Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD BODIL H. LUND

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD BODIL H. LUND

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevet børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Dalens Børnehuse Deltagere: Bodil Lund, børnehusleder - Mie Storgaard, pæd. kons. - Kjeld Kristensen, områdeleder -Malene Eskildsen, Pæd. i vuggestuen, Henriette Duus AMR, Louise Lind BUPL TR Dato: Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Huset har selv en terapeut, der filmer og der ses på praksis. Principperne bruges altid i hverdagen Der ses MM-film i grupperne hvis det er enkelte børn, der er i spil. Hvis der er fokus på et enkelt barns udfordringer, hvor det er vigtigt, at alle har en fælles tilgang, foregår analysen i fællesskab. Hvis der er tale om overordnede temaer, foregår video- kigning /analyse på fællesmøder. Det er gavnligt for alle børn og voksne at der ikke skældes ud og at man både benævner barnet og sig selv, hvilket observationen viste, at der arbejdes med. MM terapeut har små grundkurser for nye folk. Fortsæt med den måde hvorpå tingene foregår nu. Det anbefales at være opmærksom på, at man ikke bliver blind i egen andegård det er der dog allerede opmærksomhed omkring eksempelvis via Brush Up 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Huset er i den spæde start. Materialet er introduceret på 3 personalemøder filmene er vist på p.møder drøftelser af begreber og tilgange er drøftet på p.møder i mindre grupper. Der bliver nu puttet nye ord og begreber på gældende praksis og man bliver skærpet i sin bevidsthed og effekten af den daglige indsats. Brug gerne materialet eksempelvis balancebrættet når projekter og temaer evalueres. 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Der bruges piktogrammer i det daglige arbejde. Der arbejdes i små grupper - dialogisk læsning, man låner sprogkufferter af Sproghuset, sang og musik, rim og remser. Det er Sprogpædagogerne der tester børnene, de inspirerer kolleger og har den overordnede kontakt til Sproghuset. Der ses frem til, at flere af Sproghusets ressourcer kanaliseres ud til flersprogede børn. 3

5 Der er gode resultater i sprogarbejdet jf. sprogvurderingerne hvilket er sket som følge af øget fokus på udvalgte områder med udgangspunkt i måling fra 2015 I huset skiftes fokus alt efter behov eksempelvis fra Former til Mad Hit med Lyden og Hit med musikken anvendes med et godt udbytte I vuggestuen skal der i højere grad etableres sproggrupper, understøttet af sprogpædagogerne. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med BIC - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) Der er indført nye standarder i eksempelvis yoga og massage folk skal på uddannelse. Børnehuset er involveret i Fryd Leg arbejde med følelser, relationer Regulering. Selve projektet er løbet over 20 uger og har medført en ny bevidsthed om, hvornår tingene kan betegnes som en succes. Budskaberne fra Fryd Leg skal bredes ud til hele p. gruppen. BIC Der er fokus på tidlig tilknytning med understøttelse af MM-terapeut og inklusionspædagog. Flere har deltaget i BIC-workshops. Observationen viste, at der i vuggestuen arbejdes didaktisk f.eks. med spisning i små grupper, og at børnene er aktive i spisningen, og at der er fokus på nærvær. Hold fast i standarderne affødt VIDA Hold fast i Fryd Leg, som i særlig grad er en gevinst for børnehuset pga. de særlige vilkår, som i børnesammensætning, som institutionen er underlagt. Tættere samarbejde med Anne Borbjerg forsøges etableret. BIC Der opfordres til, at tidlig tilknytning forstærkes ved indførelse af en højere grad af systematisering af introduktion af nye børn (og forældre). Vær opmærksomhed på kommende BIC-arrangementer, der kan understøtte indsatsen Læreplanen i baghovedet barnet foran sig fortsat situations-didaktisk bevidsthed. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Den pædagogiske læreplan er arbejdet ind i de daglige aktiviteter, hvoraf nogle er højtids-bestemte Årshjul sikrer, at læreplanstemaerne nås kombineret med situationsbestemte aktiviteter. ECERS/FCCERS-resultaterne er generelt ok. Ift. natur, som har hængt en smule, har to medarbejdere deltaget i naturkurserne med god effekt. Det foreslås at aftale et tættere samarbejde med naturvejlederen, så kontakten og indsatsen bliver lidt mere systematisk. Den pædagogiske dokumentation: Beskriv de processer der foregår, når aktiviteterne foregår. Hvad sker der med børnene - hvad sker der med børnegruppen osv. Brug gerne den didaktiske analysemetode i læreplansskabelonen 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? 4

6 Personalet i husene søger at have fokus på det enkelte barns behov hvad har barnet/børnene brug for understøttes af Fryd Leg. Børnene involveres i demokratiske processer Hvad er du optaget af/hvad synes du? Mie observerer at børnene bliver guidet og imødekommet på god vis. Børnene kan også involveres i evalueringen se materiale fra DCUM børnenes stemme skal også høres. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) inklusionspraksis ( indsatsområde) Hvordan arbejder I med resultaterne af trivselsmålingerne? Der er helt fast struktur, når der arbejdes med TOPI Charlotte og Bodil deltager i prioriteringen af hvem indsatserne skal rettes imod. Pga. af omfanget af børn i gule og røde positioner koncentreres indsatsen (efter aftale med Ressourcekorpset) mod børnene i de røde positioner. en ift. børn i gule positioner aftales efter aktuel kontekst konkret vurdering af alvorsgraden. Der er TOPI-møder i alle huse, hvor sikring af, at indsatsen rettes imod de steder, hvor behovet er størst, finder sted. Ressourcekorpset har stillet særligt skemamateriale til rådighed til afklaring og systematisering. Fokus på tidligere inddragelse af forældrene end tilfældet er nu. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Børnehuset er udfordret pga. forældregruppens sammensætning eksempelvis er det ekstremt svært at få forældrene til at bruge børnenettet. Man forsøger at få lokket forældrene ind på børnenettet via billeder. Få flere forældre på børnenettet afsøg erfaringer fra andre børnehuse. Temaet er særlig aktuelt da stadigt flere tematikker lægges på nettet. Hav blik på inddragelsen af forældrene og deres ressourcer i læreplansarbejdet. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Der er sat proces i gang for at forbedre arbejdsmiljøet i hhv. Breidablik og Ellekonedalen Sygefravær: arbejdspresset afspejles i sygefraværet det lysner pga. af færre børn fremover. Derudover kommer der formentlig færre traumatiserede flygtningebørn. Kompetenceudvikling: Børns Læring, Fryd Leg, Marte Meo, Legeværksteder, Børneyoga. Forslag: Kontinuerlig supervision af superviser udefra (udenfor huset) Kontakt HR/områdeleder for løsning. Snak med Helle fra specialgruppen for derigennem at blive afklaret om mulighederne 5

7 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Dalens Børnehuse Dato: august Marte Meo ( indsatsområde) Marte Meo er fortsat en naturlig del af vores hverdag, og vores Marte Meo terapeut fortsætter det gode samarbejde med kollegerne til gavn for børn og voksne. Tydeligt at se og høre i vores huse, at der arbejdes ud fra Marte Meo principperne Alle ansatte har jævnligt Marte Meo forløb Evt. Brush up kurser 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) At få implementeret det nye grundlag for børns læring Alle ansatte har kendskab til læringsgrundlaget og de nye begreber stille og roligt bliver anvendt i hverdagen Personalemøderne bruges til at introducere personalet for materiale om læringsgrundlaget, og til fælles diskussion 3. Sprog ( indsatsområde) At videreudvikle sprogarbejdet i vuggestuen Bedre resultater i sprogtestene hos de 3-årige Fast sprogpædagog tilknyttet vuggestuegrupperne Oprettelse af faste sproggrupper Generel endnu større fokus på sproget i alle hverdagens situationer 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) Vi vil fastholde og videreudvikle på de faglige standarder vi udviklede i forbindelse med VIDA Vi vil have udbredt Fryd-leg til flere i personalegruppen Vi vil udvikle en højere grad af systematisering af introduktion af nye børn/forældre Vi vil se børn der er mere i ro og fordybelse Vi vil se personale der bruger de redskaber de har lært i Fryd-leg og VIDA Vi vil se forældre der hurtigere bliver trygge og falder til i husene Vi fortsætter med Frydleg forløb med Anne Borbjerg som supervisor Vi arbejder med massage og yoga (afledet af VIDA) 6

8 Vi vil videreudvikle på vores indkøring af nye børn og forældre 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Vi vil have mere fokus på læreplansteamet Natur og naturfænomener Vi vil arbejde mere med pædagogisk dokumentation Vi oplever, børnene og voksne viser interesse for og lyst til udeliv, og er nysgerrige og opsøgende i forhold til natur og naturfænomener Vi oplever huse, hvor det er tydeligt at se hvad der arbejdes med, og forældrene føler sig oplyste om, hvad der foregår i hverdagen Vi oplever, at personalet bruger den pædagogiske dokumentation til at forstå det enkelte barn og børnegruppen, samt til at videreudvikler på de processer der foregår Vi har en tættere kontakt til naturvejlederne Vi vil bruge vores skurvogn i Hald Ege til at give børnene forskellige oplevelser i naturen Vi vil bruge den didaktiske analysemodel i vores dokumentationsarbejde 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Vi vil arbejde i små børnegrupper, for at skabe de bedste muligheder for inddragelse af børneperspektivet, så det enkelte barn får de bedste muligheder for at blive hørt og set. Vi vil følge børnenes spor og inddrage dem i både planlægning og evaluering Vi oplever børn, der føler sig set og hørt Vi oplever demokratiske processer i hverdag, f.eks. ved samling Vi oplever voksne der bruger den didaktiske analysemodel sammen med børnene. Vi arbejder i små grupper ved samling, aktiviteter og spisning Ved bl.a. samling planlægger og evaluerer vi aktiviteter sammen med børnene 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis Vi vil inddrage forældrene tidligere i forhold til deres barns trivsel og udvikling (TOPI) Vi oplever et endnu mere tæt og åbent samarbejde med forældrene Forældrene føler sig inddraget i hel processen omkring deres barns udvikling og trivsel Personale og forældre føler de er fælles om at definere barnets udfordringer og ressourcer, og sammen finder fem til den indsats der er brug for Vi skal ændre på vores praksis i forhold til at inddrage forældrene i TOPI Vi vil eksperimentere med at lave analysemodel sammen med forældrene 8. Forældresamarbejde Vi vil have flere forældre til at benytte børnenettet Vi kan se og høre, at flere forældre benytter børnenettet og dermed er bedre orienteret om deres barns hverdag Vi laver eftermiddage, hvor forældrene kan få vejledning i at bruge børnenettet Vi afsøger erfaringer fra andre børnehuse 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Vi ønsker, at alle medarbejdere trives og udvikler sig på deres arbejdsplads 7

9 Et lavere sygefravær Færre medarbejdere der har brug for samtaler hos HR Flere medarbejdere der udtrykker glæde og tilfredshed i hverdagen Personalet oplever sjældent afmagt i situationer med voldsomme konflikter mellem børn eller børn/voksne Vi vil, sammen med områdelederen, afsøge mulighed for at får supervision udefra, i forhold til udfordringerne i børnegruppen Det psykiske arbejdsmiljø vendes i lokal-med og på p.møder flere gange årligt Ledelse og arbejdsmiljøgruppen har et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø Bilag 2 Fakta (udfyldes på forhånd): Børnehus: (Dalens børnehuse) Udfyldt dato: Udfyldt af: Bodil Lund, leder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 100 Personale Personale med pædagoguddannelse Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse Aktuelle tal Antal timer 811 (ledelse ikke medregnet) køkken ass.timer 14 ( enkelte moduler) Børn med særlige behov Antal:15 i rød position. 53 i gul position Aktuelle sager i PPR 8 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 1 Ydelser fra Ressourcekorpset 15 t Råd og vejledning Timer Andet ( beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 86 8

10 Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. Navn: Bodil Lund udfyldt dato:

11 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? ja nej X Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? X X Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? X X Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 10