Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer

Transkript

1 Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer

2 9 aspekter af gode læringsmiljøer Demokratisk kultur, magtstruktur og procesform Til civiliseret natur og kultur - for almen social og kulturel sammenhængskraft (når fællesskabet er en fordel for individet) - for kreativitet og sund konkurrence (når individets succes er en fordel for fællesskabet) Kreativitet Social ansvarlighed - problemløsning - brugbar innovation Læreprocesser - moral & etik - demokratisk retsbevidsthed Trivsel - gennem leg - gennem undervisning - gennem opdragelse - gennem omsorg - gennem arbejde - det rare liv - det engagerede liv - det meningsfulde liv Læringsresultater - unikke, livsduelige personer - fagligt, socialt og kulturelt kompetente, engagerede personer Motivation - indre/direkte/primære behov - ydre/indirekte/sekundære behov Biologiske forudsætninger - styrker/talenter/kapaciteter/intelligens(er) som skal engageres - svagheder som skal kompenseres eller gøres irrelevante - genetisk bestemte muligheder (ikke begrænsninger) Fra rå natur Universel udviklingstendens - vækstprocesser - balancerende/regulerende processer 2006 Hans Hans Henrik 2006 HenrikKnoop Knoop

3 Aften eller morgen? Afslutning eller begyndelse? Det er (sommetider) som man vælger at se det

4 Delfin

5 Vi har det, trods alle problemerne, på mange måder bedre end nogensinde hvilket i endog meget høj grad skyldes pædagogik og kreativitet gennem 150 år

6 Average happiness in 91 nations : How much people enjoy their life-as-a-whole on scale 0 to 10 Top > 7,7 Middle range ± 6,0 Bottom <4 Denmark 8,2 Greece 6,4 Armenia 3,7 Switzerland 8,2 China 6,3 Ukraine 3,6 Iceland 7,8 Iran 6,0 Moldova 3,5 Finland 7,7 Poland 5,9 Zimbabwe 3,3 Mexico 7,7 South Korea 5,8 Tanzania 3,2 World Database of Happiness, Happiness in Nations, Rank Report 2005/1. Internet: worlddatabaseofhappiness.eur.nl

7 Happy Life Years in 91 nations : How long and happy people live Top > 60 years Middle range ± 40 years Bottom <25 years Switzerland 64,3 Philippines 44,3 Mali 26,7 Denmark 62,7 South Korea 43,4 Uganda 22,8 Iceland 62,0 Iran 41,2 Angola 19,4 Austria 61,2 Hungary 40,9 Tanzania 16,3 Canada 60,0 Bolivia 37,4 Zimbabwe 12,2 World Database of Happiness, Happiness in Nations, Rank Report 2005/2. Internet: worlddatabaseofhappiness.eur.nl

8 Universel udviklingstendens der kombinerer det stabile/konservative og det dynamiske/progressive

9 Jeg er ligeglad med, om hun er en tapeholder jeg elsker hende 2006 Hans Henrik S. Gross Knoop

10

11 Edge.org Optæl sorte prikker for John Kerry og hvide prikker for George W. Bush og kontrollér en ekstra gang Hans Hans Henrik Henrik Knoop Knoop

12 Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn't mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht the frist and lsat ltteer be at the rghit pclae. The rset can be a ttoal mses and you can sitll raed it wouthit a porbelm. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, butthe wrod as a wlohe. Fkcunig amzanig huh?

13 Trivsel betyder, at livet er værd at leve

14 Tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive emotioner Det engagerede liv: Længerevarende engagement, fordybelse, eudaimoni, flow fx humor, god mad, en flot udsigt, et godt stykke musik etc. vigtig forudsætning for læring men sjældent særlig lærerigt i sig selv fx hobbyer og spændende arbejde oftest meget lærerigt fordi man er optimalt udfordret og koncentreret Det meningsfulde liv: Oplevelse af højere mening, transcendens, at være del af noget større end sig selv fx oplevelsen af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og oplevelsen af at være sammen med de rigtige om det vigtige et dybere grundlag for læring (inspireret af Seligman, 2002) 2006 Knoop 2004Hans Hans Henrik Henrik Knoop

15 Tre aspekter af gode læringsmiljøer Det rare liv sammen: De er positive, tillidsfulde, gensidigt anerkendende, humoristiske og optimistiske Det engagerede liv sammen: De er lærerige, nydelsesfulde, præget af fælles initiativer, koncentration, mål, aftaler, udfordringer, støtte, hjælp og ikke-ydmygende feedback om såvel det der går godt, som det der går dårligt Det meningsfulde liv sammen: De rummer en dimension af højere fælles mening 2006 Knoop 2004Hans Hans Henrik Henrik Knoop

16 Trivsel indebærer,

17 Mening, nydelse og effektiv læring Angst Høj A3 A4 Flow Udfordring A1 Lav A2 Kedsomhed 0 0 Lav (Knoop 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991) Kompetence Høj

18 Miljøfaktorer som understøtter flow Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne Konkrete, energigivende mål Håndterbare, ubureaukratiske regler Mulighed for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne Tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig (Knoop 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991)

19

20

21 Kompetencer som muliggør flow Evnen til at tage initiativ og styre sig selv under ansvar for omgivelserne Evnen til at opstille håndterbare mål for sig selv - også når der ikke umiddelbart ser ud til at være noget at lave Evnen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige regler/principper Evnen til at matche egne færdigheder og udfordringer Evnen til at læse feedback også når den ikke fremstår helt åbenlyst Evnen til let at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret selvom der sker en masse

22 Vi lærer og husker godt, når Det er meningsfuldt det er forståeligt, konkret og brugbart Det er følelsesladet man er engageret, interesseret, aktiv Det (også) handler om én selv det er (umiddelbart) relevant Der er kropslig bevægelse involveret det kan føles, mærkes, manipuleres, hands-on samt kræver balance og koordination Der er sociale relationer involveret det huskes og kommunikeres i forbindelse med social interaktion Der er en samlende fortælling/narrativ meningsfuld repræsentation i tid og rum Det er kvantitativt har størrelse, tyngde, stoflighed, omfang, kropslighed Det er grundlæggende knytter an til livets almene dimensioner Det er smukt det er attraktivt og dermed mindeværdigt

23 God undervisning er kendetegnet af At lærerens initiativ stimulerer elevens Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får lyst, til at bruge det, man har lært Fokus på læring dvs. på hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje forventninger/krav og stærk støtte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for læreren Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret på at

24 Sammenfatning

25 9 aspekter af gode læringsmiljøer Demokratisk kultur, magtstruktur og procesform - for almen social og kulturel sammenhængskraft (når fællesskabet er en fordel for individet) - for kreativitet og sund konkurrence (når individets succes er en fordel for fællesskabet) Til civiliseret natur og kultur Kreativitet Social ansvarlighed - problemløsning - brugbar innovation Læreprocesser - moral & etik - demokratisk retsbevidsthed Trivsel - gennem leg - gennem undervisning - gennem opdragelse - gennem omsorg - gennem arbejde - det rare liv - det engagerede liv - det meningsfulde liv Læringsresultater - unikke livsduelige personer - fagligt, socialt og kulturelt kompetente, engagerede personer Motivation - indre/direkte/primære/behov - ydre/indirekte/sekundære/behov Biologiske forudsætninger - styrker/talenter/kapaciteter/intelligens(er) som skal engageres - svagheder som skal kompenseres eller gøres irrelevante - genetisk bestemte muligheder (ikke begrænsninger) Fra rå natur Universel udviklingstendens - vækstprocesser - balancerende/regulerende processer 2006 Hans Hans Henrik 2006 HenrikKnoop Knoop

26 Aspekter af gode læringsmiljøer 1 Levende væsner er skabt til at vokse og til at regulere sig selv i det givne miljø. For at mennesker fysisk, psykisk og socialt kan vokse sig store og stærke, er det derfor vigtigt, at de som hovedregel befinder sig mellem det understimulerende og det overstimulerende, mellem det underudfordrende og det overudfordrende, mellem det rigide og det kaotiske og at de hurtig kan gøre noget for at genetablere brudte balancer, når de optræder.

27 Aspekter af gode læringsmiljøer 2 Læring er biologisk og psykologisk set en adaptiv proces, gennem hvilken en organisme både ændrer og konsoliderer sig, hvad angår opfattelser, tænkning og handlinger. Hvis et menneske ikke har det godt, vil det være stærkt motiveret for at få det bedre, og læreprocesser vil spontant foregå i dette øjemed. Hvis et menneske har det godt, vil det være motiveret for at forblive i denne tilstand så længe som muligt, og læreprocesser vil spontant foregå i dette øjemed også. Langt de fleste læreprocesser er ubevidste, men des mere et menneske lærer, des større er sandsynligheden også for, at det vil forstå sine egne læreprocesser og dermed blive i stand til i højere grad at styre dem bevidst.

28 Aspekter af gode læringsmiljøer 3 Læring er mest effektiv, når den bygger på styrkesider, fordi man typisk vil være mere interesseret, få bedre oplevelser, og have mere succes på områder, hvor styrkerne kan bringes til udfoldelse. Svagheder bør hurtigst muligt enten udbedres eller gøres irrelevante, for det tjener intet verdens formål at lade svagheder hæmme noget som helst.

29 Aspekter af gode læringsmiljøer 4 Læring er mest effektiv, når læreprocessen er en nydelse i sig selv, dvs. er direkte motiveret, og tilmed rummer et højere meningsgivende, dvs. indirekte motiverende, perspektiv. Dette forudsætter typisk en høj grad af selvstyring, målrettethed, tryghed, handlefrihed, regulerbarhed, sanselighed, evaluering og koncentration.

30 Aspekter af gode læringsmiljøer 5 Mennesker lærer hvert eneste sekund gennem hele livet, og det er principielt helt ligegyldigt, om det foregår i en kontekst defineret som leg, undervisning, opdragelse, omsorg, fritid eller arbejde. Læringsmæssigt rummer hver af disse kontekster potentiale for såvel de bedste oplevelser som de værste rædsler.

31 Aspekter af gode læringsmiljøer 6 Læring kan foregå intuitivt og via ræsonnement. Intuition betegner her indholdsmæssigt den umiddelbare sanse-perceptuelle opfattelse, der processuelt er kendetegnet ved at være hurtig, parallel, automatisk, ubesværet, associerende, langsomt lærende og emotionel. Ræsonnement betegner her indholdsmæssigt begrebsmæssige, ofte sproglige, repræsentationer angående fortid, nutid og fremtid, der processuelt er kendetegnet ved at være langsom, seriel, kontrolleret, indsatskrævende, regelstyret, fleksibel og emotionelt neutral. Faglige læreprocesser vil typisk indebære ræsonnement, men faglig viden vil normalt aflæres hurtigt, hvis ikke den automatiseres til et niveau, der genererer intuition. Læsekompetence er for de fleste et godt eksempel på en læreproces, der er lykkedes mens den manglende kompetence vedr. kemien under fotosyntese for de fleste et godt eksempel på en læreproces, der er mislykkedes. (efter Daniel Kahneman, 2003)

32 Aspekter af gode læringsmiljøer 7-8 Mennesker lærer mest effektivt, og bliver mest socialt ansvarlige, når de er kreative. Da læring er en adaptiv proces, hvor mennesket aktivt forsøger tilpasse sig verden, er det alene den grund en fordel, hvis man i videst mulig udstrækning har frihed til at tilrettelægge sin egen situation, inden for de givne rammer. Dette indebærer dog ikke blot, at man aktivt kan vælge miljø, men også at man aktivt kan skabe miljø, gennem kreativitet. Kulturen, den menneskeskabte verden, er det samlede resultat af Menneskehedens kombinerede bestræbelse på at vælge og skabe miljø. Endvidere gælder, at jo mere valgfrihed og kreativitet et menneske oplever, des mere socialt engagement og ansvarlighed vil det være tilbøjelig til spontant at opleve og mobilisere, fordi det gennem sit bidrag ser sig selv materialisere i omgivelserne - på samme måde som mor og far er spontant tilbøjelige til at engageres og tage ansvar for den natur, de har skabt, som forældre til et barn.

33 Aspekter af gode læringsmiljøer 9 Mennesker lærer samlet set bedst, hvis de oplever en demokratisk kultur, magtstruktur og procesform. Demokratiets fremtrædelsesformer kan alle siges at balancere mellem det totalitære og det opløste. Demokratisk kultur er således båret af værdier og normer, som forener folk på måder, der understøtter deres mangfoldighed. Demokratiske magtstrukturer er kendetegnet ved, at de, der er underlagt magten, har indflydelse på magten via politik. Demokratiske processer er kendetegnet ved, at alle kan, og at alle hjælper hinanden med at, komme til orde og med at blive anerkendt som menneskeretsligt ligeværdige uanset forskelligheder i øvrigt.

34 Tak!

35 Litteratur * mest relevant i forhold til UCLE Andersen, P. Ø. & Knoop, H. H. (red) (2002). Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Værløse: Billesø & Baltzer. *Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk brug af IT i folkeskolen. Undervisningsministeriet / Forlaget ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World. Cambridge, Mass.: Harvard University. Online at pzweb.harvard.edu/ebookstore/pdfs/goodwork7.pdf *Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knoop, H. H. (2003). Hvad er almendannelse? om kultiveret natur og naturlig kultur. Tidsskriftet Uddannelse, Undervisningsministeriet, nr. 4 maj. Knoop, H. H. (2002). Børns indflydelse og møde med magt. Artikel i: Knoop, H. H. (red.) & Andersen, P. Ø. Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2002). Børns liv og læreprocesser. Artikel i: Andersen, P. Ø. & Knoop, H. H. (red.) Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2002). Børn og maskiner. Artikel i: Andersen, P. Ø. & Knoop, H. H. (red) Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2003). Computerspil et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici. Tidsskriftet Kognition og Pædagogik, 13. årgang nr. 47. Knoop, H. H. (2003). Computerspil sag for journalister. Publiceret i det elektroniske medietidsskrift ejour 7: /22Computerspil.htmlKnoop Knoop, H. H. (2005). Dansk pædagogik som arbejdsmiljø. In: Jensen, C. N. Voksnes læringsrum. Værløse: Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2000). En harmonisk kommune er kompleks om balancen mellem individ og fællesskab. Publiceret på Internettet via Undervisningsministeriet, TESS / HIKOSA på Knoop; H. H. (2005). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. In: Rasmussen, J. et al. Pædagogiske teorier. Værløse: Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2005). Fælles Mål og Elevernes alsidige personlige udvikling. Århus: Tidsskriftet KvaN nr. 72. Knoop, H. H. (2001). Journalistik på kanten af chaos. Publiceret i det elektroniske medietidsskrift ejour 7 på adressen: Også publiceret i: Kruse, H. N. Journalistik på nettet. AJOUR, Knoop, H. H. (2006). Kreativitet.. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. Knoop, H. H. (2001). Livslang læring menneskeret eller politisk krav. Tidsskriftet Uddannelse, Undervisningsministeriet, nr. 9, november. Knoop, H. H. (2004). Om kunsten at debattere natur, intelligens og pædagogik. København: Kognition og Pædagogik nr. 51. *Knoop, H. H. (2004). Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det. København: Kognition og Pædagogik nr. 52. *Knoop, H. H. (2004). På tærsklen til det virtuelle liv psykologiske og pædagogiske aspekter af den digitale teknologi. København: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 41. årgang, 4, sept.