N O TAT. Status for og afdækning af de foreløbige erfaringer

Transkript

1 N O TAT Status for og afdækning af de foreløbige erfaringer med sundhedscentre Indledning Formålet med dette notat er at give en status for udviklingen af sundhedscentre i Danmark og samle op på de overordnede kortlægninger mv., der indtil videre er lavet af sundhedscentre i Danmark. Afdækningen er et led i KL s strategiprojekt på forebyggelsesområdet og et ønske om at få et samlet billede af, hvilke erfaringer der på nuværende tidspunkt er med sundhedscentre som organiseringsform. KL har i maj 2009 foretaget en spørgeskemaundersøgelse i landets kommuner om sundhedscentre og organisering af forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaven. Undersøgelsen er suppleret med fokusgruppeinterviews for en kvalitativ vurdering af erfaringerne med sundhedscentre. Det drejer sig for det første om at få et statusbillede af, hvor mange sundhedscentre der er, form og indhold. Men det drejer sig også om at foretage en opsamling på de kortlægninger, der er foretaget for at give et mere samlet billede af erfaringerne med sundhedscentre i Danmark. Jnr P16 Sagsid Den 12. Januar 2010 Ref LHT wib@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /32 Baggrund Sundhedscentre er ikke direkte nævnt i sundhedsloven, men er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget som en mulig organiseringsform. Begrebet er heller ikke nærmere defineret. I bemærkningerne står: Rammerne for indsatsen kan tilrettelægges på forskellige måder, fx i form af et sundhedsce n- ter. Endvidere står: Der kan på pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet være gevinster i form af styrket kvalitet, tværfaglighed, rekruttering eller stordriftsfordele mv. ved organisatorisk samling af opgaveløsningen i sundhedscenter el. lign. efter lokale behov (Forslag til Sundhedsloven, februar 2005).

2 Det er dermed op til den enkelte kommune at vurdere, om de ønsker at etablere et sundhedscenter og i givet fald vurdere, hvad et sådant center skal indeholde. Med reformen fulgte der ikke penge med til at etablere sundhedscentre ud over puljemidler til, at nogle kommuner kunne afprøve ideen med sundhedscentre og de 200 mio.kr., som blev overført fra amterne til borgerrettet forebyggelse. De midler der specifikt er givet til afprøvning af sundhedscentre ophører ved udgangen af hhv og Puljemidler til forsøg med sundhedscentre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse prioriterede i 2005 i den første pulje til afprøvning af sundhedscentre på 100 mio. kr., de kommuner, som havde fokus på samarbejdet med sygehus og almen praksis. Kommunerne skulle gennemføre evalueringer af de enkelte sundhedscentre samt indgå i en tværgående vurdering af de 18 sundhedscentre. I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses anden pulje på 30 mio. kr. var fokus bl.a. på: Iværksættelse af socialt differentierede tilbud til kroniske syge Etablering og kvalificering af samspil med almen praksis Udbygning af tilbud målrettet psykisk syge borgere Afprøvning af forløbskoordinatorer Udvikling af metoder til brugerinddragelse. I 2008 fik 12 sundhedscentre puljemidler til at fortsætte med at afprøve modeller for sundhedscentre. 5 kommuner valgte at arbejde med fokus på bedre samarbejde med almen praksis og sygehusene og fire kommuner ønskede at arbejde med forløbskoordinatorer. Projekterne løber til udgangen af Indenrigs- og Socialministeriet har ligeledes haft en pulje på 60 mio. kr. til at etablere og udvikle kommunale forebyggelses- og rådgivningscentre. Puljen har primært været rettet mod projekter med en bredere tilgang til sundhed og med fokus på socialt udsatte. I forhold til Sundhedsministeriets pulje har denne pulje i højere grad fokus på det brede sundhedsbegreb og på at skabe sammenhæng og sammenspil mellem social- og sundhedsområdet. Dog er der ikke noget klart snit mellem de sundhedscentre, som har fået puljemidler fra den ene eller den anden pulje. Derudover blev der afsat 10 mio. kr. til processtøtte undervejs i de enkelte forsøg, evaluering af forsøgene og formidling af resultaterne. Servicestyrelsen har ikke lavet en decideret evaluering af forebyggelsescentrene, men kommer i 7 pjecer med erfaringer og gode råd til kommuner, som vil etablere et sundhedscenter på baggrund af erfaringerne fra centrene. 2

3 Hvad siger afdækningerne om erfaringerne med sundhedscentre? Indledning KL har valgt at se på de overordnede afdækning, der er og som specifikt vedrører sundhedscentre. Der findes også kortlægninger, som fx COWI s for Sundhedsstyrelsen, som ser bredere på organisering af forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaven. Gennemgangen og opsamlingen vil se på følgende forhold: Sundhedscentrets opgaver Samarbejdsrelationer Sammenhæng i indsatsen Følgende vil hovedkonklusionerne fra undersøgelsen kort blive fremdraget inden for de tre områder. Denne inddeling vil vi forsøge at lade gå igen i alle kortlægningerne og opsamlinger for at gøre det lettere at sammenligne kortlægningerne og holde fokus på de mest centrale udfordringer. Statens Institut for Folkesundheds evaluering Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har med rapporten Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer evalueret de 18 sundhedscentre, som i 2005 fik puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kortlægningen er baseret på skriftligt materiale indsendt af kommunerne, interviews i hhv og 2008 og registeranalyser. De 18 sundhedscentre er blot en del af de sundhedscentre, der i dag er etableret i kommunerne. Sundhedscentrene - som er fordelt over hele landet har valgt forskellige løsninger ift. struktur, indhold, målgrupper og samarbejdspartnere for det enkelte sundhedscenter. Hovedparten af sundhedscentrene beskæftiger sig med både den borger- og patientrettet forebyggelse. Sundhedscentrenes opgaver SIF kategoriserer sundhedscentrene i følgende tre typer: Patientrettet forebyggelse Her er kerneopgaven at varetage forebyggelse målrettet borgere med kroniske sygdom. To af centrene hører under denne kategori. Borgerrettet forebyggelse Her er fokus borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, som skal fremme borgernes sunde livsstil, og forebygge at sygdom opstår. Fire af centrene hører under denne kategori. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse. 3

4 Disse centre indeholder begge typer af forebyggelse. 12 af centrene har de t- te indhold. Der er dog forskel i deres målgruppe og aktiviteter. Eksempelvis har sundhedscentrene i Fredensborg, Lyngby-Tårbæk, Samsø og Vordingborg Kommune primært borgerrettede tilbud, hvor sundhedscentret i Århus Kommune primært har patientrettede tilbud. Center i bygning Murstensløs center Borgerrettet Odense Faaborg-Midtfyn Hillerød Vejle Patientrettet København Sønderborg Borger- og Patientrettet Samsø Bornholm Næstved Vordingborg Vesthimmerland Horsens Århus Center i bygning med udgående aktivitet Brønderslev Ringkjøbing- Skjern Odsherred Kilde: Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer, SFI, Ovenstående skema viser, hvordan de enkelte kommuner har valgt at organisere sundhedscentret. Den centertype - som er målrettet borgerrettet forebyggelse - er primært organiseret som et murstensløst sundhedscenter. Sundhedscentret i Odense som er målrettet etniske grupper er det eneste, der er placeret i en bygning. Sundhedscentrene i Fredensborg og Lyngby er murstensløse og har det primære fokus på borgerrettet forebyggelse. Flere af centrene har planer om at tilbyde både borger- og patientrettet forebyggelse, men har valgt at nedprioritere den patientrettede forebyggelse. Det skyldes, at det har været nødvendigt at afgrænse opgaven bl.a., fordi der ikke mod forventning er fulgt penge med til opgaven, og kommunerne har valgt at afvente en afklaring og koordinering af opgaven med regionen. SIF påpeger, at der er fordele og ulemper ved de tre typer af sundhedscentre. Der kan ikke specifikt peges på en model, fordi kommunerne har forskellige vilkår. Det konkluderes dog, at et patientrettet sundhedscenter er hensigtsmæssigt for en afgrænset målgruppe. 4

5 SIF anbefaler, at kommunerne udarbejder klare målsætninger for det enkelte sundhedscenter og sikre en prioritering af aktiviteterne. Kommunerne skal fokusere ift. sundhedscentrets fokus. Rapporten ser på fordele og ulemper ved forskellige organiseringer. Det påpeges, at der på grund af kommunernes forskellige vilkår ikke kan peges på én model. Der tales for, at det kan være hensigtsmæssigt at placere et patientrettet sundhedscenter i egne bygninger for at sikre synlighed og adgang til lokaler. For de borgerrettede centre er det afgørende at nå ud til borgerne. Her mener SIF, at en murstensløst organisation kan være en fordel. Hvis der er begge slags tilbud i et sundhedscenter, anbefaler SIF, at der arbejdes aktivt for at skabe synergi og sammenhæng. Samarbejdsrelationer Kommunerne samarbejder især internt om borgerrettede aktiviteter med andre kommunale forvaltninger. SIF påpeger, at samarbejdet de fleste steder beskrives som velfungerende, men pointerer samtidigt, at det tager tid at etablere et samarbejde på grund af de forskellige kulturer, prioriteringer og traditioner. SIF konstaterer, at samarbejdsrelationerne har været præget af udfordringer, men generelt er blevet forbedret. De praktiserende læger er sundhedscentrets primære samarbejdspartnere. Langt de fleste henvisninger kommer fra almen praksis. SIF anfører, at det er en stor udfordring at få flere praktiserende læger til at henvise til sundhedscentrets tilbud. Kommunerne oplever, at der er manglende henvisninger. Sundhedscentrenes samarbejde med sygehusene er relativt begrænset og afventer en nærmere aftale om opgavefordelingen ift. patientrettet forebyggelse. SIF opfordrer til, at kommunerne sikrer en solid information til praktiserende læger og sygehuse om kommunale sundhedscentre og sundhedsydelser og sikrer it-kommunikation om fælles borgere. Samarbejdet består både af at inddrage foreningerne i udvikling af de tilbud, der er i sundhedscentret, eller efter endt forløb som fx patientnetværk. Ift. borgerrettede tilbud samarbejdes om, at der er lokalt forankrede idrætstilbud mv. Samarbejdet beskrives som velfungerende. SIF peger dog på, at det er en udfordring, at organisationerne er baseret på frivilligt arbejdskraft. SIF anbefaler, at kommunerne vurderer, hvordan de bedst muligt gør brug af de kompetencer og ressourcer, private og frivillige organisationer har og kan tilbyde. Sammenhæng i indsatsen SIF anfører, at det endnu er for tidligt at påvise, at sundhedscentrene har skabt mere sammenhæng ml. sygehuset, almen praksis og kommunen. 5

6 Sundhedscentrene vurderes generelt at udgøre et supplerende tilbud, som ikke blev varetaget tidligere. SIF vurderer, at der i vis grad blevet etableret sammenhæng i indsatsen mellem sundhedscentret og de øvrige aktører. Det er primært sket ift. de patientrettede indsatser og centrenes samspil med de praktiserende læger. Det skyldes bl.a., at der er en formel henvisningspraksis. Ift. sygehusene er sammenhængen endnu mere begrænset. SIF anbefaler, at kommuner og regioner sørger for at aftale en klar arbejdsdeling mellem sundhedscentret, sygehus, almen praksis og kommunale enheder. SFI s evaluering Rundt om forebyggelses- og sundhedscentre SFI udarbejdede i august 2007 en forundersøgelse for at belyse forskellige aspekter af de etablerede forebyggelses- og sundhedscentre. Analysen er baseret på interview med ansatte, beslutningstagere og brugere på området. Rapporten ser også på de udenlandske erfaringer. SFI afgrænser sig til at se på forebyggelses- eller sundhedscentre, der som minimum har et bygningsmæssigt fællesskab. Analysen er baseret på 6 sundhedscentre fordelt på hhv. to med fokus på træning, to med fokus op patientrettet forebyggelse og rehabilitering og to med fokus op sundhedsfremme. Rapporten opererer med fire typer af centre, som tager afsæt i samme opdeling, som i KL s undersøgelse fra 2004: 1. Sundhedsfremme 2. Forebyggelse for børn og unge 3. Træning 4. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering. SFI har fokus på hhv. de udenlandske erfaringer, organisering og tværfaglighed i centrene og de sundhedsøkonomiske overvejelser. Sundhedscentrenes opgaver SFI anfører, at de etablerede centres indhold og ydelser har en meget stor variation alt efter lokale forhold og baggrund for, at centret er blevet etableret. Som en af de eneste kortlægningerne om sundhedscentre, ser SFI på de udenlandske erfaringer. Det fremgår, at det er svært at overføre erfaringerne med forebyggelses- og sundhedscentre i andre lande til danske forhold, da de organisatoriske forhold er meget anderledes. 6

7 Rapportens konklusion ift. de udenlandske erfaringer er, at den skæve sociale profil der er af brugere af walk-in centre minimeres jo mere specifikt patientens/borgerens behov defineres og diagnosticeres. Det vurderes på den baggrund, at en visitation på sundhedscentrene vil sikre en større grad af lighed i tilgangen til ydelser i sundhedscentrene. Samarbejdsrelationer SFI finder, at erfaringerne viser, at den umiddelbare fysiske nærhed af forskellige professioner i sig selv medfører et øget internt og tværfagligt samarbejde i alle de besøgte centre. SFI påpeger dog, at en fysisk placering i et center ikke automatisk føre til et øget samarbejde mellem social- og sundhedsområdet. En sådan integration forudsætter, at der sker en integration længere oppe i organisationen, så der er et klar organisatorisk formål og idé bag centrene. SFI anfører, at årsagen til samarbejdsproblemerne i de større centre er, at det er forholdsvis tilfældigt, hvilke ydelser der tilbydes. Det beror bl.a. på lokale forhold. Det er derfor sjældent, at der i centrene er en overordnet styring og prioritering af de forskellige sundhedsydelser, som centrene tilbyder. SFI påpeger, at det ofte er tilfældigt, hvilke sundhedstilbud der er i et sundhedscenter. Det kan være svært at etablere et samarbejde i sundhedscentre, som både rummer forskellige sektorer (kommune og region) og med både offentlige og privatansatte aktører. Der er gode erfaringer med små centre og når der kun er én driftsherre. Det fremgår også, at brugerne har opsøgt centrene på eget initiativ og at praktiserende læger og sygehuse mangler viden om centrenes tilbud. SFI påpeger, at involvering af brugerne har været nævnt som en måde, hvor borgerne kan lære at tage ansvar for eget helbred. Analysen viser, at centrene er gode til at fremme læreprocesserne om forudsigelighed og belastningsbalance, mens deltagelse/delagtighed i mindre grad bliver fremhævet. Det anføres, at det skyldes, at centrene er et visiteret tilbud på niveau med andre tilbud i sundhedsvæsenet. Det gør det svært for centrene at lade brugerne selv definere indhold og forløb. Sammenhæng i indsatsen SFI har specifikt set på de forskellige grunde til at etablere et sundhedscenter og skelner mellem tre overordnede typer omkostningsovervejelser: Direkte omkostninger Indirekte omkostninger Uhåndgribelige omkostninger 7

8 SFI konkluderer, at servicestrategien har været den dominerende grund for at etablere et sundhedscenter. Baggrunden for at etablere et sundhedscenter er dog ofte akutte lokale behov, som fx lukning af et sygehus. SFI påpeger, at det ikke er muligt at dokumentere forebyggelseseffekten og effekten af centrenes ydelser på det øvrige sundhedsvæsen. Effekterne er for lille ift. træk på sygehusvæsenet, der er for store usikkerhedsmomenter, det er for besværligt og tidskrævende og det er for lang en tidshorisont. Ingen af sundhedscentrene har beregnet de direkte omkostninger ved at etablere et sundhedscenter. Det drejer sig fx om det ressourceforbrug, der er ved at etablere og drive et sundhedscenter set i forhold til effekten på borgerens sundhed, som et center kan have og de besparelser denne effekt kan medføre. Etablering af sundhedscentrene har primært taget afsæt i de uhåndgribelige omkostninger som fx ubehag, smerte og ængstelse ved sygdom. SFI påpeger, at det på grund af de store forskelle mellem sundhedscentrene vil være svært at foretage en effektmåling. Det vil være et problem at udvælge en indsats- og en kontrolgruppe af centre til at beregne effekten af centrenes tilbud. Enkelte centre har haft fokus på de indirekte omkostninger ved at etablere et sundhedscenter som fx besparelse ved at reducere antallet af sygedage. Dog uden at der ligger en decideret beregning. SFI anbefaler, at centrets tilbud målrettes en bestemt aldersgruppe, eller bestemt social gruppe. Det giver problemer omkring brugernes image, hvis spændvidden er for stor. SFI efterlyser mere viden om den fysiske placering i et sundhedscenter fører til et øget samarbejde mellem social- og sundhedsområdet i kommunerne. Det står ikke klart, at en fysisk placering i et center automatisk vil medføre et markant øget samarbejde mellem de to grupper. Ifølge SFI forudsætter det også, at der sker en integration længere oppe i organisationen. Erfaringerne fra Socialministeriets Forebyggelses- og Rådgivningscentre Styrelsen for Social Service har i samarbejde med Rambøll Management udarbejdet en række pjecer med gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil etablere et forebyggelsescenter og arbejde med forebyggelse. Der er således ikke tale om en decideret evaluering af forebygge l- sescentrene, men anbefalingerne er baseret på de resultater og erfaringer fra 8

9 det fireårige satspuljeforsøg med forebyggelsescentrene. Alle centre har opstillet en række indikatorer, som de har skulle følge og måle. Desuden har Rambøll Management foretaget casebesøg og kvalitative interviews. De 11 centre er meget forskellige både i form og indhold, men man kan sige, at de overordnet har to forskellige tilgange til arbejdet: - Centre, hvor fokus er at integrere forebyggelsestanken i kommunernes forvaltninger og tilbud fx ved at opkvalificere medarbejderne. - Centre, hvor centret er specialisten og selv står som udfører, eller får eksterne leverandører til det. De 11 Forebyggelses- og Rådgivningscentre Borgerrettet Patientrettet Center i bygning Randers Frederiksberg Næstved Stevns (Bus) Murstensløst center Vejen Center i bygning med udgående aktivitet Langeland Borger- og patientrettet Gladsaxe Egedal (også bus) Haderslev Morsø 1 Skive Sundhedscentrenes opgaver Styrelsen konstaterer, at der er flere måder at arbejde med patientrettet forebyggelse på og inddeler arbejdet i følgende målgrupper: Rehabiliteringsforløb for borgere med en kronisk sygdom Patientuddannelse og forebyggelse gennem organisatorisk udvikling Bred gruppe af borgere Erhvervsaktive borgere Ældre borgere Børn og unge Professionelle og frivillige. 1 Sundhedscenter Limfjorden skal på sigt have til huse på Nykøbing Sygehus 9

10 Styrelsen anfører, at valg af målgruppe, er afgørende for, hvilket fokus indsatsen har og hvordan indsatsen tilrettelægges. Indsatsen over for sårbare borgere udgør en særlig udfordring både fagligt og organisatorisk. Styrelsen slår på baggrund af erfaringerne med projekterne fast, at det er nødvendigt at tænke sundhed i et bredt perspektiv og på tværs af fagligheder. Der skal en helhedsorienteret indsats til, hvor borgernes samlede problematikker kan klares. Styrelsen konkluderer, at erfaringerne viser, at det ofte er valget af må l- gruppe, der er afgørende for, hvilket fokus indsatsen har og hvordan indsatsen tilrettelægges. En helhedsorienteret indsats, hvor der både er fokus på borgerne sociale og sundhedsmæssige problemer, har potentialet til at påvirke borgernes trivsel og livskvalitet i en positiv retning. Styrelsens evaluering af effekten af patientrettet forebyggelse viser, at indsatsen kan påvirke deltagernes sundhed og helbred positivt. I centrene har borgerne gennemsnitligt set oftest vurderet, at de har fået forbedret deres helbred. Sundhedstest og vurderingen fra de professionelle er gennemgående positive. Udfordringen er dog, at den langsigtede effekt af centrenes indsats er usikker. Ift. effekten af borgerrettet forebyggelse konkluderer Styrelsen, at der er potentiale i at få fat i store dele af en given befolkningsgruppe. Styrelsen peger på, at man især med åbne tilbud og mobile tilbud kan komme i kontakt med mange. Erfaringerne viser, at borgerrettet forebyggelse kan påvirke deltagernes sundhed og helbred positivt. Den langsigtede effekt er dog usikker. Styrelsen opfordrer til, at kommunerne prioriterer forebyggelsescentrets indsats. Jo bedre, kommunerne er til at vælge, jo bedre vil de også være til at hjælpe, da de fokuserer kræfterne på det, de virkelig gerne vil opnå. Styrelsen ser både fordele og ulemper ved at etablere et decideret sundhedshus, eller et mobilt sundhedscenter. Vælger man at koble centret på et af kommunernes eksisterende tilbud, vil man hurtig kunne skabe et fagligt miljø. Omvendt er de faste omkostninger mindre ved et mobilt center. Det vil øge mulighederne for at komme i kontakt med borgere i deres nærmiljø. Ulempen er dog, at det ofte kræver mange ressourcer til koordinering af arbejdet. Samarbejdsrelationer Styrelsen anfører, at den store udfordring for de kommunale forebyggelsescentre er, at de leverer ydelser til borgerne, som går på tværs af social- og sundhedsområdet. Erfaringerne fra centrene viser, at et godt internt sama r- 10

11 bejde har været afgørende for centrenes succes fx ift. de aktiviteter, der kræver, at borgeren visiteres for at kunne deltage. Styrelsen peger på, at etablering af samarbejde og netværk internt i kommunerne er et fokuspunkt i opstartsfasen, som de anbefaler, at kommunen er opmærksom på. Styrelsen påpeger, at især kontakten til praktiserende læge er en udfordring. Det er tidskrævende at komme i kontakt med lægerne, de er svære at få til at bakke op om projektet og der er manglende deltagere til de aktiviteter, der kræver en henvisning fra praktiserende læge. Erfaringerne fra projekterne viser, at formidling er en stor udfordring. Budskabet er, at selv de bedste tilbud til borgerne ikke sælger af sig selv. Der skal målrettet formidling til fra starten. Dette forudsætter, at kommunen gør sig sine målgrupper klar, hvordan de får fat i dem og motiverer dem. Styrelsen påpeger, at det er en udfordring at engagere de frivillige foreninger i konkret samarbejde, selvom der er vilje og lyst. Flere centre har dog gode erfaringer med at inddrage foreningerne i centrets arbejde Ift. socialt sårbare grupper opfordrer styrelsen kommunerne til at være opmærksom på, at borgerne ikke kommer af sig selv. Det kræver især et tæt samarbejde med en række aktører, som de praktiserende læger, den øvrige kommune og frivillige organisationer. Sammenhæng i indsatsen Styrelsen finder, at den store udfordring er at vælge en placering, som både kan sikre centret synlighed og faglige miljøer og fornuftig økonomi. Ift. placeringen i kommunerne af sundhedscentret mener Servicestyrelsen ikke, at der findes en facitliste for, hvad der er det rigtige at gøre. Det afgørende er her, at det passer til centrets målsætninger. Styrelsen anfører, at det er nødvendigt, at kommunerne har en tværgående fokus, hvis centret har flere målgrupper, der går på tværs af forvaltningerne. Det er styrelsens umiddelbare vurdering, at det er lykkedes for flere af centrene at tænke sundhed på tværs. Fx i Vejen Kommune som har et murstensløst sundhedscenter - er indsatsen forankret i turisme- og erhvervsforvaltningen. Kontakten til frivillige organisationer prioriteres højt. Indsatsen foregår blandt andet på samtlige kommunens folkeskoler, som deltager i et tre årigt projekt, hvor nøglepersoner uddannes til at sætte sundhed på skemaet. Indsatsen sker også gennem kommunens virksomheder. 11

12 Skive Kommune har et murstensløst sundhedscenter og indsatsen er integreret i de enkelte forvaltninger. Sundhedscentret står for at koordinere indsatsen og indgår som konsulenter, som kan støtte de forskellige proje k- ter. Det er for mange af sundhedscentrene lykkedes at få kontakt til udsatte grupper. I Langeland Kommune har man opkvalificeret frontpersonalet i forhold til alkoholmisbrug og depression og fået forebyggelse ind i hele kommunens sociale og sundhedsmæssige indsats. Morsø Kommune har etableret sundhedscenter Limfjorden i det gamle sygehus, hvor bl.a. almen praksis, speciallæger, misbrugsbehandling har til huse. Indsatsen er især rettet mod kontanthjælpsmodtagere, borgere på sygedagpenge og kronikere. Morsø Kommune har bl.a. været god til at formidle viden om de forskellige tilbud. Det, at misbrugsbehandling fx har til huse et sted med mange andre tilbud, kan være med til at gøre det lettere for borgerne at benytte tilbuddet. KL s undersøgelse af sundhedscentre i Danmark Indledning KL har i juni 2009 foretaget en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne for at få et overblik over udbredelsen og indholdet af sundhedscentre. Der er tale om en kortlægning og status for udviklingen af sundhedscentre. De senere år er sundhedscentre blevet mere og mere udbredt i kommunerne. De antager forskellige former og har forskellige opgaver. Sundhedscentre er ikke et fast defineret begreb, men er under fortsat udvikling, efterhånden som kommunerne gør sig erfaringer med tilrettelæggelse af indsatsen. Ikke alle kommuner har valgt at have et sundhedscenter. Det er der flere grunde til. For det første kan det være de geografiske forhold. For det andet kan det være ud fra en indstilling om, at det ikke er den rette måde at organisere tilbuddene til borgerne på også vurderet ud fra kommunens sundhedspolitik. De kommuner, som ikke har et sundhedscenter, varetager typisk samme opgaver, men vælger andre måder at udføre det på. De kan bl.a. have valgt at disse tilbud skal tilbydes steder, hvor borgerne i forvejen kommer. For det tredje er der også kommuner, som har fravalg et sundhedscenter, fordi de ikke har midler til et sådant, eller mener, at det er en effektiv måde at løse opgaven på. For det fjerde er der kommer, som har lignende organisering, men som kalder denne organisering noget andet som fx genoptræningscenter. Nogle af sundhedscentre, som er blevet etableret de senere år, har fået forskellige puljemidler hertil. Andre er helt eller delvist blevet etableret af midler, som kommunerne har skulle finde andet sted i kommunen. I alle kom- 12

13 muner med et sundhedscenter er sundhedscentret en af flere platforme til at fremme sundheds- og forebyggelsesopgaven. KL foretog i maj juni 2009 en spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner om kommunernes organisering af forebyggelsesopgaven og anvendelse af sundhedscentre. KL har modtaget besvarelse fra 82 af de 98 kommuner. Dvs. en svarprocent på 84 %. Heraf oplyser 48 %, eller 39 kommuner, at de har et sundhedscenter. Total Har kommunen et sundhedscenter? Procent Antal Ja 48% 39 Nej 52% 43 Total 100% 82 Af de 43 kommuner der på nuværende tidspunkt ikke har et sundhedscenter, svarer 5 kommuner, at der fra politisk side er taget beslutning om at etablere et sundhedscenter. I en undersøgelse, som COWI foretog for KL fra oktober 2008 fremgik det, at 52 % af kommunerne har et sundhedscenter. Der indgik 85 kommuner i undersøgelsen (COWI, Godt i gang, oktober 2008). Foreligger der, fra politisk side, en beslutning om, hvorvidt der skal etableres et sundhedscenter i kommunen? Procent Total Antal (Angiv kun èt svar) Det er endnu ikke besluttet, om der skal etableres et sundhedscenter Ja, det er besluttet, at der skal etableres et sundhedscenter Nej, det er besluttet, at der ikke skal etableres et sundhedscenter 53% 23 12% 5 35% kommuner svarer, at det endnu ikke er besluttet, om der skal etableres et sundhedscenter, mens 15 kommuner svarer, at det er besluttet, at der ikke skal etableres et sundhedscenter. Dvs. at 44 kommuner, eller 54 % har eller planlægger at etablere et sundhedscenter. På spørgsmålet om, hvorfor kommunen har besluttet ikke at etablere et sundhedscenter kan man opdele kommunernes svar i tre grupper: Den første og største gruppe er de kommuner, som ikke mener, at et sundhedscen- 13

14 ter er svaret. Her lyder svarene bl.a., at kommunen går efter at integrere sundhedstilbud i eksisterende rammer og gennem aftaler med private aktører, eller bekymring for at opbygge endnu et kommunalt servicetilbud til borgerne uden at vide, om det har nogen betydning for folkesundheden. En kommune svarer, at et sundhedscenter ikke er løsningen, når kommunens overordnede vision er at fremme social lighed i sundhed og derfor har valgt at lave forebyggende tiltag for de mest udsatte borgere. Den anden gruppe er de kommuner, som henviser til geografien. Der kan være tale om, at kommunens størrelse er for stor eller uhensigtsmæssig til en central placering. Ønsket er tilbud, som alle kommunens borgere kan få gavn af. Den tredje gruppe er de kommuner, som svarer, at de ikke har ressourcer til at etablere et sundhedscenter. Den kommunale organisering Et væsentligt værktøj til at skabe en kommunal forankring og retning er at formulere en sundhedspolitik, eller vision for sundhedscentret. 29 kommuner, eller 73 % af de kommuner der har et sundhedscenter, svarer, at der fra politisk side er formuleret et formål med og/eller en vision for kommunens sundhedscenter. Flere kommuner henviser til kommunens sundhedspolitik eller til, at der er taget politisk stilling til, hvilke tilbud, kommunen skal tilbyde. Er der fra politisk side defineret et formål med - og/eller en vision for - kommunens sundhedscenter? Procent Total Antal Nej 28% 11 Ja (angiv formål og/eller vision i boksen nedenfor) 73% 29 Total 100% 40 Hovedparten af kommunerne har i deres strategi valgt et bredt fokus, som omfatter alle borgergrupper. Hovedparten af kommunerne anfører også som formål med at have et sundhedscenter, at det skal samle indsatsen og sikre nogle mere helhedsorienterede tilbud, synlighed og let adgang for borgerne. Flere vægter som indsats at sundhedscentret skal fremme og arbejde for bedre tværfaglig samarbejde i kommunen og mellem kommune, sygehus og almen praksis. Total 14

15 Hvilke(n) forvaltning(er)/enhed(er) er sundhedscentret placeret under? Procent Antal (Angiv gerne flere svar) Stab under direktionen 8% 3 Sundheds- og forebyggelsesforvaltning 15% 6 Socialforvaltning 3% 1 Miljøforvaltning 0% 0 Social- og sundhedsforvaltning 23% 9 Sundheds- og ældreforvaltning 30% 12 Social- og beskæftigelsesforvaltning 3% 1 Ældre- og handicapforvaltning 3% 1 Beskæftigelsesforvaltning 3% 1 Børne- og ungeforvaltning 0% 0 Kulturforvaltning 0% 0 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 33% 13 *Da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse mere end én kategori, figurerer i alt 47 markeringer fordelt på de 39 kommuner. Hovedparten af sundhedscentrene, dvs. 53 %, eller 21 sundhedscentre er udelukkende eller delvist placeret under social- og sundhedsforvaltningen, eller sundheds- og ældreforvaltningen. 15 %, eller 6 sundhedscentre er udelukkende eller delvist placeret under en sundheds- og forebyggelsesforvaltning og 8 % er placeret under direktionen. Af andre steder end de nævnte, hvor sundhedscentret er organiseret nævnes enten relaterede forvaltninger, eller teknik eller miljøforvaltningen. Sundhedscentrenes opgaver Hvilken af de 3 kategorier beskriver bedst kommunens sundhedscenter? Procent Total Antal (Angiv kun èt svar) 1) Center i bygning 30% 12 2) Murstensløst center 10% 4 3) Center i bygning med udgående aktiviteter 50% 20 15

16 Ingen af kategorierne passer til kommunens sundhedscenter (angiv hvorfor i boksen nedenfor) 10% 4 KL tager i kategoriseringen af sundhedscentrene afsæt i den kategorisering, som SIF anvendte i deres evaluering af de 18 sundhedscentre. Den første type er sundhedscentre med en fysisk placering i egne bygninger, hvor tilbuddene er placeret. En anden type er såkaldte murstensløse sundhedscentre, hvor personalet har base på rådhuset og aktiviteterne foregår på kommunens skoler, plejecentre, sundhedspleje, naturen mv. En tredje type er sundhedscentre, som har en bygning, men også har udgående funktioner. Af de 40 sundhedscentre der indgår i undersøgelsen, svarer 20, eller 50 %, at kategorien Center i bygning med udgående aktiviteter er den kategori, der bedst beskriver sundhedscentret, 12 sundhedscentre placerer sig under kategorien Center i bygning og 4 sundhedscentre er kategoriseret som Murstensløst center. 4 kommuner mener ikke, at deres sundhedscenter passer ind under de tre kategorier og henviser bl.a. til, at sundhedscentret er den organisatoriske ramme for aktiviteter flere steder i flere faste bygninger og at de borgerrettede aktiviteter varetages ude af huset og de patientrettede aktiviteter i sundhedscentret. 16

17 Figur 1. Antal sundhedscentre med en eller flere ansatte fra personalegruppen. Af figur 1. fremgår hvilke typer af personale, som især arbejder, eller er tilknyttet sundhedscentrene. Det fremgår, at det især er sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, kontorpersonale eller andet AC personale og ergoterapeuter, som arbejder i sundhedscentrene. Total Hvilket udsagn beskriver bedst sundhedscentrets arbejdsopgaver? Procent Antal (Angiv kun et svar) Sundhedscentret arbejder primært med at etablere og udføre tilbud (fx rygestopkurser, patientuddannelse mm.). Sundhedscentret arbejder primært med at udvikle rammer og strategi for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 25% 10 0% 0 17

18 Sundhedscentret arbejder både med at etablere og udføre tilbud, samt med udvikling af rammer og strategi for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Ingen af udsagnene passer til kommunens sundhedscenter (angiv hvorfor i boksen nedenfor) 63% 25 13% 5 Kommunerne svarer, at 63 %, eller 25 sundhedscentre arbejder med både at etablere og udføre tilbud, samt udvikle rammer og strategier for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 25 %, eller 10 kommuner svarer, at sundhedscentret primært arbejder med at etablere og udføre tilbud. Ingen af kommunerne har svaret, at deres sundhedscenter primært arbejder med at udvikle rammer og strategi for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvilket understreger sundhedscentrenes praktiske afsæt. 5 kommuner, eller 13 % mener ikke, at nogle af udsagnene passer til kommunens sundhedscenter. Rådgivning af borgere via internettet er ikke en udbredt kommunikationsform for sundhedscentrene. Således rådgiver kun 17 % borgere via internettet. Flere kommuner oplyser, at de ikke rådgiver via internettet, men informerer. 2/3 del af de kommuner der har et sundhedscenter, eller 75 % svarer, at de ikke har en sundhedsbus. 10 kommuner, eller 25 % svarer, at de har en sundhedsbus. Til spørgsmålet bemærker kommunerne bl.a., at kommunen ikke har en sundhedsbus på grund kommunens størrelse, eller at de har udgående aktiviteter i form af sundhedscafé, som flyttes rundt eller, at de cykler rundt og tilbyder sundhedscheck til diverse arrangementer mv. Kommunerne anvender således mange forskellige måder udover en decideret sundhedsbus til at komme i kontakt med borgerne. Af respondenternes svar på hvilke borgerrettede tilbud kommunens sundhedscenter organiserer, tilbyder eller anviser, fremgår det, at hovedparten af sundhedscentrene varetager dele af kommunens rehabiliterings- og genoptræningsopgaver. Forskellige former for patientuddannelse, som fx lær at lev med kronisk sygdom er tilsyneladende den hyppigst forekommende type patientrettede tilbud. I mange af sundhedscentrene er patientuddannelserne bredspektrede og rettet imod flere forskellige kronikergrupper, men tilbud målrettet specifikke patientgrupper er også hyppigt forekommende. Total 18

19 Er en eller flere af nedenstående folkesygdomme særligt prioriterede indsatsområder for sundhedscentrets arbejde? Procent Antal (Angiv gerne flere svar) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) 68% 27 Hjertekarsygdomme 60% 24 Kræftsygdomme 33% 13 Osteporose 10% 4 Muskel- skeletlidelser (andre end osteporose) 25% 10 Psykiske sygdomme 8% 3 Diabetes type 2 73% 29 Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme) 3% 1 Stress 15% 6 Sundhedscentret arbejder med en bredspektret kronikerindsats Ingen af disse folkesygdomme er særligt prioriterede indsatsområder 50% 20 5% 2 Det fremgår ikke overraskende - at Diabetes 2, KOL og hjertekarsygdomme er de områder, som er særligt prioriteret. Således fremgår det, at hhv. 73 %, 68 % og 60 % af sundhedscentrene ser disse 3 folkesygdomme som et særligt prioriteret indsatsområde for sundhedscentrets arbejde. Det hænger godt sammen med, at der i regi af samarbejdet om sundhedsaftaler med regioner er et arbejde i gang med at udarbejde og få forløbsprogrammer på disse områder implementeret. Den store majoritet af de borgerrettede tilbud, som sundhedscentrene organiserer, tilbyder eller anviser, vedrører KRAM-faktorerne. Seksuel sundhed, stress og sorggrupper for børn, nævnes dog også af flere kommuner. Et mindre antal sundhedscentre har tilbud specifikt rettet mod kræftpatienter, mens kun enkelte sundhedscentre nævner indsatser rettet imod borgere med muskelskeletlidelser (inkl. osteoporose), psykisk sygdom, misbrug eller astma og allergisygdomme. Total 19

20 Er en eller flere af nedenstående grupper særligt prioriterede målgrupper for sundhedscentrets arbejde? Procent Antal (Angiv gerne flere svar) Sygedagpengemodtagere 33% 13 Kontanthjælpsmodtagere 33% 13 Borgere med flygtninge/indvandrer baggrund 30% 12 Misbrugere 23% 9 Enlige mænd 8% 3 Børn under 6 år 20% 8 Børn over 6 år 33% 13 Unge 25% 10 Ældre 28% 11 Gravide 18% 7 Overvægtige 58% 23 Inaktive 48% 19 Rygere 70% 28 Borgere der drikker mere end det anbefalede antal genstande pr. uge 10% 4 Borgere med stress 13% 5 Borgere med kronisk somatisk sygdom 73% 29 Borgere med psykisk sygdom 15% 6 Alle borgere 43% 17 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 18% 7 Besvarelserne viser, at kommunerne har en bred tilgang til opgaven. 43 %, eller 17 sundhedscentre svarer, at de har alle borgere som målgruppe. Hovedparten af centrene nævner især indsatserne ift. KRAM faktorerne. Af andre grupper end de i spørgeskemaet nævnte har 11 kommuner bl.a. tilføjet, at de har fokus på de ressourcesvage, medarbejdere i kommunen og virksomheder i kommunen, kvinder år og mænd år og fokus på ulighed i sundhed. Udvikling i sundhedscentrets arbejde og fokus 57 % af sundhedscentrene, eller 26 sundhedscentre svarer at fokus for sundhedscentrets arbejde ikke er ændret undervejs, eller der er planer om at 20

21 ændre fokus. 20 kommuner, eller 43 % af kommunerne svarer, at fokus for sundhedscentrets arbejde er, eller er planlagt ændret. Hvilke(n) ændring(er) er foretaget, eller vil blive foretaget? Total Procent Antal (Angiv gerne flere svar) Fra borgerrettet til patientrettet fokus 0% 0 Fra patientrettet til borgerrettet fukus 0% 0 Fra både borger- og patientrettet fokus til borgerettet fokus Fra både borger- og patientrettet fokus til patientrettet fokus Fra patientrettet fokus til både patient- og borgerrettet fokus Fra borgerrettet fokus til både patient- og borgerrettet fokus 10% 2 10% 2 20% 4 10% 2 Fra stationær til mobil indsats 0% 0 Fra mobil til stationær indsats 5% 1 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 55% 11 Af de 22 kommuner som har svaret, at fokus for sundhedscentrets arbejde er ændret undervejs, svarer lidt over halvdelen, eller 55 %, at det skyldes andet, end de i skemaet anførte ændringer. 30%, eller 6 kommuner svarer, at fokus er ændret fra enten fokus på kun borger- eller patientrettet fokus til både patient- og borgerrettet fokus. Samarbejdsrelationer Har sundhedscentret et formaliseret samarbejde med en eller flere forvaltninger/enheder i kommunen? Procent Total Antal (Angiv gerne flere svar) Ingen 10% 4 Stab under direktionen 28% 11 Sundheds- og forebyggelsesforvaltning 20% 8 Socialforvaltning 23% 9 Miljøforvaltning 35% 14 21

22 Social- og sundhedsforvaltning 23% 9 Sundheds- og ældreforvaltning 38% 15 Social- og beskæftigelsesforvaltning 33% 13 Ældre- og handicapforvaltning 50% 20 Beskæftigelsesforvaltning 43% 17 Børne- og ungeforvaltning 65% 26 Kulturforvaltning 53% 21 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 30% 12 Svarene viser, at sundhedscentrene har et formaliseret samarbejde med mange forvaltninger dog især børne- og ungeforvaltningen efterfulgt af kulturforvaltningen og ældre- og handicapforvaltningen. Af andre forvaltninger/enheder angiver sundhedscentrene bl.a. plan- og trafikforvaltningen, erhvervssekretariatet og HR-afdelingen. Der henvises også til, at en af måderne af skabe et formaliseret samarbejde på med de forskellige forvaltninger er gennem koordinationsudvalg, sundhedsstrategigrupper ol. Er der nogen forvaltning(er)/enhed(er) sundhedscenteret gerne vil arbejde tættere sammen med, eller etablere et samarbejde med? Procent Total Antal (Angiv gerne flere svar) Ingen 15% 6 Stab under direktionen 8% 3 Sundheds- og forebyggelsesforvaltning 5% 2 Socialforvaltning 13% 5 Miljøforvaltning 25% 10 Social- og sundhedsforvaltning 8% 3 Sundheds- og ældreforvaltning 13% 5 Social- og beskæftigelsesforvaltning 18% 7 Ældre- og handicapforvaltning 18% 7 Beskæftigelsesforvaltning 40% 16 Børne- og ungeforvaltning 35% 14 Kulturforvaltning 23% 9 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 28% 11 22

23 Af svarene på spørgsmålet om der er nogle forvaltninger/enheder, sundhedscentret gerne vil arbejde tættere sammen med, eller etablere et sama r- bejde med svarer sundhedscentrene, at de især ønsker et tættere samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen. Således svarer hhv. 40 % og 35 % af sundhedscentrene, eller 16 og 14 sundhedscentre, at de ønsker et tættere samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen. 11 kommuner, eller 28 % angiver andre forvaltninger som fx teknikforvaltningen eller angiver, at de stort set samarbejder med alle forvaltninger. Bygnings- og lokalefællesskaber 29 af sundhedscentrene, eller 73 % oplyser, at de deler lokaler med andre kommunale/regionale enheder eller private organisationer. Hvis bygningsfællesskaber inkluderes, er andelen større end 73 %. Majoriteten af de kommuner der har etableret et sundhedscenter, har valgt at placere det i et bygnings- eller lokalefællesskab med andre kommunale/regionale enheder og/eller private aktører. Både antal og type enheder og aktører samt formålet med lokale- og bygningsfællesskaberne varierer dog betydeligt. De enheder og aktører sundhedscentrerne er placeret sammen med kan inddeles i fire grupper. Private aktører, herunder privatpraktiserende psykologer, praksislæger, fysioterapiklinikker, zoneterapeuter, massører og motionscentre. Tredjesektor aktører, herunder patientforeninger, frivillignetværk og Danske gymnastik- og idrætsforeninger. Regionale enheder, herunder mammografiscreening, jordmoderkonsultation, donortapning, blodprøvetagning, røntgenenhed og vagtlæge. Kommunale enheder, herunder tandplejen, sundhedsplejen, genoptræning og rehabilitering, sygeplejersker under hjemmeplejen (herunder forebyggende hjemmebesøg), forløbskoordinatorenheder, misbrugsenheder, patientuddannelsesenheder, praksiskonsulent, sundhedskoordinator, sundhedsplejen, kommunale læger mm. Af respondenternes uddybende kommentarer fremgår det, at der i nogle kommuner er tale om bygningsfællesskaber, hvor de enkelte enheder og aktører har separate indgange, mens der i andre kommuner er tale om egentlige lokalefællesskaber. Nogle steder kalder man disse lokale eller bygningsfællesskaber for sundhedshuse. Graden af samarbejde mellem enheder og aktører varierer også. Nogle steder er målet at facilitere et fagligt miljø på tværs af enheder og aktører, hvor sundhedscentret skal udgøre den fysiske ramme om et fagligt miljø på tværs af separate enheder med selvstændig daglig ledelse, mens samarbejdet nogle steder også inkluderer et administrativt og koordinerende fællesskab. Andre 23

24 steder synes målet at være at samle en række sundhedsrelaterede aktører, offentlige såvel som private, i umiddelbar fysisk nærhed. Det bør bemærkes at de enheder, der for nogle sundhedscentre er at tælle som kommunale enheder, man har et lokale- eller bygningsfællesskab med, kan være integrerede dele af andre sundhedscentre. I de kommuner hvor man har etableret såkaldte murstensløse sundhedscentre, er de udgående aktiviteter placeret i de kommunale tilbud mv., hvor borgerne kommer i kontakt med kommunen. Administrationen af denne type sundhedscentre er typisk placeret sammen med andre administrative enheder under sundhedslovens ressortområde. Har sundhedscentret nogle eksterne samarbejdspartnere? Procent Total Antal (Angiv gerne flere svar) Ingen 3% 1 Praktiserende læger 98% 39 Sygehus(e) 88% 35 Tværkommunale netværk (fx Sund By Netværket) 78% 31 Idrætsforeninger 83% 33 Patientforeninger 93% 37 Private virksomheder 53% 21 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 35% 14 På spørgsmålet om sundhedscentret har nogle eksterne samarbejdspartnere, angiver næsten samtlige sundhedscentre, at de samarbejder med de praktiserende læger efterfulgt af patientforeninger, sygehuse og idrætsforeninger. Mange sundhedscentre nævner også tværkommunale netværk. Lidt over halvdelen af sundhedscentrene nævner samarbejdet med private virksomheder. 35 % angiver andre end anført i skemaet og nævner bl.a. privat praktiserende fysioterapeuter, Skov- og Naturstyrelsen, sprogskole, erhvervsrådet, SIND, det lokale beskæftigelsesråd, apotekere, forskningsnetværk. Total 24

25 Er der nogen eksterne aktører (mulige samarbejdspartnere) sundhedscentret gerne vil arbejde tættere sammen med, eller etablere et samarbejde med? Procent Antal (Angiv gerne flere svar) Ingen 15% 6 Praktiserende læger 48% 19 Sygehus(e) 33% 13 Tværkommunale netværk (fx Sund By Netværket) 13% 5 Idrætsforeninger 38% 15 Patientforeninger 30% 12 Private virksomheder 25% 10 Andre (angiv hvilke i boksen nedenfor) 23% 9 På spørgsmålet om der er nogle eksterne aktører, som sundhedscentret gerne vil arbejde tættere sammen med, eller etablere et samarbejde med, angiver 48 % eller 19 kommuner, at de gerne vil have et tættere samarbejde med de praktiserende læger. 38 %, eller 15 kommuner svarer, at de gerne vil have et tættere samarbejde med idrætsforeningerne. 33 % eller 13 sundhedscentre angiver, at de gerne vil have et tættere samarbejde med sygehusene. 30 %, eller 12 kommuner svarer, at de gerne vil have et tættere samarbejde med patientforeninger. Af andre aktører ud over de i skemaet nævnte, nævner sundhedscentrene bl.a., at de ønsker et tættere samarbejde med integrations- og folkeoplysningsområdet, de praktiserende fysioterapeuter og forskningsnetværk. Sammenhæng i indsatsen Sundhedscentret kun er en af kommunens mange organisatoriske platforme. Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (som her ikke er nærmere defineret og derfor kan forstås bredt) foregår via andre kanaler og tilbud, som fx skole, børnehave, ældrecenter, hjemmeplejen mv. Således angiver 89 %, eller 41 sundhedscentre, at de har iværksat forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som ikke er i regi af sundhedscentret. Flere kommuner bemærker, at det er en del af kommunens sundhedspolitik, at alle forvaltninger er forpligtet til at udføre forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor bør man skelne mellem de tiltag, som bliver indarbejdet i de enkelte forvaltningers øvrige kerneopgaver som fx sundhedsplejersken, som arbejder med at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og deciderede tilbud, som foregår i anden regi end på sundhedscentret. 25

26 Som eksempel på indsatser, der foregår i anden regi, kan nævnes opstilling af træningspavillioner i det fri i samarbejde med kultur- og fritidsforvaltningen, undervisning af dagplejere i fysisk aktivitet og kost i samarbejde med børne- og ungeforvaltningen, sund indskoling, uddannelse af sundhedsambassadører i skolerne og legepatruljer. Platforme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde sundhedscentre kontra andre driftsområder Af de i alt 39 kommuner, der har etableret et sundhedscenter, angiver 35, eller 88 %, at kommunen har iværksat forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som ikke er organiseret i regi af et sundhedscenter. Etableringen af et sundhedscenter betyder altså ikke, at sundhedscentret er den eneste platform for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. En del af respondenterne oplyser, at forebyggelse og sundhedsfremme i deres kommuner er organiseret på tværs af flere eller alle forvaltninger. Det betyder, at mange tiltag er placeret i de enkelte driftsområder. I nogle tilfælde er der tale om tiltag i form af tilbud til specifikke grupper, herunder fx motionstilbud, rygestopkurser, rådgivning om alkohol- og stofmisbrug.. Andre tiltag er af en mere strukturel karakter, såsom forløbsprogrammer, kostpolitikker i daginstitutioner og skoler, rygeforebyggelseskurser i skoler, forebyggelse af kønssygdomme blandt unge, flere og bedre cykelstier og motionsstier mm. Øget koordinering mellem SSP-samarbejdet, sundhedsplejen og alkoholbehandlingsindsatsen nævnes også af en enkelt respondent. Endvidere understreger flere respondenter, at kommunerne også varetager mange gamle forebyggelsesopgaver (opgaver som også var placeret i kommunalt regi inden strukturreformen i 2007). Det drejer sig bl.a. om skoletandpleje, sundhedspleje og forskellige typer af forebyggende aktiviteter på ældre- og socialområderne. De tiltag respondenterne fremhæver (uden for sundhedscenterregi), har primært karakter af borgerrettede tilbud. De driftsområder der oftest fremhæves som platforme for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, er børn og unge- samt ældreområdet, men beskæftigelses- og miljøområdet nævnes også gentagende gange. Nogle respondenter beskriver endvidere, at sundhedscentret i deres kommune har en tovholder- eller rådgivningsfunktion i forehold til de tiltag der foregår under de enkelte driftsområder. Overordnet tegner der sig et billede af, at de kommuner, der har valgt at etablere sundhedscentre, organiserer en stor del af den borgerrettede forebyggelse uden for sundhedscentret - i regi af de enkelte driftsområder. Den 26

27 patientrettede forebyggelse, der foregår under de enkelte driftsområder, har primært udgangspunkt i ældre- og socialområderne. Procedure for forløb på sundhedscentre En måde at skabe sammenhæng i indsatsen på er at sikre henvisning fra fx almen praksis og sygehuset til de tilbud, der fx ydes på sundhedscentret. Af de 34 svar fra kommunerne på, om det kræver en henvisning fra lægen til de tilbud, sundhedscentret har eller anviser, svarer 6 kommuner nej. De øvrige sundhedscentre svarer, at det kræver henvisning til typisk tilbud som hjertekar, diabetes og KOL. Flere kommuner anfører også, at der er henvisning til kurser som diætistvejledning, motion og kost på recept og for depressionsramte. Hvilke procedurer følges, når en borger starter i et forløb der organiseres, anbefales eller anvises af sundhedscenteret? Procent Total Antal (Angiv gerne flere svar) Ingen fast procedure for start 13% 5 Fælles velkomst og introduktion for hele holdet 63% 25 Der afholdes individuel samtale 83% 33 Markører som BMI, blodtryk eller lignende registreres Der udarbejdes en handlingsplan med målsætninger for borgeren 63% 25 68% 27 Andet (angiv hvordan i boksen nedenfor) 23% 9 Langt den overvejende del af sundhedscentrene har procedurer for, hvordan borgeren starter i et forløb i, eller organiseret af sundhedscentret. Procedurens form varierer afhængigt af, hvilket tilbud borgeren modtager. Hovedparten eller 83 % angiver, at de indleder med en individuel samtale. 68 % angiver, at de udarbejder en handlingsplan med målsætninger for borgeren. 63 % oplyser, at de har fælles velkomst og introduktion for holdet. 63 % oplyser, at de arbejder med markører som BMI, blodtryk eller lignende. Hvordan afsluttes borgeren, når et forløb der organiseres, anvises, eller anbefales af sundhedscenteret, er slut? Procent Total Antal (Angiv gerne flere svar) 27