Kvalitetsrapport 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012/13 Børne- og Ungeområdet Skoleafdelingen

2 Indhold Beskrivelse af det fælles skolevæsen 1. Indledning... 4 Del Skolevæsnets omfang Skoler, SFO og andre institutioner Kapacitetsforhold Elevforhold Elevtal Elevtal - privatskoler Andel af elever i SFO Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Ressourcer til specialundervisning Ressourcer til dansk som andetsprog Elevfravær Afgangskarakterer Uddannelsesønsker Pædagogiske processer Specialundervisning Den løbende evaluering Nationale test Dansk som andetsprog Særlige indsatser for tosprogede elever IT i skolen Specialundervisningsområdet Kompetenceudvikling og videndeling Personale Lærernes kompetencer Undervisningsandel i lærernes arbejdstid Del De enkelte skolers beskrivelse Skolen ved Bülowsvej Præsentation af skolen Elevforhold Skolen på Duevej Præsentation af skolen Elevforhold Skolen på la Cours Vej Præsentation af skolen Elevforhold Lindevangskolen Præsentation af skolen Elevforhold

3 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 5.5 Ny Hollænderskolen Præsentation af skolen Elevforhold Skolen på Nyelandsvej Præsentation af skolen Elevforhold Søndermarkskolen Præsentation af skolen Elevforhold Skolen ved Søerne Præsentation af skolen Elevforhold Tre Falke Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Frederiksberg Ny Skole Christianskolen Præsentation af skolen Skolen ved Nordens Plads Præsentation af skolen Medborgerskab og inklusion

4 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 1. Indledning Kvalitetsrapporten for Frederiksberg Skolevæsen 2012/13 er udformet, så den lever op til kravene vedr. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Rapporten består af to dele: Del 1 som beskriver temaer overordnet for hele kommunen Del 2 som indeholder en beskrivelse fra hver skole. Skolerne har haft deres beskrivelse til gennemsyn og haft mulighed for rettelser/tilføjelser i forhold til en fælles skabelon. Fokus i denne kvalitetsrapport har været at beskrive de overordnede rammer for Frederiksberg Kommunes skolevæsen samtidig med at de enkelte skoler har arbejdet med at klargøre implementeringen af kommende skolereform. Undervisningsudvalget er i bred kontakt og dialog med skolevæsenets parter. Der afholdes mindst tre årlige formandsrådsmøder, hvor formændene og yderligere en repræsentant fra hver skolebestyrelse, repræsentanter fra skoleledelsen, SFO-ledelse og elevrådsrepræsentanter debatterer med udvalget. På formandsrådsmøder drøftes den fælles indsats løbende, ligesom der evalueres på indsatsen. Derudover gennemfører udvalget to årlige dialogmøder, hvor alle medlemmer fra skolernes bestyrelser er indbudt. Her drøftes nye indsatsområder og evaluering af de tidligere. Hvert år i forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse besluttes de endelige forhold og vilkår, som beskrives i den årlige udviklingsplan (tidligere sektorplan) for folkeskoleområdet, og samtidig besluttes de kommende indsatsområder. Udviklingsplanen beskriver skolevæsenets omfang, den nye lovgivning, de kommende udfordringer og den nærmeste udviklingszone. På baggrund af udviklingsplanens fokusområder planlægges kommende kommunale indsatser. Denne kvalitetsrapport er den sidste i rækken af kvalitetsrapporter inden folkeskolereformen (trådte i kraft 1. august 2014). Således vil rapporten i vid udstrækning have karakter af at være et overordnet status med udgangspunkt i tilgængelige data. Allerede fra i foråret 2015 træder en ny bekendtgørelse omkring Kvalitetsrapporter i kraft. Derfra vil kvalitetsrapporter have et mere fremadskuende blik, samt en et højere fokus på faglig progression frem for status på elevernes resultater. 4

5 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Del 1 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 5

6 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 2. Skolevæsnets omfang 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner Frederiksberg Kommune har i skoleåret 2012/13 i alt 12 folkeskoler - otte folkeskoler med klassetrin med tilhørende SFO, samt Frederiksberg Ny Skole, der er Frederiksberg Kommunes nye skole med elever i klasse. Frederiksberg Ny Skole vokser hvert år med et klassetrin indtil skolen rummer klasse, i skoleåret 2012/13 rummer skolen klasse. Herudover har kommunen en overbygningsskole med to spor på klassetrin samt kommunens 10. klasser. Frederiksberg Skolevæsen omfatter i skoleåret 2012/13, udover de almindelige folkeskoler: Skolen ved Nordens Plads, som er en specialskole med helhedstilbud, hvor undervisning, social udvikling og fritidstilbud er integreret i hverdagen fra kl Skolen har elever fra klasse. Christianskolen er for normaltbegavede unge mellem 12 og 17 år med særlige behov af social, personlig og/eller psykologisk karakter, og som af forskellige årsager mistrives i den almindelige folkeskole. På fem af kommunens skoler er der særlige undervisningstilbud: Læsekompetencecenteret for elever med store læse- og skrivevanskeligheder på Skolen på la Cours Vej C-sporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Søndermarkskolen A-sporet for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder på Lindevangskolen Modtageklasser og modtagefunktion for skolestartere for elever med et mangelfuldt eller intet kendskab til dansk på Skolen ved Bülowsvej Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, hvortil udskolingselever fra de ovennævnte specialspor overføres. 2.2 Kapacitetsforhold Øget elevtal Antallet af folkeskoleelever i Frederiksberg Kommune har været stigende gennem en årrække. Således er antallet af elever fra skoleåret 2000/01 til 2012/13 steget med ca. 50 pct. fra 4142 i 00/01 til et elevtal på 6780 i 12/13. Elevtallet ventes at stige også i de kommende år. Planlægningen af skolernes kapacitet er nært forbundet med indskrivningen til børnehaveklasse og SFO. Forventningen til dette tal bygger på kommunens udarbejdede prognose. Prognosen bygger på en 4-årig historik med hensyn til folkeskolefrekvensen for 0. til 10.klasser. Skolerne er fuldt udbygget og kapaciteten er intenst udnyttet. De seneste års tendens til en øget tilslutningsandel til folkeskolen i stedet for privatskoler samt en mindre fraflytning fra skolerne ved hjemmets evt. flytning til anden kommune nødvendiggør en stadig fokusering på planlægning af skolekapaciteten. Denne nødvendige detaljerede kapacitetstilpasning sætter fokus på stadige reguleringer af skoledistrikterne. Det er dejligt, men også udfordrende for planlægningen. Planlægningen af skolekapaciteten fastlægges med tre-årig kadence i forbindelse med skoleforligsdrøftelser. Skoleudbygning Kommunalbestyrelsen har i de senere år indgået en række skoleforlig for at imødekomme den øgede elevtilgang i den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen har ved skoleforligene fra henholdsvis 1999, 2002, 2006, 2008, 2010 og med aftalen om budget 2011 vedtaget at der på 6

7 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Frederiksberg yderligere udbygges på de eksisterende skoler. Lindevangskolen og Skolen på Duevej udbygges og herudover udvises Skolen på Nyelandsvej med bygningerne på Lollandsvej når Frederiksberg Ny Skole flytte til den permanente beliggenhed på Grundtvigsvej. Dette er bekræftet i budget Herudover er distriktsændringer det værktøj, der bruges til at tilpasse det øgede elevtal til skolernes kapacitet. 7

8 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 2.3 Elevforhold Elevtal Elevtalsudviklingen i faktiske tal for elever fra bh. klasse til 10. klasse inkl. specialklasseelever i perioden i 2002/03 til 2012/13 fremgår af tabel 1. Tabel / / / / / / / / / / / Af tabel 2 fremgår det, hvorledes eleverne for skoleåret 2012/2013 fordelte sig på klassetrin. Opgørelse pr. 5/ Tabel 2 Frederiksberg Kommune almenklasser Almenklasser Klasser Elever Kvotient Tospr. Tospr.% 0. klasse , ,5% 1. klasse , ,0% 2. klasse , ,4% 3. klasse , ,2% 4. klasse , ,4% 5. klasse , ,3% 6. klasse , ,7% 7. klasse , ,2% 8. klasse , ,6% 9. klasse , ,8% 10. klasse , ,1% I alt , ,9% Frederiksberg Kommune specialklasser og skoler Specialklasser Klasser Elever Kvotient Tospr. Tospr.% A-gruppe ,4 1 2,6% C-spor , ,3% Læse ,5 2 13,3% Unge grupper ,3 8 18,6% Modtageklasser , ,0% Skolen ved Nordens Plads ,6% Christianskolen ,6% I alt , ,3% Kilde: Tabulex TEA Elevtal - privatskoler Af kommunens 7877 børn og unge i den skolepligtige alder pr. 5/ gik de 1806 i skoleåret 2012/2013 i privatskole, svarende til en andel på 21,9 pct. 8

9 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Aksetitel Beskrivelse af det fælles skolevæsen Det fremgår af tabel 3, at væksten af elever har fordelt sig ulige mellem privatskoler og folkeskolen. Der er kun sket en mindre stigning i de elever der vælger privatskoler på trods af en større generel stigning i antallet af børn i den skolepligtige alder. Andelen af privatskoleelever følger ikke stigningstakten i antallet af folkeskoleelever. Tabel 3 Skoleår 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel 27,0% 27,2% 27,0% 27,0% 25,3% 24,9% 24,3% 24,7% 24,3% 23,1% 21,9% Kilde: KMD-elev Selve stigningstakten er illustreret nedenfor i Figur 1 og tabel 4 hvor elevtallene er indekseret med skoleåret 2002/03 som indeks Figur 1 Elevtalsudvikling 2002/ / Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb. Privatskoleandel 70 Tabel 4 Skoleår 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel Andel af elever i SFO Alle elever i børnehaveklasse til 3. klasse tilbydes plads i den pågældende skoles skolefritidsordning. Af tabel 5 fremgår det, at næsten alle elever, nemlig 97,7 %, på de pågældende klassetrin benytter sig af dette tilbud. 9

10 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Antal elever pr. lærer Antal børn i SFO pr. 5/ Tabel 5xx Antal elever bh - 3. (5/9 2012) Andel af elever i SFO ,6 Kilde: KMD-elev og Extence Antallet af elever pr. lærer er beregnet for folkeskolerne, inkl. Specialklasserækkerne. Beregningerne er lavet på baggrund af det samlede antal af fuldtidsstillinger, som meldes ud til skolerne sammenholdt med det samlede elevtal for elever fra klassetrin, som det fremkommer af skolernes indberetning til Undervisningsministeriet pr. 5. september Af tabel 4 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 14,3 elever pr. lærer i folkeskolerne, inkl. specialklasserækkerne. Antal elever ( klasse) pr Tabel 6 Udmeldte fuldtidsstillinger for 2012/2013 Antal elever pr. lærer ,3 Kilde: UNI-C, UVM-data Af tabel 5 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 2,8 elev pr. lærer på specialskolerne (Skolen på Nordens Plads og Christiansskolen). Antal elever ( klasse) pr Tabel 7 Udmeldte fuldtidsstillinger for 2012/2013 Antal elever pr. lærer ,61 2, Udgifter pr. elev I dette afsnit vises en oversigt over de gennemsnitlige udgifter pr. elev på de ni folkeskoler, som var på Frederiksberg i skoleåret 2012/13. Udgifterne er baseret på tal fra regnskab 2012, da dette er det senest afsluttede regnskabsår. De opgjorte udgifter pr. elev omfatter alle udgifter, som specifikt kan henføres til den enkelte skole. Den største udgiftspost er løn. Hertil kommer udgifter til uddannelse, administration, undervisningsmateriale, rengøring, samt indvendig og udvendig vedligeholdelse af ejendommen. Skolerne tildeles ressourcer efter ensartede og gennemskuelige principper. Figur 2 10

11 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Udgifter pr. elev (t. kr.) Kilde: Økonomisystemet Frederiksberg Kommune Som det fremgår af tabellen, er der en vis variation i udgifterne pr. elev mellem de enkelte skoler. For Lindevangskolen skyldes de høje udgifter især, at skolen har specialklasser, hvor der er få elever pr. lærer og dermed højere lønudgifter pr. elev. Det samme gør sig gældende for Søndermarkskolen, der også ligger over gennemsnittet. For Tre Falke Skolen som overbygningsskole skyldes de høje udgifter blandt andet, at der i overbygningen er flere undervisningstimer pr. elev end i indskolingen og på mellemtrinet. Desuden er der også en større forpligtelse til at tilbyde valgfag i overbygningsskolen, hvilket også medfører højere udgifter. Endelig er der nogle driftsudgifter, som er relativt ens for alle skoler, og derfor bliver udgiften pr. elev højere på Tre Falke Skolen, hvor der ikke er så mange elever som på de andre skoler Ressourcer til specialundervisning Ressourcer til specialundervisning tildeles i henhold til bilag i styrelsesvedtægt om ressourcetildelingsmodeller Ressourcer til dansk som andetsprog Skolerne tildeles ressourcer til dansk som andetsprog samt modtageklasser på baggrund af antallet af to-sprogede elever. Eleverne placeres i tre kategorier baseret efter særlig undervisningsbehov, og på baggrund heraf tildeles ekstra ressourcer til skolerne. Herudover er der i kommunen ansat en tosprogskonsulent til blandt andet at vejlede og rådgive skolerne i dansk som andetsprog Elevfravær Elevfraværet i Frederiksberg Kommune registreres dagligt af lærerne på skolerne. Fraværet opgøres pr. dag. Opgørelserne afspejler periodens statistiske fravær fordelt på klasser og benyttes på skolerne til løbende drøftelse af den lokale indsats på fraværsområdet. 11

12 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Figur 3: Elevfravær i Frederiksberg Kommunes skolevæsen 12/13 Gennemsnitlig antal fraværsdage pr. elev for skoleåret 2012/13 Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Skolernes indberetning til Skoleafdelingen Kilde: Som det fremgår af figur 3, er eleverne i Frederiksberg Kommune gennemsnitligt fraværende omkring 11 dage i et skoleår. Heraf skyldes gennemsnitligt lidt mere end seks fraværsdage sygdom, omkring to fraværsdage lovligt fravær, under to fraværsdage skyldes ulovligt fravær. Sammenlignes kommunens samlede resultat med skolernes gennemsnitsfravær, svinger skolerne mellem godt seks dage pr. elev, hvor fraværet er lavest, til 14 dage pr. elev på den skole, hvor fraværet er højest. Spredningen for sygdom er omkring seks dage til lidt over to dage på den skole, der har færrest sygdomsdage, og godt otte dage på skolen med flest sygdomsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af sygdomsdage ved de kvartalsmæssige opgørelser. Spredningen for ulovligt fravær er omkring halvanden dag med godt tre dage på den skole, der har flest ulovlige fraværsdage, og mindre end en halv dag til den skole med færrest ulovlige fraværsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af ulovligt fravær ved de kvartalsmæssige opgørelser. Under de individuelle skolebeskrivelser kommenteres hver skoles fraværsprofil Afgangskarakterer FSA, 9. klasse Af figur 6 og 7 fremgår karakterer for FSA (9. klasse) for Frederiksberg Kommune og for hele landet for skoleårene 2011/12 og 2012/13. 12

13 Skr. Skr. Mundt. Skr. Skr. Mundt. Mundt. Mundt. Mundt. Skr. Karakterer Læsning Orden Retskrivning Skriftlig Prak./mundt. Mat. prob. Mat. fær. Beskrivelse af det fælles skolevæsen Figur 4 Afgangskarakterer bundne prøvefag 2011/12 og 2012/13 Frb. 11/12 Frb. Gns. Frb. 12/13 Frb. Gns. Hele Landet 11/12 Hele Landet 12/13 Dansk Eng. Fys./ke. Mat. Karak. gns. Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 11/12 og 12/13 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Figur 5 Gennemsnit FSA udtræksfag 2011/12 og 2012/13 Frederiksberg 2012/13 Frederiksberg 2011/12 Landsgennemsnit 2012/13 Landsgennemsnit 2011/12 Bio. Eng. Fransk Geo. Hist. Krist. Samf. Tysk Gns. Fag Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 2008/09 og 2009/10 Gennemsnitskaraktererne på Frederiksberg ligger for skoleåret 2012/13 er over gennemsnittet for hele landet. Gennemsnitskaraktererne for udtræksfag er steget med en karakter i forhold til skoleåret 2008/09. 13

14 Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Praktisk/ mundtlig OSO Beskrivelse af det fælles skolevæsen FS10, 10. klasse Af figur 8 fremgår karakterer for FS10 (10. klasse) for Frederiksberg Kommune og hele landet for skoleåret 11/12 og 2012/13. Figur 6 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangskarakterer 10. klasse 2011/12 og 2012/13 Tre Falke Skolen 2011/12 Tre Falke Skolen 2012/13 Hele landet 2012/13 Dansk Engelsk Matematik Fransk Tysk Fysik/- Obligakemi torisk selvvalgt opgave Bundne prøver Tilbudsfag Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 11/12 og 12/13 Som det fremgår af figur 8, har Frederiksberg haft en fremgang i nogle fag, mens der har været en tilbagegang i andre. I Frederiksberg Kommune er 10. klasserne samlet på kommunens overbygningsskole, Tre Falke Skolen. Afgangskaraktererne for FS10 beskrives og kommenteres yderligere under Tre Falke Skolens afsnit i del Uddannelsesønsker Figur 8 viser uddannelsesønsker i 2013 for elever i Frederiksberg Kommunens skolevæsen opgjort pr. skole og for Frederiksberg Kommune samlet for både 9. og 10. klasser. 14

15 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 100% Figur 8 Elevernes uddannelsessøgning på den enkelte folkeskole 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andet 10. klasse Erhverv Gymnasial 0% Kilde: UU Frederiksberg Som det fremgår af søjlediagrammet, er der stor forskel på, hvordan uddannelsesønskerne for de enkelte skoler fordeler sig. 96 % af udskolingseleverne skal i gang med en ungdomsuddannelse. Hovedparten af de resterende 4 % skal på produktionsskole med henblik på senere at søge optagelse på ungdomsuddannelse. På uddannelsesønsker mod erhvervsuddannelserne er der for 10. klasserne en andel på ca. 19% der ønsker en erhvervsuddannelse, mens andelen for 9. klasserne ligger på højst 3%. For 10. klasse er der ca. 69 %, der søger gymnasial uddannelse. For 9. klasseeleverne er søgningen til en gymnasial uddannelse på 51 %. Desuden fremgår det af tabellen, at der er 44 % af 9. klasseeleverne, der søger 10. klasse. 15

16 3. Pædagogiske processer 3. Pædagogiske processer 3.1 Specialundervisning I Frederiksberg Kommune er der en række specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er i skoleåret 2012/13 organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler og andre tilbud varetages på kommunens specialskoler. Elever fra Frederiksberg kommune visiteres også til tilbud i andre kommuner, ligesom elever fra andre kommuner kan visiteres til tilbud på skolerne i Frederiksberg Kommune. Elevtallet i kommunens specialundervisningstilbud er de sidste år steget, hvilket især skyldes følgende forhold: Der købes i mindre grad pladser udenfor kommunen og anvendes tilsvarende i stigende grad specialundervisningstilbud på kommunens egne institutioner Der er en stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med bestemte behov. Særligt indenfor ADHD-spektret samt autisme-spektret. En hel del af disse inkluderes i de almindelige folkeskoler. Nogle med og nogle uden særlig støtte. Der er et stigende børnetal, og da den procentvise andel af børn med specialundervisningsbehov stadig er svagt stigende, giver det større antal børn også et større behov for specialundervisningspladser. For skoleåret 2012/13 Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i to aldersgrupper. Herudover er der inden for de frederiksbergske folkeskoler fire specialklasserækker. Disse er: Læsekompetencecentret, Skolen på La Cours Vej normalt begavede elever med specifikke læse-stavevanskeligheder (ordblindhed/dysleksi). Læsekompetencecentret består af fire tilbud; tale-sproggruppen ( klasse), læseklassetilbud ( klasse) og læsekursus (6. og 8. klasse) samt et rejseholdstilbud. C-sporet, Søndermarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. A-gruppen, Lindevangskolen normalt begavede elever med enten motoriske-, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. Ungegrupperne, Tre Falke Skolen - elever i udskolingen (8.-9. klasse) fra ovennævnte A- og C-spor. I Frederiksberg Kommune ydes desuden et specialpædagogisk tilbud på 16

17 3. Pædagogiske processer Nordens Plads som består af tre spor; spor 1: fysisk og psykisk udviklingshæmmede, spor 2: elever med autismevanskeligheder og spor 3: elever med behov for heldagstilbud/dagbehandling (opmærksomhedsforstyrrelser m.v.). Christianskolen der åbnede i 2006 for børn/unge mellem år med særlige behov. 3.2 Den løbende evaluering Nationale test Nationale test De nationale test er i skoleåret 2012/2013 gennemført som planlagt. I forbindelse med de nationale test er det vigtigt at være opmærksom på, at testresultater for såvel enkelte skoler som samlet for kommunen ikke må offentliggøres, men alligevel skal indgå i vurderingen af kommunens skolevæsen. Hvis forvaltningen og kommunalbestyrelsen ønskerat henvise mere direkte til testresultaterne i vurderingen, er retningslinjen, at formuleringer ikke må kunne bruges til at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Vurderingen i kvalitetsrapporten må, når der fremover kan følges en udvikling over årene, gerne indeholde for eksempel formuleringer som resultaterne ligger højere end sidste år, resultaterne er i store linjer tilfredsstillende eller testresultaterne ligger anderledes end forventet. De formuleringer vil ikke kunne bruges til at rangordne mellem skoler og kommuner. Derimod vil formuleringen en stor gruppe af eleverne ligger i midten kunne bruges til at sammenligne med en anden skole eller kommune, hvor en stor gruppe ligger i toppen. En sammenfattende vurdering af testresultaterne i Frederiksberg Kommune for skoleåret 2012/13 er således, at resultaterne af de nationale test understøtter det generelle billede af det faglige niveau, der genfindes i eksempelvis afgangskaraktererne. 3.3 Dansk som andetsprog I nedenstående tabel ses udviklingen af andelen af tosprogede elever i folkeskolerne på Frederiksberg, som de sidste ni skoleår har varieret med en andel på %. Tabel 9: Oversigt over udviklingen af tosprogede elever i Frederiksberg Kommune Skoleår Antal tosprogede elever % af det samlede elevtal 2002/ elever 19,20% 2003/ elever 18,20% 2004/ elever 19,40% 2005/ elever 20,00% 2006/ elever 19,00% 2007/ elever 19,00% 2008/ elever 20,30% 2009/ elever 20,00% 2010/ elever 20,50% 2011/ elever 21,00 % 17

18 3. Pædagogiske processer 2012/ elever 20,50 % Kilde: KMD:elev Særlige indsatser for tosprogede elever Indsatsen for de tosprogede elever omhandler: Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisning i dansk som andetsprog og undervisning i dansk som andetsprog for skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskforce Supplerende undervisning i dansk som andetsprog I Frederiksberg Kommune modtager næsten halvdelen af de tosprogede elever i normalklasserne supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Denne undervisning medvirker til at understøtte og udvikle disse elevers dansksproglige kompetencer, således at deres muligheder for et større udbytte af undervisningen i skolens fagrække forbedres. Tabel 10: Oversigt over andelen af tosprogede elever samt de med behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog i Frederiksberg Kommune Andel tosprogede i forhold til den samlede elevgruppe Andel tosprogede med dsa-behov Indskoling 559/ /559 Mellemtrin 463/ /463 Udskoling 201/ /201 Denne undervisning er organiseret i skolernes sprogcenter, hvor der er tilknyttet et antal lærere med særlige forudsætninger for at undervise i dansk som andetsprog. Undervisningen gives enten I tilknytning til undervisningen i klassen Som holdundervisning i en tidsbegrænset periode Som undervisning udenfor klassens skema Basisundervisning i dansk som andetsprog og undervisning i dansk som andetsprog for skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Modtagelse af nyankomne tosprogede børn og unge placerer sig i fire grupper: MK 0 for klassetrin MK 1 for elever på klassetrin MK 2 for elever på klassetrin MK 3 for klassetrin Skolestartere 18

19 3. Pædagogiske processer Skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog starter på Skolen ved Bülowsvej i en 0. klasse. Deres faglige og sproglige udvikling varetages i klassen, men som en særlig indsats for disse elevers dansksproglige udvikling er der et samarbejde mellem en MK 0-børnehaveklasseleder og elevens børnehaveklasseleder. MK 0, MK 1, MK 2 og MK3 Kommunens modtagelsesklasser (MK 0, MK 1, MK 2 og MK3) er placeret på Skolen ved Bülowsvej. Tosprogskonsulenten visiterer til disse klasser, og der er udarbejdet udslusningspapirer i tilknytning hertil, således at modtagende skole ved udslusningen får oplysninger om elevernes baggrund og skolegang i modtagelsesklassen, en beskrivelse af deres kompetencer i dansk som andetsprog samt en vurdering af deres kompetencer i matematik og eventuelt i engelsk set i forhold til Fælles Mål på det klassetrin, hvortil de udsluses. Det faglige niveau samt organiseringen af undervisningen beskrives yderligere for Skolen ved Bülowsvej. Samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskForce en nuværende og fremadrettet indsats I slutningen af 2012 indledte Frederiksberg Kommune et samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskForce. Samarbejdet, der slutter december 2015, omfatter Skolen ved Bülowsvej og Søndermarkskolen. Der er udarbejdet en Samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Tosprogs-Taskforcen. Der er nedsat en styregruppe som har udarbejdet et kommissorium. Indsatserne retter sig mod de to skolers mellemtrin for at øge læringsudbyttet for de tosprogede elever med primært fokus på fremgang hos den lavest præsterende fjerdedel af gruppen. Der fokuseres endvidere på at styrke forældresamarbejdet til gavn for børnenes læring. Da samarbejdet først startede midt i skoleåret kan Frederiksberg Kommune endnu ikke se resultater af indsatsen. 3.4 IT i skolen Programudvalg for skole-it har i 2012/2013 arbejdet med: Konsolidering af netværk og hardware Lærerpc er IT-hardware; behov og ønsker vedr. kabling og stik til net- og strømopkobling. Behov og ønsker angående IT-udstyr på skolerne. Finansiering og prioritering. Kommunikation og ansvarsfordeling; beskrivelse, prioritering og afklaring af kommunikationskanaler, ansvar og rollefordeling mellem decentrale og centrale IT-aktører på såvel det tekniske som det pædagogisk-faglige område. IT-software; afklaring af behov, muligheder og ønsker i forhold til det langsigtede softwareperspektiv. Cloudbaserede løsninger og tiltag som webprint for at tilgodese BYOD (Bring your own device). 19

20 3. Pædagogiske processer Hovedvægten af arbejdet har bestået i at følge planen i it-strategien og skabe overblik over de ændringer og forandringer en gennemgribende ændring af den nuværende struktur vil medføre. Skoleafdelingen skal indrette sig på en fremtid uden centralt system til storage, back-up, udrulning og vedligehold. Skolerne skal gøres parate til at agere i en fremtid hvor den kommunale It-afd. vil indtage en væsentlig mindre rolle i den daglige drift end den nuværende situation Det faglige mål for strategien er en teknisk og pædagogisk-faglig IT-brugerflade, der understøtter IT-integration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel elever som undervisere/pædagoger, der kan sikre, at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er inden for rækkevidde. At gøre elever og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente ITbrugere, som ser IT som et naturligt element i undervisning og aktiviteter. Fremadrettet vil IT ændre rolle, fra at være et add-on til den daglige undervisning og gradvist hen imod at blive et bærende værktøj i undervisningens tilrettelæggelse og afvikling. På denne baggrund har IT som indsatsområde til formål at medvirke til, at børn og unge i Frederiksberg Kommune får de bedst mulige vilkår for at udnytte deres faglige og personlige udviklingspotentialer. IT skal anvendes hvor det giver mening og effekt i forhold til opnåelsen af de mål, som kommunen har fastlagt for skole og SFO. Der lægges op til at følge kommunal strategi, og sikre alle nødvendige faktorer som båndbredde og adgang til applikationer og webservices, i et platforms-uafhængigt miljø, så fokus kan flyttes fra teknik og bestemte teknologier over imod didaktisk og pædagogisk anvendelse til målopfyldelse. Sikring, opbevaring og forsyning er ligeledes nødvendigt at adressere, og der arbejdes på at få alle skolers kapacitet op på et niveau så man kan tage imod elevers eget udstyr og derudover skabe fleksible muligheder der sikrer det kommunale udstyr størst mulig anvendelse. Der arbejdes med forskellige løsninger på de forskellige skoler og det forventes at dette forarbejde kan lette implementering af it på længere sigt. Der arbejdes desuden på at få grundlagt nogle gode vaner omkring eget udstyr, således at det bliver en selvfølgelighed at elevers udstyr er opladt og klar til brug når de møder i skolen, og at der derudover er sikre forsvarlige muligheder i forskellige opladningsstationer og andre løsninger. Oversigt over elever og maskiner Tabel 11 Elever pr. 5/ Antal computere i alt 3980 Elever pr. computer 1,7 Skoleafdelingen kategoriserer computere op til 4 år som tidssvarende, og der arbejdes derfor på at sikre en løbende udskiftningsprocedure af maskinerne, således at hele maskinparken altid vil være tidssvarende. 20

21 4. Personale 3.5 Specialundervisningsområdet Specialområdet er et højt prioriteret indsatsområde. Det stigende antal elever med behov for særlig støtte er en både faglig og økonomisk udfordring. På baggrund af skoleafdelingens egen analyse af specialområdet, samt den koordinerede indsats i det samlede Børne- og Ungeområde vedr. børn med særlige behov, er der udarbejdet eller arbejdes med planer og tiltag vedr.: Systematisk gennemgang af alle visitationssager (I gang) Inklusionstiltag med henblik på at gøre det muligt for det enkelte barn så vidt muligt at blive i normalklassen frem for at blive visiteret til specialskoletilbud. (I gang) Organisatorisk tilpasning af de eksisterende specialtilbud i forhold til de aktuelle udfordringer og behov. (Sker løbende) Etablering af et dagbehandlingstilbud som en del af Skolen på Nordens Plads, for derved evt. at begrænse antallet af børn der visiteres til specialtilbud udenfor kommunen. Dette sker i samarbejde med familieafdelingen. (Ér realiseret) Etablering af nyt udskolingsspecialklassetilbud på Tre Falke Skolen, hvor elever i udskolingen (8.-9. klasse) fra A-, C- og L-spor overføres til. Udskolingselever fra den tidligere Frederikskolen og fra de nuværende særlige tilbud på Ungdomsskolen overføres ligeledes til Tre Falke Skolen. (Ér realiseret) Reorganisering af tilbuddet til børn med læse- og skrivevanskeligheder med henblik på såvel en kvalificering som udbredelse af eksisterende tiltag, således at erfaringerne fra L-sporet på Skolen på La Cours Vej udbredes til og anvendes af de øvrige skoler i kommunen. (Ér realiseret, justeres løbende) Udarbejdelse af samlet inklusionsstrategi for skolevæsenet incl. incitamentsstruktur der understøtter inklusionen. (Ér realiseret) 3.6 Kompetenceudvikling og videndeling Der er besluttet enkompetenceudviklings- og videndelingsstrategi på skole-, sfo- og klubområdet Fælleskommunalt er der uddannet tre supervisorer på hver skole med henblik på supervision i inklusionsindsats og klasseledelse. Desuden er der tildelt tid til supervision i skoleåret 2012/2013. Derudover er det lagt ud til den enkelte skole, at prioritere målene i strategien i perioden Personale 4.1 Lærernes kompetencer Af figur 16 fremgår andelen af lærere, der har linjefagsuddannelse i det fag, de underviser i. Det er ganske vanskeligt at opnå en fuldstændig linjefagsuddannelse på samtlige fag, fordi der samtidig er mange bindinger på den samlede arbejdsfordeling og detaljerede krav til arbejdstidsplanlægningen. Frederiksberg Kommune har i flere år sat efteruddannelse højt og denne prioritering afspejler sig i, at andelen af linjefagsuddannede lærere generelt er meget tilfredsstillende, og at der ses en klar forbedring af andelen i forhold til foregående år, til trods for små nedgange i andelen i enkelte fag. Men der arbejdes i langtidsplanlægningen fortsat på at opnå en endnu større andel. 21

22 4. Personale Figur 16 Liniefagsdækning i Frederiksberg Kommune 12/13 Samfundsfag Kristendomskundskab Historie Natur/teknik Billedkunst Biologi Håndarbejde Geografi Engelsk Idræt Sløjd Matematik Hjemkundskab Fysik/kemi Dansk Musik Tysk Fransk Liniefagsdækning pct. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Linjefagsdækning fordelt på skoler 2012/13 Uden linjefag/tilsv. komp. Med linjefag/tilsv. komp. 22

23 4. Personale 4.2 Undervisningsandel i lærernes arbejdstid Der arbejdes i Frederiksberg Kommune efter Arbejdstidsaftale 08. Skoleåret 2012/2013 Dette medførte, at undervisningsandelen i lærernes arbejdstid i skoleåret 2010/11 steg til 38,35 pct., svarende til at lærerne i gennemsnit har 645,53 årlige undervisningstimer (klokketimer) = 16,138 klokketimer om ugen = 21,52 lektioner om ugen. 23

24 Del 2 24

25 5. De enkelte skolers beskrivelse 5. De enkelte skolers beskrivelse Skoleprofilen er skolernes egen præsentation af sig samt skolens karakterer ved afgangsprøven i juni Det er vigtig at se de enkeltes skolers præsentation i sammenhæng med data og beskrivelser fra del 1. Langt den største del af skolens liv og resultater beskrives ikke i denne rapport, da skolernes virkelighed i denne periode er under forandring. Dette vil i højere grad blive afspejlet i den kommende kvalitetsrapport (201) efter de nye regler for kvalitetsrapporternes udformning. Under elevforhold findes skolens faglige niveau i form af karaktergennemsnittet for skolen fra 2012/2013. Herudover vises det gennemsnitlige elevfravær i del 1 fordelt fraværstyper. 25

26 5. De enkelte skolers beskrivelse 5.1 Skolen ved Bülowsvej Præsentation af skolen Skolen har eksisteret under navnet Skolen ved Bülowsvej siden 1989, hvor Skolen på Fuglevangsvej fra 1885 og Thorvaldsenskolen fra 1920 blev lagt sammen. Skolen råder over et stort grønt område, der både fungerer som legeplads for de mindre elever og som sportsplads. Efter kl. 17 er området tilgængeligt for Frederiksbergs borgere. Skolen gør i et vist omfang brug af Bülowshallen, der grænser op til skolens arealer. Skolens SFO, Thorvald, er beliggende i den tidligere Thorvaldsenskolens bygninger. I sommeren 2010 blev en større ombygning påbegyndt, der bl.a. omfatter en ny skolebygning, der skal rumme indskoling og SFO. Denne del af byggeprocessen blev færdig sommeren Det er grundlæggende for skolens virksomhed 1. At enhver føler arbejdsglæde og lyst til læring. 2. At enhver udviser ansvarlighed over for fællesskabet. 3. At enhver føler sig imødekommet, hørt og forstået. 4. At enhver føler meningsfuldhed og tryghed i hverdagen. 5. At enhver får mulighed for at udtrykke sin personlighed gennem kreativitet. 6. At enhver får mulighed for fordybelse, samt personlig og faglig udvikling. 7. At enhver møder respekt og tolerance og at den enkeltes selvtillid udvikles. 8. At enhver medvirker til en god omgangstone. 9. At enhver medvirker til at præge skolens fysiske rammer i en positiv retning Elevforhold Karakterer for 9. klassetrin (FSA) på Skolen ved Bülowsvej skoleåret 12/13 26

27 Læsning Retskrivning Skriftlig Prak./mundt. Mat. prob. Mat. fær. 5. De enkelte skolers beskrivelse Figur 17 Afgangskarakterer bundne prøvefag 2011/12 og 2012/13 Skolen ved Bulowsvej 11/12 Skolen ved Bulowsvej 12/13 Frb. 12/13 Frb. Gns. Hele Landet 12/13 Dansk Eng. Fys./ke. Mat. Karak. gns. Kildedata UVM: karakterer pr. sommer i skoleårene 11/12 og 12/13 Skolen har i de bundne prøvefag 2012/2013 generelt klaret sig dårlige set i forhold til året før. Sammenlignet med Frederiksberg- og landsgennemsnittet kan konstateres, at skolen karaktermæssigt har klaret sig bedre i dansk mundtlig og men dårligere i de andre danskprøver. Gennemsnitskarakteren ligger på niveau med Frederiksberggennemsnitet og bedre end landsgennemsnittet. 27

28 5. De enkelte skolers beskrivelse 5.2 Skolen på Duevej Præsentation af skolen Skolen på Duevej er en folkeskole med 733 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse med tilknyttet SFO fra børnehaveklasse til 3. klasse. Skolen har en rigtig god blanding af elever fra alle samfundslag, som har lyst til at lære og blive dygtigere. Der hersker en god stemning blandt eleverne. Skolen har udarbejdet et socialt værdigrundlag, og i de enkelte klasser gøres der en aktiv indsats for en endnu bedre trivsel under overskriften Vær en god kammerat nej til mobning. Der afholdes ugentlige klassemøder på alle klassetrin, hvor man drøfter samværet i klassen. I de mindre klasser laves der legeaftaler inden de store frikvarterer for at sikre, at alle elever har nogen at lege med. Ligeledes hjælper større elever de mindre i frikvartererne med at komme ind i en leg med andre børn. Skolen lægger vægt på en ordentlig omgangstone, og den blander sig også i, hvad eleverne foretager sig i fritiden, hvis det generer andre elever på skolen eller naboerne til skolen. Vi lægger stor vægt på, at elever og medarbejdere har udviklingsmuligheder i trygge rammer, og at samarbejdet mellem skole og hjem er aktivt og ligeværdigt. Skolen har udformet principper for skole-hjem-samarbejdet, og fælles for disse principper er et ønske om: at forældrene og skolen samarbejder ligeværdigt at forældrene og skolen kender hinandens forventninger at forældrene ved, hvad der foregår i undervisningen, i klassen og på skolen som helhed at forældrene er engagerede i barnets skolegang og ved, hvordan de bedst støtter deres barn. Det kræver en god dialog af begge parter, nemlig at man: har en positiv og konstruktiv indfaldsvinkel til dialogen er åbne og ærlige og viser hinanden tillid lytter og forsøger at forstå hinandens synspunkter 28

29 5. De enkelte skolers beskrivelse respekterer den anden parts ret til at mene noget andet holder en god og sober tone. Skolen prioriterer at have et højt fagligt niveau under hensyntagen til den enkelte elevs muligheder og formåen. Undervisningen og samværet på skolen bygger på demokratiske værdier som ansvarsbevidsthed, selvstændighed, tolerance, omsorg for fællesskabet, kritisk tænkning og evnen til at handle og skabe og aktivt indgå i en dialog. Skolen arbejder med fleksibel planlægning. Fleksibel planlægning indebærer, at man bryder det traditionelle skoleskema op og i stedet arbejder ud fra fagenes årsnorm. Det giver plads til at tilrettelægge en undervisning, hvor det faglige indhold og de kompetencer, som eleverne skal udvikle, bliver bestemmende for undervisningens organisering. Når indholdet styrer undervisningen, giver det mulighed for: Bedre samspil mellem fag-faglig undervisning og tværfaglig undervisning Plads til fordybelse Plads til forskellige undervisningsformer Bedre udnyttelse af lærernes professionalisme Det vil være de enkelte lærerteam på klassetrinnet, som forestår den konkrete undervisningsplanlægning og dermed også skemalægning. Skemaet vil variere fra periode til periode, alt efter hvilke fagområder og pædagogiske mål, der arbejdes med. Det centrale omdrejningspunkt for skolen er udviklingen af undervisningen. Derfor er udgangspunktet for lærernes samarbejde og undervisningen: Hvad skal eleverne lære? Hvilke kompetencer skal de udvikle? Hvordan skal de lære det? Hvordan sikrer vi os, at de har lært det? For at kunne arbejde med udviklingen af undervisningen kræver det en udvikling af lærerens evne til at indsamle data om de enkelte elever og vurdere dem i et tæt samarbejde med andre lærere. Derfor anvender skolen mange resurser på lærernes efter/videreuddannelse. I erkendelse af at den faglige udvikling ændrer sig hurtigere end tidligere, kan lærerne ikke længere undervise alle ni år i samme klasse, men kun tre til seks år. Lærerskift finder normalt sted efter 3. og 6. klassetrin. Skolen er ikke afdelingsopdelt. Specialundervisningen og dansk som andetsprogsundervisningen og mediecentret bliver vægtet lige så højt som normalundervisningen. Læring handler ikke bare om at tage imod eller at være til stede. Det handler om at deltage, at erfare og at bearbejde. 29

30 Læsning Retskrivning Skriftlig Prak./mundt. Mat. prob. Mat. fær. 5. De enkelte skolers beskrivelse Elevforhold Karakterer for 9. klassetrin på Skolen på Duevej skoleåret 12/ Figur 28 Afgangskarakterer bundne prøvefag 2011/12 og 2012/13 Skolen på Duevej 11/12 Skolen på Duevej 12/13 Frb. 12/13 Frb. Gns. Hele Landet 12/13 Dansk Eng. Fys./ke. Mat. Karak. gns. Kildedata UVM: karakterer pr. sommer i skoleårene 11/12 og 12/13 Skolen er meget tilfreds med de opnåede resultater, selv om de i forhold til året før ligger lidt lavere på nogen områder, men de ligger også højere på andre områder. Det viser bare, hvor meget resultaterne af afgangsprøverne kan svinge fra årgang til årgang og fra fag til fag. 30

31 5. De enkelte skolers beskrivelse 5.3 Skolen på la Cours Vej Præsentation af skolen Hvem er vi? Skolen på La Cours Vej er en afdelingsopdelt folkeskole med elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Vi er en skole i forandring og arbejder hele tiden på at skabe den bedst mulige platform for læring på alle niveauer. Vores dagligdag tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag: TRYGHED, TOLERANCE, FAGLIGHED, FÆLLESSKAB. Skolen rummer også det kommunale tilbud til elever med læsevanskeligheder. Ved at samle disse elever i en klasserække på én skole giver man mulighed for at udvikle og kvalificere den særlige pædagogik og erfaring, som intensiv læseundervisning fordrer for at lykkes. Denne erfaring kommer også den almene læseundervisning til gode. Skolens lokaler er over en årrække blevet moderniseret, så de matcher nutidens krav. Skolen har ca. 800 elever og 67 lærere. Skolefritidsordning, Firkløveren, er for elever til og med 3. klasse. Personalet i indskoling og SFO arbejder tæt sammen. Hvad lægger vi særlig vægt på? At eleverne er glade for at komme i skole, og at de lærer noget. At skolen løbende vurderer, evaluerer og udvikler kvaliteten i både det faglige og sociale arbejde med eleverne. At sikre at eleverne sammen og hver for sig har mulighed for at fordybe sig i undervisningsforløb, der udfordrer dem intellektuelt, følelsesmæssigt, fysisk og socialt. At eleverne lærer at arbejde selvstændigt og i samarbejde med lærerne at sætte egne mål og vurdere egen indsats. At der er formuleret en trivselsplan for eleverne, og at der aktivt arbejdes på at realisere trivselsplanen. At skole og hjem samarbejder om, at eleven og hele klassen får det bedst mulige læringsog trivselsmiljø gennem hele skoletiden. 31

32 Læsning Retskrivning Skriftlig Prak./mundt. Mat. prob. Mat. fær. 5. De enkelte skolers beskrivelse At hverdagen er kendetegnet ved en fællesskabskultur, hvor elever, forældre og personale samarbejder om implementering af skolens værdigrundlag. Hvordan gør vi? Lærerne er primært tilknyttet indskoling, mellemtrin eller udskoling. I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. I udskolingen er der et tæt samarbejde med skolens UUvejleder. Lærerteamet samarbejder om den enkelte elev, om klassen og om årgangen. Årsplaner beskriver fagenes indhold og arbejdsmetoder samt mål og handleplan for samvær i klassen. Klasselæreren holder evalueringssamtaler med den enkelte elev. Denne indgår så i den efterfølgende skole/hjemkontakt. Der afholdes forældremøder og skole/hjemsamtaler. For forældre i børnehaveklassen afholdes der møde for i fællesskab at etablere en trivselsgruppe. Årligt holder skolebestyrelsen møde med klasse-forældrerepræsentanterne for at drøfte overordnede emner af fælles interesse, med henblik på at kvalificere skolebestyrelsens arbejde Elevforhold Karakterer for 9. klassetrin på Skolen på la Cours vej skoleåret 12/ Figur 39 Afgangskarakterer bundne prøvefag 2011/12 og 2012/13 Skolen på La Cours Vej 11/12 Skolen på La Cours Vej 12/13 Frb. 12/13 Frb. Gns. Hele Landet 12/13 Dansk Eng. Fys./ke. Mat. Karak. gns. Kildedata UVM: karakterer pr. sommer i skoleårene 11/12 og 12/13 Skolen er generelt tilfreds med elevernes resultater ved afgangsprøverne i 2012/13, idet skolen holder et niveau, hvor resultaterne i såvel de obligatoriske fag i de fleste tilfælde er bedre end kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet. 32

33 5. De enkelte skolers beskrivelse 5.4 Lindevangskolen Præsentation af skolen Lindevangskolen er en udviklingsorienteret folkeskole med ca. 750 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er også tilknyttet en specialgruppe (såkaldt A-gruppe) på ca. 40 elever. Skolens elevtal er stærkt stigende og derfor vil skolen blive udbygget. Dette betyder, at en ny bygning vil kunne tages i brug i skoleåret 16/17. For eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse har vi tillige en særdeles velfungerende og progressiv SFO (Lindetræet). Skolepædagogerne har gennemgået et større kursusforløb (Dansk Idræts Forbund), således at SFO en er blevet et af landets første Idræts-SFO er. SFO en er kendetegnet ved, at der er mange tilbud om fysisk aktivitet. For aldersgruppen 4.-9.klasse har vi klub Cassiopeia tilknyttet skolen. Klubtilbuddet tilbyder mange spændende aktiviteter til elevgruppen både eftermiddag og aften. Skolen har særdeles fine faciliteter. Indendørs har vi tidssvarende faglokaler, mediecenter og en nyere bygning kaldet Glashuset, der rummer eleverne fra klasse. Udendørs har vi blandt andet en dejlig legeplads, en stor parkour-bane, kunststofbaner og skolehaver. Skole, SFO og klub arbejder tæt sammen både pædagogisk og lokalemæssigt, da en del lokaler er kombinationslokaler. Skolen lægger vægt på, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder på en måde, der medvirker til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Det er vigtigt at få skabt gode og trygge rammer, der giver mulighed for oplevelse og fordybelse. Skolen har gang i flere udviklingsprojekter, der bruges i forbindelse med den almindelige undervisning. Vi har i flere skoleår arbejdet med blandt med coorperative Learning, læringsstile, klasserumsledelse (non-verbal kommunikation) blandt andet har skolen fået uddannet 3 ansatte af professor Michael Grinder, således at de kan supervisere/coache kolleger mht. klasserumsledelse. Desuden anvender skolen aktivt Godskole, der kan tage temperaturen på klassens og den enkelte elevs trivsel. 33

34 Læsning Retskrivning Skriftlig Prak./mundt. Mat. prob. Mat. fær. 5. De enkelte skolers beskrivelse Skolen har mange traditioner f.eks. fastelavnsfest, klassefester, Zoo-besøg for hele skolen og flere idræts - og musiske arrangementer tiltag, der også i fremtiden vil blive fastholdt. Desuden er vi i den heldige situation, at Frederiksberg Kommunes Biologiske Central er placeret på skolens område. Dette giver skolens elever rig mulighed for at dyrke mindre haver samt låne dyr. På skolens hjemmeside ( er der mange givtige informationer om skolens øvrige udviklingsprojekter og indsatsområder Elevforhold Karakterer for 9. klassetrin på Lindevangskolen skoleåret 12/ Figur 50 Afgangskarakterer bundne prøvefag 2011/12 og 2012/13 Lindevangskolen 11/12 Lindevangskolen 12/13 Frb. 12/13 Frb. Gns. Hele Landet 12/13 Dansk Eng. Fys./ke. Mat. Karak. gns. Kildedata UVM: karakterer pr. sommer i skoleårene 11/12 og 12/13 Skolen har fortsat fokus på at forbedre det faglige niveau, således at resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve bliver bedre. I forhold til sidste skoleår har der været en meget positiv udvikling i de fleste fag. 34

35 5. De enkelte skolers beskrivelse 5.5 Ny Hollænderskolen Præsentation af skolen Ny Hollænderskolen er oprindelig en 4-sporet skole, med 954 elever fordelt på 40 klasser (børnehaveklasse 9. klasse). Skolens børnehaveklasser har deres skolegang i nye kombinations-lokaler i den ene af skolens SFO afdelinger på Hortensiavej. Skolens 1. og 2. klasser er samlet i egen bygning med selvstændig skolegård på Dr. Primes Vej. Denne placering betyder, at skolestarten og skoledagen bliver tryg og rolig for skolens yngste elever. Skolen har en meget aktiv forældrekreds, og skolen lægger stor vægt på skabe et godt skole/ hjemsamarbejde byggende på gensidigt tillid og åbenhed, samt at skabe et højt kommunikationsniveau med alle brugere, der er respektfuldt, anerkendende og sagligt. Det er kendetegnende for skolen, at mange af skolens forældre er meget ressourcestærke forældre. Overordnet arbejder skolen med to mål trivsel og faglighed. Trivsel Ny Hollænderskolen og SFO Ny Hollænder skal være kendetegnet ved at være en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er et overordnet mål for såvel medarbejdere som børn. En arbejdsplads baseret på teamsamarbejde, hvor alle medarbejdere oplever høj grad af selvstændighed og indflydelse på eget arbejde, at arbejdet er meningsfuldt og værdsat, og at arbejdet sker i et tillidsfuldt forhold kollegaer imellem. En arbejdsplads, hvor man oplever ledelsesmæssig støtte og opbakning til at nå disse mål. For eleverne betyder dette trivselsperspektiv, at de skal opleve et positivt lærings- og fritidsmiljø, hvor der er stor fokus på den enkeltes trivsel og mulighed for personlig udvikling. En hverdag, hvor man som barn oplever tryghed, anerkendelse, forståelse, medinddragelse og respekt for hinanden. En hverdag, hvor alle har en oplevelse af sammenhæng og af at være en del af fællesskabet. Faglighed 35