REFERAT. Emne: Uddannelsesfagligt Råd Dato: Kl.: 8:30-12:30 Sted: Gentofte Hospital, Opgang 65, 1. sal, lokal 1

Transkript

1 Center for HR C/O Gentofte Hospital Kildegårdsvej Hellerup REFERAT Emne: Uddannelsesfagligt Råd Dato: Kl.: 8:30-12:30 Sted: Gentofte Hospital, Opgang 65, 1. sal, lokal 1 Opgang Opgang 65, st. Afsnit Sekretariatet Telefon Direkte Mail anette.hinsby.frandsen@region h.dk Web Ref.: afra Dato: Temamøde - s prognosemodel til fremskrivning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. Oplæg om formål og potentialer ved s prognosemodel v/martin Magelund Rasmussen, centerdirektør i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Oplæg er vedhæftet som bilag 1 Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Modelberegninger er ikke sandheder, men bidrag til mere bevidste og kvalificerede beslutningsprocesser Prognosemodellen er en stor motor, man kan putte variabler ind i. Den kan konstatere og beskrive og benyttes som dialogværktøj Modellen kan benyttes ift. sundhedsuddannelser - ikke bare som bredt begreb, men på enkelt uddannelser Der vil på sigt kunne bygges andre områder på Der er foretaget et internationalt review og modellen er bedømt meget positivt. Flere af de øvrige regioner har vist interesse for modellen CRT ejer selve modellen, regionen køber adgang til data. Andre vil også få mulighed for at købe adgang til data (og så vil prisen pr. organisation falde) Den bliver opdateret en gang årligt. Der vil komme en årlig samlet rapport omkring årsskiftet. Der vil komme en specialrapport på sygeplejerskeområde lige inden sommerferien Alle kan få adgang til data Der vil blive behov for personale, som kan stille de stille de rigtige spørgsmål til de data, der bliver beskrevet Forum for Ledelse og Uddannelse (FLU) kan med fordel drøfte og fx vælge 5-10 områder, der skal særligt fokus på Modellen bør drøftes i så mange fora som overhovedet muligt, så den viden, der kommer, bliver grebet og brugt fornuftigt og strategisk De faglige organisationer kan inddrages i samarbejde omkring prognosemodellen. Martin kommer gerne rundt og drøfter med organisationerne

2 Ordinært møde 1. Velkomst m.m. 2. Status på budgetaktiviteter 2019 Orientering. Det udsendte notat blev taget til efterretning med en enkelt kommentar til projektet omkring User Experience (UX). Der er et kæmpe potentiale i projektet, og man kunne have overvejet at afsætte flere midler til projektet med henblik på at komme dybere og mere omkring brugen af og mulighederne i UX. På den anden side, har vi nu testet og set potentialet i UX og en udvidelse af projektet kunne derfor også ligge i et andet regi. Problematikken blev drøftet yderligere under punkt Aktiviteter på bioanalytikerområdet Orientering Oplæg om aktiviteter på bioanalytikerområdet er vedhæftet som del af bilag 2. Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Bioanalytikeruddannelsen er efterhånden en generalistuddannelse, og der er brug for at uddanne specialister inden for alle specialeområder Det er afdækket, hvad der kan udvikles fælles på tværs af specialområderne, og hvad der vil være af behov for specialmoduler Der er igangsat et samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP), men der kan også indgås samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner fx DTU eller KU. Det drøftes blandt andet hvor kort og agilt uddannelserne kan laves Med specialistuddannelserne bliver der skabt karriereveje for bioanalytikere Giver samtidig mulighed for at flytte opgaver fra andre faggrupper til bioanalytikere Udover etablering af selve uddannelserne tænkes der meget i kommunikation blandt andet til de ca bioanalytikere, der findes i regionen og til studerende og potentielle studerende Næste skridt, når uddannelserne er udviklet, kunne være at indgå et nationalt samarbejde - der er ikke volumen i region H til hold hvert år 4. Aktiviteter på vejlederområdet Orientering Oplæg om vejledning på social- og sundhedsassistentområdet. Vedhæftet som del af bilag 2. Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Ny social- og sundhedsuddannelse og dermed nye læringsmål kræver nyt af vejlederne Samarbejde mellem skolerne, kommunerne, hospitalerne og CHR (koordinerer) Vejlederne opkvalificeres i AMU regi Behov og indhold skal helt på plads, før der tages endelig stilling til antal dage. Side 2

3 Forløb vil være meget praksisrettede Forventes at starte op i efteråret 2019 Lægger op til beslutning i FLU, om at alle afdelinger skal have minimum 2 praktikvejledere med det udvidede kursus (drøftelse efter sommerferien) Udover uddannelsen etableres månedlige introduktioner for vejledere i CHR, så der dannes netværk af vejledere på området på tværs. Det vil blive overvejet at invitere vejledere fra kommunerne ind. Der kan være et dilemma ift. hvad der sættes i gang nationalt, og hvad der sættes i gang regionalt. Vi kan ikke som region vente på et nationalt arbejde, så hellere gå i gang og spille det vi udvikler ind i et nationalt samarbejde Der er en problematik ift. praktikvejledere, der slet ikke har en praktikvejlederuddannelse det vil blive taget med i det videre arbejde, så det kan blive håndteret Der vil også blive set på, om man kan etablere noget på tværs af faggrupper i de teams, der er omkring patienten Oplæg om vejlederområdet generelt er vedhæftet som del af bilag 2. Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Når der tales om vejledere er det alle typer af vejledere - kliniske vejledere, praktikvejledere etc. Der er blandt andet et stort behov p.g.a. flere og flere studerende/elever Der er etableret et projekt ift. vejledning af sårbare unge fx med særlige diagnoser. Her får vejlederne på et 3-dages kursus viden samt konkrete redskaber og værktøjer. Der køres en pilot i efteråret med 25 deltagere. Der er allerede overbooket. Der skal findes velkvalificerede undervisere, og her kan s Psykiatri (RHP) byde ind Der kan findes inspiration og viden i et netop afsluttet forskningsprojekt IPS (Individuel Placement and Support). Forskningen skal appliceres over på uddannelse. Kontaktpersoner kan være Lene Eplov fra RHP og Mathias Meijer fra KP. 5. Uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Medicinske sygeplejersker (KLEM) Orientering Oplæg om KLEM er vedhæftet som bilag 3. Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Udviklingen af KLEM er sket på baggrund af kortlægningen fra 2016 og dialog med de store medicinske afdelinger. Begrebet Klinisk Lederskab var hele tiden i fokus. Stort ønske, at der skulle være ECTS, men samtidig meget praksisnært. Valget faldt på et forløb med 5 ECTS forløb samt uddannelsesdage i regionen og i egen afdeling. Der har været 45 erfarne sygeplejersker på uddannelsen. 20 fra Bornholms Hospital og et hold på Sjælland med 1-2 deltagere pr. afdeling. Forløbet er evalueret rigtig godt den utilfredshed, der har været har især handlet om strukturelle ting. Side 3

4 Viden, klinisk lederskab og refleksion er elementer, der har været med til at styrke faglighed, faglig stolthed og identitet. Det skal ikke undervurderes, at oversygeplejerskerne har været ind over udviklingen - det har givet ejerskab og ledelsesopbakning Der er også udviklet et kortere forløb uden ECTS - med opstart den Det er udviklet for at give flest muligt mulighed for at blive kompetenceudviklet med færres muligt ressourcer væk fra klinikken. Resultater med forløbet vil blive præsenteret på et senere UFR-møde. Der blev udtalt bekymring for, at der etableres uddannelser på enkelte områder i stedet for at udvikle forløb, der kan skaleres hurtigere KLEM vil nemt kunne tones til alle målgrupper/specialeområder. Der behov for at få beskrevet forskelle og ligheder mellem de to KLEM-forløb og det forløb, der gennemføres på Nordsjællands Hospital. Aftale Det blev aftalt, at CHR tager initiativ til at få beskrevet forskelle og ligheder og potentialer i de tre forløb. 6. Nye ansøgninger til Uddannelsesfagligt Råds budget Beslutning om fordeling af restmidler 2019 Der ligger restmidler ,00 kr. ift. UFR s Budgetmidler 2019, og de nyindkomne ansøgninger blev drøftet. Rådet besluttede herefter, at: De ,00 kr. til kompetenceudvikling af lægesekretærer bliver delt i to, så de ,00 kr. bevilges som 2019 midler og de ,00 kr. skubbes til 2020 De ,00 til kompetenceudvikling af erfarne sygeplejersker på NOH sættes ned til ,00 kr. De to projekter fra RHP á ,00 kr. godkendes Beløb Aktivitet Kompetenceudvikling af lægesekretærer , ,00 Kompetenceudvikling af erfarne sygeplejersker ,00 Bedre og øget anvendelse af sanserum ,00 i s Psykiatri Specialkursus ift. forebyggelse og ,00 håndtering af konflikter for medarbejdere, der arbejder med børn og unge I alt ,00 Restmidler ,00 Mangler ,00* Side 4

5 Der vil blive holdt øje med forbruget vedr. tildelte midler i hvis der viser sig at være underforbrug på nogle af de besluttede aktiviteter, vil de overskydende midler blive benyttet til at dække eller delvist dække underskuddet. Er dette ikke tilfældet, vil der blive øremærket ,00 til specialkurset ift. forebyggelse og håndtering af konflikter ifm. UFR s budget 2020 midler. Vedhæftet budgetoversigt 2019 som bilag 4 Øvrige input fra drøftelserne Det blev anbefalet, at der ift. specialkurset i forebyggelse håndtering af konflikter blev inviteret personer fra en børneafdeling med i arbejdsgruppen, så der allerede fra start kan tænkes i skalering 7. Budgetmidler 2020 Drøftelse om kriterier for fordeling af midler; fokusområder, volumen etc. Hovedpointer fra oplæg og efterfølgende drøftelse Der er mange hensyn at tage ift. UFR-budgetmidlerne. Det kan være at sikre aktiviteter for de mindre faggrupper, mulighed for umiddelbar skalering, link til strategiske områder, herunder Fremtidens Kompetencer Systematisk samling af projekter i større klumper kan give mulighed for at komme i dybden med de enkelte områder, på den anden side er der større mulighed for at eksperimentere og prøve ting af, hvis der er tale om mindre klumper Aftaler Det blev aftalt, at der på næste møde bruges en time til en temadrøftelse af, efter hvilke kriterier budgetmidler 2020 skal fordeles, herunder skal kommissoriet genbesøges I efteråret skal Kursusportalen i udbud igen, og der vi være mulighed for at sådan et overblik ind i denne. Samtidig er CHR i gang med at skabe et overblik på Intranettet over, hvad der findes af kompetenceudviklingsaktiviteter regionalt. 8. Kort nyt på uddannelsesområdet i øvrigt Orientering Nyt politisk udvalg: Ifm. at erhvervs- og vækstområdet er taget ud af Center for Regional Udviklings (CRU) opgaveportefølje er der besluttet en ny styrelsesvedtægt i regionen, hvor det politiske udvalg for erhverv, vækst og forskning nu ændrer navn til Udvalg for Forskning Innovation og Uddannelse (FIU) og udover uddannelse i geografien og så får uddannelse i egen organisation som kompetenceområde. Det giver mulighed for mere politisk fokus på uddannelsesområdet og flere politiske drøftelser, som vi har mulighed for at påvirke. Den 27. juni skal Charlotte præsentere uddannelsesområdet for udvalget. Regionens årlige uddannelseskonference bliver afholdt 14. november i Maersk tårnet og udvikles i samarbejde med Copenhagen Health Innovation (CHI). Fokus vil være på innovation og uddannelse og hvordan vi kan bruge innovative metoder ind i uddannelse og uddannelse ind i praksis. Der kommer nærmere informationer. Side 5

6 Vi overgår til det nye fælles evalueringssystem på tværs af uddannelser og i samarbejde med KP og (foreløbig) Københavns Kommune ved udgangen af Det bliver driftet af KP og kommer blandt andet til at bidrage til de studerende/elevernes oplevelse af at have én uddannelse, uanset om det er i den kliniske del eller på skolen. I Danske Regioners strategiske uddannelsesgruppe drøfter de pt. hvilke dagsordener, der skal løftes på nationalt plan, blandt andet drøftes behovet for yderligere fokus på det tværsektorielle felt og selve uddannelsesstrukturen ifm. sundhedsuddannelserne. 9. Evt. Der afholdes en konference 21. juni 2019 om APN i psykiatrisk sygepleje. Vedhæftet invitation som bilag 5 Anette sender besked ud om deadline for ansøgninger til UFR budgetmidler Deltagere på mødet: Charlotte Koch Hess, enhedschef, Center for HR Janne Elsborg, vicedirektør, Amager-Hvidovre Hospital Nadja Ausker, Enhedschef, Center for Sundhed Bente Ourø Rørth, direktør, Nordsjællands Hospital Lotte Christensen, FTF Åse Munck Mortensen, FTF Søren Holdt Lorentzen, LO Anne Gotlieb Hertz, vicedirektør, s Psykiatri Doris Østergaard, professor, overlæge, dr.med., enhedschef, Center for HR Fraværende: Jan Toftholm Andersen, vicedirektør, Herlev Gentofte Hospital Lene Lindberg, LO Eva Lorenzen, LO Anders Hedeboe Hebert, AC Vibeke Westh, FTF Gæster: Martin Magelund Rasmussen, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret Sanne Møller Knudsen, CHR, Sektion for Grunduddannelse Marianne Wille Christoffersen, CHR, Sektion for Efteruddannelse og Kompetenceudvikling Side 6

7 Prognosemodel til fremskrivning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. 1

8 Hvorfor en prognosemodel? 2

9 Formålet er at få model-baseret viden og input i vores arbejde omkring udbud og efterspørgsel af sundhedsprofessionelle Dialog omkring dimensioneringer Faktabaseret grundlag til at indgå i dialog med uddannelsesinstitutioner omkring dimensionering skal der uddannes flere sygeplejersker, jordemødre osv. i fremtiden? Faktabaseret grundlag til at indgå i dialog med Sundhedsstyrelsen og regioner omkring behovet for speciallægestillinger eks. vil der fortsat være mangel på neurologer, og hvor meget skal vi evt. opnormere? Langsigtet ressourceplanlægning Fokus på faggrupper med forventet stor ledighed og dermed mulighed for i tide at omskole til opgaver varetaget af faggrupper med mangel på arbejdskraft eks. kan et overskud af lægesekretærer bruges indenfor et andet fagområde? Hvem kan varetage SOSU-opgaver? Forberedelse på håndtering af at opgaveglidning imellem regioner/kommuner hvordan skal vi skalere dimensioneringen når behandling af patienter med kroniske sygdomme rykker ud i praksis i kommunerne? 3

10 Yderligere eksempler på data der kan trækkes ud af modellen Hvem bliver behandlet (alder, køn, uddannelse, social status) Hvad bliver de behandlet for (diagnose) Hvor bliver de behandlet (både bopæl samt hvilket hospital) Hvad koster behandlingen Varighed (hvor mange sengedage) 4

11 Konkrete efterspørgsler på data fra modellen Uddannelse og dimensionering: CHR: forventet ledighed/mangel blandt eks. jordemødre og sygeplejersker i 2025 til brug for dialog med uddannelsesinstitutioner omkring dimensionering. CHR: dimensionering af speciallægeforløb i Forum for Ledelse og Uddannelse (bl.a. direktører og vicedirektører fra hospitaler): Sygeplejerske-rapport indeholdende eks opgaveglidning hvilke faggrupper bliver i overskud og kan dermed overtage opgaver fra sygeplejerskerne Bevægelser mellem kommuner og regioner. Eks., hvor mange er i dag og i 2025 beskæftiget med KOL patienter på hospitalerne. 5

12 Konkrete efterspørgsler på data fra modellen Ressourcer og produktion: Hospitaler (kvalitetsafdeling): hvilken effekt vil de nye sygehusbyggerier have på efterspørgslen af sundhedspersonale Hospitaler (centerledelse): Udviklingen i omkostninger Hospitaler (centerledelse): Følsomhedsanalyser ifm patientflows fra hospitalerne til praksis og ifm omlægning af hospitalsdrift fra indlagt til daghospital Center for Sundhed: prognose for praksislæger CHR: effekt på hospitalernes efterspørgsel efter jordemødre og læger indenfor gynækologi og obstetrik ved oprettelse af ny fødeafdeling Politikerne: ønske om en mere objektiv måde at se på efterspørgsel og udbud - særligt udtrykt ifm. ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital. 6

13 Hvordan virker modellen? 7

14 Modellen bygger på Den regionale model Den Regionale Model for Erhverv og Beskæftigelse, SAM-K/LINE er et værktøj som er udviklet i 2009 og drevet af forskere ved Center for Regional og Turismeforskning (CRT). Modellen kan anvendes til overvågning af udvikling i befolkning, beskæftigelse og arbejdsløshed, indkomster, forbrug mv. i danske regioner, kommuner og dele af kommuner. Hvilke data indgår i modellen? Modellen kan levere data på regionalt, kommunalt og sub-kommunalt niveau om en række forhold, der vedrører danskere og danske virksomheder. Den benytter bl.a. person- og virksomhedsdata fra Danmarks Statistik samt nationalregnskabsdata. Modellen og et tilhørende tabelprogram kan omsætte de mange data til meningsfuld information. Modellen opererer med data på tre niveauer: faktisk registrerede beregnede historiske forventede (fremskrivninger) 8

15 Anvendelsen af Den regionale model I regi af Regional Udvikling i de 5 regioner bliver analyser med Den regionale model bl.a. anvendt til at afdække lokale og regionale udfordringer og problemstillinger inden for fx uddannelse og erhvervsudvikling. Med udgangspunkt i fremskrivninger og konsekvensberegninger med Den regionale model gives faktuelt grundlag til at arbejde med turismeudvikling, turismepolitik og erhvervsfremme til kommuner, erhvervsfremmeaktører og brancheorganisationer. Endvidere arbejdes der på fremskrivninger som kan give faktuelt grundlag ift. arbejde med miljø. 9

16 Eksempler på udtræk fra Den regionale model 10

17 Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet (Velfærdsmodellen) I perioden fra 2016 til 2018 har Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) arbejdet på en fremskrivning for, hvor omdrejningspunktet er udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. Der er tale om en fremskrivning for udbud og efterspørgsel efter sundhedsprofessionelle på forskellige uddannelsesniveauer fordelt på brancher og sektorer, primært i Region Hovedstaden men også for resten af landet. 11

18 Mekanismer og input i modellen 12

19 Væsentlige features i modellen Stock-flow model som oplysninger om påbegyndelse og afslutning af uddannelse fra Danmarks Statistik. Det individuelle forbrug, som er et grundelement i modellen, deles op i Praksis-, Hospitals- og Plejesektor. Ift. beskæftigelse, indeholder modellen både oplysning om antal i arbejde, men også om antal arbejdstimer. Vha. data fra Regionen er der direkte link mellem behandlinger og medarbejdere. Beriget med data vedr. autorisationer ift. lægelige specialer Modellen indeholder både hovedjob, bijob og udenlandske medarbejdere. Andre aggregeringer ift. uddannelse, eks. er de i alt 38 lægelige specialer aggregeret til 22, indenfor hvilke det er muligt at trække detaljerede data. 13

20 Sådan har vi aggregeret uddannelserne (dvs. disse grupper kan vi trække data ud på) 14

21 Sådan har vi aggregeret behandlinger / diagnoser (dvs. disse grupper kan vi udtrække data på) 15

22 Eksempler på resultater fra modellen 16

23 Eksempler på konkrete prognoser på arbejdsløshed på faggruppeniveau (fra modelversion januar 2019) Kilde: Den Regionaløkonomiske Model for Sundhed, SAM-K/LINE _RHSA 17

24 Eksempler på konkrete prognoser på arbejdsløshed blandt speciallæger (fra modelversion januar 2019) Kilde: Den Regionaløkonomiske Model for Sundhed, SAM-K/LINE _RHSA 18

25 Eksempler på fordeling af jordemødres beskæftigelse på sektorer i 2016 (fra modelversion januar 2019) Kilde: Den Regionaløkonomiske Model for Sundhed, SAM-K/LINE _RHSA 19

26 Eksempler på prognoserne vist i faktisk antal personer (fra modelversion januar 2019) PERSONER I DANMARK FORDELT PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER FOR UDVALGTE ÅR Professionsbachelorer Bioanalytiker Radiograf Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder LEDIGE I NORDSJÆLLAND FORDELT PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER FOR UDVALGTE ÅR Professionsbachelorer Bioanalytiker Radiograf <5 <5 < Ergoterapeut < Fysioterapeut <5 < Jordemoder - <5 <5 <5 < Kilde: Den Regionaløkonomiske Model for Sundhed, SAM-K/LINE _RHSA 20

27 Vi har allerede gjort brug af modellen 21

28 s anvendelse af modellen indtil nu har indtil videre anvendt modellen til kvalificering af anmodning om øget optag på jordemoderuddannelsen. Anmodningen udløste 30 ekstra studiepladser på Københavns Professionshøjskole til studiestart i august Dialog omkring dimensionering af speciallægestillinger 22

29 Og så har vi gennemført en videnskabelig evaluering Hovedkonklusioner fra Scientific Evaluation Board: state of the art practically unsurpassed within Denmark more than suited, compared to competing Danish models, for doing forecasts, scenario analyses and impact assessments of the supply and demand for health care professionals. provides a level of detail that matches, and in most cases surpasses the detail of international models. still, as always, there is of course room for improvements of the existing model as well as room for more fundamental extensions. 23

30 Vi udvikler videre på modellen i

31 Udvikling som allerede er opstartet Udvikling af motor til afprøvning af effekt af variationer i mikrodata dermed kan der foretages stød og følsomhedsanalyser: Ændringer i optag på uddannelser Ændringer i forventede antal sengedage Ændringer i sygdomsmønstre Ændrede muligheder for behandling Osv. 25

32 Konkrete planer 2019 Anbefalinger fra Scientific Evaluation Board Basisrrapport + Læsevenlig Region H rapport Fortsat validering af mikrodata og forecast Specialrapport vedr. sygeplejersker Etablering af fællesregionalt samarbejde omkring modellen Udbredelse af brug af modellen, både i regionen (eks. samarbejde med CSU) og eksternt (eks. Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, DSR osv) 26

33 Uddannelsesfagligt Råd Status Sanne Møller Knudsen; Sektionschef Grunduddannelser

34 Kompetenceudvikling for BIOANALYTIKERE

35 Status BIOANALYTIKER området Formål Udvikle efteruddannelsesprogrammer indenfor alle specialer: viden på specialistniveau muligheder for kompetenceoverdragelse fra Læge/Biologi specialer (ex. patologi, mikrobiologi og genetik) til bioanalytikere. Udvikle efteruddannelsesprogrammer indenfor kvalitet, uddannelse, ledelse og forskning også mhp opnåelse af specialistniveau Vise tydelige karriereveje indenfor bioanalytikerprofessionen tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i faget giver mulighed for at skifte speciale og tilegne sig den relevante viden både som nyuddannet og som erfaren medarbejder.

36

37 Leverancer BIOANALYTIKER om 1. juli 2019: katalog over mulige moduler indenfor de forskellige specialer pilotmodul klar indenfor molekylærbiologi + bioinformatik (opstart i E2019/F2020) plan for den mikrobiologiske del, med mulighed for opstart at et modul i F oktober 2019: plan for en kommunikationskampagne i samarbejde med Center for Kommunikation () 1. november 2019: plan for et specialiseringsmodul indenfor Klinisk Patologi (E2020) plan for et specialiseringsmodul indenfor Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin (E2020) plan for et specialiseringsmodul indenfor Klinisk Biokemi (E2020) plan for et specialiseringsmodul indenfor Klinisk Immunologi (E2020) plan for et specialiseringsmodul indenfor Klinisk Neurofysiologi (E2020)

38 22. maj 2019 Udviklingskonsulent Jette Hovedskov

39 Center for HR Systematisk opkvalificering af praktikvejledere Halvårligt udbud af 8 ugers praktikvejlederuddannelse i samarbejde med SOSU H SOSU skoler Beslutning i FLU om, at alle relevante afdelinger med udgangen af 2022 har uddannet mindst 2 praktikvejlede med det udvidede kursus (AMU) Aftale om fælles uddannelsesaktiviteter i samarbejde med kommunerne Temadage og workshops for praktikvejledere målrettet de nye fag i uddannelsen CHR Praktikvejledere Kommuner Aktiviteter med henblik på udvikling af læringskultur på tværs af professionerne CHR udbyder månedlig introduktion til Center for HR og regionale strategier på uddannelsesområdet for alle nye vejledere Hospitaler

40 Kortlægning og behov for efteruddannelse af praktikvejledere Sanne Mølle Knudsen; Sektionschef Grunduddannelser

41 Udfordringer og behov i klinikken 1. Flere og flere studerende i praktikken har forskellige udfordringer, der gør at det er svært for dem at gennemføre det praktiske forløb. Vejlederne føler ikke at de har de rigtige redskaber/værktøjer til at hjælpe de studerende gennem deres praktik når de har store udfordringer 2. Med de nye tiltag omkring Supplerende Klinisk Træning som understøttelse til den nuværende kliniske praksis mangler der kompetencer, der matcher tiltagene kommer senere.

42 Studerende i Kliniske Uddannelsesforløb med særlige Behov også kaldet SKUB CHR har taget kontakt til kliniske vejledere for at afdække behovet/problemet Faggrupperne er; sygeplejersker, bio-analytikere, diætister, jordemødre, sosuassistenter, radiografer, ergoterapeuter og fysioterapeuter Projektgruppe nedsat med repræsentanter fra Grunduddannelse, Efter/videreuddannelse, Studerende

43 Studerende i Kliniske Uddannelsesforløb med særlige Behov også kaldet SKUB MÅL At give kliniske praktikvejledere på afdelingerne i Region H redskaber/værktøjer til at kunne håndtere studerende med diverse diagnoser og udfordringer - via et 3 dages kursus Pilot startes efterår deltagere fra forskellige professioner

44 Status på SKUB Dette er en konklusion baseret på 10 interviews med kliniske vejledere på Region H hospitaler. Overordnet set gives der udtryk for, at der gennem nogle år er kommet flere studerende i det kliniske praktiske forløb som har en del udfordringer. Der er dog forskel på hvad de studerende kommer med af udfordringer i de forskellige uddannelser. Men der er samlet set et ønske fra kliniske vejledere om at blive klædt bedre på til at kunne tackle disse studerende.

45 Center for HR Uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Medicinske sygeplejersker (KLEM) Uddannelsesfagligt Råd d.22. maj 2019 Marianne Wille Christoffersen 1

46 Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 2

47 Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 3

48 Center for HR Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker - KLEM Marianne Wille Christoffersen 4

49 5

50 Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 6

51 Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 7

52 Et par udsagn Uddannelsen bidrager helt sikkert til faglig og personlig glæde ved at arbejde på medicinsk afdeling. Den har sat ord og fokus på det, vi som sygeplejersker går rundt og gør, og som man måske ikke tænker over i hverdagen. Den bekræfter vores erfaring, faglighed og sammenhold og gør os som sygeplejersker opmærksomme på, at vi gør det rigtige. Med den nye viden gør det sygeplejerskerne - i hvert fald mig selv - at jeg måske er blevet stærkere i troen på mig selv og min faglighed og dette bunder til sidst ud i at jeg føler jeg kan give den bedste behandling til patienterne. (sygeplejerske efter KLEM) Helt konkret fra undervisningen, så brugte jeg noget af det vi lærte om polyfarmaci på en patient. Han havde haft kvalme igennem et par år, som er vedvarende, og han får noget antibiotika, hvor kvalmen så bliver forværret. Og så tænkte jeg, at det måske godt kunne være en bivirkning på noget andet medicin. Og der gik jeg faktisk tilbage og sammenlignede medicinlister fra cirka det tidspunkt, hvor vedkommende startede med at have kvalme og fandt ud af, at det var et præparat, der gjorde forskellen. (Sygeplejerske efter KLEM) Den sygeplejerske, der lavede en opgave, har vi kunne bruge rigtig meget. Hun fremlagde opgaven på et personalemøde og vi har taget mange punkter op, som vi gerne vil udvikle og lave om på. Det har givet et godt pust. (Afdelingsleder efter KLEM) De føler ikke den samme forvirring over, hvor jeg egentlig hører hjemme, midt i et væsen som er så frustrerende at være i, og så forvirrende og omskifteligt. Jeg har min fagidentitet. Jeg er en dygtig, erfaren sygeplejerske. (Stabsmedarbejder efter KLEM Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 8

53 Undersøgelsen viser også Både sygeplejersker og ledere påpeger, at det er vigtigt at lederne tager teten, for at få sat den læring sygeplejerskerne bringer med sig i spil på afdelingen, og legitimerer at læringen kan blive vedligeholdt. Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 9

54 KLEM har fået en lillebror Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 10

55 Center for HR Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker Marianne Wille Christoffersen 11

56 Budgetmidler Uddannelsesfagligt Råd Område Fremtidens Hospital (Akuthospital) Opgaveflytning Nye måder at uddanne på Prioriterede aktiviteter Fysioterapeuter i akutmodtagelserne Opgaveflytning bioanalytikerområdet Opgaveflytning fødeområdet User experience (UX) Aktivitetens funktion/indhold Brugen af fysioterapeuter i akutmodtagelserne på baggrund af afdækning foretages pilotafprøvning på BFH og HGE Målgruppe/ faggruppe Overført fra 2018 Bevilling 2019 Midler i alt 2019 Forbrugt maj-19 Forankring Fysioterapeyter CHR, Enhed for Uddannelse Fortsættelse af projekt fra 2018 mhp. udvikling af en model for Bioanalytikere CHR, Enhed opgaveflytning med udgangspuntk i flytning af opgaver fra pataloger. for Udd + RH Udvides så alle specialer inddrages Afdækning af potentiale for opgaveglidning ti andre faggrupper (sosu, spl. fys og ergo samt sekr). Udgangspunkt i arbejdsgange, opgaver og det samlede fødeområde. Tæt samarbejde med chefjordemødre. Beløb fastholdes foreløbigt mhp. at dække evt. behov for flere aktiviteter. Udvikling af et koncept for opsamling og brug af data, som kan benyttes i forskellige undervisningssammenhænge mhp. at optimere uddannelse og kompetenceudvikling. Fokus på indsamling af relevante brugeroplevelser samt brugeradfærd ift. brugen og optimering af SP Jordemødere CHR, Enhed for Uddannelse Alle ansatte i Region Hovedstaden der skal bruge og arbejde med SP CHR, Enhed for Uddannelse Ansvarlig Mette Davidsen Bettina Frydenlund Lene Alkjærsig Peter Hultberg Patientens situation styrer forløbet Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker Følg din egen patient Kortlægning af det kirurgiske område Pilotprojekt mp. at give den studerende større indblik i patienten og patientens oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet og samtidig at øge selvrefleksionen hos den studerende i forhold til patientkommunikation og behandling. Indsamling af data om arbejdskraftsituationen samt kvalitative data om udfordringer og potentialer. Bygger på kortlægning og Handlingsplan ift. det medicinske område. Opr. Bevilget Sygepleje og lægestuderende samt social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker på kirurgiske afd CHR, Enhed for Uddannelse CHR, Enhed for Uddannelse Kirsten Lund Anette Hinsby Frandsen Udvikling af læringsmiljøer Kompetenceudvikling Læring efter excelence Speak up Kompetenceudviklingsaktivitet for vejledere der vejleder Afdækning sosu af vejlederområdet Kompetenceudvikling af lægesekr. Skal bidrage med erfaringer med at opsamle viden om excellent praksis i kritiske situationer. Pilottest på intesiv afdeling. Undersøger sammenhæng mellem psykologsk sikkerhed og speiakup (at sige til, når der er mulighed for at øge patientsikkerhed, kvalitet eller effektivitet). Pilottest i akutmodtagelse. Skal dække et udækket behov for vejlederkompetencer En generel afdækning af vejlederområdet inden for EUD og Professionsbacheloruddannelser Sundhedspersonale i forskellige professioner og funktioner Sundhedspersonale i forskellige professioner og funktioner Vejledere af social- og sundhedsassistenter Alle der har med vejledning af gøre CHR, Enhed for Uddannelse CHR, Enhed for Uddannelse CHR, Enhed for Uddannelse CHR, Enhed for Uddannelse CHR, Enhed for Uddannelse Doris Østergaard Peter Dickmann Jette Hovedskov Sanne Møller Knudsen Lene Alkjærsig Kompetenceudvikling af erfarne spl. Kompetenceudvikling i anv. af sanserum i RHP NOH RHP, HR Marian Cederstrøm Ulla Rasmussen Kompetenceudvikling i Konflikthåndtering ifm. børn og unge I alt RHP, HR Ulla Rasmussen *På UFRmøde den blev det besluttet at øremærke ,00 kr. af budgetmidlerne 2020 til kompetenceudvikling af lægesekrætærer Samtidig blev det besluttet, at evt. overskydende midler benyttes til de ,00, der overforbruges ift. budgetmidlerne Hvis undeskuddet ikke dækkes øremærkes restbeløbet af budgetmidlerne 2020

57 Temadag om uddannelse af avancerede sygeplejersker (APN) i s og Region Sjællands Psykiatri Dato og tid: Fredag den 21. juni 2019 kl Sted: Kurhussalen, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde Program for dagen: Kl Kl Kl. 09:50-12:00: Velkomst ved vicedirektører Anne Hertz og Dorthe Juul Lorentz Oplæg fra DSR, hvorfor skal sygeplejersker i psykiatrien uddannes på avanceret niveau? V/Ulla Birk Johansen næstformand kreds Sjælland og Mette Sofie Haulrich næstformand kreds Hovedstaden. Oplæg fra Marga Veenstra, klinisk sygeplejespecialist (MANP), Universitair Centrum Psychiatrie / University Medical Centre Groningen og lektor på APN uddannelsen, Hanze Hogeschool Groningen. Oplægget vil handle om: APN uddannelsens opbygning i Holland Hvilke opgaver varetager en sygeplejerske der er uddannet på avanceret niveau i psykiatrien i Holland? Samarbejde med øvrige faggrupper herunder lægerne. Der vil være mulighed for spørgsmål og refleksion. Kl Kl Frokost Oplæg fra Maria Ameel, klinisk sygepleje specialist og ph.d. stud. fra HUS Psychiatry, Helsinki Finland. Oplægget vil handle om: HUSs implementeringsproces ift. indførelsen af sygeplejersker på avanceret niveau. Derudover vil oplægget have fokus på HUS visioner og ambitioner om, hvordan APN sygeplejersker kan bruges i psykiatrien. Der vil være mulighed for spørgsmål og refleksion. Kl Kl Kl Kaffe pause og walk and talk, refleksion over dagens emne Opsamling Afslutning v/anne Hertz og Dorthe Juul Lorentz

58 Formål: Formålet med dagen er at få undersøgt og kortlagt hvorfor vi skal uddanne sygeplejersker på avanceret niveau i Region Sjællands og s Psykiatri. Hvorfor skal vi have sygeplejersker på avanceret niveau? Hvordan adskiller en avanceret uddannelse til sygeplejersker sig fra Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje og øvrige uddannelser på videregående niveau? Hvilke opgaver skal sygeplejersker på avanceret niveau varetage? Målgruppe: Direktion og ledelserne fra døgnområdet Øvrige deltagere: Nøglepersoner indenfor uddannelse og kompetenceudvikling, repræsentanter fra DSR Der er plads til 80 deltagere. Tilmelding: Deltagere fra Region Sjælland: send mail til Anne Rhein- Knudsen ark@regionsjaelland.dk Deltagere fra : send mail til Helle Sørensen helle.soerensen@regionh.dk