Dansk Cardiologisk Selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Cardiologisk Selskab"

Transkript

1 Dansk Cardiologisk Selskab Familiær hyperkolesterolæmi (FH) et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir Nr. 2 Familiær hyperkolesterolæmi 1 DCS holdningspapir, februar 2019

2 Familiær hyperkolosterolæmi (FH) et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2019 Nr. 2 Udgivet februar 2019 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Vognmagergade 7, 3. sal DK-1120 København K dcs@dadlnet.dk Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægningsog informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskabet. Layout: Birger Gregers, Frederiksberg Familiær hyperkolesterolæmi 2 DCS holdningspapir, februar 2019

3 Familiær hyperkolesterolæmi (FH) Holdningspapiret er en opdatering af et DCS holdningspapir om familiær hyperkolesterolæmi (FH) først offentliggjort i Det opdaterede holdningspapir er baseret på et samarbejde mellem arbejdsgruppen Præventiv kardiologi og rehabilitering (lipiddelen) og arbejdsgruppen Arvelige hjertesygdomme i DCS. Penneførere har været Erik Berg Schmidt, Finn Lund Henriksen, Helle Lynge Kanstrup, Henning Bundgaard, Ib Christian Klausen, Kristian Korsgård Thomsen, Lia E. Bang og Merete Heitmann. Reviewers har været Bent Raungaard, Henrik Kjærulf Jensen og Mogens Lytken Larsen. Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Pædiatrisk Selskab har haft mulighed for at kommentere holdningspapiret. Baggrunden for et opdateret holdningspapir er vigtig ny viden om forekomst, diagnostik og af patienter med FH. Hovedbudskaber Nye danske og internationale undersøgelser tyder på at hyppigheden af FH er højere end 1:500 som antaget i mange år, nemlig 1: Patienter med FH har en betydeligt højere morbiditet og mortalitet af aterosklerotisk hjertekarsygdom end baggrundsbefolkningen. Register- og andre data tyder på, at denne risiko reduceres markant ved. Farmakologisk anbefales startet tidligere end hidtil, nemlig i alderen 8-15 år med skelen til familiehistorik (tidlig forekomst af aterosklerotisk hjertekarsygdom). Den primære farmakologiske udgøres af højst tolererede statindosis evt. suppleret med ezetimibe. Nyere sprincipper især PCSK9-hæmmere anvendes i stigende omfang. Personer med mistænkt FH henvises til lipidklinik/klinik for arvelige hjertesygdomme med henblik på diagnostik, og familieudredning, herunder evt. gentest for FH. Familieopsporingen systematiseres og udbygges mest muligt for der igennem at identificere flest mulige personer og familier med FH før udvikling af manifest aterosklerotisk hjertekarsygdom. Anbefalingerne er i overensstemmelse med ESC s nyligt publicerede rekommandationer vedrørende håndtering af dyslipidæmi. Introduktion FH er en hyppig, autosomal, monogen arvelig form for hyperkolesterolæmi, som man tidligere har ment rammer 1 af 500 danskere. Nye data fra danske og udenlandske studier tyder imidlertid på at FH er hyppigere end tidligere antaget og menes nu at optræde hos 1:200-1:250 således at ca danskere må formodes at have FH. Hovedparten af disse er ikke diagnosticerede. Der er få danskere diagnosticeret med homozygot/compound heterozygot FH, men bedømt ud fra genhyppighederne er der en del personer, der ikke er diagnosticeret. FH omfatter en gruppe genetisk betingede sygdomme, hvor fællesnævneren er svært forhøjet plasma lav-densitets lipoprotein kolesterol (LDL-kolesterol) og høj risiko for udvikling af tidlig aterosklerotisk hjertekarsygdom. Således har afficerede individer typisk et LDL-kolesterol niveau, der er ofte er dobbelt så højt som deres ikke afficerede søskende. LDL-kolesterolniveauet ligger hos heterozygote afficerede voksne typisk i intervallet 5-10 mmol/l hos homozygote endnu højere. Årsagen til LDL-kolesterol forhøjelsen er, at den kataboliske kapacitet for LDL-kolesterol er reduceret. Dette medfører øget koncentration af LDL-kolesterol i blodet. Det forhøjede LDL-kolesterol skyldes i ca. 90% af tilfældene defekte LDL-receptorer betinget af en LDL-receptor gen mutation, men årsagen kan også være mutati- onsbetinget defekt i LDL-receptor liganden apolipoprotein B (apob) (ca. 5-10% af tilfældene). Sjældne årsager til FH er (gain-of-function) mutationer i proprotein convertase subtilisin/kexin 9 (PCSK9) genet, hvorved nedbrydningen af LDL-receptorer øges samt den recessive udgave af FH med mutation i LDLreceptor adaptor proteinet. Der formodes at være andre, endnu ikke erkendte genændringer, der kan forårsage FH. Det genetiske baggrundsbillede er komplekst, og alene i LDL-receptor genet kendes over 1700 forskellige mutationer. Kolesterol omsætningsdefekten er til stede fra fødslen. Betydning af højt plasma LDL-kolesterol Eksponering af arterievæggene for de høje LDL-kolesterol niveauer fra barndommen betyder, at en ubehandlet yngre mand med FH har en risiko for aterosklerotisk hjertekarsygdom, der er hundrede gange så høj som gennemsnitsmanden uden FH. Generelt er FH patienters risiko for aterosklerotisk hjertekarsygdom mangedoblet hos yngre. Således har cirka 50% af mænd og 30% af kvinder med ubehandlet heterozygot FH haft et myokardieinfarkt, når de er henholdsvis 50 og 60 år gamle. Hos patienter med ubehandlet homozygot FH optræder aterosklerotisk hjertekarsygdom meget tidligt, typisk med debut i anden dekade. Sammenhængen mellem FH og den livslange eksponering for højt LDL-kolesterol og tidlig aterosklerotisk hjertekarsygdom taler for tidlig. Diagnostik af FH Diagnosen klinisk FH bygger på anamnese, objektiv undersøgelse og vurdering af LDLkolesterol niveau i plasma. Følgende bør afklares: Forekomst af tidlig aterosklerotisk hjertekarsygdom hos patienten eller i familien (mænd < 55 år, kvinder < 60 år). Forekomst af hyperkolesterolæmi i familien. Ved FH findes et familiemønster typisk for monogen arvegang. Forekomst af senexantomer undersøges ved inspektion / palpation af achillessener, patellarsener og håndens extensorsener. Forekomst af senexantomer er ensbetydende med FH, men hos op mod halvdelen af midaldrende FH-patienter kan der ikke påvises senexantomer. Forekomst af arcus cornea (delvis eller komplet). Forekomst før 45 års alderen taler stærkt for FH, mens arcus cornea hyppigt forekommer hos ældre uden at der foreligger FH. Forekomst af xantelasmata og tuberøse Familiær hyperkolesterolæmi 3 DCS holdningspapir, februar 2019

4 xantomer. Forekomsten er ikke specifik, men taler for FH specielt hos yngre. Personer med disse fund bør tilbydes måling af lipid profil. Bestemmelse af total kolesterol; LDLkolesterol, HDL-kolesterol, triglycerid og lipoprotein(a) (Lp(a)). Udelukkelse af sekundær dyslipidæmi (se NBV kapitel 28 Dyslipidæmi). Der findes flere validerede diagnostiske kriterier for klinisk FH. Diagnosen FH baseres i kriterier fra det britiske Simon-Broome Registry (box 2) primært på plasma LDLkolesterol > 4.9 mmol/l og forekomst af senexantomer. Kriterierne fra Dutch Lipid Clinic Network (DLCN), hvor gentest er central (boks 3) anvendes i stigende omfang internationalt og anbefales også benyttet i Danmark. Boks 1: Hvornår skal FH mistænkes? LDL-kolesterol > 5,0 mmol/l hos voksne LDL-kolesterol > 4,0 mmol/l ved alder < 18 år Højt kolesteroltal i familien Aterosklerotisk hjertekarsygdom hos yngre person Tidlig forekomst af aterosklerotisk hjertekarsygdom i familien Boks 2: Diagnostiske kriterier for klinisk FH. (Simon Broome) LDL kolesterol > 5 mmol/l (> 4 mmol/l ved < 18 år) og mindst et af følgende kriterier er opfyldt; Patienten eller førsteledsslægtning har senexantomer (= sikker FH). Førsteledsslægtning med LDL-kolesterol > 5,0 mmol/l (voksne) eller > 4,0 mmol/l (barn < 16 år) (= sandsynlig FH). Forekomst af tidlig aterosklerotisk hjertekarsygdom i familien; før 60-års alderen hos førsteledsslægtninge og før 50-års alderen hos andenledsslægtninge (= sandsynlig FH). KOMMENTARER: Boks 3: Dutch Lipid Clinic Network Score (DLCN) for Familiær Hyperkolesterolæmi Kriterie Score Patient score FAMILIEHISTORIE Førsteledsslægtning med kendt præmatur hjertekarsygdom (mænd < 55 år, kvinder < 60 år) ELLER Førsteledsslægtning med kendt LDL-kolesterol > 95. percentil for alder og køn Førsteledsslægtning med senexantomer og/eller arcus cornealis ELLER Børn < 18 år med LDL-kolesterol > 95. percentil for alder og køn KLINISK ANAMNESE Præmatur koronararteriesygdom (mænd < 55 år, kvinder < 60 år) 2 Præmatur cerebral eller perifer arteriesygdom (mænd < 55 år, Kvinder < 60 år) OBJEKTIV UNDERSØGELSE Senexantomer 6 Arcus cornealis før 45-årsalderen 4 LDL-kolesterol (mmol/l) UBEHANDLET LDL-kolesterol 8,5 8 LDL-kolesterol 6,5-8,4 5 LDL-kolesterol 5,0-6,4 3 LDL-kolesterol 4,0-4,9 1 DNA-analyse Sygdomsassocieret mutation påvist i LDL-receptorgenet, ApoB genet eller PCSK9 genet 8 PATIENTENS SAMLEDE SCORE DIAGNOSE Definitiv FH >8 Sandsynlig FH 6-8 Mulig FH 3-5 Ikke-sandsynlig FH <3 Højt Lipoprotein(a) som årsag til klinisk FH og som risikofaktor ved FH Lipoprotein(a) (Lp(a)) er en hyppig kausal genetisk risikofaktor for aterosklerotisk sygdom og akut myokardieinfarkt. Lp(a) består af en LDL-partikel, hvor apob i disulfidbinding er bundet til et stort glycoprotein apolipoprotein(a) (apo(a)). Dannelsen af apo(a) er genetisk bestemt. Kolesterolindholdet i Lp(a) udgør cirka 30% af den totale lipoprotein masse. Da kolesterol i Lp(a) POINT medmåles i LDL kolesterol er det forståeligt, at Lp(a) kan spille en rolle i forhold til diagnostik af FH. En nyere dansk undersøgelse har således vist, at 25% af personer med klinisk FH opfylder de diagnostiske kolesterol kriterier på grund af højt Lp(a). Da højt Lp(a) endvidere er en risikofaktor for aterosklerose bidrager det også til familiær forekomst af aterosklerotisk hjertekarsygdom og akut myokardieinfarkt. Lp(a) bør således altid måles hos patienter, der udredes for FH på baggrund af såvel diagnostiske som prognostiske overvejelser. Familiær hyperkolesterolæmi 4 DCS holdningspapir, februar 2019

5 Behandling, smål og opfølgning Behandlingen af patienter med FH omfatter en kombination af non-farmakologisk og farmakologisk intervention. De fleste patienter har behov for farmakologisk ofte som kombinations. Behandlingen er livslang og kræver regelmæssig opfølgning. Tidlig og effektiv intervention over for patienter med FH kan formentlig reducere risikoen for aterosklerotisk hjertekarsygdom til tæt på det samme niveau, som er gældende for resten af befolkningen. I håndteringen af patienter med FH indgår undersøgelse for og af øvrige risikofaktorer for aterosklerotisk hjertekarsygdom (hypertension, overvægt, diabetes mellitus, fysisk inaktivitet, rygning, mv), samt håndtering og af evt. allerede eksisterende aterosklerotisk hjertekarsygdom. Non-farmakologisk FH er i sig selv en markant risikofaktor, og optræden af andre risikofaktorer er derfor problematisk. Etablering af hjertesund levevis så tidligt i livet som muligt er essentielt. Henvisning til klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring bør tilbydes. Farmakologisk Næsten alle med FH har behov for supplerende farmakologisk (se boks 4) og højdosis statin udgør den primære farmakologiske (boks 5). Der er ofte behov for at supplere med ezetimibe og hos nogle patienter også med PCSK9- hæmmere. Der er to præparater på markedet evolocumab og alirocumab, der begge typisk gives som injektion hver anden uge. Studier hos personer med FH (og andre patientkategorier) har vist en reduktion af plasma LDL-kolesterol på ca. 60% ved med disse præparater. Der foreligger to store publicerede studier (Fourier: evolocumab) og (Odyssey Outcomes: alirocumab) hvor resultaterne har været temmeligt enslydende med en signifikant reduktion af hårde endepunkter på ca. 15%. Behandlingen med PCSK9-hæmmere er forholdsvis dyr og præparaterne udleveres p.t. fra hospital vederlagsfrit til patienterne. Der er i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) fremlagt kriterier for anvendelse af præparaterne (boks 6), Boks 4: Behandlingsmål ved FH. LDL-kolesterol < 2,6 mmol/l. Hos patienter med særlig høj risiko herunder patienter med påvist aterosklerotisk hjertekarsygdom bør LDL-kolesterol være < 1,8 mmol/l. Målene kan være svære at opnå hos patienter med FH, men man bør altid forsøge at opnå mindst en 50% reduktion af plasma LDLkolesterol Boks 5: Farmakologisk ved FH. Statin er førstevalgspræparat (typisk atorvastatin mg eller rosuvastatin mg dgl). Ved utilstrækkelig effekt af maksimal dosis statin/højeste dosis statin der tolereres af patienten suppleres med kolesterolabsorptionsinhibitor (ezetimib 10 mg dgl.) eller galdesyrebindende anionbyttere (colestyramin g dgl./colesevelam 3,75 g dgl.) Kombination af ezetimib og anionbytter kan i udvalgte tilfælde med værdier tæt på smål forsøges Ved utilstrækkelig effekt af ovenstående overvejes PCSK9-hæmmere (se også boks 6) Hvis der fortsat er utilstrækkelig effekt, kan plasma LDL-aferese i sjældne tilfælde komme på tale. Behandling af homozygot FH Behandlingen af denne alvorlige men sjældne tilstand er en specialistopgave, der udover medikamentel, der sjældent er tilstrækkeligt effektiv, kan omfatte plasma LDL-aferese eller meget sjældent levertransplantation. Behandling af gravide Der foreligger meget begrænsede data vedrørende lipidsænkende og sikkerhed hos gravide og ammende. Det anbefales, at kvinder informeres om at stoppe med lipidsænkende medicin mindst 3 måneder før graviditetsønske. Behandling genoptages, når amning er afsluttet. Der er sædvanligvis ikke grund til at kontrollere lipidstatus i denne periode. Hos gravide eller ammende med etableret aterosklerotisk hjertekarsygdom eller homozygot FH kan farmakologisk (primært anionbyttere) og/eller plasma LDL-aferese overvejes. Behandling af børn Boks 6: RADS kriterier for anvendelse af PCSK9-hæmmere FH-primær profylakse < 2 risikofaktorer 2 af følgende risikofaktorer: Familiær disposition Mandligt køn Ryger Hypertension Diabetes (type 1 og 2) Lp(a) >50 mg/dl HDL < 1,0 for mænd 1,2 for kvinder < 50% LDL-reduktion på gængs Overvej PCSK9-hæmmer ved: LDL-kolesterol > 4 mmol/l Trods maksimal tolerabel lipidsænkende Overvej PCSK9-hæmmer ved: LDL-kolesterol > 3,5 mmol/l Trods maksimal tolerabel lipidsænkende Børn involveres i en egentlig FH udredningsproces, hvis der ud fra kaskadescreening (se nedenfor) af voksne slægtninge påvises FH. Ved FH er LDL-kolesterol niveauet meget ofte allerede forhøjet i fostertilstanden, og endothel dysfunktion og øget arterie carotis FH-sekundær profylakse Manifest kardiovaskulær sygdom eller diabetes med mikrovaskulære komplikationer Overvej PCSK9-hæmmer ved: LDL-kolesterol > 3,0 mmol/l Trods maksimal tolerabel lipidsænkende Familiær hyperkolesterolæmi 5 DCS holdningspapir, februar 2019

6 intima-media tykkelse kan erkendes allerede fra 7-10 års alderen. Børn har yderst sjældent symptomer eller synlige stigmata ved FH. Ekstravaskulære kolesterolaflejringer som senexanthomer, kutane xanthomer, xanthalasmata, og supravalvulær aortastenose ses næsten udelukkende hos børn med homozygot FH. Barneårene er ideelle til sondring imellem FH og non-fh, idet påvirkningen af såvel hormonelle forhold som livsstil er minimal. Hvis barnet er proband, kan gentestning af forældrene overvejes som alternativ til gen-testning af det afficerede barn. I forhold til gentestning af søskende, vil man ofte vente til års alderen og indtil da håndtere klinisk ud fra lipidprofilen. Søskende kan undersøges klinisk og biokemisk fra 5-årsalderen. Piger og drenge bør undersøges på samme indikation og i samme alder. Afklaring skal finde sted så tidligt som muligt ved mistanke om homozygot FH dvs. ved xanthomer hos barnet eller ved affektion af begge forældre. Børn med homozygot FH skal henvises til center med mulighed for plasma LDL-aferese. Boks 8: Fremgangsmåde ved heterozygot FH hos børn. Tidlig identificering af børn med FH mhp. etablering af hjertesund livsstil før puberteten. Farmakologisk kan startes med statin ved 8-10 års alderen. Ved alvorlig familieanamnese kan endnu tidligere start overvejes. Fra 8-10 års alderen er smålet for LDL-kolesterol <3,5 mmol/l ved højt Lp(a) skærpes målet. Børn skal henvises til specialiserede lipidklinikker med relevant tilknytning af pædiater, kardiolog/lipidolog, lipidsygeplejerske og diætist. Ved behov henvises til psykolog og klinisk genetiker. Boks 7: Diagnosen FH hos børn. LDL-kolesterol >5 mmol/l (evt >4 mmol/l se nedenfor) ved to målinger, tre måneder efter diætetisk rådgivning, indikerer høj sandsynlighed for FH. Ved forekomst af tidlig hjertekarsygdom hos 1. ledsslægtning (forældre og søskende) og/ eller højt LDL-kolesterol (>5 mmol/l) hos en forælder, er der høj sandsynlighed for FH hvis barnets LDL-kolesterol > 4 mmol/l. Ved positiv gentest hos forældre, indikerer et LDL-kolesterol >3,5 mmol/l hos barnet høj sandsynlighed for FH Hjertesund levevis er fundamentet i en af familier med FH også hos børnene. Den farmakologiske hjørnesten er statin. Alle statiner er principielt anvendelige, men erfaringen og observationstiden er længst med pravastatin. Generelt indledes i laveste anbefalede dosis og optitreres til LDL-kolesterol smålet er nået. Ved utilstrækkelig respons er tillæg af ezetimibe en mulighed hos børn over 10 år. Anionbytter givet som resinpulver (colestyramin eller colestipol) kan også anvendes, medens colesevelam ikke er registreret til anvendelse hos børn. I PCSK9-hæmmergruppen har alene evolocumab indikation ved homozygot FH. Opfølgning Når smålet eller det bedst opnåelige resultat er nået, tilrådes klinisk og biokemisk kontrol en til to gange årligt efter vanlige retningslinjer (se NBV, Dyslipidæmi). Er der ydermere iværksat familieudredning, kan den ukomplicerede voksne patient følges i fællesskab af den praktiserende læge og lejlighedsvist af lipidklinikken/klinik for arvelige hjertesygdomme. Slægtninge med en påvist sygdomsassocieret mutation, men endnu uden hyperkolesterolæmi kontrolleres årligt med kolesterolmålinger efter 25 års alderen dog med længere intervaller. Opfølgning af patienten med FH indebærer også fokus på den non-farmakologiske sdel og på evt. udvikling af symptomer på aterosklerotisk hjertekarsygdom. Organisering af familieopsporing ved FH Der er kun identificeret en mindre del af de estimerede ca danskere med FH. Da tidlig opsporing og er afgørende for prognosen ved FH, er der en potentiel betydelig morbiditets- og mortalitetsgevinst ved en systematisk identifikation af FH, familieopsporing og primær profylaktisk. Ved identifikation af en patient med sikker eller sandsynlig FH, bør der tilbydes familieudredning, såfremt patienten har slægtninge, som skønnes at kunne have gavn af at blive undersøgt og behandlet for FH. Her vil probanden blive kontaktperson / bindeled til sine førsteledsslægtninge. I Danmark varetages og familieopsporing af en række afdelinger med særlig interesse og viden indenfor dette område særligt lipidklinikker/klinikker for arvelige hjertesygdomme. Der eksisterer derfor i dag de nødvendige organisatoriske forhold for at gennemføre familieopsporing og af FH i Danmark. Klinisk genetikere kan inddrages. Konsekvenser af påvisning af FH hos slægtninge Slægtningeundersøgelse skal forudgås af information om forventet effekt,»bivirkninger«, juridiske forhold mv., før udredning iværksættes. Påvisning af FH hos en a priori rask slægtning som led i familieudredning vil udover livslang medikamentel og kontrol kunne medføre en række juridiske implikationer i forhold til tegning af livsforsikring, oprettelse af pension, adoptions- og erhvervsforhold etc. Dette indebærer, at man sædvanligvis ikke bør iværksætte nærmere diagnostiske undersøgelser af slægtninge til patienter med FH hos praktiserende læge, i ambulatorier mv. uden grundig information, men alene sikre henvisning til lipidklinik/klinik for arvelige hjertesygdomme. Boks 9: Hvem bør henvise til familieudredning ved FH? Alle herunder praktiserende læger, kardiologer, intern medicinere, pædiatere etc. bør henvise til familieudredning ved påvist / mistanke om FH. Gentest og kaskadescreening Der tilbydes sædvanligvis genetisk testning af probanden med FH, hvis probanden har slægtninge, der forventes at ville kunne have gavn af resultatet. En negativ molekylær-genetisk undersøgelse udelukker ikke FH, da en sygdomsfremkaldende mutation kun kan påvises hos ca. 60% af probander med klinisk FH. Der er høj penetrans ved FH, men enkelte (<1%) med mutation udvikler ikke hyperkolesterolæmi. Kaskade-screening Når der er identificeret en person med Familiær hyperkolesterolæmi 6 DCS holdningspapir, februar 2019

7 Tabel 1: Aldersspecifikke grænseværdier for diagnostisk hyperkolesterolæmi hos slægtninge Kvinde Mand klinisk FH, bør vedkommendes førsteledsslægtninge tilbydes udredning (se boks 9). Når en familie er identificeret med klinisk FH, benyttes lavere grænseværdier for at stille diagnosen FH (tabel 1). Efterhånden som nye familiemedlemmer diagnosticeres med FH, udvides screeningen til disses førsteledsslægtninge (= kaskadescreening). LDL-kolesterol (mmol/l) Alder (år) , 8 3,9 4, 3 4,4 4,9 5, 3 3, 3 3, 2 3,5 3,6 3,9 4, 3 3,5 3,5 4,6 4, 8 5, 3 5, 3 3,0 2,9 3,7 3,9 4, 3 4, 2 Slægtning med LDL-kolesterol i dette niveau har høj sandsynlighed for FH. Personen behandles efter generelle retningslinjer. Slægtning med LDL-kolesterol i dette niveau har lav sandsynlighed for FH. Diagnosen FH er usikker for slægtning med LDL-kolesterol imellem de anførte niveauer. LDL-kolesterolbestemmelse bør gentages. Er værdien fortsat imellem de anførte niveauer, bør målingen gentages årligt. Forbliver værdien imellem de anførte niveauer, behandles patienten efter generelle retningslinjer. Boks 10: Familieudredningens indhold. Probanden henvises til den lokale lipidklinik/ klinik for arvelige hjertesygdomme, hvor familieudredningen bør foregå. Probanden benyttes som bindeled/kontakt til slægtninge. Slægtningene informeres om rationalet for tilbuddet om undersøgelse samt mulige fordele og ulemper af undersøgelsen herunder mulige negative erhvervs-, forsikrings- adoptions- og pensionsmæssige konsekvenser. Accepterer slægtningen udredningstilbuddet, indledes med klinisk undersøgelse og bestemmelse af lipidstatus. Kendes probandens sygdomsfremkaldende mutation, kan slægtningen tilbydes specifik undersøgelse for netop denne mutation. Aktuelle tiltag Der er også fra Folketinget fokus på at opspore og behandle personer med FH, idet der er afsat satspuljemidler hertil. I første omgang oprettes en landsdækkende database via Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), hvor patienter med FH registreres gennem det nationale webbaserede system Progeny. Alle lipidklinikker/klinikker for arvelige hjertesygdomme vil blive pålagt at indføre patienter med FH i Progeny med henblik på at registrere og kvalitetssikre opsporing af FH. Desuden åbnes mulighed for et landsdækkende samarbejde omkring opsporing, familieudredning og af patienter med FH. Referencer Arvelige hjertesygdomme hos børn. DCS vejledning 2016 nr 1. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Pædiatrisk Selskab Catapano AL, Graham I, De Backer G et al.: 2016 ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias. Eur Heart J. 2016;37): Defesche JC, Lansberg PJ, Umans-Eckenhausen MA et al.: Advanced method for the identification of patients with inherited hypercholesterolemia. Semin Vasc Med 2004;4: Dyslipidæmi. Kapitel 28: Den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning Dansk Cardiologisk Selskab. Familial hypercholesterolemia: screening, diagnosis and management of pediatric and adult patients: clinical guidance from the National Lipid Association Expert Panel on Familial Hypercholesterolemia. J Clin Lipidol 2011;5: Humphries SE, Whittall RA, Hubbart CS et al.: Familial Hyperlipidaemia Register Group and Scientific Steering Committee. Genetic causes of familial hypercholesterolaemia in patients in the UK: relation to plasma lipid levels and coronary heart disease risk. J Med Genet 2006;43: Langsted A, Kamstrup PR, Benn M et al.:. High lipoprotein(a) as a possible cause of clinical familial hypercholesterolaemia: a prospective cohort study. Lancet Diabetes Endocrinol. 2016; 4: Kjærgaard KA, Christiansen MK, Schmidt M, Olsen MS, Jensen HK. Long-Term Cardiovascular Risk in Heterozygous Familial Hypercholesterolemia Relatives Identified by Cascade Screening. J Am Heart Assoc Jun 26;6(6). Pii: e doi: /jaha National Institute for Health and Clinical Excellence. Clinical guidelines and evidence review for familial hypercholesterolaemia: The identification and management of adults and children with familial hyperchole-sterolaemia (Clinical Guideline 71). Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S et al.: 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of 10 societies and by invited experts) Developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR). Atherosclerosis ;252: Rapport vedrørende praktiske retningslinier for og kvalitetssikring af genetisk udredning og rådgivning. DSMG, Starr B, Hadfield SG, Hutten BA, Lansberg PJ, Leren TP, Damgaard D, Neil HA, Humphries SE: Development of sensitive and specific ageand gender-specific low-density lipoprotein cholesterol cutoffs for diagnosis of first-degree relatives with familial hypercholesterolaemia in cascade testing. Clin Chem Lab Med 2008;46: Wiegman A, Gidding SS, Watts GF et al.: European Atherosclerosis Society Consensus Panel. Familial hypercholesterolaemia in children and adolescents: gaining decades of life by optimizing detection and treatment. Eur Heart J. 2015;36: World Health Organization, Human Genetics Programme. Familial hypercholesterolemia: Report of a second WHO consultation. WHO/HGN/ FH/Cons/99.2. Geneva: WHO; 1999 Familiær hyperkolesterolæmi 7 DCS holdningspapir, februar 2019

DCS Holdningspapir Familiær hyperkolesterolæmi (FH)

DCS Holdningspapir Familiær hyperkolesterolæmi (FH) Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 90 Offentligt DCS Holdningspapir Familiær hyperkolesterolæmi (FH) Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Arbejdsgruppens

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Familiær hyperkolesterolæmi

Familiær hyperkolesterolæmi HJERTE-KAR-SYGDOM 529 Familiær hyperkolesterolæmi Niels Ingerslev & Per Ingerslev Læger bør interessere sig for familiehistorien ved iskæmisk hjertesygdom. De bør være mere aktive for at få sat patienter

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DFH) Danish Familial Hypercholesterolemia registry. Dokumentalistrapport.

Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DFH) Danish Familial Hypercholesterolemia registry. Dokumentalistrapport. Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DFH) Danish Familial Hypercholesterolemia registry September 2019 Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi (DFH) 1 Indholdsfortegnelse Databasen for Familiær

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Kolesterol og sygdom

Kolesterol og sygdom Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Generelt tilskud til tabletter med indhold af rosuvastatin

Generelt tilskud til tabletter med indhold af rosuvastatin Til virksomheden 0. september 018 Sagsnr. 0180894 T +454488986 E mss@dkma.dk Generelt tilskud til tabletter med indhold af rosuvastatin Vi har revurderet tilskudsstatus for tabletter med indhold af rosuvastatin,

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 7. september 2006 Axel Heides Gade 1 2300 København S Indstilling til tilskudsstatus for

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Mini-hvidbog: Summary fra Høring vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH)

Mini-hvidbog: Summary fra Høring vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH) Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Mini-hvidbog: Summary fra Høring vedr. opsporing af patienter med arveligt forhøjet kolesterol (FH) Mandag den 12. september 2016 blev

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

Generelt tilskud til tabletter med indhold af ezetimib

Generelt tilskud til tabletter med indhold af ezetimib Til virksomheden 0. september 018 Sagsnr. 018089 T +454488986 E mss@dkma.dk Generelt tilskud til tabletter med indhold af ezetimib Vi har revurderet tilskudsstatus for tabletter med indhold af ezetimib,

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af hyperlipidæmi. Indholdsfortegnelse. RADS baggrundsnotat vedrørende medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af hyperlipidæmi. Indholdsfortegnelse. RADS baggrundsnotat vedrørende medicinsk behandling af hyperlipidæmi Baggrundsnotat for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen 638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 434, tirsdag den 29. september 2015. Tid og sted: Mødet fandt sted i Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 29. september 2015.

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Medicinrådets protokol for udarbejdelse af behandlingsvejledning vedrørende PCSK9- hæmmere til behandling af hyperlipidæmi

Medicinrådets protokol for udarbejdelse af behandlingsvejledning vedrørende PCSK9- hæmmere til behandling af hyperlipidæmi Medicinrådets protokol for udarbejdelse af behandlingsvejledning vedrørende PCSK9- hæmmere til behandling af hyperlipidæmi Terapiområde Hyperlipidæmi Godkendelsesdato 15. august 2018 Offentliggørelsesdato

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe

Revurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe Revurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe C10 16. marts 2007 Indledning Folketinget besluttede ved udgangen af 2004 1, at afgørelser om generelt tilskud til lægemidler skal

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: DCS arbejdsgruppe vedrørende præventiv kardiologi og

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NOTAT Styrket opsporing og bedre behandling af arveligt forhøjet kolesterol

NOTAT Styrket opsporing og bedre behandling af arveligt forhøjet kolesterol NOTAT Styrket opsporing og bedre behandling af arveligt forhøjet kolesterol Udarbejdet af MSLGROUP på vegne af Sanofi Resumé Om arveligt forhøjet kolesterol eller familiær hyperkolesterolæmi (FH) Arveligt

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Arvelige hjertesygdomme DCS Vejledning 2013. Nr. 1 Arvelige Hjertesygdomme DCS vejledning 2013 nr. 1 Udgivet juni 2013 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIG. Undgå. kolesterol-sygdom. Simpel test kan redde dig

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIG. Undgå. kolesterol-sygdom. Simpel test kan redde dig Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Undgå FARLIG kolesterol-sygdom Simpel test kan redde dig Undgå kolesterol-sygdom INDHOLD: Overset sygdom dræber tusinder...4-5

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere