NOTAT. 2. behandling af Budget

Transkript

1 NOTAT 2. behandling af Budget

2 Indholdsfortegnelse 1 Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indtægter fra skat Indtægter fra tilskud- og udligning Tekniske korrektioner Serviceudgifter Pris og lønfremskrivning Budgettering af renter, afdrag og låneoptagelse... 30

3 1 Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indledning I dette afsnit redegøres for budgettering af Furesø Kommunes indtægter fra skat, tilskud- og udligning for , som indgår i forvaltningens Totalbudget til budgettets 2. behandling d. 7. oktober 2015 i Byrådet. Afsnittet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af skatteindtægterne. Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster Furesø Kommunes tilskuds- og udligningsbeløb kommer fra: Landsudligning - udligning af 61 pct. af mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter forskellen (kaldet strukturelt over- eller underskud) Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter (kaldet strukturelt over- eller underskud) Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal Særligt finansieringsbidrag til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Kompensation som følge af tab i forbindelse med refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet Særlige tilskuds- og udligningsordninger o Beskæftigelsestilskud o Skattepulje 2013, 2014, 2015 og 2016 o Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner o Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer o Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer o Tilskud til et generelt løft af ældreplejen og styrket kvalitet i ældreplejen o Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud o Tilskud vedr. flygtninge o Udligning af selskabsskat o Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere samt tilsvar til overudligningsordningen og tilsvar til den sociale pulje. Først gennemgås alle indtægterne fra skatter nedenfor. Herefter gennemgås indtægterne fra tilskud og udligning i næste afsnit. Til sidst i afsnittet fremgår et samlet regneark med hele kommunens indtægtsside. 1

4 1.1 - Indtægter fra skat I nedenstående tabel 1 ses fordelingen af kommunens skatteindtægter på i alt 2,5 mia. kr. i Tabel 1: Oversigt over skatteindtægter (1.000 kr.) B2016 Selvbudgettering BO 2017 BO 2018 BO 2019 Indkomstskatter Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabskatter Anden skat I alt skatter Skatteprovenuet, som er vist i tabel 1, er beregnet ud fra skattesatserne som vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Skattesatserne i budget Personskatten i % 24,8 Grundskyldspromillen i 21,5 Dækningsafgift på erhvervsejendomme i 6,5 Dækningsafgift af erhvervsejendomme kan højst opkræves med en promille på 10,0, mens loftet for grundskyldspromillen udgør 34,0 promille. I økonomiaftalen for 2016 indgår en aftale om, at nogle kommuner skal have mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. Hvis disse skatteforhøjelser skal holdes inden for et uændret beskatningsniveau (overholdelse af et samlet skattestop) for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 200 mio. kr. Der er også i 2016 etableret en kompensationsordning for de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Den samlede tilskudsramme udgør herefter 150 mio. kr. i 2016, 100 mio. kr. i 2017 og 2018, og 50 mio. kr. i Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt med de nævnte procenter. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 200 mio.kr., vil de kommuner, der har de absolut største skattenedsættelser få reduceret deres tilskud. Som det fremgår af tabel 1 forventes kommunen ved valg af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2016 på 2,506 mia. kr. 2

5 1. Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af provenuet fra personskatterne, som udgør ca. 86,5 pct. af de samlede skatteindtægter. Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforslaget: I 2016 er anvendt egne skøn for udskrivningsgrundlaget og dertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb. Beregning af udskrivningsgrundlaget er vist i tabel 3. Hvis kommunens skøn i den endelige afregning der opgøres i maj 2018 viser sig og være forkert, vil kommunens bliver efterreguleret i budget 2019, jf. analyse af valg mellem statsgaranti og selvbudgettering (bilag 8). I 2016 er det forudsat at personskatten i Furesø Kommune opkræves med en udskrivningsprocent på 24,8 jf. tabel 2. Tabel 3: Beregning af udskrivningsgrundlaget for 2016 (1.000 kr.) Indkomstskat vedr pr. maj Korrektioner som følge af ændringer i skattelovgivningen Korrigeret provenu af indkomstskat Udskrivningsgrundlag, korrigeret ved skatteprocent i 2013 på 25,0 % Skønnet opskrivningsprocent for (jf. sagens bilag 8) 12,1 % Beregnet udskrivningsgrundlag for Udskrivningsprocent for peronskatter (Furesø Kommune) 24,8 % Forventet provenu af personskatter For overslagsårene er anvendt selvbudgettering, hvor grundlaget for beregningen er: KL s skøn for udskrivningsgrundlaget i Furesø Kommune For indbyggertallet er der taget udgangspunktet i den vedtagne befolkningsprognose fra marts 2015, som i august 2015 er opjusteret med 300 borgere på baggrund af befolkningsudviklingen i Udviklingen i indbyggertallet fra som dermed er grundlaget for beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene er vist i tabel 4. 3

6 Tabel 4: Befolkningsprognose anvendt til budgettering af indtægter fra skat, tilskud- og udligning Den vedtagne prognose fra marts Skøn på udviklingen i prognosen 1,19 % 1,54 % 1,28 % 0,97 % Budgetforudsætning i budget Opjustering (uddybet i budgetnotat om demografi) Betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2016 er KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget pr skatteyder er anvendt både for mellemåret 2014 og 2015, budgetåret 2016 samt overslagsårene De anvendte vækstskøn er vist i tabel 5. Tabel 5: Skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget Budgetoplæg ,3 3,9 3,2 2,9 2,7 2,7 Det vedtagne budget ,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Ændring i procentpoint 1,2 1,6 1,2 1,3 1,4 Note: Vækstraterne bygger på KL`s skøn på udviklingen fra september Udviklingen i de anvendte vækstskøn fra det vedtagne budget for 2015 til det udarbejdede budget for 2016 er vist i tabel 5. I tabel 6 ses den skønnede udvikling i udskrivningsgrundlaget som forudsat i vedtaget budget , samt den forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget i KL s beregning af udskrivningsgrundlaget, som er lagt til grund for budget jf. tabel 6. Tabel 6: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget (Mio. kr.) Budget , , , , , ,5 Skøn fra det vedtagne budget , , , , ,4 Ændring -145,8 46,3 143,2 173,5 289,5 Udskrivningsgrundlaget i budgetoplægget for 2016 er statsgarantien. I det vedtagne budget for 2015 er udskrivningsgrundlaget i 2016 beregnet på baggrund af selvbudgettering En stigning i vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget for perioden betyder, at udskrivningsgrundlaget alt andet lige stiger tilsvarende. Men som det fremgår af tabel 6, afspejles dette ikke i en opjustering af væksten i udskrivningsgrundlaget i samme omfang. Dette skyldes blandt andet ændrede forudsætninger om antallet af indbyggere i budget sammenlignet med budget , (jf. tabel 7) og den demografiske sammensætning, ændringer i borgernes fradrag, og øvrige ændringer der påvirker den samlede skattepligtige indkomst. 4

7 Tabel 7: Antal indbyggere Budgetoplæg Det vedtagne budget Ændring Til beregning af kommunens udskrivningsgrundlag anvendes det forventede antal indbyggere, der er tilmeldt folkeregistret, og ikke betalingskommune folketallet, der benyttes til beregning af tilskud- og udligningsbeløb. Betalingskommunefolketallet i statsgarantien er beregnet af Social- og Indenrigsministeriet til Budget er som nævnt baseret på selvbudgettering. I tabel 8 vises ændringen af provenuet fra personskatterne for , hvor provenuet for 2016 er beregnet på baggrund af statsgarantien og budgetårene på baggrund af eget skøn på udviklingen. Tabellen viser, at kommunen i 2016 vil få et merprovenu af personskatterne på 34,5 mio. kr. i forhold til forventningen i budget for budget Tabel 8: Ændring i provenu - personskatter (Mio. kr.) Budgetoplæg , , , ,8 Skøn fra det vedtagne budget , , ,7 Ændring (-=merindtægt) -34,5-42,9-71,8 På s. 19 er vist en detaljeret sammenligning mellem vedtaget budget 2015 og budget 2016 fordelt på henholdsvis skatter, samt tilskud- og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 9: Sammenligning af det samlede indtægtsbudget vedtaget budget 2015 og budgetforslag 2016 (1.000 kr.) Budgetforslag 2016 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt Det vedtagne budget for 2015 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt =(1-2) Ændring Sammenlignes det fremlagte budget 2016 med vedtaget budget 2015 er der tale om en samlet stigning i indtægter fra skat, tilskud- og udligning på hele 71,5 mio. kr. i 2016, 60,5 mio. kr og 60,1 mio. kr. i De store ændringer mellem budgetforslag for 2016 og det vedtagne budget for 2015 skyldes navnlig følgende forhold: Ændringer i befolkningen og sammensætningen heraf (tabel 7 og 10) Ændring af vækstskøn (tabel 5) Regulering af puljen til fordeling af statstilskud 5

8 Refusionsreform og tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Ændringer i budgetgarantien Tilskud til styrket likviditet Selskabsskatteafregning Tabel 10: Betalingskommunefolketal anvendt til beregning af tilskud og udligning Skøn i budgetoplægget for 2016 (statsgaranti) Det vedtagne budget for 2015 for budgetoverslagsår Ændring 319 Eget skøn på folketal 2016 (befolkningsprognose 2015 samt justering i august 2015) Forskel i forhold til statsgarantien Betalingskommunefolketallet for 2016 er fra statsgarantien Betalingskommunefolketallet svarende til borgere anvendes til beregning af statsgarantien. I budget for er anvendt eget skøn for betalingskommunefolketal svarende til borgere. Betalingskommunefolketallet er beregnet ud fra befolkningsudviklingen frem til 15. september 2015, kommunens befolkningsprognose fra marts 2015 samt en opjustering af prognosen i august Det er Danmarks Statistik, der beregner folketallet, der ligger til grund for statsgarantien, og i den beregning er der ikke mulighed for at indregne den enkelte kommunes boligprogram. Det betyder, at der for 2016 er 547 færre borgere i statsgarantien, end kommunens egen forventning jf. befolkningsprognosen. Kommunens reelle folketal pr. 15. september 2015 er opgjort til borgere og dermed væsentligt højere end statsgarantien for 2016, samt kommunens egen befolkningsprognose. Ved selvbudgettering er det kommunens eget skøn på befolkningen, der skal anvendes i budgetteringen af skat, tilskuds- og udligningsbeløbene Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2016 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at budgettere med statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte budget er det forudsat, at Byrådet vælger selvbudgettering i 2016 og overslagsårene, under den klare forudsætning, at 25 mio. kr. af det forventede provenu anvendes i budget 2016, mens 23,0 mio. kr. reserveres som en deponering i kassen til en eventuel efterregulering vedr. selvbudgettering i 2016 i budget For en detaljeret gennemgang af selvbudgettering henvises til bilag 8 i denne sag. Samlet set opnås et provenu vedr. selvbudgettering på 48,0 mio. kr. på driften fordelt som et merprovenu fra skat på 38,5 mio. kr. og tilskud- og udligning på 9,5 mio. kr. i Endvidere er der 6

9 en forventet efterregulering i budget 2019 på minus 1,7 mio. kr. jf. tabel 11. Tabel 11: Statsgaranti eller selvbudgettering 2016 (1) (2) (2-1) (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Befolkning Skat Udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent 24,8 24,8 0 Skatteprovenu Tilskud og udligning Skøn for efterregulering af tilskud- og udligning i 2019 Skat, tilskud og udligning Grundskyld og anden skat på fast ejendom 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I budgetforslaget er forudsat: 1. En grundskyldspromille på 21,5 Grundskyld af produktionsjord med 6,7 promille. 2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 12 promille af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. 3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 6,5 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Det samlede provenu for grundskyld udgør 278,9 mio. kr. i Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld er statsgarantien for 2016, som beregnes ud fra de samlede grundværdier i ejendomsstamregisteret pr. august 2015 fremskrevet med reguleringen af grundværdiloftet jf. nedenfor. I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale 7

10 økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Idet reguleringsprocenten gør, at lofterne for en stigende andel af kommunens ejendomme overstiger de reelle grundværdier, overgår en stigende andel af grundejerne til at blive beskattet af de reelle grundværdier. Det betyder, at væksten i kommunens provenu fra grundskyld vil blive lavere end selve reguleringsprocenten på 6,6 % jf. tabel 12, som viser at provenuet fra 2015 til 2016 er steget med 4,4 %. Der er gennem en periode foretaget tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld i sager om fradrag for forbedringer. Der indkommer stadigvæk klager fra grundejere i disse sager. Derfor er der afsat et puljebeløb på 5,0 mio. kr. i 2016 samt 1,5 mio. kr. i årene til imødegåelse af mulige fremtidige tilbagebetalinger. Tilbagebetalingerne påvirker ligeledes udviklingen i grundværdierne i takt med at disse registreres i ESR. I tabel 12 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Tabel 12: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld Boliger (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent 4,4 4,5 4,4 5,6 Provenu ekskl. pulje til tilbagebetalinger Produktionsjord (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent 0,0 0,0 0,0 Provenu Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 85 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. Beregningsgrundlaget for forretningsejendomme er opgjort til mia. kr. i Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 15,9 mio. kr. i Dækningsafgift af erhvervsejendomme kan højst opkræves med en promille på 10. Furesø har de sidste tre år gradvist nedsat promillen. Igen i budget 2016 sænkes promillen fra 7,5 til 6,5 promille. Dette giver alt andet lige et provenutab på 2,0 mio. kr. i 2016 og frem. Dog er der som nævnt tidligere afsat en pulje der kompenserer kommuner der sænker enten skat, grundskyld eller dækningsafgift. KL forventer ikke at kommunernes samlede skattenedsættelser overstiger den afsatte pulje på 200 mio. kr. Derfor forventer Furesø Kommune at modtage en kompensation for provenutabet svarende til 1,5 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 2018 samt 0,5 mio. kr. i Denne kompensation er ligeledes indarbejdet i budget jf. nedenfor. 8

11 Nedsættelsen skal ses i sammenhæng med det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv, som forpligter sig til via Jobcentret at skabe flere ordinære job, løntilskudsjob, virksomhedspraktikker mv. til kommunens ledige, herunder til flygtninge. 3. Selskabsskat Selskabsskatterne for 2016 er beregnet og udmeldt fra Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2014 (vedrørende indkomståret 2013 og tidligere år). Furesø Kommune modtager i 2016 en skatteindtægt på 59,0 mio. kr. Det særlige ved skatteindtægterne i 2016 er, at Social- og Indenrigsministeriet har fordelt 29,0 mio. kr. for meget i selskabsskatteindtægter til Furesø Kommune. Det skyldes en indberetningsfejl i SKAT s systemer. Beløbet skal tilbagebetales i For at neutralisere denne fejl, så den ikke påvirker den samlede budgetbalance i 2016 og 2017, har forvaltningen reserveret en pulje til tilbagebetalingen af provenuet i 2016 med en modgående post i Puljen udgør 14,5 mio. kr. svarende til halvdelen af det fejlagtigt udbetalte beløb, idet den anden halvdel af beløbet udlignes i tilskuds- og udligningssystemet. Problemstillingen er illustreret i tabel 13 nedenfor. Tabel 13: Selskabsskatter og udligning heraf i budget Selskabsskat (1.000 kr.) : Selskabsskat heraf fejlagtigt udbetalt beløb : Pulje til regulering fejlagtigt udbetalt beløb : Udligning af selskabsskat Provenu af selskabsskat netto efter tilskud og udligning (sum af 1+2+3) Anden skat pålignet visse indkomster I 2016 forventes en skatteindtægt på 4,4 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 3,1 mio. kr. og forskerskat på 1,3 mio. kr. i

12 1.2 - Indtægter fra tilskud- og udligning Tabel 1 viser tilskuds- og udligningsbeløbene, der i budget er beregnet på baggrund af egne skøn for befolkning og udskrivningsgrundlag. Tilskuds- og udligningsbeløbene er beregnet på grundlag af KL s skøn for kommunens udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene, eget skøn for befolkningsudviklingen samt de afledte tilskuds- og udligningsbeløb heraf. Tabel 1: Tilskud og udligning =tilsvar -=tilskud B 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Udligning Landsudligning Hovedstadsudligningen Udligning som følge af selvbudgettering Overudligning Udligning selskabsskat Tilskud sfa. aftale om regionernes økonomi Udlændinge Udligning - tilskud Udligning - tilsvar Statstilskud Ordinært Betinget vedrørende service Betinget vedrørende anlæg Tilbageført omstillingsbidrag Særlige tilskud og tilsvar Tilsvar - kommuner med økonomiske vansk Bidrag til den nye sociale pulje Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet, generelt løft Ældreområdet, styrket kvalitet Finansieringsbidrag Tilskud vedr. flygtninge Beskæftigelsestilskud Kompensation sfa. tab på refusionsreform Udviklingsbidrag til regionerne I alt tilskud og udligning (excl. særtilskud/skattekomp) Særtilskud Kompensation fra skattepuljen (2013) Kompensation fra skattepuljen (2014) Kompensation fra skattepuljen (2015) Kompensation fra skattepuljen (2016) I alt tilskud og udligning (incl. særtilskud/skattekomp)

13 Nedenfor gennemgås de tilskuds- og udligningsbeløb der ligger til grund for budget Konsekvenser som følge af valg af selvbudgettering Som nævnt tidligere, er kommunens budget baseret på egne skøn for udskrivningsgrundlag og befolkningstal i 2016 og dermed selvbudgettering. Dette er nærmere beskrevet i analyse om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, jf. sagens bilag 8. Af notatet fremgår, at kommunen som følge af valget af selvbudgettering skal bidrage med 9,5 mio. kr. mindre i udligning end ved valg af statsgaranti. Budgetmæssigt er dette håndteret ved, at der på kommunens indtægtsside er budgetteret med de statsgaranterede tal fra tilskud- og udligning, mens det samlede provenuet fra tilskud- og udligning som følge af selvbudgettering er afsat som en samlet budgetpost, jf. tabel 1. Det samlede provenu som følge af valg af selvbudgettering er dekomponeret på de enkelte tilskuds- og udligningsbeløb jf. side Ved budgettering af det samlede provenu fra tilskud- og udligning i en samlet post, bliver de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb som forudsat i statsgarantien jf. tabel 1. I det tilfælde at valg af selvbudgettering tiltrædes, vil forvaltningen som led i den samlede budgetindberetning til Social- og Indenrigsministeriet indberette egne skøn for befolkning og udskrivningsgrundlag. På baggrund heraf vil Social- og Indenrigsministeriet udsende de tilskuds- og udligningsbeløb som beregnes på baggrund af valg af selvbudgettering. Provenuet som følge af selvbudgettering på de 9,5 mio. kr. vil herefter blive udmøntet på se enkelt tilskuds- og udligningsbeløb i forbindelse med budgetopfølgning Omplaceringerne forventes at være indtægtsneutrale for det samlede budget Det strukturelle over-/underskud Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. (Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og de beregnede skatteindtægter). Har en kommune et strukturelt underskud vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 61 pct. af det strukturelle underskud og ved et overskud vil kommunen skulle bidrage svarende til 61 pct. af det strukturelle overskud. Tilsvarende gælder for hovedstadsudligningen dog med 27 pct. Af bilag 1 nedenfor fremgår det, at Furesø Kommune i 2016 har et strukturelt overskud på kr. pr. indbygger svarende til et overskud på 218,9 mio. kr. i beregningen af landsudligningen. Kommunen skal derfor bidrage til landsudligningen med 133,5 mio. kr. (opgørelse ved statsgarantien). Af bilag 1 fremgår det endvidere, at Furesø Kommune i 2016 har et strukturelt overskud på 563,4 mio. kr. svarende til kr. pr. indbygger i beregningen af hovedstadsudligningen. Kommunen skal derfor bidrage til hovedstadsudligningen med 152,1 mio. kr. (opgørelse ved statsgarantien). Dertil kommer et bidrag til overudligningen på 5,8 mio. kr. som er en særlig teknisk korrektion mellem kommunerne i Hovedstadsområdet. 11

14 1.3 Udgiftsbehov Opgørelsen af udgiftsbehovet består af et: 1. Aldersbestemt udgiftsbehov - samlet vægt på ca. 67,75 pct. 2. Socioøkonomisk udgiftsbehov - samlet vægt på ca. 32,25 pct. I 2016 er det samlede udgiftsbehov i Furesø Kommune opgjort til 57,9 t. kr. pr borger svarende til 2.256,1 mio. kr. for landsudligningen og 59,9 t. kr. pr. borger svarende til 2.334,0 mio. kr. for Hovedstadsudligningen jf. bilag 1. Det samlede aldersbestemte udgiftsbehov for en kommune fremkommer ved at gange et enhedsbeløb, der fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet hvert år, pr. indbygger og pr. aldersgruppe med det faktiske antal borgere i kommunen i den pågældende aldersgruppe. I statsgarantien er det befolkningstallet fastsat af Social- og Indenrigsministeriet, der danner grundlag for beregningen af udgiftsbehovet. Tabel 2: Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov m.v I 2016 er det aldersbestemte udgiftsbehov i Furesø Kommune opgjort til 1.675,6 mio. kr. i landsudligningen og 1.755,8 mio. kr. i hovedstadsudligningen. Ad 2. Formålet med de socioøkonomiske udgiftsbehov er generelt at forbedre udligningen med henblik på at afspejle kommunernes sociale opgaver. I udligningssystemet indgår en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske kriterier i udligningen således, at der automatisk tages hensyn til den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. De 14 forskellige udgiftsbehovskriterier vægter forskelligt. 12

15 Tabel 3: Opgørelse af socioøkonomisk indeks 2016 I 2016 er det socioøkonomiske udgiftsbehov i Furesø Kommune opgjort til 582,6 mio. kr. i landsudligningen og 579,8 mio. kr. i hovedstadsudligningen. De beregnede udgiftsbehov ganges på vægtene for de aldersbestemte og socioøkonomiske kriterier. Det samlede vægtede udgiftsbehov indgår efterfølgende i beregningen af kommunens strukturelle overskud, som anvendes i beregningen af kommunens bidrag til henholdsvist lands- og Hovedstadsudligningen. 1.4 Beregnede skatteindtægter En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunes udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme. Beskatningsgrundlaget ganges med den gennemsnitlige skatteprocent (skattetryksfaktor), som udmeldes af Social- og Indenrigsministeriet. Beskatningsgrundlaget er med til at fastlægge kommunens strukturelle overskud og dermed bidraget til lands- og hovedstadsudligningen. 1.5 Furesø Kommunes udligningsbeløb Den samlede udligning (lands- og hovedstadsudligning og overudligning) beløber sig til 291,5 mio. kr. i 2016 jf. tabel 1., hvoraf 133,5 mio. kr. er landsudligning, 152,1 mio. kr. er Hovedstadsudligning og endeligt 5,8 mio. kr. er overudligningsbidrag. I forhold til vedtaget budget 2015 er der tale om væsentlige ændringer i kommunens bidrag til de tre udligningsordninger i 2016 og overslagsårene. Kommunen bidrager med knap 33 mio. kr. mindre til udligning i 2016 end oprindeligt budgetteret. Det gælder særligt bidrag til landsudligningen på trods af at udligningsniveauet er øget fra 58 til 61 % - og i mindre omfang Hovedstadsudligningen. Årsagen er blandt andet ændringer i befolkningsudviklingen i forhold til de forudsætninger, der var gældende, da budgettet for 2015 blev 13

16 vedtaget jf. tabel 10 under afsnit om skatteindtægter ovenfor. Endeligt har den relative udvikling i skattegrundlaget ligeledes betydning for udligningsbidraget. Kommunen betaler i ,0 mio. kr. mindre i landsudligning end forventet, hvilket sammen med valg af selvbudgettering er med til at forklare den samlede stigning i indtægterne for 2016, sammenlignet med forventningen i vedtaget budget Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansieringen af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt underskud. Den resterende del af tilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Statstilskuddet der fordeles efter folketallet er væsentligt lavere end forventet. Kommunen modtager 25,9 mio. kr. mindre i statstilskud i 2016 end forventet for 2016 i budget Den primære årsag er, at en langt større andel af bloktilskuddet fordeles i landsudligningen til kommuner med et strukturelt underskud. Den samlede bloktilskudspulje er ca. 3,6 mia. kr. lavere i forhold til En anden årsag til at statstilskuddet er lavere er, at kommunerne skal bidrage til et samlet omstillingsbidrag til den offentlige sektor på 1 % af udgifterne til service. Det betyder, at det i udgangspunktet forudsættes, at kommunens udgifter falder med 1 % årligt. Dette modsvares af et tilsvarende lavere statstilskud til kommunerne. En del af omstillingsbidraget tilbageføres til kommunerne. Hvor meget der tilbageføres afhænger af resultatet af de årlige økonomiaftaler. I 2016 tilbageføres ca. 80 % af omstillingsbedraget til kommunerne. I overslagsårene er det forudsat, at 100 % af omstillingsbidraget årligt vil blive tilbageført til kommunerne. Halvdelen af den forventede tilbageførsel afsættes i et finanslovsværn på kommunens udgiftsside. Kommunerne har i 2014 og 2015 modtaget 1 mia. kr. på landplan til indsatser på ældreområdet. Midlerne blev udbetalt til kommunerne efter ansøgning og konteret som en driftsindtægt på udgiftssiden. Fra 2016 og frem indgår beløbet som en del af det samlede statstilskud til kommunerne og er en del af det statstilskud på 30,9 mio. kr. som Furesø Kommune modtager i Endeligt er statstilskuddet påvirket af refusionsreformen og reguleringer på de budgetgaranterede områder. For en nærmere beskrivelse af disse forhold henvises til notet om effekterne af refusionsreformen samt tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet, som er et supplerende notat til korrektioner til budget 2016 jf. ØU 26. august Det samlede statstilskud er sammensat af et ordinært beløb på 30,8 mio. kr. og et betinget statstilskud vedrørende serviceudgifter på 20,6 mio. kr. Det betingede statstilskud svarer til Furesø Kommunes andel af de 3 mia. kr. af balancetilskuddet, som Finansministeren ved lov gjorde betinget af, at kommunerne overholder servicerammen i 2016 i overensstemmelse med aftalen. I Økonomiaftalen for 2016 er der afsat et ekstraordinært finansieringstilskud svarende til et løft af bloktilskuddet på 3,5 mia. kr. samlet set, hvoraf 1,5 mia. kr. fordeles efter kommunernes andel af folketallet, mens den 2,0 mia. kr. fordeles af Social- og Indenrigsministeriet til de kommuner, der har 14

17 den relativt laveste likviditet. Furesø Kommunes andel af de 1,5 mia. kr. udgør 10,2 mio. kr. Furesø Kommune er ikke kommet i betragtning i forbindelse med fordelingen af de 2,0 mia. kr. I budgetoverslagsårene er det forudsat, at der årligt afsættes et finansieringstilskud i årene på 1,5 mia. kr. som fordeles efter folketal. Dette svarer til en forventning om at Furesø Kommunes finansieringstilskud i 2016 videreføres i perioden Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu fra selskabsskat indgår i en særskilt udligningsordning. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet fra selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunernes provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal kommunerne bidrage til udligningsordningen, hvis provenuet af selskabsskat er højere end landsgennemsnittet. Furesø Kommunes provenu af selskabsskat vedrørende 2013, som indgår i budget 2016, er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet. Provenuet er på 59,0 mio. kr. svarende til et provenu pr. indbygger på kr. mod et gennemsnitligt provenu pr. indbygger på landsplan på kr. Furesø Kommunes provenu fra selskabsskatterne ligger således over landsgennemsnittet, og kommunen betaler derfor et bidrag fra udligningsordningen på 7,4 mio. kr. jf. tabel 1. At kommunens provenu ligger over landgennemsnittet skyldes en fordelingsmæssig fejl, hvor kommunen uretmæssigt har modtaget ca. 29 mio. kr., som skal tilbagebetales i Det påvirker udligningsbeløbene vedr. selskabsskat i 2016 og De budgetterede indtægter fra selskabsskat samt de dertilhørende udligningsbeløb er budgetteret således, at fejlen ikke påvirker budgetbalancen i 2016 og 2017 samlet set 1.8 Udligning vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til udlændinge i forhold til kommunens folketal. Furesø Kommune bidrager med 28,5 mio. kr. til ordningen men modtager omvendt 31,7 mio. kr. fra ordningen, svarende til 3,2 mio. kr. (netto) i 2016 jf. tabel 1. Tabel 4: Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande 2016 Tilskudsbeløb i kr. Tilskud pr. udlænding Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding Yderligere tilskud pr årig udlænding Kilde: Kommunal udligning 2016 fra juli

18 1.9 Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer. Furesø Kommune bidrager i 2016 med 5,0 mio. kr. til denne pulje (tilsvar). I 2016 udgør den samlede tilskudspulje 210,4 mio. kr. Samtidig modtager kommunen årligt et særtilskud fra denne pulje, der i henhold til Sammenlægningsaftalen blev fastsat til 50 mio. kr. årligt frem til Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet og udgør 68,7 mio. kr. i I foråret 2011 blev aftalen genforhandlet, den såkaldte Furesøaftale, hvor statstilskuddet blev forhøjet med 250 mio. kr. Dette forhøjede statstilskud vil blive udbetalt til kommunen i aftalte rater fra 2022 og frem Skattepulje Ligesom i aftalen for 2015 er der i aftalen for 2016 afsat en pulje, der kompenserer kommunerne for deres provenutab ved skattenedsættelser. Puljen udgør 200 mio. kr. i Tildeling af skattekompensationen er uændret i forhold til 2015, hvilket vil sige at 75 pct. af provenutabet i 2016 og 50 pct. i 2017 og 2018 samt 25 pct. i Herefter bærer kommunen selv det fulde provenutab. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Hvis der under et gennemføres skattenedsættelser på mere end 200 mio. kr., vil de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud få reduceret deres tilskud. Idet KL ikke forventer at kommunerne nedsætter skatterne med mere end 200 mio. kr. forventer Furesø Kommune at modtage fuld kompensation for nedsættelsen af dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 7,5 til 6,5 promille i Det betyder, at kommunen forventer at modtage en kompensation fra skattepuljen på 1,5 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 2018 samt 0,5 mio. kr. i Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Der blev i 2013 oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som i visse dele af kommunen - typisk i større byer - har en høj andel af borgere med sociale problemer. Tilskudspuljen udgør 419,9 mio. kr. i Furesø Kommune bidrager med at finansiere puljen med 3,0 mio. kr. Der skal ansøges særskilt for at komme i betragtning til midler fra puljen. Furesø Kommune har ikke ansøgt puljen for Beskæftigelsestilskud Med virkning fra den 1. august 2009 er beskæftigelsessystemet omlagt til et enstrenget kommunalt system. Et led i denne omlægning er, at kommunerne fra 2010 har overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes der et årligt beskæftigelsestilskud til kommunerne. Hertil kommer, at der ultimo 2010 blev vedtaget en finansieringsreform på beskæftigelsesområdet, der ændrer væsentligt ved refusionstaksterne. I juni 2012 blev der ved lov vedtaget endnu en justering af beskæftigelsestilskuddet. Endeligt påvirker refusionsreformen, der har virkning fra 1. januar 2016, ligeledes kommunernes udgifter til medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige. Sidstnævnte er nærmere uddybet i notat om effekterne af refusionsreformen samt tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet, som er et supplerende notat til korrektioner til budget 2016 jf. ØU d. 26. august

19 Beskæftigelsestilbuddet for 2016 består af: Et grundtilskud, som udgør den enkelte kommunes endelige beskæftigelsestilskud for 2014 korrigeret for lovændringer og pris- og lønudviklingen. Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede samlede kommunale udgifter for tilskudsåret. Furesø Kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet i 2016 er på 53,8 mio. kr Tilskud vedrørende ældreområdet Kommunen modtager i 2016 et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen på 5,4 mio. kr. samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 7,2 mio. kr. svarende til 12,6 mio. kr. jf. tabel Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der fastsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet der i 2016 udgør 524,9 mio. kr. fordeles ud fra antallet af 0 5 årige børn i kommunen pr. 1. januar i budgetåret. Furesø Kommune modtager et tilskud på 3,9 mio. kr. i Kompensation vedr. refusionsreform og tilpasningerne i tilskud- og udligningssystemet De samlede effekter af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet samt de afledte tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet er beskrevet i et supplerende notat til korrektioner til budget 2016 jf. ØU d. 26. august Idet den samlede effekt af både refusionsreformen og tilpasningerne i tilskudsog udligningssystemet maksimalt må udløse et tab for den enkelte kommune svarende til 0,01 % af beskatningsgrundlaget eller højst 10,0 mio. kr. i 2016, kompenseres de kommuner, der har et samlet tab der overstiger dette. Idet Furesø Kommune særligt på tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet har et samlet tab på 25,3 mio. kr. modtager kommunen en kompensation på 10,7 mio. kr. i Den resterende del af gabet mellem det maksimale tab på 10,0 mio. kr. og tabet i tilskud og udligning på 25,3 mio. kr. dækkes af en gevinst på refusionsomlægningen Tilskud vedr. flygtninge Som følge af kommunernes ekstraordinært høje udgifter til flygtninge og familiesammenførte, er der i Økonomiaftalen for 2016 afsat to tilskud: Investeringstilskud: Der er afsat et særtilskud på 125 mio. kr. i finansloven for 2015 på landsplan til investeringer særligt i forbindelse med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Tilskuddet er fordelt ud fra de senest udmeldte kommunekvoter. Tilskuddet videreføres i Ekstraordinært integrationstilskud: Til finansiering af de ekstra udgifter til flygtninge er der i finansloven for 2015 afsat et ekstraordinært integrationstilskud til kommunerne på 200 mio. kr. Integrationstilskuddet fordeles efter kommunernes grundtilskud og de udmeldte kommunekvoter for Tilskuddet videreføres i Furesø Kommunes andel af de to tilskud forventes at udgøre 1,9 mio. kr. i

20 1.17 Tilskud som følge af aftalen om regionernes økonomi Idet aftalen mellem staten og regionerne først er indgået efter aftalen om kommunernes økonomi for 2016 betyder dette, at kommunernes statstilskud er reguleret efter at aftalen om kommunernes økonomi er indgået. Dette skyldes, at niveauet for kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet er 1,0 mia. kr. højere i statens aftale med regionerne end i kommuneaftalen. For at kommunerne har et samlet bloktilskud der afspejler de forudsætninger der er i statens aftale med regionerne, og sikres den fulde finansiering af de forventede udgifter, der afspejler aktivitetsniveauet i regionerne, løftes kommunernes bloktilskud med 1,0 mia. kr. Furesø Kommunes andel heraf udgør 7,0 mio. kr. i Beløbet indgår i det ordinære statstilskud i budgetoverslagsårene Udviklingsbidrag Sundhedsvæsenet Kommunerne yder et udviklingsbidrag til regionerne på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau (130 kr. i 2016-niveau). Bidraget er i 2016 beregnet til 5,1 mio. kr. 18

21 Budgetoversigt 2016 Tilskud og udligning i alt Det vedtagne budget 2016 Budget 2016 selvbudgettering Ændring i.f.h. til det vedt. budget BO 2016 Det vedtagne BO Budget 2016 selvbudgettering Ændring i.f.h. til det vedt. budget Det vedtagne BO 2018 Budget 2016 selvbudgettering Ændring i.f.h. til det vedt. budget Budget 2016 selvbudgettering Skatter Nettoindtægt med vækstskøn fra marts Tilskud og udligning Udligning Statstilskud Landsudligning Hovedstadsudligning Gevinst ved selvbudgettering Overudligning Selskabsskat Tilskud sfa. aftale om regionernes økonomi Almindeligt Betinget Betinget, anlæg Omslillingsbidrag tilbageføres med 100 % Udlændinge Tilskud Tilsvar Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar Tilsvar, bidrag til den sociale pulje Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet, generelt løft Ældreområdet, styrket kvalitet Tilskud til styrket likviditet Tilskud vedr. flygtninge Udviklingsbidrag til regionerne Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. Særtilskud, Furesøaftalen Komp, fra skattepuljen (2013) Komp. fra skattepuljen (2014) Komp. fra skattepuljen (2015) Midlertidig overgangsordning vedr. reform Beskæftigelsestilskud Skatter Personskatter Forskudsbeløb Forskudsbeløb sfa. selvbudgettering Selskabsskat Korrektion sfa. selskabsskat Anden skat på visse indkomster Andel af bruttosk. efter pgf. 48 i kildesk.loven Kommunens andel af skat af dødsboer Grundskatter Beregnet provenu Pulje til mulige omvurderinger Nedsættelse ad dækningsafgift Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb

22 BILAG 1: Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene i hhv. statsgarantien og ved selvbudgettering. Tabel 1: Beregning af udligning og tilskud Opgørelse af Furesø Kommunes beskatningsgrundlag 2016 Selvbudgettering Statsgaranti A.01 Indkomstskat A.02 Udskrivningsprocent ,80 24,80 A.03 Udskrivningsgrundlag 2016 (pkt. A.01/A.02) A.04a Grundværdier vedr. øvrige ejendomme A.04b 10,5 % af grundværdier vedr. øvrige ejendomme (jf. A.04a) A.05a Grundværdier vedr. produktionsjord A.05b 2,8 % af grundværdier vedr. produktionsjord (jf. A.05a) A.06 Beskatningsgrundlag A.07 Folketal A.08 Beskatningsgrundlag 253, ,122 Opgørelse af bidrag til Landsudligning 2016 B.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. 253, ,122 B.02 Faktisk beskatningsniveau ,249 0,249 B.03 Beregnet skatteindtægt B.01 x B.02 63,088 63,523 B.04 Udgiftsbehov pr. indbygger 57,909 57,909 B.05 Strukturelt overskud (pkt. B.04 - B.03) -5,179-5,614 B.06 Udligningsniveau 0,61 0,61 B.07 Kommunens folketal B.08 Beregnet udligningsbeløb (B.05 x B.06 x B.07) B Afrundet udligningsbeløb Opgørelse af bidrag til Hovedstadsudligning 2016 C.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. 253, ,122 C.02 Gennemsnitligt beskatningsniveau ,291 0,291 C.03 Beregnet skatteindtægt C.01 x C.02 73,834 74,343 C.04 Udgiftsbehov pr. indbygger 59,894 59,894 C.05 Strukturelt overskud (pkt. C.04 - C.03) -13,939-14,448 C.06 Udligningsniveau 0,27 0,27 C.07 Kommunens folketal C.08 Beregnet udligningsbeløb (C.05 x C.06 x C.07) C Afrundet udligningsbeløb Opgørelse af statstilskud og finansieringsbidrag for 2016 E.01 Statstilskud (ordinært) i 2016, der fordeles efter folketal E.02 Statstilskud (betinget vedr. service) i 2016, der fordeles efter folketal E.04 Bidragspulje til udligningsordn. indv. og efterkommere E.05 Bidragspulje til korrektion vedr. overudlign. i hele landet E.06 Samlet folketal 2016 i hele landet E.07 Kommunens folketal E.08 Kommunens andel af samlet folketal (pkt. E.07/E.06) 0, , E.09 Kommunens andel af ordinært statstilskud (E.01 x E.08)

23 E.10 Kommunens andel af betinget statstilskud (service)(e.02 x E.08) E.12 Kommunens bidrag vedr. indv. og efterkommere (E.04 x E.08) F.01 Bidragspulje til korrektion vedr. overudligning i hovedstadsområdet Selvbudgettering Statsgaranti F.02 Samlet folketal 2016 i hovedstadsområdet F.03 Kommunens folketal F.04 Kommunens andel af folketal (pkt. F.03/F.02) 0, , F.04 Kommunens korr. vedr. overudlign. hovedstaden (F.01 x F.04) G.01 Bidragspulje (pgf. 19) 2016 Vanskeligt stillede kom. i hovedstadsområdet G.02 Bidragspulje (pgf. 17) 2016 hovedstadskommunernes bidrag G.03 Samlet beskatningsgrundlag 2016 i hovedstadsområdet G.04 Kommunens beskatningsgrundlag G.05 Kommunens andel af beskatningsgrundlag (pkt. G.04/G.03) , G.06 Pgf.19-bidrag til vanskeligt stillede kom. i hovedstadsområdet (G.01 x G.05) G.07 Pgf.17-bidrag vedr. tilskud indb. med sociale problemer (G.02 x G.05)

24 2 - Tekniske korrektioner Opdateret i forhold til 1.behandling af Budget Der er sket følgende ændringer: BSU Korrektion 16 Tildeling af dagtilbud, lavere beløb pr. barn er udgået (2,0 mio. kr.) Korrektion vedr. faldende takster på daginstitutionsområdet som følge heraf nedskrives forældrebetalingen med netto 0,75 mio. kr. årligt fra 2016 og frem KFI Korrektion 3 - Afledt drift af ombygning af kulturelle institutioner er udgået (0,125 mio. kr.) SSU Korrektion 27 - Videreførelse af de hidtidige aktiviteter vedr. ældremilliarden er nu medtaget som et udvidelsesforslag og dermed udgået som en teknisk korrektion. Korrektion 28 Nedjustering af puljen til borgere med særlige behov på plejecentre, er opjusteret med 0,3 mio. kr. årligt og udgør nu 0,48 mio.kr. i 2016 mod tidligere 0,78 mio. kr. MPT Korrektion 16 Rengøringskontrakter for kommunale ejendomme. I 2016 og overslagsårene er de tekniske korrektioner nedskrevet med 3 mio. kr. (netto), idet indgåelse af en ny rengøringskontrakt er blevet billigere end hidtil budgetteret. Formålet med det tekniske budget er at fastlægge det nødvendige grundlag for Byrådets politiske arbejde med budget Det tekniske budget for tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 2016, som blev vedtaget i budget Forslaget er pris- og lønfremskrevet med KL s seneste skøn. Det tekniske budget er endvidere reguleret med budgetkorrektioner, der vurderes nødvendige for at opretholde det eksisterende serviceniveau. Korrektionerne er primært ændringer i budgetforudsætninger, men de kan også være konsekvenser af politiske beslutninger, der er taget efter budgetvedtagelsen sidste år. Tekniske korrektioner kan skyldes ændringer i: Generel nedjustering af budgetposter som følge af mindreforbrug Mængder Priser/takster udover almindelig pris- og lønfremskrivning Ny lovgivning (f.eks. ændringer i DUT-midler) Kontraktlige ændringer (f.eks. huslejeændringer) Demografi Øvrige budgetændringer (f.eks. mindre budgetfejl) Konsekvenser af politiske beslutninger truffet af Byrådet efter Budget 2015 blev vedtaget Refusioner (f.eks. omlægning af ordninger). 22