Notat. Indledning. Bjarne Overmark (Beboerlisten) har anmodet om svar på følgende: Rekord højt antal unge i Randers på overførselsindkomster

Transkript

1 Notat Vedrørende: Svar til Bjarne Overmark vedr. Region Midtjyllands uddannelsesredegørelse 2015 Sagsnavn: Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende Region Midtjyllands uddannelsesredegørelse 2015 (Møde 6. juni 2016) Sagsnummer: G Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Børn og skole Dato: Sendes til: Byrådet Bjarne Overmark (Beboerlisten) har anmodet om svar på følgende: Rekord højt antal unge i Randers på overførselsindkomster Region Midtjylland har netop udgivet "Uddannelsesredegørelse 2015". Af den fremgår det af figur 6.2 side 45 at 12,8% (svarende til unge) af de årige i Randers Kommune, er på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge i 2. kvartal 2015 Til sammenligning med de øvrige kommuner i regionen placerer Randers Kommune sig som den tredje dårligste kommune på denne parameter. Borgmesteren bedes give en redegørelse for, hvilke overvejelser dette giver anledning til, herunder hvilke planer der er for at Randers Kommune lykkes med at et langt større antal unge borgere får en god start på livet i Randers Kommune. Borgmesteren bedes samtidig redegøre for, hvordan der i Randers Kommune er blevet arbejdet med Uddannelsespolitikken, som Byrådet vedtog den 8. april Hvilke af de nævnte konkrete initiativer i Uddannelsespolitikken har der været sat i værk og er der løbende foretaget evalueringer af de enkelte succeskriterier? Indledning Notatet vil indledningsvis redegøre overordnet for initiativer, der er blevet sat i værk i forbindelse med den nuværende uddannelsespolitik samt beskrive status på disse. Herefter vil notatet pege frem mod, hvordan Randers Kommune fortsat ønsker at arbejde for at give unge en god start på livet og for at unge kommer i uddannelse og/eller beskæftigelse. Initiativer i og opfølgning på uddannelsespolitikken Den nuværende uddannelsespolitik er struktureret omkring fire faser: Barnet i dagtilbud, barnet i skole, den unge på ungdomsuddannelse samt den unge på videregående uddannelse eller i beskæftigelse. For de fire faser er der opstillet mål samt indsatser, der skal medvirke til at realisere 1

2 målene. Nogle indsatser er konkrete projekter, mens andre er en del af det løbende arbejde i daginstitutionerne, i skolen, på uddannelsesinstitutionerne osv. Nedenfor redegøres overordnet for hver fase. Barnet i dagtilbud På dagtilbudsområdet er der i uddannelsespolitikken beskrevet mål og indsatser, der vedrører styrkelse af kvaliteten af den pædagogiske praksis, sikring af at det enkelte barn mødes med passende udfordringer, etablering af tættere samarbejde med uformelle læringsmiljøer, sikring af trygge overgange og kvalitetsudvikling af praksis i forhold til udsatte børn. I forhold til styrkelsen af kvaliteten af den pædagogiske praksis er der fulgt op ved de pædagogiske tilsyn i foråret 2015, som Børn og skoleudvalget blev præsenteret for den 27. oktober Opfølgningen har handlet om den lokale strategi for kompetenceudvikling, refleksion og feedback kultur. I arbejdet for at sikre at det enkelte barn mødes med passende udfordringer, arbejdes der i alle dagtilbud med mindre læringsgrupper for børnene. Dette foregår i et samarbejde med forældrene, fordi forældresamarbejdet har stor betydning for kvaliteten i det pædagogiske arbejde. I forhold til etablering af tættere samarbejde med uformelle læringsmiljøer arbejder dagtilbuddene på forskellig vis. Der iværksættes sprog Bazar med biblioteket og krible krable workshops med Naturcenteret. To dagtilbudsafdelinger i midtbyen har i en periode afprøvet at arbejde sammen med en huskunster ugentligt sammen med elever fra den daværende Hadsundvejens skole. For at sikre trygge overgange samarbejdes der flere steder, blandt andet i Stevnstrup området, særligt tæt i forbindelse med overgange fra dagpleje til børnehave. Erfaringerne spredes efterfølgende. I 2016 er samarbejdet mellem dagtilbud og skole omkring førskoleområdet intensiveret med krav til en fælles platform for samarbejdet, hvor skolerne skal bygge videre på den læring som har fundet sted i dagtilbuddene. Der følges op på dette ved tilsyn i de enkelte førskoleordninger, samt ved opfølgning af hvordan arbejdet er ledelsesmæssig understøttet. I forhold til arbejdet med udsatte børn har Forskningsprojektet VIDA bidraget til en højere systematik i det pædagogiske arbejde. Ca. 750 medarbejdere har gennemført uddannelsesforløb, med henblik på at arbejde foregår med udgangspunkt i et ressourcesyn, og med et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Barnet i skole På skoleområdet er der i uddannelsespolitikken beskrevet mål og indsatser, der vedrører styrkelse af kvaliteten af den pædagogiske praksis via sparring samt via praksisnær læring og samarbejde med uformelle læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, skabelse af velfungerende forældresamarbejder samt sikring af at eleverne kan træffe kvalificerede valg om ungdomsuddannelse. I forhold til udviklingen af kvaliteten af den pædagogiske praksis via sparring, indgår Randers Kommunes folkeskoler blandt andet i projektet Professionelle Læringsfællesskaber. Projektet skal 2

3 overordnet udvikle og anvende metoder til opsamling af data, til vurdering af data og til tilrettelæggelse af (ny) praksis på baggrund af det systematiske arbejde med læringsdata. Alt dette foregår i teams for ledere, fagfaglige fællesskaber og teams. Herudover foregår der løbende dialog mellem skoleledere, skolechefen og forvaltningen. For at gøre undervisningsdifferentiering til en integreret del af kulturen i klasserummet er der gennemført et rotationsprojekt for folkeskolelærere. Rotationsprojektet blev gennemført i skoleåret 2013/2014, hvor op mod 100 lærere fik en diplomuddannelse, der skulle styrke deres evne til at undervisningsdifferentiering. Videreuddannelsen blev muliggjort af jobrotation, hvor ledige lærere blev ansat som vikarer. Projektet blev ikke forlænget, da ledighedssituationen ændrede sig, og der i året efter folkeskolereformens ikrafttræden var mangel på lærere. I forhold til udvikling af samarbejde med uformelle læringsfællesskaber har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har skullet fremme og videreudvikle samarbejdsrelationer mellem skoler og lokale virksomheder. Arbejdsgruppen har afrapporteret her i foråret 2016, at der er etableret partnerskabsaftaler på to skoler og udarbejdet koncepter/inspirationsmaterialer, der er rundsendt til alle kommuneskoler. Desuden er erfaringerne overført til en arbejdsgruppe, der er ved at udvikle en samlet plan for samarbejdet mellem udskolingsskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Randers Kommunes har desuden en samarbejdsaftale med Landsforeningen Talentspejderne der stiller mentorer fra det lokale erhvervsliv til rådighed for elever i klasse, der vil kunne profitere af ekstra voksenkontakt. Samarbejdet med Talentspejderne er forlænget og der er afholdt et erhvervsrettet arrangement, der resulterede i omkring 20 nye talentspejdere. I forhold til skabelse af velfungerende forældresamarbejder arbejder skoleledelserne i samarbejde med skolebestyrelserne med at sætte rammerne for, hvordan lærere og pædagoger skal samarbejde med forældrene. Vedrørende vejledning af elever i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg, blev UEA-undervisningen (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) med vejledningsreformen fra 2014 omlagt til det timeløse fag Uddannelse/Job. Aktuelt har en arbejdsgruppe med ledelsesrepræsentanter fra udskolingsskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv udarbejdet en plan for afviklingen af Uddannelse/job for udskolingen, der skal afprøves i det kommende skoleår. Det skal bemærkes, at den nuværende uddannelsespolitik blev udarbejdet inden folkeskolereformen og omlægningen af skolestrukturen i Randers Kommune, som især har taget fokus de seneste par år. I november påbegyndtes en åben proces under overskriften Videre med folkeskolereformen, hvor interessenter på folkeskoleområdet gik sammen for at sætte en fælles retning for udviklingen af folkeskolen i Randers Kommune. Dette arbejde mundede ud i handleplanen Dygtige Sammen læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen, som blev tiltrådt af byrådet den 25. april Den unge på ungdomsuddannelse I forhold til ungdomsuddannelserne er der beskrevet mål og indsatser, der vedrører formaliseret samarbejde med kultur- og erhvervsliv, højere grad af inddragelse af forældre og netværk, etablering 3

4 af mentorforløb for usikre unge samt vejledning, der sikrer at den unge gennemfører sin uddannelse og klædes på til videre studie- og erhvervsvalg. I forhold til etablering af samarbejde med kultur og erhvervsliv er det i uddannelsespolitikken anbefalet, at ungdomsuddannelserne følger op på udviklingen af samarbejdet med virksomheder og uformelle læringsmiljøer og formidler dette på deres hjemmesider. Ligeledes anbefales det, at ungdomsuddannelserne sætter rammerne for, hvordan inddragelse af forældre og netværk skal ske og informerer om dette til elever, forældre og andre ressourcepersoner. Alle ungdomsuddannelser har stor fokus på gennemførelse og minimering af frafald. Der er bl.a. etableret et samarbejde på tværs af flere uddannelser, der tilbyder psykologstøtte til frafaldstruede elever. UU adviseres og inddrages, hvis det vurderes, at den enkelte unge er frafaldstruet. Overordnede uddannelsespolitiske spørgsmål, udfordringer og indsatser drøftes desuden af Randers Kommune og ungdomsuddannelserne sammen med de videregående uddannelser i regi af Uddannelsessamarbejdet. Den unge på videregående uddannelse eller i beskæftigelse I forhold til den unge på videregående uddannelse eller i beskæftigelse er der i uddannelsespolitikken beskrevet mål og indsatser, der vedrører skabelse af et fagligt og socialt levende studiemiljø i Randers Kommune, styrkelse af samarbejdet med Aalborg og Aarhus Universiteter samt lokale videregående uddannelsesinstitutioner, styrkelse af iværksætteri samt skærpelse af indsatser over for særligt udsatte borgere. For at understøtte et fagligt og socialt ungemiljø i Randers Kommune, fungerer Kaosambassaden, som er en del af Randers Ungdomsskole, som et projekthus og samlingssted for unge i alderen år. Det sker ved at stille rammer til rådighed, som giver unge tid og mulighed for at dyrke fællesskaber samt for at indgå i nye sociale sammenhænge. Til styrkelse af Randers Kommunes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er der fortsat en matchmaking-ordning med Aalborg Universitet, hvor projekter i kommunen kobles med relevante personer fra universitetet. Herudover er der, for også at understøtte iværksætteri i kommunen, et samarbejde mellem Randers Kommune, VIA University College og Erhvervsakademi Dania i form af VækstVærket (Studentervæktshuset), der blev indviet i september Vækstværket har to overordnede formål. Det ene formål er at understøtte studerende, undervisere samt offentlige og private virksomheder i Randers i at arbejde med iværksætteri og innovation, meget gerne i et samarbejde flere parter imellem. Det andet formål er at have fokus på et godt studiemiljø i Randers, både i forhold til de fysiske rammer og de sociale miljøer for de studerende samt samarbejdet på tværs af uddannelserne. I 2016 arbejdes der på at øge synligheden, med fondsansøgning samt på at øge involveringen af relevante parter. I forhold til indsatsen overfor unge og særligt udsatte unge, har kontanthjælpsreformen betydet, at indsatsen nu er fokuseret på at motivere/forberede dem til at gennemføre en uddannelse. Som 4

5 konsekvens heraf blev der i maj 2015 dannet UUR ungeenheden, der er et samarbejdet mellem Jobcenterets ungeindsats og Ungdommens Uddannelsesvejledning. UUR, Ungdommens Uddannelseshus Randers, etableredes på Tradium i maj 2015, som den innovative brede, kommunale ungeenhed, hvor jobcentret og Børn- og Skole i tæt tværgående samarbejde fokuserer på tidlig identifikation og indsats i forhold til udfaldstruede børn og unge. UUR og jobcenterets ungeindsats er fysisk placeret i lokaler på Tradium, for at de unge som ekstra motivation kommer tæt på uddannelsesmiljøet. Randers Uddanner Alle bygger på det brede samarbejde mellem jobcentret, Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og Skoleforvaltningen, hvorfor forvaltningen har et løbende fokus på processen. Desuden er tilbuds-/aktiveringsviften blevet tilpasset til det øgede uddannelsesfokus, bl.a. i form af et uddannelsesrettet tilbud, der drives af Tradium og Sosu-skolen. Fremadrettede initiativer Af Uddannelsesredegørelse 2015 fremgår det, at en andel på 12,8 pct. af de årige i andet kvartal af 2015 var på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Af Randers Kommunes opgørelser fremgår det, at dette tal pr. 5. maj 2016 er på 11,14 pct. Andelen er således faldet. Der skal dog fortsat arbejdes for at sikre, at unge i Randers Kommune kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Her skal det bemærkes, at effekten af initiativer der igangsættes i dag, særligt i forhold til børn og helt unge, først vil kunne aflæses i statistikker om uddannelse, beskæftigelse og offentlig forsørgelse på længere sigt. Det skal desuden bemærkes, at målet om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse ikke kan vurderes ud fra opgørelsen af andelen af unge på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Baggrunden kan fx være, at en ung kan have gennemført en ungdomsuddannelse, men er ledig. Børn og skole går over de kommende måneder i gang med at revidere uddannelsespolitikken, således at politikken afspejler Byrådets Vision 2021 samt øvrigt nyt lovstof og nye målsætninger på området. I forbindelse med dette arbejde gennemgår forvaltningen de nuværende mål og indsatser i uddannelsespolitikken. Dette arbejde skal medvirke til at pege på, hvilke mål og indsatser, der skal videreføres til den opdaterede udgave af uddannelsespolitikken. Det endelige forslag til den opdaterede uddannelsespolitik vil blive udarbejdet og kvalificeret af en arbejdsgruppe med repræsentanter på uddannelsesområdet. Det er hensigten, at uddannelsespolitikkens mål i højere grad gøres effektorienterede og målbare. Den opdaterede uddannelsespolitik forventes at blive behandlet i udvalg og byråd i oktober