2010 Læserapport 2010

Transkript

1 1 Læserapport Læserapport 2010 Center for Skole Slagelse Kommune

2 2 Læserapport 2010 Indhold Indledning... 5 Læsevejledning:... 5 Hvordan går det med læsningen i Slagelse kommune?... 6 Læsetest... 6 Resultater af OS64, 1. klasse maj Resultater af SL60, 3. klasse maj Resultater af Læs 5, 5. klasse februar Resume af anbefalede tiltag for børnehaveklassen... 9 Resume af anbefalede tiltag for indskolingen... 9 Resume af anbefalede tiltag for mellemtrinnet... 9 Resume af anbefalede tiltag for udskolingen Resume af anbefalede tiltag for læsevejlederen Læsning i børnehaveklassen Vejledende læsehandleplan for børnehaveklassen Sprogscreening med Læseevaluering på begyndertrinnet Sprogiagttagelsesskemaet Klassekonference Handleplan for elever i vanskeligheder Læs mere om sprogscreening At møde eleverne Sproglig opmærksomhed Dialogisk oplæsning Aidan Chambers fire grundspørgsmål Opdagende Skrivning At informere forældrene om skriftsprog Læsning i indskolingen Hvad viser resultaterne af OS-64 og SL-60 i Slagelse Kommune i 2009/ Vejledende læsehandleplan Sproglig bevidsthed... 18

3 3 Læserapport 2010 Nationale test Litteraturpædagogik i indskolingen Sammenhængen mellem læsning og skrivning Genrebevidsthed Læse- og skriveskabeloner til fortællende tekster Læse- og skriveskabeloner til informerende tekster Læseevaluering med brug af LUS og Det gode læseforløb Læsekontrakter i elevintra At have tosprogede elever i klassen CD-ord Læsning på mellemtrinnet Læs Vejledende læsehandleplan Faglig læsning Faglig læsning i dansk på mellemtrinnet Hvad er faglig læsning? Sammenhængen mellem læsning og skrivning Funktionelt sprogarbejde i forbindelse med elevernes egen tekstskrivning Genrebevidsthed Læseforståelsesmodeller og skriveskabeloner At få læsetræning - Læseaftaler i elevintra Læsning i historie Læsning i matematik Læsning i natur/teknik Læsehastighed Projektarbejde og faglig læsning med projektklar Læsning i udskolingen Kommunal læseindsats i udskolingen Læsestrategier At arbejde med genre efter The teaching-learning cycle Læsning i historie; at læse kildekritisk... 34

4 4 Læserapport 2010 Læsning i engelsk; at læse genrebevidst Læsning i samfundsfag; notatteknikker Rollelæsning, Quiz og byt og andre strukturer fra Cooperativ Learning Læsning i geografi; læsning af ikke kontinuerlige tekster Læsetræning og læsehastighed Sætte mål og evaluere Læsevejleder Læsetræning Læsehastighed Læsning i elevintra Læsebånd Læsemakker Implementering af de vejledende læsehandleplaner fra klasse... 39

5 5 Læserapport 2010 Indledning Det er nu andet år vi udgiver en elektronisk læserapport. Også i år har Læserapport 2010 det dobbelt sigte, at den på den ene side skal fungere som en afrapportering af de kommunalt indsamlede læseresultater på 1., 3. og 5. klassetrin, men den skal også ses som et idékatalog for skolerne om tiltag på læseområdet. Vi håber igen i år, at rapporten bliver læst og anvendt som et støtteværktøj for såvel skolens læsevejleder som lærerne i arbejdet med at udvikle elevernes læsekompetencer i alle fag i hele skoleforløbet. Læsevejledning: Rapporten er inddelt i afsnit, så det skulle være muligt at finde frem til de afsnit, der er relevante for den enkelte politiker, skoleleder, læsevejleder, dansklærer eller faglærer. 1. Hvordan går det med læsningen i Slagelse kommune? 2. Læsning i børnehaveklassen 3. Læsning i indskolingen 4. Læsning på mellemtrinnet 5. Læsning i udskolingen 6. Viden til skolens læsevejleder om læsning God fornøjelse med læsningen!

6 6 Læserapport 2010 Hvordan går det med læsningen i Slagelse kommune? Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. OS 64 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. SL60 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Læs 5 Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning.

7 7 Læserapport 2010 Resultater af OS64, 1. klasse maj 2010 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP 1. klassetrin A1/B1 C1 A2/A3/B2/B3/C2/C3 Landsnorm % 19 % 25 % Slagelse % 16 % 13 % Slagelse % 17 % 12 % Slagelse % 14% 11 % Slagelse % 12% 12% Resultaterne viser, at Slagelse Kommune gennemsnitligt ligger et godt stykke over landsnormen fra 2003, og at resultaterne igen i år er svagt forbedrede i forhold til sidste år. Resultater af SL60, 3. klasse maj 2010 Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. Noget usikkert og Usikkert og OP OP upræcist, evt. OP 3. klassetrin A/B C D E/F Landsnorm % 18 % 3 % 7 % Slagelse % 14 % 4 % 7 % Slagelse % 13 % 2 % 5 % Slagelse % 14% 2 % 4 % Slagelse % 17%% 2% 5% På 3. klassetrin viser resultaterne desværre et fald. Årsagen er ikke entydig og de mere præcise tal viser meget store variationer skolerne imellem., men det er helt sikkert et resultat som giver stof til eftertanke og behov for en ekstra indsats i 4. klasse i skoleåret 2010/2011

8 8 Læserapport 2010 Resultater af Læs 5, 5. klasse februar 2010 Uroksen lix 29 God læseforståelse Nogenlunde læse- Noget usikker læ- Meget usikker forståelse seforståelse OP læseforståelse OP 5. klassetrin K1 K3 K4 K6 K7 K8 K9 Landsnorm 60 % 26 % 11 % 3 % Slagelse % 31 % 19 % 9 % Slagelse % 30 % 18 % 7 % Slagelse % 27 % 18 % 5 % Malmbanen lix 37 God læseforståelse Nogenlunde læse- Noget usikker læ- Meget usikker forståelse seforståelse OP læseforståelse OP 5. klassetrin K1 K3 K4 K6 K7 K8 K9 Landsnorm 43 % 25 % 19 % 13 % Slagelse % 25 % 32 % 18 % Slagelse % 28 % 29 % 16 % Slagelse % 25 % 28 % 16 % På 5. klassetrin er der endnu et år sket en markant fremgang på mellem 4 og 6 %, og igen ser vi et fald i antallet af meget usikre læsere. Vi ligger dog stadig et stykke fra landsnormen, så det lange seje arbejde med at forbedre elevernes læsekompetencer fortsætter med stort fokus på læsning i hele skoleforløbet og i alle fag.

9 9 Læserapport 2010 Resume af anbefalede tiltag for børnehaveklassen Arbejdet i børnehaveklassen vil i år være koncentreret om at få implementeret Den vejledende læsehandleplan 0. klasse samt sprogscreening efterår og forår med evalueringsmaterialet Læseevaluering på begyndertrinnet og Slagelse Kommunes Sprogiagttagelsesskema (jf. folderen Sprogscreeninger i børnehaveklassen ). Derudover arbejder vi meget på at få skabt kultur på skolerne for en klassekonference to gange i løbet af børnehaveklassen hvor børnehaveklasseleder, tale-høre-lærer, ledelse samt evt. kommende 1. klasse dansklærer og læsevejleder mødes og gennemgår alle elever med henblik på tidlig indsats for elever i behov. Er du interesseret i at vide mere så læs fra side Resume af anbefalede tiltag for indskolingen Læseresultaterne i indskolingen viser forsat fremgang på 1. klassetrin, men en tilbagegang på 3. klassetrin. En entydig forklaring er aldrig let at finde, men en tese kunne være at mange skoler på 3. klassetrin er i gang med at implementere nye meget omfattende undervisningssystemer i dansk som fx Fandango. De nye materialer er rigtig gode litteraturmaterialer til arbejde med elevernes læseforståelse, men giver ikke afkodnings- og hastighedstræning. Vi vil derfor de næste år have stor fokus på faste læseaftaler i hele indskolingsforløbet, så eleverne får skabt nogle gode rutiner for frilæsning og dermed vigtig læsetræning. Mange klasser arbejder netop nu med at implementere Læseudviklingsskemaet (LUS) til løbende evalueringer af elevernes læseudvikling. LUS er et evalueringsværktøj, der bygger på elevernes frilæsning og dermed kan være med til at give lærer, elev og forældre et sprog til at tale og samarbejde om læsning. Er du interesseret i at vide mere om læsning i indskolingen så læs fra side Resume af anbefalede tiltag for mellemtrinnet På 5. klassetrin kunne vi se en flot og markant fremgang i årets læseresultater på 4 og 6 %. Der er ingen tvivl om at det øgede fokus på læsning i alle fag er begyndt at bære frugt. Det store arbejde på mellemtrinnet vil være at få implementeret de vejledende læsehandleplaner i såvel dansk som andre fag. I danskfaget på mellemtrinnet skal der arbejdes med at få implementeret læseaftaler i elevintra for alle elever, så eleverne kan få læst de anbefalede 10 sider om dagen. Den faste læsetræning er forsat vigtig på

10 10 Læserapport 2010 mellemtrinnet for at læsningen kan blive automatiseret. Ud over den daglige træning skal der arbejdes bevidst med hastighedskurser så de langsomme læsere kan få tempo på deres læsning. Det er vigtigt at huske at afkodningstræning og hastighed er det ene ben i læsning på mellemtrinnet, mens det andet ben består af genre- og læseforståelsesarbejde i alle faglige sammenhænge. Alle faglærere på mellemtrinnet er derfor i år på kursus i faglig læsning i engelsk, natur/teknik, matematik eller historie/ kristendom kurser der alle meget gerne skulle give forsat inspiration til arbejde med læsning i fagene. Er du interesseret i at vide mere om læsning på mellemtrinnet så læs fra side Resume af anbefalede tiltag for udskolingen Den kommunale handleplan for læsning i udskolingen er endnu ikke sat i gang. Men i skoleåret 2011/2012 sætter vi for alvor fokus på de ældste klassetrin. Der skal udarbejdes vejledende læsehandleplaner for klassetrin, og lærerne skal på målrettede kurser om læsning i udskolingen. Det er vigtigt at udskolingseleverne fortsat arbejder med læsning i alle faglige sammenhænge. Hvert fag har sit fagsprog og sine tekster, alt sammen noget eleverne skal tilegne sig. Eleverne skal gøres bevidste om de strategier, de anvender, når de læser og gennem undervisning gøres bevidste om forskellige strategier og værktøjer, de kan anvende for at støtte tilegnelsen af ord og tekster i fagene. Det kunne fx være brugen af referat og resume i dansk, at sætte historieteksten ind i en tidslinje, anvende to-kolonne-notater i samfundsfag, arbejde med gæt et ord i kemi/fysik og finde teksten bagvedliggende hierarki og nøgleord i biologi m.v. Skolerne bør de næste år øge fokus på støtte til elever i læsevanskeligheder. Vi ser desværre ofte at elever i læsevanskeligheder også får fagfaglige vanskeligheder, idet de ikke får mulighed for at tilegne sig fagenes tekster. Her er det derfor vigtigt med et fortsat og øget arbejde for en bedre integration af CD-ord 7, så elever i læsevanskeligheder kan læse med ørerne og herigennem tilegne sig den fagfaglige viden, der skal til for at kunne komme videre i en ungdomsuddannelse. Er du interesseret i at vide mere om læsning i udskolingen så læs fra side Resume af anbefalede tiltag for læsevejlederen Læsevejlederens store opgave det kommende år er at få implementeret De vejledende læsehandleplaner Klassetrin. Det er vigtigt at handleplanerne bliver implementeret, før vi retter blikket mod udskolingen og handleplanerne for resten af skoleforløbet. En anden meget vigtig opgave er, belært af resultaterne

11 11 Læserapport 2010 på 3. Klassetrin, at få tydeliggjort arbejdet med frilæsning på alle klassetrin i hele skoleforløbet. Lærerne skal have støtte til vælge gode frilæsningsbøger, lave motivationsskabende læsekampagner samt til at lave læseaftaler i elevintra; alt sammen vigtige områder hvor skolernes vejledere: bibliotekar, it-vejleder og læsevejleder bør samarbejde. Også når det gælder arbejdet med læsning og læsestrategier i alle fag, er det vigtigt at læsevejlederen ikke står med opgaven alene. Bibliotekaren har vigtig viden om informationssøgning, matematikvejlederen ved meget om sprog og tekster i matematik og it-vejlederen kan hjælp med at implementere de mange læsefaglige værktøjer der findes i intra fx Gæt et ord, Tip en tekst, VØL-model, bogaganmeldelse m.v. Er du interesseret i at vide mere om vores anbefalinger til læsevejlederen så læs fra side 37-39

12 12 Læserapport 2010 Læsning i børnehaveklassen Vejledende læsehandleplan for børnehaveklassen Vi har i år fået udarbejdet en vejledende læsehandleplan for børnehaveklassen som skal ses i sammenhæng med de vejledende læsehandleplaner i resten af skoleforløbet. Arbejdet med a få implementeret handleplanerne på skolerne, vil vi arbejde med på kurset for børnehaveklasseledere og indskolingsdansklærere i næste skoleår, og vi håber på en god og frugtbar debat om planerne som forhåbentlig vil udvikle sig hen over de næste år. Sprogscreening med Læseevaluering på begyndertrinnet I skoleåret 2009/2010 blev der oprettet et nyt netværk for børnehaveklasseledere, og vi har i årets løb afholdt tre netværksmøder. I år er alle møder blevet anvendt til at arbejde med at implementere de nye lovkrav om sprogscreening i starten af børnehaveklassen. Vi har afprøvet en række sprogsscreeningsmaterialer rundt om på skolerne: DLB, Vis hvad du kan, IL-basis og Læseevaluering på begyndertrinnet. Efter en evaluering af arbejdet er vi nu nået frem til at anvende materialet Læseevaluering på begyndertrinnet. I slutningen af september/ starten af oktober tages følgende delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet: Store bogstaver Vokaler Find billedet I slutningen af april/ starten af maj tages følgende delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet: Alle bogstaver Konsonanter Forlyd & rimdel

13 13 Læserapport 2010 Sprogiagttagelsesskemaet Inden efterårsferien og igen i midten af maj udfylder børnehaveklasselederen evt. i samarbejde med SFO eller Fritidshjem Slagelse Kommunes sprogiagttagelsesskema. Klassekonference Efter sprogscreeningen i efterår- og forår afholdes obligatorisk klassekonference, hvor alle elever gennemgås ud fra såvel sprogscreeningen som iagttagelsesskemaet. I konferencen deltager børnehaveklasselederen, skolens tale-høre-lærer, ledelse samt evt. læsevejleder/ testlærer. Konferencen afholdes inden efterårsferien (inden uge 42). I foråret gentages klassekonference, men nu med fokus på elever i vanskeligheder med deltagelse af børnehaveklasselederen, skolens tale-høre-lærer, ledelse, kommende dansklærer samt evt. læsevejleder/ testlærer. For klassens øvrige elever afholdes der, ud fra såvel sprogscreeningens delprøver som sprogiagttagelsesskemaet, en overleveringssamtale med klassens kommende dansklærer. Konferencen afholdes i maj. Handleplan for elever i vanskeligheder For elever, der på klassekonferencen i efteråret vurderes at være i sproglige vanskelligheder, udarbejdes der en handleplan i samarbejde mellem børnehaveklasseleder, tale-høre-lærer samt skolens evt. funktionslærere. I foråret kan man vælge at re-teste disse elever med de tre delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet, som blev taget i efteråret for at se, om der er sket en udvikling. Læs mere om sprogscreening Læs mere om sprogvurdering i Slagelse Kommunes folder 'Sprogscreeninger i børnehaveklassen' og på Undervisningsministeriets hjemmeside

14 14 Læserapport 2010 At møde eleverne Den svenske forsker Carina Fast's bog "Literacy - i familie, børnehave og skole" er et rigtig godt indslag i hele inklusionsdebatten: Hvordan møder man eleverne i indskolingen? Hvordan sikrer man sig, at de føler sig taget i mod og inkluderet med den tekstverden, de har med sig i rygsækken? Børn vokser op og agerer i en verden fuld af tekst. I supermarkedet, på legepladsen, foran fjernsynet og på gaden møder de skrift, symboler og tegn. Nysgerrigheden mod at tyde det er naturligt og ægte. Så langt så godt. Men så starter de små i skole, og bogstavindlæringen bliver med ét formel og ekstern. I hvert fald sådan lidt sort-hvidt sat op. Spørgsmålet er nu, hvordan vi som professionelle underviserer kan håndtere den viden, eleverne møder op med, og sikre kontinuitet i deres læring? Eller som det danske forord til bogen konstaterer: "Skolen bør have øje for og inddrage de mange færdigheder i literacy, som barnet har med sig, når det begynder i skole". Carina Fast diskuterer, hvorfor det er vigtigt, at skolen i sin undervisning åbner sig mod det samfund, som den indgår i, og skaber kontinuitet i børnenes læring. På hvilken måde kan barnet anvende sine literacy-erfaringer og -kundskaber i børnehave og skole? "Børn kommer i børnehave og indskolingen med deres rygsække fyldt med forskellige erfaringer med læsning og skrivning, men hvad hænder? En del børn får lov at tage rygsækken ind i klaserummet, åbne den og tage indholdet ud. Andre får derimod aldrig lov at åbne deres rygsæk, og endnu andre bliver tvunget til at efterlade hele deres rygsæk underfor klasserummet." Pat Thomson (202) frit oversat efter Carina Fast. Læs en spændende artikel om bogen på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside Sproglig opmærksomhed Når det gælder læseudvikling, har forskere i den seneste tid været optaget af børns forståelse for ordenes indhold/ det semantiske aspekt, fordi det synes at være tæt knyttet til læseforståelsen. Da ordforrådsudviklingen bygger på det ordforråd, som barnet allerede har udviklet, vil afstanden mellem dem, der har et godt udviklet ordforråd, og dem, som ikke har, bliver større og større. Der udvikler sig med andre ord en Matthæus-effekt - Den, der har, skal mere gives - hvis man ikke sætter tidligt ind med en effektiv intervention.

15 15 Læserapport 2010 Ordforrådet i første klasse prædikerer mere end 30 procent af forskellen i elevernes læseforståelse 10 år senere. Det er derfor meget vigtigt, at vi i hele indskolingen arbejder meget bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel-ung, rig-fattig osv) over- og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for flyverdragt og frakke) semantiske felter (familien: mor, far og bedstefar, frugter: æbler, pærer og bananer) etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet) Arbejdet er utroligt vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens senere læseforståelse. Eller som Solveig-Alma Halaas Lyster skriver i sin artikel i Håndbog i læsevejledning: "Forståelse af et ord indebærer at kunne finde synonymer og antonymer til ordet, at kunne definere det ved hjælp af andre ord, at kunne placere det inden for en semantisk kategori (for eksempel, at en stol hører til kategorien møbler), at forstå ordet i konkret og overført betydning og at kunne bruge ordet på en meningsfyldt måde" Forstår barnet de ord, som det møder og benytter? Kender eleven almindeligt forekommende begreber, og kan det kategorisere ord i overbegreber? Er ordforrådet alderssvarende: impressivt/ ekspressivt (lytte og tale) Kan eleven forklare ord fra hverdagssproget, kender han/hun erstatningsord (synonymer), ord med modsat betydning (antonymer), eller ord der lyder ens, men betyder noget forskelligt (homonymer)

16 16 Læserapport 2010 Dialogisk oplæsning Det er vigtigt, at vi fra skolestart sikrer at læseundervisningen går på to ben dvs. med fokus på såvel afkodning som forståelse. Hvor arbejdet med sproglig opmærksomhed og ordforråd skal sikre et godt teknisk fundament for læseindlæringen, skal mere forståelsesrettede opgaver sikre, at eleverne får udviklet deres tekstforståelse og ikke mindst nysgerrighed med hensyn til læsning og skrivning. I den forbindelse er det vigtigt, at der skabes rum for lærerens daglige oplæsning af inspirerende tekster - såvel skønlitteratur som fagtekster; tekster der kan være med til at udvikle elevernes sproglige kompetence og deres viden om verden. Det er vigtigt - gennem dialogisk oplæsning - at stille spørgsmål til teksterne, så eleverne får mulighed for at reflektere og ikke mindst undre sig over det læste. Læs mere om dialogisk oplæsning, læsning og litteraur i skolestarten eller få gode ideer til skønne oplæsningsbøger i Læseguiderapporten Aidan Chambers fire grundspørgsmål En ret enkel måde at systematisere en litteratursamtale er ved hjælp af Aidan Chambers fire grundspørgsmål : 1. Var der noget, du godt kunne lide ved bogen? 2. Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen? 3. Var der noget, der undrede dig? 4. Var der mønstre, du lagde mærke til, eller var der noget, der mindede dig om andre bøger eller film?

17 17 Læserapport 2010 Genne de fire spørgsmål sættes elevernes refleksioner i system - og de bliver fra starten vandt til at forholde sig til det læste. Opdagende Skrivning Som der står i den vejledende læsehandleplan, skal man i børnehaveklassen foretage et 'begyndende arbejde med elevernes egne sammenhængende tekstskrivninger fra den første legeskrivning til en større og større inddragelse af konventionelle bogstaver og ord gennem børnestavning'. For rigtig mange elever er det lettere at skrive sin ind i læsningen, da lydene her bliver anvendt i en funktionel sammenhæng. Rigtig god inspiration til dette arbejde kan fås i Klara Korsgaard, Monique Vitger og Sara Hannibals bog "Opdagende skrivning - en vej til læsning". Bogen er skrevet på baggrund af et treårigt projekt med en række børnehaveklasser i Ringsted, hvor børnene har skrevet fra starten af børnehaveklassen. Man kan også læse om projektet i artiklen 'Skrivning som evalueringsredskab'. For at få gode idéer til undervisningspraksis, kan man læse Få fidus til at læse og skrive. På Dansklærerforeningens hjemmeside kan man se og ikke mindst bladre i bøgerne (klik på nederste højre hjørne af bogen, så åbner den sig) - og vælger man at arbejde med materialet, kan de elektroniske bøger på hjemmesiden vises på smartboard - så alle kan se, hvad læreren ønsker at vise i bogen. At informere forældrene om skriftsprog Det er vigtigt at forældrene bliver informeret grundigt om arbejdet med skriftsprog i børnehaveklassen og ikke mindst om deres rolle i dette arbejde. Der findes efterhånden meget hjælp at hente til dette arbejde. Man kan fx på det første forældremøde præsentere forældrene for Læsebog for store og små. Materialet er lavet, så det er lige til at anvende med en fyldig og lettilgængelig instruktion, og forældrene får herigennem et rigtig godt indblik udfordringerne i den svære læseproces. Det kan også anbefales, at man på mødet viser klip fra Alinea forældreunivers - som meget illustrativt viser små hverdagssituationer, hvor skriftsproget med held kan inddrages og stimuleres. Ønsker man på skolen at udlevere en folder om sprogstimulering til forældrene på forældremødet kan Lad sproget sprudle varmt anbefales, eller man kan vælge at gå den elektroniske vej og lægge et link til Læsefidusens forældrefolder i forældreintra.

18 18 Læserapport 2010 Læsning i indskolingen Hvad viser resultaterne af OS-64 og SL-60 i Slagelse Kommune i 2009/20010 Resultaterne viser endnu engang fremgang på 1. klassetrin, mens der i år har været en tilbagegang på 3. klassetrin. Vi er nødt til at spørge os selv om årsagen, og ikke mindst sætte ind overfor problemerne. Anbefalingerne nedenfor skal derfor ses i det lys. Vejledende læsehandleplan Vi har i år fået udarbejdet en vejledende læsehandleplan for 0. til 5. klassetrin, og vi arbejder videre i næste skoleår med vejledende læsehandleplaner for resten af skoleforløbet. Det store og spændende arbejde bliver nu at få implementeret handleplanerne på skolerne, og det vil derfor også være noget, vi arbejder med på kurset for børnehaveklasseledere og indskolingsdansklærere i næste skoleår. Vi håber på en rigtig god og frugtbar debat om planerne, som forhåbentlig vil udvikle sig hen over de næste år. Planerne ligger på Fælles intra under Vigtige dokumenter -> Center for skole -> Læsning -> Vejledende læsehandleplaner. Sproglig bevidsthed For fortsat at øge elevernes sproglige bevidsthed er det vigtigt at arbejde med forskellige former for orddeling: stavelser og morfemer. Det er vigtigt, at eleven igen og igen gøres opmærksom på begge metoder: At ordet gummistøvler kan deles i såvel stavelser gum-mi-støv-ler-ne som i morfemer gummi/støvle/r/ne. Den fonologiske metode (klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydére ordet og dermed huske alle stavelserne. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser (fx flertal og bestemt form) og giver en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog. Det er vigtigt, at dette fundament langsomt udvikles op gennem indskolingen.

19 19 Læserapport 2010 Nationale test De nationale test er nu sat i gang, og vi ved godt at nogen er skeptiske. Alligevel vil vi gerne opfordre til at man tager arbejdet med de nye test lige så seriøst som vi tidligere har oplevet, at I arbejder med øvrige test. De nationale test er på mange måder nyskabende idet de ikke alene tester 2. klasse for deres færdigheder indenfor afkodning, men også indenfor sprogforståelse og tekstforståelse. Det giver selvfølgelig nogle startvanskeligheder for såvel lærere som elever. Dette gælder fx nye opgavetyper og nye områder der skal testes. Men det er vigtigt at forstå at når testen fx vælger at arbejde med fx ordkæder til afdækning af afkodning eller med fastevendinger som en del af sprogforståelsen, er det ikke valgt ud i den blå luft, som man godt kunne få indtryk af gennem pressen. Det er udtryk for, at det er de mest valide parametre at vurdere barnets samlede sprog ud fra. Vi tror på, at testen kan vise sig at få en positiv effekt på undervisningen i indskolingen gennem mere arbejde med læseforståelsen gennem dialogisk oplæsning og litterære samtaler om det, der stå på og mellem linjerne i teksten. Man kunne også forestille sig den positive effekt, at eleverne får større bevidsthed om ordenes billedlige betydning, om brugen af ordsprog, talemåder og faste vendinger - ikke let for en sprogsvag elev eller en elev med en andetsproglig baggrund, men en nødvendighed for siden at opnå en god og fundamental læseforståelse. Litteraturpædagogik i indskolingen I indskolingen er det vigtigt at fortsætte børnehaveklassens arbejde med dialogisk oplæsning og litterære samtaler fx gennem Chambers fire grundspørgsmål (se børnehaveklassen). Dog er det vigtigt at elevernes fagsprog langsomt udvikles og præciseres med et begyndende kendskab til litterære begreber som: forfatter, titel, komposition, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse m.v. Sammenhængen mellem læsning og skrivning Det er vigtigt at der lige fra skolestart skabes sammenhæng mellem elevernes læsning og skrivning. Man lærer at læse gennem skrivningen og gennem skrivningen får man konsolideret det man læser. Et godt sted at få inspiration til arbejdet med elevernes skriftlighed og deres skriveudvikling er i Elsebeth Otzens materialer. I det lille hæfte Bag om raketterne beskriver hun meget lettilgængeligt elevens læse- skrive og staveudvikling. Et lille hæfte der bør være på ethvert lærerbibliotek i flere eksemplarer. Til at afdække faserne i den normale skriveudvikling kan faserne fra Skriveraketten anbefales - Kopier de forskellige 'rakketter' og

20 20 Læserapport 2010 lim den fase eleven netop nu arbejder med ind i portfoliomappen eller skrivehæftet og sæt ring om de områder eleven skal arbejde med. Vi henviser i de vejledende læsehandleplaner til faserne. Fra 3. klasse skal der i forlængelse af det grundlæggende ordforrådsarbejde arbejdes mere intensivt med elevernes egen tekstskrivning. Eleverne skal til at have et begyndende fokus på sproglige virkemidler som fx at 'klæde sætningerne på' (fx pige sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfeltet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætningen med subjektet eller 'og' og 'og så', samt skrive med alle sanser gennem brug af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som sanseverber (fx hviskede, råbte og hulkede i stedet for sagde) - til dette arbejde er der rigtig god hjælp at hente i Elsebeth Otzens små skrivekurser "Springbrættet - Skrivekursus klasse" (bogen kan ses her - scroll lidt ned på siden og klik på forsiden. Nu kan du bladrer i materialet) og den dertilhørende lærervejledninger "Skriv op og ned - Om skriftlig fremstilling i indskolingen". Genrebevidsthed Et meget vigtigt led i arbejdet med elevernes læse- og skrivekompetencer er udvikling af deres genrebevidsthed. I skolen er der grundlæggende 3 måder at læse på: Læse for at lære, Læse for at gøre, Læse for at opleve. I indskolingen starter udviklingen af denne bevidsthed, og den fortsætter og udvikles forhåbenligt op gennem klasserne.

21 21 Læserapport 2010 Læse- og skriveskabeloner til fortællende tekster For at gøre genrerne og teksttyperne mere konkrete, kan læse- og skriveskabeloner være en rigtig god ide. Fordelen ved at sætte den læste tekst ind i en model er, at eleven får overblik over teksten og får blik for de komponenter en tekst er skabt af. Dette kan være en hjælp, hvis modellen igen anvendes, når eleven selv skal til at skrive en tekst. Det er vigtigt, at eleven lærer at forskellige teksttyper kræver forskellige modeller. Til arbejdet med fortællende tekster i indskolingen, kan man fx anvende Brudholms fortælleansigt eller en handlingsbro. Mange flere modeller til fortællende tekster kan findes i Center for Skoles 'Værktøjskasse til fortællende tekster på Fællesintra. Læse- og skriveskabeloner til informerende tekster På samme måde som man skal 'læse for at opleve' gennem forællende tekster, skal eleverne også fra skolestarten lære at de kan 'Læse for at lære' gennem informerende tekster. Informerende tekster er opbygget anderledes end de fortællende, kronologiske tekster, det kræver der for nogle helt andre læse- og skriveskabeloner. Til arbejdet med informerende tekster i indskolingen kan man fx anvende 'tørresnoren', styrkenotater eller rammenotater. Se mere i Center for Skoles 'Værktøjskasse til informerende tekster'

22 22 Læserapport 2010 Læseevaluering med brug af LUS og Det gode læseforløb I indskolingen er det vigtigt at følge elevernes læseudvikling meget tæt, det er derfor ikke nok med en årlig test af eleveres læsefærdighed. Det er meget vigtigt at der på skolerne udvikles en løbende evalueringskultur som hele tiden følger op på den enkelte elev læse- og skrivefærdigheder. Her vil vi i indskolingen gerne anbefale at man arbejde med Læse-Udviklings-Skemaet (i daglig tale kaldet LUS) og/ eller Det gode læseforløb. Vi henviser i de vejledende læsehandleplaner til evalueringspunkterne i LUS - det gør vi for at skabe en bevidsthed hos såvel lærere og elever som forældre i læseudviklingens forskellige trin og ikke mindst hvad der skal arbejdes med for at nå det næste. I indskolingen kan Det lille hæfte 'Læseudviklingens 12 trin' være et rigtig godt værktøj til dialogen med elev og forældre om arbejdet. Hæftet ligger på de forskellige konferencer - eller spørg konsulenterne.

23 23 Læserapport 2010 Læsekontrakter i elevintra For at kunne vurdere elevens læseudvikling med fx LUS, kræver det, at man som lærer og læsevejleder har et overblik over elevernes frilæsningsbøger: Hvilken type bøger, kan eleven godt lide at læse? Hvad er sværhedsgraden af disse bøger (LIX/ Let-tal)? Hvordan er elevens forståelse af det læste? Kan eleven læse indenad, eller har han brug for at læse højt? Det er meget, meget vigtigt at der skabes en systematik i dette arbejde, så alle bøger eleven læser bliver registreret og eleven langsomt får gode læsevaner: lærer at låne bøger på biblioteket, lærer at lave læseaftaler med dansklæreren om hvor meget der skal læses i næste periode, lærer at skrive de læste bøger ind i boglisten på elevintra, måske svarer på de spørgsmål der ligger i bogkassen på elev-intra og måske i løbet af 3. klasse kunne gå ind og udfylde boganmeldelsen, der ligger samme sted. Elevens bogliste er langt mere sigende end nok så mange test - særligt hvis læreren også får afsat tid til at komme rundt og høre alle elever læse højt fra deres frilæsningsbøger en helst flere gange om ugen. Dette kan sagtens ske ved at eleverne læser to og to eller i grupper som læreren cirkulerer imellem. At have tosprogede elever i klassen I 2009 udgav Dansklærerforeningen en fantastisk bog om læsning og læseudvikling. Som der stod i anmeldelsen i folkeskolen: "Blot en enkelt tosproget elev i din klasse berettiger læsningen og brugen af denne bog. Men smid forhåndsirritationen væk, for dels er bogen lettilgængelig og hurtigt læst, dels vil de øvrige elever garanteret lukrere af den formidlede viden og de anbefalede metoder" Læs mere af anmeldelsen her. CD-ord7 Vi har i Slagelse en licens til Skolepakken incl. CD-Ord. Det betyder at alle skoler, elever og hjem gratis kan downloade programmerne til hjemmets computere ved at gå ind på Tjektasken.nu

24 24 Læserapport 2010 Læsning på mellemtrinnet Læs 5 Resultaterne af årets Læs 5 viser en meget flot fremgang på 6 % flere sikre læsere af den litterære tekst "Uroksen" og 4 % flere sikre læsere af den svære fagtekst "Malmbanen". Vi er ved at finde den rette vej, men der er stadig lang vej igen før vi kan sige at alle elever på mellemtrinnet har en funktionel læseforståelse. Det er i dette lys afsnittene nedenfor skal læses, som gode råd til at gøre eleverne endnu bedre læsere. Vejledende læsehandleplan Vi har i år fået udarbejdet en vejledende læsehandleplan for 0. til 5. klassetrin, og vi arbejder videre i næste skoleår med vejledende læsehandleplaner for resten af skoleforløbet. Det store og spændende arbejde bliver nu at få implementeret handleplanerne på skolerne. Vi håber på en rigtig god og frugtbar debat om planerne, som forhåbentlig vil udvikle sig hen over de næste år. Planerne ligger på Fælles intra under Vigtige dokumenter -> Center for skole -> Læsning -> Vejledende læsehandleplaner. Faglig læsning Faglig læsning er for alvor kommet på dagsordenen på alle skoler i kommunen det seneste år. Vi arbejdede meget med det på kurset for dansklærerne i klassetrin i dette skoleår, og det vil fortsat fylde meget nu hvor alle faglærerne skal af sted på læsekursus i 'Læsning i engelsk', 'Læsning i matematik', 'Læsning i natur/teknik' og 'Læsning i historie og kristendom'. Vi har store forventninger til kurserne o g glæder os til at se hvad det kommer til at betyde for arbejdet med læsning på mellemtrinnet. For at få inspiration til arbejdet med faglig læsning på mellemtrinnet: læsestrategier, modeller m.v. kan Hanne Fabrin m.fl.: Læs til - Læsetræning i klasse anbefales, men det er vigtigt at teknikkerne efterfølgende anvendes funktionelt i fagene, så arbejdet ikke kommet til at stå alene og løsrevet som et afgrænset kursus. For at arbejdet med materialet skal give effekt på elevernes læseresultater, kræver det at det at alle faglærerne tager hinanden i ed på at integrere teknikkerne i fagene efterfølgende. Se mere i afsnittet 'Hvad er faglig læsning?'

25 25 Læserapport 2010 Faglig læsning i dansk på mellemtrinnet Det kan som dansklærer nogle gange være svært at finde ud af hvad faglig læsning i danskfaget er. I den forbindelse vil vi anbefale at I læser det lille hæfte i Nationalt Videncenter for Læsnings lille LUP-serie "Skal man læse om solsystemet og regnorme i dansk?" Hvad er faglig læsning? Faglig læsning er ikke løsrevne kurser og teknikker, men den daglige dosis læseundervisning i alle faglige sammenhænge. Faglig læsning er når historielæreren sætter den læste tekst op på en tidslinje. Faglig læsning er når 4. klasse fylder tekststykkerne i matematik ind i modellen 'procesnotater til matematik'. Faglig læsning er når 5. klasse laver deres egen begrebsordbog i natur/teknik. Faglig læsning er når 3. klasse læser de bibelske tekster som læseteater eller når klasse selv skriver en bibelsk tekst om til læseteater for derigennem at tilegne sig den. Faglig læsning er når 6. klasse arbejder med rollelæsning i engelsk. Faglig læsning er når klassen skriver sine egne instruktioner på opvarmningsøvelser i idræt eller sammen læser instruktioner på gamle lege og efterfølgende lærer hinanden at lege dem. Faglige læsning er når klassen i dansk laver sit eget genreleksikon med eksempler på alle de mange tekstgenrer, de gennem årene har tilegnet sig, og når de sammen ser det vokse måned for måned og år for år. Faglig læsning er når faglærerne tager fat på idekatalogerne i de vejledende læsehandleplaner og drager det ind i den daglige undervisning. Sammenhængen mellem læsning og skrivning Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem elevens mundtlige og deres skriftlige arbejde; mellem reception og produktion. Eleverne skal lytte og læse og efterfølgende udtrykke hvad de har læst og hørt gennem produktion af tale og skrift. Det er gennem læsning, vi lærer at skrive, og det er gennem skrivningen, vi får konsolideret det vi har læst.

26 26 Læserapport 2010 Funktionelt sprogarbejde i forbindelse med elevernes egen tekstskrivning På mellemtrinnet skal der fortsat arbejdes funktionelt med sprog og grammtik i forbindelse med elevernes tekstskrivning fx gennem at 'klæde sætningerne på' (fx pige sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfeltet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætningen med subjektet eller 'og' og 'og så', skrive med alle sanser gennem brug af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som varierede verber (fx hviskede, råbte og hulkede i stedet for sagde), arbejde med indre og ydre personbeskrivelser og få personerne til at leve gennem deres handlinger i stedet for gennem direkte beskrivelser (forskellen på telling og showing). Til at støtte dansklæreren i dette arbejde, vil vi varmt anbefale Elsebeth Otzens materialer 'Skriveraketten', 'Springbrættet - Skrivekursus klassetrin' og 'Skriv op og ned - Om skriftlig fremstilling på mellemtrinnet' Genrebevidsthed "At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen". Den allervigtigste forudsætning for en god læsekompetence er en god genrebevidsthed og en sådan kommer ikke af sig selv. Genrebevidsthed er udtryk for års vedvarende arbejde - så jo før lærerne samarbejder om dette des bedre. Vi har på årets læsekurser på mellemtrinnet valgt at tage afsæt i Mette Kirk Mailands genreoversigt fra 'Genreskrivning i skolen' - oversigten er overskuelig og funktionel og derfor et godt afsæt for at tale om de grundlæggende tekstgenrer. Genre er mere end blot eventyr og noveller. Genre er en bevidsthed om hvad vi anvender sproget til: Vil vi bruge sproget til at fortælle om noget? Vil vi instruere andre i at gøre noget? Vil vi informere om noget der er sket i virkeligheden? Vil vi berette om faktuelle hændelser? osv. Denne bevidsthed opbygges ikke fra den ene dag til den anden, men over tid.

27 27 Læserapport 2010 Læseforståelsesmodeller og skriveskabeloner For at støtte eleverne på mellemtrinnet i deres læsetilegnelse ikke kun i dansk, men i alle fag, kan fysiske modeller være en stor hjælp. Fordelen ved at sætte den læste tekst ind i en model er, at eleven får overblik over teksten og får blik for de komponenter en tekst er skabt af. Dette kan være en hjælp, hvis modellen igen anvendes, når eleven selv skal til at skrive en tekst. Det er vigtigt, at eleven lærer at forskellige teksttyper - og forskellige fag - kræver forskellige modeller. At få læsetræning - Læseaftaler i elevintra For at kunne vurdere elevens læseudvikling med fx LUS, kræver det, at man som lærer og læsevejleder har et overblik over elevernes frilæsningsbøger: Hvilken type bøger kan eleven godt lide at læse? hvad er sværhedsgraden af disse bøger (LIX/ Let-tal)? Hvordan er elevens forståelse af det læste? Kan eleven læse indenad, eller har han brug for at læse højt? Det er meget, meget vigtigt at der skabes en systematik i dette arbejde, så alle bøger eleven læser bliver registreret og eleven får opbygget gode læsevaner: Lærer at låne bøger på biblioteket - på mellemtrinnet bør dette ske i frikvarteret og gøres til elevens eget ansvar, lærer at lave læseaftaler med dansklæreren om hvor meget der skal læses i næste periode, lærer at skrive de læste bøger ind i boglisten på elevintra, måske svarer på de spørgsmål der ligger i bogkassen på elevintra og indimellem at gå ind og udfylde boganmeldelsen, der ligger samme sted. Elevens bogliste er langt mere sigende end nok så mange test - særligt hvis læreren også får afsat tid til at komme rundt og høre alle elever læse højt fra deres frilæsningsbøger. Dette skal der stadig afsættes tid til på mellemtrinnet om ikke dagligt så en gang om ugen. Dette kan sagtens ske ved at eleverne læser to og to eller i grupper som læreren cirkulerer imellem - eller det kan ske i forbindelse med at eleverne laver andet arbejde. Næste skoleår igangsætter vi en kampagne der hedder "Har du læst med din lærer i dag?"!

28 28 Læserapport 2010 Læsning i historie I historie er det vigtigt at eleverne lærer om den berettede tekstgenre. Beretninger minder meget om fortællinger som eleverne kender fra danskfaget, men forskellen på fortællinger og beretninger er, at beretninger er fagtekster der står i forhold til den virkelige verden, mens fortællinger er ren fiktion. Det er vigtigt at eleverne lærer at læse kildekritisk og netop lærer at skelne mellem fakta og fiktion, hvilket ofte besværliggøres af de mange faktionstekster der findes i historiebøgerne på mellemtrinnet. Her kan Mette Kirk Mailands bog 'Genreskrivning i skolen' være en stor støtte for historielæreren. Mailand skelner mellem personlige beretning - dvs. 1. håndskilder - skrevet som jeg-fortællinger, faktuelle beretninger som er objektive og ikke selv-oplevede ofte skrevet i 3. person fx Danskerne under 2. verdenskrig og endelig de fiktive beretninger som på mange måder minder om de fiktive fortællinger fx "Tove var barn under 2. verdenskrig". For at vække interessen inden læsning af en tekst, kan man også arbejde med Gæt et ord i elevintra For at støtte eleverne i tilegnelsen af den berettende tekstgenre kan modeller som 'tidslinje', 'to-kolonnenotater', fler-kolonnenotater og i slutningen af mellemtrinnet 'tekst-problemløsning' og 'Rollelæsning'. Alt sammen modeller der kan støtte elevernes tilegnelse af de svære tekster. Til hjælp for historielærerne har Center for Skole lavet 'Værktøjskasse til læseforståelses i historie.'

29 29 Læserapport 2010 Læsning i matematik Vi vil som i sidste års læserapport 'Læsning 2009' gerne henvise til at læse mere om læsning i matematik i Michael Wahls bog Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl har også skrevet en rigtig god artikel om emnet, At læse i matematik (klik i 'jeg er enig', så kommer du ind i artiklen). Hvis du har lyst til at læse mere er her et par gode elektroniske artikler begge fra Læsepædagogen Lesing og regning og Matematik og sprog. Vi har også fundet en spændende artikel af Heidi Kristiansen: Faglig læsning i matematik. Sidst men ikke mindst er Center for Skole ved at udvikle en 'Værktøjskasse til læsning i matematik', har du gode ideer til 'værktøjskassen', så mail dem endelig til os, så vi sammen kan få mange brugbare værktøjer i den. Læsning i natur/teknik I de vejledende læsehandleplaner er der i forbindelse med hvert klassetrin lavet et idékatalog til arbejde med læsning i fagene. På listen er en meget lang række af ideer til hvordan man kan arbejde med læsning i natur/teknik fx udvikling af ordforråd gennem ordkendskabskort, ordlister, 'væg-ordbøger', elevernes egne begrebsmapper m.v. Idéerne konkretiseres i det nye hæfte 'Værktøjskasse til læsning i naturfag'. Her kan I se eksempler på mange af modellerne og strategierne. En meget vigtig læsestrategi i naturfag er at give eleverne mulighed for at sætte ord og fagsprog på de praktiske eksperimenter. For at eleverne siden skal kunne lære at læse de abstrakte tekster i biologi, fysik og kemi, er det vigtigt at de allerede tidligt i natur/ teknik får mulighed for ikke blot at eksperimenter, men også at anvende deres hverdagssprog på disse eksperimenter og langsomt udvikle dette til at blive et egentligt fagsprog. Dette gøres ved at lade eleverne skrive 'feltnotater' dvs. lærer og elever skriver sammen stikord ned undervejs. Næste trin i processen er så at distancere sig fra den konkrete proces og det dagligdagssprog, ved at samle feltnotaterne til egentlige mundtlige eller meget gerne små skriftlige beretninger om eksperimentet ('Først tog vi... derefter...').

30 30 Læserapport 2010 Man kan også bruge Tip en tekst i elevintra før eller efter læsning af en fagtekst i natur/ teknik. En række sande eller falske udsagn i tipskuponen kan fungere som motivationsskabende i forbindelse med et forforståelsesarbejde fx "Karlsvognen kører rundt med øl i København og trækkes af to heste' - sandt eller falsk?, men kan også fungere som en evaluering på om den læste tekst og dens fagord er forstået fx "Stelle nova betyder jordkugle". Find mange flere ideer i de vejledende læsehandleplaner og i 'Værktøjskasse til læsning i naturfag'. Læsehastighed På mellemtrinnet har mange elever fået automatiseret deres læsning, men der skal svømmes mange baner i bassinet før tempoet kommer i vejret, sådan er det også med læsning. Ud over selve træningen, er det også vigtigt at arbejde med nogle teknikker der kan hjælpe eleverne til at få tempoet i vejret. Mange lærere spørger om det ikke er vigtigst at eleverne læser langsomt og præcist og får det fulde udbytte af teksten, men så enkelt er det ikke. Et alt for langsomt tempo, kan gøre at eleven får for lidt flow i læsningen og dermed mister overblik. Derfor skal der på mellemtrinnet arbejdes både med teknik og hastighed og med dybde og forståelse. Hastighed kan trænes på flere måder fx ved at arbejde med fartkort hvor eleven lægger et kort over det han lige har læst og dermed rent fysisk presser tempoet op ved at lade korte glide hurtigere og hurtigere ned over siden. Eller gennem læsning: 5 min. hurtiglæsning efterfulgt af 5. min. spurte læsning og sidst 5. min hurtiglæsning igen. Alt sammen teknikker der presser eleven til at sætte tempoet i vejret.

31 31 Læserapport 2010 Projektarbejde og faglig læsning med projektklar En rigtig god måde at arbejde med faglig læsning i en funktionel sammenhæng, er gennem projektarbejde i fagene. Projektarbejde på mellemtrinnet er med til at 'opdrage' eleverne til at arbejde selvstændigt med et fagområde og hjælper lærerne til at se om de rent faktisk kan anvende teknikker fra den faglige læsning selvstændigt. Men for at kunne få det fulde udbytte af projektarbejde, skal det læres! Til dette kan vi varmt anbefale Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar 1 og 2 Materialet er henvendt til dansklæreren, men det fulde udbytte får man, hvis man arbejde med materialet på tværs af fag. I materialet får man en helt grundlæggende indføring i alle projektarbejdets områder: Hvad er et godt spørgsmål til et projekt og hvad er ikke? Hvordan laver man et interview? Hvordan tage man notater? hvad er forskellen på skønlitteratur og faglitteratur? osv. Læs mere om materialet her

32 32 Læserapport 2010 Læsning i udskolingen Kommunal læseindsats i udskolingen I skoleåret 2009/ 2010 og 2010/2011 har der være fokus på læsning på mellemtrinnet, og i skoleåret 2010/2011 igangsættes en indsats om læsning i indskolingen. Udskolingslærerne kan derfor med rette spørge hvornår der kommer fokus på deres område. I 2011/2012 vil Center for Skole være klar med en handleplan for læsning i udskolingen. Det er vigtigt at også udskolingslærerne får fokus på læsestrategier og læsemetoder, der kan støtte eleverne i tilegnelsen af de ofte meget komplekse tekster i alle faglige sammenhænge. Men inden selve handleplanen for læsning i udskolingen træder i kraft vil der være mange mindre tiltag på vej bl.a. vil vi i løbet af næste år udvikle vejledende læsehandleplaner for klassetrin, og arbejdet med de læsefaglige værktøjskasser til alle faglige sammenhænge fortsætter og udvides til også at dække læseværktøjer til udskolingens fagrække. Læsestrategier I alle fag og faglige sammenhænge, kan det være godt at være bevidst om de helt grundlæggende læseforståelsesstrategier, for at kunne inddrage dem i undervisningsplanlægningen: Hukommelsesstrategier: Bruges til at repetere eller gentage information ved fx at læse udvalgte afsnit igen, skrive nøgleord, definitioner eller sætninger af, del teksten ind i afsnit og skriv overskrifter, strege under, skrive resumé eller referat m.v. Overvågningsstrategier: Bruger eleven til at tjekke eller overvåge sin egen forståelse under læsningen ved fx at aktivere sin forhåndsviden, bevidstgøre sig om læseformål, spørge sig selv: forstår jeg?, nedskrive og forklare ord, som ikke forstås, skabe overblik over teksten m.v. Organiseringsstrategier: Bruges til at skabe overblik over teksten ved at gruppere eller ordne information i forskellige Forståelsesmodeller fx Procesnotater, handlingsbro, fortællekort, tidslinje (fiktive tekster), trædiagram, tankekort, to-kolonne-notater, skemaer, diagrammer, begrebskort, årsag-følgekort m.v.