NOTAT. De to spørgsmål søges besvaret i dette notat.

Transkript

1 NOTAT Hvem er de frsinkede studerende? Der er meget fkus på de studerende gennemførelsestid. Faktisk lægger plitikerne så meget vægt på gennemførelsestider, at 777 mi. kr. i 2016 frdeles til universiteterne ud fra de studerendes gennemførelsestider. 16. juni 2016 J.nr. 16/26340/584 MZ Men hvrdan har udviklingen været i de studerendes gennemførelsestid? Og er der særlige karakteristika ved de studerende, sm bliver frsinkede på deres studier? De t spørgsmål søges besvaret i dette ntat. Metde Ntatet præsenterer egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Der fkuseres på dimitterede kandidater fra landets universiteter. Studietiden er pgjrt sm den samlede nett studietid fr først fuldførte kandidatuddannelse g senest fuldførte universitetsbachelruddannelse frud fr denne. Dvs. den peride, hvr den studerende har været indskrevet på bachelr- g kandidatuddannelsen. Eventuelle pauser er ikke medregnet. Studietiden fratrækkes 5 år (5,5 år fr veterinærvidenskab g 6 år fr medicin) fr at beregne frsinkelse, altså studietiden ver den nrmerede tid. Ntatet benytter hvedsageligt deskriptiv statistik g tager således ikke højde fr bagvedliggende frklaringer af variablenes sammenhænge. Hvedpinter: - Gennemførelsestiden er faldet markant siden Den krtere gennemførelsestid skyldes særligt, at andelen af studerende sm bliver færdige på nrmeret tid eller derunder er stigende, g at andelen af studerende, sm bliver mere end t år, er halveret siden Der er en lang række frskellige årsager til studerendes frsinkelse. - Fr 2013-dimittenderne gælder det, at: Kvinder er mere frsinkede end mænd. Aalbrg Universitet har de hurtigste studerende. Andelen af studerende med en frælder med en erhvervsfaglig uddannelse falder, j længere gennemførelsestiden er, g andelen af studerende, hvis frælder har en lang videregående uddannelse stiger, j længere gennemførelsestiden er. Studerende med dansk prindelse er hurtigere end indvandrere. Humanister er længst tid m at færdiggøre studiet, mens tekniske videnskabeligt uddannede er krtest. Studerende, der ikke er frsinkede, g studerende med meget lange studietider er ældst ved studiestart. Gennemsnitskarakteren fra ungdmsuddannelsen er højest fr de studerende, sm er mellemlang tid m at færdiggøre studier. Der lader til at være en lineær sammenhæng mellem løn under studiet g studietid, dvs. j mere, j højere årsløn.

2 År Hvr frsinkede er de studerende? Først ses i figur 1, hvrdan den verrdnede gennemførelsestid har udviklet sig siden år Figur 1. Udviklingen i antallet af studieår fr dimitterede kandidater 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 6 5,9 5,8 5,7 5, Det fremgår af figuren, at gennemførelsestiden steg frem md 2006, hvr den gennemsnitlige studerende var 6,43 år m at færdiggøre sin universitetsuddannelse. Siden 2006 er gennemførelsestiden faldet markant g var i ,88 år. I tabel 1 ses, hvrdan udviklingen i gennemførelsestid har været, hvis man inddeler de studerende i grupper efter, hvr frsinkede de er. Tabel 1. Udviklingen i gennemførelsestid pdelt på frsinkelsesgrupper, tre nedslagsår Ikke 23,6% 19,7% 26,4% -0,5 år 11,7% 13,6% 18,7% 0,5-1 år 15,3% 17,7% 21,3% 1-1,5 år 13,5% 13,9% 13,2% 1,5-2 år 9,6% 10,4% 8,0% Mere end 2 år 26,3% 24,8% 12,4% p-værdi ved χ 2 -test = 0, Det ses, at grupperne af ikke frsinkede g lidt frsinkede studerende er steget siden 2006, mens andelen af meget frsinkede er faldet. Udviklingen er særlig tydelig i 1 χ 2 -testen undersøger, m de t variable (dimittendår g frsinkelsesstatus) er uafhængige eller afhængige. Med en p-værdi på 0,000 kan vi sige, at sandsynligheden er meget lille fr, at de t variable er uafhængige g altså meget lille sandsynlighed fr, at det er tilfældigt, at udfaldene ikke er ens. Vi må derfr knkludere, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvrnår man dimitterer, g hvr man er. 2

3 yderkategrierne, i det andelen af ikke frsinkede er steget med knap 7 %-pint, mens gruppen af studerende, sm var mere end 2 år, er halveret. Alt i alt er gennemførelsestiden faldet markant på de danske universiteter siden midten af 2000 erne. Men hvem er de frsinkede studerende? Og kan vi på baggrund af deres karakteristika sige nget m, hvrfr de frsinkes i studierne? Hvem er de frsinkede studerende? Den resterende del af ntatet fkuserer på khrten af dimittender fra 2013, sm beskrives nærmere fr at få et indtryk af, hvrfr studerende frsinkes. Der er en lang række årsager til studerendes frsinkelse. En str del af disse kan ikke beskrives med de frhåndenværende data. Det gælder persnlige frhld sm død i familien, fysiske eller psykiske sygdmme sv. Men det gælder gså frhld sm flid g mtivatin. Dette ntat søger ikke at analysere deciderede årsagssammenhænge. Men ved at se, hvrdan frsinkelsen varierer fr frskellige grupper, kan man få et første indtryk af, hvilke årsager, der kan ligge til grund fr frsinkelse. Gennemførelsestiden fr dimittender fra 2013 varierer efter køn, prindelse, alder, frældres uddannelsesniveau, karakterer fra gymnasiet, universitet, hvedmråde, g årsløn ved siden af SU en. Det kan med andre rd give et første indblik i de mange årsager, der er til studerendes frsinkelse. Køn Først ses, hvrdan der er stre frskelle på, hvr meget mænd g kvinder frsinkes. Tabel 2. Sammenhæng mellem køn g frsinkelsesgrupper Mand Kvinde Ikke 30,4% 23,4% -0,5 år 18,3% 19,0% 0,5-1 år 19,7% 22,6% 1-1,5 år 11,6% 14,4% 1,5-2 år 7,8% 8,2% Mere end 2 år 12,2% 12,5% p-værdi ved χ 2 -test = 0,0000 Tabellen viser, at der er væsentligt færre kvinder i gruppen af ikke frsinkede studerende, end der er mænd. Kvinderne er særligt verrepræsenterede i grupperne med et halvt til halvandet års frsinkelse. Vi kan ikke i et deskriptivt metdisk set up frklare, hvrfr kvinder ftere frsinkes end mænd. Men en plagt frklaring kunne være, at kvinder bruger mere tid i frbindelse med barsel i løbet af uddannelsen end mænd. Oprindelse Nu undersøges sammenhængen mellem prindelse g frsinkelse. 3

4 Tabel 3. Sammenhæng mellem prindelse g frsinkelsesgrupper Dansk prindelse Indvandrer Efterkmmer Ikke 26,5% 26,0% 24,2% -0,5 år 18,9% 14,2% 17,1% 0,5-1 år 21,5% 18,9% 19,2% 1-1,5 år 13,1% 12,3% 20,0% 1,5-2 år 8,0% 10,1% 5,8% Mere end 2 år 12,1% 18,4% 13,8% p-værdi ved χ 2 -test = 0,0008 Tabel 3 viser, at indvandrere er mere frsinkede end studerende med dansk prindelse g efterkmmere. Indvandrere defineres sm studerende, der er født i udlandet, g hvr ingen af frældrene er danske statsbrgere g født i Danmark. En større andel af indvandrerne er mere end 1,5 år frsinkede. Der kan være mange frklaringer på, hvrfr indvandrere er mere frsinkede. Et bud kunne være sprglige udfrdringer, men det kan gså handle m mange andre ting. Frskellen mellem studerende med dansk prindelse g efterkmmere er lille. Alder Når man ser på sammenhængen mellem den studerendes alder ved bachelrstudiestart g gennemførelsestid fremtræder følgende interessante billede. Figur 2. Sammenhæng mellem alder ved studiestart g frsinkelsesgrupper 23,50 23,00 22,50 22,00 21,50 21,00 Ikke -0,5 år 0,5-1 år 1-1,5 år 1,5-2 år mere end 2 år Figur 2 viser, at gruppen af ikke frsinkede g gruppen af meget frsinkede har et højere aldersgennemsnit ved studiestart end de studerende, sm er lidt- g mellemlangt frsinkede. Det er interessant, frdi det umiddelbart kan lyde kntraintuitivt. Man kunne frestille sig, at sammenhængen skyldes, at de ældste studerende frdeler sig i t idealtypiske grupper. 1) En gruppe sm er mere dedikerede, frdi de er kmmet sent i gang med den pågældende uddannelse g derfr yder en særlig indsats fr at blive hurtigt færdige. 2) En anden gruppe sm er lang tid m at gennemføre studiet, frdi de er et sted i livet, hvr de ikke har mulighed fr at have en str studieintensitet. Man kunne fx frestille sig, at de har børn, fuldtidsarbejde eller lignende. 4

5 Frældres uddannelsesmæssige baggrund Der ses nu på betydningen af frældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Først ser vi på fædrenes højest fuldførte uddannelse g dernæst på mødrenes. Tabel 4. Sammenhæng mellem fars højest fuldførte uddannelse g frsinkelsesgrupper Grund. Gym. EUD KVU MVU BA LVU Ph.d. Ikke 11,7% 5,3% 38,0% 5,7% 19,6% 1,2% 17,2% 1,3% -0,5 år 9,9% 4,5% 34,2% 4,5% 21,6% 1,9% 21,8% 1,6% 0,5-1 år 10,1% 5,6% 29,8% 3,5% 22,9% 1,5% 25,1% 1,6% 1-1,5 år 10,2% 4,9% 29,2% 3,5% 22,5% 1,1% 26,1% 2,4% 1,5-2 år 9,1% 5,6% 25,3% 4,0% 25,1% 1,7% 28,1% 1,1% Mere end 2 år 12,4% 6,0% 28,9% 3,7% 22,3% 0,6% 24,3% 1,9% p-værdi ved χ 2 -test 0,0000 Tabel 4 viser først g fremmest t tendenser. Den første er, at studerende med erhvervsuddannede fædre er relativt krt tid m at færdiggøre studierne. Den anden tendens er, at studerende med fædre, der har en lang videregående uddannelse er relativt lang tid m at færdiggøre studierne. Denne anden tendens gælder gså fr fædre med en mellemlang videregående uddannelse, dg i mindre udtalt grad. I tabel 5 ses, at ngenlunde samme tendenser gør sig gældende, når det kmmer til mødrenes højest fuldførte uddannelse. Dg gælder det kun de erhvervsuddannede g universitetsuddannede mødre. Tabel 5. Sammenhæng mellem mrs højest fuldførte uddannelse g frsinkelsesgrupper Grund. Gym. EUD KVU MVU BA LVU Ph.d. Ikke 14,4% 4,1% 28,7% 5,3% 35,6% 0,5% 10,8% 0,6% -0,5 år 12,2% 4,0% 26,8% 5,7% 36,6% 0,4% 13,3% 1,0% 0,5-1 år 10,5% 4,8% 25,2% 4,4% 39,5% 0,7% 14,3% 0,6% 1-1,5 år 10,1% 3,9% 22,8% 4,4% 41,0% 0,9% 16,1% 0,7% 1,5-2 år 11,0% 5,4% 20,7% 3,7% 38,7% 0,8% 18,8% 1,0% mere end 2 år 13,4% 4,1% 24,3% 3,4% 36,0% 1,3% 17,0% 0,5% p-værdi ved χ 2 -test 0,0000 Sammenhængene mellem studerendes gennemførelsestid g deres frældres baggrund er på sin vis verraskende. Man kunne have haft en hyptese m, at studerende med akademisk uddannede frældre ville have lettest ved studierne g derfr kunne gennemføre hurtigt, i det det er veldkumenteret, at studerende med langtuddannede frældre generelt klarer sig bedst i uddannelsessystemet. Ud fra samme argumentatin kunne man have haft en hyptese m, at studerende med EUDfrældre ville være længst tid m studiet. Disse hypteser bliver ikke understøttet i tabel 4 g 5, tværtimd. Hvad angår akademikerbørnenes studietid kan en alternativ hyptese frmuleres ud fra tabellerne, nemlig at deres relativt lange studietid er et strategisk valg, eksempelvis med henblik på at frbedre de efterfølgende jbmuligheder. Hvad angår dimittender med erhvervsuddannede frældre, viser sammenhængene, at de i højere grad bliver færdige til nrmeret tid eller med en krt frsinkelse. Det kunne tyde på, at universiteterne muliggør, at studerende med de rette frudsætninger g under de 5

6 rette mstændigheder kan færdiggøre til nrmeret tid uanset frældrenes uddannselsesbaggrund. Det skal dg bemærkes, at der er en væsentlig gruppe med EUDuddannede frældre, sm bliver meget frsinkede (mere end 2 år). Karakterer fra ungdmsuddannelse Neden fr ses på betydningen af studerendes gennemsnitskarakter fra deres ungdmsuddannelse. Her kunne man lige sm da vi så på frældres baggrund have en hyptese m, at studerende med de bedste gennemsnitskarakter fra ungdmsuddannelsen ville gennemføre hurtigst. Men sm det fremgår af figur 3, ses igen den mdsatte tendens. Figur 3. Sammenhæng mellem gennemsnitskarakterer fra ungdmsuddannelse g frsinkelsesgrupper 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 Ikke -0,5 år 0,5-1 år 1-1,5 år 1,5-2 år mere end 2 år frs Figur 3 viser, at grupperne af lidt- g mellemlang frsinkelse har højere gennemsnitskarakter med sig fra gymnasietiden, end dem der gennemfører på nrmeret tid g med meget frsinkelse. Dette kunne igen understøtte den alternative hyptese m, at fagligt stærke universitetsstuderende strategisk vælger en lidt længere gennemførelsestid end den nrmerede. Universitet Det er en kendt sag, at gennemførelsestiden varierer fra universitet til universitet. Tabel 6 viser, hvrdan universiteternes frsinkelsesgrupper er frskellige. Tabel 6. Sammenhæng mellem universitet g frsinkelsesgrupper KU AAU CBS AU RUC DTU SDU ITU Ikke 16,5% 75,0% 26,1% 22,9% 13,1% 9,7% 29,2% 20,1% -0,5 år 14,9% 9,1% 27,5% 23,0% 12,4% 23,0% 20,1% 27,2% 0,5-1 år 23,0% 9,9% 20,0% 24,4% 19,3% 33,0% 17,7% 21,9% 1-1,5 år 17,4% 2,5% 12,5% 12,3% 17,7% 16,4% 11,6% 12,4% 1,5-2 år 10,4% 1,2% 4,7% 7,7% 15,8% 8,3% 7,2% 8,9% Mere end 2 år 17,8% 2,2% 9,2% 9,7% 21,6% 9,5% 14,1% 9,5% p-værdi ved χ 2 -test = 0,0000 6

7 Tabellen viser, at gennemførelsestiden er meget frskellig fra universitet til universitet. AAU skiller sig særligt ud, sm det universitet med den abslut største andel af studerende, der gennemfører på nrmeret tid. Hvedmråde Der er ligeledes str variatin i de videnskabelige hvedmråders frsinkelsesmønstre. Tabel 7. Sammenhæng mellem hvedmråde g frsinkelsesgrupper HUM NAT SAMF TEK SUND Ikke 17,5% 27,3% 28,5% 42,5% 23,1% -0,5 år 17,5% 18,9% 19,7% 16,0% 19,5% 0,5-1 år 20,7% 20,6% 20,8% 21,2% 26,3% 1-1,5 år 13,7% 13,1% 13,0% 9,7% 16,3% 1,5-2 år 10,7% 7,7% 7,0% 5,6% 8,4% Mere end 2 år 19,9% 12,5% 10,9% 5,1% 6,5% p-værdi ved χ 2 -test = 0,0000 Tabel 7 viser, at humanira skiller sig særligt ud, sm det hvedmråde, hvr der er flest frsinkede studerende, mens studerende fra det teknisk videnskabelige hvedmråde er markant hurtigere end studerende fra de øvrige hvedmråder. Der er frmentlig mange årsager til hvedmrådernes divergerende gennemførelsestid. En af de frklaringer, der kunne være på spil, er frskelle i uddannelsernes anvendelsesrientering. En hyptese kunne være, at gennemførelsestiderne er krtere på anvendelsesrienterede fag, hvr de studerende i højere grad rienterer sig md arbejdsmarkedet fra uddannelsernes start. Årsløn Den sidste sammenhæng der ses på, er mængden af studiearbejde g gennemførelsestid. Det bedste ville være at undersøge sammenhængen mellem, hvr mange timer den studerende arbejder ved siden af studiet g gennemførelsestiden. Men da der er fr mange studerende, sm ikke har et registeret timetal i de frhåndenværende registre fra Danmarks Statistik, benyttes i stedet de studerendes årsløn eksklusiv SU sm prxy. 7

8 Figur 4. Sammenhæng mellem årsløn (gennemsnitlig fra ) g frsinkelsesgrupper Ikke -0,5 år 0,5-1 år 1-1,5 år 1,5-2 år mere end 2 år frs Tabel 4 viser, at følgende lineære sammenhæng mellem årsløn g gennemførelsestid tilsyneladende gør sig gældende: J mere den studerende tjener undervejs i kandidatuddannelsen, j længere er gennemførelsestiden. Dette kunne tyde på, at gennemførelsestiden stiger, j mere man arbejder ved siden af studiet. Frskelle i timeløn betyder, at der er en vis usikkerhed frbundet med denne tilsyneladende sammenhæng. Dertil kmmer, at man skal være pmærksm på, at der er en str standardafvigelse fr ydregruppernes årsløn. Det vil sige, at årslønnen varierer meget, særligt fr de studerende, der gennemfører på nrmeret tid g fr dem, sm er mere end 2 år frsinkede. Knklusin Ntatet har verrdnet set vist, at gennemførelsestiden på landets universiteter er kraftigt faldende g har været det siden Det kmmer særligt til udtryk i at gruppen af studerende, der gennemfører på nrmeret tid, er steget, g gruppen af studerende, sm bliver mere end t år er halveret siden Dernæst har ntatet beskrevet, hvem de frsinkede studerende er, ved at krtlægge frskellige frsinkelsesgruppers karakteristika. Ntatet har vist, at der er en lang række frskellige faktrer, sm hænger sammen med gennemførelsestiden. Med den deskriptive statistiske metde, kan vi ikke sige nget m bagvedliggende frklaringer af sammenhængene, eller hvrdan flere variables påvirkning af gennemførelsestiden kan dække ver samme variatin. Ikke dest mindre er det tydeligt, at gennemførelsestiden samvarierer med frskellige variable. Fruden de undersøgte sammenhænge er der en lang række øvrige frhld, der påvirker gennemførelsestiden, herunder persnlige frhld sm sygdm g død i familien. Med andre rd har ntatet vist, at der er en lang række frskellige årsager til, at studerende bliver frsinkede i deres uddannelser. Ngle af årsagerne kan den studerende selv påvirke, andre ikke. 8