FORSKELLIGHEDER, MODSÆTNINGER OG MULIGHEDER
|
|
- Peder Ravn
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSKELLIGHEDER, MODSÆTNINGER OG MULIGHEDER Samarbejde mellem skoler og lokale aktører
2
3 FORSKELLE SOM MULIGHEDER ET PÆDAGOGISK SPROG FOR Didaktiske positioner Dannelse Læring Kompetence Kreativitet Teori og praksisrelationer Dikotomi Polær Fusion Dialektik Betingelsesstrukturer Finansiering Organisering Didaktik & pædagogik
4 DIALEKTISK TILGANG TIL MANGEARTEDE FORSKELLE (HØJRUP 2002) Forskelligheder mellem positioner hviler på en gensidig afhængighed af hinanden Positionerne klarer vilkårerne forskelligt Dette definerer relationerne mellem positionerne. Det er muligt at træde ud af relationerne og se dem på afstand Denne afstand kan vise relationerns art Og give mulighed for inspiration til at udvikle dem. Lokal aktør Skole Åben skole Kommune
5 NYE TENDENSER NYE MULIGHEDER? Krav om læringsmål lettes Mere plads til andre mål? Foreløbig evaluering af skolereform fremhæver åben skole ift variation af undervisningen på lange skoledage Større behov for andre arbejdsformer? Understøttende undervisning gives rum for færre timer men mere samarbejde ml lærere og pædagoger fx til åben skole Bedre muligheder for organiseringen?
6 FOLKESKOLELOVEN OM 3, Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning. En definerende kvalitet : - Uklart indholdsmæssigt - Uklart pædagogisk - Uklart organisatorisk
7 EN IDE MED MANGE INTERESSER Skolefag Medborgerskab Kunst? Arbejdsmarked Åben skole Kultur Idræt Politik Religion
8 - OG MANGE FORSKELLIGE REGIMER Fag, pædagogik, ressourcer Skema, læring, økonomi Skolernes regime Lokale aktørers regime Medlemmer, besøgende, tilbud til skoler Organisationer, Institutioner, erhverv Politik, lovgivning, int. sammenligninger Mest for pengene, styrke samfundet, Statens regime
9 TILGANGE TIL LOKALT SAMSPIL (LEVINSEN ET AL 2019) Kommunitarisme At skabe helhed i samfundet Liberalisme / pluralisme At styrke forskellighederne og fastholde dem Social kapital At fremme demokratisk deltagelse og skabe empowerment Avantgarde Lokale aktører går forrest Supplement Lokale aktører løser udvalgte opgaver sammen med skoler Erstatning Lokale aktører erstatter lærere, fordi de kan gøre det billigere/gratis
10 HVORFOR? HAR DEN DA VÆRET LUKKET?
11 SKOLENS HISTORIE Skolen begynder sit liv som institution med at være lokalt forankret hos degnen og præsten, og læreren havde sit øvrige liv tæt på skolen. Undervisningen var tilpasset landbrugets cyklus. Billeder af Plessenske skoler fra Sydsjælland, der åbnede i 1724.
12 PROFESSIONALISERINGEN AF LÆRERARBEJDET 1789: Skolekommission nedsættes 1791: Blaagaard Seminarium åbner 1814: Lov om undervisningspligt 1960: Læreruddannelse stigende grad akademisk. 1993: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for folkeskolens fag 2001: Klare Mål med bindende slutmål for de centrale kundskabs- og færdighedsområder 2003: Fælles Mål som afløser for Klare Mål. 2013: Forenklede Fælles Mål: elevernes læringsudbytte.
13 DIDAKTISKE ÅBNINGER MOD LOKALSAMFUNDET Ekskursioner Udeskoler Praktik Konfirmationsforberedelse Virksomhedsbesøg Museumsbesøg SSP samarbejde Foredrag Koncerter Teater Naturcentre Skoletjenester Udflugter
14 PÆDAGOGISK INSPIRATION FOR Museumsdidaktikken Udeskolepædagogikken Naturvejledning Naturcentre Oplevelsescentre Skolehaver Innovationspædagogikken Nationale fagkonkurrencer Åben skole Obligatorisk samarbejde Ikke blot lærer-ildsjæle Ikke blot læreren med sin klasse Alle fag, alle skoler Ikke-lærer kan undervise
15 PÆDAOGISKE FORSKELLE FAG, INSTITUTIONER OG TILGANGE
16 NATURFAGS- OG MATEMATIKLÆRERE: SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE STYRKER ELEVERNES MOTIVATION OG LÆRING Udtryk for: - Behovet for uddybning af potentialer i åben skole - Forklaring af hvad åben skole er og kan didaktisk Udtryk for: - Behovet for variation - Potentialet i åben skole KILDE: ELEVERNES-MOTIVATION-OG-LAERING/
17 Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverden Åben skole Danmarks Evalueringsinstitut (2018)
18 Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverden Åben skole Danmarks Evalueringsinstitut (2018)
19 FORSKELLIGE SAMARBEJDSFORMER Skole og lokale aktører deler opgaverne i mellem sig Bruger hinandens ressourcer Fastholder forskelle
20 FORSKELLIGE MÅDER AT BRUGE AUTENTICITET DIDAKTISK (KNUDSEN ET AL, 2017) Konstruktion (epistemologisk) Oplevelse (ontologisk) Indhold Information Fascination Identifikation Fakta, perspektiv, kausalitet, relationer Undres, spørge, diskutere, Overvældes, gribes, mister sig selv Metode Erfarer, beskrive, reflektere, undersøge Metode, hypotese, afprøvning Dvæle, suge til sig, æstetisk udtryk Eksempel En fysiker Eksperimentariet Naturfærnomen
21 ET PARADOKS
22 ET PARADOKS Skole: scholae, som betyder frihed fra produktion på græsk Åben skole: Samarbejds- og partnerskabsaftaler er invitationer til produktion (i bred forstand) som en del af skolen. Der er et paradoks mellem skole og ikke-skole: Forskellige dele som forenes: Ikke-lærere, & lærere, ikke-skoler & skole, ikke-undervisningsmateriale & uv materiale etc. Autentisk men didaktiseret
23 PÆDAGOGISK PARADOKS Skolemester For meget af det samme Mesterlære For lidt af det samme
24 PARADOKS -> STRATEGIER! Åben skole er et pædagogisk paradoks, som står i en i en didaktisk kiasme Men: Paradokser er mindre interessante end de strategier, hvormed man forholder sig til dem. De løses som regel ved at Ignorere, gå uden om, omfavne, bygge broer, bygge murer Ritualer, strategier, begreber, vaner, traditioner Fire strategier til forståelsen af og praksis i åben skole Dannelse Læring Kompetence Kreativitet
25 SOM DANNELSE: FORMÅL Meningen er at gøre kunst og kultur til en del af børnenes hverdag, fra de er helt små. For kunst og kultur er en sensitiv vej til erkendelse og indsigt og giver som sådan en anden erfaring end den boglige læring Kunsten og kulturen spiller derfor en central rolle for at forme vores fællesskab og er derfor også meget relevant i folkeskolen, der ifølge formålsparagraffen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Kulturministeriet)
26 SOM LÆRING: MÅL Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation. Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål Samarbejdet skal planlægges, så det understøtter Fælles Mål for fagene. Samarbejdet med de lokale organisationer er et lovmæssigt krav. De kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler har også en forpligtelse til at samarbejde med folkeskolerne. Der er således tale om en gensidig forpligtelse til at samarbejde. (Undervisningsministeriet)
27 SOM KOMPETENCE: PROBLEMORIENTERING Projekt Virksomhedsudfordringer, Næstved: Ved at lære at arbejde innovativt med aktuelle udfordringer bliver de unge klædt godt på til deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. Samtidig er innovation og iværksætteri en central drivkraft for vækst og jobskabelse. Det kan give ny viden og idéer, som ved at blive omsat i konkrete produkter og processer kan skabe værdi for virksomheden og samfundet. (Carsten Rasmussen, borgmester) Som elev får du et anderledes undervisningsforløb. Sammen med din klasse eller dit hold skal du løse en aktuel udfordring for en lokal virksomhed. I forløbet vil du få værktøjer til og indsigt i at arbejde innovativt. Værktøjer der kan bruges i det senere arbejde på uddannelsen og i dit fremtidige arbejdsliv. Forløbet giver også indsigt i arbejde med andre problemorienterede opgaver. Der er mulighed for at vinde flotte præmier til holdet/klassen. eurskab/projekt_virksomhedsudfordringer.aspx
28 SOM KREATIVITET: AKTIVITET Ingen af de tre kunstnere betragtede sig selv som lærere og ønskede som sådan ikke at blive associeret med det. Det kom blandt andet til udtryk da klassen skulle prøve at lave lydcollager og en gruppe vendte tilbage til fremlæggelsen med beskeden om, at de ikke havde lavet noget men bare havde slappet af. I stedet for at diskutere med eleverne, hvorfor de ikke havde ignoreret opgaven, så blev kunstneren levende optaget af, hvad lyden af afslapning er og kunne være, og eftersom eleverne havde røget cigaretter, så kom eleverne hurtigt i tanke om, at lyden af at tænde en cigaret faktisk giver et godt lydbillede af afslapning. (Kunstnere om åben skole egne observationer).
29 FIRE FORTOLKNINGER AF Dannelse og formål: Medborgerskab Personlig udvikling Kulturministeriet Læring og fagopdelte mål: Synlighed Evaluering Undervisningsministeriet Kompetence og Problem-orientering: Arbejdsliv Samhørighed Kommunernes Landsforening Kreativitet og aktivitet: Sanselighed Håndværk Kunstmuseum & Kunstnere
30 DIDAKTISKE POSITIONER & KONTRASTER
31 TEORI OG PRAKSIS
32 TEORI OG PRAKSISDIDAKTIK
33 TEORI OG PRAKSIS Kommunernes Landsforening: I den åbne skole kan teori kobles med praksis, og eleverne kan producere ting, løse problemer i praksis etc. Det skaber flere veje ind i læringen, så alle elever får et fagligt udbytte gennem det at opleve, handle og forstå. Det giver også mulighed for at fremme elevernes nysgerrighed og lyst og evne til at eksperimentere. ( bne_skole.pdf) Et centralt punkt i åben skole (og uddannelse ) Et ældre men aldrig irrelevant spørgsmål med utallige variationer
34 TEORI OG PRAKSISDIDAKTIK I stedet for at spørge: Hvordan man kan forbinde teori og praksis? Så foreslår jeg, at man spørger: Hvordan kan man forstå og didaktisk bruge de forskellige relationer mellem teori- og praksisforståelser? En disgression til professionuddanelserne, som netop bygger på ideer om at knytte teori og praksis til hinanden.
35 TEORI- OG PRAKSISPROBLEMATIKKEN Problemet er heller ikke, at de har forskellige måder at forbinde stederne og teori og praksis på Problemet er, at disse forskellige måder at forbinde teori og praksis på bliver brugt ureflekteret didaktisk på begge steder. Problemet er ikke, at studerende, oplever forskelle mellem praktiksted og uddannelsessted
36 KUNDSKABSFORMER KAN UDVIDE VIDENSBEGREBERNE Hexis er kropslige dispositioner for viden og handling Hexis udgøres af kundskabsformerne er De er dyder for handling i bestemte situationer Teori og praksis i alle kundskabsformerne Udelukker ikke hinanden
37 Relationer Ontologi Hvad Hvordan Hvorfor Kundskabsfor mer Dikotomi: Hårde grænser Dualisme Gensidigt udelukkende verdner. Model: T P Teori: Logik, begreber, systemer, strukturer, Eller praksis: Erfaring, vane Teori: Abstraktion, udenadslære, deduktivt Eller praksis: Afprøvning, observation. Teori: Overblik, fagligt vokabular, Eller praksis: Rutine. Teori: thêorêis Praksis: khrêsis Polaritet: Bløde grænser. Polært Adskilte og forbundne verdner gennem erfaringen. Model: T<-->P Generaliserbar viden, fakta, metoder til afprøvning Studere state of the art, induktiv og deduktiv, systematik, hypoteseafprøvning, udvikling, produktion Indsigt i handlingsvejledning gennem afprøvning Thêoria, poíêsis, khrêsis Fusion: Ingen grænser Holisme Måder at være på i én verden. Model: (T+P) Politik, kulturer, æstetik, værdier, filosofi, religion Kritisk analyse, induktiv, aktiv stillingtagen, eksperimentere med udtryksformer, deltagelse, engagement, indignation Udvikling af personlige og sociale værdier Páthos, phrónesis Dialektik: Vekslende grænser Epistemologi At erkende gennem kontraster. Model: T->-<-P Undersøgende, undrende, reflekterende, diskuterende, perspektiverende Problem- eller emneorienteret, induktiv og deduktiv, analyserende, undersøgelsesmetoder Skaber forståelse og perspektiv-rigdom gennem fordybelse Thêoria, phrónesis
38 OPSUMMERING OG AFSLUTNING
39 S PROBLEMATIK OG SPROG TIL AT SE OG BRUGE RELATIONERNE MELLEM SKOLE OG EKSTERNE AKTØRER Strategier & didaktiske positioner Dannelse Læring Kompetence Kreativitet Teori og praksisrelationer Dikotomi Polær Fusion Dialektik Betingelsesstrukturer Finansiering Organisering Didaktik & pædagogik
40 AT UNDERVISE MED OG IKKE MOD EN PROBLEMATIK Brug sproget fra åben skoles problematik i arbejdet med moduler, forløb, undervisning og vejledning Transparens: Giver et fælles sprog for, hvorfor og hvordan dele og helhed varierer og relaterer sig til hinanden i forhold forventninger. Alsidighed: Brug de oplagte forskelle aktivt og lav gerne variationer
41 ALSIDIGHEDEN: AT ARBEJDE MED FORSKELLIGHEDERNE Ikke afgørende at finde én fortolkning. De er alle legitime. Forventninger Hvad er mest hensigtsmæssigt: Hvor? Hvornår? Hvem? Hvordan? Hvorfor? Brug fortolkningerne til at tale om forskellighederne i: ét forløb mellem forskellige forløb forskellige samarbejdsrelationer
42 RØNNEBÆKSHOLM Kropslig læring overskrider forskellene i åben skole Undersøgt og præsenteret som arts based research Udgivet i: Knudsen and Sørensen (2020). Open School as embodied learning. International Journal of Education Through Art. Forthcomming
43 ZEBU TEATER
44 EJBY BUNGEREN
45 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
46 Lars Emmerik Damgaard Knudsen Lektor /Associate professor, PhD. DPU / Danish School of Education Faculty of Arts, Aarhus Universitet Tuborgvej 164 DK 2400 København NV Danmark / Denmark Tlf Info reseach and activities: Research unit on Open School programme:
47 AARHUS UNIVERSITET
ÅBEN SKOLE 14. NOVEMBER 2016 LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN
ÅBEN SKOLE FOLKESKOLELOVEN OM ÅBEN SKOLE 3, Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og
Læs mereÅBEN SKOLE. - Didaktiske refleksioner over. - et paradoks, strukturer og. - strategier AARHUS UNIVERSITET LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN
ÅBEN SKOLE - Didaktiske refleksioner over - et paradoks, strukturer og - strategier FOLKESKOLELOVEN OM ÅBEN SKOLE 3, Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets
Læs mereHVAD ER ÅBEN SKOLE? En Indkredsning og begrebsliggørelse DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE 23. MAJ 2019 LEKTOR AARHUS UNIVERSITET
HVAD ER ÅBEN SKOLE? En Indkredsning og begrebsliggørelse FOLKESKOLELOVEN OM ÅBEN SKOLE 3, Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
Læs mereÅBEN SKOLE. - Didaktiske refleksioner over. - et paradoks, strukturer og. - strategier AARHUS UNIVERSITET LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN ADJUNKT, PH.
ÅBEN SKOLE - Didaktiske refleksioner over - et paradoks, strukturer og - strategier FOLKESKOLELOVEN OM ÅBEN SKOLE 3, Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets
Læs mereÅBEN SKOLE. - Didaktiske refleksioner over. - et paradoks, strukturer og. - strategier AARHUS UNIVERSITET LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN ADJUNKT, PH.
ÅBEN SKOLE - Didaktiske refleksioner over - et paradoks, strukturer og - strategier HVAD ER ÅBEN SKOLE? INTERNATIONALE ERFARINGER OG INSPIRATION FOR ÅBEN SKOLE UNESCO, The Seoul Agenda (2010) om arts education:
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereHvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereReplik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde
98 Replik: Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde Lisbeth Haastrup, lektor & Lars Emmerik Damgaard Knudsen, adjunkt, Materiel Kultur Didaktik, Aarhus Universitet Det danske uddannelsessystem bliver
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereFolkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..
Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger
Læs mereHVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS
HVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER? TALE VED PRISUDDELINGEN AF DANMARKS BEDSTE PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, 15. NOVEMBER 2013 Lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Professionshøjskolen
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereLovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereJammerbugt Kommune Liv i by og skole
Jammerbugt Kommune Hvordan organiseres åben skole i kommunerne? Skole og Dagtilbudschef, Diana Lübbert Pedersen og Skoleleder, Lars Salomonsen. Jammerbugt Kommunes skolevæsen 12 skoledistrikter med 4 centerbyer
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereVejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereElevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereLæringskurs Gjern Skole
Indledning: Dette dokument er Gjern Skoles Læringskurs. Vi har i arbejdet med udvikling af læringskursen haft fokus på, at vi ikke blot ønsker flotte ord og idealer uden forbindelse til virkeligheden,
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereIndhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde
Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereVision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
Læs mereDen åbne skole. Overordnede mål og rammer
Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mere