Studieordning anno 2001

Transkript

1 Studieordning anno 2001

2 2 Indholdsfortegnelse Generelt om sygeplejestudiet, Campus Holstebro... 3 Semesteroversigt for sygeplejerskeuddannelsen, Campus Holstebro... 4 Semesterplan for 1. semester... 5 Semesterplan for 2. semester... 6 Semesterplan for 3. semester... 7 Semesterplan for 4. semester... 8 Semesterplan for 5. semester... 9 Semesterplan for 6. semester Semesterplan for 7. semester ECTS-fordeling på fag og fagområder Oversigt over klinisk undervisning Godkendelse af kliniske undervisningsforløb Retningslinier for prøver og obligatoriske opgaver Oversigt over prøver og opgaver Den valgfrie del Øvrige bestemmelser Tillæg til studieordningen: 1. Fagbeskrivelser 2. Kriterier for opgaver og prøver

3 3 Generelt om sygeplejestudiet, Campus Holstebro Studieordning, anno 2001 er en grunduddannelse, der kvalificerer til autorisation efter bestået eksamen som sygeplejerske. Studiet er berammet til tre og et halvt år og afsluttes med ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje (Bachelor Degree in Nursing (B.N.)). Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af , Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor, BEK nr. 113 af , samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 766 af Studieordningen er det bindende regelsæt, der fungerer som styringsredskab for læseplaner, fagbeskrivelser, opgaver og prøvekriterier samt vejledning. Studieordningen trådte i kraft den 1. september Der udarbejdes ved hvert studieårs begyndelse undervisningsplaner med opdaterede fagbeskrivelser. De tværfaglige elementer svarende til 8 ECTS-point er fordelt på forskellige fag og semestre samt klinisk studieafsnit på 6. semester. Studieordningen kan revideres med ikrafttræden fra et studieårs begyndelse. Ved ændringer af studieordningen udarbejdes om nødvendigt overgangsordninger. Som supplement til studieordningen udarbejdes en studiehåndbog med indholdsmæssige og praktiske oplysninger om studiet. Denne vil være at finde på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside sammen med en lovsamling. Studieordningen er godkendt af Undervisningsministeriet den

4 4 Semesteroversigt for Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Sygeplejens genstandsområde. Kroppens pleje Sygepleje interaktion Enkelte dage i klinisk afsnit 2. semester Sygeplejeproces, grundl. sygepleje Symptomatisk sygepleje og sygepleje til pt. med smitsomme sygdomme 4. semester Pt. med somatiske lidelser, akut sygepleje Sygepleje til patienter med somatiske, akutte og onkologiske lidelser. Palliativ pleje Med./kir.afsnit 8 uger 4 uger 3. semester Mennesker i alle aldre Folkesundhed og PHC Sygepleje til obstetriske pt. Sygepleje til børn 5. semester Psykiatriprojekt 10 uger Børne- familieprojekt 8 uger Sygepleje til patienter med somatiske lidelser og kronisk sygdom. Psykiatriske lidelser Sygepleje til nødstedte og udstødte 6. semester Sygeplejerskens virksomhed Professionsrettede studier I Valg af bacheloremne og klinisk tilknytning uger hjemmepleje uger med./kir./special. 7. semester Valgfri del Bachelor-opgave Klinisk del - fordybelse Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Sygeplejens genstandsområde. Kroppens pleje Sygepleje interaktion 3. semester Mennesker i alle aldre Folkesundhed og PHC Sygepleje til obstetriske pt. Sygepleje til børn 5. semester Psykiatriprojekt 10 uger 7. semester Valgfri del Bachelor-opgave Enkelte dage i klinisk afsnit Klinisk del - fordybelse Børne- familieprojekt 8 uger Sygepleje til patienter med somatiske lidelser og kronisk sygdom. Psykiatriske lidelser Sygepleje til nødstedte og udstødte 2. semester Sygeplejeproces, grundl. sygepleje Symptomatisk sygepleje og sygepleje til pt. med smitsomme sygdomme 4. semester Pt. med somatiske lidelser, akut sygepleje Sygepleje til patienter med somatiske, akutte og onkologiske lidelser. Palliativ pleje 6. semester Sygeplejerskens virksomhed Professionsrettede studier I Valg af bacheloremne og klinisk tilknytning Med./kir.afsnit 8 uger 4 uger uger hjemmepleje uger med./kir./special. Hvid = teoretiske studier Blå = kliniske studier Lys blå = kliniske/teoretiske studier Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

5 5 Semesterplan for 1. semester Hensigt: At de studerende indføres i sygeplejens genstandsområde og problemstillinger. At de studerende erhverver sig viden om og forståelse for mennesket som en del af naturen og som selvfortolkende og omverdensfortolkende, beskrevet natur-, human- og samfundsvidenskabeligt. At de studerende indføres i grundlæggende sygepleje. At de studerende opnår viden om og kritisk forholden sig til observationer som dataindsamlingsmetode, projekt som erkendelsesform og problemløsningsmetode, argumentation og refleksion som systematisk metode. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - indhente data via observation og litteratur samt analysere og bearbejde disse - udvikle forståelse for patient-sygeplejerskeinteraktion - anvende viden og forståelse for anatomi og fysiologi i relation til udførelsen af sygeplejehandlinger og forståelsen for hensigtsmæssig brug af kroppen - begrunde og udføre udvalgte sygeplejehandlinger i øvelokale og på kliniske undervisningssteder. Sygeplejetema Fag (26 ECTS-point)* Klinisk undervisning (4 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Sygeplejens genstandsområde. Kroppens pleje. Sygeplejeinteraktion. Menneskets behov. Sygepleje. Videnskabsteori, forskningsmetodologi. Ergonomi. Anatomi, fysiologi, genetik. Biokemi. Studieorientering. Klinikforberedende: Grundlæggende sygepleje. Kroppens pleje. Samhandlingsfærdigheder. Kommunikation. Observerende studier Patient-sygeplejerske samspil. Pleje af patient, personlig hygiejne. Problemløsningsmetode. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Forelæsning, holdundervisning. Gruppearbejde, studiegrupper. Øvelser. Individuel vejledning. Obligatorisk teoretisk opgave i sygepleje. Vurderes efter 7- trinsskalaen. Intern klinisk prøve i sygeplejelaboratoriet. Vurderes bestået/ikke bestået. Intern skriftlig prøve i anatomi, fysiologi og genetik. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Observerende studier på klinisk undervisningssted, medicinsk eller kirurgisk afsnit. Selvstændige studier og øvelser. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

6 Semesterplan for 2. semester Hensigt: At de studerende tilegner sig forståelse for sygeplejeprocesser, interaktion og kommunikation i relation til indfrielse af patienters behov for grundlæggende sygepleje. At de studerende tilegner sig forståelse for menneskers reaktioner på symptomer og lidelse. At der opnås forståelse for de sygeplejeopgaver, der støtter patienters helbredende processer. At de studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne forebygge og afhjælpe smittespredning. At de studerende opnår viden om og kritisk forholden sig til observationer som dataindsamlingsmetode, projekt som erkendelsesform og problemløsningsmetode, argumentation og refleksion som systematisk metode. At de studerende arbejder problemerkendende med et sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, lindrende, behandlende og rehabiliterende sigte. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - observere reaktioner på sundhed, symptomer og lidelse - forstå patienters livssituation i relation til sundhed og sygdom - udføre grundlæggende og symptomatisk sygepleje under vejledning samt reflektere over og vurdere kvaliteten af den udførte pleje - inddrage sin viden om og forståelse for ernæring, patofysiologi, mikrobiologi og hygiejne som begrundelse for valg af sygeplejehandling - kommunikere målrettet med patienter og andre vedrørende pleje - planlægge, begrunde og gennemføre udvalgte plejehandlinger i øvelokale og på kliniske undervisningssteder. 6 Sygeplejetema Fag (22 ECTS-point)* Klinisk undervisning (8 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Sygeplejeproces. Symptomatisk sygepleje. Sygepleje til patienter med smitsomme sygdomme. Sygepleje. Ernæringslære og diætetik. Sygdomslære: Patofysiologi. Epidemiologi. Mikrobiologi og hygiejne. Kommunikation. Gerontologi. Klinikforberedende: Udvalgte plejeforløb, planlægning, gennemførelse og evaluering. Øvelse i kommunikation. Observerende og interagerende studier: Træne klinisk observationsevne og kommunikationsevne. Sammen med sygeplejerske deltage i grundlæggende og symptomatisk sygepleje. Problemløsningsmetoder. Metoder i overensstemmelse med problemformuleringen. Forelæsning. Holdundervisning. Studiegrupper. Øvelser. Individuel vejledning. Observerende og interagerende studier i medicinsk eller kirurgisk afsnit. Klinisk vejledning. Intern klinisk prøve på undervisningsstedet ved afslutningen af semestret. Vurderes bestået/ikke bestået. Intern skriftlig prøve i mikrobiologi og hygiejne. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Ekstern prøve/skriftlig opgave i sygepleje med udvalgte støttefag. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Selvstændige studier. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

7 7 Semesterplan for 3. semester Hensigt: At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for sygeplejen i et samfundsperspektiv til enkeltpersoner, familier og befolkningsgrupper med specielle behov afhængig af alder, udvikling, levevilkår og livsstil. At de studerende tilegner sig forståelse for de dialektiske forhold mellem mennesker og mellem mennesker og samfund, samt omgivelsernes indflydelse på opfattelsen af sundhed og sygdom. At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for sygeplejerskens pligt til at medvirke til at skabe sunde livsbetingelser for befolkningsgrupper i samfundet, og mindske risiko for sygdom. At de studerende opnår viden om og forholder sig kritisk til forskellige fortolkninger af meningsbærende materiale og sproglige udtryk. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for videnskabstraditionerne - iagttage og formulere forståelse for kultur, livsstil og levevilkårs indflydelse på menneskers sundhed - forstå den psykologiske og pædagogiske dimension i sygeplejen samt planlægge, beskrive og tolke menneskers behov for sundhedsoplysning - argumentere for patientrelevante løsninger på baggrund af teori - planlægge og udføre (under vejledning) grundlæggende obstetrisk og pædiatrisk sygepleje inden for et afgrænset studiefelt på et klinisk undervisningssted. Sygeplejetema Fag (18 ECTS-point)* Klinisk undervisning (12 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Mennesket i alle aldre. Folkesundhed: Sundhedsfremme og forebyggelse. Sygepleje til obstetriske pt. Sygepleje. Sygdomslære: Pædiatri Obstetrik Videnskabsteori og forskningsmetodologi. Klinikforberedende. Observerende og interagerende studier: 4+4 ugers studier i obstetrisk og pædiatrisk afsnit. Fokus på sygepleje til børn og familier ydet i primær og sekundær sundhedstjeneste. Kritisk fortolkende med teori fra humanog samfundsvidenskab. Evidenssøgning, IT-netværk. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Forelæsning. Holdundervisning. Intern prøve (skriftlig opgave) i epidemiologi, miljømedicin, folkesundhedsvidenskab og sociologi. Vurderes efter 7- trinsskalaen. Sygepleje til børn. Miljømedicin og folkesundhedsvidenskab. Studiegrupper. PHC, familiesygepleje. Psykologi. Øvelser. Sygepleje til gamle. Individuel vejledning. Pædagogik. Observerende og interagerende studier: Sociologi. Observation, deltagelse, refleksion, klinisk vejledning. Studieorientering. Selvstændige studier. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

8 8 Semesterplan for 4. semester Hensigt: At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for sygepleje til patienter med somatiske, akutte og onkologiske lidelser. At de studerende tilegner sig forudsætninger for at foretage sygeplejefaglige skøn på baggrund af kognitiv-instrumentel, æstetiskekspressiv og moralsk-praktisk handlemåde, så patientens handlekompetence støttes. At de studerende arbejder problemerkendende med et sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, lindrende, behandlende og rehabiliterende sigte for mennesker med sygdom og lidelse. Mål: De studerende udvikler kompetence til: - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber om sygepleje til patienter med akutte medicinske og kirurgiske sygdomme, kræftsygdomme og pt. med behov for palliativ pleje - i patient-sygeplejerske relationer at anvende forståelse for etiske problemstillinger og behovet for at være religiøst forankret - at anvende psykologiske og pædagogiske kundskaber i dialog med patienter, pårørende og samarbejdspartnere - at prioritere, planlægge og udføre samt vurdere sygeplejehandlinger til alvorligt syge og til patienter med akutte lidelser - at dokumentere sygepleje og forstå sygeplejerskens rolle som medicinalperson og ansvaret i relation til ordination og behandling. Sygeplejetema Fag (15 ECTS-point)* Klinisk undervisning (15 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Sygepleje til patienter med akutte lidelser. Sygepleje til patienter med akutte traumer. Sygepleje til patienter med onkologiske lidelser. Palliativ pleje. Sygepleje. Farmakologi. Sygdomslære: Medicin. Kirurgi. Klinisk biokemi. Sundhedsinformatik. Filosofihistorie og etik. Religion. Klinikforberedende: Studier i udvalgte sygdomsreaktioner samt tilhørende sygeplejeintervention. Øvelser i relation til etiske og religiøse problemstillinger. Observerende og interagerende studier: 8 ugers studier i medicinske/ kirurgiske afsnit med fokus på akutte sygdomsreaktioner, undersøgelse, diagnosticering, behandling og pleje. Pleje af alvorligt syge. Øvelser i at foretage sygeplejefaglige skøn. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Evidenssøgning, IT-netværk. Studiegrupper. Øvelser. Individuel vejledning. Klinisk vejledning, supervision, refleksion, seminar på medicinsk eller kirurgisk afsnit. (Modsat afsnitstype af semester.) Dokumentere kompetencer i akut sygepleje i sygeplejelaboratoriet. Vurderes bestået/ikke bestået. Intern skriftlig prøve i filosofihistorie, etik og religion. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje, baseret på sygdomslære. Vurderes efter 7-trinsskalaen. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

9 9 Semesterplan for 5. semester Hensigt: At de studerende erhverver sig viden om sundhedsvæsenets organisation, ledelse og tilbud til befolkningen. At de studerende udvikler deres kundskaber til at skabe kontinuitet i patientforløb. At de studerende udbygger deres viden om og forståelse for sygepleje til patienter med somatiske og psykiatriske lidelser og kroniske tilstande. At de studerende får viden om og forståelse for sygeplejerskens ansvar for nødstedte og udstødte menneskers behov for omsorg og pleje. At de studerende tilegner sig kundskaber til metodisk at arbejde med forbedring af plejen med sigte på sundhedsfremme og forebyggelse. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for somatiske og psykiatriske lidelser samt kroniske tilstande - foretage sygeplejefaglige skøn på baggrund af kognitiv-instrumentel, æstetisk-ekspressiv og moralsk-praktisk handlemåde i udvalgte patientsituationer, så patientens handlekompetence støttes - formidle overvejelser og resultater til relevante samarbejdspartnere - analysere sundhedsvæsenets tilbud til befolkningen samt vurdere organisationen og de samarbejdsforhold, der bedst tjener formålet at mennesker hjælpes - indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde til gavn for patienten - anvende det juridiske grundlag i forhold til patientbehandling og pleje - forstå metoder for fagudvikling af sygeplejen, herunder principper for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - deltage i og udføre sygeplejehandlinger på et klinisk undervisningssted. Sygeplejetema Fag (15 ECTS-point)* Klinisk undervisning (15 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Sygepleje til patienter med somatiske lidelser - kroniske lidelser. Sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser - akut og kronisk. Sygepleje til nødstedte og udstødte mennesker. Sygepleje. Sygeplejekultur. Farmakologi. Sygdomslære: Psykiatri. Geriatri. Videnskabsteori og forskningsmetodologi. Klinisk undervisning: Psykiatri. Geriatri. Observerende studier: Institutioner, der yder støtte til mennesker med kroniske lidelser, nødstedte og udstødte mennesker. Forelæsning. Holdundervisning. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Studiegrupper. Individuel vejledning. Observerende og interagerende Øvelser. Fagudvikling: Kvalitetsudvikling og dokumentationsformer. Organisation, administration og ledelse. studier. Psykiatrisk undervisningssted. Fokus på observation, sygeplejeintervention, Klinisk vejledning i psykiatrisk afsnit. administrative og koordinerende Supervision. Jura. funktioner, fagligt, Analyser af udviklings- og tværfagligt og tværsektorielt. forskningsprojekter. Studieorientering. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået. Seminar baseret på en konkret patientsituation fra psykiatrisk sygepleje. Intern prøve i farmakologi. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Opgave i sygepleje med fokus på fagudvikling. Vurderes efter 7-trinsskalaen Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

10 10 Semesterplan for 6. semester Hensigt: At de studerende anvender klinisk og analytisk kundskab i vurdering og begrundelse af deres virksomhed i forhold til patienten og pårørende. At de studerende anvender kundskaber til metodisk at arbejde med forbedring af plejen med sigte på sundhedsfremme, forebyggelse, lindring, behandling og rehabilitering. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - planlægge, prioritere, udføre, lede og formidle sygepleje i samarbejde med patienten og med respekt for identitet og integritet - varetage administrative og koordinerende funktioner omkring pleje og behandlingsprogram for en eller flere patienter - foretage kritisk analyse og vurdering af sygepleje med henblik på at begrunde og forbedre sygeplejen - samarbejde fagligt og tværfagligt, medvirke i faglig udvikling og have mod og evne til at indgå i forandringsprocesser - foretage sygeplejefaglige skøn og tage ansvar for patientpleje samt opgaver i plejeteamet. Sygeplejetema Fag Klinisk undervisning (30 ECTS-point)* Studiemetoder Bedømmelser Udøvelse af sygepleje i en organisatorisk og institutionel sammenhæng. Professionsrettede studier med fokus på sygeplejens virksomhedsområde Hjemmesygepleje og geriatri Medicinsk eller kirurgisk afsnit valgfri og afhængig af tidligere forløb Klinisk anvendelse af farmakologiundervisning Observerer, deltager, øver og udvikler selvstændigheden. Professionsrettede studier. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Klinisk vejledning. Direkte og indirekte supervision. Klinisk studieafsnit. opgave på første kliniske undervisningssted med fokus på fagudvikling. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Intern prøve i relation til klinisk sygeplejepraksis. Vurderes bestået/ikke bestået. Opgave i klinisk anvendelse af farmakologiundervisningen. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Individuel vejledning. * Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og/eller bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

11 11 Semesterplan for 7. semester Hensigt: At de studerende fordyber sig inden for et valgfrit klinisk område og erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde. At de studerende i fremstillingen af et projekt demonstrerer såvel faglig som metodisk kundskab i sygeplejerskens virksomhedsområde*. Mål: De studerende udvikler kompetence til at: - vælge et klinisk område og foretage sig afgrænsede studier af sygeplejerskevirksomhed knyttet til valgte områder - selvstændigt og metodisk at behandle en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje. Sygeplejetema Fag (18 ECTS-point)** Klinisk undervisning (12 ECTS-point)** Studiemetoder Bedømmelser Valg af tema: - geriatrisk sygepleje - internationale studier - kliniske sygeplejespecialer - selvvalgt klinisk problemområde. Sygepleje. Bachelorprojektet/Fagudvikling. Videnskabsteori og forskningsmetodologi. Selvstændige studier i selvvalgt klinisk afsnit og/eller klinisk undervisning. Bachelorprojektet. Selvstændige studier. Observerende, interagerende og professionsrettede studier. Metodevalg i overensstemmelse med problemformuleringen. Ekstern prøve: t bachelorprojekt med efterfølgende individuel mundtlig eksamination Vurderes efter 7-trinsskalaen. Individuel vejledning. * 1, stk. 2, pkt. 1-5 i bekendtgørelse nr af om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. ** Henviser til de ECTS-point der tildeles ved semestrets afslutning, når fag og klinisk undervisning er gennemført og bestået Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

12 12 ECTS-fordeling på fag og fagområder 1.sm 2.sm 3.sm 4.sm 5.sm 6.sm 7.sm Teori Klinisk Sygeplejefag (120 ECTS) Sygepleje 16,00 17,50 10,00 18,50 19,50 26,00 5,00 76,50 36,00 112,50 02 Sygeplejekultur 1,50 1,50 Valgfri 6,00 BA-projekt 6,00 6,00 6,00 Sundhedsvidenskabelige fag: (30 ECTS) 16,00 14,00 30,00 03 Ernæringslære og diætetik 2,50 2,50 04 Farmakologi 1,50 1,00 1,00 3,50 05 Sygdomslære *: 1,50 3,00 4,50 3,00 12,00 06 Epidemiologi 1,50 1,50 3,00 07 Miljømedicin og folkesundhedsvidenskab 1,00 1,00 08 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 1,00 1,00 1,00 1,00 4,00 09 Sundhedsinformatik 0,50 0,50 10 Ergonomi 1,00 1,00 BA-projekt 2,50 2,50 Naturvidenskabelige fag: (20 ECTS) 12,00 8,00 20,00 11 Anatomi, fysiologi, genetik 8,50 8,50 12 Biokemi 3,00 3,00 13 Mikrobiologi og hygiejne 4,00 4,00 BA-projekt 4,50 4,50 Humanvidenskabelige fag: (20 ECTS) 11,00 9,00 20,00 14 Psykologi 4,50 4,50 15 Pædagogik 4,50 4,50 16 Filosofihistorie og etik 3,00 3,00 17 Kommunikation 3,00 3,00 18 Religion 2,00 2,00 BA-projekt 3,00 3,00 Samfundsvidenskabelige fag: (20 ECTS) 11,00 9,00 20,00 19 Organisationsteori, administration og ledelse 2,00 3,00 5,00 20 Sociologi 4,00 4,00 21 Jura 1,50 1,50 22 Studieorientering 0,50 0,50 0,50 1,50 BA-projekt 8,00 8,00 ECTS i alt 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 120,00 90,00 210,00 Bachelor-projekt 20,00 Valgfri del 6,00 Klinisk undervisning 4,00 8,00 12,00 15,00 15,00 30,00 6,00 90,00 ECTS sum * 05 Sygdomslære: 7,00 5,00 12,00 05a patofysiologi 1,00 0,50 1,50 05b medicin 1,00 0,50 1,50 05c kirurgi 1,00 0,50 1,50 05d pædiatri 0,50 0,50 1,00 05e psykiatri 1,00 1,00 2,00 05f embryologi og obstetrik 0,50 0,50 1,00 05g gerontologi og geriatri 1,00 1,00 2,00 05h klinisk biokemi 1,00 0,50 1, Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

13 13 Oversigt over klinisk undervisning Semester Studiemetoder Undervisningssted Dage Uger ECTS Bedømmelse 1. Klinisk forberedende øvelser Observerende studier Sygeplejelaboratoriet Med./kir. afsnit ,5 1,5 Intern klinisk prøve i sygeplejelaboratoriet. Vurderes bestået/ikke bestået. 2. Klinisk forberedende øvelser Observerende/interagerende studier Sygeplejelaboratoriet Med./kir. afsnit Intern klinisk prøve på undervisningsstedet ved afslutning af semestret. Vurderes bestået/ikke bestået. 3. Observerende/interagerende studier Pædiatri og obstetrik 6 12 Gennemført ved minimum 80% fremmøde. 4. Klinisk forberedende øvelser Observerende/interagerende studier 5. Observerende studier Observerende/interagerende studier Professionsrettede studier 6. Professionsrettede studier Sygeplejelaboratoriet Med./kir. afsnit Social/kirkelig institution Psykiatrisk afsnit Hjemmesygeplejen og Geriatri Med./kir. afsnit, valgfri, afhængig af tidligere forløb Special-afsnit Dokumentere kompetencer i akut sygepleje i sygeplejelaboratoriet. Vurderes bestået/ikke bestået. Seminar baseret på en konkret patientsituation fra psykiatrisk sygepleje. opgave på første kliniske undervisningssted med fokus på fagudvikling. Vurderes efter 7-trinsskalaen. Intern prøve i relation til klinisk sygeplejepraksis. Vurderes bestået/ikke bestået. 7. Interagerende studier Bachelor-projekt Selvvalgt klinisk afsnit 4 6 Vurderes efter 7-trinsskalaen Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

14 14 Godkendelse af kliniske undervisningsforløb Godkendelsesgrundlaget for kliniske undervisningsforløb Sygeplejerskeuddannelsen er i henhold til 2 i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer. Af 11 stk. 2 fremgår, at det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde en beskrivelse af de kliniske undervisningsforløb, og at beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der tilstræbes aftaler med undervisningssteder repræsentative for de kliniske områder ifølge EU-direktiv af 10. oktober 1989 (89/595/EØF). Klinisk undervisning Klinisk undervisning er planlagt og målstyret og udgøres af de læresituationer, hvor sygeplejestuderende arbejder med den kliniske dimension af sygeplejen, sundhed, sygdom og død hos patienten og opnår sygeplejefaglig handlekompetence. Klinisk undervisning kan tilrettelægges bl.a. i øvelseslokaler, sygeplejelaboratorier og i kliniske områder i det primære og sekundære sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen. I de kliniske områder arbejdes med den kliniske dimension af sygeplejen i forhold til børns, unges, voksnes og ældres sundhed og sygdom af akut og kronisk, somatisk og psykisk karakter, og de studerende tilbydes planlagte og målstyrede forløb med henblik på at erhverve handlekompetence. Patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse evt. på tværs af enheder i en organisation kan danne grundlag herfor. Krav til godkendelse af et klinisk undervisningsforløb Som grundlag for, at et klinisk undervisningsforløb kan godkendes, skal det kliniske undervisningssted: - udarbejde en præsentation af det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår. - udarbejde en beskrivelse, der redegør for de sygepleje-, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder de patientsituationer, -fænomener, -forløb, sygeplejemæssige opgaver, - metoder og -redskaber, der danner det faglige grundlag for, at den studerende kan arbejde mod at indfri målene for den pågældende kliniske periode. - udarbejde en beskrivelse, der redegør for et lærings- og studiemiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til den kliniske periodes mål, herunder sikre den studerende medindflydelse på eget læringsforløb. - have tilknyttet klinisk vejleder med faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer svarende til uddannelsen som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser og med afsatte tidsmæssige ressourcer til at varetage den kliniske undervisning i henhold til sygeplejerskeuddannelsens fastlagte bestemmelser herfor. - udarbejde en beskrivelse, der redegør for, hvordan de studerendes og andre evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Sygeplejerskeuddannelsen opstiller i henhold til ovenstående minimumskrav specifikke rammer, krav og kriterier for godkendelse af et klinisk undervisningsforløb Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

15 15 Procedure for godkendelse af et klinisk undervisningsforløb Et klinisk undervisningsforløb skal godkendes af sygeplejerskeuddannelsen, før det kan tages i brug. Godkendelse finder sted på grundlag af uddannelsens fastlagte rammer, krav og kriterier og procedure for godkendelse. En godkendelse skal være skriftlig. Et klinisk undervisningssteds ledende sygeplejerske har ansvar for at rette henvendelse til skolen, såfremt der i godkendelsesperioden sker ændringer, der vil få konsekvenser for den studerendes kliniske undervisning samt for modtagelsen af nye studerende. Sygeplejerskeuddannelsen kan inddrage en godkendelse, såfremt godkendelsesgrundlaget/- kriterierne ikke længere er opfyldt, eller kan dispensere fra visse forhold, hvis det i øvrigt skønnes, at kvaliteten af den kliniske undervisning kan forsvares. Sygeplejerskeuddannelsen opstiller i henhold til ovenstående minimumskrav specifikke rammer og vilkår for proceduren for godkendelse af et klinisk undervisningsforløb. Andre bestemmelser Den kliniske vejleder er sygeplejerske og besidder pædagogiske kvalifikationer, minimum på diplomniveau. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske på institutions- eller primær kommunalt niveau er videreuddannet på kandidatniveau eller tilsvarende. Det kliniske undervisningssted medvirker til kvalitetsudvikling af undervisningen i samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen. Aftale om godkendelse og forpligtelse indgås mellem sygeplejerskeuddannelsens leder og undervisningsstedets ledelse. Der fastsættes tidspunkt for genforhandlinger af aftalerne. Godkendelse som undervisningssted på et niveau (semester) i uddannelsen giver ikke automatisk godkendelse til et andet niveau (semester). Godkendelsen meddeles det kliniske undervisningssted skriftligt. Der kan være tale om betinget godkendelse. Såfremt forudsætningerne for godkendelse ændres væsentligt, har det kliniske uddannelsessted pligt til at orientere sygeplejerskeuddannelsen herom Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

16 16 Retningslinier for prøver og obligatoriske opgaver De kvalifikationer, der erhverves gennem uddannelsen, dokumenteres ved prøver og opgaver i forbindelse med den teoretiske og kliniske undervisning. Prøverne er eksterne og interne. Kravene til de enkelte prøver og opgaver følger bestemmelserne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 782 af , og undervisningsplaner med opdaterede fagbeskrivelser med angivelse af pensum udarbejdet ved semesterbegyndelsen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og censor. Censor er beskikket af Undervisningsministeriet. Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer). Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert semester. Prøver og opgaver med karakteren 2 eller derover kan ikke tages om. Fagudviklingsopgaverne på 5. og 6. semester, for hvilke der gives en karakter under 2, kan skrives om efter aftale med opgavevejlederen. Tilmelding til teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver. Som udgangspunkt er alle studerende automatisk tilmeldt til de teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver, der ifølge studieordningen ligger i semestret. Det vil sige, at den studerende ikke selv skal tilmelde sig til en prøve eller skriftlig opgave. Forudsætning for den automatiske tilmelding er, at den studerende har opfyldt det gældende krav til studieaktivitet. I 2001-studieordningen sættes studieaktiviteten lig med minimum 80% fremmøde. Dette gælder for såvel teoretisk som for klinisk undervisning og dertil hørende prøver og skriftlige opgaver. Desuden skal obligatoriske opgaver forud for prøven være afleveret. Såfremt den studerende ikke opfylder kravet til studieaktivitet, er den studerende således ikke automatisk tilmeldt til de prøver, der ligger i semestret medmindre den studerende har løst en afløsningsopgave og fået den godkendt. Afmelding fra teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver. Den studerende har mulighed for at afmelde fra en eller flere prøver og opgaver. Fristen for afmelding vil fremgå af kriterierne for de enkelte prøver og opgaver. Såfremt en studerende ønsker at afmelde sig en eller flere prøver og opgaver forventes det, at den studerende søger vejledning med henblik på den videre planlægning af studieforløbet. Vigtigt: Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Jævnfør Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ( 5), BEK nr. 782 af Den studerende kan højst deltage i samme prøve 3 gange. Der kan, hvor særlige forhold gør sig gældende dispenseres herfra. Udeblivelse, uden lovlig grund, fra prøve eller for sen aflevering af opgave til prøve betyder, at der er brugt ét prøveforsøg i prøvefaget. Deltagelse i skriftlige prøver besvares under cpr.nr. undtagen gruppeopgave på 3. semester samt bachelorprojektet. Prøveresultaterne bekendtgøres dels ved på intranettet samt opslag på Campus Holstebro under de sidste 4 cifre i cpr.nr.. Prøveresultater oplyses ikke telefonisk eller på Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

17 17 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007, anvendes ved karakterfastsættelsen. Stave- og formuleringsevnen skal, hvor den er usædvanlig god eller dårlig, tillægges en selvstændig betydning med indflydelse på bedømmelsesresultatet. Karakteren fastsættes af eksaminator og censor, enkelte interne prøver bedømmes alene af eksaminator. Hvis censor og eksaminator ikke er enige følges reglerne i 14 i bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007. Sygeeksamen aftales under forudsætning af, at der foreligger lægeerklæring (dokumentation) om sygdom. Sygeplejerskeuddannelsen tilrettelægger sygeeksamen, så snart der er mulighed for dette. Ved sygeeksamen gælder de samme regler som for de ordinære prøver. Omprøver. Deltagelse i omprøver fordrer, at man har været til den ordinære prøve, men ikke har bestået den og derfor skal til omprøve. Omprøver afvikles i august eller ved førstkommende ordinære prøve i det pågældende fag. Tilmelding til omprøver sker på en tilmeldingsformular, som findes på Læringsmetroen under Studieorientering, og hvoraf sidste frist for tilmelding fremgår. Påbegyndelse af nyt semester Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af , 2 og 12 gælder følgende for at kunne fortsætte uddannelsen på efterfølgende semester: - at den studerende inden udgangen af 2. semester skal have indstillet sig til den eller de prøver, der i henhold til skolens studieordning er placeret som afslutning på 2. semester, for at fortsætte på 3. semester. - at den studerende inden udgangen af 4. semester skal have bestået de prøver, som i henhold til skolens studieordning er placeret som afslutning på 2. semester for at kunne fortsætte på uddannelsens 5. semester. - at de prøver, der er placeret i uddannelsens 3 første år skal være bestået, inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. - at den studerende skal have afsluttet uddannelsen inden 6 år efter studiestart. Brug af computer ved skriftlige prøver Regler for brug af computer findes på Læringsmetroen under Fællesinformationer. Se i øvrigt under praktiske oplysninger i Studiehåndbogen. Klager vedrørende prøver og opgaver følger bestemmelserne Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 782 af , kapitel Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

18 18 Oversigt over prøver og opgaver Prøve nr. 1.1 Semester Form Bedømmelse Censor beskikket 1. semester Obligatorisk teoretisk opgave i sygepleje. 7.trinsskalaen bestået/ ikke bestået Prøvetidspunkt 1.2 Intern klinisk prøve i sygepleje i sygeplejelaboratoriet Klinisk maj/dec Intern skriftlig prøve i anatomi, fysiologi og genetik. 2. semester Intern klinisk prøve på undervisningsstedet ved afslutningen af semestret. Klinisk 2.2 Intern skriftlig prøve i mikrobiologi og hygiejne Ekstern prøve/skriftlig opgave i sygepleje med udvalgte støttefag. 3. semester Intern prøve (skriftlig opgave) i epidemiologi, miljømedicin, folkesundhedsvidenskab og sociologi. 4. semester Dokumentere kompetencer i akut sygepleje i sygeplejelaboratoriet. Klinisk maj-juni/ dec.-jan. 4.2 Intern skriftlig prøve i filosofihistorie, etik og religion Ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje, baseret på sygdomslære. 5. semester Seminar baseret på en konkret patientsituation fra psykiatrisk sygepleje. og mundtlig 5.2 Intern prøve i farmakologi Individuel opgave i sygepleje med fokus på fagudvikling. 6. semester opgave på første kliniske undervisningssted med fokus på fagudvikling. 1. og 3. kvartal 6.2 Intern prøve i relation til klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Opgave i klinisk anvendelse af farmakologiundervisningen 7. semester Ekstern prøve: t bachelorprojekt med efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Klinisk/ og mundtlig maj/dec Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

19 19 Den valgfrie del Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde.( Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af , Kap. 2, 9, stk. 2.) Den valgfrie del svarer til 26 ECTS-point, hvoraf 20 ECTS-point anvendes til bachelorprojektet. Valgfag eller valgelementer har et omfang på 6 ECTS-point. Formålet med den valgfrie del er, at den studerende forholder sig kritisk og analyserende til kvaliteten og behov for kvalitets- og fagudvikling i en konkret praksis. At den studerende gør sig selvstændige erfaringer med udvikling af faget. Den valgfrie del skal relatere sig til klinisk sygepleje og kan ligge inden for et konkret udviklingstema, tilbudt af undervisere eller tilbudt af klinikken, eller være et personligt valgt tema eller kliniske studier i en international sammenhæng. Uddannelsestilbuddet indgår som en del af fagbeskrivelsen for 7. semester. Øvrige bestemmelser Virksomhedsfeltets hovedområder Kundskaberne på sygeplejeområdet og disses anvendelse i klinikken udgør den vigtigste del af læseplanen og vedrører kundskaber knyttet til kerneområderne i følgende fire hovedfunktioner: 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patient/klient/bruger, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er ikke tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, f.eks. kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. (Evalueringsrapporten 1996 s. 33). Niveauet skal svare til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af , kapitel 1, 1, stk. 2, pkt. 1-5 (Bilag 1). Målsætninger og kompetencer er afledt af sygeplejerskens hovedfunktioner og danner således grundlag for kvalitetsvurdering og -forbedring. Kvaliteten af uddannelsen søges udviklet i forhold til de behov, uddannelsen skal imødekomme hos borgere med behov for sygepleje og i forhold til professionel standard og organisation. Internationalisering Formålet med sygeplejerskeuddannelsens internationaliseringsaktivitet er dels at skabe kvalificerede rammer for lærer- og studentermobilitet, dels at holde sig ájour med den uddannelsesmæssige og sygeplejefaglige udvikling på tværs af landegrænserne samt at sikre integration af internationaliseringens intentioner i sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesprogram Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc

20 20 For at øge uddannelsens faglige kvalitet og udvikling og dens medvirken til fornyelse og mangfoldighed inddrages det internationale perspektiv i fagbeskrivelserne, hvor det internationale aspekt er konkretiseret. Der vil i uddannelsen være mulighed for at tage dele af den teoretiske og kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. Dog skal minimum 50% af uddannelsen foregå ved sygeplejerskeuddannelsen, Campus Holstebro. Det internationale studieforløbet kan finde sted efter bestået 2. semester. Overflytning Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Merit Der tildeles merit for beståede uddannelseselementer fra institutioner, der udbyder uddannelsen efter Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske, BEK nr af , og fra anden dansk eller udenlandsk videregående institution. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Dispensationsordning Ved usædvanlige forhold kan uddannelsen dispensere for de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af sygeplejerskeuddannelsen, Campus Holstebro Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \studieordning 2001, rev. august 2008.doc