Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD LONE SKIBSTED FREJO

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD LONE SKIBSTED FREJO

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Mønsted Børnehus Deltagere: Mette Marie Andersen, TR 0-2 år, Johannes Schjermer, AMR 3-6 år, Annette H. Olsen, Børnehusleder Dato: Marte Meo ( indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Vuggestue: Vi arbejder meget med øjenkontakt og benævnelse i vuggestue, så vi får så mange ord på som muligt. Vi har tre to sprogede som har meget brug for dette. Positiv bekræftelse er også vigtigt i vores hverdag. Mie har bemærket dette under hendes observation bla. når der skiftes på badeværelset er det god kommunikation og øjenkontakt så det ses også i hverdagens praksis. Mie har ligeledes observeret at der er god tid til at være opmærksomme på deres behov, og der er en god kontakt. Vuggestuen er forholdsvis nystartet (først pæd. tilsyn) så der har været mange ting som har været under opstart bla. søvnpolitik, hvordan og hvornår frokosten skal spises. Børnehaven: Her er også fokus på at benævne og positiv ledelse. Vi har strukturer for hvordan vi f.eks. skal rydde op, børnene kender rammerne og hvad de skal, her støtter og guider vi det, som sker. Mie ser også at det sker stille og roligt dog var der lidt mere uro i en af grupperne. Her var der nogle drenge som havde meget energi, og pædagogen var mere udfordret på dette. Støjniveauet var højt. Mie ser der er opmærksomhed på børnene, og der er en god tone Marte Meo er tydelig i tilgangen til og med børnene i hele huset. Der er en medarbejder der endnu ikke har været på kursus. VI filmer legegrupper med en gruppe børn. Når der kommer nye medarbejdere tilpasser vi indsats og viden om Marte Meo til den enkelte medarbejder om det er en studerende eller en pædagog. Vi har brugt det aktivt f.eks. ved at filme en situation i garderoben og analyseret dette på p. møder for at få øje på hvad der sker i situationen. Dette var rigtig godt idet alle så det samme og herefter kunne vi ændre på vores praksis. Alle i huset har vænnet sig til at vi bliver filmet, så det er alle vant til det er positivt. Alle vil gerne stille op til at blive filmet og vise det, f.eks. til forældremøder. Udviklingspunkter: At personalet får en balance i hvad det vil sige at følge og at tage lederskab. Dette er der arbejdet med på p. møder. Vi har haft det på p. møde en gang og herefter skal vi følge op igen i maj og juni. Det er en fordel at Annette(leder) er uddannet terapeut, det gør det lettere at få arbejdet med indsatsen. 3

5 Sanne kommer på kursus i efteråret og herefter mangler en medarbejder. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Vi er startet på at arbejde med grundlaget efter vores fælles oplæg i området. Vi har arbejdet med video og plakater på p. møder i marts måned. Vi har talt om, at det skal gå hånd i hånd med vores læreplaner, således at vi kobler spørgsmål fra LG til vores smitter i læreplanen. Vi får med LG mere skarphed på hvilke niveauer der er i læring det er godt. Mie kunne se, at der var de fire elementer i balancebrættet i spil i de observationer hun havde i praksis. Vi har et godt samarbejde med skolerne her har vi givet oplæg om hvordan vi ser læring her var det en positiv opdagelse, at der var mange fælles syn på læringsbegrebet. Annette har arbejdet sammen med Rikke og Else vedr. planlægning af processen. Vi har endvidere fået plakater i mindre udgave, som bedre kan hænges op. Vi bruger de store plakater som procesværktøj. Det er vigtigt for os, at vi får det koblet på og set i sammenhæng med den pædagogiske praksis. Udviklingspunkter Læringsgrundlaget kobles på læreplanen/smtte- modellerne og den pædagogiske praksis. 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Vuggestuen arbejder med sprog sammen med børn fra børnehaven. Her arbejder vi med sprogkufferter og sprogtæppet fra sproghuset. Vuggestuen arbejder med babytegn bl.a. for at hjælpe de flersprogede børn og de helt små børn. Mie var imponeret over hvor skrappe børnene var til at arbejde med materialet. Børnene har alle fanget det med lydene. Børnene glæder sig meget til at være med. Fint at de store og små er sammen om dette. Børnehaven: Bruger det med alle børn i vores samlinger i små grupper. F.eks. har det hold Johannes spiser med også været omdrejningspunkt for sprogarbejdet. Vi deler børnene op i grupper efter behov, bl.a. har vi nu et barn med en hjerneskade. Mie bemærker, at der stort set kun er uddannet personale. Dette styrker fagligheden. Vi arbejder med lydlig opmærksomhed og har rigtig meget forældresamarbejde med forældrene, så forældrene ved hvilket bogstav vi arbejder med, og de kan understøtte dette i hjemmet. Det primære afsæt for sprogarbejdet ligger i samarbejdet mellem den pædagog som laver sprogtest og Annette. Ud fra dette tilrettelægges sprogarbejdet. Rapporterne bruges ikke så meget. Vi har i den sammenhæng brugt sproggruppen til at kvalificere vores arbejde. Hele huset arbejder med hit med sproget det er vores særlige indsat pt. Der er et tæt samarbejde med talepædagogen. Vi sprogvurderer ikke alle 5 årige men alle 3 årige. En pædagog er tovholder på sprogarbejdet, men flere pædagoger kan lave sprogvurderingen. Udviklingspunkter: Vi fortsætter med den indsats som vi har igangsat. 4

6 Rapporterne kan evt. bruges mere aktivt fremover. 4.Tidlig indsats ( BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) BIC Mette har været med på workshops. Vi har brugt meget af tankerne fra BIC bla. det åben/lukkede vindue. Vi har endvidere lavet en besøgsdag hvor forældrene 3-4 mdr. før start kan komme på besøg. Vi kalder det klar parat vuggestuestart. Forældrene har også brugt dette til at få kendskab til hinanden. Det har været brugt meget. Forældrene har givet udtryk for, at det har været meget positivt at være med og skabe de tidlige relationer. Vi gør meget for at forældrene deltager i KPVS Dagplejerne kommer på besøg hver anden mandag, så de kommende børnehavebørn vænner sig til børnehaven. Mie har observeret, at der er et godt nærvær mellem de voksne og børnene og der bliver brugt den fornødne tid på badeværelset. Der er tænkt over hvordan vuggestuen er indrettet. Ved spisning tager børnene selv hagesmæk på og så vidt muligt øser de selv op. To pæd. fra vuggestuen deltager i workshop d. 5. april. De børn, som skal videre i børnehaven, spiser og er med til aktiviteter to gange om ugen. Dette giver sammenhæng mellem vuggestue og børnehave. Vuggestuen startede op i maj Vi er fortsat i opbygning og tilretter vores hverdag. Vi har været i praktik i andre vuggestuer inden vi startede op med vuggestuen. Ligeledes har Annette været i dialog med andre leder som har vuggestue. VIDA Det kender vi ikke endnu. Udviklingspunkter: Der deltages fortsat i BIC- aktiviteter Opmærksomhed på VIDA resultaterne i Kommunen, når det skriftlige materiale, som beskriver nye standarder, er klar. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Børnehave: Temaerne er forankret over hele året i vores hverdag. Herudover inddrager vi det i div. projekter hvor vi tager afsæt i de mål og tegn, som er formuleret i vores læreplan. I perioder har vi et mere målrettet fokus på et af temaerne f.eks. har vi pt. øget fokus på sprog (jf. afsnit om sprog) Vi har haft meget fokus på håndhygiejne forældrene skal f.eks. spritte hænderne når de kommer/går. Vi har lige fulgt op på det og det viser sig at børnene bruger det meget og har mest fokus på det Dog har der været meget sygefravær hos både børn og personale. Ipad s og digitale medier bliver inddraget i vores praksis f.eks. har vi Ipad s med i skoven og bruger den som et aktivt læringsmiddel. Børn filmer teaterforestilling og laver tegnefilm. Ved denne indsats lærer børnene at bruge ipaden til andet og mere end spil og pause redskab. Vi har aktivt gjort en indsats. Pæd. dokumentation Vi har øvet os i at lave praksisfortællinger på vores smitte modeller. Vi har brugt dem til at analysere på vores smitter. Vi skal dog øve mere og blive bedre til at bruge dem af os selv og ikke når Annette komme og siger vi skal. Vi har parkeret arbejdet med praksisfortællinger. Det har været sat på pause. 5

7 Medarbejderne kan se værdien ved at bruge praksisfortællinger. Udviklingspunkter: Øget brug af praksisfortællinger og brugen af video ift. pædagogisk dokumentation. Vi vil gerne at alle kan lave gode praksisfortællinger. Evt. kan didaktisk analysemodel fra læreplansvejledningen bruges. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Børnemiljøet er med inde over meget af de vi foretager os. Bl.a. er børnene med i at vælge sange fra kufferten. Der arbejdes med selvhjulpenhed, børnene går f.eks. selv til deres krybbe, og de vasker selv hænder. Generelt forsøger vi at inddrage børnene så meget som muligt i de praktiske gøremål i vores hverdag. I børnehaven arbejdes der bl.a. med at børnene er med i borddækning dvs. alt hvad der er omkring måltidet. Mie observere at børnene er glade de giver knus til Johannes, og der observeres glade og tillidsfulde børn. Personale fra børnehaven deltager i vuggestuens praksis, så de lærer de voksne at kende. Vi åbner og lukker sammen vuggestue og børnehave. Det giver kendskab og tryghed. Vi er opmærksomme på at følge børnenes spor også selv om vi har en anden plan som voksne Udviklingspunkter: Vi kan godt blive bedre til at inddrage børnene i planlægningen af de aktiviteter vi laver. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) inklusionspraksis ( indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Ingen børn i rød position 9 børn i gul. Vi arbejder først i teams og herefter i fællesskab, så vi har det samme grundlag for at støtte op om børnene. Samtidig ser vi også på de børn, der er i grøn position så de fastholdes i grøn. Ligeledes at vi fastholder indsatsen på børn som er flyttet i positiv retning. Vi inddrager forældrene meget og er opmærksomme på forældrenes perspektiv idet det er dem, der kender barnet bedst. Vi arbejder med LP modellen sammen med forældrene dvs. den udarbejdes i fællesskab med forældrene. Vores kerneopgave er at vi SAMMEN støtter barnets udvikling og trivsel. Vi bruger ikke så meget rapporterne vi ser mere på hvad der er af faktorer, der spiller ind hos det enkelte barn. Det vigtigste er, at jeg som leder understøtter medarbejderne i indsatsen. Udviklingspunkter Fortsætte indsatsen og synet på inddragelse af forældrene. 6

8 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Indsats Dette har været nævnt i ovenstående. Vi bruger meget at tage afsæt i vores kerneopgave. Der er vores vigtigste opgave at samarbejde og inddrage forældrene. Vi opfordrer meget til at forældrene understøtter de tiltag vi arbejder med. Vi har fokus på forældrenetværk. Vi forventer, at forældre er med til at styrke forældrenetværket, dvs. vi lægger op til at forældrene laver div. arrangementer udenfor børnehaven det ses en styrke, at vi er en del af et lokalområde. Vi har på forældremøder haft fokus på hvad vi laver i hverdagen og på forældremøder gives forældrene tid og plads til at planlægge arrangementer i forældrenetværk. Loise Brandstrup har lige være i praktik i to dage. Derudover har hun holdt oplæg på forældremøde. På forældremøderne har vi gennemgået indholdet i hit med lyden hvordan arbejder vi med det og hvorfor. Nogle forældre er med i forløb med naturskolen. Vi har også forældre, som har svært ved at være en del af netværket dette har bl.a. været styrket ved at børn til flersprogede har været indbudt til et særligt møder med fokus på deres inddragelse og indsats ift. sprogindsatsen. Der er oprettet facebookgruppe for forældre i Mønsted børnehus. Dette fungerer fint og der er en god og ordentlig dialog. Udviklingspunkter: Øget fokus på at inddrage forældrene i børnenes generelle læring (jf. KL). 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Indsats Vi har haft to langtidssygemeldinger. Dette har, kombineret med en del sygdom over vinteren, givet et forholdsvis højt sygefravær. Vi har vikar vi bruger når der er sygefravær. Der er en fin trivselsmåling, som vi skal arbejde med på næste MED møde. Vi vil rette fokus på de fem områder hvor vi scorer højest/lavest. Vi er gode til at dele den viden vi får, og som skal blive en del af hele huset. F.eks. deler den pædagog som har været på natur og science ud til alle. Vi føler os godt klædt på til de opgaver vi skal løse. MUS tager afsæt i de fokusområder vi har. Dette er valgt igen i de næste samtaler. Som noget nyt indføres kvartalsmøder med den enkelte medarbejder. Vi har en leder som hele tiden er med til og understøtter vores kompetenceudvikling. Annette er god til, at vi ser initiativerne i en sammenhæng med de øvrige indsatser. Udviklingspunkter Vi har gang i mange gode udviklingspunkter og er godt dækket ind. 7

9 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Mønsted Børnehus Dato: Marte Meo ( indsatsområde) Marte Meo principperne er implementeret i børnehusets praksis, der er fokus på at følge og lede. Pædagogen anvender Marte Meo principperne og er opmærksom på kontakt og opgave, den positive ledelse Alle pædagoger har grundkursus i Marte Meo, og videoklip fra hverdagens praksis analyseres og ligger til grund for fælles dialog om hverdagspraksis. 2. Grundlag for læring (indsatsområde) Implementering af Grundlag for læring i praksis, begreberne skal blive levende for os Pædagogen kobler Grundlag for læring sammen med SMTTE model ved planlægning og evaluering Vi er opmærksomme på hvilken læring der ligger i vores praksis. Procesorienteret læring for pædagoger og leder, sker løbende på teammøder og pædagogmøder. Fokus på at tale om begreberne i det fælles læringsgrundlag, barnets læringsbaner, intenderet /realiseret læring 3. Sprog (indsatsområde) Sammen skaber pædagog og forældre et stimulerende læringsmiljø, der giver barnet mulighed for at lære sprogets mange udtryksformer og matematiske symboler. Forældre og pædagog bidrager til leg og aktiviteter med sprog og deler viden om barnets kompetencer Pædagogen styrker sin viden om det sproglige arbejde og arbejder med implementering i sin hverdagspraksis og vidensdeling til forældrene Pædagogen for sparring hos tale/høre konsulent, der arbejdes struktureret med små grupper med fokuseret sprogindsats 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) TOPI- tidlig indsats -ses som et fælles ansvar at løfte barnet fælles indsats i børnehuset og sammen med forældrene. Analyse og handleplan for det miljø, der omgiver barnet. Vi arbejder sammen med forældrene+ sundhedsplejerske/dagpleje/skole for at give barnet den bedst mulige sammenhæng ved overgange Pædagogerne reflekterer over praksis, udvikler standarder, der støtter op om børnenes trivsel og udvikling. Forældre og pædagog er i tæt dialog for at støtte op om barnets trivsel og udvikling Barnet fastholdes i trivsel, flytter sig i positiv trivsel Fokuseret sprogindsats hjælper barnet til at udvikle sine kommunikative kompetencer/trivsel Pædagogen arbejder sammen med forældre og andre fagprofessionelle for at skabe -et miljø, hvor barnet kan være i trivsel og udvikling og skaber sammenhæng i barnets overgange. Vi arbejder ud fra viden fra BIC omkring tidlig start i vuggestuen 8

10 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Systematisk dokumentation og evaluering af praksis. Pædagogerne anvender praksis fortællinger, børneinterview og video til dokumentation og evaluering Tiltag Didaktisk analyse model anvendes på teammøder og pædagogmøder 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Pædagogerne inddrager børnene ved planlægning af aktiviteter Børnenes stemmer høres og har værdi. Børneinterview og børnenes videoer ligger til grund for de pædagogiske overvejelser. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis Forældre og pædagoger har sammen fokus på barnets ressourcer og behov, så det gives de bedste muligheder for trivsel, læring og deltagelse i børnefællesskabet Pædagogerne arbejder ud fra TOPI og har forståelse for domæneteori Sammen med forældrene laver pædagogen analyse og handleplan hvem gør hvad. Pædagogen arbejder med børn i små grupper, med fokuseret indsats i sprog og relationer ud fra barnets nærmeste udviklings zone Barnet er i trivsel og deltagende i fællesskabet Pædagogen laver altid en tidlig indsats sammen med forældrene og der sker en tidlig inddragelse af tværfaglige samarbejdspartner, når det er relevant. Pædagoger, samarbe3jdsparter og forældre har et særligt fokuseret og tidligt samarbejde ved overgange 8. Forældresamarbejde Forældre og pædagoger bidrager sammen til barnets mestring Forældre og pædagoger deler viden omkring barnet og børnehusets læringsmål Forældrene deltager aktivt i hverdagen omkring deres barn og børnehusets læringsmål og mødes i forældrenetværk i børnegrupperne. Forældrene er opmærksomme på gruppens sociale liv/trivsel ikke kun på deres eget barn. Pædagogerne synliggør, hvilke læringsmål vi arbejder med og forventninger til forældrenes deltagelse. Pædagogerne inviterer forældre til dialog og samarbejde i hverdagen Forældrene anvender aktivt dagbøger og er opmærksomme om at støtte op om det læringsmiljø barnet møder i børnehuset. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Løbende opfølgning på MUS over året med fokus på medarbejdernes trivsel og udviklingsmål. Pædagogerne giver udtryk for trivsel vi løfter i fællesskab Pædagogen tilegner sig ny viden, det er synligt i praksis. Pædagog og leder arbejder ud fra PLC 9

11 Bilag 2 Fakta: Børnehus: Mønsted Børnehus Udfyldt dato: Udfyldt af: Annette Holmegaard Olsen, Børnehusleder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 45 Personale Personale med pædagoguddannelse Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse 5 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 10 Aktuelle tal Antal timer 3-6 år: 6 pædagoger=193 timer 0-2 år: 111 timer PAU elev Ernæringsassistent /3 timer hos 0-2 år antal 1+4 sprog Børn der har fået skoleudsættelse i barn 2015/ 0 børn 2016 Børn der får støtte 1 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Til 1 barn/pædagog, efter behov 10 timer/ugen

12 Andet ( beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk Opfølgning på IKV 2 børn 3-6 år 3 børn 0-2 år Bilag 3 Navn: Mønsted Børnehus udfyldt dato:

13 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? j a X nej Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? X X Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Vi kører ikke med børn i private biler, i turistbussen er børnene fastspændt i bussens seler og børnenes barnesæder (0-2 år) Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 12