R A P P O R T. Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt lærerne i Dagtilbud og Undervisning

Transkript

1 R A P P O R T Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? // Marts 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens formål og genstandsfelt Læsevejledning Analyse Ugentlig arbejdstid Anvendt tid på dokumentation Andre dokumentationstyper Formål med kvalitet i dokumentation samt kvaliteten heri Tilstrækkelig dokumentation? Tidsforbrug på dokumentation i forhold til for 5 år siden Viden om og kompetencer til dokumentation IT- systemerne Meebook, Skoleintra og edoc Smartere dokumentation Afsluttende spørgsmål om undersøgelsen og arbejdet med dokumentation Metodiske overvejelser Undersøgelsens population Svarprocent Frafaldanalyse // Marts

3 1. Undersøgelsens formål og genstandsfelt Baggrunden for projektet er et ønske fra byrådet at sætte fokus på, hvordan der arbejdes med dokumentation for udvalgte områder og faggrupper i Ringkøbing-Skjern Kommune. Direktionen har i forlængelse af byrådets ønske besluttet, at der skal foretages en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af, hvordan forskellige faggrupper arbejder med dokumentation. Følgende faggrupper indgår i undersøgelsen: 1. Social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen (Sundhed og Omsorg) 2. Sygeplejersker i hjemmeplejen (Sundhed og Omsorg) 3. Børnehavepædagoger (Dagtilbud og Undervisning) 4. Børnehaveledere (Dagtilbud og Undervisning) 5. Folkeskolelærere på Ringkøbing, Rækker Mølle og Nr. Vium skoler (Dagtilbud og Undervisning) 6. Socialpædagoger i botilbud på Center Vest, Skelbæk Centret og Å-Center syd (Handicap og Psykiatri) 7. Socialrådgivere i Kontanthjælp (Beskæftigelse) 8. Socialrådgivere i Socialrådgivningen (Børn og Familie) Denne afrapportering dækker alene over resultaterne fra undersøgelsens kvantitative del blandt lærerne på Ringkøbing, Rækker Møller og Nr. Vium skoler. Formålet med denne del af undersøgelsen er at kortlægge dokumentationen og i den forbindelse besvare følgende spørgsmål: - Hvor kommer dokumentationskravet fra? Er kravet fastsat eksternt ved lov, eller er kravet fastsat internt af fx fagområdet? - Hvor lang tid anvender de ansatte på at dokumentere? - Skaber dokumentationen værdi? Resultaterne af undersøgelsen skal fremlægges for byrådet på en temadag torsdag d. 4. maj Her skal undersøgelsen danne grundlag for en politisk drøftelse af den tid og de ressourcer, der anvendes på dokumentation, herunder om der kan arbejdes smartere med dokumentation. // Marts

4 2. Læsevejledning I læsningen af resultaterne skal det bemærkes, at tidsangivelserne på dokumentation er et estimat baseret på de ansattes egne angivelser i spørgeskemaundersøgelsen. De ansatte er blevet bedt om at angive anvendt tid i minutter per uge. Vi er opmærksomme på, at nogle af dokumentationsopgaverne varetages løbende og nogle kun én eller få gange årligt, hvorfor det kan være svært, at angive den præcise tidsangivelse. Tidsangivelserne skal derfor ses som lærernes kvalificerede bud på, hvor lang tid, der bliver brugt på de forskellige dokumentationstyper på ugentlig basis. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret alle spørgsmål, hvorfor antallet af besvarelser kan variere. Antallet af besvarelser er angivet ved hvert spørgsmål ved angivelsen af n=. I indeværende rapport kan de summerede fordelinger i procent afvige fra 100 som følge af afrundinger. Udsagn i de åbne svarkategorier er anonymiserede. 3. Analyse Nedenstående figur 3 viser de dokumentationstyper, som lærerne arbejder med. Dokumentationstyperne er opdelt i, hvorvidt dokumentationstypen er et lovkrav, og hvorvidt dokumentationstypen anvendes internt og/eller eksternt. Er dokumentationstypen placeret mellem anvendes internt og anvendes eksternt angiver dette, at dokumentationstypen anvendes både internt og eksternt. Dokumentationstyperne og baggrunden for disse er lokaliseret i samarbejde med skoleledere via et afdækningsskema, som er udarbejdet af medarbejdere i Analyse, Viden & Strategi. Her er det oplyst, at seks dokumentationstyper er lovkrav, der anvendes internt, mens tre dokumentationstyper er lovkrav der anvendes såvel internt som eksternt. To dokumentationstyper er ikke lovkrav, og anvendes internt, mens det sidste dokumentationskrav ikke er lovkrav og anvendes eksternt 1. Tidsangivelserne er et gennemsnit på baggrund af de ansattes besvarelser. 1 Dokumentationstyperne er i et tæt samarbejde med fagområdet sammenlagt under meningsfyldte kategorier. // Marts

5 Figur 3: Oversigt over dokumentationstyper fordelt på lovkrav/ikke lovkrav og anvendelse Dokumentationen er et lovkrav Indberetning af karakterer i overbygningen (i gennemsnit 8 minutter ugentligt) Indberetning af elevers sygefravær (i gennemsnit 13 minutter ugentligt) Ingen Anvendes internt Dokumentation af hændelser og samtaler (i gennemsnit 29 minutter ugentligt) Udfyldelse af årsplaner (i gennemsnit 41 minutter ugentligt) Udfyldelse af elevplaner (i gennemsnit 22 minutter ugentligt) Udfyldelse af arbejdsulykkeskemaer (i gennemsnit 1 minutter ugentligt) Udfyldelse af uddannelsesparathedsvurde ring i overbygningen (i gennemsnit 3 minutter ugentligt) Gennemførelse og dokumentation af nationale og diagnostiske test (i gennemsnit 17 minutter ugentligt) Anvendes eksternt Dokumentation af magtanvendelse over for elever (i gennemsnit 1 minutter ugentligt) Udfyldelse af skemaer i Børne- Ungetjenesten (i gennemsnit 18 minutter ugentligt) Ingen Dokumentation af møder (i gennemsnit 14 minutter ugentligt) Dokumentationen er ikke lovkrav Dokumentation af udtalelser (i gennemsnit 9 minutter ugentligt) Note: Af hensyn til læsevenligheden er uddybningerne af dokumentationstyperne ikke medtaget i denne figur. Disse kan læses i tabel Ugentlig arbejdstid Lærerne er i spørgsmål 1 blevet bedt om at angive, hvor mange timer de ugentligt er ansat ifølge deres ansættelseskontrakt. Det har været muligt at angive maksimalt 40 timer. Som det fremgår i tabel 3.1, er den gennemsnitlige arbejdstid 35,2 timer. Det ses på minimum og maksimumsværdierne, at der forekommer en større variation ift. den ugentlige arbejdstid mellem lærerne. Den ugentlige arbejdstid spænder blandt lærerne fra 11 til 40 timer. Figur 3.1: Ugentlig arbejdstid blandt lærerne. Angivet i timer Minimum Maksimum Median Gennemsnit n ,2 53 Noter: Minimum angiver den laveste tidsangivelse blandt alle besvarelserne, mens maksimum angiver den højeste tidsangivelse. Medianen angiver den midterste værdi i tidsangivelserne, hvilket er et udtryk for, at halvdelen af observationerne falder på den ene side af denne værdi og halvdelen på den anden side. Hvis median er højere end gennemsnittet betyder det, at størstedelen af observationerne ligger over gennemsnittet. // Marts

6 3.2. Anvendt tid på dokumentation Lærerne er i spørgsmål 2 blevet spurgt til, hvilke af de listede dokumentationstyper, de anvender i deres hverdag, og hvor mange minutter de anvender på den givne dokumentationstype i løbet af en gennemsnitligt arbejdsuge. I nedenstående tabel fremgår det, hvor meget tid lærerne i løbet af en gennemsnitlig uge anvender på den enkelte dokumentationstype. Denne opgørelse tager ikke højde for ledernes samlede arbejdstid. Som det ses i nedenstående tabel anvender lærerne i gennemsnit 18 minutter om ugen på Udfyldelse af skemaer i Børne-Ungetjenesten, 8 minutter om ugen på Indberetning af karakterer i overbygningen, 13 minutter om ugen på Indberetning af elever sygefravær, 3 minutter om ugen på Udfyldelse af uddannelsesparathedsvurdering i overbygningen, 29 minutter om ugen på Dokumentation af hændelser og samtaler, 41 minutter om ugen på Udfyldelse af årsplaner, 22 minutter om ugen på Udfyldelse af elevplaner, 9 minutter om ugen på Dokumentation af udtalelser, 14 minutter om ugen på Dokumentation af møder, 17 minutter om ugen på Gennemførelse og dokumentation af nationale og diagnostiske test, 1 minut om ugen på Udfyldelse af arbejdsulykkeskemaer, samt 1 minut på Dokumentation af magtanvendelse over for elever. Tabel 3.2.1: Antal minutter anvendt på dokumentationstypen. Angivet i minutter. Dokumentationstype Minimum Maksimum Median Gennemsnit n 1 Udfyldelse af skemaer i Børne- Ungetjenesten, herunder udfyldelse af udviklingsark, referater fra netværksmøder og handleplan for inklusionsmidler 2 Indberetning af karakterer i overbygningen 2 * Indberetning af elevers sygefravær Udfyldelse af uddannelsesparathedsvurdering i overbygningen 3 * Dokumentation af hændelser og samtaler, herunder dokumentation af elevobservationer Udfyldelse af årsplaner, herunder dokumentation af læringsmål Udfyldelse af elevplaner Dokumentation af udtalelser, herunder skole- og statusudtalelser til interne eller eksterne samarbejdspartnere 9 Dokumentation af møder, herunder dokumentation fra PLF møder og netværksmøder 10 Gennemførelse og dokumentation af nationale og diagnostiske test, herunder dokumentation af nationale test og elevernes trivsel Blot 18 af de 53 lærere har angivet at dokumentere denne dokumentationstype. Beregninger herfor viser, at disse 18 lærere isoleret set gennemsnitligt anvender 23 minutter om ugen på at dokumentere denne dokumentationstype. 3 Blot 16 af de 53 lærerne har angivet at de dokumenterer denne dokumentationstype. Beregninger herfor viser, at disse 16 lærere isoleret set gennemsnitligt anvender 10 minutter ugentligt på at dokumentere denne dokumentationstype. // Marts

7 11 Udfyldelse af arbejdsulykkeskemaer, herunder psykisk og fysisk vold mod ansatte Dokumentation af magtanvendelse over for elever Noter: Minimum angiver den laveste tidsangivelse blandt alle besvarelserne, mens maksimum angiver den højeste tidsangivelse. Medianen angiver den midterste værdi i tidsangivelserne, hvilket er et udtryk for, at halvdelen af observationerne falder på den ene side af denne værdi og halvdelen på den anden side. Hvis median er højere end gennemsnittet betyder det, at størstedelen af observationerne ligger over gennemsnittet. *Beregningen for netop disse dokumentationstyper er beregnet på tværs af lærere, dvs. indeholder både lærer der arbejder og ikke arbejder i overbygningen. Dette har således en indvirkning på disse beregninger. I relation til ovenstående tabel findes følgende resultater for nogle af dokumentationstyperne interessante at tilknytte en yderligere kommentar: - Ift. dokumentationstype 1 vedrørende Udfyldelse af skemaer i Børne- Ungetjenesten, findes det interessant, at ¼ af lærerne angiver at de ikke udføre denne dokumentationstype. - Ift. dokumentationstype 5 vedrørende Dokumentation af hændelser og samtaler forekommer en stor variation ift. hvor meget tid den enkelte lærer bruger herpå. Nogle af lærerne angiver, at de ikke dokumenterer denne dokumentationstype på ugentlig basis, hvorimod få andre gør det helt op til 225 minutter om ugen. Medianen på 15 minutter viser dog, at 50 % af lærerne ugentligt dokumenterer 15 minutter eller derunder, da medianen er lavere end gennemsnittet. - Ift. dokumentationstype 12 vedrørende Dokumentation af magtanvendelse over for elever er det essentielt at fremhæve, at det ikke skal anses problematisk, at langt størstedelen af lærerne ikke gør det, men nærmere, at de formentlig i mindre omfang står i den situation, hvortil dokumentation bliver en nødvendighed. // Marts

8 På baggrund af lærernes tidsangivelser er der endvidere foretaget en beregning af, hvor stor en procentdel af lærernes arbejdstid, der bruges på dokumentation. Tabel viser, at lærerne gennemsnitligt anvender 9 % af deres arbejdstid på dokumentation. Tabel 3.2.2: Andel af ugentlig arbejdstid anvendt på dokumentation. Angivet i procent. Minimum Maksimum Median Gennemsnit n Noter: Minimum angiver den laveste tidsangivelse blandt alle besvarelserne, mens maksimum angiver den højeste tidsangivelse. Medianen angiver den midterste værdi i tidsangivelserne, hvilket er et udtryk for, at halvdelen af observationerne falder på den ene side af denne værdi og halvdelen på den anden side. Hvis median er højere end gennemsnittet betyder det, at størstedelen af observationerne ligger over gennemsnittet. Ser vi nærmere på ovenstående fordeling i forhold til lærernes anciennitet, ses det i tabel at det er lærerne med 0-4 års anciennitet i stillingen, der bruger den største andel af deres arbejdstid på at dokumentere. Det er tilmed denne gruppen, der har det laveste antal arbejdstimer. Lærerne med 0-4 års anciennitet bruger i gennemsnit 13,17% af deres arbejdstid på dokumentation, mens lærerne med en anciennitet på 5-9 år gennemsnitligt bruger 11,26% af deres arbejdstid. Lærerne med over 10 års anciennitet anvender gennemsnitligt omtrent 7% af deres arbejdstid på at dokumentere. Tabel 3.2.3: Andel af ugentlig arbejdstid anvendt på dokumentation krydset med anciennitet. Gennemsnitlig andel af arbejdstid brugt Gennemsnitlig antal arbejdstimer pr. n på dokumentation uge 0-4 år 13,17 pct. 30, år 11,26 pct år 7,12 pct. 35, år eller derover 7,16 pct. 36,03 27 Note: n = Andre dokumentationstyper Lærerne har i spørgsmål 3 haft mulighed for at angive, om de arbejder med yderligere dokumentationstyper. Lærerne er blevet bedt om at angive dokumentationstypen, samt hvor mange minutter de i løbet af en gennemsnitlig uge anvender på de angivne dokumentationstyper. Disse oplysninger ses i nedenstående tabel. Som en hjælp til at besvare dette spørgsmål var følgende angivet i spørgeskemaet: Der skelnes mellem dokumentation og administration. Dokumentation omfatter ikke generel administration (fx indkøb af varer, mailkorrespondance) eller indsamling og registrering af data af fx medarbejdernes sygefravær, gennemførelse af MUS samtaler og lignende. // Marts

9 Det kan overvejes hvorvidt flere af dokumentationstyperne oplistet af lærerne nedenfor snarere er administrative opgaver og derfor ikke dokumentation. Tabel : Andre dokumentationstyper blandt lærerne Dokumentationstype Tid i minutter Mails til forældre, intra og klasselog 60 KLasselog 2 Klasselog 5 Klasselog i intra 10 Undervisningstid 10 Dagsorden 5 Ugentlige samtaler med enkeltelever, der føres til dokumentation i egne arkiver. 15 [ ] Jeg udfylder alt det som der kommer besked om, samt det der er behov for. 120 Indsamling af oplysninger omkring svage elever i forbindelse med forældresamarbejde. 3 Mails omkring elever 10 Anvendelse af digitale uv materialer 10 Referater 5 Referater af PLC arbejde i f.eks. klasselærerteam og fagudvalg 7 Referater, teammøder mv. 20 Udarbejdelse af materiale i forbindelse med overlevering af elever til overbygningsskoler 2 Kørselsindberetninger 10 Ansøgninger forskellige projekter 10 Udarbejdelse af budget, før- og efterarbejde med økonomi (regnskab) mv i forbindelse 30 med lejrskole // Marts

10 3.3. Formål med kvalitet i dokumentation samt kvaliteten heri I spørgsmål 4 er lærerne blevet spurgt til, om de kender formålet med hver af de listede dokumentationstyper. Som figur viser, er lærerne overordnet bekendte med dokumentationstypernes formål. De dokumentationstyper, hvor færres lærere kender formålet med dokumentationstypen, er ved dokumentation af møder (10 % kender ikke formålet) og dokumentations af magtanvendelse (8 % kender ikke formålet). 22 % af lærerne har angivet ved ikke. Figur 3.3.1: Spørgsmål 4: Kender du formålet med følgende dokumentationstyper? Note: n = 50 // Marts

11 I spørgsmål 5 er lærerne blevet spurgt om, i hvilken grad de mener, at dokumentation er medvirkende til at sikre kvaliteten i arbejdet. 2 % af lærerne angiver, at de i høj grad mener, at dokumentation er medvirkende til at sikre kvaliteten i arbejdet, mens 50 % af lærerne angiver, at de i nogen grad mener dette. 44 % af lærerne angiver, at de i mindre grad eller slet ikke mener, at dokumentation er medvirkende til at sikre kvaliteten i arbejdet. Figur 3.3.1: Spørgsmål 5: I hvilken grad mener du, at dokumentation er medvirkende til at sikre kvaliteten i arbejdet? Note: n = 50 Dernæst er lærerne i spørgsmål 6 blevet bedt om at vurdere i hvilken grad, de mener, der er behov for at forenkle og lette dokumentationsopgaverne for at sikre kvaliteten i arbejdet. 60 % af lærerne angiver, at de i høj grad vurderer, at der er behov for at forenkle og lette dokumentationsopgaverne for at sikre kvaliteten i arbejdet, mens 32% angiver, at de i nogen grad oplever det samme. Til sammenligning udtrykker 6% af lærerne, at de vurderer, at der er behov for at forenkle og lette dokumentationsopgaverne for at sikre kvaliteten i arbejdet. Figur 3.3.2: Spørgsmål 6: I hvilken grad vurderer du, at der er behov for at forenkle og lette dokumentationsopgaverne for at sikre kvaliteten i arbejdet? Note: n = 50 // Marts

12 For at få et indblik i hvor og hvorfor der er behov for at forenkle eller fjerne dokumentationstyper, uden det går ud over kvaliteten i arbejdet, har lærerne i spørgsmål 7 haft mulighed for at formulere dette i et åbent tekstfelt. Udsagnene er anonymiseret. Tabel : Spørgsmål 7: Hvis du har forslag til dokumentationstyper, som du mener, man kunne forenkle eller fjerne uden at det går ud over kvaliteten i arbejdet, kan du notere dem og årsagen til det her. Udsagn Elevfraværs registreringen. National test [ ] Meget af dokumentationsarbejdet virker overflødigt og meget bliver tilsyneladende aldring benyttet efterfølgende. Det er ikke fordi man ikke vil, der er blot ikke tid til det og så får dokumentationsarbejdet karakter af, at det er en SKAL opgave, som blot tager tid fra vores kerneopgave. Evaluering i [et bestemt fag] er utrolig tidskrævende, hvis evalueringen skal være pålidelig. For at lave en pålidelig evaluering skal hver enkelt elev testes af læreren i forskellige færdigheder, dette skal ske imens man har elever i klassen [ ] En evaluering af de 150 [ ]elever vil være utrolig tidskrævende og meget lidt brugbar, og en forkert vurdering vil kunne skade elevens tillid til egen kunnen i faget. Elevplaner Jeg finder det meget vigtigt at vi får tid og ro til at sætte os ind i de dokumentationsformer vi netop har fået præsenteret (Meebook og Teach og nye ark fra PPR) Først når de er 100% genkendelige og alt ikke skal huskes, fordi der er så lang tid imellem man når til at bruge Meebook f.eks.vil jeg kunne se et formål med brugen. Lige nu bruger jeg alt for lang tid på at sætte mig ind i noget for derefter ikke at bruge det så længe, at jeg endnu engang nærmest starter forfra Hvis ikke vores tid skulle gå med så mange forskellige dokumentationstyper, ville der være mere tid til vores elever og forberedelse af undervisning - hvilket vil højne kvaliteten. Elevplaner Trivselsmåling er ikke retvisende for elevernes faktiske trivsel, alene den tid det tager at gennemføre testen er en udfordring for deres trivsel, og spørgsmålene kan besvares afhængig af hvordan vejret er (og det er ikke en joke) Jeg eller kollegaer har siddet med i en del netværksmøder, hvor vi som skole ikke har oplevet problemer omkring eleven, men hvor vi, som skolens repræsentanter, er forpligtede til at tage referater, sende disse videre og være tovholdere på mødet/møderne. I de situationer hvor møderne ikke har relevans for skolen, eller kun har lille relevans for skolen vil det have stor betydning for min dokumentationsbyrde at dette arbejde kunne afvikles i et andet regi. Såfremt elevplaner skal bruges optimalt som arbejdredskab, så kræver det at der er mere forberedelsestid til det. Som det er nu, føler jeg det mere som en byrde, end som et redskab. Elevplaner er ikke en godt arbejdsredskab, da der ikke er tid til at udfylde dem tilstrækkeligt. Læringsmålstyraniet har ingen virkning - hvis der skulle være bevis for noget, er det nærmest at det har modsat virkning. // Marts

13 3.4. Tilstrækkelig dokumentation? I spørgsmål 8 er lærerne blevet bedt om at angive, hvorvidt de oplever, at der er områder, hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. 76 % af lærerne angiver, at de ikke oplever, at der er områder, hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig - med andre ord indikerer dette, at gruppen potentielt mener, at dokumentationen er tilstrækkelig. Til sammenligning udtrykker blot 6 % af lærerne, at de oplever, at der er områder, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation. Figur 3.4: Spørgsmål: Oplever du, at der er områder, hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig? Note: n = 50 De respondenter, der har svaret ja til, at der er områder, hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig, bliver i spørgsmål 9 bedt om at uddybe disse områder. Udsagnene er anonymiseret. Tabel 3.4.1: Spørgsmål 9: Uddyb venligst de områder, hvor du oplever, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig. Udsagn Skriftlig dokumentation om elevers trivsel og udvikling kan ikke stå alene I skole hjem arbejde...klasselog er ikke tilstrækkelig. M // Marts

14 3.5. Tidsforbrug på dokumentation i forhold til for 5 år siden I spørgsmål 10 er lærerne blevet bedt om at angive, om de bruger mere eller mindre tid på at dokumentere i dag end for fem år siden. Der ses en klar tendens til, at lærerne oplever, at dokumentation er en mere tidskrævende opgave i dag end for fem år siden. 78 % af lærerne tilkendegiver, at de bruger mere tid på at dokumentere i dag end for fem år siden. Hertil angiver 8% af lærerne, at det er uændret de seneste 5 år. 10 % af lærerne udtrykker, at de ikke var ansat på daværende tidspunkt, hvorfor de ikke bedes tage stilling til spørgsmålet. Figur 3.5.1: Spørgsmål 10: Når du tænker tilbage, bruger du så mere eller mindre tid på at dokumentere i dag end for fem år siden? Note: n = 50 // Marts

15 3.6. Viden om og kompetencer til dokumentation I spørgsmål 11 er lærerne blevet bedt om at angive hvor enige eller uenige de er i nedenstående udsagn vedrørende deres forudsætninger for at dokumentere. Som det ses i figur angiver 64% af lærerne, at de er enige eller helt enige i, at de har tilstrækkelig viden om, hvad de skal dokumentere. 26 % angiver, at de er hverken enig eller uenig i, at de har tilstrækkelig viden om, hvad de skal dokumentere, hvortil de resterende 10% enten udtrykker uenighed eller begrænset viden om udsagnet. Ift. udsagnet, hvorvidt de oplever at have tilstrækkelig viden om, hvor de skal dokumentere, angiver 48 % af lærerne, at de er enige eller helt enige i at de ved, hvor de skal dokumentere. 38% af lærerne angiver at de hverken enig eller uenig i, at de har tilstrækkelig viden om, hvor de skal dokumentere. De resterende 14 % af lærerne angiver, at de er uenige i samme udsagn. Ift. det tredje udsagn, angiver 28% af lærerne, at de er enige eller helt enige i udsagnet om, at de har fået en ordentlig introduktion til det/de elektroniske system(er), de skal dokumentere i, mens 34 % af lærerne angiver at de er uenige eller helt uenige i dette udsagn. Dette indikerer, at der potentielt foreligger et behov for at give medarbejderne en ordentlig introduktion til de(t) elektroniske system(er), der dokumenteres i. 36 % af lærerne angiver at de hverken er enig eller uenig i udsagnet om, at de har fået en ordentlig introduktion til det/de elektroniske system(er), de skal dokumentere i. Figur 3.6.1: Spørgsmål 11: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Note: n = 50 Lærerne er endvidere blevet spurgt til, hvorvidt de oplever at dokumentere samme oplysninger flere steder. Figur viser, at 38% af lærerne sig helt enig eller enig i, at de dokumenterer samme oplysninger flere steder. Dette viser, at dette er et potentielt udviklingsområde. Modsat angiver 18% af lærerne at de er uenige eller helt uenige i at de dobbeltregistrerer. 22% af lærerne angiver hverken enig eller uenig, mens 22 % angiver ved ikke. // Marts

16 Figur 3.6.2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Note: n = 50 De respondenter, der har svaret, at de er helt enige eller enige i, at de dokumenterer de samme oplysninger flere steder, bliver i spørgsmål 12 bedt om at uddybe de tilfælde, hvor de dokumenterer de samme oplysninger flere steder. Udsagnene er anonymiseret. Tabel : Spørgsmål 12: Uddyb venligst de områder, hvor du dokumenterer de samme oplysninger flere steder. Beskriv gerne hvilke dokumentationstyper der er tale om, og hvor/hvordan du dokumenterer. Udsagn Diverse skemaer til indberetning og netværksmøder. Omkring elever med særlige behov laver vi ofte interne noter, vi laver internt skema og eksternt skema med stort set de samme oplysningeregler, disse kan imidlertid ikke genbruges da skemaerne er forskellige. Oven i købet har jeg oplevet at bruge meget tid på et eksternt skema, for så at kassere dette arbejde fordi der er kommet nye skemaer. Jeg måtte således lave nyt både interne og eksternt skema. Mangler overblik I Matematik fessor og matematik gyldendal dokumenterer portalten elevens faglige standpunkt ud fra det daglige arbejde samt test, læreren sammensætter til eleven og derudover skal eleven evalueres i elevplaner i Meebook. Observationer omkring elevers adfærd Eksempelvis fraværsregistrering - der registreres, laves underretning, forældrene orienteres om det hele Eksempelvis ved fraværsregistrering / underretning om fravær Skema 1, 2, 3 Statusudtalelse Fase2netværksindkaldelser Skal beskrive hændelsesforløb flere gange i f.eks. underretninger. Meebook Min uddannelse Intra Der er oplysninger som tastes og skrives alle steder. Alle oplysninger burde ligge ét sted så elevplanen, årsplanen osv. blev langt mere overskuelig for elever, forældre og lærere Meebook Skemaer om eleven så skal der ofte skrives det samme igen Jeg har oplevet at skulle dokumentere det samme flere gange, da dokumenter er blevet væk. Jeg har også oplevet at skulle udfylde to meget lignende skemaer til to forskellige instanser. Det er enormt tidskrævende. Hvorfor kan man ikke lave noget mere fælles? National test, diagnostiske prøver, elevplaner, daglig evaluering... [referater fra] BUT netværksmøder på skolen, så [sendes] både intern men også til PPR. karakterer (intra og meebook i form af feed back) og uddannelsesparathedsvurderinger (min uddannelse/meebook(sidste noget tung at danse med)? Udfyldelse af udvikling/handleplan og statusudtalelse. // Marts

17 De respondenter, der har svaret hverken enig eller uenig til, at de dokumenterer de samme oplysninger flere steder, bliver i spørgsmål 13 bedt om at uddybe de tilfælde, hvor de dokumenterer de samme oplysninger flere steder. For at skabe et overblik over udsagnene er disse inddelt i kategorier. Udsagnene er anonymiseret. Tabel 3.6.2: Spørgsmål 13: Uddyb venligst de områder, hvor du dokumenterer de samme oplysninger flere steder. Beskriv gerne hvilke dokumentationstyper der er tale om, og hvor/hvordan du dokumenterer. Emne Udsagn Klasselog/ netværksmøder( elevsagsmapoe)/ forældre F2N møder og statusudtalelser er ofte de samme oplysninger. Jeg dokumenterer evaluering af lærings og kompetencemål først for mig selv og derefter i elevplaner og mange gang skriver jeg til forældre. I det daglige arbejde bruger jeg klasselog, da den er hurtig og ganske brugbar som forberedelse til møder, udfyldelse af skemaer, samtaler, opfølgning osv. Dog betyder det, at jeg skal lede tingene frem igen og skrive over i andre skemaformer/dokumentationssysteme Klasselog, skemaer, M Eksempelvis i dviklingsskemaer og netværksskemae Undervisningsmål - fx både i klassen (Årsplanen) og på elevplaner. elevplaner - Meebook - fagportaler // Marts

18 3.7. IT- systemerne Meebook, Skoleintra og edoc Lærerne er i spørgsmål 14 blevet spurgt til, hvor tilfredse eller utilfredse de er med IT-systemerne Meebook, Skoleintra og edoc, som de dokumenterer i. 28 % af lærerne angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Meebook, hvorimod 26 % angiver, at de er utilfredse med Meebook. 36% angiver at være hverken tilfredse eller utilfredse. Ift. Skoleintra angiver 70% af lærerne at de er til freds eller meget tilfreds med it-systemet. 6 % angiver, at de er utilfredse med Skoleintra, mens 22% angiver at de er hverken tilfreds eller utilfreds. Afslutningsvis ift. edoc, angiver 80 % af lærerne, at de ikke anvender edoc. 2 % af lærerne er tilfredse med edoc,, mens 2 % af lærerne er utilfredse. Figur 3.7.1: Spørgsmål 14: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med følgende IT-systemer, som du dokumenterer i? Note: n = 50 De respondenter, der angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med Meebook, bliver i spørgsmål 15 bedt om at uddybe, hvorfor de er utilfredse med Meebook. For at skabe et overblik over udsagnene er disse inddelt i kategorier. Udsagnene er anonymiseret. Tabel 3.7.2: Spørgsmål 15: Uddyb venligst hvorfor du er utilfreds med Meebook. Udsagn Det er meget indviklet, det tager lang tid at sætte sig ind i. Svært at bruge, når man samarbejder med andre lærere. Det er i overskueligt. Der er mange omveje der tager tid. Står tit og har lavet noget, jeg skal lave om hvis det ikke er lavet i den rigtige rækkefølge, og det er surt. Havde bla. Lavet alle årsplanerne, inden jeg kendte mine hold, og så kan man ikke opdrætte hold til årsplaner, men skal opdrætte holdet først og derefter lave årsplanerne. Det er ikke Meebook som sådan, men den manglende tid til at sætte mig ordentlig ind i tingene + automatisere brugen af den. Jeg har indtil nu kun nået at lave en "tynd" årsplan i starten af året. Det gik udemærket, men har ikke arbejdet med det siden og skal nærmest starte forfra. Det arbejder ikke sammen med læringsportalerne. Det er et tungt system at arbejde sammen i. Det understøtter ikke Teach fx mhb nedbrydning af undervisning M Der er for mange funktioner som ikke er udviklet optimalt. Jeg må lave dobbeltarbejde, hvis mit arbejde skal være lige så grundigt som tidligere. Savner særligt mulighed for at taste ALLE nødvendige oplysninger i forbindelse med [prøver] ind i den enkelte årsplan. Normalsidetal osv. // Marts

19 Systemet er i mine øjne ikke færdigudviklet - det skal det være, når det tages ind i skolen. Der er for mange fejl i programmet og for mange steder, hvor det ikke er gennemsigtigt nok. Det spiller ikke sammen med de øvrige platforme samt teach Det er ikke alle funktioner, som fungerer ikke optimalt og det er til tider uoverskueligt og ulogisk... Og tungt Jeg har ikke tillid til at det er et program der forbliver, og derfor finder jeg det ikke interessant og nyttigt for mig. Vi udsættes for alt for mange platforme og alt for mange forandringer der aldrig når at bundfælde sig. [vi blev] undervist i et helt andet program en Meebook. Det giver jo ikke mening. Der er desuden ikke afsat fornøden tid til at lære platformen at kende, mens man arbejder med noget virkelighedsnært. Alt for omstændigt, jeg er ikke blevet fortrolig med det (og jeg er ikke dum til IT) og de fleste af kollegaerne heller ikke, kun superbrugerne ved hvordan det virker, og selv de er trætte af det. Understøtter ikke Teach. Stadig besværligt at dele forløb. Målenes formulering ikke identiske med UVM Der skal for mange klik til. Det er for kompliceret og "ting" bliver "væk derinde" De respondenter, der angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med Skoleintra, bliver i spørgsmål 16 bedt om at uddybe, hvorfor de er utilfredse med Skoleintra. For at skabe et overblik over udsagnene er disse inddelt i kategorier. Udsagnene er anonymiseret. Tabel 3.7.3: Spørgsmål 16: Uddyb venligst hvorfor du er utilfreds med Skoleintra. Udsagn Skoleintra er forældet og burde erstattes af et mere overskueligt system Jeg synes det er et stift og ikke særligt brugervenligt forum Der bruges mange museklik før man får det ønskede frem. Bla. skal der 11 klik til at printe en fraværs seddel fra KDM, og mange klik for at komme i klasseloggen. Svært at lægge billeder ind på forældreintra De respondenter, der angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med edoc, bliver i spørgsmål 17 bedt om at uddybe, hvorfor de er utilfredse med edoc. Følgende udsagn er anonymiseret. Tabel 3.7.4: Spørgsmål 17: Uddyb venligst hvorfor du er utilfreds med edoc. Udsagn Dokumenter forsvinder // Marts

20 3.8. Smartere dokumentation For at drage nytte af medarbejdernes viden og erfaring med dokumentation, er respondenterne i spørgsmål 18 blevet bedt om at angive hvor og hvordan, der kan dokumenteres på en smartere måde. Udsagnene er anonymiseret. Tabel : Spørgsmål 18: Hvis du har forslag til hvor og hvordan, der kan dokumenteres på en smartere måde, kan du notere dem her. Udsagn Jeg er ikke kommet ordentlig igang med Meebook endnu, grunden er at jeg simpelthen ikke har haft tid til at sætte mig ind i portalten udover den tid jeg med mellemrum har været på kursus i det og da der går lang tid imellem kurset og at jeg har tid til at sætte mig med portalen, er det forfra hver gang jeg skal ind og arbejde med portalen. Som jeg kan forstå på kollegaer der har mere kendskab til programmet end jeg, "snakker" de portaler vi skal arbejde med ikke så godt sammen, dvs. man kan ikke flytte mål fra den ene portal til den anden, og vi lærer har brugt og bruger så meget tid på at sætte os ind i nye portaler mm. som ikke er færdigudviklede og dermed ikke optimale og bruge, der er rigtig meget spildtid forbundet med det at prøve programmer af og oprette mål i elevplaner og den tid går fra vores forberedelse, det er virkelig et dilemma. Meebook skal forenkle i forhold til elevplaner! Jeg kan bedst lige at kommunikere og arbejde gennem. Onedrive. Og google drive Jeg mangler bare mere kendskab til Meebook, og jeg synes det er svært at finde tid til at sætte mig ned og selv finde ud af tingene. ja- at undgå at aldrig så snart én dokumentationsform bliver indførst straks at ændre form til noget andet - jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid på forandring frem for solidt arbejde, som arbejde med børn kræver. (se min tekst til slut i undersøgelsen) Jeg har altid arbejdet skriftligt i forbindelse med dokumentation, men desværre også oplevet at det har været mere bøvl end hjælp for hver gang der er dukket et nyt system op - f.eks. Min uddannelse, med ekstra kurser og intro til nyt blot for kort efter at opleve at nu skulle det forresten være Meebook i stedet for. Jeg har ganske enkelt skullet lave om i noget, som virkede glimrende og det er spild af tid, når jeg ikke har mere af den end jeg har. det bør overvejes, hvorvidt dokumentationen reelt er til gavn for elevernes udvikling såvel fagligt, socialt og personligt, eller "bare" er til gavn for systemet og de ansatte på dette niveau i systemet, som skal kunne dokumentere at de arbejder og opnår resultater. For hvis skyld er det vi dokumenterer. Hovedparten af forældrene er ligeglade. De åbner end ikke de dokumenter vi sidder og udfylder. Har tjekket det adskillige gange. Der er sikkert betal mange millioner til Meebook, lad dem lave deres arbejde ordentligt Ved ikke om det hører til her, men: Jeg føler af og til, at der dokumenteres ud i den blå luft - dvs. at man ikke aner om der bliver fuldt op på det. Det kunne f.eks. være, at der ikke sker noget, ved ekstremt højt fravær. Det er meget utilfredsstillende, at der ikke kommer tilbagemeldinger på eksempelvis underretninger. Vi ved ikke hvad der sker i de enkelte sager og om der i det hele taget sker noget. Dette gør at man nemt får følelsen af, at det alligevel ikke hjælper og derfor er spildt arbejde. Jeg undrer mig over, at elevfravær skal indberettes til kommunen, når der alligevel ikke bliver reageret på en elevs alt for høje fravær - så virker det som om ingen læser det der bliver indberettet. Når jeg laver en underretning eller der er gang i et netværksforløb er der meget dårlig opfølgning/tilbagemelding - så jeg ved ikke hvad der sker i en sag - det er utilfredsstillende. Det giver en usikkerhed om, om man bliver hørt. // Marts

21 3.9. Afsluttende spørgsmål om undersøgelsen og arbejdet med dokumentation Slutteligt har respondenterne i spørgsmål 19 haft mulighed for at kommentere på arbejdet med dokumentation eller undersøgelsen. Udsagnene er anonymiseret. Tabel 3.9.1: Spørgsmål 19: Har du yderligere kommentarer til arbejdet med dokumentation som lærer eller til undersøgelsen, kan du notere det her. Udsagn Håber blot lærergerningen meget snart bliver sin kerneopgave bevidst UNDERVISNINGEN!! [Jeg er lærer] med stor glæde og motivation! [Jeg har] følt kravene om dokumentation grænsende til vanvid! Afmagt og følelsen af at vi bliver pålagt flere og flere opgaver som vi har svært ved at se en mening med. Vi løber stærkere og stærkere og sygemeldingerne er steget bekymrende! Lærere og skoleledere over hele landet siger op. Dette er et billede på en usund skole! Jeg er bestemt ikke stolt af udviklingen men derimod rigtig ked af det! Man kan nogle gange få det indtryk at dokumentationen opad i systemet er vigtigere end arbejdets primære indhold/kerneydelsen i forhold til børn og forældre. Det virker som om, at meget dokumentationsarbejde ikke er opfundet af folk, der har deres daglige arbejde sammen med elever. Mine tidsangivelser i denne undersøgelse i forbindelse med elevplaner er fra mit arbejde i Min uddannelse. Jeg er ikke kommet ordentlig igang med Meebook endnu, grunden er at jeg simpelthen ikke har haft tid til at sætte mig ind i portalten udover den tid jeg med mellemrum har været på kursus i det og da der går lang tid imellem kurset og at jeg har tid til at sætte mig med portalen, er det forfra hver gang jeg skal ind og arbejde med portalen. Som jeg kan forstå på kollegaer der har mere kendskab til programmet end jeg, "snakker" de portaler vi skal arbejde med ikke så godt sammen, dvs. man kan ikke flytte mål fra den ene portal til den anden, og vi lærer har brugt og bruger så meget tid på at sætte os ind i nye portaler mm. som ikke er færdigudviklede og dermed ikke optimale at bruge, der er rigtig meget spildtid forbundet med det at prøve programmer af og den tid går fra vores forberedelse, det er virkelig et dilemma. I spørgsmål 5 bliver vi spurgt om udbyttet af dokumentation, det kan man ikke svare på generelt, da det afhænger af hvad der skal dokumenteres, FX. korrespondance imellem forældre og og lærer, netværks-møder med videre er et uundværlig redskab, imens udbyttet af bedømmelser i en [bestemt] elevplan, er umulig at lave fyldestgørende og rigtig og vi lærer skal stå til regnskab for vores evaluering som laves på et utilstrækkeligt grundlag. Dokumentation er vigtig! Det er ikke graden af dokumentation, der er problemet, men det at det ikke står mål med tiden og øvrige opgaver. Jeg har valgt at bruge lang tid på denne kommentar, som jeg virkelig håber, at I vil tage alvorligt - jeg ved, at jeg langt fra er alene om de tanker, jeg har. Hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg mig faktisk lidt til grin, når jeg bliver bedt om at svare på et skema som dette på så kort tid - 15 min. En undersøgelse som denne (at sætte gennemsnitlig minut tid på noget) er i min optik ganske enkelt ikke brugbar til seriøst at "måle" min hverdag og mine dokumentationsopgaver som lærer. Jeg kan ikke på den her måde opfylde min kommunes overordnede tanke - at være ordentlig. Jeg er med på, at det er tænkt som et redskab til at "styre" efter og skal hjælpe forvaltningen/politikerne med at navigere og måske endda ændre noget til det bedre, men... vi som lærere vil aldrig kunne udfylde en undersøgelse som denne, så det bliver et seriøst statistisk brugbart billede. Det kan ganske enkelt ikke måles med dette redskab. Vores hverdag som lærere er intet mindre end meget omskiftelig, hvor virkelig mange forskellige opgaver (også dokumentation) bliver løst i en aldeles omskiftelig rækkefølge i en arbejdstid med højt tempo og mange afbrydelser. Vi arbejder med skolebørn ud fra et systemisk anerkendende perspektiv, der kræver autentiske voksne og særdeles meget tilstedeværelse. Alt dette i en presset resurse- og tidsramme. Det betyder at to timer, to dage, to uger aldrig er ens og deraf er det en endda meget omfattende opgave at skelne tid fra den ene opgave til den anden. Vel... jeg kan vælge at udfylde skemaet i en fart (det er der sikkert nogle der gør) - være "ligeglad", sjusse mig frem til noget, sætte nogle tal ind for hurtigt at blive færdig, så jeg igen kan prioritere min kerneopgave - men det strider voldsomt imod min faglige og personlige stolthed at være "ligeglad". Jeg kan også vælge at tage fat på skemaet, gå seriøst til opgaven, forsøge at skille et helt skoleårs dokumentationsarbejde ad (ja det skal der til for at give et troværdigt billede af arbejde, der ligger så meget i "klumper"), så jeg virkelig seriøst og omhyggeligt kan besvare skemaet, og dermed levere seriøse tal til en statistik. Men. hvad er det så, jeg skal prioritere fra i min kerneopgave så længe? På trods af min modvilje til at levere sjussede tal har jeg alligevel udfyldt spørgeskemaet på denne måde - udelukkende fordi jeg er blevet bedt om det, men det er med temmelig stor bekymring, for hvordan vil mine tal blive brugt? I min optik kan man ikke styre arbejdstid/økonomisk // Marts

22 tildeling mv. fra en kommune ud fra så ringe og ugennemsigtigt materiale. Jeg har altid i min lærergerning været glad for nye og spændende tiltag, kreativitet, åben skole, udvikling af skolen, at afsøge nye måder at tænke og gøre noget på, herunder også at afprøve forskellige former for dokumentation (også længe for det blev firkantede modeller der skulle bruges), men jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg i den grad har brug for arbejdsro og tid til at gøre min opgave så godt, som jeg gerne vil og min professionelle indstilling byder mig. Vi har brug for arbejdsro til at komme ordentligt i gang med at anvende Meebook, Teach og de endnu engang nye skemaer fra PPR. Vi vil gerne, vi kæmper, og vi mangler ro og tiltro til, at vi selvfølgelig gør det, vi er ansat til, og gør det ordentligt. Den tiltro har jeg heldigvis aldrig været i tvivl om, at min skoleleder haft til mig, i al min tid på skolen. Vil man seriøst og ordentligt "måle" en lærers arbejdstid og hvilke opgaver, der udføres hvornår, hvordan og hvor længe, ja så kræver det mod. Jeg vil foreslå, at dem, der efterspørger denne statistik, nu udviser mod. Det kræver det nemlig for at undersøge hvordan en lærer arbejder - også med dokumentationsopgaverne. Det indebærer at komme på besøg på lærerværelset og være med en folkeskolelærer en hel arbejdsdag [ ] med alt hvad det indebærer - og ikke blot er par timer som vi blev spist af med, da dette sidst var på banen. Jeg stiller mig gerne til rådighed, og jeg er sikker på at flere af mine kollegaer gør det samme. [Jeg] repræsenterer forskellige områder. Jeg håber at modtage et svar på denne mail, at du [ ] foreviser den til rette vedkommende og at dette vil blive taget alvorligt. Det ligger mig også meget på sinde, at ikke endnu flere kollegaer bukker under for det pres, der hviler på deres skuldre og samvittighed. Det er svært at slå til både ift. sin samvittighed overfor børn og forældre, vores egne høje krav til arbejdet (dem har lærere generelt mange af) samt udefra kommende i rivende fart skiftende krav. Mine kollegaer og jeg arbejder hver eneste dag for at gøre tingene, som en professionel lærer ved de skal gøres. Vi arbejder godt, grundigt, ordentligt og seriøst og det vil vi respekteres for og have ro til. [ ] Jeg oplever at mængden af dokumentation er steget voldsomt i den tid jeg har arbejdet som lærer. Samtidig er der blevet væsentlig færre ressourcer til at sætte noget i værk for de elever, som har brug for en anderledes tilgang. Det tager desuden meget lang tid, inden noget kan sættes i værk, da der altid skal dokumenteres og holdes mange møder nogle gange med rigtig mange mennesker, inden der måske kan gøres noget for eleverne. Jeg oplever nogen gange,at vi arbejder for systemets skyld og ikke for elevernes udvikling. Mængden af dokumentation er vokset og vokset. Det er umuligt at sætte nøjagtigt tid på, hvor meget tid man bruger om ugen. Har man en klasse med mange elever med særlige behov eller udfordringer, vil mængden stige og mængden af forberedelse stiger ikke. Jeg er personligt meget hårdt spændt for i dette skoleår. Min besvarelse er et generelt billede - i år bruger jeg oceaner af tid på dokumentation i klasselog, netværksmøder osv. da jeg har en klasse med mange udfordringer. Der burde tages hensyn til dette i forberedelsesfaktoren. Dokumentation tager tid, hvis det skal kunne bruges til noget Hvem læser elevplaner? hvem læser i det hele taget alt det, vi dokumenterer? Føler, at meget er spild af tid Det kan føles Som om jeg gør det for andres skyld eller for dokumentationens skyld og ikke for eleven, forældrene eller min egen. Overvej nøje hvad I vil. Vi har ikke tiden til at sætte os ind i nyt hele tiden. Vi har en kerneopgave, og den vil vi gerne løse, men det bliver til tider svært, da vi ikke har den fornødne tid til at løse opgaverne. Dermed bliver det sjældent helhjertet, at man sætter sig ind i nye systemer. Jeg har forståelse for der skal være en grad af dokumentation, men når dokumentationen tager så meget tid og så meget energi, både at udføre, og sætte sig ind i, så er det som at tisse i bukserne og tager i sidste ende tid fra de elever deer har et særligt behov. Det er kun for at forvaltningen og politikerene kan bryste sig af at "gøre noget" og fremvise nogle tal. Hvis de ansatte turde være ærlige, og svarede som de mente, så vil de fleste indrømme at man bliver styret af "hvordan klarer mine elever næste prøve/test" og man vil uvilkårlig undervise eleverne i retning af hvordan de klarer sig bedst i testen/prøven. Skolelederne vil gøre det samme med skolen. Det hedder "teach to test" Politikerne kan fremvise handlekraft, de bedste skoler/elever bliver fremhævet og de elever/skoler der har de socialt svageste stillede forudsætninger får endnu engang et bevis på de er bagerst i køen. Hvem gavner det??? Blot et lille opråb fra en lærer [ ] Det er MEGET svært at skrive noget om tidsforbruget, da det jo er noget, der går op og ned. Årsplaner bliver f.eks. lavet i juni/aug, mens der er travlt med andre ting. Det noterede tidsforbrug kan ligeså vel være det halve eller det dobbelte! For at give et reelt billede, så skulle vi have fået besked på at notere tidsforbruget fra starten af skoleåret. Enkelte af punkterne vi dokumenterer, dokumenteres heldigvis ikke hver uge, men opleves meget omfattende, når det så sker - eks. fasemøder ang. elevers sporadiske skoleengagement etc. Jeg synes at de indledende spørgsmål i undersøgelsen her, er meget svære at svare på. Mine arbejdsuger er ikke ens og nogle dokumentationsopgaver er lavet for længe siden, og jeg er ikke vant til at tælle minutter så mine svar er derfor noget usikre. Skulle det give et mere realistisk billede, burde jeg have haft opgaven med minut-tælleri fra skoleårets start. // Marts

23 4. Metodiske overvejelser 4.1. Undersøgelsens population Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle de personer, der pr. d. 25. januar 2017 er ansat som lærer på tre udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. De tre skoler er Ringkøbing Skole, Rækker Mølle Skole og Nr. Vium-Troldhede Skole. Spørgeskemaet er sendt ud til 79 lærere. Oplysningerne er indhentet fra Intern Udvikling og Personale. Af forskellige årsager indgår fire af de 79 lærere ikke i undersøgelsen. Populationen består således af 75 lærere. I udvælgelsen af de tre skoler forelå et ønske om at opnå så stor en diversitet mellem skolerne som muligt, for herigennem at kunne indfange så stor en vidensbredde omkring dokumentation som muligt. Dette ud fra den antagelse, at der mellem lærerne på de forskellige skoler eventuelt kunne forekomme dokumentationsforskelle eller forskellige oplevelser af dokumentation. Det erkendes dog, at udvælgelsen ikke er repræsentativitet, eftersom udvælgelsen ligeledes har haft en pragmatisk tilgang. På baggrund af dette blev følgende udvælgelseskriterier udvalgt: o o o Store og små skoler en med overbygning, andre uden Spredning ift. sognets placering i kommunen Spredning ift. Ringkøbing-Skjern Kommunes fem sociogeografiske grupper fordelt på sogne Endvidere ift. lærerpopulationen er det essentielt at fremhæve, at der forekommer et særligt karakteristika, der adskiller lærerne, eftersom nogle af lærerne er lærere i overbygningen, modsat de resterende. Dette har selvfølgelig betydning for nogle af resultaterne, her særligt angivelsen af antal arbejdstimer i tabel 3.2, idet f.eks. ikke alle lærerne indberetter karakterer til overbygningen. Dette forhold er dog beskrevet i ovenstående afrapportering. // Marts

24 4.2. Svarprocent Ud af de 75 lærere, der har modtaget spørgeskemaet, har 53 lærere helt eller delvist besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71 procent. Figur Svarprocent 4.3. Frafaldanalyse Der er foretaget en frafaldsanalyse for at afdække, om der er en systematik i, hvilke lærere, der har/ikke har besvaret spørgeskemaet. Nedenstående tabel illustrerer, at respondenterne, der har besvaret spørgeskemaet, afspejler populationen på anciennitet, alder, køn samt hvorvidt den enkelte lærer arbejder i overbygningen eller ej. Det betyder også, at lærernes besvarelser i denne undersøgelse udgør et repræsentativt billede af, hvordan lærerne på de udvalgte skoler i Ringkøbing- Skjern Kommune dokumenterer. Respondenternes repræsentativitet i besvarelserne Respondenternes repræsentativitet i populationen Anciennitet 14,2 år i gennemsnit 14 år i gennemsnit Alder 46,7 år i gennemsnit 46,36 år i gennemsnit Køn 71,7 % kvinder 76 % kvinder Lærer i overbygning 34 % lærer i overbygning 36 % lærere i overbygningen // Marts