiri, og hvordan den bidrager til besvarelsen af problemformuleringen, samt hvordan vi har behandlet empirien del: Redegørende kapitler. De redegørende kapitler indeholder en fremstilling af case og teori, som vi har valgt for vores projekt. Den første teoridel beskriver, hvordan vi anvender Anthony Giddens, Erik Swyngedouw og Margit Mayer. Vi har valgt at anvende Giddens som en del af vores forforståelse og ud fra hans teori skitserer det skifte, der har været i den politiske verden, og som gør sig gældende på det urbane niveau, som vi skitserer ud fra Swyngedouw og Mayer. Anden del bliver en beskrivelse af casen, hvor vi giver en kort gennemgang af Carlsbergs historie, samt hvordan Carlsbergs kulturarv har haft afgørende indflydelse på visionerne omkring planlægningen af Vores By. 10

11 Derudover beskriver kapitlet, hvordan hele processen er foregået ind til nu, lige fra beslutningen om nedlæggelsen af produktionen i Valby til, hvordan de har valgt at kommunikere ud til offentligheden, samt hvordan deres netværk er bygget op ved hjælp af eksperter, kommunale myndigheder osv. Den tredje del bliver en fremstilling af UDP som skal være med at give en forestilling om, hvordan planlægningen af så store byggeprojekter sker. Det sker i forlængelse af, hvordan globaliseringen har gjort sit indtog på byplanlægningen, og hvordan netværksstyringen spiller en væsentlig rolle. Til sidst vil der komme en beskrivelse af byens rum og hvilke konsekvenser UDP kan have på disse del: Analyse Vi har valgt at dele analysen op i to dele. Den første del vil omhandle fire punkter, som vi har set som væsentlige for Carlsbergs byggeprojekt. De er byens rum, byens kulturarv, planlægning og bæredygtighed. Her vil vi redegøre for de fire punkter, som skal kobles på vores teori om byplanlægning og UDP. Det skal være med til at belyse vores opstillede fordomme omkring tilblivelsen af så store byggerier. Anden analyse del skal derimod åbne op for vores ontologiske forståelse og via kritisk realisme, give os mulighed for at se mulige underliggende mekanismer og strukturerer. Det vil betyde at vi i vores konklusion, kan besvare problemformuleringen og samtidig give os mulighed for at perspektivere til planlægning på et mere generelt del: Konklusion I den sidste del af projektet kommer vores konklusion. Den vil blive delt op i tre dele: konklusion, perspektivering og gyldighed. I konklusionen vil vi forsøge at give et så tydeligt svar som muligt på vores problemformulering, hvor vi ser på, hvad vi har fundet frem til med vores behandling af empirien, og om vi har svaret på vores arbejdsspørgsmål. Perspektiveringen vil indeholde det, der ikke blev undersøgt på grund af metodevalg samt tidsmæssige begrænsninger. Derudover vil vi fremstille evt. nye problemstillinger, som vi har fundet frem til i forbindelse 11

12 med projektarbejdet. Gyldigheden af vores projekt er den sidste del af opgaven. Her vil vi skildre vores stor (ingen mening) en gyldighed det samlede resultat har i form af, hvad kan resultatet bruges til, har vores empiriindsamling været tilstrækkelig god nok til at kunne give os svar på de spørgsmål vi har opstillet, samt belyse det fænomen vi har ønskede at undersøge. 12

13 1.7. Grafisk projekt design 13

14 2. Videnskabsteori 2.1. Overvejelser/intro Planlægning af byens rum, er en kompleks opgave og beslutningsproces. En proces, der førhen oftest blev udført mellem professionelle planlæggere (byplanlæggere, arkitekter osv.) og deres klienter til i dag at inddrage samfundet og offentligheden i en mere konsensuspræget sammenhæng (Faga 2006: Foreword xi). Som vi beskriver i problemfeltet, så er projektets genstandsfelt, Urban Development Projects, og planlægning af byens rum, samt den udvikling der er sket i denne form for byplanlægningen. Det er derfor UDP s, der er genstandsfeltets arena, og heri hvordan planlægningen og udvikling af disse sker i en nutid og dansk kontekst. Vi har derfor valgt at benytte os af et casestudie af Vores By. Vi anser således UDP som et rumligt aspekt, der er i vores optik, skal belyse rum- og tidsforståelsen i planlægningen af Urban Development projekter - og derved give os mulighed for at dykke under planlægningen af et konkret rum og belyse de mekanismer og strukturer, der ligger til grund for planlægningen af UDP s. Det er i denne forståelse af genstandsfeltet, at vi kan introducere vores videnskabsteori kritisk realisme. Kritisk realisme tegner således et billede af virkeligheden, som ud over observerbare begivenheder indeholder et dybt og ikke direkte observerbart domæne. I dette nye verdensbillede udgør fænomener, begivenheder og observationer metaforisk kun toppen af isbjerget, og observerbarhed kan derfor ikke være kriteriet for eksistens. (Bhaskar citeret af Buck-Hansen & Nielsen, 2007: 24). Med andre ord vil vi med kritisk realisme forsøge at belyse de gældende strukturer og mekanismer, for derved afprøve vores problemformulering og bl.a. se isbjergets underliggende strukturer, mekanismer og betingelser. En anden styrke ved kritisk realisme, er ontologiens store betydning og position, der ligger vægt på at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af mennesker, som det via videnskab er muligt at nærme sig. Ifølge Bhaskar er det menneskeheden, som 14

15 er det kontingente fænomen i naturen, og viden, som i forhold til helheden så at sige er tilfældig (Buck-Hansen, 2007: 23). Kritiske realister tillægger bl.a. heri ontologien forrang for epistemologien, hvilket vi kommer nærmere ind på i afsnittet om den intransitive om transitive forståelse. Vi vil derfor med dette kapitel først forsøge at karakterisere kritisk realisme som videnskabsteoretisk retning, herunder dets opgør og forhold til positivismen og socialkonstruktivismen. Dernæst vil vi benytte det i forhold til projektet og skabe en kritisk realistisk metodologi. Da vi med den valgte problemformulering, bl.a. ønsker at analysere underliggende mekanismer og strukturer i en konkret byplanlægnings-case, og samtidig diskutere konsekvenserne, finder vi kritisk realisme meget anvendelig. Vi mener, at vi med kritisk realisme får et stærkt videnskabsteoretisk fundament og samtidig kan inddrage det som værktøj i vores analyse. Dette kapitel vil derfor både fungere som gennemgang af vores videnskabsteoretiske forståelse via behandling af kernebegreber vi ser i kritisk realisme samt skabe vores videre metodologi. Til sidst vil vi præsentere hermeneutikken, og diskutere hvordan vi benytter begge videnskabsteoretiske retninger som empirisk analyseredskab. Vi kan med læsning af Geografiernes videnskabsteori se, hvor kompleks behandlingen af videnskabsteori i et geografisk forankret projekt, er (Hansen og Simonsen, 2004: Indledning). Men vi mener dog, at kritisk realisme præcist, giver os mulighed for at arbejde med metavidenskabelige discipliner og have en Udefra objektivitet, på trods af Geografiens flervidenskabelighed Geografiens konstituering i spændingsfeltet mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab (Hansen og Simonsen, 2004: 11). Og det er præcist i dette spændingsfelt, kritisk realisme befinder sig, og derfor starter vi vores forståelse af kritisk realisme her Kritisk realisme fremkomsten Hvad er videnskab? Hvordan opnås viden og hvad kan blot karakteriseres som pseudovidenskab? Disse er nogle af de diskussioner der bl.a. gør sig gældende for samfundsvidenskabens videnskabsteori og fagtraditioner. 15

16 En samfundsvidenskabelig polarisering kan ses som resultatet af spændinger mellem de forskellige videnskabsteoretiske positioner og fagkulturer. Bl.a. kan nævnes kritikken af Karl Poppers kritiske rationalisme og hans falsifikationskriterium1, som bl.a. Imre Lakatos og Thomas Kuhns pointerer i det følgende(fuglsang & Olsen 2004: 14): Videnskab handler ikke om isolerede hypotese, der verificeres eller falsificeres. Videnskab består derimod af (...)paradigmer. Denne kritik er et eksempel på nogle af de spændinger der er gældende i samfundsvidenskaberne og de centrale videnskabsteoretiske positioner, og dermed også vigtigheden af kendskab til samfundsvidenskabernes filosofi, deres praksis, historiske betydning og anvendelsessituation(ibid.:16) I bogen Videnskabsteori I samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer (Ibid.: 16). skelnes der mellem 4 forskellige videnskabsteoretiske spændinger. - Positivisme vs. Fortolkning - Idealisme vs. Materialisme - Individualisme vs. Kollektivisme - Objektivisme vs. Fænomenologien I reference til ovenstående spændinger slås det fast, at de forskellige videnskabsteoretiske retninger rummer forskellige forståelser af de videnskabsteoretiske grundbegreber som ontologi og epistemologi og ikke må ses som endegyldige(ibid.: 29) I kritisk realisme ses således spændingen i den videnskabsteoretiske diskussion mellem positivisme og socialkonstruktivisme, der herskede i 1970 erne, som startskuddet. Det var opgøret med positivismen som var omdrejningspunktet og især den naive realismes paradigme at virkeligheden eksisterer forud for og uafhængigt af erkendelsen(sproget/begreberne). Erkendelsen opfattes som en afspejling af den uafhængigt af denne eksisterende virkelighed (Fuglsang og Olsen 2004: ordliste side 581). Den engelske videnskabsfilosof Roy Bhaskar udviklede i 1975 i A Realist Theory of Science, positionen transcendental realisme 1 Popper mener, at god videnskab, eller definitionen af hvad der er videnskab og hvad der ikke er, er at det skal kunne falsificeres. Dvs. et metodisk kriterium for et eksperiment. 16

17 og i 1979 The Possibility of Naturalism, positionen kritisk naturalisme. Det var med sammentrækningen af disse hovedværker af Bhaskar betegnelsen kritisk realisme opstod og blev anerkendt som et samlet videnskabsteoretisk projekt. Flere aktører har senere meldt sig på banen, og en videreudvikling af kritisk realisme er derfor i stadig bevægelse, og ikke stivnet i sin endelige form. Andrew Sayers, Margaret Archers, Tony Lawson og Andrew Collier er nogle af de aktører, der været med i tilblivelsen af nye essentielle værker for kritisk realisme(buch-hansen & Nielsen 2005.: 7ff) Det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt Som vi allerede har beskrevet, var det i opposition til det Bhaskar i sin tidlige del af sit forfatterskab kaldte empirisk realisme, at kritisk realisme opstod. For Bhaskar var det ikke et opgør med realismen, men i højere grad hvilken type af realisme, man tilsluttede sig, der var det afgørende(ibid.:13). Hvor positivismen primært lægger sig op af det epistemologiske teori om viden, altså erkendelsesteori, og handler om, hvad vi kan vide om verden og hvordan (Ibid.:12) lægger realismen mere op til ontologien teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan (Ibid.:12). Således er empirisk realisme af det synspunkt: at virkeligheden er udtømt af det, som lader sig erfare med de menneskelige sanser; hvad der kan iagttages, findes ikke (Ibid.:13). For Bhaskar var det grundlæggende det empiriske indhold i positivismen, hans kritik rettede sig imod. Empirismen kan defineres som: Erkendelsesteoretiske hovedretning som modsat rationalismen hævder, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaringer. Dvs. at virkeligheden kun er hvad vi kan sanse (Lübke, Poul 1983:108). Empirismens kausalitetsforståelse kan ses eksemplificeret i naturvidenskaben. Ved hjælp af eksperimenter fremkaldes kontrollerede og lukkede vilkår for de generative mekanismer. Empirismen kan således studere isolerede årsags- og virkningssammenhænge, der udelukker forstyrrende mekanismer og resulterer i empiriske regelmæssigheder for verdensforståelsen. Kritisk realismes 17

18 kausalitetsforståelse antager derimod også et mere socialt videnskabeligt domæne, hvor de studerede mekanismer virker i åbne, dybere og mere komplekse systemer, der både modvirker og modvirkes af andre mekanismer og derfor ikke lader sig reducere til kausale lovmæssigheder, men må forstås som tendenser på de virkelige domæner, om de bliver observeret eller ej. (Ibid.:24ff). Bhaskar argumenterede for, at positivisters empiriske realisme er ude af trit med virkeligheden og den videnskabelige praksis. Og videre over for ( )den værdi der tillægges deduktion og forudsigelser, samt det enhedsvidenskabelige ideal og videnskabernes objektivitet (Buch-Hansen & Nielsen 2005.:17) Dette udmønter sig hos Bhaskar og kritisk realisme, som et klart opgør med videnskabspositioner der viderefører positivismens grundantagelser, og således bl.a. Karl R. Poppers kritiske rationalisme(ibid.: 17). Det er vigtigt at tilføje, at Popper selv rettede kritik af positivisterne og på mange områder adskiller sig. Bhaskar ser bl.a. et fundamentalt problem i det han kalder den epistemiske fejlslutning, hvor positivisterne sætter virkeligheden lig med erfaringer om virkeligheden (Wad 2000.: 55). Den transcendentale argumentationsform som Bhaskar bl.a. definere i A Realist Theory of Science, kan derfor ses som kritisk realismens forsøg på at, opstille en ontologi, der muliggør en videnskabelig erkendelse og dermed også; hvordan verden må se ud, hvis forskning skal være mulig som disciplin(ibid.: 55) Men med begrebet, transcendental realisme, fastholder Bhaskar dog, at virkeligheden forefindes uden for, før og uafhængigt af iagttageren, og således er det i modsætning til idealismens paradigme Hvor virkeligheden er en idé og som sådan kun virkelig i hovedet på iagttageren (Hansen & Simonsen.: 130). Kritiskrealismens ontologiske grundopfattelse hævder dermed 3 antagelser for gældende: (Wad 2000.: 55). - Virkeligheden forefindes udenfor, før og uafhængig af iagttageren. - Virkeligheden er stratificeret i tre lag; det virkelige, det faktiske og det empiriske. 18

19 - virkeligheden udgør et åbent system af samvirkende objekter og strukturer med dertil hørende mekanismer og tendenser, der eksisterer reelt. (Ibid.: 55). Grundstenene i kritisk realismens ontologiske og epistemologiske udgangspunkt kan derfor ses som paradokset mellem; virkelighedens blivende karakter i ontologisk forstand og erkendelsens foranderlige karakter i epistemologisk forstand(wad 2000.: 55). Det er netop i dette skel, vi nu kan gå mere i dybden med nogle af de grundlæggende begreber, vi ser i kritisk realisme. Begreber, der alle er med til at definere kritiske realismens ontologi og epistemologi Transitiv/intransitivt I en klar sammenhæng med kritiskrealismens ontologiske og epistemologiske forståelse og forudsætninger, skelnes der i kritisk realisme mellem to dimensioner af videnskaben den transitive og intransitive dimension. Hvor epistemologien, vedrører den transitive dimension de teorier, paradigmer, modeller, begreber, beskrivelser, data, analyseteknikker osv., der er til stede på et givet tidspunkt. ( ) videnskabernes råmateriale (Buch-Hansen og Nielsen 2005:22), vedrører den intransitive dimension, ontologiens objekter den viden, videnskaben producerer, viden om( ) består af de objekter, som videnskaberne har til formål at generere viden om (Ibid.: 22). Det betyder for kritisk realisme og som vi belyser i det ovenstående afsnit at kritisk realismes ontologi tager udgangspunkt i de ontologiske forudsætninger for at bedrive videnskab, men samtidigt mener han, at ny viden produceres ved dynamisk at bygge videre på og omdannes af allerede frembragt viden. Med andre ord balancerer kritisk realisme mellem to yderpunkter i forståelsen af viden og væren. Mellem det ene yderpunkt de ontologiske fejlslutninger, reducering af spørgsmål om viden til spørgsmål om væren til det andet yderpunkt, der er den epistemologiske fejlslutning. Kritisk realisme hviler derfor på forståelsen; Videns dannelse er en historisk betinget og genuint menneskelig aktivitet, der fungere i komplekse relationer og processer, i den sociale verden, men igen ikke kan lade sig reducere til spørgsmål, om vores viden eller diskurser om 19

20 væren (Ibid.:22ff). Kritisk realisme holder derfor fast i, at de intransitive objekter eksisterer uafhængigt af vores viden om dem og ikke ændres, når vores viden omkring dem ændrer sig(ibid.:22). Det er med denne forståelse af det intransitive - det værende at vi inddrager Bhaskars opdeling af virkeligheden i 3 domæner Virkelighedens Domæner, åbne systemer & kausalitet Grundlæggende for kritisk realisme er deres virkeligheds forståelse. Modsat empirismen, ses virkeligheden som en stratificeret ontologi, der opdeler virkeligheden i en 3-delt og ikke reducerbar forståelse(ibid.: 24). Skematisk set, opstiller kritisk realisme virkeligheden i 3 virkelighedsdomæner der opfatter viden som værende begrebsbetinget, men ikke fuldstændigt determineret af hverken teori/begreber og/eller virkeligheden (Wad 2000.:56). Domæne: Indhold: Det empiriske Erfaringer og observationer Det faktiske Begivenheder der finder sted og fænomener der eksisterer Det virkelige Strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 24) Kritisk realisme anskuer derved virkeligheden i et fladt og henholdsvis dybt verdensbillede. Det empiriske domæne og faktiske domæne omfatter den flade virkeligheds forståelse og består af erfaringer og observationer, samt observerbare, men ikke nødvendigvis observerede begivenheder og fænomener. Det empiriske og faktiske domæne består således af en del af virkeligheden, men ikke hele virkeligheden. De to domæner er metaforisk kun toppen af isbjerget, og ikke kriteriet for eksistens. (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 24). Derimod tilføjer Bhaskar et tredje domæne det virkelige domæne som indeholder et dybere og ikke direkte observerbar virkelighed. Det virkelige domæne består af underliggende strukturer og mekanismer, der i komplekse kombinationer og under visse omstændigheder understøtter og genererer begivenheder og fænomener inden for det faktiske og empiriske 20

21 domæne(ibid.:24). Det er med denne dybere forståelse af virkeligheden, at kritisk realisme forsøger at danne en ontologisk bro mellem empirismen og realismen. Det er altså i kombinationen og relationen mellem de 3 domæner, at kritisk realisme, giver os en mulighed for at se sammenhængen mellem det, vi erfarer, det der faktisk sker, og til sidst det, der får tingene til at ske. Som Buch-Hansen og Nielsen 2005:25 beskriver, har vi altså med en differentieret virkelighed at gøre, dvs. en virkelighed, der indeholder objekter med vidt forskellige kausale potentialer. Eller sagt på en anden måde; et multikausalt verdensbillede, der med en vertikal kausalitetsforståelse søger at forklare begivenheder i underliggende mekanismer. Og ikke som empirismens kausalitetsforståelse, der søger horisontale årsagsforklaringer og empiriske regelmæssigheder. Vi kan dermed benytte Buch-Hansen og Nielsen 2005, illustration af empirismens og den kritiske realismes modstridende kausalitetsforståelse, se fig. 1. Vi kan via illustrationen se, hvordan kritisk realisme kausalitetsforståelse ikke kun er betinget af det lukkede system det empiriske og faktiske domæne, men tillægger betydningen af de underliggende strukturer og mekanismer, der kan producerer disse begivenheder som det virkelige domæne omfatter i et dybere og mere åbent system. 21

22 Fig. 1. Kausalitetsforståelser Empirismen/ positivisme Kritisk realisme: Det empiriske domæne Det faktiske domæne Når begivenhed A, så følger begivenhed B Begivenhed Det virkelige domæne Mekanisme Struktur Betingelser(andre mekanismer) (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 24) 2.6. Niveaudeling og emergens Med denne kausalitetsforståelsen af de tre domæner, ses det virkelige domænes mekanismer og strukturer i en ordnet, niveaudelt og hierarkisk virkelighed. Virkeligheden består derfor af en række niveauer, hvor de højere niveauer forudsætter lavere og mindre komplekse niveauer (Ibid.:29). Dette er en grobund for større diskussion blandt kritiske realister og kan ikke ses som en afklaret definition. Vi har derfor valgt at benytte den niveauopdeling, der præsenteres af Buch-Hansen og Nielsen 2005: 29 i en nærmere forståelse. Her skildres mellem fire niveauer, der først antager den sociale virkelighed som øverste niveau for derefter at forudsætte det biologiske niveau f.eks. en organismes vækst. Tredje niveau er det kemiske, som til sidst og mest grundlæggende, forudsætter det fysiske niveau fx tyngdekraften. Begrebet emergens, opstilles af kritisk realisme for at undgå reducering af højere niveauers mekanismer til mekanismer på lavere niveauer. Dette betyder dog ikke, at der ikke er en relation mellem mekanismer på de forskellige niveauer. Begrebet emergens forklarer netop relationen mellem de fire niveauer, og således eksempelvis relationen mellem det fysiske og det 22

23 kemiske. Dvs. at begrebet emergens bl.a. forklarer fremkomsten af objekter med nye strukturer, kræfter og mekanismer på det kemiske niveau, der er emergeret eller opstået af mekanismer på det fysiske(wad 2000: 8ff). Vi kan dermed forstå, hvorledes kombinationen af mekanismer på et underliggende niveau A, resulterer i fænomener på et højere niveau B, der altså har kausale potentialer og tilbøjeligheder, som ikke lader sig reducere til dets grundsten og som er kvalitativt forskellig herfra (Buch-Hansen og Nielsen 2005:28ff). Kritisk realisme ser derfor virkeligheden ordnet hierarkisk i niveauer, der hver især rummer emergente kræfter og mekanismer, der emergerer fra underliggende niveauer. Som vi tidligere har nævnt, studerer naturvidenskaben det kunstigt lukkede system og derved kun de objekter, der emergeres på de laveste niveauer. Det naturvidenskabelige eksperiment er et lukket system, der søger empiriske regelmæssigheder. Men samtidigt typisk må se virkeligheden som et åbent system, for ikke at blive overflødige og dermed meningsløse(ibid.:15) Omvendt kan det for samfundsvidenskaben aldrig lade sig gøre at se de sociale systemer som lukkede og vil betyde, at den sociale sfære altid forbliver åben(ibid.: 39). Hertil beskriver kritisk realisme som Danermark m.fl. påpeger at der i det sociale niveau, er eksempler på pseudolukkede systemer, der er samfundsvidenskabens forsøg på at belyse den sociale sfære mere kontrolleret og forudsigeligt(ibid.:38) Et eksempel herpå, er samfundsvidenskabens dualismediskussion, mellem bl.a. strukturer og aktører, kendsgerninger og værdier og mellem teori og praksis.(ibid.:45ff). Kritisk realisme forsøger dog at skabe en forståelse, der overskrider samtlige dualismer og derved opstiller en både/ og tænkning i kontrast til den skarpe enten/ eller tænkning. Samfundet kan derved belyses med kritisk realisme som, en mangfoldighed af niveaudelte og emergente strukturer, som er indbyrdes forbundet og som medbestemmer hinanden på komplementære og indbyrdes modstridende måder (Ibid.:52). Den menneskelige praksis konfronteres således af et netværk af indbyrdes forbundne strukturer som politiske, økonomiske, videnskabelige, kulturelle aktiviteter, der er produktet af fortiden.(ibid.:45ff). 23

24 2.7. Hermeneutik og kritisk realisme Da vi i projektet udfører og lægger vægt på vores empiriske materiale mener vi, at vi må inddrage et mere direkte redskab i fortolkning og forståelse af empirien. Vi vil derfor i dette afsnit belyse hvorledes kritisk realisme og hermeneutikken kan spille sammen samt redegøre for, hvorledes hermeneutikken bruges i forhold til vores empiri. Som vi beskriver i ovenstående afsnit anerkender kritisk realisme sociale fænomener som meningsfulde, men modsat naturvidenskabens lukkede system, ikke konkret kan måles eller tælles. Den hermeneutiske tradition kan derved ses som et klart epistemologiske skel og vil derfor altid være til stede i samfundsvidenskaberne, bl.a. i form af kvalitative metoder. Der er dog en delvis analogi, og som Buch-Hansen og Nielsen 2005:63ff beskriver; Pointen er, at centrale forhold i disse situationer bliver mere synlige og tilgængelige, og at man herigennem kan opnå viden af mere generel karakter. Vi kan dermed begrunde valget af case metode med de egenskaber, kritisk realisme ser i de kvalitative metoder. Vi vil dog komme nærmere ind på vores metodiske overvejelser i kapitel 3. Metode Med den gennemgang vi netop har udført af kritisk realismens kernebegreber, vil vi nu opsamle vores videnskabsteoretiske forståelse i et metodologisk afsnit Metodologi Kritisk realisme Som vi nævner i starten af dette kapitel er kritisk realisme ikke et videnskabsteoretisk perspektiv, der er fuldendt eller hævet over anden videnskab. Den giver derimod en forudsætning for videnskabeligt arbejde i en nutidssituation, der derfor kan tegne verden, som den ser ud nu i en kompleks helhedsforståelse og ikke som en komplet og universel metode. En forståelse, der rummer ontologiske, epistemologiske og metodologiske problemstillinger, hvilke giver os mulighed for at være kritiske over for det vi undersøger og ligeledes giver os mulighed for at belyse tendenser i en dybere virkelighed. Fra vores problemfelt var det netop denne styrke, vi så i kritisk realisme og dermed gav os en metodologi, der befandt sig mellem positivismens og hermeneutikkens 24

25 dikotomi. Vi vil nu redegøre for vores metodologi, som vi mener giver en anvendelig overgang til næste kapitel Metode (se kap. 3). Kritisk realisme fundament er dets tværfaglige styrke. Et grundlæggende træk er genstandsfeltets ontologi og derfor, hvordan vi anskuer virkeligheden. Det er altså den ontologiske antagelse, der går forud for epistemologien og metodologien, men samtidigt fungerer i en kompleks helhedsforståelse. Ontologiens grundantagelser er i kritisk realismecentreret i virkelighedens tre forskellige domæner, der således ses som åbne, differentierede, strukturerede og niveaudelte. Fra denne ontologiske virkelighedsforståelse ses samtidig overskridelsen af dualismer, der bl.a. udmønter sig i forholdet mellem ontologi og epistemologi. Det er en afgørende pointe, at de to begreber er dynamisk sammenhængende, men ikke kan reduceres til hverken den ene eller den anden(buch-hansen og Nielsen 2005:102). Dette giver igen en afgørende betydning for den samfundsvidenskabelige dualisme mellem niveaudelingen af aktører og strukturer. Kritisk realismens epistemologiske antagelser, bygger således på; at al viden er produceret i sociale kontekster på grundlag af eksisterende viden (Ibid.:102). Sociale relationer, økonomi og normer er alle forhold, som ikke giver direkte adgang til den eksisterende virkelighed, men alle spiller ind i den videnskabelige proces(ibid.:102). Dette leder os over i kritisk realismens metodologiske indhold, der lægger sig op af slutningsformen retroduktion og abduktion og som alternativ til deduktion og induktions traditionelle slutningsformer(ibid.:61). Kritisk realisme metodologiske omdrejningspunkt er med slutningsformens reduktion, videnskabens bevægelse fra manifæste fænomener, vi kan observere i det empiriske og faktiske domæne, til de strukturer og mekanismer, der forårsager dem i det virkelige domæne. Det tværfaglige fundament betyder igen, at kritisk realisme ikke reducerer deres metodologiske slutningsform som en komplet og universel metode for videnskabelig praksis. Men derimod tillægges både naturens og samfundets forskelle og ligheder stor betydning og derfor mulighed for at dykke dybere ned i virkeligheden på trods af, at den aldrig når bunden og samtidig være kritisk over for vores videnskabelige refleksioner. Vi har valgt at beskrive vores analyse strategi, i analyse kapitlet, da vi mener det derved bliver nemmere 25

26 for læseren at forstår og læse analysen. Derfor uddybes i analysen, hvordan metodologien bruges i praksis. 3. Metode I det her afsnit vil vi præcisere de metodiske valg vi har truffet i projektet. De metodiske valg er underlagt de retningslinjer, som vores videnskabsteori udstikker. Det er de generelle metodiske valg, der bliver præsenteret i det her afsnit, men der vil løbende i projektet være metodiske refleksioner, der knytter sig til det enkelte kapitel. Derudover har vi placeret projektdesignet i forlængelse af arbejdsspørgsmålene, så projektdesignet kan anvendes som en læsevejledning for hele projektet. Vi vil afslutte projektet med et afsnit, der hedder rapportens gyldighed, hvor i vi vil validere på de konklusioner, vi er nået frem til i projektet Valg af case Vi har med vores projekt valgt at tage udgangspunkt i et casestudie af Vores By. Der er flere forskellige grunde til, at vi har valgt et casestudie. Vi vil i det følgende afsnit beskrive, hvordan et casestudie kan bruges og forstås og også, hvordan det passer ind i vores projekt. Vi vil starte med at give en kort introduktion til, hvordan casestudier kan forstås, og hvordan de kan bruges i et projekt. Samtidig vil vi inddrage, hvordan vi bruger det i vores projekt. Et casestudie er en metode, der ofte er anvendt inden for samfundsvidenskaberne. Det er teknikkens formål at analysere en konkret viden og derved indsamle en konkret viden gennem analysen af en case. Et casestudie kan derfor bygge på mange forskellige epistemologier og teoretiske retninger. Man vil dog primært betegne et casestudie som funderet i en kvalitativ hermeneutik eller pragmatik, der gør indlevelsen i praktiske forhold til det centrale erkendelsesmål. Med hermeneutikken og pragmatikken som det ontologiske grundlag kan casestudiet på et sekundært niveau benytte mange forskellige epistemologiske tilgange - Man behøver dog ofte kun blot at kombinere den grundlæggende hermeneutiske tilgang med casestudiet. Derpå går det ud på at illustrere nogle teoretiske pointer 26

27 gennem analyse af praksis. I anden omgang kan et casestudie så være med til at fremhæve forskellige teoretiske pointer. Ved brug af case som metodologisk fremgangsmåde bliver det ofte diskuteret, om det er casen der fordrer teorien, eller om det er teorien, der fordrer casen. Det må afhænge af den enkelte case, men det er klart, at et valg af case begrænser de teoretiske muligheder, man har, samt at nogle teorier er mere anvendelige end andre, og at der skal være en grad af samspil mellem det teoretiske plan og det praktiske plan. I vores projekt er det, som vi også har beskrevet i problemfeltet, casen, der er gået forud for teorien. Der er dog en del forskere gennem tiden, der har kritiseret brug af casestudier i videnskaben. Nogle har beskrevet metoden som en kunstform eller en form for supplement til metoden, mens andre mener, den er primitiv og uhåndgribelig. Vores udgangspunkt for brug af casen Vores By er at få forståelse for virksomheden Carlsberg projekt. Det vil sige, vil vi ind og belyse de teorier, som findes omkring byplanlægning og tendenser heraf og også afprøve dem i Vores By. Derfor bliver den konkrete praksis i casen analyseret i samspil med de teoretiske fordomme, vi har stillet op, og derfor sker der et gensidigt samspil mellem teori og udførelse. En styrke ved at bruge en case er, at man får en meget dybdeborende viden om det genstandsfelt, der skal undersøges. På baggrund af den indsamlede viden kan man få en bredere og dybere forståelse af området end den, man ville opnå med en overordnet beskrivelse. Dette anser vi som et vigtigt punkt for vores projekt, da vi arbejder ud fra kritisk realisme og derfor er klar over, at vi kun kan give et tilnærmelsesvist billede af virkeligheden. Derudover er en anden styrke ved brug af casestudie, at man forbinder et nutidigt fænomen med dets historie og kontekst og ikke er noget, der er grebet ud af den blå luft. Derfor er det vigtigt at få Carlsbergs historie for at kunne oparbejde en forståelse for de bagvedliggende dynamikker og præmisser for deres handlinger. 27

28 Et af de største problemer, vi har haft med casen, er, at der udadtil ikke har været et åbenlyst problem i Vores By projektet. Alle de involverede aktører har offentligt været meget positivt stemte overfor projektet, og der har derfor ikke været de store politiske uoverensstemmelser aktørerne imellem. Der har heller ikke været en modstand mod projektet i lokalsamfundet, som man meget ofte ser, når store projekter medfører store ændringer i lokalsamfundet. Senere i vores analyse ønsker vi at afprøve de teoretiske fordomme, vi har opstillet i vores case Vores By. Det er vores opfattelse, at Carlsbergs intentioner om en bæredygtig bydel ikke kan undgå nogle af de faldgrupper, der er ved sådan et projekt, såsom social polarisering ifølge Swyngedouw. Hele projektet omkring Vores By er et komplekst samspil mellem en række forskellige aktører, og fordelen ved casestudiemetoden er, at vi får mulighed for at lave en kontekstbaseret analyse af disse komplekse sammenhænge mellem disse aktører, deres strategiske handlinger og de forskellige diskurser, der findes omkring byens rum (Sørensen 2005: 180). En kritik, der skal nævnes i forbindelse med casestudiet, er, at det hævdes, at casestudiet ikke er velegnet til teoriudvikling, da den ikke rummer mulighed for en generalisering af forskningsresultaterne, da resultaterne er så kontekst afhængige. Vi forsøger heller ikke i vores opgave at udvikle en ny teori, men vi mener, at et casestudie kan fortælle os noget om verden og dens kompleksitet, som netop kan indfanges ved hjælp af et casestudie Valg at teori Vi har to forskellige måder, vi anvender vores teori på i projektet. Dels anvender vi nogle teorier til at skabe en kaulistisk forståelse af de begivenheder, der ligger til grund for, at Vores By bliver planlagt som den gør, og dernæst anvender vi nogle teorier til at forklare, hvordan det bliver planlagt. Derfor er der forskel på den vigtighed og funktion, som de forskellige teorier skal tillægges i projektet. Vi anvender Giddens til at give en beskrivelse af hvilke begivenheder, der kan forklare de bypolitiske tendenser i dag. De bypolitiske tendenser vil så blive forklaret ud fra Margit Mayer og Erik Swyngedouws teorier. Til sidst vil vi gøre 28

29 disse teorier caserelateret, ved at anvende en artikel af Carina Sehested, der sætter et dansk fokus på bypolitikken i dag. Vi anvender Margit Mayer og Swyngedouw til at beskrive den udvikling, der har været i byplanlægningen det sidste par årtier, hvor der har været et skift fra et lukket governmentstyret helhedsplanlægning til en åben governanceplanlægning, hvor det er store projekter, der skal sikre de optimale økonomiske, sociologiske og politologiske fordele for byen i sin helhed. Giddens, Margit Mayer og Swyngedouw skal opfattes som en et lukket system, som vi har skabt, hvori vores genstandsfelt kan anskues teoretisk, og som er i den optik, vi bruger, når vi skal analysere på vores genstandsfelt. Genstandsfeltet er ud fra et kritisk realistisk perspektiv kasuistisk opbygget, og derfor er vi også nødt til at give en kausal forklaring på den virkelighed, vi ser genstandsfeltet i. Vi vil betegne de ovenstående teoretikere som sekundære teoretikere, men de er stadig utrolig vigtige for vores endelige opgave. Vores primære teoretikere er også Swyngedouw, så hans funktion i opgaven er dobbelt. Først er han med til at skabe rammeforståelsen, og dernæst bruger vi hans UDP-begreb til at give en teoretisk forståelse af vores genstandsfelt. Grunden til, at vi har valgt UDP som det teoretiske begreb, vi udfylder genstandsfeltets rumlighed med, skyldes at Swyngedouw med sit UDP-begreb opstiller nogle kritikpunkter af denne form for planlægning, hvorved vi kan gå ind og problematisere den planlægningsmetode. Derudover giver Swyngedouw et forslag til, hvordan aktøropbygningen og netværket ser ud. For at understøtte Swyngedouws UDP-begreb har vi medtaget en supplerende teori omkring netværksstyring og social polarisering Valg af empiri Valget af empiri er afhængig af den problemformulering og den case vi har valgt. Langt størstedelen af det materiale, der er blevet produceret, er fra Carlsberg selv. Her kunne det være en faldgruppe at forblinde sig i den åbenhed, vi indtil videre har rost Carlsberg for. Man kan også vælge at anskue Carlsbergs åbenhed som et bevidst valg i forhold til Carlsbergs evne til at styre de informationer, som 29

30 kommer i offentlighedens søgelys. Derfor skal vi være varsomme med, hvilken empiri vi tager for gode varer. Vi vil primært anvende kvalitative interviews, hvor vi har haft mulighed for at interviewe Jakob M. Andersen, der er uddannet byplanlægger og projektchef hos Carlsberg og Bertha Lysgaard, som er teamchef for byplan syd og projektansvarlig for Københavns Kommune. Derudover har der været adskillige åbenthus arrangementer og nogle borgermøder, hvor interesserede, både lokalbefolkningen og os som studerende, har haft mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Vi har selv deltaget i to af disse borgermøder, og vi har udskrifter af de resterende borgermøder. Vores valg af empiri, som vi vælger at gøre brug af i projektet, er faldet på interview, dialogmøder og Carlsbergs hjemmeside. Grunden, til at vi har denne form for empiri, skal ses i forhold til vores kommende analyse, hvor vi først vil afprøve vores teoretiske fordomme i et lukket eksperiment, hvorefter vi forsøger at åbne eksperimentet op ved brug af kritisk realisme. Fælles for disse er, at det er vigtigt for os, at vi har en fyldestgørende baggrundsviden omkring Carlsberg. Det er vigtigt, for at vi kan give et så sandt billede af virkeligheden som muligt og for at kunne retfærdiggøre de slutninger, vi laver i analysen. Derfor skal empirien give svar på spørgsmål som; Hvad er Carlsbergs historie? Hvad er deres visioner for Carlsberggrunden i fremtiden? Hvad er Carlsbergs intentioner med dette byggeprojekt? Og hvilke rationaler ligger der bag de beslutninger, der er vedtaget i forhold til Carlsbergs historie, der har rødder helt tilbage til J. C. Jacobsens tid? Dataindsamling Når vi benytter casestudie er der en langt række forskellige dataindsamlingsmetoder, vi kan benyttes os af - både kvalitativ og kvantitativmetode. For at øge vores validitet og analyseresultater har vi valgt at blande to forskellige forskningsmetoder inden for den kvalitative metode, dokumentstudier og kvalitative interview. Ved dokumentstudier vil det omfatte, officielle dokumenter fra Carlsberg der beskriver overvejelser omkring Vores By, og endelige dokumenter til udformningen af Vores By. Som nævnt i vores afsnit om videnskabsteori vil vi 30

31 benytte en hermeneutisk tilgang, hvor vi også forsøger at bringe vores forståelseshorisont i spil. Vi vil også gennem dokumentstudierne forsøge at belyse forskellige forestillinger om byen. Når vi benytter os af offentlige dokumenter fra Carlsberg, skal vi også være opmærksomme på, at dette kan have en censurerende effekt. Men det er også det, vores analyse kommer til at omhandle, hvilke magtkampe, kompromisser og eksklusioner, der ligger bag. For at belyse dette vil vi benytte os af interview (Sørensen 2005: 184) Interview Vi har valgt at bruge interviews som en af metoderne for indsamlingen af empiri, hvilket medfører en række overvejelser, vi må fortage os. Vi har foretaget to interviews, et med Bertha Lysgaard, projektchef for lokalplan syd fra Københavns Kommune, og et med Jacob M. Andersen, projektchef for Vores By fra Carlsberg og uddannet byplanlægger. Når man interviewer enkeltpersoner, skal der skelnes mellem to typer forskningsinterview: det sonderende interview og et dybdegående interview. Fælles for begge typer interviews er, at de begge er relevante i forhold til interviews med professionelle. Men hvor det sonderende har til formål at indsamle empiri til emner, hvor der kun findes sparsom viden, har det dybdegående interview til formål at få en detaljeret viden om et bestemt emne. (Juul Kristensen 2007: 282). I vores interviews med Bertha Lysgaard og Jacob M. Andersen benytter vi os af begge typer, da vi har baseret vores interviews på at være semi-strukturerede. Ved brugen af semi-strukturerede interviews får vi mulighed for at få belyst de temaer, som vi finder relevante. Ydermere er det semi-strukturerede interview mere fleksibelt, og det har en mindre fast struktur, der giver mulighed for at inddrage nye temaer. Vi ser vores personer som to centrale personer inden for vores genstandsfelt og som de mest egnede til at kunne udtale sig på vegne af henholdsvis Carlsbergs og kommunen. Det, vi skal være opmærksomme på i vores interviews, er, at vores 31

32 personer er professionelle og vil derfor være mere vidende, og da vi har til ansvar at være den styrende i interviewene er det derfor vigtigt, vi er opmærksomme på den udfordring, det vil blive, at vores rolle bliver udfordret i kraft af deres position (Højberg 2005; 344). En anden ting, vi skal være opmærksomme i vores interview, er vores forståelse for personens verden og situation. Dette sker gennem empati, som den metodiske fænomenologi kræver, hvor vi som interviewer skal forsøge at leve os ind i den interviewedes verden (Juul Kristensen 2007.; 288). De former for kvalitative interviews, som vi har i fokus, er inspireret af den filosofiske hermeneutik. Det er hermeneutikkens formål at gå ind og fortolke sig frem til en forståelse. Hvor hermeneutikken tidligere var en anvendt fortolkningsmetode inden for teologi, jura og litteratur med henblik på at afdække teksternes sande betydning, er genstandsfeltet nu langt bredere, og fokus delvist ændret. (ibid.: 279) Derudover findes der også den filosofiske hermeneutik, der indeholder en række principper, som kan bruges til brug af kvalitative interviews. Disse to hermeneutiske retninger har denne særlige relevans til forskningsinterview, nemlig de dialektiske forhold mellem forforståelse og forståelse og mellem del og helhed (ibid. s. 280) Vi har ved hjælp af den viden, vi har indsamlet før interviewene fået anskaffet os en vis viden til at kunne finde ud af, hvilke temaer der er vigtige for vores interview. Den har vi anskaffet os gennem forskellige rapporter og fra borgermøder på Carlsberg. Det er vigtigt, at man tilegner sig en hvis portion viden, inden man laver sine interview for at kunne få de bedste uddybelser på ens temaer ud af personen, man interviewer. Vores tilgang til vores interviewguide 2, dvs. hvilke emner vi vil komme ind på og have svar på, blev lavet ud fra vores opfattelse af, at Vores By var et OPPsamarbejde (Offentligt Privat Partnerskab). Vi fandt senere ud af gennem vores to 2 Se bilag 1, for interviewguide 32

33 interview, at Vores By er Carlsbergs eget byggeprojekt, og at Københavns Kommune indtager en klassisk myndighedsrolle, hvilket ændrer præmissen for vores interviews. Men vi mener stadig, at interviewene har sin gyldighed, pga. det semistrukturede interview stadig var i stand til at fokusere på emner som planlægningen, netværket, fremtiden for Carlsberg mm.. Vores genstandsfelt har været udgangspunkt til emnerne i interviewguiden, men efter de to interviews var vi nødsaget til at ændre på vores genstandsfelt, da vi, som nævnt tidligere, fandt frem til, at Vores By udelukkende er Carlsbergs eget byggeprojekt Behandling af empiri Vi anvender i vores projekt tre forskellige typer af empiri. Det er interviews, dialogmøder og dokumenter. De dokumenter, som vi bruger i projektet, er hjemmesider og materiale fra Carlsberg som invitation til idekonkurrencen, lokalplansforslaget og Entasis s vinderforslag. De valgte empirityper vil alle være gennemgående for projektet og vil blive behandlet i analysen. Vores interviews har ikke fået den dominerende rolle, som vi regnede med, at de ville få. Det skyldes, at vi var af den opfattelse, at Vores By var et OPP samarbejde (Offentligt Privat Partnerskab) mellem Københavns Kommune og Carlsberg og derfor var vores fokus i den retning. Da det viste sig at det ikke var et OPP, var vi nødsaget til at nedjustere interviewenes værdi for projektet og forsøge at få det optimale ud af dem under de forudsætninger, vi havde givet os selv. Det har vi forsøgt at gøre ved at opstille fire temaer, som vi mener, er de bærende elementer i Vores By projektet. De fire temaer er; 1. Byens rum 2. Carlsbergs kulturarv 3. Bæredygtighed 4. Planlægning. Vi har i behandlingen af empiri også ladet os inspirere af hermeneutikken. Det er igennem vores forforståelse og ved gennemgang af vores empiri, at vi har været i stand til at finde frem til de fire temaer, som vi finder relevante for vores projekt. Her er vores rolle som forsker ekspliceret ved, at det er os, der ud fra 33

34 genstandsfeltet, har opridset rammerne, hvori vores analyse skal foregå. Det gør, at vi er en del af den hermeneutiske cirkel og den sociale meningstillæggelse skabes i samspil mellem os som forskere og det empiri, vi har indsamlet om genstandsfeltet. Årsagen til, at det lige præcis er de fire temaer, vi har fundet, skyldes, at det var de faktorer, vi fandt vægtige fra Carlsbergs oprindelige vision, samtidig med at flere af temaerne har rødder i vores motivation for at skrive projektet. Byens rum er vores genstandsfelt, så derfor er det kun naturligt at se på, hvilke visioner Carlsberg har for byens rum, både i form af, hvordan den fysisk skal se ud, og hvordan den socialt skal sammensættes. For at forstå det byrum, som Carlsberg ønsker at skabe, fandt vi hurtigt ud af, at vi var nødsaget til at inddrage Carlsbergs kulturarv, da den vil blive en hjørnesten i den kommende bydel. Planlægningstemaet er vigtigt, da det er her vi har mulighed for at finde de magtstrukturer, der i sidste ende vil bestemme, hvordan Vores By vil komme til at se ud. Udover magtstrukturer i netværket er selve den metode, som Carlsberg har valgt som planlægningsmodel, et emne, vi vil behandle igennem opgaven. Endelig er bæredygtighed et tema, vi vil diskutere. Bæredygtighed er på sin vis beslægtet med planlægning i denne her sammenhæng, da Carlsberg ønsker at planlægge sig frem til bæredygtighed. Derudover er bæredygtighed interessant for os, da Carlsberg har udtalt, at de ønsker at sætte nye standarder for miljørigtigt byggeri og social bæredygtighed i byens rum. Vi har valgt ikke at transskribere interviewene, da det ikke er informanternes italesættelser af de fire temaer, vi er interesserede i, men derimod deres oplevelse og erfaring af projektet inden for de fire temaer. I stedet for at transskribere har vi udvalgt de vigtigste synspunkter og citere dem i projektet. Interviewene i deres fulde længde vil dog blive vedlagt som lydfil. Det er den samme metode, vi har anvendt i vores behandling af de dokumenter, vi har valgt at benytte empirisk. Men som en konsekvens af vores fejltagelse i forberedelsen til de to fortagende interviews, har dokumenterne indtaget en mere fremtræden rolle i projektet, end det var planlagt. Det er stadig ud fra en hermeneutisk tilgang, at vi igen kategoriserer ud fra de fire temaer. Dialogmøderne er blevet behandlet som et dokument, da vi ikke har været til 34

35 stede ved alle dialogmøderne. Vi har mulighed for at behandle dialogmøderne på denne måde, da Carlsberg har lagt referater op af dialogmøderne på deres hjemmeside. Vi mener at et referat er fyldestgørende til at indfange pointerne af de tematiseringer, vi foretager. Men dialogmøderne kræver alligevel at blive nævnt som en gruppe for sig selv, da vi har været til stede ved to af dialogmøderne og på den måde har været i stand til at observere og på egen hånd erfare, hvordan dialogmøderne er forgået Gyldighed Vi mener at der gennemgående er god logik i forhold til de teoretikere og det empiriske materiale, vi anvender og den måde, hvorpå vi sammensætter det. Hvis vi går kronologisk til værks, så er Giddens den første teoretiker, vi anvender. Hans arbejde er internationalt anerkendt, og selvom hans arbejde ikke er tiltænkt at blive anvendt til det formål, vi bruger det til, mener vi, at vi godt kan anvende hans observationer til at beskrive den samfundsudvikling, der har fundet sted. Det giver derfor også god mening at anvende Margit Mayer og Erik Swyngedouw, da deres arbejde er funderet i de samme begivenheder, som Giddens beskriver. Mayer og Swyngedouw nyder ikke den samme internationale anerkendelse som Giddens gør, men det betyder ikke, at deres teorier ikke har niveau til at retfærdiggøre, at vi anvender det i projektet. Swyngedouw har udviklet UDPbegrebet, ved at lave casestudier af seksten byggeprojekter i Europa og USA, hvormed hans empiriske bevæggrunde er i orden. Med det argument mener vi også, at gyldigheden ved at anvende ham til at beskrive byens rum med UDPbegrebet er tilstrækkeligt. Gyldigheden bliver yderligere styrket, når vi drager paralleller mellem UDP og Vores By, senere i projektet. Vi lever også op til den standard, der er sat til os gennem studievejledningen. Vi er tværfaglige idet vi anvender teori fra PRR (Planlægning, Rum og Ressourcer) politologi og i et begrænset omfang sociologi. Desuden har vi også levet op til kravet om selvstændig behandling af empirien. Hvilket vi validerer med afsnittet, der hedder behandling af empiri og samtidig er Vores By-projekt så nyt, at der ikke har været andre der har behandlet empirien på den måde, vi gør, hvilket i sig selv gør vores projekt til selvstændigt. 35

36 4. Teori Vi vil i det følgende afsnit redegøre for nogle af de begivenheder, der ligger forud og til grund for den måde man bedriver bypolitik i dag. Vi starter med at beskrive en bred samfundsudvikling ved hjælp af Giddens observationer i hans bog den tredje vej, for derefter at snævre det ned til, hvordan de forhold har påvirket planlægningen af byen ud fra teori udviklet af Margit Mayer og Erik Swyngedouw. Vi er klar over, at vi til tider i dette afsnit vil drage nogle forhastede konklusioner og undlade nogle faktorer, der også er relevante i forståelsen af helheden. Det skyldes, at vi forsøger at redegøre for noget meget komplekst på ganske få sider. Men vi mener stadig, at afsnittet er tilstrækkeligt til at indfange de centrale begivenheder og forklare, hvordan de har påvirket udviklingen inden for bypolitik Giddens Giddens bog, Den tredje vej (1998), er en del af den socialdemokratiske litteratur og omhandler det, som Giddens kalder socialdemokratismens død, og hvor han forsøger at nytænke den socialdemokratiske ideologi. Den socialdemokratiske død kan umiddelbart lyde irrelevant i en opgave, der koncentrerer sig om UDP, men vi anvender Giddens til at beskrive de bagvedliggende begivenheder, der kan forklare udviklingen i bypolitik, ud fra en kaulistisk forståelse, som kritisk realisme fordrer. Dermed mener vi også, at der er en socialdemokratisk velfærdsstat i Danmark. Det er kendetegnet ved en stor stat og et udvidet socialt sikkerhedsnet, der beskytter borgeren fra vugge til grav, bl.a. ved at tilbyde en række offentlige ydelser, f.eks. inden for uddannelse og sundhedsvæsen. En anden overvejelse, vi har haft, inden vi valgte at anvende Giddens i vores projekt, var, at hans teori er baseret på empiri fra Storbritannien, og vi har overvejet i hvor høj grad, vi uden videre kan overføre det til en dansk kontekst. Giddens nævner selv, at diskussionen om socialdemokratismens levevilkår er kendetegnende for alle socialdemokratiske partier i Europa. Vi mener, at det er forsvarligt at drage paralleller mellem det danske og britiske samfund, når det drejer som den forandring, der er sket med begreberne lighed, fællesskab og individualisering. Der, hvor den danske og britiske socialdemokratisme adskiller 36

37 sig, er i deres brug af socialistiske økonomiske model, som socialdemokraterne i Danmark ikke har været tilhængere af i mange år. Vi har alligevel valgt at beskrive det skift, der har været i den økonomiske teori, da det er et af de fænomener, som Margit Mayer bruger som årsagsforklaring til den ændring, der har været i den bypolitiske teori Baggrund Den store fortælling i Giddens bog er socialdemokratismens død, og hvordan det påvirker det samfund, vi har i dag. Giddens mener, at mange af de socialdemokratiske idealer, som vores samfund er bygget op omkring, er forældede, og at vi ikke tillægger dem den samme værdi nu, som vi gjorde det engang. Indtil videre har vi skrevet, at socialdemokratismen er død. Det er den selvfølgelig ikke, men den er ved at reformere sig selv og udvikle sig på ny, så den ligger afstand til nogle af de klassiske værdigrundlag, der ikke er tidssvarende, men samtidig kan den rumme nye problemstillinger nu, som ikke ville kunne indgå i det gamle ideologiske værdisæt. Et eksempel herpå kunne være en ansvarlig økologisk politik. Ifølge Giddens startede dette opbrud mellem den klassiske og nye socialdemokratiske ideologi tilbage i starten af 1970 erne, da den keyanske tankegang blev udfordret af neolibearale tankegange som liberaliseringen af markederne og de frie markedskræfter. (Giddens 1998; 14). Inden den tid var planøkonomien en anerkendt økonomisk styrerform, og eksperter troede på, at Sovjetunionen kunne overhale USA som verdens stærkeste økonomi. Og som den økonomiske kommentator E.F.M. Durpin skrev: Vi er alle planøkonomer nu om stunder. (Ibid.; 13) Sådan gik det dog ikke, og Sovjetunionens opløsning var en kraftig understregning af den socialistiske økonomiske utilstrækkelighed. Giddens peger på, at fortalere for socialistisk økonomisk styring undervurderede det kapitalistiske markeds evne til at forny sig, tilpasse sig og skabe større vækst. De forstod heller ikke markedets evne til at formidle oplysninger om køberen til sælgeren og omvendt. (Ibid.; 14). Dette gjorde i sidste ende, at socialismen tabte i det økonomiske kapløb til de frie markedskræfter. 37

38 Udover at socialdemokratismen står uden en økonomisk styringsmodel, er de værdier, som ideologien er baseret på, også forældet. Udviklingen af det socialdemokratiske program skete i et klasseopdelt samfund, hvor arbejderne var stærkt tilknyttet til de socialdemokratiske partier, og hvor værdier som lighed og fællesskab var dominerende. Ligheden er stadig en værdi, som socialdemokratismen værner om, men den er ikke så central, som den har været og er nærmere en social ansvarsbevidsthed. Fællesskabet er også blevet udfordret af neoliberalimens større fokus på individet. Samtidig er fællesskabet også blevet påvirket af gloabaliseringsprocessen, der har medført en spredning af livsstil og dermed igen været med til at svække fællesskabsforståelsen.(ibid.; 42). Hvor man tidligere var knyttet til sit parti og sin klasse og var loyale over for disse, er man i dag stærkere knyttet til grupper ud fra interesse, end man er tilknyttet grupper ud fra politisk overbevisning. Dermed være ikke sagt, at der ikke findes politiske grupperinger og tilknytninger, de er bare ikke så dominerende som tidligere. Den politiske loyalitet er heller ikke vedvarende, men kan skifte fra den ene enkeltsag til den anden. Det betyder at socialdemokratismen er et ideologisk kaos, hvor de gamle mærkesager ikke længere er tidssvarende, og hvor den nye socialdemokratisme har svært ved at finde sit ideologiske ståsted og mærkesager svarende til samfundet i det nye årtusinde. Derudover har nyliberalistiske tankegange vundet frem, primært på grund af kapitalismens sejr over den socialistiske økonomiske model, men også fordi den stigende individualisering i samfundet helliger diskurser som personlig frihed og valgmuligheder for den enkelte, hvor staten ikke skal kunne intervere og begrænse det enkelte individ Den tredje vej Men hvilken relevans har socialdemokratismen i dag, hvis den er så rodløs og amputeret, og hvor nyliberalismen tilsyneladende har vundet på alle fronter. Den har stor relevans, da den nyliberalistiske ideologi heller ikke til fulde formår at skabe overensstemmelse mellem velfærdstaten og det, vi forstår som det gode liv. Giddens forsøger derfor at give sit bud på hvordan fremtidens socialdemokratiske velfærdstat kunne se ud. Den tredje vej, som han kalder programmet, indkapsler 38

39 en masse af de tendenser, som vi har beskrevet ovenover og som vi forholder os til løbende i projektet. Det er begreber som globalisering og netværksstyring. Vi er i denne sammenhæng ikke interesserede i Giddens bud på fremtidens socialdemokratiske velfærdstat, men de tendenser, som han beskriver og bygger sin teori på. Det primære, som vi ønsker at få ud er Giddens tekst er en forklaring på det økonomisk skift, der har åbnet op for en offentlig-privat interaktion, og derfor er flere af velfærdsstatens opgaver blevet liberaliseret og skal nu konkurrere på markedsvilkår. Den neoliberalistiske tankegang fordrer, at staten effektiviserer og liberaliserer offentlige opgaver for at skabe størst mulig økonomisk vækst. Derved bliver private aktører en del af det netværk, der opstår når flere aktører arbejder sammen for at løse en given opgave. Når det offentlige og det private arbejder sammen på den måde, hvor de begge kan trække på ressourcer fra den anden part, opnår det offentlige, at deres opgave bliver løst til den mest fordelagtige pris, da markedskræfterne vil holde prisen nede, fordi private aktører vil konkurrere om at få del i profitable opgaver. De private aktører bliver derimod belønnet med overskuddet fra den opgave, som de har løst. Globaliseringen påvirker også staten, da en re-skalering af magten gør, at staten må afgive suverænitet inden for nogle opgaver, både op af og ned af. Det er blevet diskuteret, om nationalstaten i sidst ende vil blive overflødig, men det mener Giddens ikke, da nationalstaten fremover vil få andre opgaver (Ibid; 40). Som en følge af statens vigende magt, og at andre aktører er med til at løse offentlige opgaver, er der sket et skift i styringsformen, der er gået fra government til governance Bypolitik Der er sket mange ændringer i den urbane bypolitik gennem de sidst to årtier, og Margit Mayer (1994) beskriver i sin artikel tre generelle tendenser, der kan spores i bypolitikken. Disse tendenser har haft mulighed for at udvikle sig pga. den samfundsmæssige udvikling, som vi har brugt Giddens til at give et overblik over. Ligesom Giddens fokuserer Mayer på de vesteuropæiske lande, hvor der er opstået et øget fokus på den økonomiske udvikling. Baggrunden for denne øgede fokus ligger i de ændringer, der er sket i den kapitale mobilitet, et skift i den 39

40 teknologiske udvikling og den sociale organisation i produktionen af varer og ydelser. Denne ændring har givet de lokale politikere større muligheder for at organisere udviklingen i byen. hvor det tidligere har været nationalstaterne, der har stået for reguleringen af den økonomiske udvikling, er det nu i høj grad (også) et bypolitisk spørgsmål. Det er nu også blevet vigtigt for de lokale politikeres evner ved forhandlingsbordet med de supernationale aktører og den multinationale økonomi, da det er her skabelsen af byens profil bliver skabt. Dernæst er der sket et skift i bypolitikken fra et socialpolitisk fokus til et større fokus på økonomi- og markedspolitik, der også har skiftet navn fra managerialisme til entrepreneurialisme. Denne fokus på økonomiskvækst går hånd i hånd med omstrukturering af den sociale service til fordel for økonomisk vækst. For at effektivere den økonomiske vækst, er der sket et skred i magtstrukturen mellem det offentlige og det private, hvor det offentlige er begyndt at brug af private aktører til at klare offentlige opgaver. Det påvirker også den måde, hvorpå bypolitik udøves, da private aktører bliver en del af det netværk, hvori der forhandles om det urbane rum. Her kan man se på eksempler fra Ørestaden, Operahuset og Kalvebod Brygge Ifølge Margit Mayer bliver dette nye netværk kaldt for urban government, hvor de private aktører spiller en vigtig rolle i udviklingen af byen. De lokale politikere involverer i høj grad mange forskellige aktører i den politiske proces, ikke kun lokale borgergrupper, men også private og semi-private aktører. I den yderste konsekvens fører urban government til et OPP-samarbejde, der er et formelt samarbejde, hvor det offentlige og private aktører arbejde sammen i et formelt samarbejde, der bygger på gensidig afhængighed, og hvor begge aktører bidrager med forskellige ressourcer og kompetencer, der komplimenterer hinanden for at effektivisere og optimere processen og det endelige resultat. Det er den form for partnerskaber, der i dag påvirker byens udvikling (Post-Fordist City Politics, Margit Mayer 1994) Bypolitik og UDP Dette skift i bypolitikken som Margit Mayer beskriver, har ifølge Erik Swyngedouw (2003) givet mulighed for det fænomen, som han kalder Urban Development Projects (UDP), til at opstå og udvikle sig. UDP er store 40

41 byggeprojekter, som oftest har et flagskibsstatus og har til formål at promovere byen som en international storby. Pointen med UDP er, at der påvirker byens rum i stor skala og ændrer på eksisterende strukturer lokalt, regionalt og til tider nationalt. Her vil synergieffekten af et UDP være et incitament for andre byggeprojekter til at opstå omkring det store byggeprojekt. Swyngedouw mener, at et UDP s primære formål er at generere økonomisk vækst. Da vi går ind og anvender UDP-begrebet aktivt i projektet, vil vi beskrive det skarpere i teoriafsnittet senere. Ligesom Margit Mayer, bunder Swyngedouws teori i det økonomiske skifte, vi beskrev med Giddens. Han bruger betegnelsen New Economic Policy (NEP) for den nye økonomiskplatform, der politisk hviler på konservatisme og liberalisme. Begge ideologier søger at reorganisere staten, så indblandingen i marked bliver mindst mulig. De søger en samfundsstruktur, hvor sociale-, fysiske- og geografiske strukturer støtter op om en finansielstruktur, der tilgodeser økonomisk akkumulering. NEP har medført et mere fleksibelt arbejdsmarked. Der er opstået en international arbejdsdeling. Et af nøgleelementerne i den nye økonomiske model er skiftet i bypolitikken væk fra en fordelings- og velfærdspolitik til en mere markedsorienteret og markedsafhængig politik, hvis mål er at skabe økonomisk vækst og en konkurrencedygtig strukturering. I mange europæiske storbyer sker der også en revitalisering af gamle byområder, og i den proces, sker der oftest også en ændring af områdets funktion til at blive et område, som skal promovere vækst og skabe nye arbejdspladser samt være et område, der tiltrækker den internationale mobile arbejdsstyrke. Den form for ny bypolitik kalder Swyngedouw for New Urban Policy (NUP), og det er i dette samspil mellem NUP og NEP, at Urban Development Projects opstår som et rumligt?? resultat af disse økonomiske og politiske processer Byplanlægning i dansk kontekst Indtil videre har vi i kapitlet beskrevet, hvordan der er sket en forandring i byplanlægningen ved hjælp af Giddens, Mayer og Swyngedouw i en international kontekst. I dette afsnit vil vi kort beskrive, hvordan byplanlægningen har ændret 41

42 sig i en dansk kontekst, samt hvordan den gør sig gældende i København. Det skal være med til vise, hvilken rolle Københavns kommune har i planlægningen af Vores By. Før 1980 erne bar byplanlægningen præg af at have meget fokus på traditionelle velfærdsmæssige opgaver samt en passiv byudviklingsstrategi. København var på lige vilkår med alle andre dansk byer. Men på grund af stigende arbejdsløshed, stagnerende befolkningstilvækst i byerne samt dalende aktivitet i boligbyggeriet, lancerede man en ny plan, som havde fokus på København og dens udvikling. Dette skete op gennem 1980 erne og specielt i 1990 erne (Sehested 2006; 3). Nu skulle det ikke kun handle om langsigtede planer, der skulle sikre socioøkonomisk omfordeling, men i et større fokus på at skabe økonomisk vækst og social udvikling gennem projekt orienterede planlægning. Det var her man gik fra managerialisme til entrepreneurialisme, som Margit Mayer også nævner. Indikatoren for den nye bypolitik kan ses gennem opførelsen af Øresundsbroen, Metroen og Ørestaden, hvor både statslige, kommunale og erhvervslivets aktører var inddraget i processen. Det medførte selvfølgelig også en omstrukturering af opgave- og magtforholdene mellem den offentlige og private sektor, da man besluttede at sælge ud af grundene i Ørestaden for at finansiere dele af metroen. Før i tiden var sådanne infrastrukturelle investeringer kun finansieret af staten. Generelt set i en dansk kontekst ser vi, at byplanlægningen nu udøves på et decentraliseret niveau. Det fremhæver Karina Sehested i sin artikel Urban planners between profession, management and democracy, hvor hun skriver: The urban planners agree that their work has shifted in character. Previously the work consisted of detailed planning regulated by an authoritative centre of politicians and themselves as technical planning experts. The work was particularly directed towards the physical planning of traffic and housing. The planners had great influence in the planning process and the political planners were well known in the municipalities. Today, planning consists of a combination of presenting political objectives and visions and realising concrete projects developed together with many of the city s actors that are part of the various network relations. 42

43 Sehested skriver at der derved opstår nye opgaver for planlæggeren, som kan blive opdelt i tre kategorier: Samarbejde og dialog med mange typer af urbane aktører i nye netværks strukturer Koordination og kommunikation mellem mange projekter og netværker Ledelse og udvikling, f.eks. netværksregulering og sparring omkring politiske mål og visioner Dette gør sig også gældende i Carlsbergs byggeprojekt. For selvom det er Carlsberg, der er bygherre, sker planlægningen i samarbejde med offentlige aktører, da det er Københavns kommune, som skal vedtage Carlsberg og Entasis lokalplansforslag. Et lokalplansforslag, der skulle blive til en lokalplan, og som er en del af en større sammenhæng i København, hvorved at aktørerne i netværket omkring Vores By er nødt til at samarbejde med andre netværker. Lokalplansforslaget er udarbejdet af Carlsberg og Entasis, men i samarbejde med en projektgruppe bestående af repræsentanter fra både kommunen, Carlsberg og Entasis. 5. Casen I det her kapitel vil casen blive præsenteret. Der vil blive fokuseret på Carlsbergs historie, Carlsbergs vision for den nye bydel, og hvordan det er blevet til konkrete mål for Carlsberg. Det har været en proces, der har forløbet henover de sidste år, og resultatet er stadig ikke endeligt, da en lokalplan ikke er vedtaget. Til sidst vil vi beskrive det netværk, der indtil videre har været en del af planlægningen af Vores By. For at kapitlet ikke skal blive for omfattende, vil det være de generelle forhold i casen, der vil blive introduceret. Hvor det er empiri, der skal understøtte en specifik problemstilling, vil det blive præsenteret i analyse kapitlet. Dermed være ikke sagt, at vi vil bringe emner på spil i analysen, som ikke bliver introduceret i det her kapitel. Opbygningen af kapitlet afspejler de fire temaer, som vi tidligere har opstillet. Den første del omhandler Carlsbergs kulturarv, hvorefter at den næste del, som vi kalder visionen, beskriver både Carlsbergs 43

44 vision for byens rum og Carlsbergs vision for realiseringen af projektet. Bæredygtighedstemaet vil blive beskrevet efterfølgende, hvor vi eksplicit skriver, hvad Carlsberg forstår ved bæredygtighed, og hvordan de ønsker at skabe et bæredygtigt projekt, både hvad angår bæredygtighed af social og miljømæssig karakter. Sluttelig vil vi præsentere de aktører, der har været med i samarbejdet omkring Vores By, der ligesom realiseringen af projektet falder ind under planlægningstemaet Carlsbergs historie og industrielle kulturarv Carlsberg blev med kongens tilladelse grundlagt i Valby i 1847 (voresby.com; #5.1) Bryggeriet er opkaldt efter J.C. Jacobsens søn Carl og lokaliteten, da Carlsberg ligger på en bakke. Grunden til, at J.C. Jacobsen ønskede at flytte produktionen uden for bymurene, var, at pladsen indenfor var blevet både for trang og forurenet, og samtidig kunne man drage fordel af den nye jernbane mellem København og Roskilde (wikipedia.org; #5.2) J.C. Jacobsen ønskede at brygge øl af den bedste kvalitet og var meget interesseret i øllets kemi, og hvordan man løbende kunne forbedre kvaliteten af øl. Derfor indviede han i 1875 Carlsberg Laboratorium, der skulle forske i øl. Der lykkedes det forskerne at rendyrke den ølgær, man bruger i brygningsprocessen. Ølgæren blev kaldt Saccharomyces Carlsbergensis, og det er stadig den, der bliver brugt til pilsnerbrygning verden over (wikipedia.org; #5.3). Året efter J.C. Jacobsen indviede Carlsberg Laboratorium, oprettede han Carlsbergfondet. Carlsbergfondet var i sin begyndelse ansvarlig for ledelsen af Carlsberg Laboratorium og Frederiksborg Slot. I 1882 blev selve Carlsberg til et aktiv under Carlsbergfondet, hvor Carlsberg til en hver tid skal eje 51 % af aktierne i Carlsberg, det, der i dag er Carlsberg A/S. I dag er det Carlsbergfondets opgave at stille midler til rådighed og lede Carlsbergs Laboratorium. Derudover har de også til opgave at fremme dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. At vedligeholde Det Nationalhistoriske Museum samt Ny Carlsberg Glyptoteket og endeligt at yde tilskud til samfundsgavnlige formål gennem Tuborgfonden (wikipedia.org; #5.4), som Carlsberg overtog ved fusionen i 1970 (voresby.com; #5.5) 44

45 Carlsberg er i dag en verdensomspændende virksomhed med bryggerier i 50 lande, og de leverer øl til 150 markeder. Det svarer til en ølproduktion på 82 mio. hl. pro rate (ift. ejerandel) og en omsætning på 44, 8 mia. kr. i 2007 (wikipedia.org; #5.6) Denne udvikling har været støt stigende, siden Carlsberg solgte sin første tønde øl til udlandet i 1868 og ind til i dag, hvor Carlsberg senest har opkøbt Newcastle & Scottish sammen med Heineken. Denne ekspansion har betydet, at Carlsberg gennem tiderne jævnligt har udbygget med nye produktionsbygninger på Carlsberggrunden. De fleste bygninger stammer fra tiden mellem 1880 og 1905, hvor det især var sønnen Carl Jacobsen, som ønskede at vise, at produktionsbygninger kunne være arkitektoniske flotte, og det var datidens store bygherrer, der stod for at bygge disse bygninger. Derfor er fem af bygningerne på Carlsberg i dag fredet (Københavns Kommune 2008; 16). Samtidig er Carlsberg en kulturinstitution i Danmark i den forstand, at Carlsberg har været med til at præge bybilledet i et større omfang end de arbejdspladser, den har sikret lokalområdet. Her tænker vi ikke kun på den fysikalitet, som Carlsberg udgør, men også de midler, de har stillet til rådighed for samfundet i form af støtte, tilskud og sponsorater. Derudover er Carlsberg forpligtet i forhold til et gammelt dokument fra J.C. Jacobsens tid, at Carls have til en hver tid skal være ejet af Carlsbergfondet. Carlsberg er bevidste om denne historie, og det er deres mål at føre denne kulturarv over i Vores By. Det kan blandt andet ses i, at det er Carlsbergs hensigt at bevare hovedsædet, Carlsberg Laboratorium og andre funktioner i området. Der er også meningen, at flere bygninger end de fem fredede bygninger skal blive stående i den nye by, men selvfølgelig vil de blive ændret, så de vil passe til den nye funktion de evt. vil få (Ibid; 14) Visionen Men selv om Carlsberg er opmærksomme på deres kulturarv, er det ikke ensbetydende med, at den bliver dominerende i Vores By. Den er fremtrædende, men drømmen er, at den skal komme til udtryk i samspil med Carlsbergs ønsker om en levende, menneskelig og pulserende bydel med byliv døgnet rundt 45

46 (Carlsberg 2006; 8). Det er derfor vigtigt at bemærke, at Carlsberg ikke har udskrevet en arkitektkonkurrence, men en idekonkurrence. Carlsberg ønsker ikke en detaljeret færdigløsning, men i langt højere grad forslag til, hvordan man kan ændre et område fra et lukket produktionsareal til en åben bydel. Carlsberg havde fem elementer som de ønskede, at deltagerne i idekonkurrencen skulle bygge deres svar op omkring om. De fem elementer var; identitet, byliv, struktur, bæredygtighed og realisering. Derudover ønskede Carlsberg en så åben opgaveformulering med så få konkrete bindinger som mulig og dermed lade det være op til deltagerne at give det mest overbevisende bud på deres vision for Vores By (Ibid; 2). I idekonkurrencen lagde Carlsberg op til, at identiteten skulle skabes i samspil mellem byliv og struktur og samtidig tage højde for Carlsbergområdets historie. Med byliv mente Carlsberg muligheden for at skabe et spændende byliv, hvor der var aktiviteter både for beboeren og brugeren af Carlsberg døgnet rundt og året rundt. Bylivet skal opnås med et varieret aktivitetsudbud i de forskellige byrum både i form af detailhandel og kulturelle og sportslige aktivitetsudbud (Ibid; 5). Strukturen er den fysiske udformning af byrummene, og hvordan man forbinder de åbne byrum med hinanden. Her er de trafikale udfordringer, byggeformen og brugen af de grønne arealer inkluderet. De to sidste elementer er i højere grad orienteret mod planlægningen af projektet frem for planlægningen af byen. I forhold til bæredygtigheden ønsker Carlsberg, at deltageren udvikler forslag til at imødegå ønsket om en social -, miljømæssig - og økonomisk bæredygtighed. Carlsberg opfordrede i den forbindelse konkurrencedeltagerne til at danne tværfaglige arbejdsgrupper bestående af arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, sociologer, antropologer mm., så ideen var så gennemtænkt som muligt (ibid; 2). Der var også inkluderet demografisk information for nabokvarterene i idekonkurrencen, så der var mulighed for at gennemtænke det sociale aspekt ind i planlægningen (Ibid; 9ff). Realiseringen er den udfordring, hvor der bliver planlagt et projektforløb på år og samtidig giver plads til, at kunstnere, arkitekter, ingeniører og iscenesættere er med til at udforme byens rum (Ibid; 5). Disse to sidste elementer skulle tjene til eksempel for god planlægning i et internationalt perspektiv. 46

47 For at opnå en konkurrence med stor professionalisme, stor bredde og international bevågenhed, inviterede Carlsberg fem internationalt, anerkendte urbandesignere til at deltage i konkurrencen, der derudover var åben for alle. De fem indbudte firmaer var Bauman Lyons Architects fra Leeds, Behnisch Architekten fra Stuttgart, Enric Miralles Benedetta Tagliabue fra Barcelona, Hotson Bakker Boniface Haden Architects and Urbanists fra Vancouver og WEST 8 Urban Design and Landscape Architecture fra Rotterdam (ibid; 2). På trods af det internationale opbud var det dét danske arkitektfirma Entasis, der imponerede panelet, som bestod af direktøren for Carlsberg Ejendomme, Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam fra Københavns Borgerrepræsentation samt internationale og danske eksperter indenfor byplanlægning og arkitektur. Derudover var der adskillige rådgivet tilknyttet dommerpanelet, både Carlsbergs egne folk of folk fra Københavns Kommune (Carlsberg 2007; 10) Panelet mente, det var det forslag, der i største omfang rummede Carlsberg visioner for Vores By. Forud for idekonkurrencen var gået en offentlig idefase 3, hvor interesserede kunne komme med deres forslag til, hvad Carlsberggrunden for fremtiden kunne anvendes til. Det var dog i sidst ende Carlsberg, der afgjorde i hvilken retning, man skulle bevæge sig. Da det viste sig, at det var en ny bydel, som var fremtiden for Carlsberggrunden, gik Carlsberg i gang med at undersøge, om det var teknisk og økonomisk muligt at skabe en ny bydel på grunden. Det var også her i processen at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for alvor blev inviteret med til at deltage i projektet (Lysgaard 2008; 8.40 min) Processen Den 22. maj 2007 blev vinderen af idekonkurrencen offentliggjort. Det var som sagt Entasis, der vandt hovedpræmien i konkurrencen, men udover Entasis blev adskillige andre forslag belønnet (voresby.com; #5.7). For det første blev der fortaget fem indkøb, der var spændende løsningsforslag til enkelte af Carlsbergs problemstillinger. Derudover blev vinderen af prisopgaven fundet. Prisopgaven var en konkurrence, der fandt sted sideløbende med den internationale 3 Se bilag 2 for at se en oversigt over Carlsbergs tidsplan 47

48 idekonkurrence, men den var udelukkende for danskere og henvendt til ikkeprofessionelle deltagere. Endvidere blev der uddelt 2. præmier, til fem forslag, der alle kom med gode forslag til, hvordan Vores By ville kunne se ud, og som Carlsberg i den videre proces vil lade sig inspirere af. Efter at vinderen af idekonkurrencen blev fundet, har man nu brugt omkring et år på at finde ud af, hvordan man praktisk kan udfylde den rumlighed, som en vision indeholder. Her har 2. præmierne aktivt kunne gå ind og supplere Entasis s forslag, der hvor Entasis s forslag var mangelfuldt, eller hvor der var andre forslag, der var bedre (Ibid). Carlsberg har forsøgt at holde denne proces åben for lokalbefolkningen og andre interesserede, så menigmand under hele forløbet har haft mulighed for at følge med i udviklingen på Vores By projektet. Det er sket gennem hjemmesiden, hvor Carlsberg løbende har oploadet, hvad de fandt som relevante information for andre. Derudover har der været mulighed for at deltage i åbenthus arrangementer, som Carlsberg har afholdt hver torsdag, hvor man har kunnet se planer og modeller over Carlsbergområdet og den mulige udformning, den vil få i fremtiden. Der har også været mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra Carlsberg, der på en eller anden måde er involveret i Vores By. Ydermere er der blevet afholdt fem dialogmøder, der har funktion som offentlige høringsmøder, men da de er blevet afholdt, inden at lokalplanen er blevet sendt i offentlig høring, er den betegnelse ikke helt korrekt, og Carlsberg har valgt at kalde det dialogmøder. Der har i snit været personer til dialogmøderne, hvor Carlsberg har været ude og invitere flere af disse. Til dialogmøderne har Carlsberg givet en status på, hvor langt man er nået i processen, og ligeledes har de beskrevet de planer, som aktuelt var i spil for den fysiske udformning af Carlsberg. Der har til dialogmøderne også været mulighed for at stille spørgsmål samt udtrykke begejstring, utilfredshed eller bekymring for projektet og dets fysiske udformning. Carlsberg har på den måde haft mulighed for at lytte til lokalbefolkningen og således kunne inddrage disse synspunkter i planlægningen. Slutningen på denne proces, hvor Carlsberg har konkretiseret deres vision, var, da Carlsberg indsendte deres lokalplansforslag til Københavns Kommune, der hen over sommeren vil bearbejde det indsendte materiale og sende forslaget til 48

49 offentlig høring, så der kan blive vedtaget en lokalplan ultimo 2008, for at byggeriet kan begynde primo Det lokalplansforslag der er blevet sendt til Københavns Kommune ligger meget tæt på Entasis s oprindelige ide, og der er ikke blevet ændret meget (Dialogmøde , hentet fra voresby.com). Bylivet skulle skabes gennem et brud med de sidste 100 års fysiske planlægning, hvor man ikke havde bygget så tæt, blandt andet på grund af sanitære forhold i byen (Ibid). Men med den teknologiske udvikling, der har været gennem de sidste 100 år, er det igen muligt at bygge tæt. Den høje byggeprocent, der gennemsnitligt er anslået til at blive på 180 % og i de højtprofilerede områder omkring Enghave St. helt op på 290 %, skal anspore folk til at mødes på byens pladser (Københavns Kommune; 12). Der er planlagt ti åbne pladser, der hver især skal have sin identitet og være centrum for meget af den aktivitet, der skal eksistere i Vores By. Disse byrum er planlagt efter to forskellige behov. Det regionale, der skal henvende sig til en større befolkningsgruppe, og hvor oplevelsesaktiviteter skal kunne eksistere. Det andet byrum, kaldet det lokale byrum, skal være små oaser, der skal henvende sig til beboerne og de arbejdende i Vores By, hvor de kan få en pause eller gå ned på legepladsen (Ibid; 8). Carlsberg planlægger at der skal bygges ni tårnhuse, mens resten af bebyggelsen skal være bygninger mellem tre og seks etager. Der vil i alt blive m2 etageareal, hvoraf de m2 er eksisterende bygninger. De m2 vil blive fordelt på 45 % bolig, 45 % erhverv og butikker, og de resterende 10 % til kultur, sport og institutioner (Pressemeddelelse fra Carlsberg af d. 8/5 2007) Carlsberg vil bygge ud fra den ide, at stueetagen vil blive brugt til detail - og kulturel aktivitet, og at de overliggende etager skal bruges til erhverv og bolig. I alt vil der blive 3000 nye boliger, hvor af at 300 af disse vil blive billigboliger ud fra det koncept, der bruges i Københavns Kommune (Københavns Kommune; 9). De resterende boliger skal variere i størrelse, ejerform og prisniveau for at skabe en mangfoldig befolkningsgruppe (Ibid; 9). For at skåne miljøet mest muligt ønsker Carlsberg at bygge bæredygtigt. Derfor har de udviklet forskellige tiltag til at imødegå dette krav, som de har stillet sig selv. Bilerne skal ved ankomst til Vores By hurtigt køres i store parkeringskældre, 49

50 hvorfra videre færdsel skal ske til fods eller på cykel. De biler, der ikke skal køre i parkeringskældrene, vil kører på såkaldte shared-spaces-veje, der i korte træk går ud på, at det er cyklister og gående, der bestemmer tempoet (dialogmøde ). Husene skal være lavenergiklasse 1, og der skal være mulighed for at opstille solfangere på taget. Målet er, at Vores By skal være CO2-neutralt med hensyn til el- og varmeforbruget til bygningsdrift (Københavns Kommune; 9). Derudover skal der opstilles regnvandsopsamlere, der samler regnvand for at kunne bruge det igen senere blandt andet til den vandkunst, Carlsberg skal udsmykkes med. Den offentlige trafik skal også styrkes, så tilgængeligheden til Vores By bliver nemmere. Her påtænker Carlsberg at flytte og udbygge Enghave Station. Udbyggelsen er nødvendig, da prognoser peger på, at Enghave Station vil blive den femte mest trafikerede station i Danmark, efter at Carlsberg er færdig med at bygge (Ibid; 26). For at sikre økonomisk bæredygtighed, er det Carlsbergs plan, at de løbende vil sælge grundene som så bliver bebygget, og indtil et område bliver udbygget eller en bygning bliver ændret, vil Carlsberg undersøge muligheden for leje lokalliterne ud. F. eks. kan nogle af bygningerne bruges som atelier for kunstnere Netværket Carlsberg er bygherre og den helt centrale aktør i det netværk, som i forbindelse med planlægningen af Vores By. Udover Carlsberg er der ingen private aktører, der er med til at finansiere projektet (Dialogmøde 28/5; 1t30:15) 4. Det er kun Carlsberg og offentlige byggefonde, der er med til at stille økonomisk sikkerhed for projektet. Som følge heraf er det kun Carlsberg, der er beslutningstager og dem, der sidder med ansvaret og magten. Umiddelbart en meget topstyret proces, men Carlsberg har alligevel tilstræbt en proces, der åbner for muligheden af, at projektet fra tid til anden kan blive kritiseret og evalueret fra aktører, der ikke umiddelbart er en del af Carlsbergs netværk. 4 Dialogmødet er vedlagt som lydfil 50

51 Det er dog stadig Carlsberg, der skal udforme et forslag til en lokalplan, hvilket er sket i et netværk, hvor Carlsberg har allieret sig med aktører, der har de rette ressourcer og kompetencer til at indfri de ambitiøse planlægningsmål, som Carlsberg har sat. Her kan de vælge at tage højde for de synsvinkler, der er blevet fremført til blandt andet dialogmøderne. Udover Carlsberg er der to andre vigtige aktører, der indtil videre har været med til planlægningen af Vores By. Det er Entasis og Københavns Kommune. Entasis, der vandt idekonkurrencen, har været med som rådgivende arkitekt for Carlsberg, mens Københavns Kommune har indtaget en klassisk myndighedsrolle i projektet (Lysgaard 2008, min ). Det er en forenkling at betegne Københavns Kommune for én aktør, da det i virkeligheden er flere forskellige instanser fra Københavns Kommune, der har deltaget i det her samarbejde for på bedst mulig måde at udnytte de kompetencer og ressourcer, hver af disse instanser kan tilvejebringe. For eksempel har der været syv forskellige kommunale instanser involveret i arbejdet om at løse de trafikale udfordringer i Vores By. En anden vigtig kommunal aktør har været kulturstyrelsen, der sammen med Carlsberg har fastslået, hvilke bygninger der er bevaringsværdige og som skal genanvendes i den kommende bydel (Dialogmøde ). At Entasis har en vigtigere rolle i netværket end de andre arkitekter og rådgivere, der har bidraget til arbejdet på Vores By projektet skyldes, at det er deres ide, som skal føres ud i livet, og at de har været med til at tegne det overordnede billede fra starten, mens andre arkitekter og rådgivere har været inde og bidrage i enkelte, konkrete problemstillinger. At Entasis vandt idekonkurrencen er ikke ensbetydende med at det er dem, der står for at tegne og udvikle de kommende bygninger på Carlsberggrunden. Indtil videre har Carlsberg engageret Henning Larsens Tegnestue, Tegnestuen Vandkunsten og Årstiderne Arkitekter til at tegne og udforme de bygninger, der efter planen først skal bygges (Dialogmøde ). Men det er inden for de rammer, som bliver opstillet, dels juridiske retningslinjer af Københavns Kommune og dels visionære retningslinjer af Carlsberg. Derudover har Carlsberg brugt eksperter udefra til at lave analyser og prognoser af, hvordan en ny bydel vil påvirke lokalområdet. F.eks. står Rambøll bag 51

52 analysen, der viser at Enghave St. vil blive landets femte største med den trafik, der vil være til og fra Vores By. De er blot to ud af flere eksperter, som Carlsberg har rådført sig hos. Derudover har Carlsberg selv været ude for at forsøge at skabe en dialog med andre aktører, der muligvis kunne have en interesse eller komme med input til udformningen af Vores By. Det er sket ved at Carlsberg har været ude og invitere dem til de afholdte dialogmøder. De aktører som Carlsberg selv har ønsket at inddrage er; Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere Kammasvej 2, Husejerforeningen Humleby, Vejlauget Rahbeks Allé, Den integrerede institution Carlsvognen, Rahbeks Allé menighedsbørnehave, AB Trojborghus, Akademirådet, Bygningskultur Danmark, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Vesterbro Idrætssamvirke, Friluftsrådet, Sankt Annæ Gymnasium, Vesterbro Byfornyelsesrådgivning, Vesterbro Lokalråd, Trafik og byrumsgruppen på Vesterbro, A/B Ny Bakkehus, Foreningen til hovedstadens forskønnelse (Dialogmøde , hentet fra voresby.com). At det er til dialogmøderne, at disse aktører er blevet indbudt, giver mulighed for at skabe et uformelt samarbejde med begrænset indflydelse for de indbudte aktører. Men det vidner alligevel om en velvilje fra Carlsbergs side om at planlægge, så flest mulige kommende brugere af Vores By vil blive tilfredse. Vi har ingen beviser for, om denne kontakt er blevet skabt, eller om Carlsberg har forsøgt at inddrage flere af disse aktører i et formelt samarbejde. 6. Urban Development Projects Vi vil i dette kapitel beskrive byens rum ud fra Erik Swyngedouws Urban Development Project(UDP) begreb. Swyngedouw har forsøgt at beskrive, hvad der sker i byens rum som et led i den økonomiske ændring i samfundet og byerne, som er beskrevet i kapitlet om ændring i bypolitikken. Swyngedouw fokuserer på store udviklingsprojekter i byens rum og hvilke konsekvenser, disse udviklingsprojekter medfører. Vi vil starte med at præsentere Swyngedouws UDP begreb og derefter komme ind på en diskussion om, hvilken påvirkning globalisering har på byens udvikling. Dette vil vi gøre ved hjælp af Swyngedouws 52

53 skalabegreb. Den økonomiske udvikling har også medført en ændring af den måde, hvorpå byens udvikling bliver styret, og Swyngedouws UDP er et eksempel på denne nye styringsform. Dette vil vi præsentere ved hjælp af Karina Sehesteds præsentation af netværksstyring. Til sidst i kapitlet vil vi komme ind på en diskussion om, hvilke konsekvenser disse UDP kan medføre UDP For at forstå udviklingen og konsekvenserne i byudviklingen har Swyngedouw forsøgt at indfange de forskellige processer i begrebet UDP, som er et resultat af den økonomiske udvikling, der er sket i byerne de sidst 20 år. Byens udvikling har bevæget sig til at være mere projektudvikling og en helhedsløsning for et givent område i byen. Det kan være en gammel industrifabrik, havnefronten m.m. Disse projekter har oftest haft det formål at skabe økonomisk vækst i byen, i form af tiltrækning af højt uddannet arbejdskraft(swyngedouw 2002: 548). Swyngedouw har gennem sin forskning fokuseret på UDP s rundt omkring i Europa og derigennem opstillet en række karakteristika for alle UDP s. Der er også en række forskelligheder blandt UDP s, som vi vil komme ind på senere i kapitlet. De valgte projekter havde alle en række globale processer inkorporeret i deres udvikling såsom global investering, afhængig af arbejdskraft ude fra /uden for? landes grænser, transnational informations flow og et supernationalt beslutningsniveau. Projekterne har også haft en stor betydning for lokal området, der har været forsøgt at inkorporerer de globale processer i det lokale. Der er blevet skabt store fysiske ændringer, hvor projekterne er blevet udført, som f.eks. etablering af vejnet, metrostrækninger, højhuse og andre fysiske store bygninger (Swyngedouw 2005:53). I Swyngedouw casestudie har han bl.a. undersøgt Ørestaden i København, Adlershof i Berlin, Den Olympiske by i Athen, The South Bank i London og Abandobibarra i Bilbao, og det er ud fra disse, han konkluderer konsekvenserne af UDP. Han laver ikke en eksakt definition på et UDP, men der er en række ligheder mellem projekterne både i forhold til den fysiske størrelse og til betydningen af projekterne for byen. Projekterne opererer i størrelsesordenen fra 11 ha. til 420 ha.. I Vores By er det 33 ha. Carlsberg har at gøre godt med. Oftest er projekterne af sådan en karakter, der gør, at planlægning 53

54 er kompliceret, og de institutionelle rammer er komplekse. Oftest opstår der en form for partnerskab mellem private og offentlige aktører. De forskellige UDP s er blevet undersøgt i forskellige faser af udførelsen. Nogle af projekterne var kun i planlægningsfasen, andre var i gang med den fysiske udførelse, mens andre næsten var helt udbygget. Den første fase er projektformulering, design og planlægning. Fase to er konstruktion og implementering af projektet og tredje fase er projektudførelse. Skønt der er forskel på UDP er, har alle det fælles, at der bliver skabt social polarisering, at der sker en politisk omstrukturering, og der bliver skabt en socioøkonomisk transformation. Som nævnt i kapitlet om ændring i bypolitikken er der sket et skift væk fra fordelings- politik, den velfærdsorienterede bypolitik til en mere udviklingsorienteret tilgang, som forsøger at ramme en økonomisk udvikling. Når der opstår en revitalisering i byen, er det oftest blevet set som en mulighed for at ændre funktionen af området og en mulighed for at skabe nye jobs, som en styrkelse af byen i den internationale bykonkurrence (ibid:37). Men disse generelle ændringer tager forskellige former efter de forskellige byer. Nogle byer, som København, har en lang tradition for borgerinddragelse i byudviklingen og dette påvirker også den nuværende byudvikling. Swyngedouw kalder det social entrepreneurialisme, som kombinerer den vækstorienterede udvikling, sociale værdier og den velfærdsorienterede politik Globalisering Selvom der stadigvæk ingen enighed er om, hvad globalisering dækker over, og hvordan det skal defineres, er der en udbredt enighed om, at globalisering er med til at forme den verden, vi lever i. Menneskets og kapitalens mobilitet er drevet af nye teknologier og institutioner, og på den ene side kan globaliseringen forstås som en materiel proces, hvor denne nye teknologi medfører en intensiveret mobilitet og cirkulation af ideer, varer, forestillinger, mennesker og kapital. På den anden side kan globaliseringen også forstås som en diskurs, hvor det er en måde at konstruere og producere en bestemt geografisk forestilling om verden på. 54

55 På denne måde bliver globalisering brugt som en magtfuld ide, hvordan den bliver brugt som en retorik, der skal legitimere bestemte politiske strategier, reguleringer og omstruktureringer(kofoed 2007: 149). Det globale perspektiv er også i højere grad end tidligere blevet inddraget i den urbane politik, hvor der er kommet en øget fokus på storbykonkurrence, og hvor det handler om at skaffe højtuddannet arbejdskraft til byerne. Her bliver globaliseringen brugt som hierarkisk magtmodel, hvor den globale skala ligger over de andre skalaer som nationale, regionale og urbane skalaer. På den måde kan politikere og andre beslutningstagere referere til den globale skala i f.eks. spørgsmålet om byudviklingen og på den måde underminere andre befolkningsgrupper, der referer til andre skalaer end den globale(hansen 2007: 212). Denne forståelse af skala er blevet udfordret af en række teoretikere der i blandt Erik Swyngedouw. For at forstå udviklingen i byerne er det vigtigt, at forstå dette samspil mellem det globale og lokale, og hvordan det kommer til udtryk. Swyngedouw forsøger at gøre op med den dikotomiske forståelse af det globale og det lokale i den globale rumlige omstrukturering. I stedet for at fokusere på spørgsmålet om, hvilken skala der er udgangspunkt for globaliseringens forandringsprocesser, bør omdrejningspunktet snarere være at skabe en forståelse af, hvordan de forskellige skalaer ses som resultat og produkt af de socio-rumlige forandringer Skala skal derfor ikke forstås som geografisk afgrænset eller politisk neutralt, og spørgsmålet er ikke, om det er den lokale, globale eller nationale skala, der er det empiriske eller teoretiske udgangspunkt for forståelsen af byens udvikling, men hvordan de forskellige skalaer er resultat og produkt af social-rumlige forandringer. De enkelte skalaer kan ikke ses som ontologisk givne, og det er ikke skalaen i sig selv, der skal være udgangspunktet for en analyse(kofoed 2007; 159). Denne forståelse af skalaer er også en del af vores transitive objekt, hvor produktionen af byens rum er et samspil mellem globale, nationale, regionale, 55

56 lokale og urbane skalaer. Byens rum er derfor ikke en lukket container, der findes ikke et absolut rum, hvori al bevægelse utvetydigt foregår. Rummet er en relativ størrelse, der ændrer sig gennem påvirkninger fra de forskellige skalaer og økonomiske, sociale og politiske processer. Det globale ligger ikke over det lokale, men bliver skabt i et samspil mellem disse. UDP kombinerer samspillet mellem økonomi, det sociale og de kulturelle og politiske processer, som bliver artikuleret i interaktionen med de rumlige skalaer; lokale, region, nationale, EU og det globale. Skalaer er blevet brugt som en diskurs for opførelsen af forskellige byudviklingsprojekter, hvor argumentationen oftest har været, at byerne måtte hoppe på med på globaliseringsbølgen for at følge med i kapløbet om at være med i den internationale elite af storbyer, der sætter dagorden. Den globale skala er blevet en naturlig afsats for politiske diskussioner om byudvikling. Dette skaber en hierarkisk rang, hvor den globale skala modsætter sig de andre skalaer som det nationale, regionale og urbane. Det kommer til udtryk gennem forskellige diskurser af byen, hvor politikkerne refererer til den globale skala, imens lokalbefolkningen snakker om en lokal/urban skala. Denne forståelse af skala er blevet udfordret af en række teoretikere, der i blandt Swyngedouw. UDPs er forankret i både det lokale og i det globale. De bidrager til globalisering på to plan. De er et resultat af globalisering og de bidrager til at medføre den globale transformation og forestilling om det globale som determinerende(swyngedouw 2005: 48) Netværksstyring Oftest består UDP er af mange forskellige aktører, da der er tale om store byggeprojekter som f.eks. Ørestaden i København og hele metroprojektet. Samtidig er der også sket et skift i bystyret fra at være government orienteret til at være mere governance orienteret. Styring af byen har ændret sig meget i de sidst tre årtier. Der er sket et stort skift i byernes udvikling, og det er begyndt at gå hurtigere og hurtigere. Styringskompleksiteten er øget væsentligt, og der er blevet behov for at indfange denne kompleksitet, hvor der oftest er mange aktører. Organiseringen går på tværs af både offentlige organisationer og private aktører 56

57 som virksomheder, enkle personer, borgergrupper, NGO er, kommunen og staten. Der er ingen i dag, der sidder med alt den nødvendige viden, der skal til for at skabe de fysiske rammer i byerne. Generelt kan der skelnes mellem to forskellige styringsformer, netværksstyringen og den hierarkiske styringsform. Det er ikke sådan, at styringen er gået helt væk fra den traditionelle hierarkiske styringsmodel, og det ses sjældent, at de to styringsformer bruges i deres rene form. Der sigtes sjældent mod en bestemt styringsform, men styringen befinder sig snarere midt imellem de to former, og der udvikles i dette møde en kombination, hvor de mange nye netværksorganiseringer skal fungere side om side med de traditionelle politiske og administrative institutioner. Nedenunder ses en oversigt over de to styringsformer i deres rene form. Hierarkisk styreform Netværksstyring En central offentlig beslutningstager, Mange beslutningscentre: f.eks. kommunalbestyrelsen offentlige og private aktører træffer beslutninger i fællesskab i netværk. Det offentlige opstiller rammer og Det private og offentlige retningslinjer, det private udfylder dem. samarbejder om løsninger og har fælles ansvar. Hierarki og autoritet som Forhandlinger og dialog som styringsprincipper styringsprincipper. Det offentlige styrer gennem love, Styringen via opbygning af fælles regler og ordrer. forståelse og konsensus. Klar fordeling af ansvar, roller og Opløsning af klare grænser og opgaver internt i det offentlige og rollefordelinger, uklar overfor det private ansvarsfordeling. Fokus på organisation og resultat Fokus på organisering og proces. Den traditionelle hierarkiske styringsform ses tydeligt i byplanlægning, hvor man i dens storhedstid troede på, at det var muligt at planlægge alt, og der blev udformet store plansystemer, der havde til formål at styre byernes udvikling fra år til år og få alle hjørner af udvikling ind i planlægningssystemerne. 57

58 Hovedaktørerne i dette planarbejde bestod af politikere og fagfolk fra kommunen, og rammen for planerne var baseret på regler, love og direktiver. Et resultat af denne modernistiske planlægning kan nævnes Avedøre stationsby og områderne langs Brøndby strand. Denne planlægningsmodel er efterhånden blevet kraftig kritiseret bl.a. for at skabe større ulighed og skabe ghetto områder. I erne blev der med den nye planlov, hvor der blev sørget for en direkte offentlig debat om byplanlægning, skabt mere plads til en mere spontan byudvikling i form af udviklingsprojekter(sehested; 4). Generelt er kompleksiteten i planlægningen steget i takt med den økonomiske udvikling. Planlægning befinder sig imellem en række spændingsfyldte felter, og muligheden for konflikter mellem forskellige aktører er stor. Planlægningen i byerne er præget af både øget mobilitet og en fastholdelse af stedets betydning, som i vores case er Carlsbergs historiske bygninger og Carlsbergs betydning for byens udvikling og den industrielle udvikling. Dette giver en spænding mellem bevægelse, som kan bestå af migration, ændring i forbrug og livsstil, forskellige skalaer, nye politikformer og urbanitet, stabilisering, planlægningsstrategier praksissernes derfor inden for både fortids-, nutids- og fremtidselementer på samme tid(jensen 2007; 11-13). Pga. planlægningens pluralistiske perspektiv kan der ikke opstilles en definition af, hvad planlægning er, og hvordan der skal planlægges. Ethvert forsøg på at opstille en definition er styret af en bestemt teoretisk, samfundsmæssig forståelse og et bestemt syn på, hvad der er fokus i planlægningen. Som nævnt forgår byplanlægning i et netværk af forskellige skalaer, der alle er politiske ladet. Planlægning udspiller sig derfor i et felt præget af interessekonflikter og magt relationer. For som nævnt består byplanlægningen oftest i dag af mange flere aktører end den tidligere instrumentelle og rationelle planlægning og den nye kollaborative planlægning, der fokuserer på, hvordan, inddragelsen af aktører kan forbedre det endelige resultat. Der er dukket en række forskellige metoder op, der forsøger at tilrettelægge denne kollaborative planlægning, som f.eks. kommunikativ planlægning og aktionsforskning(ibid; 14-15). Disse metoder kan ses som mere normativt orienterede planlægningsstrategier i forhold til den tidligere rationelle planlægning, der 58

59 udelukkende fokuserede på målet, og ikke hvordan det skulle nås. Organiseringerne i styringsnetværk har en række fællestræk, der handler om, at offentlige og private aktører samarbejder i ligeværdighed om at løse en bestemt byopgave. Men alligevel har netværkene oftest meget forskellige former og er så grundlæggende forskellige i deres karakter, at det vil være vanskeligt at operere med en endelig netværkstypolpgi. De kan groft bevæge sig inde for to typer af netværk, et elitært, lukket og stabilt netværk, som oftest bruges til vækstfora og i bestyrelser og åbne, plurale netværk, der oftest bruges til kvarterløft, Agenda 21 projekter(ibid; 5). De to netværkstyper bruges til forskellige typer af bypolitiske opgaver, de lukkede netværk er mest udbredt på high politics områder, som økonomiske områder, infrastruktur, erhverv, mens de åbne netværk oftest bruges i low politics sammenhænge som bolig, sundhed og socialområdet(ibid; 7). Styringsnetværk kan defineres som en relativt stabilt horisontal sammenknytning af interdependente aktører, mens der samtidig er autonome over fra hinanden. Styringsnetværk dannes gennem en sammenknytning af relevante aktører, der er gensidige afhængige af hinandens viden og ressourcer. Men samtidige er de uafhængige af hinanden i den forstand, at de ikke er bundet af konkrete regler men af tillid og gensidige forpligtelser. For det meste præges netværkene mere af horisontale relationer end af vertikale relationer. Aktørerne bruger hinanden til at løse en bestemt opgave f.eks. inden for byplanlægning. Men selv om relationerne mellem aktørerne ikke er præget af regler og formelle retningslinjer, vil der være en asymmetri mellem aktørerne, som betyder, at nogle aktører har større indflydelse end andre. Deltagelsen i netværkerne er mere eller mindre frivillig og det står frit for at trække sig fra netværket. Som nævnt er styringsnetværkene præget af flere forskellige aktører. De påvirker hinanden gennem forhandlinger, og de skal forsøge at skabe et fælles grundlag og et fælles målsætning for at kunne løse deres opgave. Det ses oftest i disse forhandlinger, at de præges af alle mulige former for åbenlyse og skjulte magtudøvelser, og den konsensus, de når frem til er sjældent truffet i fuld enighed blandt aktørerne. Denne enighed kan give anledning til frustrationer, fordi ingen 59

60 af aktørerne er blevet helt tilfredsstillede, og resultatet kan afspejle denne skrøbelige konsensus i en negativ retning. Netværkene udgør ikke en homogen og fuldstændig integreret enhed, men forhandlingerne finder sted inden for rammerne af et mere eller mindre institutionaliseret fællesskab. Disse kan bære præg af regulative, normative, kognitive og imaginære aspekter, hvor de regulative og normative aspekter sørger for fælles spilleregler i forhandlingerne mellem aktørerne. Dette kan være dannelsen af normer, værdier og standarder, mens de kognitive og imaginære aspekter i højere grad er med til at binde aktørerne sammen til en fælles identitet, som kan handle om skabelsen af identitet for opgaven, visioner og fortællinger. Disse fællesskaber er selvregulerende i den forstand, at spillereglerne i forhandlingerne mellem aktørerne i netværket løbende forandres. Netværkerne styres ikke af markedskræfter eller hierarkiske strukturer(sørensen 2005; 15ff). Men, som vi tidligere har beskrevet om den entreprenante byudvikling, består den oftest af aktører, der er interesseret i en økonomisk vækst ved hjælp af flagskibsprojekter, og UDP erne er også ofte udviklet i projektbaserede grupper, som i realiteten ofte kun består af eliter, som skaber en diskurs, hvor det essentielle for byens udvikling er økonomisk vækst (Swyngedouw 2002; 563) Byens rum og social polarisering(konsekvenser af UDP) Swyngedouw er en stor kritiker af den entreprenante byudvikling, som han mener, medfører social polarisering og manglende sammenhængskraft i byerne. Det enkelte projekt skal bidrage til byen som et symbol på innovation, kreativitet og succes (Swyngedouw 2002; 562). Således bliver det enkelte områder i byen, der repræsenterer det, byen gerne vil stå for og ikke byen som helhed. Dette forhold problematiseres hos Swyngedouw, da det således konkret ender med at være de samme projekter, byerne anlægger, hvilket underminerer effektiviteten af projekterne. Man ender altså med at stå med et ubrugeligt projekt og en opdelt by uden den tiltænkte økonomiske vækst, der skulle give det hele sammenhæng. Swyngedouw opstiller en række punkter, der beskriver hvilke konsekvenser, der kan opstå i forbindelse med UDP. 60

61 - Ved brugen af en neoliberal vinkel på bypolitikken medfører det en øget fokus for at bygge til middel- og overklassen. Styringen af byen og byudviklingen hviler på mindre demokrati og mere elite-drevet udvikling. - Lokaldemokrati bliver ikke respekteret og bliver negligeret. - UDP projekterne er dårligt integreret i det resterende planlægningssystem. Byområderne og byen som helhed mangler sammenhængskraft. - Der sker en social polarisering gennem fokus på salg af lejligheder til markedspriser samt en ændring af offentlige midler fra sociale projekter til, at offentlige midler går til investeringer til bygninger og arbejdsmarked.(ibid:543) Social polarisering En af de store konsekvenser ved den entreprenante byudvikling er social polarisering i byerne, men social polarisering kan være et vanskeligt begreb at anvende, da der er stor usikkerhed på dens indhold. Social polarisering bruges oftest i forskellige former alt efter, hvad der bliver undersøgt. Det kan være en ændring af middelklassen, hvorved andelen af velstillede og fattige begge øges, og det kan beskrives som et skift fra en æggeformet middelklasse til en timeglasformet socialstruktur. I andre tilfælde sker der en vækst i den øvre middelklasse og en reduktion af den dårligst stillede del af befolkningen(andersen 2003; 117). Social polarisering kan også ses som et større skel mellem forskellige sociale grupper. Samfundsudviklingen kan medføre, at visse socialgrupper ikke følger med udviklingen, og på den måde bliver der skabt en samling af marginaliserede/udstødte. Samtidig vil den sociale elites velstand stige i form at øget konjektur og dermed rykke fra det øvrige samfund(ibid.: 118). Den urban- entrepreneurialisme kan have forskellig indflydelse på social polarisering og livs- betingelserne er afhængige af hvilken type velfærdssystem, de entreprenante systemer bliver implementeret i(andersen 2004; 8). Derfor skal der også, når der laves analyser af social polarisering i byprojekter, ses på samfundet, hvori projekterne forgår. 61

62 De fleste UDPs er blevet bygget til at rumme den høje middelklasse og detailhandel, hvilket har medført sociorumlige fragmentationer i byerne. Både den sociale sammenhængskraft i byerne bliver øget i forbindelse med UDP, samtidig med den fysiske sammenhængskraft også oftest udebliver i projekterne(swyngedouw 2002: 572) Demokrati Man ville mene at demokratiet ville blive styrket i planlægningsprocesser, hvori der er mange aktører, hvor borgergrupper har organiseret sig, og hvor bygherren og kommunen aktivt bruger borgerne i planlægning af byens rum. Tidligere i den rationelle planlægning blev der fokuseret på målet, hvor der var en udbredt mening om, at arkitekturen ville kunne redde verden. Alligevel bliver der snakket om demokratisk underskud i forbindelse med netværksstyring(sehested; 13). Der argumenteres for, at netværksstyring underminerer det repræsentative demokrati, fordi beslutninger vedr. byplanlægning trækkes ud af de formelle rammer og organer og ind i forskellige styringsnetværk med mange ikke-valgte aktører involveret. Det er især ved de lukkede elitære processer, hvor der kritiseres for manglende åbenhed og inddragelse af ikke-valgte aktører. Når der snakkes om demokratisk underskud, tages der afsæt i to forskellige af demokratiopfattelse. Det formelle fordelingsdemokrati, som er udgangspunktet for det danske demokrati i form af grundloven. Hvor demokrati bruges som et middel til at fordele magten og ressourcerne, hvor der bliver langt vægt på procedurer og repræsentation, der bliver valgt i form af folkeafstemninger til folketinget, byråd mm. I fordelingsdemokratiet er det politikerne, der er ansvarlige og de kompetente. I deltagerdemokrati er det demokrati og demokratisk opdragelse, der er målet i sig selv. Her bliver der lagt vægt på dialog og deltagelse. Målet er at skabe en fælles forståelse og konsensus, der er ikke den samme tro på politikerne som på de kompetente, men de er magtbegærlige og skal derfor kontrolleres af folket. Borgerne er meget aktive i deltagerdemokratiet, hvor de ud over at stemme til folketing, byråd mm. tager del i den daglige udvikling af samfundet og ser sig selv som kompetente og ansvarlige. Der skal selvfølgelig tages forbehold for, at ingen af de to demokratiformer praktiseres i deres rene form. I Danmark er der 62

63 tradition for, at forskellige aktører bliver hørt i politiske processer f.eks. interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, selv om Danmark bygger på et fordelingsdemokrati. Kritikken af netværksstyring som udemokratisk skal derfor nuanceres i forhold til, hvilket demokratisyn og værdisæt, der bliver hentydet til (Sehested: 13-14). Swyngedouw påpeger også skiftet fra den rationelle planlægning til den mere netværksstyrede planlægning, men dette netværk er oftest præget af høj social eksklusion, da nøglerollerne i netværkene oftest består af eliten og fortalere for den entreprenante byudvikling. Han påpeger at denne strategiske tilgang til planlægningen medfører demokratisk underskud(swyngedouw 2002: 573) Delkonklusion Som nævnt deler Swyngedouw UDP udførelsen op i tre dele i sin analyse, hvor fase et indeholder formuleringen, design og planlægning. Det er her fundamentet, for at projektet bliver grundlagt, og det er vigtigt, at fundamentet er stabilt. Når projektet ruller videre, er det svært at ændre, som John Andersen udtrykker det: One major problem in the implementation of large-scale UDP is that the point of no return makes it difficult to redirect UDP s once they are set in motion. UDPs have a very strong element of politics of gambling, which tends to follow a logic of irreversibility (Andersen 2004: 16) Vi har her i kapitlet beskrevet, hvilke konsekvenser et UDP kan medføre, og hvad det indeholder. Et centralt kritikpunkt af planlægningen af UDP er risikoen for social polarisering i byerne, hvor de mindre velstillede ikke kommer til at have råd til at bo i byerne længere, da der bliver fokuseret på den befolkningsgruppe, der har pengene og er villige til at betale, hvad det koster for at bo centralt i byen og med en god udsigt. Samtidig er der forskel på UDP, alt efter hvor de bliver planlagt. Som nævnt har Danmark en tradition for at inddrage befolkningen i planlægningsprocessen i byplanlægningen. 63

64 7. Analyse 7.1. Analysestrategi Vores analysestrategi, vil være bygget op på den måde, som den nedenstående figur viser. Vi vil dele analysen op i to. Hvori den første halvdel besvarer, første led af vores problemformulering. Dernæst vil de problemstillinger, som vi kan observere i det første led af problemformuleringen Hvordan planlægges Vores By? blive behandlet i det næste led Og hvilke konsekvenser har det for planlægningen af byens rum? Her vil vi således analysere og reflektere over de mekanismer og strukturer, der kan have indvirkning, på de pågældende problemstillinger. A: Vores By B: planlægningsstrategier C: Problemstilling D:Struktur og mekanismer Det første vi vil gøre, er at tage udgangspunkt i vores case (A), hvorfra vi gennem et samspil mellem teori og empiri, vil kunne beskrive den planlægningsstrategi (B), som Carlsberg anvender. Vi vil så gå ind og problematiserer den 64

65 planlægning, primært ud fra Swyngedouws kritik af UDP, hvilke vil afstedkomme en problemstilling (C) inden for planlægningen af byens rum. I det andet led vil vi gå ind og analysere og reflektere på hvilke strukturer og mekanismer (D), der kan påvirke problemstilling (C), vi har analyseret os frem til. Her er vi opmærksomme på at vi tager udgangspunkt i problemstillingen og analysere os fra den og ud til de strukturer og mekanismer, der påvirker problemstillingen. Men som den røde pil i figuren indikere, så er det vores opfattelse, at det er strukturer og mekanismer (D), der påvirker problemstillingen(c), i stedet for den anden vej rundt. Derudover er vi opmærksomme på at strukturer og mekanismer ikke er statiske og fastlåste, som figuren her indikere, men at de er foranderlige og multikausale Analyse del.1. Vi har ud fra vores empiriske materiale observeret og erfaret en række tendenser, vi nu vil forsøg at belyse gennem en forståelse af de teoretiske afsnit om UDP og byplanlægning. Vi benytte os af de fire temaer, vi har fundet frem til gennem empirien: 1. Byens rum 2. Carlsbergs kulturarv 3. Bæredygtighed 4. Planlægning. Dette er de centrale elementer i udførelsen af Vores By. Det er de tre første temaer, vi mener er, grundlaget for planlægning bliver en realitet. Det er et samspil hvor Carlsbergs kulturarv skal være med til at skabe byens rum og skabe en identitet sammen med bæredygtigheden, som består af både social og økonomisk bæredygtighed og miljø. Vi vil først kigge på hvordan Carlsberg organiserer sit arbejde i udarbejdelsen af Vores By. Det vil vi gøre ved hjælp af de teoretiske begreber omkring netværksstyring og planlægning, hvor vi tager udgangspunkt i Carlsbergs ramme til lokalplansforslag. Som nævnt er lokalplansforslaget udarbejdet efter en 700 siders rapport fra arkitektfirmaet Entasis og Carlsberg, som er blevet udarbejdet på et år, efter de 65

66 vandt arkitektkonkurrencen i maj Men som nævnt i vores case afsnit har der været en række andre aktører indblandet i udarbejdelsen af rapporten: - Entasis - Carlsberg ejendomme. - Københavns kommune - De fem andre tegnestuer som vandt 2. pladsen - Diverse rådgiver som Rambøll mm. - Borgergrupper Vi vil ikke forsøg at opstille en specifik netværkstypologi for disse aktører, men vil belyse hvordan de har ageret med hinanden. Vi vil dele aktørerne op i to forskellige grupper, dem som fungerer som rådgivere for projektet, som f.eks. Rambøll. Samt en gruppe der består af de aktører som har visioner og forestillinger om området, som er Carlsbergs, Københavns kommune og borgergrupperne. Entasis har selvfølgelig også en masse visioner omkring området, men fungere mere som rådgiver for Carlsberg. Som vi også har nævnt i problemfeltet og case afsnittet har Carlsberg fra starten haft fokus på at det skulle være en åben proces, hvor alt blev lagt frem og der ville være mulighed for at stille spørgsmål og kommaterer til projektet. Vi vil derfor kigge på den åbenhed der er gældende i planlægningen af Vores By og derefter på processen for udførelsen af det lokalplansforslag, som er blevet sendt til Københavns kommune i maj Åbenhed Carlsberg har fra starten haft en åben proces, hvor alle, der har været interesseret, kunne komme med et forslag til hvordan Carlsberg området kunne udformes. I modsætning til andre byggeherrer har Carlsberg selv lagt op til at tæt samarbejde med Københavns Kommune, som kommunen også formulerer det; Planlægningen er ikke så netværkspræget fra myndighedernes side, den er mere kommet fra Carlsberg selv (Lysgaard 2008: 40:00 min). Carlsberg startede med en idekonkurrence som alle var inviteret med til, hvor efter Carlsberg i fællesskab med Københavns kommune og en række fagfolk fandt en vinder der skulle udforme det endelige forslag til en lokalplan. Projektlederen fra Carlsberg Jakob 66

67 forklarer deres åbenhed bl.a. med: Fordelen omkring åbenheden, føling med stemningen, kan derfor tage bedre hensyn til ris og ros (Andersen 2008: 21:15 min). Der har siden vinderen blev offentligt gjort i maj 2007, været afholdt fem dialogmøder hvor Carlsberg har indbudt interesseret til dialog. Her er Entasis forslag blevet præsenteret og der har vært mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag. Til dialogmøderne har Carlsberg inviteret borger og borgergrupper som kunne tænkes at være interesseret i projektet. Vi kan ud fra vores empiri se at der har været konsensus om at Carlsberg har haft en åbenhed gennem projektet. Men som vi vil påpege i det efterfølgende afsnit om processen, har det stadigvæk været Carlsberg som har styret projektet og denne åbenhed de har dyrket ikke har ændret meget på projektets udformning Planlægningen Vi vil her belyse hvilke styringsform Carlsberg bruger i forbindelse med Vores By. Som nævnt tidligere, ses det sjælden at styringsformerne, hierarkisk som netværksstyring, bliver bruget i deres rene form. Dette gør sig også gældende med styringen af Carlsberg grunden. Vi vil illustrere Carlsbergs styringsprincipper ved hjælp af citater fra dialogmøderne og fra vores interviews. Det har fra starten været, Carlsberg der har stået for planlægningen og Carlsberg vil også stå for opførelsen af bygningerne, for derefter at sælge dem videre. Det er Carlsbergs vugge, og det er vigtigt for Carlsberg, at vi er bygherre og selv bygger og derefter sælger, så vi beholder styringen og forfølger de intentioner, der er for bydelen (Dialogmøde , hentet fra voresby.com). Dette vidner om en mere eller mindre hierarkisk opbygning af netværket, hvor Carlsberg gerne vil styre udviklingen, og skabe en ramme for Vores By der er baseret på Carlsberg visioner. Det er altså Carlsberg der har skabt visionerne for byens rum og derefter inviteret borgerne og andre grupper med i processen i form af dialogmøderne. Netværket har også bestået af projektgrupper der har arbejdet med visionerne omkring Vores By, men disse projektgrupper har ikke involveret alle de berørte aktører. Carlsberg og Københavns kommune har holdt møder hvori de har diskuteret mulighederne. 67

68 Haft ugentlige møder siden konkurrencen afledet med en projektgruppe herfra samt Carlsberg, diverse konsulenter, møder omkring veje, boligforhold, bæredygtighed, forskellige temaer (Lysgaard 2008: min) Carlsberg og Københavns kommune har arbejdet sammen med en række rådgivende aktører om visionerne, som de har været udbredte enighed om. Det har derfor været en smertefri proces at nå til en konsensus. Som det bliver italesat af Københavns kommune Der er en bred konsensus i udvalget i at nå de mål om bæredygtighed (Lysgaard 2008: min). Vi kan se hvordan der er blevet skabt kognitive og imaginære aspekter i forhandlingerne mellem Københavns Kommune og Carlsberg i form af fælles visioner, som f.eks. bæredygtighed, visionerne fra Carlsberg spiller godt samme med Københavns kommune omkring, grøn by og bæredygtighed(lysgaard 2008: 4 min). Swyngedouw bemærker også denne udvikling, hvor projektgrupper ofte består af eliter(swyngedouw 2002:563), hvilket også er tilfældet i vores case. Her er der blevet skabt en diskurs omkring bæredygtighed, som en essentiel faktor for byen og dens udvikling. Det elite præget netværk og den styring Carlsberg har benyttet sig af, er også blevet kritiseret til dialogmøderne Det virker meget topstyret og detailplanlagt og uden plads til at folk kan udfolde sig ( ) men er I nødt til at planlægge alt ned i mindste detalje? Det holder ikke i forhold til udgangspunktet, som Carlsberg præsenterede i starten. I mangler at inddrage de folk, som skal bo og leve her. I har forudplanlagt det hele (dialogmøde d. 27. maj 2008). Men her bliver der også fokuseret på at Carlsberg fra starten benyttet sig af en åben proces, hvor alle havde mulighed for at komme med forslag til hvad der skulle bygges på Carlsberg grunden, men inden for de visioner Carlsberg havde opstillet. Vi vil karakterisere netværket som værende faglige dominerende. Derfor er det ligeledes et stabilt netværk med restriktiv adgang, vertikal dominans, og med begrænset horisontal artikulation. Adgangen er dermed forbeholdt grupper med 68

69 højt fagligt kendskab. Vi har forsøgt at illustrer, i figuren nedenunder, hvilke begreber der også er med til at karakterisere planlægning. Pilene illustrer i hvilken grad netværket er præget af, henholdsvis hierarkisk styringsform eller en netværksstyring. 69

70 Hierarkisk styreform En central offentlig beslutningstager, f.eks. kommunalbestyrelsen Det offentlige opstiller rammer og retningslinjer, det private udfylder dem. Hierarki og autoritet som styringsprincipper Det offentlige styrer gennem love, regler og ordrer. Klar fordeling af ansvar, roller og opgaver internt i det offentlige og overfor det private Fokus på organisation og resultat Netværksstyring Mange beslutningscentre: offentlige og private aktører træffer beslutninger i fællesskab i netværk. Det private og offentlige samarbejder om løsninger og har fælles ansvar. Forhandlinger og dialog som styringsprincipper. Styringen via opbygning af fælles forståelse og konsensus. Opløsning af klare grænser og rollefordelinger, uklar ansvarsfordeling. Fokus på organisering og proces. Som vi opstiller i vores afsnit om UDP, ser Swyngedouw en række konsekvenser i forbindelse med planlægning og opførelsen af UDP, vi vil her forsøg at belyse nogle af disse konsekvenser ud fra vores viden om casen. Vi har belyst deres netværksstyring, som vi vil drage videre ind i analysen af konsekvenserne. Vores By ser vi ikke som et projekt i forlængelse af den entreprenante byudviklingen, ud fra artikulationerne fra Carlsberg og Københavns kommune, men alligevel er der en række ligheder med den kritik som Swyngedouw opstiller og Vores By. Samarbejdet omkring Vores By er, som nævnt, forbeholdt grupper med højt fagligt kendskab, hvilket stemmer overens med Swyngedouws elite-drevt udvikling som kendetegner UDP. I vores case er der heller ikke blevet etableret store borgergrupper som har organiseret sig som et effektivt talerør, men 70

71 modstanden til projektet har været præget af enkle borgeres utilfredshed. Carlsberg har været ude og inviterer Lokalrådene fra de omkringliggende bydele(dialogmøde 28. juni 2007), så Swyngedouws kritik af at lokaldemokratiet bliver negligeret, har Carlsberg taget højde for, men de er ikke med i udformningen af forslaget(lokalplansforslaget). Planlægning af Vores By er en kompleks opgave med mange visioner for byen og muligheden for at der opstår negative konsekvenser er tilstedet. Som John Andersen udtrykker det er der ingen mulighed for at stoppe udviklingen af UDP når først den er sat i gang, så derfor er det vigtig at udviklingen bliver planlagt fornuftigt og med øje for de faldgrupper der gemmer sig i planlægning. Swyngedouw peger på social polarisering som en af disse faldgrupper. Sociorumlige fragmentationer i byerne giver en skævvridning af mangfoldigheden. Dette kan undgås ved at have forskellige boligforhold, priser og ejerskab. Carlsberg har tilkendegivet de ønsker 300 billigboliger og en mangfoldig boligmasse samt at erhvervsdelen skal bestå af mindre firmaer og hjemme firmaer, et område der ofte bliver omtalt som SOHO(small office, home office)(dialogmøde d. 26. marts 2008). Der er selvfølgelig svært at spå om der vil blive skabt social polarisering, men Carlsberg har forsøgt at imødekomme dette problem ved ovenstående initiativer. Men det har helle ikke været udgangspunkt i opgave, at vi ville analyserer muligheden for social polarisering, men vi nævner det da det er en af faldgrupper for UDP. En anden faldgruppe som Swyngedouw nævner er demokratiskunderskud, som vi også har været inde på. Vores By bliver til pga. Carlsberg har valgt at flytte deres produktion væk fra Valby grunden og dermed bliver der mulighed for at opbygge en ny bydel. Carlsberg har selv valgt at stå for planlægning og udførslen, hvilket i sig selv underminerer det repræsentative demokrati. Byplanlægning er trukket ud af de formelle rammer og organer og bliver nu styret af ikke-valgte aktører som f.eks. Carlsberg. Men Carlsberg forsøger at komme de lukkede elitær styringsgrupper til livs, ved at have en åben proces, der kan står enhver frit for at kritiserer(dialogmøde d. 28. juni 2007) Udover at byplanlægning bliver fortaget af 71

72 Carlsberg, som ikke er valgt af befolkningen, benytter de sig heller ikke af deltagerdemokrati, hvor målet er at skabe en fælles konsensus og hvor borgerne betrækkes som kompetente og ansvarlige. Vi vil her forsøg at opsummere hvorledes Carlsberg planlægger deres kommende bydel. Vi har igennem vores netværksanalyse sat at planlægningen af Vores By er præget af et lukket og elitært netværk, som er forbeholdt aktører med en hvis faglig kompetence. Netværket er styret af Carlsberg og på den måde gør det, at netværket er stabilt men svært at påvirke for udefrakommende aktører. Så selvom processen har været åben, har det kun været i form af en delvis envejs kommunikation fra Carlsberg. Carlsberg har, som nævnt, oprettet fora hvori der har været mulighed for at dialog kunne opstå, imellem Carlsberg og udefrakommende aktører. Disse fora har primært været informationsgivende og ideer og kritik er blevet italesat, men de udefrakommende aktører har ikke opnået nogen form for magt og deres mulighed for at påvirke den endelige beslutning har været begrænset til Carlsbergs vilje til at lytte til dem. Dette netværk kommer også til at påvirke byens rum i den kommende bydel, da det vil være Carlsberg visioner for det gode byliv, der vil fremstå som den endegyldige sandhed, hvilket vil påvirke byen i mange år frem, da beslutninger truffet nu, vil have indflydelse på bydelen om tredive år. Dette kan blive et problem, hvis de rationaler som Carlsberg planlægger ud fra er forkerte. Derfor er Carlsberg nødt til at være sikrer i de valg de træffer nu, da de forsøger at skabe en detaljeret ramme hvori at Vores By skal udvikle sig de næste mange år. Den detaljerede planlægning medfører at det bliver sværere at ændrer strategi hvis det viser sig at denne strategi ikke er den rigtige. Som det kan se, er det vigtigt for Carlsberg at stå for byggeriet selv, de vil gerne selv stå for planlægningen i samarbejde med forskellige aktører. Carlsberg har et ønske om at Vores By skal afspejle Carlsberg som virksomhed, hvor de ser sig selv som en kvalitets virksomhed der producerer vare af høj kvalitet: Problemet er, at byudvikling ikke er det, vi skal leve af. Det, som vi lever af, har med de valg, 72

73 I hver især tager, når I står i supermarkedet eller på værtshuset, at gøre. Derfor: Når noget hedder Carlsberg, så skal det være i orden( )Vi mener det alvorligt(dialogmøde d. 27. maj 2008) Analyse del. 2. Vi vil med denne analyse del, bringe kritisk realisme i spil, som analyse metode. Og det er selvom vi i vores videnskabsteoretiske behandling præcisere kritisk realisters modstand mod at blive reduceret til en komplet reproducerbar og universel metode. Men da vi alligevel mener at det er gyldigt som analyse metode, skyldes det 2 argumenter: 1. at vi bygger vores ontologi på kritisk realisters antagelser, at empiriske regelmæssigheder i et lukket system, tillader os at studere fænomener og begivenheder, og samtidigt de underliggende mekanismer og strukturer, bagved disse begivenheder(buch-hansen & Nielsen 2005:102ff). 2. Og ligeledes at kritisk realisme i en mere praktisk forstand indebærer, at videnskabelig praksis eksplicit bygger på eksisterende viden, og herud af udvikler sit eget perspektiv(ibid.: 59). Dvs. at vi med en sådan analyse metode, positivt placere os i forlængelse af teoretisk og empirisk arbejde, der allerede er eksisterende, og samtidigt kan forholde os kritiske og ikke skabe en universel metode(ibid.; 60). Modsat første analyse del, vil vi med kritisk realisme, kunne få en forståelse af den dybere virkelighed og derfor kunne analysere og diskutere case analysens underliggende mekanismer og strukturer. Hvor vi i case analysen beskriver egenskaber og kausale mekanismer, der genererer og muliggør de tematiserede tendenser, vi ser som essentielle i planlægningen af Vores by, vil vi nu nærmere analysere de mekanismer og strukturer der ikke er direkte eksisterende i temaerne men som vi mener spiller ind i den videnskabelige proces og således kan ses som underliggende i planlægningen af Vores by. Vi anskueliggør med denne analyse del, det virkelige domæne jf. Kritisk realisters virkeligheds ontologi. Her er virkeligheden som beskrevet i vores videnskabsteoretiske kapitel, hierarkisk niveaudelt og kan bl.a. ses opdelt i 4 73

74 niveauer. Det er i disse niveauer at de underliggende mekanismer og strukturer eksisterer. Hele denne virkeligheds forståelse har vi allerede gennemgået, og vi ønsker derfor at gå videre med analysen, og blot pointere at det er det øverste niveau den sociale virkelighed der er analysens omdrejningspunkt. Vi kan drage en masse diskurser i spil i forhold til analysen af den sociale virkelighed. Men vi har valgt at inddrage begrebet globalisering, og herigennem analysere mekanismer og strukturer vi antager, er til stede i den sociale virkelighed. Vi mener således, at der i globaliseringsdiskursen kan ses underliggende mekanismer og strukturer som kan repræsenterer den sociale virkelighed og som i komplekse kombinationer understøtter og generere begivenheder og fænomener på det faktiske og empiriske domæne (Ibid; 28). Eller i vores optik, understøtter og generer begivenheder og fænomener for/ i vores genstandsfelt. Vi ønsker derfor ikke at definere en eksakt forståelse af begrebet globalisering, og ej heller dets teoretiske, empiriske eller videnskabsteoretiske gyldighed Planlægningen af Vores by under overfladen Som belyst i første analyse del, forgår planlægningen af Vores By i et mere eller mindre lukket netværk, hvor der er få aktører som besidder magten, og hvor Carlsberg, som ikke er en aktør der er demokratisk valgt, går ind og styrer udformningen af Vores By. Vi vil her belyse de underliggende strukturer og mekanismer, som tilskynder denne netværksstyring. I forlængelse heraf, vil vi reflektere over muligheden for at planlægge sig frem til det gode byliv, når man sætter det op i mod kritisk realisme. Nogle af de strukturer og mekanismer, der går ind og påvirker Carlsbergs netværksstyring, er det skifte, som Giddens beskrev. Overgangen fra en socialpolitisk til en neoliberaltankegang, medførte at bypolitikken begyndte at blive procesorienteret for at effektivisere den økonomiske vækst. Det er i dag en struktur, der påvirker at bypolitikken bliver skabt i samarbejdet mellem private og offentlige aktører og hvor de private aktører, har opnået mere magt i forhold til tidligere. Det er i dag lige så almindeligt at det er den private sektor, der 74

75 byudvikler områder. Dette skift åbner også op for en magtstruktur der gør det muligt for Carlsberg at indtage en dominerende rolle i planlægningen. Byens rum opstår, som nævnt i vores afsnit om UDP, i spændingsfeltet mellem bevægelse og stabilisering. Denne planlægning er også et eksempel på hvilken magt Carlsberg besidder i form af deres status og deres historiske indvirkning de har i Vores By. De fredet og bevaringsværdige bygninger der findes på Carlsberg området, er med til at fastlægge den planlægningsstrategi Carlsberg følger. Den industrielle kulturarvs mekanismer påvirker direkte Carlsbergs planlægningsstrategi, som er et forsøg på at fastholde stedes identitet og kultur, samtidig med de imødekommer de bevægelser, der også påvirker byens rum. Globaliseringen er nemlig et andet fænomen, hvori der opstår strukturer og mekanismer der også påvirker byens rum. Vi benyttes os af Swyngedouws forståelse af globaliseringens indvirke i planlægningen af byens rum. En af tendenserne i diskussionen af globaliserings begrebet, er begrebet bæredygtighed. Jordens fremtid, og frygten for miljøet, er et essentielt og globalt spørgsmål, der de senere år er blevet mere og mere belyst i økonomiske, kulturelle og politiske sammenhænge. Den globale miljøforståelse ses derfor i dag jævnligt i medierne, og diskuteres hyppigt i forskellige sammenhænge. Miljøproblematikken hænger uløseligt sammen med industri- og forbrugersamfundet, vil mange mene(agergaard og Winther.: 2003: 27). Historisk set, har industrialiseringen ført til forøget vækst, og muliggjort verdens markeder i tætter relationer. Vi kan for eksempel, som forbruger handle i større sammenhæng og over større afstande. Industrialiseringen menes samtidigt, at præge det globale samfund, i form af voksende befolknings grupper, urbanisering, international produktion og handel. Faktorer der alle har haft betydning for det globale miljø, positivt som negativt. Nogle af de negative konsekvenser, er de stigende problem med overudnyttelse og dårlig håndtering af naturressourcer (eks. skove, marker, olie og vand), og overforbrug af økonomiske og sociale goder. Konsekvenser som spiller ind i lokale som globale skalaer og derfor i større og større grad får taletid i, politiske, økonomiske og kulturelle fora. Samfundet i den globale verden, præges i denne optik, således indirekte af globaliseringens underliggende mekanismer og strukturer, lokalt som globalt. Samfundets diffuse og dynamiske udvikling, 75

76 resulterer i en løbende udvikling af miljøpolitikken. Globaliseringen, og de mekanismer og strukturer der bl.a. i form af bæredygtig udvikling opnår mere og mere indpas i samfundsudviklingen, har en fået en mere fremtrædende status i nyere by- og socialgeografi; Det betyder, at globalisering opfattes som den endelige årsag til de fleste større, nutidige samfundsmæssige forandringer økonomi, beskæftigelse, sociale forhold samt politisk organisering(ibid.:113f). De globale storbyer, må således tvinges til eller i det mindste forsøge at tilpasse sig, den samfundsmæssige forandring, globaliseringen og ligeledes bæredygtig udvikling medføre. Vi mener således at kunne drage en parallel til Københavns by- og miljøpolitik. Og videre til Vores by som vi derfor mener, har taget højde for bæredygtig planlægning. Dette illustrere vores pointe, da vi mente at Vores By planlægnings strategi kunne ses som svar på og i sammenhæng med planlægning af byens rum. Dvs. at det samtidigt muliggjorde at se globaliseringens mange facetter som eksempel på underliggende mekanismer og strukturer, der alle kunne genererer mekanismer med kausale potentialer og emergente kræfter. Vi har således konstrueret et kunstigt lukket system der via case og teori til dels giver os mulighed for at analysere empiriske regelmæssigheder. Det betyder igen jf. kritisk realismes ontologiske og epistemologiske forståelse at vi kan studere de underliggende begivenheder, som vi mener globalisering er et eksempel på. Vi vil her slå fast, at den globale miljøproblematik, er svær og kompleks at afgrænse, men at det ligeledes giver svar på både planlægningen af Vores By samt planlægning af byens rum. Vi vil derfor i konklusionen kunne diskutere konsekvenserne af denne form for planlægning. Og endeligt, i perspektiveringen, kunne diskuterer planlægning mere generelt. 76

77 8. Konklusion Vores interesser omkring byplanlægning generelt, og hvordan planlægning af byens rum i en dansk kontekst, var vores umiddelbar incitament for at arbejde med dette projekt. Vi fandt hurtigt Carlsbergs visioner om at skabe et nyt og spændende byrum, på deres gamle bryggeri grund, interessant. Det gav os en rig mulighed for at arbejde med et projekt af helt ny standard i dansk kontekst, der samtidigt var tidligt i planlægningsprocessens forløb. Vores By blev således vores Case. En Case hvor vi har forsøgt at gå ind og belyse, hvordan Carlsbergs planlægningsstrategi kunne ses som eksempel på planlægning af byens rum i en dansk kontekst, og ligeledes som byplanlægning af et UDP. Vi ønskede at se hvad der har været vigtigt for Carlsberg i forhold til udformningen af Vores By, og empirisk deres arbejde med lokalrammeforslaget. Deres fokus har været at skabe en ny bydel der går ind og integrere sig med dens omkring liggende naboer, samt en bydel der er bæredygtig og samtidig bærer præg af Carlsbergs historie og hvad Carlsberg den dag i dag står. Dette leder os hen til vores problemformulering: Hvordan bliver Vores By planlagt, og hvilke konsekvenser kan derved ses i planlægningen i byens rum? For at besvare vores problemformulering har vi valgt at dele analysen op i to dele, og derved vil konklusionen også være to delt. Det betyder at første del af konklusionen vil opsummere hvordan Vores By er planlagt, og deraf udlede hvilke konsekvenser vi heraf kan se i planlægningen af byens rum. Anden del af konklusionen vil tage udgangspunkt i kritisk realisme, og derfor inddrage de underliggende mekanismer og strukturer som vi mener også er gældende i planlægningen af byens rum. Det betyder vi går fra en generel antagelse, til at have en mere åben forståelse af planlægningens konsekvenser. De temaer som vi benytter i første del af analysen, er en række centrale elementer som gør sig gældende i planlægningen af Vores By. Vi kan ud fra vores analyse af de fire temaer, konkluderer at Carlsberg vil være en levende bydel i København. Det viser samtidigt at Carlsberg tillægger sig et bærende historisk perspektiv, der 77

78 spiller en vigtig rolle i deres planlægningsstrategi, vores empiri underbygger denne tese, da vi gennem flere kilder observerer den historiske betydning. Dette bliver artikuleret gentagende gange, bl.a. i vores interview med Jacob M. Andersen, de to dialogmøder vi har deltaget, samt deres egen ramme for lokalplanforslag. Bæredygtighed er ligeledes et centralt begreb i deres planlægningsstrategi, hvilket vi igen har erfaret gentagende gange i vores empiri, og hvilket ligeledes ses i Københavns kommunes bypolitik. Derved er der en kobling mellem det vi erfarer af planlægningen af Vores By, og planlægningen af UDPs i Københavns kommune. Gennem vores analyse har vi fundet frem til at planlægningen af Vores By sker gennem en fortrins lukket netværk, som vi ser som et udtryk for Carlsbergs ønske om at styre processen fra start til slut. Denne hierarkiske opbygning af netværket kan have konsekvenser, i forhold til det endelig resultat. Hvis netværket forbliver lukket og elitært, uden indblanding fra borgergrupper, kan der ske en skævvridning i byens rum i forhold til byplanlæggerens visioner og borgernes ønsker. Byplanlægning er en kompliceret proces som indeholder mange elementer, Carlsberg har forsøgt at skabe rammerne for at en bydel kan udvikle sig og blive integreret del af den resterende by. Byplanlægning kan ske på mange forskellige måder, fra en spontan ide til tunge rammelokalplaner. Carlsberg har forsøgt at skabe et en åben proces, en proces hvor der er plads til ønsker fra befolkningen, men også en proces som bliver kontrolleret af Carlsberg. Men som nævnt, er der mange facetter i planlægningen af byens rum, vi mener derfor at vi ved hjælp af kritisk realisme, har fået mulighed for at belyse planlægningens underliggende mekanismer og strukturer. Dette har givet os mulighed for at dykke dybere ned i virkeligheden, selvom vi aldrig helt vil nå bunden, og samtidigt være kritiske overfor vores videnskabelige refleksioner. Det bliver således besvaret, hvordan Carlsbergs planlægningsstrategi aldrig vil kunne ses som en ideal planlægningsstrategi, og således hvordan planlægning af 78

79 byens rum i form af begrebet UDPs aldrig vil blive en fejlfri model, og altid må skabes ifh. til samfundets dynamiske forudsætninger. Planlæggeren må således acceptere at byens rum aldrig kan skabes ensartet og tilfredsstille alle. Men dermed ikke sagt at bl.a. planlægningen af Vores By er en utopi, blot at resultatet om 20 år ikke vil blive som forventet, og det således må forventes at skabes løbende med samfundets udvikling. Her viser vi via analysens del.2 hvordan bl.a. globalisering har mekanismer og strukturer der spiller ind i byplanlægning globalt som lokalt. Det er netop denne pointe, vi mener planlæggerne af Vores By ikke tager højde for, og aldrig vil kunne observerer. De konsekvenser vi kan observerer i planlægningen af byens rum, relaterer sig til Swyngedouws kritik af UDP, de konsekvenser af planlægningen af store urbane projekter, som Carlsberg, er demokratisk underskud, hvor lokal befolkningen bliver negligeret og overtrumfet af planlæggernes visioner. Et andet element af en lukket og elitær planlægning er social polarisering i byen, hvor byen bliver for de velstillet og de grupper med en mindre økonomisk indtægt bliver skubbet ud af byen. Vi næver i rapporten at Carlsberg forsøger at komme den sociale polarisering til livs ved bl.a. at bygge 300 billigboliger. Men om det vil lykkes er, svært at svare på Perspektivering På baggrund af vores caseanalyse og de redskaber vi har fundet gennem kritisk realisme, kan vi ikke udforme en ufejlbarlig planlægningsstrategi, dette medfører dog ikke at vores argumenter og forestillinger er forkerte, men at vores konklusion vil kunne benyttes i en anden kontekst. Alt i alt mener vi trods alt, at problemformuleringen bliver besvaret i konklusion. Vi har fremstillet Carlsbergs planlægningsstrategi, hvor vi påpeger at det kunne være et problem med deres lukket netværk der er forbeholdt faglige aktører. Problemerne i forhold til byens rum og bylivet er, at hvis Carlsberg har planlagt forkert vil det være vanskeligt at vende udviklingen, når den først er gået i gang. Men udviklingen af Vores By er en lang proces og bydelen vil først være fuldført om år, og der er indtil nu kun gået et år siden vinderen blev kåret, og det 79

80 første spadestik er ikke engang taget endnu, hvilket gør at vi først kan se resultaterne om nogle år. Vi vil i dette afsnit forsøg at belyse nogle tendenser der kan gøre sig gældende for den videre planlægning af Vores By, som ville kunne have indflydelse på resultatet af den kommende bydel. For at Carlsbergs visioner bliver realiseret kræves det, at de ville kunne sælge grundene efter de er blevet bebygget. For hvis det ikke sker, vil Carlsberg sidde tilbage med en masse bygninger, som de ikke kan afsætte. Der har været en periode i byplanlægningen, hvor der har været mange interesseret i at bygge i København, og mange nye boliger er blevet solgt imens de stadigvæk var på tegnebrættet. Denne udvikling kan vende og det kan blive svært for Carlsberg at sælge deres bygninger efter opførelsen. Dette kan medføre at Carlsberg vælger at satse på en mindre mangfoldig bydel, i form af, at bygge til de velstillet, som det er set i Tuborg Havn. Det kan også medføre at de slækker på nogle af deres krav som en bydel med åbne byrum, en co2 neutral by, fordi det er for dyrt at bygge, og de i stedet for satser på mere traditionelle typehuse. Der er også blevet skabt en konsensus blandt Carlsberg og de andre aktører at byliv bl.a. bliver skabt på baggrund af byrum. Men det kan diskuteres om byrum der er skabt så rigidt tiltaler befolkningen, som eksempel kan nævnes Jammers Plads i København, som ikke indbyder til byliv og bliver ikke brugt i samme omfang som andre byrum i København. Vi har også i konklusionen - i vores kritiske realisme optik kritiseret Carlsberg for at ville planlægge sig frem til det gode byliv, hvilket vi ikke mente, var muligt. Vi har efterfølgende diskuteret om det modsatte ikke var mere skadeligt for Vores By. Hvis vi antager at Carlsberg solgte deres grunde enkeltvis til forskellige købere, mener vi at det ville skabe en usammenhængende og bylivsforladt by, hvor flere store bygningskomplekser, ville dræne Vores By og de omkringliggende lokalområder, for liv og det ville ikke være muligt at opnå en at blive en del af helheden i det københavnske bybillede. 80

81 Vi er klar over at, med den videnskabsteoretiske retning vi har anlagt, er det ikke muligt for os at komme frem til et endegyldig svar, da der altid vil være en anden sandhed, end den sandhed vi kommer frem til. Derfor er vores viden ikke bedre end anden viden der vil blive produceret og man vil ikke kunne planlægge sig frem til et planlægnngsideal Gyldighed for projektet Vi mener at den metode vi har stillet op, for at besvare vores problemformulering er god. Desværre føler vi ikke at vi følger den til dørs, med vores analyse, hvilket igen påvirker vores udsagns kraft i forhold til den viden vi producere i konklusionen. Men hvis vi forholder os til den metode vi har opstillet, så mener vi at den fremgangsmåde vi har valgt med at forklare vores virkelighedsforståelse med Giddens, Margit Mayer og Swyngedouw, som de bærende teoretikere, for at derefter at skabe sammenhæng mellem vores virkelighedsforståelse, empiriske indsamling og teoretiske udgangspunkt, skaber et godt fundament for en analyse. Her giver det også mening at vi har inddelt empirien i de fire temaer, da det vi mener at vi har belæg for at sige at de fire temaer, er de vigtige for Carlsberg. Det har også påvirket vores analyse, at Vores By projektet har været så nyt og at vores materiale har været så sparsomt. 9. Litteraturliste Primær litteratur: (i alfabetisk rækkefølge) - Archer, Margaret, Rachel Sharp, Rob Stones, and Tony Woodiwiss(1999): Critical Realism and Research Methodology, i Journal of Critical Realism. Alethia vol. 2, no. 1, s Andersen, Hans Thor(2003): Geografiernes Globalisering geografi om globalisering, red. Jytte Agergaard og Lars Winther, Akademisk forlag - Andersen, Jakob M.(2008): Interview fortaget d hos Carlsberg, planlægningskontoret, fortaget af: D. K. Sørensen og T. Ø. Peetz. 81

82 - Bhaskar, Roy (1998a): Philosophy and Scientific Realism, I Archer, Margaret et al., red.: Critical Realism: Essential Readings. London/New York: Routledge, s Bhaskar, Roy (1989): Reclaiming Reality: A Critical Introduction to Contemporary Philosophy. London/New York: Verso. - Buch-Hansen, Hugo og Nielsen, Peter (2005): Kritisk realisme. Frederiksberg. Samfundslitteratur/Roskilde Universitetsforlag. - Danermark, Berth et al. (2002): Explaining Society: Critical Realism in the Social Sciences. London: Routledge - Fuglsang, Lars m.fl. Teknikker I samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, Hansen, F. Og Simonsen, K. Geografiens videnskabsteori en introducerende diskussion. Roskilde Universitetsforlag, Hansen, Anders Lund(2007): Planlægning i teori og praksis, red. Anne Jensen, John Andersen, Ole Erik Hansen og Kurt Aagaard Nielsen, Roskilde Universitetsforlag. - Kofoed, Lasse(2007): Planlægning i teori og praksis, red. Anne Jensen, John Andersen, Ole Erik Hansen og Kurt Aagaard Nielsen, Roskilde Universitetsforlag. - Lysgaard, Bertha(2008): Interview fortaget d hos center for byplan, Københavns Kommune, fortaget af: D. K. Sørensen, T. Ø. Peetz og P. L. Jensen - Jespersen, Jesper (2004): Kritisk realisme teori og praksis: En samfundsvidenskabelig metodologi med makroøkonomiske eksempler, i - Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, red.: Videnskabsteori I samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s

83 - Juul, Søren (2002): Modernitet, velfærd og solidaritet: En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser. Kbh.: Hans Reitzel. - Mayer, Margit(1994): Post-Fordism a reader, edit, Ash Amin, Blackwell - Olsen, Poul Bitsch (2004): Problemorienteret Projektarbejde, Roskilde Universitetsforlag, red. Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen. - Pedersen, Kaare (2004): Problemorienteret Projektarbejde, Roskilde Universitetsforlag, red. Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen. - Swyngedouw, Erik(2005): The globalized City, edit. Frank Moulaert, Arantxa Rodriguez and Erik Swyngedouw - Sørensen, Eva og Torfing, Jacob(2005): Netværksstyring: fra government til governance. Roskilde Universitetsforlag. - Wad, Peter (2000): Komparation i kritisk realistisk perspektiv, I Dansk Sociologi, Årgang 11, nr. 3, s Wad, Peter (2000a): "Mellem enhedsvidenskab og flerhedsvidenskab", i Grus nr. 60, s Wad, Peter (2000b): "Kritisk realisme", i Grus nr. 60, s Internet: #1: hentet den #5.1: hentet den #5.2: hentet den #5.3: hentet den #5.4: hentet den #5.5: hentet den #5.6: hentet den #5.7: hentet den

84 Dialogmøder: Artikler: - Andersen, John: Social exclusion and inclusion in the Globalised City, - Jespersen, Jesper: Kritisk Realisme - Teori og Praksis med makroøkonomiske eksempler - Sehested, Karina. Bystyring og nye planlægningsformer - Swyngedouw, Erik. Neoliberal Urbanization in Europe: Large-Scale Urban Development Projects and the New Urban Policy. Blackwell, Carlsberg II - Invitation til idekonkurrencen - Carlsberg Vores By dommerbetænkning - Pressemeddelelse 84