Plejepersonalets viden om søvn hos indlagte ortopædkirurgiske patienter. - Et systematisk udviklingsprojekt under:

Transkript

1 Plejepersonalets viden om søvn hos indlagte ortopædkirurgiske patienter - Et systematisk udviklingsprojekt under: Nationalt projekt om søvn hos ortopædkirurgiske patienter. Initieret af VIDOKS

2 Projektgruppe: Heidi Søgaard Hvistendahl Udviklingssygeplejerske, Masterstuderende Ortopædkirurgisk område, Aalborg Universitetshospital Lis Kjær Larsen Udviklingssygeplejerske, MKS Ortopædkirurgisk område, Hjørring, Aalborg Universitetshospital Ingerlise Rønfeldt Udviklingssygeplejerske, SD Ortopædkirurgisk område, Farsø, Aalborg Universitetshospital Birgitte Boll Klinisk sygeplejespecialist, MVO Klinik Hoved Orto, Aalborg Universitetshospital Kontaktperson: Heidi Søgaard Hvistendahl. Mail: 1

3 Indhold 1 Introduktion Baggrund Formål Undersøgelsesspørgsmål Metode Etiske overvejelser Tids - og handleplan Projektets organisering Økonomi Formidling og publicering Perspektivering Referencer

4 1 Introduktion Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje (VIDOKS) har indbudt alle landets ortopædkirurgiske afsnit til at deltage i et nationalt projekt om søvn, hos ortopædkirurgiske patienter. I Region Nordjylland har vi valgt at afdække personalets viden omkring søvn, da dette er relevant for en optimal søvn hos den indlagte patient. Forskning viser at indlagte patienter har problemer med at sove (1,2). Indlæggelse på en ortopædisk afdeling kan betyde at patienten skal forholde sig til et hospitalsmiljø med støj, lys, medpatienter, behandling og smerter. Hospitalsrutiner afløser patientens daglige rutiner og bekymringer, om behandlingen kan være stressfaktor med indflydelse på søvnkvaliteten. Studier indikerer at patienter, der gennemgår ortopædisk kirurgisk indgreb, har et øget søvnbehov under og efter indlæggelsen (3,4). Andre undersøgelser viser, at opererede patienter oplever søvnforstyrrelser de første postoperative døgn (1). 2 Baggrund Ortopædkirurgiske afsnit på Aalborg Universitetshospital, har ligesom andre sengeafsnit omgivelser, der bidrager til at patienten kan have svært ved at opretholde en normal søvnfunktion. Dette kan være støj, lys og arbejdsopgaver, der skal udføres døgnet rundt (5). Den kliniske retningslinje for nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter beskriver, hvorledes patienter ofte klager over forringet søvnkvalitet under indlæggelsen [6] (7). Søvn har fysiologisk indflydelse på kroppens restituering og hormonbalance (8), kognitive funktioner og immunforsvaret, bl.a. med øget risiko for infektion (9,10). Patienternes normale søvnmønster ændres ofte under indlæggelse og søvnkvaliteten forringes (5,7,11,12). Mangel på søvn hos ældre indlagte patienter øger risiko for angst, depression, delirium og indlæggelsestid og kan dermed øge sygehusudgifterne (13,14). Der er sparsomt kendskab til forholdet mellem smerter og søvn. Smerter formodes at influere på søvnen, da manglende søvn kan påvirke smerteoplevelsen (15). Ortopædkirurgiske patienter får ofte store mængder morfin efter operation og en undersøgelse viser, at jo mere morfin, jo mere forstyrres REM- søvnen (15). Desuden synes operation og anæstesi at forstyrre den dybe søvn (16). De fysiske rammer som lys, støj og rumtemperatur påvirker patientens søvn. Lys og støjreduktion anbefales i flere studier (12,14,16). Patienter ønsker så få lyde omkring sig som muligt, når de skal sove (14,16-18). Et studie, hvor interventionen var indførelse af 3

5 Quiet time viser, at både patienter, pårørende og personale overordnet var positive for interventionen (16). Flere studier peger på, at plejepersonalet mangler uddannelse og viden omkring søvn og søvnens betydning for helbredelse og heling (19,20). Plejepersonalets rutiner og organisering har betydning for patientens søvn. Sygeplejerskerne skal forsøge at undgå at forstyrre patienterne unødigt om natten. Medicinering og undersøgelser skal så vidt muligt gennemføres om dagen (18-20). Tilbud om øjenmaske og ørepropper kan have en søvnfremmende virkning (18). Personalets kundskaber, adfærd og kommunikation med og om patienten i forbindelse med søvn har indflydelse på patientens søvnkvalitet og der bør udarbejdes individuelle tiltag i samarbejde med patienten, der fremme søvnen (19). Sygeplejersker mangler rutiner i at tale om og med patienten om søvn (20). Et studie viser at sygeplejersker besidder viden om negative og positive effekter af søvn og søvnmangel, men de mangler viden om, hvad de skal gøre med den information og hvilke interventioner, der fremmer patientens søvn (20). Ligeledes efterspørger personalet måleværktøjer til at dokumentere patienternes søvnlængde og kvalitet (19). Når der er adgang til et måleværktøj (Richard-Cambell Sleep Ouestionnaire) tyder et studie på, at sygeplejersker scorer patientens søvnkvalitet højere end patientens egen scoring (17). I Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser indeholdende 12 sygeplejefaglige problemområder, skal der i forbindelse med problemområdet søvn, minimum fremgå af journalføringen, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer [21]. For at kunne imødekomme dette, forventes det, at sygeplejepersonalet retter opmærksomhed mod patientens søvn og søvnmønster, samt indhenter oplysninger om habituelt søvnmønster og rutiner før sengetid samt kompetencer til at vurdere patientens søvnmønster og intervenere, når søvnen er forstyrret [6] (7,13.22,23). 3 Formål Undersøgelsens formål er at identificere, hvilke fysiske rammer, viden og holdninger plejepersonalet har omkring søvn og søvn fremmende interventioner til indlagte voksne ortopædkirurgiske patienter i Region Nordjylland. 4 Undersøgelsesspørgsmål Hvilken viden har plejepersonalet omkring søvn til indlagte voksne ortopædkirurgiske patienter? Hvilke rammer er der på de ortopædkirurgiske sengeafsnit, der har betydning for søvn? Hvordan vurderer plejepersonalet patientens søvnmønster? 4

6 Hvilke handlinger har plejepersonalet i forhold til søvnfremmende interventioner? Hvilke handlinger har plejepersonalet i forhold til søvnfremmende interventioner, når søvnen er forstyrret? Har plejepersonalet kendskab til interventioner der ikke anvendes i afsnittet? 5 Metode Undersøgelsens formål er at identificere, hvilke fysiske rammer, viden og holdninger plejepersonalet har omkring søvn og søvn fremmende interventioner til indlagte voksne ortopædkirurgiske patienter. For at kunne besvare undersøgelsesspørgsmålene vælges spørgeskema som metode. Undersøgelsen tager afsæt i den kliniske retningslinje: Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter (6). I den kliniske retningslinje opereres med fire områder omhandlende søvn: Patientens perspektiv, sygeplejefagligt perspektiv, objektiv og subjektiv registrering af søvn, søvn og søvns fysiologi. I nærværende undersøgelse er der fokus på plejepersonalet, hvorfor patientens perspektiv udgår. Litteratur Spørgeskemaet udarbejdes på baggrund af en litteratur søgning i PubMed og Cinahl og efterfølgende gennemgang. Relevant forskningslitteratur, i alt 31 artikler, er lagt i en matrix i forhold til emnerne; søvnfysiologi, dokumentation og søvnanamnese, fysiske rammer samt personalets adfærd i forhold til interventioner. Inklusionskriterier for litteratursøgning var artikler publiceret mellem på engelsk og skandinavisk. Perioden begrundes i, at det skal være undersøgelser, hvor de fysiske rammer er genkendelige og sammenlignelige med eksisterende rammer på danske ortopædkirurgiske afsnit. Artikler omhandlende indlagte patienters søvn og personalets interventioner og viden herom i forhold til forbedring af søvnkvaliteten hos voksne blev inddraget. Det har ikke været muligt at finde et valideret spørgeskema til plejepersonalet omhandlende søvn. Ud fra dette er der udarbejdet et spørgeskema på baggrund af litteraturgennemgangen. Spørgeskema Spørgeskemaet er udviklet i programmet SurveyXact og udsendes via mail til alt plejepersonale på ortopædkirurgiske sengeafsnit i Region Nordjylland. Dataindsamlingsperioden er 14 dage med mulighed for forlængelse alt efter svarprocenten. En svarprocent på under 50 % anses for uacceptabel (24). Afsnitsledelserne, som har ansvaret for plejepersonalet, er kontaktet direkte med henblik på at få deres godkendelse til udsendelse af spørgeskemaet og være behjælpelig med at sikre og opfordre til besvarelse af spørgeskemaet. 5

7 Spørgeskemaets baggrundsinformation indeholder svar på faggruppe, ansættelsessted og stillingsbetegnelse. Spørgeskemaet har følgende temaer: Plejepersonalets grundlæggende viden om søvn Plejepersonalets vurdering af patienternes søvnmønster Plejepersonalets handlinger i forhold til søvnfremmende interventioner Plejepersonalets handlinger i forhold til søvnfremmende interventioner, når søvnen er forstyrret Kendskab til interventioner der ikke anvendes i afsnittet Sengeafsnittets rammer Validitet Spørgeskemaer udsendes i pilottest til 5 udvalgt plejepersonaler. Pilottesten skal give svar på forståelsen af spørgsmålene samt estimering af tidsforbrug til besvarelse af skemaet. Der er i Survey Xact indbygget en mulighed for at validere de enkelte spørgsmål, ved at markere hvilke svarmuligheder, der ikke kan vælges samtidig. Denne funktionalitet er benyttet, hvor det er relevant. Der er ligeledes indbygget en funktionalitet, hvor designeren kan vælge, at spørgsmålet skal besvares, før man får tilbudt det næste spørgsmål. Denne funktionalitet er benyttet i fuld udstrækning i afkrydsningsspørgsmålene, men fravalgt ved bemærkningsfelterne. Der er i spørgeskemaet valgt svarkategorier blandt de muligheder, der tilbydes af Survey Xact. Disse svarmuligheder er udformet således, at der er en ligelig fordeling mellem positive og negative svarmuligheder. Respondenterne kodes i Survey Xact med en unik respondentkode, hvorved anonymiteten bevares. Det ligger i kombinationen af Survey Xact og adgangen udsendt som mail, at respondenter kan besvare spørgeskemaet løbende, idet mailen, som indeholder linket, kan åbnes igen. Reliabilitet I forhold til undersøgelsens reproducerbarhed vil spørgeskemaet kunne udsendes til plejepersonale i andre specialer da spørgsmålene er generelle omkring søvn. Bias Der er risiko for bias i undersøgelsen, da undersøgelsen er udarbejdet af personer, som er en del af undersøgelsesfeltet, idet alle i projektgruppen er uddannet sygeplejersker. Vores forforståelse, som sygeplejersker, omkring søvn gør det muligt, at formulere spørgsmål, der kan finde genklang hos respondenterne. Forforståelsen kan have indflydelse på hvilke temaer der er spurgt ind til. Der kan være bias i forhold til, at afsnittene 6

8 ikke direkte kan sammenlignes, bl.a. på grund af afsnittenes forskellighed, både personalesammensætningen og de fysiske rammers betydning. 6 Etiske overvejelser De etiske overvejelser tager udgangspunkt i etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden [25], som omfatter fire principper. 1. Autonomi : Informanterne er i introduktion bekendtgjort med at deltagelse er frivillig. 2. At gøre det godt : Fundene har til hensigt at udlede lokale anbefalinger til øget viden om søvn hos indlagte ortopædkirurgiske patienter, som formentlig fører til god sygepleje i forhold til patientens søvnmønster. 3. Ikke at gøre skade : informanterne sikres anonymitet og der stilles ikke personfølsomme spørgsmål. Ledelsen vil ikke opnå viden som kan opfattes som indirekte kontrol (kritik af sygeplejerskens viden) 4. Retfærdighed : Undersøgelsen vil bidrage til viden om sygeplejerskens viden om søvn samt mulighed for søvnfremmende intervention, der kan komme indlagte patienter til gavn. Alle afsnitsledende sygeplejersker i ortopædkirurgiske afsnit i Region Nordjylland, er orienterede og har givet tilsagn til at plejepersonalet deltager i undersøgelsen. Alle resultater vil blive afrapporteret til plejepersonale samt ledelse. Der er ledelsesforankring i forhold til undersøgelsen. Klinikledelsen er orienteret om projektet og har godkendt dette. 7 Tids - og handleplan Protokol udarbejdet november 2015 Spørgeskemaer sendes ud i marts Analyse foregår april - juli Projektrapport udarbejdes og indsendes senest 1. september Projektets organisering Projektet er et udviklingsprojekt under projektbeskrivelsen Nationalt projekt om søvn hos ortopædkirurgiske patienter under VIDOKS. 7

9 Det er organiseret på Aalborg Universitetshospital, klinik Hoved- Orto i alle ortopædkirurgiske sengeafsnit, af sygeplejersker med særlig klinisk funktion og klinisk sygeplejespecialist. 9 Økonomi Projektet er økonomisk neutralt. Der er ingen udefra kommende interesser i projektet. 10 Formidling og publicering Projektet afrapporteres via temadag i regi af VIDOKS. Projektet vil ligeledes blive præsenteret lokalt i Hoved Orto, Aalborg Universitetssygehus. Projektets resultater vil blive præsenteret i andre relevante faglige fora. 11 Perspektivering Resultaterne fra spørgeskemaerne kan danne baggrund for interventionsprojekter omhandlende søvn for voksne indlagte patienter. På baggrund af samtlige projekter under VIDOKS, vil undersøgelsen være grundlag for et efterfølgende forskningsprojekt. 8

10 12 Referencer 1. Redeker S N, Hedges C. Sleep During Hospitalization and Recovery. The journal of cardiovascular nursing Lei Z et al. Sleep quality and sleep disturbing factors of inpatients in a Chinese general hospital. Journal of Clinical Nursing. 18, ; Gellerstedt L, Medin J, Rydell Karlsson M. Patient's experiences of sleep in hospital: a qualitative interview study. Journal of Research in Nursing, 19(3): ; Bowman AM. Sleep satisfaction, perceived pain and acute confusion in elderly clients undergoing orthopedic procedures. Journal of Advanced Nursing, 1997, 26, Reid E. Factors affecting how patients sleep in the hospital environment. British Journal of Nursing 2001;10(14): Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos indlagte patienter. soevn.aspx. [cited ] 7. Doğan O, Ertekin S, Doğan S. Sleep quality in hospitalized patients. Journal of Clinical Nursing 2005; 4: Honkus LV. Sleep Deprivation in Critical Care Units. Crit Care Nurs Q, Vol. 26, No. 3, pp c; Spiegel K, Cauter v E, Sheridan FJ. Effect of sleep deprivation on respons immunization. Jama. Sept. 25, Vol. 288, page Nr.12; DeKeyser Ganz F. Sleep and Immune Function. Critical Care Nurse. Vol 32, No. 2, Southwell MT, Wistow G. Sleep in hospitals at night: are patients`needs being met? Journal of Advanced Nursing 21: Boonstra L et al. Sleep disturbance in hospitalized recipients of stem cell transplantation. Clinical Journal of Oncology Nursing 2011;15 (3): Gilsenan I. Nursing interventions to alleviate insomnia. Nursing older people 24(4): 14-18; La Reau R, Benson L, Watcharotone K, Manguba G. Examining the Feasibility of Implementing Specific Nursing Interventions to Promote Sleep in Hospitalized Elderly Patients. Geriatric Nursing. Vol. 29, Number Redeker S N. Sleep in Acute Care Settings. An integrative review. Journal of nursing scholarship. 32:1, 31-38:

11 16. Gardner G E et al. Creating a therapeutic environment: a non-randomized controlled trial of a quiet time intervention for patients in acute care. International Journal of Nursing Studies, 46(6), pp Kamdar B K et al. Patient nurse interrater reliability and agreements of the Richards Campbell sleep questionnaire. American journal of critical care. Vol. 21, no. 4, page 261, Catherine Jones C, Dawson D. Eye masks and earplugs improve patient s perception of sleep. Nursing in Critical Care. Vol 17, No 5, Ye L, Kathleen K, Johnson H S, Dykes C P. How do clinicians assess, communicate about, and manage patient sleep in the hospital. JONA. Vol.43, nr. 6; pp Radtke K, Obermann K, Teymer L. Nursing Knowledge of Physiological and Psychological Outcomes Related to Patient Sleep Deprivation in the Acute Care Setting. MED- SURG Nursing, 3 (3): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen. 15. januar [cited ] 22. Pellatt, G.C. The nurse s role in promoting a good nights sleep for patients. British Journal of Nursing.16 (10):602-5, Florin J, Ehrenberg A, Ehnfors M. Patients` and nurses` perceptions of nursing problems in an acute care setting. Journal of Advanced Nursing. 51 (2): Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; p Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. 2003; 2FSSNs%2520etiske%2520retningslinjer.pdf&Source=http%3A%2F%2Fwww.dsr.dk%2Fser%2FSygeplejeetiskeRetningslinjer%2FSider%2FSygeplejeetiskeRetni ngslinier.aspx Cited