Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD JETTE BREGENDAHL

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD JETTE BREGENDAHL

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Myretuen & Åkanden Deltagere: BH i Åkanden: Jesper Fredsgaard vuggestue :Kamilla F Dahl (også TR) BH i Myretuen: Martin M Simonsen afdelingsleder: Marianne Mourier børnehusleder: Jette Bregendahl områdeleder: Lone Skibsted Frejo. pædagogisk konsulent Mie Storgaard Dato: tirsdag den 2. maj Marte Meo ( indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Vuggestuen: Alle har været på kursus i vuggestuen Vi har drøftet hvordan vi får det gjort tydeligere i vores huse. Vi filmer så vi kan vise film til vores p. møder og til vores gruppemøder. Vi tager principperne op og har fokus på dem i ca. 2. mdr. herefter skifter vi til nyt princip. Der har været afholdt fællesmøde med skolen hvor Lone Simonsen fra Ressourcekorpset var tovholder. Vi filmer en barn- voksen relation vi har fokus på hvordan den voksne skal regulere sig overfor barnet. Børnehaven: Vi har plancher hængene så forældrene også kan se, hvad vi er optaget af. Vi har børnemøder med Jette hvor vi arbejder med filmene. Det giver en anden kvalitet i samtalen idet det via optagelsen bliver meget tydeligt hvad der sker. Vi bruger det til de børn hvor frustrationerne let kan hobe sig op, således at vi bliver bedre til at se hvornår det fungerer for barnet. Vi har video med på p. møder, hvor vi er mange pædagoger der deltager. På det sidste har vi filmet en sprogscreening så metoden kan anvendes i mange situationer. Ledere øver sig i at give tilbagemelding sammen med medarbejderne. Terapeuterne tilkaldes når der er brug for ekstra indsats. Vi opfordrer forældrene til også at have fokus på de enkelte principper vi gør det ved at gøre dem bevidste om hvad og hvordan vi arbejder. Vi har et barn med timer fra ressourcekorpset. Observationen: Der høres ikke nogen der skælder ud men der gives andre anvisninger. Børnene bliver hørt og set i vuggestuen, der er opmærksomhed på børnene. Samme billede ses i børnehaven. Stemningen og kommunikationen er god og der er ikke hørt eller set nogen konflikter. Der leges i små grupper. Udviklingspunkter: 3

5 - Vi kunne evt. udvide til også at bruge metoden til mere forbyggende i vores praksis, så vi træner vores mulighedsklip. - Vi skal fastholde, at vi bruger videoklip på div. Møder. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Børnehaven i Åkanden Vi har haft første p. møder hvor vi har arbejdet med plancher mm. Vi har talt om læringsbaner. Vi er blevet mere opmærksomme på de læringsbaner som vi tilbyder vi skal lytte mere og se hvad de er optaget af. Der er måske ikke noget nyt, men vi ser på læring på nye måder jf. videoklip. Vi bruger materialet og det giver rigtig god mening. Vi fortsætter. Oplægget har givet blik for, at vi i højere grad skal se hvad der sker inden vi griber ind. Næste møde har fokus på balancebrættet. Udviklingspunkter - Vi fortsætter med at indarbejde de fire lærings begreber intenderet og realiseret læring samt formel og uformel læring, således at vi styrker vores læringsmiljø og vores pædagogiske refleksioner. - Undersøge mulighederne for, at der etableres mere samarbejde med skolen? 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Vi laver sprogscreeninger og på den baggrund planlægger vi den fokuserede indsats i små grupper. Vi benævner og inddrager børnene i dialogen med børnene. Alle 3 og 5 årige sprogscreenes. De børn, som har brug for noget særligt,har en time om ugen til dette. Vi arbejder med de 100 ord til de flersprogede børn vi har men også til børn med særlige behov. Det er relativt nyt for os. I 2016 er der tre børn som behøver en særlig indsats. Lige pt. har vi et flersproget barn som slet ingen sprog har, heldigvis har vi et andet barn som har samme sprog. Her skal vi arbejde målrettet med de 100 ord Forældrene får sammen ord med hjem, som vi arbejder med i børnehaven. Der søges inspiration i hit med lyden men arbejder ikke systematisk med dette. Vi har tilvalgt noget andet. Ved samling arbejder vi med rim og remser og bøger. Hver pædagog sprogscreener de børn som vedkommende er kontaktpædagog for. Herefter igangsættes den fokuserede indsats. Vuggestuen arbejder med dialogisk læsning det er populært og samler mange børn. Vi har fået oplæg fra talepædagogen omkring sprog. Sproggruppen har ligeledes været inddraget. 4

6 Udviklingspunkter: - Vi arbejder videre med den nuværende indsats - Undersøge om skolen kan inddrages i sprogscreeningen for de 5 årige? 4.Tidlig indsats ( BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) VIDA Vi har ikke deltaget, men været kontrolgruppe. Mie fortæller at derpå sigt kommer noget lokalt materiale, der beskriver arbejdet med VIDA. BIC: Vi har været med på workshop med fokus på modtagelse. Vi er ikke kommet videre med dette, vi modtager ikke så mange børn. Vi har f.eks. lige modtaget tre børn som har haft meget svært ved at starte. I vuggestuen prioritere at give god tid til f.eks. påklædning inden besøg på legepladsen. Observationen viste, at der var fin ro over måltidet i børnehaven. Børnene var super godt til at holde styr på madpapiret Mie fortæller om de kommende foredrag ifm. BIC2 og opfordrer til at deltage. Udviklingspunkter: - Vi arbejder videre på etablering af en legestue for kommende vuggestuebørn. - Vi er opmærksomme på kommende fyraftensmøde ifm. BIC2 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Vi laver syvkant og smttemodeller. Her tager vi udgangspunkt i vores læreplan så vi arbejder ud fra de mål som er formuleret her. F.eks. er Middelalder som et overordnet projekt når vi arbejder med dette forsøger vi, at temaerne kommer i spil i de aktiviteter vi har. Vi har udarbejdet 7 kanter for det overordnede formål, hvorunder der opstår små projekter undervejs. Først ser vi på læreplanen og herefter ser vi på hvilke børn der skal være med men der er plads til alle børn også vurderet ud fra deres udviklingspotentialer. Vuggestuen: Vi udarbejder også 7 kant eller smtte. Vi tager afsæt i børne og giver plads til processen og ikke produktet. Vi har fokus på at vi kommer omkring alle temaer i læreplanen. Ift. evaluering her samler vi alle og bringer erfaringer med ind i en fælles dialog. Vi bruger billeder i den daglige praksis. Der arbejdes også med at inddrage børneperspektivet f.eks. ved at spørge nogle af børnene dette er vigtigt. 5

7 Mie understreger, at det er tegnene der skal være i fokus når der evalueres. I store projekter er det vigtigt med nedslag der er god inspiration i læreplansvejledningen. Udviklingspunkter: - Øget fokus på analysedelen ift. evalueringer af pædagogisk projekter. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Vi er begyndt at tænke mere i børneperspektivet dvs. vi har interviewet nogle børn. Det giver nye indblik i vores praksis. I vuggestuen følger vi børnenes initiativer og ser meget på hvilket fysisk læringsmiljø der virker Vi har meget fokus på at alle børn indgår i fællesskabet og har mindst en god ven. Vi voksne er rollemodeller for dette. Observationen viser, at der er opmærksomhed på børnenes behov og hvad de har brug for. Ligeledes er der observeret at børnene forsøger at forhandle med hinanden. Børnene leger i små grupper. udviklingspunkter - Øget fokus på inddragelse af børnene i pædagogiske projekter, evt. brug af DCUM. - Øget brug af interview med børnene. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Vi arbejder sammen omkring udarbejdelse af analysemodellen (gad vide modellen) På denne baggrund iværksættes handlinger Forældrene inddrages ifht. TOPI På fokusgruppemøder er forældrene altid med. Vi har stort set altid støtte via ressourcekorpset. Udviklingspunkter: - Øget inddragelse af forældrene i forhold til udarbejdelse af analysemodellen. - Inddrage forældrenes perspektiv og gad-vide i vores analyse og planlægning af handlinger. 6

8 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? I vuggestuen har vi en dagbog og har løbende samtaler. Vi afholder forældrekaffedage og arbejdsdage. Til vores projektafslutning kommer stort set alle forældre. Vi har i højere grad en dialog med forældrene så vi har fælles fokus på barnets behov. Vi sættes i højere grad forældrenes blik i spil, men fastholder samtidig også at vi har den professionelle baggrund. Disse to blik skal mødes så vi har fælles retning. Åkanden har nogle opmærksomhedspunkter som kommunikeres ud forældrene f.eks. oprydning, vask af hænder osv. Udviklingspunkter: - Hvordan kan vi i højere grad inddrage forældrene i børnenes læring? 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? De sidste medarbejder skal på Marte Meo kursus Vi har haft medarbejder på massagekursus. Der er taget hånd om den seneste 3i1 måling og denne har været drøfte på p. møde. Det har været en god proces hvor der var plads til dialog. Udviklingspunkter - Udvikle MED systemet 7

9 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Myretuen & Åkanden - Vestfyens børnehuse Dato: 22. juni Marte Meo ( indsatsområde) At det faste personale skal have grundkursus i Marte Meo, samt kende og anvende Marte Meo principper. At vi skal arbejde systematisk med videoklippene. Børnenes kompetencer til konfliktløsning øges. At vi ser og hører anvendelsen af Marte Meo i dagligdagen. At medarbejderne filmer løbende og tør sætte sig selv i spil til forskellige møder f.eks. personalemøder og børnemøder med leder.. Medarbejderne hjælper børnene med konfliktløsning guider frem for at skælde ud. Personalet deltager i kursus. Personalet medbringer videoklip til både børne og personalemøder. Principperne hænges synligt i huset, som inspiration til både personalet og forældrene. Vuggestuen deltager i M.M prøvehandlinger. 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) Vi ønsker - og arbejder hen imod fælles forståelse når vi snakker børns læring. Vi fortsætter med at implementere de fire lærings begreber. De anvendte betegnelser bruges mere i dagligdagen, og er på den måde med til at effektivisere, sætte større fokus og mere refleksion på læringsbegrebet. Der arbejdes med den fælles forståelse på vores p møder. Arbejdet synliggøres i børnehusene med en for dokumentation. 3. Sprog ( indsatsområde) Mål, tegn og tiltag Vi arbejder målrettet med sprogindsatsen, med børn der skal have en fokuseret indsats Vi ønsker at styrke børnenes sproglige formåen, så de kan udtrykke følelser, stemninger m.m., samt byde ind i legerelationerne. At de 2 - skrogede børn får så godt et dansk sprog som muligt. At der sker en positiv udvikling med de børn som modtager en fokuseret indsats Antallet af konflikter reduceres, og færre børn er passive i legen. At børnene kan kommunikere - samt blive en del af børnefællesskabet. Pædagogerne arbejder ugentligt med - ifølge sprogscreening - sprogligt udfordrede børn, det er skemalagt. F.eks. med dialogisk læsning. De voksne formidler sproget i dagligdagen, så nuanceret og bredt som muligt- gennem kommunikationen, rim, remser, højtlæsning, eventyrfortælling, sang mm. Vi arbejder systematisk med bogen de 100 ord 8

10 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) At der i vuggestuen er særlig opmærksom på modtagelse af nye børn, evt. besøgsdag At få skabt nogle gode relationer så barnet og forældrene føler sig velkommen i vuggestuen. Opstart af besøgsform / besøg i en periode. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) At komme rundt om alle læreplanstemaerne i vores hverdag, samt i vores årlig projekter, på ture osv. hvor enkelte temaer er i fokus. F.eks. ture til sø, skov, massage, fitnesshold osv. At de voksne får brugt alle deres kompetencer, og vidensdeler med kolleger. At de voksne bliver bedre til at reflektere over hvad børnene fik ud af det - og hvad børnene lærte. Hvad, hvorfor gik det godt/ evt. hvad var mindre godt. At tiltagene synliggøres, evt. med en SMTTE eller 7 - kants modeller. Det ses blandt pædagogerne at de videndeler, f.eks.at pædagogerne tager initiativ til aktiviteter og tema - som de ikke tidligere gjorde. Børnene trives, viser interesse, får en god dag samt gode oplevelser i børnehusene. Alsidig personlig udvikling: løbende har vi kollegial sparring jvf. TOPI. Dette for at belyse om vores børn er i trivsel, og udvikler sig i en positiv retning. Er dette ikke tilfældet udvikles individuel handleplan. Sociale kompetencer: børnene skal lære at give plads til hinanden samt evne at se sig selv som en del af et større fællesskab. F.eks. skiftende fokuspunkter pt. noget som turtagning Sproglig udvikling: se punkt 3) Krop og bevægelse: ture til sportspladsen, massagehold, fitnesshold, dans, rytmik osv. Natur og naturfænomener: ture til sø og skov, undersøge krible krable på legepladsen dykke ned i den omkringliggende natur. Vi har et godt samarbejde med naturskolen, og har flere gange haft en naturvejleder koblet på vores ture. Kulturelle udtryksformer og værdier: vi tager i teater, projekt med forskellige temaer, følger traditioner osv. Pædagogerne evaluerer på møder samt på pædagogisk lørdag med Ecers og Fccers. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? At øge fokus på inddragelse af børnene i pædagogiske projekter, samt øge brugen af børneinterview. At børnene giver os pejling og informationer til deres dagligdag, således vi følger deres spor. At vi inddrager børnene i evaluering af aktiviteter Vi foretager børneinterview til 1 års samtalerne At vi tager barnets perspektiv 9

11 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis At vi tager udgangspunkt i barnets styrke, for at sikre barnets trivsel og udvikling. At forældrene inddrages straks, vi udarbejder i fællesskab analysemodellen og er undersøgende sammen. At barnet trives, vi ser en positiv udvikling - og barnet understøttes af de voksne. At pædagogerne anvende TOPI(trivselsskema) er skarp på indsatsdelen, søger råd og vejledning - samt har et tæt og aktivt inddragende forældresamarbejde. At forældrene hjemme tager initiativ, således at vi arbejder ud fra et fælles fokus på barnet. Fokus også på de grønne børn - således at de forbliver i trivsel. 8. Forældresamarbejde Have et positiv og konstruktivt samarbejde med forældrene, hvor vi i fællesskab tager ansvar for barnets trivsel og udvikling. At forældrene tager ansvar, kommer til inviterede samtaler - og henvender sig når de har brug for det. At forældrene har lyst og tid til at komme til forskellige arrangementer, som f.eks. forældrekaffe, sommerfest og arbejdsdage. At vi inviterer og afholder samtaler; 3 mdr. - 1 år - og skolesamtaler. Overleveringssamtaler i både dagpleje/ vuggestue - samt skole. Som ovenstående, arrangementer 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Arbejdsplads med udvikling og arbejdsglæde. Dygtige pædagogiske medarbejder, der bidrager med deres viden og faglige arrangement - samt udviser arbejdsglæde. 3i1 måling, MUS, pædagogiske personalemøder med f.eks. læringsorienterede tiltag samt andre faglige emner. Medarbejdere deltager i Marte Meo kurser og andre relevante kurser i forhold til nuværende børnegruppe. Hvad der pt er behov for i børnehusene. 10

12 Bilag 2 Fakta Børnehus: Myretuen & Åkanden Udfyldt dato: 20. april 2017 Udfyldt af: Jette Bregendahl - børnehusleder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 104 Aktuelle tal Personale Antal timer 496 Personale med pædagoguddannelse 13 Personale med kortere pæd. udd. 0 (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. 1 Personale med relevant diplomuddannelse Påbegyndt 1 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 6 7 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 2 Ydelser fra Ressourcekorpset 2 Råd og vejledning Timer Andet (beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 4 Bilag 3 11

13 udfyldt dato: 20.april 2017 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer ja nej X Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 12