Vi vil styrke barnets selvværd Vi vil lære det enkelte barn at fungere i fællesskabet

Transkript

1 Årsplan for 4.a Tingagerskolen 2015/2016 LK, MMB, GN og DG Overordnede mål for 4.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at fordybe sig. Eleverne får lært de grundlæggende kundskaber, som er fundamentet for den videre læring. Vi vil styrke barnets selvværd Vi vil lære det enkelte barn at fungere i fællesskabet Vi lægger vægt på at der i 4.a er ro og en positiv stemning, hvor eleverne oplever at deres bidrag er med til at skabe grobund så alle får gode muligheder for at lære endnu mere. Status for 4.a: I 4.a er der 25 elever, 8 piger og 17 drenge. Der er 4 lærere på klassen. Dennis dækker matematik, historie og idræt samt 4 UU timer. Mille dækker dansk og kristendom. Sammen deler vi klasselærerfunktionen. Trille har klassen til musik og billedkunst. Derudover har Garrick natur/teknik og engelsk. Vi mener det er vigtigt at eleverne forsætter deres gode arbejdsvaner og føler sig trygge i klassen.. Ud fra elevernes forskellige læringsstile vil vi støtte dem til at få de bedst mulige arbejdsbetingelser. I 4.klasse arbejder vi på at de forsat er bevidste om at være klar og parate til at gå i gang med deres opgaver. Sociale mål for 4.a: I 4.a har vi stadig fokus på at eleverne skal lære at kende egne og andres grænser og handle derefter. Det betyder at de skal tage hensyn og give plads til hinanden For at fremme elevernes selvværd er det vigtigt, at vi som voksne har fokus på deres styrke sider. Vi skal være nærværende og tage eleverne alvorligt. Det gør vi ved at være tydelige voksne, der sætter grænser, dette skaber tryghed blandt børnene. Forældresamarbejde: Det er vigtigt der er en god kommunikation mellem skole og hjem. Vi afholder årligt: 2 skole/hjem samtaler forældremøder/arrangementer. Vi informerer jævnligt om klassens dagligdag og aktiviteter. Det er vigtigt, at både skolen og hjemmet reagerer hurtigt på problemer, så de kan løses ved samarbejde. Vores kommunikation foregår i første omgang via kontaktbogen på intra, men også som personlig kontakt. Der vælges hvert år et klasseforældreråd, som blandt andet kan arrangerer fællesture og hyggearrangementer.

2 Fagligt: I 4.a lægger vi vægt på: At eleverne selv går i gang med deres opgaver. Er der problemer spørges sidemanden først dernæst læreren. At tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at der tid og rum til at eleverne kan komme med forslag så de oplever en medindflydelse på deres eget skoleliv. At eleverne får udviklet et ligeværdigt samarbejde med hinanden. At eleverne kan samarbejde med forskellige kammerater. Organisation: I 4.a skal eleverne arbejde: Individuelt Makkerpar Gruppearbejde Klasseundervisning Værkstedsundervisning Tværfaglig undervisning Fællesemner i indskolingen Vi har en god tradition for at arbejde med fælles emner i indskolingen. Organiseringen er forskelligt alt efter indhold og mål for emnerne. I år har vi drama i uge 2-3 samt tværsuge i uge 41 og 26. Der er endnu ikke fastlagt et emne i de to sidstnævnte. Dansk: Jeg har netop i år overtaget 4.klasse, og kender således i skrivende stund kun eleverne overfladisk. Årsplanen tager derfor udgangspunkt i det generelle, og må nødvendigvis justeres efter behov i løbet af skoleåret. Jeg er dog naturligvis forpligtet på at opfylde de af UVM opstillede mål for dette klassetrin. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Tilrettelæggelsen af det faglige forløb i

3 danskundervisningen i 4. klasse tager udgangspunkt i de trinmål, der er gældende for dansk efter 4. klassetrin. Her er der opstillet mål for elevernes færdigheder inden for områderne: 1) Det talte sprog 2) Det skrevne sprog - læse 3) Det skrevne sprog - skrive 4) Sprog, litteratur og kommunikation. Målene er mange, og for en fuldstændig beskrivelse af disse, henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Plot 4, dog vil jeg supplere med andre materialer fra nettet, film, udvalgte noveller osv. Eleverne har fået udleveret hver en chromebook, hvilket gør det lettere og meget nærliggende at gøre brug af de muligheder nettet rummer. Der vil således være afleveringer via nettet, ligesom diktater og en del grammatikundervisning foregår ad den vej. Plot 4 har også lagt en stor del opgaver/tekster/lyd og billedfiler ind på plotind.dk, hvilke vi naturligvis vil gøre brug af. Vi vil læse 2 romaner. I efteråret læses Sådan en hesteæder af Lise Helledie, og i foråret læses Ravnen i Skiplille af Mick Vraa. Der vil være et absolut minimum af lektier. For at opnå de nødvendige læsefærdigheder, forventer jeg dog, at alle læser minimum 15 minutter hjemme dagligt! Hver mandag går vi på læringscenteret, hvor eleverne skal låne frilæsningsbøger. Udover de fastsatte forløb, vil jeg løbende evaluere på og arbejde med retstavning og grammatik. Skoleåret vil indeholde danskbånd i ugerne 2-6 samt 8-10, hvor vi arbejder niveauinddelt på tværs af klasserne på mellemtrinnet. Derudover er der planlagt tværsuger i uge 41 og 25. Inden hvert forløb starter, vil jeg bruge tid på at åbne emnet for eleverne samt opstille generelle mål. Eleverne skal trænes i at sætte sig individuelle mål ud fra de generelle mål, og derefter arbejde med såvel delmål som evaluering. Nedenfor følger en beskrivelse af de aktiviteter, der i undervisningen vil strække sig over en længere periode. Her gives et indblik i, hvad vi skal arbejde med i klassen, og hvad den faglige fokus/målsætning er. 1.emne: Det da løgn. I dette kapitel læses nyere fortællinger, som navigerer mellem det realistiske og det fantastiske.

4 Fokus ligger på elevernes mundtlige og skriftlige formidling af deres egne fortællinger. Under dette forløb præsenteres eleverne for berettermodellen, ligesom der redegøres for indre/ydre og metaaktiv fortæller. 2. emne: Min historie. Her skal eleverne undersøge genren erindring, lære at genkende dens karakteristika, samt producere deres egne erindringer. Eleverne skal ligeledes digte fortællinger ud fra billeder, og de lærer at bruge et Venn- diagram. 3. emne: Uendelig viden. Her udvikles elevernes læsekompetencer, idet de træner, hvornår det er relevant at bruge de forskellige læsestrategier (eks. punktlæsning, overblikslæsning osv.), således at de kan tilrettelægge deres læsning på egen hånd. Eleverne skal lære at tilegne sig viden om givne emner ved at nærlæse fagtekster, og ved at opsøge viden på nettet. 4. emne: Kærester og kujoner. Fortællingen er i centrum i dette forløb, og vi skal både læse historier, skrive historier og se film. Berettermodellen gennemgås atter, og eleverne lærer at bruge den til at vise handlingen i en fortælling, hvad enten det er en filmisk fortælling eller en skreven fortælling. Hvor vi tidligere har beskæftiges os en del med fantastiske fortællinger, vil vi nu fortrinsvis læse og se realistiske fortællinger, som eleverne kan identificere sig med. De skal lære at beskrive forholdet mellem personer i en fortælling. Bogstavrim og overblikslæsning vil også blive berørt i forløbet. 5. emne: Sprogspilopper Dette forløb er kortere end de andre, og fokuserer på sproget, dets opbygning og terminologi. Fo r at give eleverne en fornemmelse af sprogets dynamik, arbejdes der med sproget i funktionelle sammenhænge. Sproget ændrer sig og retter sig ind efter forskellige sammenhænge, hvilket skal åbnes for eleverne. Eleverne lærer at bruge forskellige talemåder og se sprogets finurligheder gennem kreative, fantasifyldte læse/skrive aktiviteter. Vi bygger ovenpå elevernes eksisterende viden om ordklasser, og de lærer at genkende en sætnings forskellige led. Alt dette gennemgås med spil og leg som hovedingrediens.

5 6.emne: Farvesprog. Efter dette forløb, bør eleverne kunne bruge farver i beskrivelsen af forskellige stemninger i tekster, og de vil få forståelsen for, at farvesymbolik er påvirkelig af forskellige tiders og kulturers brug af farverne. Vi vil arbejde med en fælles billedbog, hvor nogle af skoleårets tillærte kompetencer kommer i brug. Der vil skulle læses både norske og svenske tekster. Matematik: År 1 med bogløs matematik. Vi arbejder med Gyldendals fagportal kl. Vi arbejder stort set med emnerne på portalen i den rækkefølge de fremgår. Undtagelsen er brøker og procent. Dette emner arbejder vi med i matematikbånd i ugerne Vi har som i foregående år en blå matematikmappe, som også kommer til at benytte. Der vil som udgangspunkt ikke være lektier for i matematik. Der er udarbejdet en årsplan på fagportalen, som også vil blive offentliggjort for forældrene. Engelsk: Vi kommer til at bruge First Choice bogsystem og Gyldendals digitalt undervisningsmateriale i år. De er bygget op omkring forskellige emner, og vi skal også have fokus på grammatikken. Det mundtlige arbejde har høj prioritet. Det sker enten ved oplæsning individuelt, parvis ved dialog og gennem snak i klassen. Elevernes selvtillid prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision. Det betragtes som naturligt og legalt, at eleverne laver fejl. Det skriftlige arbejde sker i form af ordlister, breve, beskrivelser, plancher, historier, miniprojektor og grammatikopgaver. I skoleåret vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Periode Emne Beskrivelse New Zealand Vi arbejder med emnet New Zealand. Eleverne arbejder i grupper. Eleverne vælger et delemne, laver en præsentation og fremlægger for klassen Alphabet Vi arbejder med bogstaver, deres udtalelser og lyder Being Royal The Royal Læse og svar spørgsmål. Lave en udstilling med plakater. Diskussion om forskellige kongelige familier. Se video og laver rollespille.

6 Family The Queens Palace Royal Events Grammatik Vi arbejder med de forskellige ordklasser. Navneord og udsagnsord. Vi bruger Gyldendals fagportal Pirates Facts about pirates. It's a good life to be a pirate. Jack the boy. Læse og svar spørgsmål. Fortælle om billedet. Laver et skattekort. Skriv et brev. Se film og skri egen pirate historie Christmas Snakke om jul i andre land. Lave julekort. Hygge. 1 Grammatik Vi arbejder med de forskellige ordklasser, Navneord, udsagnsord og tillægsord. Gyldendals 4-6 Transport Læse og svar spørgsmål. Lave og spil egen spil. Fremlæggelse om transportformer Animal Magic Helping humans. Animal heroes. Weird wonders. Se en kort video. Læse om limericks og skrive et selv. Laver et rollespil. Skrive et genfortælling. Se en kort video. Skrive og fremvise rollespil. Design og beskrive en ny bolig. Laver spørgsmål og svar om insekter. Se en video. Svar spørgsmål. Læse og svar spørgsmål. Forklaringer og oversættelse. Skrive referat. Læse og oversæt. Indsæt manglede ord. Læse og fortælle. Skrive en historie. Se og diskutere video. Finde info og lave præsentation. Læse og oversætte Grammatik Vi arbejder med ordstilling og omvendt ordstilling Heroes Heroes in books. Dark heroes. Real life heroes. Beskrive helten og skrive historie. Udføre et interview. Se video, læse og svar spørgsmål. Skrive udkast til en novelle. Nægtende sætninger. Billedkunst: I faget billedkunst i 4. klasse lægges vægt på at børnene skal lære og videreudvikle fagets grundlæggende færdigheder og der igennem fortsat udvikle deres eget billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor børnene arbejder med forskellige materialer og deres

7 anvendelse inden for billedfremstilling og rummelige figurer. Sådan arbejder vi med billedkunst i 4..a Emnerne tager ofte udgangspunkt i andre kunstneres billeder/skulpturer eller i egne oplevelser. Vi arbejder med tegnediktat og formelementer for at blive dygtigere til at tegne. Håndarbejde: 4 klasse er delt i to hold i håndarbejde. Vi har 2 lektioner om ugen hele året. Vi skal bl.a. arbejde med: Symaskine maskinkørekort Sy enkelte ting på maskinen bl.a. pose i papir til opbevaring af årets arbejde Filte uld Lave keyhanger af cykelslanger Lave små juleting Lære at måle og klippe Målet med undervisningen er at kunne betjene en symaskine, sy enkelte ting på maskine og i hånden, at kunne filte uld og arbejde med andre materialer - f.eks. cykelslanger. Natur/Teknik: Formålet med undervisning i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. I år bruger vi Gyldendals digitalt undervisningsmateriale og bogen NaTek 4. Periode Emne Beskrivelse og Mål New Zealand Vi arbejder med emnet New Zealand. Eleverne arbejder i grupper. Eleverne vælger et delemne, laver en præsentation og fremlægger for klassen På tur til vandet Læringsmål: Vi skal lære om hvor vandet i vandløbet kommer fra, og hvor det løber hen. Om dyr, der lever i nærheden af vandløbet. På vej mod havet. Undersøge, hvor vandet løber hen. Der er slanger i Danmark. Der er forskel på dyr.

8 Forberedelser til ekskursion Ekskursion til et vandløb. Opsamling. En vandkikkert og en dybdemåler Affald og genbrug Læringsmål: Vi skal lære om, hvordan dødt materiale nedbrydes i naturen, undersøge nedbrydningen af forskellige materialer, hvordan affald brændes af på et forbrændingsanlæg, hvordan affald bruges til produktion af el og fjernvarme, beskrive kategorier for affaldssortering, forklare og begrunde, hvorfor elektronikaffald og farlig affald kan skade miljøet, forberede besøget og efterfølgende udarbejde en rapport, have erfaring med genanvendelse af forskellige materialer. Affald gennem tiden. Nedbrydning. Nedbrydningstid. Nedbrydning af affald Hvor længe er en bananskræl om at blive nedbrudt? Se, hvordan regnormene arbejder På forbrændingsanlægget Varme Genbrug På genbrugsstationen Grønt affald Affaldssortering Emballage Præsentation af en affaldstype Besøg på et forbrændingsanlæg eller en genbrugsstation + udarbejdelse af rapport Evaluering Hvordan kan man bruge tingene igen? Broer og mekanik Læringsmål: Vi skal lære, om afstivning, store broer i Danmark og træk og tryk. 1-6 Den Hvid Verden Læringsmål: Vi skal lære, om klimabælter, om livsbetingelser for planter og dyr i den hvide verden og om Grønland Luft og ånding Læringsmål: Vi skal lære, om kuldioxid, om luft i vandet, om ilt og ånding, luften omkring os.

9 13-17 Landbrugets dyr Læringsmål: Vi skal lære om, hvorfor koen er et vigtigt husdyr, hvilke dyr man holder som landbrugsdyr, og hvad man bruger dem til, hvordan dyrene formerer sig og hvordan dyrkning af afgrøder foregår. Græs bliver til mælk. Hestene, grisene og alle de andre vilde dyr og husdyr. Dyrene formerer sig Kornet på marken Lav jeres eget smør. Mere mælk. Hvordan ser dyrene ud? Dyrene og deres unger. Find græs og korn. Planter vokser Skoven Læringsmål; Vi skal lære, om skoven som en arbejdsplads, om skovens træer, og hvad der sker med dem, når de bliver fældet, om skovens dyr, og hvem der spiser hvem om hvad der truer skoven og så skal I selv ud og undersøge skoven. Landskabets udvikling Hvad er et træ? Skovens træer Skoven er en arbejdsplads Der bliver arbejdet i skoven året rundt Skovens pattedyr Skovens fugle Undersøg, hvad der sker i træet Hvad æder dyrene? På skovbunden Svampe Skovens smådyr Udflugt til skoven Svampe på arbejde. Træernes blade. Truet natur Regnskoven Kristendom: På 4.klassetrin vil vi hovedsaligt beskæftige os med den kristne religion og dens danske historie. Dog vil vi ind imellem perspektivere til de andre verdensreligioner. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem tekstgennemgang, selvstændig læsning,

10 højtlæsning, tegning, drama, små lege og fremfor alt etiske og filosofiske diskussioner og genkendelige problembehandlinger. Disse kunne eksempelvis være: Hvad er det guddommelige? Og findes det overhovedet? Hvorfra kommer sandheden? Og kan man stole på den? Eleverne får herigennem en mere nuanceret evne til at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter, samt til at tage stilling hertil. I 4.klasse bygges videre på elevernes forståelse for kristendommens værdier og betydning, og de vil få et begyndende kendskab til hovedpunkterne i kristendommens historie. Eleverne vil opnå begyndende kendskab til bibelens opbygning (de to testamenter), og introduceres forsigtigt til den dobbelttydning der findes i bibelens tekster. I bestræbelserne på at få eleverne til at tilegne sig viden om kristendommen og samtidigt give dem noget de kan relatere til, vil vi i løbet af året komme igennem følgende emner: Religion og hellig skrift: En introduktion til kristendom i 4.klasse. Vi taler lidt om, hvad vi skal nå i løbet af skoleåret. Dernæst ridses de store religioner kort op, og vi taler om, hvordan religionerne påvirker vores måde at leve sammen på. Retfærdighed: Målet er, at eleverne udvikler viden om retfærdighed og uretfærdighed, samt begrebernes betydning. Findes der flere opfattelser af begrebet retfærdighed? Hvordan forstår forskellige religioner retfærdighed? Hvad mener eleverne selv om begrebet, og hvordan opleves retfærdighed/uretfærdighed på egen krop? Vi arbejder dels med Gyldendals fagportal, og dels med grundbogen side Sandhed og løgn: Eleverne skal reflektere over forholdet mellem sandhed og løgn. Kan en løgn være nødvendig og kan sandheden være svær? Begreberne arbejdes ind i religionernes verden, og målet er, at eleverne får et bredere syn på sandheden og løgnen, således at der dannes en forståelse for etiske principper og hverdagens moralpraksis. Jul: Eleverne ved godt, at julen har at gøre med Jesu fødsel. Vi vil prøve at sætte dette i perspektiv til nogle af de traditioner der hæftes på julen, både i Danmark og i udlandet. Kan eks. thanksgiving sættes i forbindelse med den kristne jul? Har andre religioner pendanter til julen? Hvad med ramadanen?

11 Hvad betyder det overhovedet, at Gud ifølge kristendommen lod sin søn komme til Jorden? Vi vil lave små skuespil for hinanden, læse historier og synge og gennemgå enkelte julesalmer. Tilgivelse: Eleverne skal udvikle forståelse for, at tilgivelse er en aktiv handling, den kommer ikke af sig selv. Hvad sker der når man tilgiver/tilgives? Er begrebet tilgivelse ens i forskellige religioner? Kan alt tilgives? Påske og pinse: Sammen med jul er påske og pinse en del af kristendommens tre centrale højtider. Målet i dette forløb er, at eleverne får indblik i, hvordan påske og pinse har forbindelse til julen, og til fortællingerne i bibelen. Eleverne skal ligeledes udvikle forståelse for jødedommens særlige forhold til påsken, samt indblik i højtidernes sammenhæng med budskaber i kristendommen Sorg og glæde: Målet med forløbet er, at eleverne skal opnå en forståelse for begreberne sorg og glæde som et livsvilkår, samt forstå hvad et livsvilkår er. Hvordan opleves og udtrykkes sorg og glæde på forskellig vis af forskellige mennesker? Hvorfor kan det være svært at tale om disse store følelser? Hvilke ritualer følger begreberne sorg og glæde? Vi knytter bibelske fortællinger til begreberne sorg og glæde, således at eleverne får mulighed for at samtale om begreberne både ud fra et bibelsk og et personligt syn. Vi vil hovedsaligt arbejde med Chromebooks og netlæringsportaler (bl.a. Gyldendals fagportal - kristendom), men eleverne vil også få en grundbog samt en arbejdsbog. Derudover vil jeg indimellem læse op af såvel Bibelen, som af udvalgte bibelske fortællinger. I kristendom handler det i høj grad om at gribe eleverne hvor de er, og at tage de diskussioner og problemstillinger der fylder for dem lige i øjeblikket. Det er derfor ikke sikkert, at vi gennemgår de i årsplanen opstillede emner i den ovenfor nedskrevne rækkefølge. Det afhænger af, hvordan året former sig i klassen. Jeg tager dog ansvaret for at styre undervisningen gennem de af UV- ministeriet opstillede mål for faget. Historie: Fra d.1.oktober får vi adgang til Gyldendals fagportal for historie. Indtil da arbejder vi bl.a. med bogen ind i historien og historiefaget.dk. Planen frem til 1.oktober ser sådan ud: Uge 33-35: Hvor blev børnene af? Her beskæftiger vi bl.a. med befolkningsudvikling gennem

12 tiden, børnedødelighed og den sorte død. Uge 36-38: Et lille land ved et stort farvand. Her beskæftiger vi os bl.a. med søfart, vigtige passager og krig på havet. Uge 39-40: Her vil vi prøve at konstruere en tidslinie og de historiske tider/perioder ved hjælp at skoletubeprogrammet tiki- toki. Resten af årsplanen bliver konstrueret når jeg har mulighed for at benytte fagportalen. Musik: Målet for musikundervisningen i 4. klasse er: At kunne spille forskellige rytmer At kunne spille sammen på diverse instrumenter At få kendskab til et bredt repertoire af sange At bevare glæden ved musik, sang og bevægelse At lytte til forskellig musik I musik skal vi fortsat arbejde med rytmer, der danner grundlag for sammenspil. Sang, dans og musiklege er redskaber til rytmeindlæring. Vi skal arbejde med sammenspil, fællessang, solosang, improvisation. Vi har fokus på sammenspil. Mål for eleverne: At udvikle elevernes stemmemateriale og opøve kendskab til et alsidigt repertoire af sange At udvikle elevernes puls- og rytmefornemmelse samt fornemmelse af egne kropsmuligheder At lære eleverne elementære forudsætninger for sammenspil At introducere eleverne for musiklokalets forskellige instrumenter, og de muligheder de rummer. At lære og træne eleverne i at lytte åbent og kritisk At bidrage til oplevelse og glæde ved musik Idræt: Uge Aktivitet Atletik

13 Slagboldspil Volleyball (kids volley) Alternative boldspil Musik og bevægelse Basketball Ultimate Redskabsgymnastik Bevægelselege Orienteringsidræt Fodbold Udendørs lege/spil Eleverne skal altid have idrætstøj inkl. håndklæde med. Fritagelse fra idræt og/eller bad kræver en seddel eller besked fra jer forældre på intra.