Evaluering af fleksibel skolestart

Transkript

1 Evaluering af fleksibel skolestart Odense Kommune University College Lillebælt

2 Indhold Læsevejledning 2 Baggrund 3 Evalueringens indhold og mål 4 Evalueringsdesign 6 Samlet konklusion 7 Sammenligning med forskning 11 Resumé Skolefællesskab Søhus-Stige-Lumby 12 Resumé Søhus Skole 13 Resumé Stige Skole 17 Resumé Lumby Skole 20 Resumé Korup Skole 23 Resumé Ubberud Skole 27 Bilag datamateriale 30 Søhus-Stige-Lumby 30 Børneinstitutioner Søhus Stige Lumby 30 Søhus Skole 36 Stige Skole 46 Lumby Skole 54 Korup og Ubberud 60 Børneinstitutioner Korup-Ubberud 60 Korup Skole 64 Ubberud Skole 71 Referenceliste 80 Side 1 af 80

3 Læsevejledning I en rapport, hvor man skal evaluere effekten af en indsats på baggrund af mange interessenters bidrag, og hvor resultatet skal kunne anvendes både til politisk beslutning og til intern og gensidig læring på skoler og institutioner, er det vigtigt at sikre, at den kan læses med forskellige briller samtidigt. Derfor er de enkelte interessenters udsagn medtaget så loyalt som muligt i bilag for hver enkelt børneinstitution og hver enkelt skole for sig, så man kan genkende sig i rapporten og uddrage egne konklusioner lokalt. Det har været ambitionen at sikre, at institutionerne og skolerne kunne anvende evalueringen til at blive klogere på sig selv og de andre deltagere i projektet og udnytte muligheden for gensidig læring. Forrest er baggrund, evalueringsmetode og design med de tematikker, der er aftalt for evalueringen, og som har været styrende for den samlede konklusion. Derefter kommer en samlet konklusion, der trækker på input fra alle institutioner, skoler, børn og forældre samt forældrebestyrelser, og som uddrager de generelle forhold, der gælder for hele projekt fleksibel skolestart og aldersintegreret undervisning ud fra de på forhånd opstillede interessepunkter. Udover den samlede konklusion er der resuméer for de enkelte institutioner, skoler og skolefællesskabet Søhus-Stige-Lumby. Med disse resuméer er der søgt skabt et overblik for hver enkelt institution og skolefællesskab omkring de forhold, der er fremkommet gennem observationer og interviews. Man kan altså igennem rapporten få både et samlet overblik og et mere specifikt indblik i de enkelte institutioners situation og udfordringer. Begreber anvendt i rapporten: Fleksibel skolestart er en fælles betegnelse for projektet i Odense, der består af 2 elementer - rullende skolestart og aldersintegreret undervisning Indskoling er en fælles betegnelse for folkeskolens klassetrin fra klasse, hvor lærere og pædagoger indgår i et samarbejde om at skabe helhed i børnenes hverdag. Rullende skolestart betyder i praksis, at skolestarten finder sted flere gange i løbet af et skoleår, idet børnene ruller ind på skolen omkring det tidspunkt, hvor de fylder 6 år. Aldersintegreret undervisning betyder, at børnene undervises i grupper på tværs af alder og klassetrin. Undervisningsdifferentiering betyder, at de professionelle voksne tilpasser undervisningen til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Elevdifferentiering betyder, at elever på samme alderstrin fordeles på forskellige hold efter faglige interesser, viden og færdigheder Social integration er et udtryk, der dækker den situation, hvis den sociale integration lykkes, hvor et barn indtræder i en ny social kontekst og optages i og af fællesskabet. Side 2 af 80

4 Skoleparathed er det udtryk, medarbejdere fra daginstitutionsområdet og i skolen anvender om den situation, hvor barnet rent socialt og kognitivt vil kunne indgå i en skolevirkelighed. Evaluator er bekendt med, at man ikke længere opererer med dette begreb men det forekommer i de interviews der er foretaget i forbindelse med denne evaluering. Baggrund I september 2008 blev der i Børn- og ungeudvalget i Odense Kommune truffet beslutning om etablering af forsøgsprojekter i forhold til glidende overgange og rullende skolestart. Herefter er der i forsøgsperioden iværksat forsøg på 5 folkeskoler i Odense Kommune, Søhus Skole, Ubberud Skole, Korup Skole, Stige og Lumby Skoler samt børneinstitutionerne i Søhus-Stige og børneinstitutionerne i Korup og Ubberud. Den projektbaserede indskolingsmodel, Fleksibel Skolestart, lagde op til både rullende indtag ved barnets fyldte 6. år og aldersintegreret undervisning fra klasse. Korup, Ubberud og Søhus skoler har alle deltaget i projektmodningen fra 2009 sammen med den centrale projektorganisation, men den konkrete iværksættelse af modellen er først igangsat på Søhusskolen med projektstart i Korup og Ubberud startede implementeringen i 2012 og de øvrige skoler i skolefællesskabet Søhus-Stige-Lumby er kommet i gang senere i forbindelse med etablering af skolefællesskabet. Alle skoler har udviklet modellen lidt forskelligt. Målene med Fleksibel Skolestart har været at få erfaringer med følgende: Børnene ruller ind i skolen på det tidspunkt, hvor de fylder 6 år. Børnene starter i skole/sfo med andre alderssvarende børn, men samtidig på hold med børn, der allerede går i skole. Dagtilbud og skole skal sammen skabe en inkluderende fælles forståelse af børnenes kompetencer og potentialer, og skolen/sfo skal samtidig sikre, at de er parate til at møde barnet, der hvor barnet er, når det starter i skole/sfo. Dagtilbud og skole skal tilpasse de eksisterende organisationsformer, så de understøtter en løbende overlevering af børn fra børnehus til skole/sfo. Hypotesen er, at der sker en overlevering af skolekulturen mellem børnene, og at der skabes en mere glidende og tryg overgang for børnene. Endvidere at det fremtrædende aldersintegrationsperspektiv, hvor aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i en given børnegruppes personlige og sociale kompetencer og udviklingsniveau, i højere grad giver mulighed for at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. Odense kommune har nu ønsket ordningen evalueret med henblik på vurdering af de lidt forskellige modeller, som den er implementeret i. Side 3 af 80

5 Evalueringens indhold og mål Da de 5 skoler og 2 børneinstitutioner har haft forskellige starttidspunkter for deres implementering af projektet, og de derudover også har valgt lidt forskellige løsninger på, hvordan de har implementeret de forskellige dele af forsøget, er evalueringen tilrettelagt på en sådan måde, at dette kommer tydeligt frem. De enkelte skoler og tilknyttede børneinstitutioner er evalueret særskilt med henblik på at opfange forskelle og fordele/ulemper ved de forskellige løsninger, og først derefter er væsentlige elementer uddraget til en fælles konklusion. Evalueringen tager udgangspunkt i indskolingsformens resultater set fra børneperspektiv. Oplevelser med modellen formidles gennem observationer af skoledagen og interview med elever, forældre, lærere/pædagoger og ledere samt skolebestyrelsesmedlemmer. Det primære fokus er modellens betydning for børnenes udvikling fagligt og socialt. På alle skoler og institutioner er det overordnede fokus for evalueringen barnets perspektiv hvad har det betydet for barnet, dets trivsel, udvikling og læring? Med udgangspunkt i dette perspektiv er der endvidere fokus på, om de oprindelige mål med forsøget er blevet opfyldt at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbuddene. Med udgangspunkt i dette fokus er alle parter, som har erfaringer og viden at bidrage med, blevet inddraget i evalueringen: Børn Forældre Skolebestyrelser/forældrebestyrelser Skole ledere og medarbejdere Dagtilbud ledere og medarbejdere Overordnet har evalueringen følgende tre fokuspunkter, som evalueres adskilt: 1. Den rullende skolestart 2. Den aldersintegrerede skoledag 3. Optagelsestidspunkt i skolen frikommuneforsøg Side 4 af 80

6 De tre fokuspunkter er konkretiseret i følgende tematikker: Tematikker 1. Rullende skolestart Hvordan er skoler og institutioner lykkedes med at skabe en glidende og tryg overgang mellem børnehus og skole? Hvordan er skoler og institutioner lykkedes med at tilpasse de eksisterende organisationsformer og årscyklus, så det understøtter en løbende overlevering af børn fra børnehus til skole? Hvordan er det lykkedes at skabe en fælles inkluderende forståelse af børns kompetencer og potentialer? Hvordan er det lykkes at skabe en overlevering af skolekulturen til børnene, så det skaber et trygt og godt afsæt for den første tid i skolen? 2. Aldersintegration Hvordan er det lykkedes at tilrettelægge skoledagen, så den i højere grad understøtter det enkelte barns trivsel, læring og udvikling? Hvordan er det lykkedes at tilrettelægge indhold og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnegruppens og det enkelte barns personlige og sociale kompetencer samt udviklingsniveau? 3. Optagelsestidspunkt i skolen Hvordan har optagelsestidspunktet påvirket det enkelte barns personlige, sociale og faglige kompetencer? Hvordan har den løbende indrulning påvirket det interne miljø i gruppen med hensyn til ro i klassen og læringsmiljøet? Hvordan oplever børn, forældre og lærere det fleksible optagelsestidspunkt, og hvordan vurderes de forskellige modeller for dette i forhold til hinanden? Side 5 af 80

7 Evalueringsdesign Evalueringen er gennemført som en kombination af observationsstudie og interviewstudie. Formålet med observationen har primært været at få et indtryk af den fysiske organisering af indskolingen og undervisningen, samt at få et indtryk af trivsel og sammenhæng i børnenes skoledag. Interviewene har skullet dække alle væsentlige aktører i skolens og børnenes liv, og derfor er både ledere, medarbejdere, børn og forældre interviewet i fokusgrupper. Med henblik på at reducere den bias i undersøgelsen, som kan opstå, især i forhold til forældrenes repræsentation på trods det store deltagerantal i fokusgruppeinterviewene, så er udvælgelsen af deltagere i fokusgrupperne foretaget randomiseret af UCL. Datagrundlag Med henblik på at involvere alle parter i undersøgelsen er der lavet følgende oplæg til datagrundlag: 20 timers observation: 4 timers observation af undervisning i hver af de 5 skolers indskoling Fokusgruppeinterview med 5-8 elever fra hver af de 5 skoler Interview med medarbejdere fra indskolingen fra hver skole Fokusgruppeinterview med 5-8 forældre fra hver skole Interview med afdelingsledelserne på de enkelte skoler Interview med leder af skolefællesskab Søhus og Korup Interview med ledelse og medarbejdere på Børnehusene Gennemlæsning af materiale omkring skolernes udvikling af projektet Evalueringen er gennemført for hver skole og hver børneinstitution for sig, og det er hensigten med evalueringen både at få et indblik i, hvordan modellen virker på de enkelte skoler/institutioner og afslutningsvis at drage det ud, som kan siges at gælde generelt for alle skoler/institutioner til en fælles konklusion på tværs på de gennemgående spørgsmål og tematikker. Side 6 af 80

8 Samlet konklusion I den samlede konklusion gennemgås de overordnede tematikker, rullende skolestart, aldersintegration og optagelsestidspunkt i skolen med udgangspunkt i, hvordan det er observeret i evalueringen, og hvordan det opleves af børn, forældre, ledere og medarbejdere formidlet gennem interviews. Det, der trækkes frem i konklusionen, fører tilbage til observationer og interviews på de enkelte skoler og børneinstitutioner, men er generaliseringer over de forskellige måder, som man har adresseret fleksibel skolestart og aldersintegreret undervisning på. Der foretages ikke vurderinger af, hvad der virker bedst, men forskelle trækkes frem. Skolernes størrelse, elevsammensætning og varigheden af deres deltagelse i projektet er så forskellige, at det ikke giver mening at sammenligne dem direkte. Udover de på forhånd fastsatte emner adresseres afslutningsvis to emner, som ikke direkte er målsat som emner for evalueringen, men som gennem hele undersøgelsen har presset sig på som væsentlige og generelle emner, nemlig konsekvenserne af projektet for forældresamarbejdet og skole-hjem samarbejdet og betydningen af løbende og stabil projektstøtte i ændringsprocesser af så gennemgribende karakter. Sammendrag Den overordnede konklusion på projektet er, at fleksibel skolestart bedømmes positivt af såvel børn, lærere, pædagoger og forældre, og at fleksibel skolestart fremmer indlæring, faglighed og social integration. Det løbende rullende optag hver måned vurderes dog at være forstyrrende for progressionen i undervisningen og det sociale liv i basisholdene. Fleksibel skolestart har medført en øget opmærksomhed på det enkelte barn og dets særlige forudsætninger for læring og socialisering og har derfor også medført en mere individualiseret vurdering af skoleegnethed hos det enkelte barn. Det imødekommer forældrenes ønsker om, at deres børn bliver behandlet individuelt, og børnenes oplevelse er, at de får god opmærksomhed og hjælp fra voksne og andre børn til at blive integreret i skoledagen. Samarbejdet mellem børnehuse og skoler giver et bedre kendskab til børnene, og ved skolestart videreføres børneinstitutionernes metoder og viden omkring det enkelte barn. Forældrene oplever, at børnene er fagligt længere fremme og mener, at lærerne har haft godt blik for, at børnene har forskellige behov. Ordningen synes at fremme den sociale integration, også af børn med særlige udfordringer, og der er flere udsagn, der støtter en antagelse om, at det reducerer mobning og giver øget tolerance mellem børnene. Samtidig peges der på, at der er behov for en styrkelse af samarbejdet omkring overleveringen og en tydeligere forventningsafstemning mellem skole og børneinstitution om, hvad skoleforberedelsen skal indeholde. Aldersintegration stiller store krav til lokalernes indretning for at skabe læringsmiljøer, der understøtter meget differentieret undervisning selv i de store basisgrupper. Ikke alle skoler har optimale forhold for aldersintegration, og dette må medtænkes i vurderingen af de forskellige modeller for integration, der er valgt. Aldersintegrationen forvaltes forskelligt mellem skolerne. Søhus-Stige-Lumby har aldersintegration fra klasse, mens Korup Skole kun har aldersintegreret klasse og Ubberud Skole har som den Side 7 af 80

9 eneste skole fastholdt aldersintegration til og med 3. klasse. Både ud fra de erfaringer, der er gjort på skolerne, som ud fra forskningen må det anbefales, at 3. klasse ikke omfattes af aldersintegrationen. Endelig pågår der stadig drøftelser på de enkelte skoler omkring, hvilke fag der egner sig bedst til holddeling i niveauer og hvilke, der egner sig bedst til undervisning i basisgrupperne. Dansk og matematik foregår dog alle steder holddelt. Her vil der være god idé i, at man lader sig inspirere på tværs af skolerne, idet der er fundet meget forskellige løsninger på udfordringerne. Det bør overvejes, hvordan der informeres til forældrene såvel skriftligt som mundtligt omkring rullende skolestart, overlevering fra børneinstitution til skole mv. Dette bør også være et tema efter skolestart, da en del forældre mangler overblik over især det sociale element, fx om hvem barnet går i klasse med, og hvem der er forældre til legekammeraterne. Rullende skolestart Rullende skolestart bedømmes overvejende positivt af børn, forældre og børneinstitutionernes medarbejdere, som vurderer, at det øgede fokus på det enkelte barn gør det mere fleksibelt at vurdere på skolemodenhed og giver både børn og forældre en følelse af at blive behandlet individuelt. Der er behov for en styrkelse af samarbejdet omkring overleveringen og en tydeligere forventningsafstemning mellem skole og børneinstitution om, hvad skoleforberedelsen skal indeholde. Lærere og skolepædagoger er også overvejende positive omkring fleksibel skolestart, men mener, at rullende optag hver måned er for forstyrrende for progressionen i undervisningen og i det sociale liv i de basishold, som børnene skal integreres i. Oplevelsen er, at børneinstitutionernes metoder og viden omkring det enkelte barn videreføres i skolen, og at der er større fokus på det enkelte barns evner og udfordringer. I Søhus-Stige-Lumby sker overleveringer såvel skriftligt som mundtligt, mens ansvaret for overlevering i Korup-Ubberud området er overladt til forældrene, med mindre der er tale om børn med særlige vanskeligheder. Dette bør give anledning til en drøftelse af fordele og ulemper. Rullende skolestart giver udfordringer i forhold til information til forældrene både skriftligt og mundligt. Aldersintegration Aldersintegrationen forvaltes forskelligt mellem skolerne. Søhus-Stige-Lumby har aldersintegration fra klasse, mens Korup Skole kun har aldersintegreret klasse og Ubberud Skole har som den eneste skole fastholdt aldersintegration til og med 3. klasse. Både ud fra de erfaringer, der er gjort på skolerne, som ud fra forskningen må det anbefales, at 3. klasse ikke omfattes af aldersintegrationen. Aldersintegration stiller store krav til lokalernes indretning for at skabe læringsmiljøer, der understøtter meget differentieret undervisning selv i de store basisgrupper. Ikke alle skoler har optimale forhold for aldersintegration, og dette må medtænkes i vurderingen af de forskellige modeller for integration, der er valgt. Fleksibel skolestart kombineret med aldersintegreret og differentieret undervisning forbedrer mulighederne for at integrere børn med udfordringer. Bedre kendskab til børnene fra børnehuse samt bedre hjælp fra elev til elev giver en tryggere indskoling med større rummelighed og tolerance. Side 8 af 80

10 Forældrene oplever, at børnene er fagligt længere fremme. Man mener, at lærerne har haft godt blik for, at børnene har forskellige behov. Dog er der hos både lærere og forældre usikkerhed omkring, hvilke kriterier, der skal gælde for oprykning i niveau. Der pågår stadig drøftelser på de enkelte skoler omkring, hvilke fag der egner sig bedst til holddeling i niveauer og hvilke, der egner sig bedst til undervisning i basisgrupperne. Dansk og matematik foregår dog alle steder holddelt. Her vil der være god idé i, at man lader sig inspirere på tværs af skolerne, idet der er fundet meget forskellige løsninger på udfordringerne. Optagelsestidspunkt I forhold til optagelsestidspunktet, så er børnene er overvejende positive i forhold til at starte individuelt eller i mindre grupper i skolen. De føler, at de får god opmærksomhed og hjælp fra voksne og andre børn til at blive integreret i skoledagen. Pædagogerne i børneinstitutionerne er også overvejende positive i forhold til, at børnene starter i skolen, når de er klar til det og ikke kun én gang om året. Det ser ud som om, at ordningen fremmer den sociale integration også af børn med særlige udfordringer, og der er flere udsagn, der støtter en antagelse om, at det reducerer mobning og giver større tolerance mellem børnene. Ved observationerne virker det, som om børnene meget hurtigt bliver indlæringsklar, og at det faglige indhold kommer i fokus allerede ved starten i skolen. Forældrenes væsentligste anke i forhold til den fleksible skolestart er, at de mangler overblik over, hvem deres barn går i klasse med, og hvem der er forældre til de børn, som de leger med. For lærerne har det været en udfordring at skulle integrere nye elever løbende, og de støtter op omkring de løsninger, der er fundet på udfordringerne. Men man ønsker sig ikke tilbage til indskoling én gang om året og etablering af årgangsklasser. Det opleves, at der er gevinster både i forhold til det sociale og det faglige ved at have flere årgange sammen. Forældrenes rolle i forhold til skolen Det går igen i alle interview med forældre og forældrerepræsentanter, at forældrene har svært ved at finde en måde at engagere sig i skolen og i deres barns skolegang på. På grund af de store hold mister de overblikket over, hvem deres barn går i klasse med, og de mister tilknytningen til en forældregruppe, som de kan samarbejde med, f.eks. om løsning af mobningsproblemer. Forældrearrangementer bliver også en uoverskuelig størrelse, da der er mange forældre at forholde sig til, samtidig med at der på grund af den løbende indrulning hele tiden kommer nye forældre til, mens andre forsvinder. Skole-hjem samarbejdet lider også under de store sammenhænge. Forældrene oplever, at kontaktlæreren ikke i samme grad som en klasselærer har indgående kendskab til det enkelte barn og derfor ikke helt kan give forældrene det samspil, som er nødvendigt, hvis de skal støtte op omkring deres barns skolegang og indlæring. Skolens intranet, som forældrene får deres informationer igennem, opleves af forældrene som godt og med tilstrækkelig information. Det opleves dog som en lidt fremmedgørende måde at følge med på, og der efterlyses en mere direkte kontakt. Side 9 af 80

11 På et par af skolerne har man forsøgsvis etableret temagrupper for forældrene for at etablere en ny samarbejdsform med forældrene, men det er tydeligvis et område, som man bliver nødt til at give noget opmærksomhed, hvis man vil fastholde forældrenes opbakning og engagement i skolen. Projektstøtte Igennem observationerne og interviewene er det blevet klart, at implementeringen af fleksibel skolestart har været meget krævende for alle deltagere i processen. Det synes derfor naturligt at trække nogle af de centrale synspunkter omkring dette emne frem. Skoleledelserne har på alle skolerne brugt meget tid og mange kræfter på projektstøtte, men på flere af skolerne har de i lange perioder enten været ramt af udskiftninger, sygdom eller andre dagsordener har presset sig på. Det har derfor været svært at fastholde en kontinuerlig opmærksomhed og støtte til lærernes og pædagogernes proces, og dette har ledt til en del uro i medarbejderstaben på nogle af skolerne og et tab af engagement i projektet. At etablere fleksibel skolestart og aldersintegreret undervisning på samme tid har krævet stor vilje og engagement i ændringer af etablerede strukturer og undervisningsformer, og det fremtræder tydeligt, at projektet er lykkedes bedst der, hvor der har været størst evne til og bevågenhed på, hvor meget støtte og kontinuerlige drøftelser det kræver at gennemføre så store ændringer. Projektstøtte behøver ikke kun at være en ledelsesopgave, men kan med fordel tildeles eller deles med en eller flere i personalegruppen. Det er krævende, men vigtigt at skabe en fælles kultur blandt alle medarbejdere omkring projektet, så man kan fastholde personalet og engagere dem i opgaven. Manglende styring af processen kan medføre uoverensstemmelser i personalegruppen og med forældrene, som skaber modstand mod forandringerne. Side 10 af 80

12 Sammenligning med forskning I forhold til den rullende skolestart så viser andre undersøgelser, at det fungerer bedst, når man begrænser aldersintegrationen til klasse, idet erfaringen viser, at børn svarende til 4. alderstrin adskiller sig for meget fra de yngre. Det støttes også af de erfaringer, som er gjort i dette projekt, hvor Søhus Skolen har forsøgt med integration af 4. alderstrin i indskolingen, men har opgivet det igen, samt af udtalelser fra børn på flere skoler, der understøtter antagelsen om, at børn på 4. alderstrin oplever sig som væsentligt større end børn i klasse og har andre behov. Forskningen støtter også denne undersøgelses fund omkring bedre social integration og mere hensyntagen mellem børnene. Der er færre konflikter end i årgangsopdelte klasser (Heidemann 2008). Undervisningen er stærkt differentieret, ligesom det også fremgår af denne undersøgelse, og underbygger også tesen om, at børnene nemmere kan skifte niveau, når de er klar. Forskningen understøtter også nogle af skolernes fornemmelse af, at de største problemer for børnene opstår, når de på mellemtrinnet skal i almindelige årgangsopdelte klasser. Her kommer der en kamp om at etablere et hierarki, som man har undgået i den fleksible indskoling med aldersintegration. (Heidemann 2008). Fra anden forskning ses det, at aldersintegreret undervisning kan være gavnlig for børnenes udvikling af social kompetence. Der sker en overføring af social læring fra de ældre elever til de yngre. (Vegaard 2013). Der er endvidere dokumentation for, at det også har en god læringseffekt, at ældre elever hjælper yngre i læringsarbejdet (Germeten 2005). At flere aldersgrupper arbejder sammen er også positivt for tolerancen mellem elever med forskellige evner og kompetencer. (Berg-Olsen 2008). Side 11 af 80

13 Resumé Skolefællesskab Søhus-Stige-Lumby Dette resumé er taget med, fordi der i undersøgelsen i Søhus-Stige-Lumby dukker ting op, som rækker ud over den enkelte skole og vedrører skolefællesskabet og dets rolle i implementeringen af fleksibel skolestart og aldersintegreret undervisning på de tre skoler, der er en del af fællesskabet. Institutionslederen, som har den overordnede ledelse af børnehusene og ansvaret for samarbejdet til skolerne, oplever, at det tætte samarbejde mellem institutionsledelse og skoleledelse har været frugtbart for udviklingen af en egentlig strategi for begge områder i sammenhæng. Det har også givet mulighed for at løfte det faglige niveau, at der nu tænkes sammen på tværs. Den fleksible skolestart har kun kørt i 2 år i Stige og Lumby. Dette giver en stor forskel, da Søhusskolen jo har haft en meget længere proces og tid til at forberede sig, mens Stige og Lumby har følt, at de manglede ejerskab til ordningen. Søhusskolen har endvidere været mere vant til udviklingsprojekter og har haft bedre betingelser for projektstyring især i starten af processen. Processen i forhold til at få inddraget Stige og Lumby har været mere top-down styret. Der er planlagt en revitalisering, idet man er opmærksom på, at der har manglet projektledelse ved eksporten af projektet. Implementering kræver tid og en ledelse, der har overblikket. Der er stor fortrøstning til, at man får det landet godt allerede til august Somme tider må struktur tilsidesættes til fordel for indhold. Processen i forandring er vigtig. Der er nedsat 5 tværgående temagrupper med forældre og medarbejdere fra alle tre skoler. En af grupperne arbejder f.eks. med kommunikation for bl.a. at give forældrene bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår på skolen. Der er fra forældrene et ønske om et forum for forældreindflydelse (forældreråd), hvor man kunne diskutere mere brede emner sammen og med lærere og pædagoger. Der er fra ledelsen og forældrene en fælles oplevelse af, at det er vigtigt at engagere forældre i skoleprojekter, ture, renovering af legepladser og lign.. Vigtigt at ledelsen forpligter sig samarbejdet og kommunikerer til forældrene, hvad deres rolle er i forhold til barnets skolegang. Side 12 af 80

14 Resumé Søhus Skole Daginstitutioner påpeger, at projektet har givet større fokus på det enkelte barn og en mere konkret vurdering i forhold til skolemodenhed. Overdragelsesmøder mellem daginstitution og skole er blevet mere fokuserede. Både børnehuse og lærere oplever, at aldersintegreret undervisning og fleksibel skolestart forbedrer muligheden for at integrere børn med vanskeligheder. Både børn, forældre og voksne oplever det som meget positivt, at børnene i de store grupper får mulighed for at knytte venskaber på tværs af alder. Det giver mere tolerance og børnene hjælper hinanden på tværs. Forældre oplever, at den fleksible skolestart og aldersintegrerede undervisning giver bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barns niveau. Der er mangler i forhold til formidlingsopgaven. Både mellem daginstitution/skole og forældre/skole, og særligt forældre mangler indsigt i organisering og undervisningsmetoder i den rullende skolestart. Rullende skolestart Overgang mellem børnehus og skole I starten var der, som forudsat i projektbeskrivelsen, overgang hver måned, men optagelsesfrekvensen er ændret til en gang i kvartalet, da det blev vurderet for omstændeligt hele tiden at skulle ændre læreplaner, fordi nye børn startede. Ændringen støttes af både pædagoger, lærere og forældre, da det giver mere ro og en blidere overgang for børnene at starte i mindre grupper, og man kan bedre parre børn fra Børnehusene til at starte sammen. Børneinstitutionerne vurderer det som en væsentlig gevinst ved ordningen, at projektet har givet større fokus på det enkelte barn og en mere konkret vurdering i forhold til skolemodenhed. Det vurderes som nemmere at vurdere, at et barn har brug for nogle måneder mere i børneinstitutionen end at vurdere, at barnet skal gå et helt år mere i institutionen, før det kan overgå til skolen. På denne måde kan selv lidt forsinket udviklede børn fastholde en tilknytning til deres egen årgang af børn. Makkerordningen vurderes af både børn, lærere og forældre at bidrage væsentligt til integrationen i skolen. Flere af de interviewede børn har været makkere for andre, hvilket de opfattede som en god oplevelse. Børnehusene er glade for samarbejdet med skolen omkring den rullende skolestart, men de har følt, at de stod lidt alene med formidlingsopgaven overfor forældrene. Der har netop været opfølgning på samarbejdsaftalen, som giver mere konkrete anvisninger på, hvordan forældre orienteres og inddrages i skolestarten. Tilpasning af organisationsformer og årscyklus Årsbestemte traditioner har været udfordret i Børnehusene. Læringsmiljøet i institutionen skal ændres løbende, både fordi nye børn hele tiden skal inddrages i forberedelsen til skolen og andre nye børn skal integreres i institutionen. Det har betydet et skift i opmærksomhed fra børnegrupper til det enkelte barn, så dette barn i højere grad føler sig særlig og set som individ. Side 13 af 80

15 Den fleksible indskoling har stillet større krav til information af forældre, både mundtligt og skriftligt. Det har vist sig nødvendigt at lave skriftlig vejledning, som er meget detaljeret, og dette har man arbejdet med løbende. Børnehusenes informationer har afsmitning på forældrenes informationsniveau, og der er et godt samarbejde mellem skolen og institutionerne. Skolens kontakt til børneinstitutionerne varetages primært af børnehaveklasselæreren og af ledelsen. Der sker ikke altid overlevering før fordeling af elever. Overlevering gives konkret videre fra børnehaveklasselærer til modtagende lærer, hvis det er børn med særlige behov. Både skole og forældre finder det godt med møder med forældre inden skolestart. Der er stor forskel på overleveringer mellem de to kommunale institutioner og den private institution Æblet, som slet ikke deltager i overleveringsmøder. Manglende ressourcer er brugt som begrundelse. Fælles inkluderende forståelse Den skriftlige overlevering og overdragelsesmøder har også eksisteret, før projektet startede, men ledelsens oplevelse er, at især overdragelsesmøderne bliver mere fokuserede, når der er færre børn at forholde sig til ad gangen. Der er også formuleret mindstekrav til den skriftlige overlevering, idet den som minimum skal adressere den sproglige og den almene personlige udvikling. Generelt er oplevelsen, at forældrene har haft sværere ved at forstå og forholde sig til den nye måde at organisere skolestarten og indskolingsforløbet samt dem aldersintegrerede undervisning på. De har svært ved at overskue, hvad der er basisgruppe og hjemgruppe for deres barn, og dermed også, hvem deres barn i virkeligheden har tæt kontakt med. Som imødekommelse af disse vanskeligheder har skolen arbejdet meget med at skabe alternative fællesskaber, som kunne erstatte de kendte. Der er også udpeget kontaktperson for hvert barn, så forældrene kunne overskue, hvem de skulle henvende sig til. Overlevering af skolekulturen Det er ambitionen fra børnehusene, at læringsmiljøerne forlænger sig over i hinanden, så det faglige indhold opleves som mere sammenhængende mellem børneinstitution og skole. Denne udvikling understøttes af den gensidige praktikordning, der er etableret mellem skole og børneinstitution. Oplevelsen er, at børneinstitutionernes metoder og viden omkring det enkelte barn videreføres i skolen, og at der er større fokus på det enkelte barns evner og udfordringer. Det opleves dog af personalet fra børnehusene som en mangel, at man ikke har en præcis beskrivelse af, hvad skolen forventer, at børnene skal kunne ved skolestart. Der efterlyses fælles pædagogiske møder, hvor man kan afstemme forventninger skole og børneinstitution imellem. Opbyggelse af et fælles sprog og oplevelsen af, at det er en fælles opgave, efterspørges. Det afspejles også i snakken i medarbejdergruppen, at der måske også kunne være brug for fælles møder på tværs af børnehusene til inspiration. Både børnehuse og lærere oplever, at aldersintegreret undervisning og fleksibel skolestart forbedrer mulighederne for at integrere børn med udfordringer. Der sker en bedre overlevering af børnehusenes kendskab til børnene fra skolen, og bl.a. makkerordningen giver bedre hjælp fra elev til elev samt større rummelighed og tolerance fra de gamle elever. Side 14 af 80

16 Aldersintegration Tilrettelæggelse af skoledagen med hensyn til trivsel, læring og udvikling I forhold til aldersintegrationen, så er lokalernes størrelse, indretning og anvendelse helt centrale, og det lykkes i vidt omfang at skabe læringsmiljøer, der understøtter meget differentieret undervisning selv i de store basisgrupper. Observationen viser, at dette sker bl.a. ved indretning af lokalerne, så der kan foregå flere aktiviteter i samme rum på samme tid, uden at dette går ud over roen i lokalet. Særlige grupper tages ud ad hoc efter behov og gives særlig opmærksomhed, og andre får mulighed for at arbejde alene eller i små grupper med opgaver. Undervisning i fag, der kræver megen gentagelse i indlæring og megen individuel instruktion, som f.eks. matematik, dansk og engelsk fungerer ikke så godt i basisgrupper, mens f.eks. natur og teknik godt kan fungere for flere aldersgrupper samtidig. Det kræver dog en del forberedelse at lave aldersintegreret undervisning, og lærere og pædagoger bruger også pauser til at koordinere og dele nyt materiale. Gennem observationen får man indtryk af, at integrationen af børn med særlige vanskeligheder lykkes godt, og at der investeres megen opfindsomhed i de tiltag, der kan hjælpe den enkelte elev. Gennem makkerordning og aktiv deltagelse i børnenes arbejde med at skabe legefællesskaber skabes en god overlevering af skolekultur og tolerance. Lærerne oplever, at der med den målstyrede undervisning kommer et godt redskab til at vurdere, hvornår børnene kan rykke. Læring bliver omdrejningspunktet, selvom basisgruppen er grundlaget. Tilrettelæggelse af indhold og aktiviteter Der er mange skift i løbet af dagen fra basis til morgensang og tilbage til flekshold og igen til basis, men indtrykket er, at børnene har godt styr på, hvor de skal være, og at skiftene foregår roligt. Børnenes materialer bringes fra sted til sted i egne kassetter. De mange skift i løbet af dagen kan dog godt være forvirrende, og børnene fortæller, at de er trætte af den megen voksensnak om planlægning. Læringsmål i stedet for pensumstyring giver lærerne et større ansvar for resultatet af deres undervisning, og det giver samtidig børnene en større grad af gennemsigtighed i deres eget niveau. Optagelsestidspunkt i skolen Påvirkning af det enkelte barns personlige, sociale og faglige kompetencer Observationen giver det indtryk, at børnene er meget undervisningsparate, men lærerne giver dog udtryk for, at der indimellem kommer børn, som ikke er helt så indlæringsparate, og som mangler den opdragelse, som er nødvendig for at klare sig i en indlæringssituation. Både børn, forældre og lærere giver udtryk for, at de oplever det som positivt, at børnene i de store grupper får mange flere muligheder for at knytte venskaber på tværs af alder, og at de hjælper hinanden og har stor tolerance. Børnene lærer at tilpasse sig og indordne sig. Fagligt set er der blandt lærerne stor enighed om, at fleksholdene fungerer godt, og at de både sikrer, at de dygtige ikke keder sig, og at de svagere elever ikke bliver hægtet af. Side 15 af 80

17 Ro i klassen og læringsmiljøet Ved observation af flekshold svarende til 0. klasse ses en meget velgennemtænkt rumopdeling, som giver mulighed for at arbejde med flere forskellige ting og i flere niveauer samtidig, uden at det giver væsentlig uro i lokalet. Børn med særlige udfordringer undervises bagest i lokalet af pædagog. De nyeste elever er placeret tættest ved læreren, så de kan få mere instruktion. Også på de andre flekshold er lokalerne indrettet særskilt med henblik på opnåelse af den bedst mulige differentiering. Ingen af rummene er indrettet ens. Det er lærernes opfattelse, at det er en god idé, at lærerne specialiserer sig i de samme flekshold hvert år, så de får opbygget en sikkerhed i, hvordan man forholder sig til de særlige problemer, som ligger i hvert niveau. Det giver også en sikkerhed i udformning af lærematerialer, der er tilpasset undervisningen i flere niveauer samtidig. Børn, forældre og læreres oplevelser af optagelsestidspunkt Børnene har en god oplevelse af at starte fleksibelt og giver udtryk for, at de har følt sig godt taget imod. De angiver også, at de har haft glæde af, at der er mange børn i forskellige aldre, som de kan lege med og knytte venskaber til. De kan lege både opad og nedad efter behov og modenhed. Børnene giver udtryk for, at de var klar til skolen. Forældrene er generelt godt tilfredse med Søhus Skoles indsats, og de fleste er tilhængere af fleksibel skolestart og aldersintegreret undervisning, fordi de synes, at det giver bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barns niveau, og at børnene integreres bedre. Men forældrene synes, at de har svært ved at finde deres egen plads i forhold til skolen. De har svært ved at overskue, hvem deres barn går sammen med og hvem der er forældre til hvem. De synes også, at de har svært ved at gennemskue, hvordan deres eget barn er placeret niveaumæssigt, og om de bliver udfordret nok. Lærerne har samstemmende en opfattelse af, at det er godt for børnene, at de bliver indsluset i mindre hold over året. Det er nemmere at inkludere børn med særlige vanskeligheder. Side 16 af 80

18 Resumé Stige Skole Den fleksible skolestart har stillet store krav til information af forældre, og man har derfor udviklet en skriftlig vejledning Man har foretaget et skift i opmærksomhed fra børnegruppe til enkelt barn, der i højre grad ser sig set som individ Man har særlige udfordringer med det fysiske miljø, og det er derfor svært med flere aktiviteter på samme tid i klasserummene. Forældre udtrykker, at de børn med særlige vanskeligheder tages der god hånd om, og fleksholdene løfter de svage elever via tilpasning af undervisning. Der er udfordringer knyttet til fælles introduktion på grund af store niveauforskelle, og det kan opleves som vanskeligt at få niveaudelt undervisning til at fungere for samtlige niveauer. Børnene oplever skolestarten som god, mens forældre savner en fælles skolestart fejret som en festdag. Rullende skolestart Overgang mellem børnehus og skole Samarbejdet med børneinstitutioner er godt og bygger på mange års samarbejde, men den glidende indskoling sker på bekostning af de 4 årlige skolecaféer. Det betyder meget for børnene, at de er fortrolige med lokaler og lærere på skolen, inden de starter. Den fleksible indskoling har stillet større krav til information af forældre, både mundtligt og skriftligt. Det har vist sig nødvendigt at lave skriftlig vejledning, som er meget detaljeret, og dette har man arbejdet med løbende. Tilpasning af organisationsformer og årscyklus I børnehusene har årsbestemte traditioner været udfordret. Læringsmiljøet i institutionen skal ændres løbende, både fordi nye børn hele tiden skal inddrages i forberedelsen til skolen og andre nye børn skal integreres i institutionen. Den fleksible indskoling har betydet, at man nu arbejder med kommende skolebørn hele året rundt og hele tiden skal integrere nye børn i læreplaner. Det har betydet et skift i opmærksomhed fra børnegrupper til det enkelte barn, så dette barn i højere grad føler sig særlig og set som individ. Fælles inkluderende forståelse For Stige Skole har børnehaveklasseleder været den centrale agent i overgang og i samarbejdet med børnehusene. Børnehaveklasseleder er nu erstattet af lærer. Overleveringer håndteres konkret ved overleveringsmøder, hvor de lærere, der har de yngste i indskolingen og SFO deltager. Der afholdes også møde med forældre og børn inden skolestart. Ved videregivelse af oplysninger sker dette ved accept fra forældre til BH. Side 17 af 80

19 Forældrene oplever, at de har en stor rolle i forhold til at sikre det sociale liv udenfor skolen, da det ikke længere er naturligt at forlænge skolekammeratskaber over i fritiden. Overlevering af skolekulturen En del af forklaringen på det gode samarbejde er, at man i mange år har haft forskellige samarbejdsprojekter med børneinstitutionerne. BI har fokus på førskolegrupper, og det kan spores ved skolestart. Der er progression i forløbet. Den tidligere indskoling har betydet, at indlæringen starter med det samme. Aldersintegration Tilrettelæggelse af skoledagen med hensyn til trivsel, læring og udvikling I forhold til aldersintegrationen, så er lokalernes størrelse, indretning og anvendelse helt centrale for at skabe læringsmiljøer, der understøtter meget differentieret undervisning selv i de store basisgrupper. På Stige Skole udfordres dette af mangel på plads og mulighed for flere aktiviteter på samme tid i klasserummene. Lokalernes placering på skolen er heller ikke optimal, idet klasserne ligger ud til et gennemgangsområde og deles med klasse. Fornemmelsen af en særskilt indskoling reduceres ved denne placering. Gennem observationen får man indtryk af, at integrationen af børn med særlige vanskeligheder er en udfordring. Til gengæld giver forældrene udtryk for, at der bliver taget godt hånd om børn med udfordringer, og at der er stor rummelighed. Fleksholdene løfter de svage elever gennem individuel tilpasning af undervisningen. Tilrettelæggelse af indhold og aktiviteter Lærere og leder angiver, at det har været en stor udfordring at arbejde ikke årgangsdelt. Tankebaner har skullet ændres, når man skulle gå fra klasse til basisopdeling. Lokalerne er heller ikke så optimale som andre steder, men det har ikke været muligt at få ændret lokalerne. Man kører mere med fleks end de andre skoler. Man har brugt skemalægningen som redskab til at fastholde mere tydelig struktur og adskillelse mellem basis og fleks. Man har optimeret på forberedelsestiden ved, at f.eks. naturfagslærerne dækker alle hold. Det giver ro omkring spisesituationer og overgang til SFO. Undervisning på flekshold foregår om formiddagen, og det virker, som om det er en udfordring at få integreret forskellige niveauer på holdet. Den løbende oprykning i niveauer har givet usikkerhed hos lærerne, og der efterlyses kriterier for, hvornår et barn opfylder betingelserne for at flytte til næste niveau. Det faglige er meget højt prioriteret, men på basis oplever lærerne, at det er meget svært at ramme alle niveauer. Side 18 af 80

20 Optagelsestidspunkt i skolen Påvirkning af det enkelte barns personlige, sociale og faglige kompetencer Der har været mange frustrationer hos såvel medarbejdere som forældre over den rullende indskoling i Man oplevede, at børnehaveklassen gik i opløsning, og at legedelen forsvandt og blev erstattet af indlæring i at gå i skole. Indskolingen er mere undervisningsorienteret i dag. Det kan være svært for børn, der ikke er helt klare, de mangler et fællesskab, som bliver opbrudt af rullende skolestart. Fællesskaber og tilhørsforhold bliver hele tiden brudt op. Børnene kan risikere at skulle forholde sig til tre forskellige steder på én dag, og dette kan skifte igen efter 3 måneder. Forældrene oplever, at det halter på den sociale del, men de er meget tilfredse med det faglige niveau. Det er fint med niveaudeling på det faglige, og børnene kan selv se, at de kan gøre noget for at flytte opad. Det kan være forvirrende med den megen flytten rundt med tasker og madpakker. Ro i klassen og læringsmiljøet Observationen viser, at det er svært at følge en fælles introduktion på grund af store niveauforskelle. Lærerne er også udfordret af at skulle give instruktioner til flere niveauer. De fleste af børnene arbejder koncentreret, men nogle giver hurtigt op. De hurtigste keder sig lidt. Børnene fortæller, at de har læsebog for hver dag. Undervisningen veksler mellem mange ting i hver time. Nemt at få hjælp, men svært at vente på den, der har svært ved det. Timen går i hak, og man begynder at kede sig. Børn, forældre og læreres oplevelser af optagelsestidspunkt Børnene oplever skolestarten som god. De fik ros og anerkendelse, og der blev passet på dem, bl.a. ved tildeling af en stor ven (6. klasse). I starten var de mange skift dog forvirrende, og det tog tid at vænne sig til det. De, som har prøvet både den gamle og den nye ordning, foretrækker det nye. En del forældre giver udtryk for, at de savner fælles skolestart med en fejring af den store dag, men angiver også, at det kan skyldes manglende information om, hvad man kan forvente. Forældrene har også lidt svært ved at overskue børnenes udvikling fagligt, og om de opnår det niveau, der skal til inden overgang til 3. klasse. Side 19 af 80

21 Resumé Lumby Skole Der er blevet større fokus på det enkelte barn, og det er den væsentligste gevinst ved projektet barnet føler sig set og behandlet som individ. Man har med succes foretaget et skift i opmærksomhed fra børnegruppe til det enkelte individ Der er mangler i forhold til formidlingsopgaven. Både mellem daginstitution/skole og forældre/skole, og særligt forældre mangler indsigt i organisering og undervisningsmetoder i den rullende skolestart. Der er behov for et bedre samarbejde mellem daginstitution og skole, så daginstitution bliver bedre til at gøre børnene skoleparate Man har indrulning en gang i kvartalet, og man har kunnet lære af Søhus Skoles erfaringer det har været godt Man er lykkedes med at skabe differentieret og målstyret undervisning, selv i de store basisgrupper Den målstyrede undervisning er et godt redskab til at vurdere, hvornår børnene skal rykke. Læring bliver omdrejningspunktet. Det er personalets oplevelse, at mobning stort set ikke eksisterer pga. lærernes større samlede synlighed. Man udtrykker en bekymring for de sensitive børns muligheder og tryghed i de store samlinger og fællesskaber. Forældre oplever vanskeligheder ved at overskue barnets sociale liv i skolen på tværs af grupper, og man ser mange gentagelser i undervisningen, når eleven rykker op i niveau. Rullende skolestart Overgang mellem børnehus og skole Lumby skole har hele tiden haft indrulning én gang i kvartalet og har derfor ikke oplevet vanskelighederne ved indrulning månedsvis. Man er glade for, at man har kunnet profitere af Søhus Skoles erfaringer, men ville gerne have været mere involveret i den konkrete udformning på Lumby Skole. Projektet har betydet, at der er blevet større fokus på det enkelte barn. Forholdet mellem Lumby Skole og Børnehus Lumby har dog ikke været tilstrækkeligt i fokus, og der er først nu skabt et samarbejde mellem skoleleder og børnehusleder, som skal sikre en mere samordnet overgang fra BH til skole. Det øgede fokus på det enkelte barn opleves som en meget væsentlig gevinst ved ordningen. Det er mere fleksibelt, og børnene føler sig i særlig grad set og behandlet som individer. Tilpasning af organisationsformer og årscyklus Årsbestemte traditioner i børnehusene har været udfordret, og læringsmiljøet i institutionen skal ændres løbende, både fordi nye børn hele tiden skal inddrages i forberedelsen til skolen, og andre nye børn skal integreres i institutionen. Den fleksible indskoling har stillet større krav til information af forældre, både mundtligt og skriftligt. Det har vist sig nødvendigt at lave skriftlig vejledning, som er meget detaljeret, og dette har man arbejdet med løbende. Side 20 af 80

22 Den fleksible indskoling har betydet, at man nu arbejder med kommende skolebørn hele året rundt og hele tiden skal integrere nye børn i læreplaner. Det har betydet et skift i opmærksomhed fra børnegrupper til det enkelte barn, så dette barn i højere grad føler sig særlig og set som individ. Fælles inkluderende forståelse Skolens leder udtaler, at samarbejdet til BH kunne forbedres, så børn kunne forlænges lidt ud over de 6 år, inden de starter skole. Skolefællesskabet burde være mere samlede i deres udmeldinger til BH. Der er behov for meget mere samarbejde med BH, så de bliver bedre til at gøre børnene klar. Vigtigt at vurdere hele barnet, så både modenhed og det faglige tæller. Overlevering af skolekulturen Børnene fortæller, at man er skolemakkere for hinanden og hjælper hinanden med tingene, men må ikke lave det for hinanden. Det er vigtigt at have en makker i starten. De hjælper med at man bliver kendt af de andre. Rart at kunne lære flere at kende på tværs af alder, og man leger også sammen i fritiden. Aldersintegration Tilrettelæggelse af skoledagen med hensyn til trivsel, læring og udvikling I forhold til aldersintegrationen, så er lokalernes størrelse, indretning og anvendelse helt centrale, og det lykkes i vidt omfang at skabe læringsmiljøer, der understøtter meget differentieret undervisning selv i de store basisgrupper. Dette sker bl.a. ved indretning af lokalerne, så der kan foregå flere aktiviteter i samme rum på samme tid uden at dette går ud over roen i lokalet. Særlige grupper tages ud ad hoc efter behov og gives særlig opmærksomhed og andre får mulighed for at arbejde alene eller i små grupper med opgaver. Tilrettelæggelse af indhold og aktiviteter Observationen viser, at der er gode lyse lokaler med køleskab i lokalet. Basisrummene er ikke optimale for aldersintegreret, individuelt tilrettelagt undervisning. Der mangler plads, bortset fra i Basis klasse ligger for sig selv med egen indgang via garderobe klasse er også fordelt i basis- og flekshold. Flekshold er delt efter årgang. Optagelsestidspunkt i skolen Påvirkning af det enkelte barns personlige, sociale og faglige kompetencer Det er personalet opfattelse, at mobning stort set ikke er eksisterende bl.a. på grund af lærernes større samlede synlighed. Lærerne skaber fælles arrangementer, der giver følelse af fællesskab på tværs. Det er blevet nemmere at være speciel. Der er næsten altid nogen, man kan være venner med. For sensitive børn kan skolestarten i så store sammenhænge godt være svær og kræver særlig opmærksomhed. Ro i klassen og læringsmiljøet Side 21 af 80