Politikområde 7-8 April 2008 Budgetopfølgning

Transkript

1 Politikområde 7-8 April 2008 Budgetopfølgning Kontotekst Foreløbigt Budget Skønnet Skønnet Note regnskab forbrug ultimo afvigelse 2008 P2 40 Socialudvalget P3 07 Ældre- og handicapområdet F1 03 Undervisning og kultur F3 17 Specialpædagogisk bistand til voksne (voksenspecialundervisning) F1 05 Sociale opgaver og beskæftigelse F3 30 Ældreboliger F3 32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede F3 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede F3 34 Plejehjem og beskyttede boliger F3 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, bolig- indretning og befordring F3 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget 920 hjem F3 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) F3 50 Botilbud for længerevarende ophold ( 108) F3 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) F3 53 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45, 97-99) F3 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) F3 59 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) F3 72 Sociale formål - dækning af merudgifter F1 06 Fællesudgifter og administration mv F3 51 Sekretariat og forvaltninger P3 08 Sundhedsområdet F1 04 Sundhedsområdet F3 81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet F3 82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning F3 88 Sundhedsfremme og forebyggelse F3 90 Andre sundhedsudgifter F1 05 Sociale opgaver og beskæftigelse F3 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede F3 40 Rådgivning og rådgivnings- institutioner F3 99 Øvrige sociale formål Ældreområdet Udfra aktiviteten i 1. kvartal 2008 forventes et merforbrug ultimo på ca. 9 mio. kr. på den integrerede pleje. Der er ved udgangen af kvartalet en stigning i visiterede timer og udeområderne har en udfordring i den løbende tilpasning af lønomkostninger til de svingende timetal, som de bliver BUM-afregnet efter. Vedrørende tilskud til personlig og praktisk hjælp, som modtageren selv antager efter servicelovens 95 og tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne efter servicelovens 96 forventes der et væsentligt merforbrug. Med udgangspunkt i regnskab 2007 og den foreløbig aktivitet i 2008 vil der være et samlet merforbrug på 4,7 mio.kr. på 5.32 grp. 002 og 5.32 grp Udviklingen skyldes, at flere brugere benytter sig af nævnte paragraffer og de enkelte sager er dyrere end forudsat. Indenfor det sidste halve år er der kommet 6 nye brugere, hvoraf 3 på venteliste. Herudover forventes en nettotilgang på 2 personer. I merforfruget er der indregnet en merindtægt vedrørende særligt dyre enkeltsager fra Vedrørende Mad og måltidsservice vurderes budgettet at være 3,1 mio.kr. for lavt netto. I det godkendte budget for 2008 er indtægterne for alle 6 køkkener i Mad- og Måltidsservice blot fremskrevet. Det betyder at indtægtsbudgettet er sat kr. 2,3 mio.kr. for højt. Som i 2007 er det især indtægterne på mad fra plejecentrene i Pandrup og Brovst, der er sat for højt. De forkert indtægtsbevillinger bør rettes med en tillægsbevilling til området. Der er uklarhed om budgetterne til madkørsel, som delvis ligger i plejen og deltvis i køkkenerne. Procedurerne børe ensrettes og kr. bør tillæges budgettet på køkkenerne, så de fremadrettet kan afregne plejeområderne for kørslen. Der gøres endvidere opmærksom på at priserne på fødevarer er steget drastisk, og de anvendte fremskrivningsprocenter fra 2007 til 2008 således er utilstrækkelige. Budgettet har i udgangpunktet været belastet af manglende fremskrivninger i de gamle kommuner, og det merforbrug der var på regnskaberne i 2006 synes at forfølge området. Der vil i forbindelse med opfølgningen på budget 2008 og ved forarbejdet til budget 2009 blive gjort tiltag til at gøre budgetterne mere realistiske i forhold til vores kvalitetsstandarder, målgruppens størrelse, sammensætning og udvikling m.v. I den forbindelse ønskes der tillægsbevilling til det forventede merforbrug på ca. 16 mio. kr.

2 Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Voksen- og handicapafdelingen har konstateret, at det er meget vanskeligt at opfylde målsætningen med en ATA tid på 54 %. Det gælder særligt aften og nat. Der er gjrot tiltag med samarbejde mellem områderne, som kan gøre arbejdet aften og nat mere effektivt. Endvidere er det besluttet, at foretage en analyse af ATA-tid mellem de forskellige områder, med henblik på læring og udbredelse af gode metoder. Myndighed: Der er i myndighedsagdelingen konstateret et svagt stigende antal brugere som visiteres til pleje, der er svært at spå om, hvorvidt denne stigning fortsætter. Der er mange sygeplejeopgaver som udføres af social og sundhedsassistenter, disse lønnes i dag fra plejen, hvilket ikker er korrekt, de skal aflønnes fra sygeplejekontoen. Det betyder at myndighed forventer at visiterede timer og budget stadig kan holdes. Vi følger situationen tæt, men bliver der tale om et merforbrug vil lukning af Brovst sygehus være en medvirkende årsag, som vi ikke selv har mulighed for at ændre på. 2 Forebyggende indsats for ældre og handicappede Det voldsom øgede forbrug er på 5.33 grp. 003 og skyldes, at langt flere personer end ventet modtager socialpædagogisk støtte og aflastning Priserne er ligeledes højere end ventet og nogle personer har været budgetteret på 5.52, men udgiftsført her. I merforbruget er der indregnet refusioner vedr på 1,713 mio.kr. de 1,654 mio.kr. er flyttet fra 5.52 En stor del af udgifterne er først blevet kendt i supplementsperioden 2007, hvor regninger fra andre kommuner er tilgået. Aktivitetsområdet 5.33 grp. 002 balancerer nogenlunde med budgettet, hvilket også gælder 5.33 grp. 001 forebyggende hjemmebesøg. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Myndighed: Vi arbejder i øjeblikket på at få udarbejdet et ydelseskatalog og kvalitetsstandarder for området for derigennem at sikre et ensartet serviceniveau og dokumentation for ydelserne. Disse tiltag er for at kvalitetssikre området og forventes ikke at kunne ændre på forbruget i næveværdig grad. Vi forventer at søge tillægsbevilling på merforbruget. 3 Hjælpemidler Budgettet forventes overordnet at kunne holdes. Dog kan det blive relevant, at søge tillægsbevilling til store enkeltstående sager i det omfang der bevilges eks. større boligforbedringer o.lign. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Myndighedsafdelingen: Vi har en stor boligsag i gang på kr., 2 mindre er på vej samt en stor er på vej. Den store bliver på over kr. Vi har ønsket at medvirke til en flytning for familien og ikke bygge for så mange penge, men har tabt sagen ved det sociale nævn. 4 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Forbruget så meget lille ud i de første 9 md. af Budgettet blev derfor justeret i oktober. Men det viste sig i midlertid at mindreforbruget skyldtes problemerne med lønfejlkontoen og registrantføringen. Det oprindelige budget 2007 ville have passet og budget 2008 bør rettes tilbage til ca. 1 mio. kr. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Vi forventer at søge tillægsbevilling til merforbruget. 5 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Der er ingen budget afsat til finansiering af ophol på eks. forsorgshjem og krisecentre. Kommunen har i midlertid pligt til at betale for borgere der tager ophold i sådanne foranstaltninger. Udfra forbruget i 2007 og den foreløbige aktivitet i 2008 forventes en udgift på ca. 1,2 mio.kr. i 2008 Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Myndighedsafdelingen: Vi forventer at søge tillægsbevilling til merforbruget.

3 6 Botilbud efter servicelovens 107 og 108 Budgettet til længerevarende ophold 108 er stort i forhold til forbrug - til gengæld er budgettet til midlertidige ophold 107 for lille. Botilbud efter SL 107 og 108 betragtes således budgetmæssigt samlet idet langt flere botilbud end ventet nu kalder sig midlertidige Udgifterne består af personer på egne instituationer, personer der har botilbud i kommunen og personer der er i botilbud uden for kommunen. Det skal bemærkes at for de personer, der bor uden for kommunen er handleforpligtelsen i stort omfang overgivet til bopælskommunen. Det betyder at vi ikke selv har indflydelse på de foranstaltninger som kommunen sætter i værk og derved heller ikke udgifterne dertil! Forbruget skal ses i sammenhæng for 5.50, 5.52 og enkelte personer er ikke budgetteret og udgiftsført samme sted Vi har på 5.52 i 2007 haft færre personer end ventet. Til gængæld er prisen væsentlig højere end forventet..!!! Når vi ser på 5.33, 5.50 og 5.52 tilsammen kan det konstateres at prisen på foranstaltninger/ophold variere fra ca kr. til kr. pr. år. Taksterne er steget væsentligt mere end den fremskrivningsprocent der blev anvendt ved budgetlægningen. Der er startet en del nye personer i midlertidige botilbud i slutningen af 2007, som udgiftsmæssigt vil slå igennem i 2008 Hertil forventes 8 nye personer i løbet af 2008 med en gennemsnitspris på kr. pr. person. Udgiften forventes at have halvårsvirkning. Det forventes at Grabowsvej vil få et merforbrug på kr. p.g.a. ekstraordinære lønudgifter. Der er endvidere ikke taget hensyn til et øget antal pladser på Krabben. Budgetomplacering i mellem funktionerne vil ske i forbindelse med budgetkontrollen. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde den 25. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Myndighedsafdelingen: Der er 7 boliger i Krabben, som er klar til indflytning pr Der er ikka afsat normering til disse pladser. Hvis disse pladser bliver besat med Jammerbugt Kommunes borgere bliver der tale om et merforbrug, da borgerne ikke har så mange timers hjælp hjemme som på en boenhed.ved årets opstart fik vi at vide fra S&K, at der ikke ville blive overdraget nogle 18 årrige. Vi oplever dog løbende at vi får 18 årige overdraget. Indtil nu har vi modtaget 5. Til disse har vi ikke økonomisk dækning. 7 Beskyttet beskæftigelse ( 103) På denne funk. registreres udgifter til beskyttet beskæftigelse. Udgifterne hertil består dels af egne tilbud samt udgifter for personer der deltager i beskyttet beskæftigelse. Merudgiften skyldes nogen flere personer end ventet ved budgetlægningen. Der forventes 5 nye brugere i Budgetomplacering i mellem funktionerne vil ske i forbindelse med budgetkontrollen. Fagforvaltningens kommentar: ok Fagforvaltningens tiltag: 8 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Under denne funktion konteres udgifter til aktivitets- og samværstilbud samt udgifter til kommunens væresteder. Mindreforbruget skyldes færre personer end ventet - en del af personerne er dog udgiftsført på På nogle af grupperingerne er prisen højere end budgetlagt - på andre er prisen lavere. Budgetomplacering i mellem funktionerne vil ske i forbindelse med budgetkontrollen. Fagforvaltningens kommentar: ok Fagforvaltningens tiltag:

4 9 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Den aktivitetsbestemte DRG-afregning er i lighed med 1. kvartal sidste år meget lav. Men udfra erfaringer med sidste års efterreguleringer må det anbefales at budgettet for 2008 fastholdes på det oprindelige. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde med afdelingen den 23. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Forvaltningen har ingen handlemuligheder i forhold til forbruget på Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Der er i øjeblikket et mindreforbrug på på funktion 4.82, men aktiviteten er fortsat stigende. Antallet af genoptræningsplaner til kommunal træning har været urealistisk lavt i hele 2007, men vi har gennem de seneste måneder modtaget markant flere genoptræningsplaner. Budget 2008 bør ud fra udviklingen fastholdes på det nuværende niveau. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde med afdelingen den 23. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Der er sket opnomering af personalet for at imødekomme træningsbehov. Området justeres løbende i fh.t. aktuelle træningsbehov. 11 Sundhedsfremme og forebyggelse Budgettet til sundhedsfremme og forebyggelse i 2008 er fremskrevet uden ændringer fra Sundhedsafdelingen har forestået udmøntningen af ældrepuljen og har i den forbindelse iværksat aktiviteter og etableret faciliteter, som tildels kan henføres til genoptræningsområdet og tildels er finansieret af puljemidler "Lighed i sundhed" og midlerne på 7.86 Det anbefales foreløbigt, at fastholde de nuværende budgetter. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde med afdelingen den 23. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Der oprettet særskilt kontoområde til styring af puljemidler. Aktiviteterne følges løbende og justeres efter målgrupper og brugen af SundBy. Justeringer af organisationen og projekttiltag overvejes løbende. 12 Andre sundhedsudgifter De øvrige udgifter på sundhedsområdet afregnes primært via DRG-systemet som følge af en aktivitet vi ikke i alle tilfælde har indflydelse på. Det er en stigning i udgifter til hospice-ophold, som evt. kan tilskrives lukningen af Brovst Sygehus, hvor stillestuerne i vis omfang har været brugt af lokale, som alternativ til hospice. Det anbefales at søge tillægsbevilling på kr. til 4.90 grp. 001 Udgifterne til pleje af færdigbehandlede patienter følger tendensen for 2007, men da budgettet også i 2007 var alt for lavt anbefales det at tilrette til et realistisk niveau med en tillægsbevilling til 4.90 grp. 002 på kr. Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde med afdelingen den 23. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Forvaltningen har kun få handlemulighder i forhold til forbruget på 4.90 grp. 001 og 002, idet data ikke modtages på personniveau. Budgetterne på området rettes til - idet flere af de gamle kommuner ikke havde budgetlagt disse udgifter er det for lavt. 13 Rådgivning og rådgivnings- institutioner Udgifterne på funktionen vedrører primært brug af/rådgivning fra Døvekonsulentordningen samt hjælpemiddelrådgivning fra Region Nord. Udfra forbruget i 2007 og den foreløbige aktivitet i 2008 forventes udgiften at blive omkring kr. større end budgetteret Fagforvaltningens kommentar: Er indarbejdet i forlængelse af møde med afdelingen den 23. april d.a. Fagforvaltningens tiltag: Det undersøges hvorledes trækningsrettet på regionen benyttes, da det ikke er forudsat, at der skulle være væsentlige udgifter hertil.

5 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Budgetproceduren for 2009 og overslagsårene tager udgangspunkt i budgetproceduren for 2008 og de evalueringer af budgetprocessen, der har været i Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2008 og i Hovedudvalget den 22. november Endvidere indtænkes allerede nu det kommende arbejde med helhedsplan for kommunen. Der var i evalueringerne af budgetprocessen for 2008 overordnet tilfredshed med processen. Dog blev der fra politisk hold især peget på, at proceduren omkring udvalgenes rolle og tilrettelæggelsen af inddragelse/høring bør ændres. Endvidere blev der udtrykt ønske om at budgetseminaret i højere grad målrettes politiske drøftelser, og at de administrative oplæg præsenteres inden budgetseminaret. Fra Hovedudvalget blev der lagt vægt på fortsat høring og inddragelse dog var der betænkelighed mht. muligheden for at skabe utryghed hos borgere og medarbejder og der var ønske om mere tid til høring. Endvidere var der ønske om et bedre materiale forud for drøftelserne i udvalget. Disse forhold er indarbejdet i budgetproceduren for Herudover har der fra direktionens side været et ønske om at styrke målsætningsdelen af budgetarbejdet. Vægtningen af målsætningsarbejdet hænger dels sammen med hensigten om at integrere det igangværende arbejde med helhedsplan med budgetarbejdet. Dels er målsætningsarbejdet en naturlig del af den godkendte mål- og rammestyringsmodel. Endelig er det en nødvendig forudsætning for budgetlægningen for 2009, at der skabes et overskud, der kan henlægges til kassebeholdningen, så kommunen fortsat kan konsolideres. Der er udarbejdet en tilhørende overordnet tidsplan for budgetlægningen (edoc dokument ). 1

6 Mål- og rammestyring Budgetlægningen for tager udgangspunkt i det overordnede styringskoncept, der med Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune er godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december Styringskonceptet bygger bl.a. på mål- og rammestyring. Det betyder, at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål for de enkelte politikområder, der skal styre budgetlægningen for politikområderne. Disse visioner, målsætninger og servicemål er behandlet i Sammenlægningsudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af 2006 og Vi har nu erfaring fra ca. 15 måneders drift, og der er derfor behov for at gennemgå og vurdere de opstillede målsætninger og servicemål. Det kan dreje sig om spørgsmål som: Er det på baggrund af erfaringerne de rigtige målsætninger og servicemål, vi fik opstillet for de enkelte driftsområder? Er det de vigtigste målsætninger, vi fik stillet op? Er målsætninger og servicemål præcise nok? Er de operationelle? Er der behov for at lave målsætninger og servicemål på flere områder? Udvalgene skal endvidere forholde sig til, om der er ønske om at ændre i målsætningerne eller servicemålene for at ændre på serviceniveauet i forhold til serviceniveauet i budget Det kan både dreje sig om, at målsætninger og servicemål er sat for lavt i forhold til det serviceniveau, kommunen faktisk kan levere. Og det kan handle om, at målsætninger og servicemål er for høje i forhold til det serviceniveau, der faktisk kan leveres for det afsatte budget på området. Gennemgangen af målsætninger og servicemål skal hovedsageligt foregå i udvalgene i perioden ultimo april til ultimo juni. Endvidere skal de stående udvalg løbende i budgetperioden forholde sig til, om der på baggrund af de vedtagne eller de ønskede visioner, målsætninger og servicemål er behov for at ændre i budgettet for (jf. senere). Politikområder Bevillingsniveauet i Jammerbugt Kommune er fastlagt til 18 politikområder. Disse danner fortsat udgangspunkt for budgetlægningen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i følgende politikområder: 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 4. Kultur- og fritidsområdet 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Socialområdet 7. Voksen- og handicapområdet 2

7 8. Sundhedsområdet 9. Natur- og miljøområdet 10.Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning 12.Erhverv og turisme 13.Administrativ organisation 14.Politisk organisation 15.Kommunale ejendomme 16.Tværgående aktiviteter 17.Plan og byggeri 18. Landdistriktsudvikling Tankegangen bag at fastlægge bevillingsniveauet til politikområder frem for eksempelvis til udvalgsniveau er, at en større del af den tværgående prioritering kommer til at foregå i Kommunalbestyrelsen frem for i de stående udvalg Dog er det naturligt at en stor del af de tværgående drøftelser i første omgang sker i udvalgene, idet udvalgene har ansvaret for sammenhørende politikområder. Overordnet budgetmetode På baggrund af de opstillede målsætninger og servicemål er den overordnede budgetmetode er en kombination af ramme- og blokbudgettering. Økonomiudvalgets udmelding af rammer for budgetlægningen (jf. senere) danner udgangspunkt for udvalgenes prioritering som foregår indtil august måned. Hvert udvalg får inden for deres bevillingsmæssige politikområder til opgave at udarbejde et antal blokke positive såvel som negative. Det er inden for disse rammer og blokke Kommunalbestyrelsen derefter drøfter det samlede budget. De stående udvalg kan uddelegere til forvaltningen at udarbejde blokkene, men det er de stående udvalg, der har ansvar for blokkene. De servicemæssige konsekvenser af forslagene skal beskrives. Som led i en offensiv økonomistyringsstrategi skal der endvidere skabes en omstillingspulje på 1% af netto serviceudgifterne svarende til en omstillingspulje på ca. 13,7 mio. kr. Udvalgenes målsætninger og servicemål samt prioriterede blokke danner sammen med den overordnede økonomiske ramme og omstillingspuljen udgangspunkt for budgetseminaret den 29. og 30. august og for de efterfølgende politiske drøftelser og behandlinger. Rammerne for budget 2009 Budgetlægningen for 2009 tager udgangspunkt i det godkendte budget for 2008 reguleret for ændringer i de lovbundne opgaver og reguleret for evt. allerede godkendte tillægsbevillinger, der får virkning for

8 Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune inddrages i budgetlægningen, hvor der skal arbejdes med fremskrivninger af børnetal mv. Rammerne for de enkelte politikområder vil over sommeren blive reguleret for tekniske ændringer. Det drejer sig hovedsagelig om: ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger ændringer grund af ændret belægning i institutionstilbud til handicappede ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet ændringer på grund af ændringer i lovgivning/aftaler/overenskomster ændringer i vederlag og honorarer til politikere ændringer i forsikringspræmier og afgifter ændringer på grund af udbud ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter ændringer i afdrag og renter ændringer i statsrefusioner. De tekniske ændringer vil blive beskrevet og vil blive indarbejdet i det tekniske budgetoplæg til budgetseminaret den 29. og 30. august (præsenteres på temamøde den 21. august). Omstillingspulje Som et led i en offensiv økonomistyringsstrategi etableres en omstillingspulje på 1% af nettoserviceudgifterne ekskl. bidrag til det regionale sundhedssystem. Dette svarer til knap 13,7 mio. kr. Omstillingspuljen indgår i de politiske drøftelser af det samlede budget. Nedenfor er vist, hvor meget de enkelte politikområder skal bidrage til omstillingspuljen kr. Budget 2009 (Overslagsår 2009) Fremskrevet budget 2009 serviceudgifter* Bidrag til omstillingspulje 1 pct. 1. Børnepasning Undervisning og fritidstilbud Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur og Fritid Arbejdsmarkedsområdet Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet Natur og miljø Infrastruktur og Beredskab Erhverv og Turisme Administrativ organisation

9 14. Politisk organisation Tværgående aktiviteter Landistriktsudvikling I alt * Fremskrevet med 4,5% jf. KL s budgetvejledning. Det er udvalgenes ansvar at udarbejde forslagene på udvalgenes politikområder. Der ligger fra 2008-budgetarbejdet et ganske omfattende prioriteringskatalog, som kun i begrænset omfang blev udnyttet. Arbejdet med omstillingspuljen skal for det enkelte udvalgs politikområder tage udgangspunkt i dette materiale. Forslagene til omstillingspuljen skal prioriteres fra udvalgenes side. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag til omstillingspuljen. Forslag til nye driftsaktiviteter I arbejdet med målsætninger og servicemål samt i det øvrige budgetarbejde kan de enkelte udvalg komme med forslag til nye driftsaktiviteter, der efter udvalgets mening bør prioriteres ind i budgettet for 2009 eller overslagsår. Sådanne forslag skal fra udvalget ledsages af forslag til finansiering heraf, idet de ellers ikke vil indgå i det fortsatte arbejde med budget Der kan ikke stilles finansieringsforslag, der indgår i omstillingspuljen. Forslagene skal prioriteres fra udvalgenes side. I 2008-budgetlægningen blev der fra interne og eksterne interessenter indkaldt forslag til nye aktiviteter. Disse forslag anvendes igen, men udvalgene kan i nødvendigt omfang supplere med nye forslag. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag nye driftsaktiviteter og finansiering heraf. Anlæg Eventuelle forslag om nye anlægsprojekter skal beskrives og prioriteres fra fagudvalgene. Eventuelle afledte driftsudgifter skal fremgå både af beskrivelsen af anlægsprojektet og af driftssiden (udvidelsesblokke). Finansiering Forvaltningen laver til temamøde den 19. juni et skøn over finansieringssiden. Efter aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi er udmøntet (forventeligt omkring den 20. juni), udarbejder forvaltningen til primo august forslag til finansiering på baggrund af det udmeldte bloktilskud og de forventede skatteindtægter. Herunder beskrives konsekvenserne af en evt. ændring af skatteprocent/grundskyldspromille samt selvbudgettering vs. statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget. 5

10 Under finansiering skal drøftes om Finanslovens bestemmelser om den kommunale økonomi indebærer, at der skal laves særlige initiativer vedr. skatteudskrivningen. Oplæg til kommunalbestyrelsen Til temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 19. juni om økonomisk status samt fortsatte mål og rammer for budgetlægningen skal følgende fremlægges: Konsekvenser af regnskab 2007 Overordnet økonomiopfølgning på budget 2008 (ultimo marts/maj 2008) samt likviditetsudvikling herunder vurdering af konsekvenserne af Finanslovsstramningerne af den kommunale økonomi Teknisk basisbudget på udgiftssiden 2009 (budget 2008 fremskrevet) sammenholdt med budgetoverslagsåret 2009 Skøn over finansieringssiden 2008 (det forventes at der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL omkring den 20. juni, og det er derfor usikkert om der kan gives et kvalificeret skøn over finansieringssiden) Foreløbig resultatopgørelse for budget 2009 Evt. revideret version af Mål og sigtepunkter for økonomisk politik for Jammerbugt Kommune (drøftet af Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 30. august 2007). Drøftes i Økonomiudvalget den 14. maj På temamødet i Kommunalbestyrelsen den 21. august præsenteres følgende materiale som grundlag for de politiske budgetdrøftelser på budgetseminaret den 29. og 30. august: Teknisk resultatopgørelse for 2009 og overslagsårene bud på overblik og bundlinje Det tekniske driftsbudget med oversigt over og begrundelse for indarbejdede tekniske ændringer Indtægtsforventninger på baggrund af økonomiaftale skat samt tilskud Oversigt over udskrivningsgrundlag samt foreløbig anbefaling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti Oversigt over forventede ændringer i renter og afdrag Gennemgang af bidrag til omstillingspulje Gennemgang af udvalgenes forslag til nye driftsaktiviteter samt finansiering heraf Gennemgang af forslag til anlæg. Løn- og prisregulering Fremskrivningsprocenter for lønninger og priser fastlægges på Økonomiudvalgets møde den 16. april. Oplægget fra forvaltningen er, at lønninger og priser fremskrives på baggrund af KL s skøn over udviklingen. Det betyder, at lønningerne fra 2008 til 2009 fremskrives med 5,3% og priserne fremskrives med 3,4% - svarende til en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5% 1. Der er 1 Jf. KL s budgetvejledning (G. 1.1) af 18. marts

11 dog tale om foreløbige lønskøn, idet overenskomsterne endnu ikke er godkendt der kan derfor senere forekomme reguleringer. KL anbefaler endvidere, at 0,7%-point af lønstigningen tilbageholdes og lægges i en pulje til senere fordeling når der foreligger forlig med alle personalegrupper. Det skyldes at overenskomstoplægget i nogen grad skævdeler lønstigningerne mellem forskellige overenskomstgrupper. Forvaltningen anbefaler, at dette også gøres i Jammerbugt Kommune. Proces for udarbejdelse af budget Samlet set er der tale om følgende proces i udarbejdelsen af budget 2009 og overslagsår: På baggrund af de forventede økonomiske forudsætninger for budgetlægningen melder Økonomiudvalget den 16. april økonomiske rammer ud for de enkelte politikområder og melder ud, hvilke mål der er for budgetlægningen. Økonomiudvalget (borgmesteren) orienterer den 24. april Kommunalbestyrelsen om budgetproceduren og de økonomiske rammer. På baggrund af denne udmelding iværksætter de stående udvalg ultimo april / primo maj budgetarbejdet. Det indebærer i første omgang arbejde med målsætninger og servicemål og i næste omgang arbejdet med omstillingspuljen og forslag til nye driftsaktiviteter eller anlæg. De enkelte direktører forbereder oplæg til første møde, således der i udvalget kan blive en kvalificeret drøftelse af mål og muligheder. Hvis vurderingen af den økonomiske situation efter 1. budgetopfølgning nødvendiggør det, kan Økonomiudvalget den 14. maj justere rammerne for budgetlægningen. I perioden 30. maj 4. juni holder udvalgene ordinære møder, hvor budgetdrøftelserne fortsættes. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med målsætnings- og budgetmaterialet. Den 19. juni giver forvaltningen Kommunalbestyrelsen en økonomisk status på budget 2008 og præsenterer forventningerne til den overordnede økonomi for Herefter drøfter Kommunalbestyrelsen de videre rammer og den videre proces for budgetarbejdet. I perioden juni afholder udvalgene ordinære møder, hvor udvalgene gennemfører en drøftelse af nye forslag (og finansiering heraf) og forslag til omstillingspuljen. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med budgetmaterialet. I perioden august holder udvalgene ordinære møder om budgettet på egne områder, hvor nye forslag, finansieringsblokke og forslag til omstillingspuljen prioriteres. Dette materiale danner grundlag for en høringsproces. 7

12 Efter disse møde afholder borgmester og direktion den 14. august informationsmøde for alle interesserede (interne og eksterne parter), hvor budgetprocessen og budgetsituationen fremlægges. Udvalgenes forslag til ændringer i budget 2008 sendes i perioden august til høring hos eksterne og interne parter. Høringsparterne orienteres i maj om, at høringsprocessen foregår i dette tidspunkt og høringsparterne anmodes om at fastlægge møder i høringsperioden. Den 21. august afholdes temamøde i Kommunalbestyrelsen, og her præsenterer forvaltningen det tekniske basisbudget og forslag til nye aktiviteter/anlæg og forslag til omstillingspuljen. Der afholdes budgetseminar for Kommunalbestyrelsen den 29. og 30. august. Budgetseminaret er dedikeret til politiske drøftelser om budgettet. Dernæst afholdes politiske drøftelser og politiske behandlinger af budgettet frem mod endelig vedtagelse af budget 2009 den 9. oktober. Høring og inddragelse Der skal i budgetlægningen for fortsat være fokus på at relevante interessenter/parter får mulighed for at give deres holdninger til kende. Det drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældreforeninger på børnetilbuds- og skoleområdet og evt. skolebestyrelser. Borgmesteren og direktionen afholder medio august et møde for interne og eksterne interessenter, hvor der orienteres om budgetprocessen og budgetsituationen. For at imødegå lang tids usikkerhed omkring budgetforslag og for at sikre tilstrækkelig tid til de udvalgspolitiske drøftelser afholdes høringsprocessen med interne og eksterne parter i perioden august. Det er i den forbindelse vigtigt, at det i god tid meldes ud til de enkelte høringsparter, hvornår høringsfasen ligger, så høringsparterne kan fastlægge møder derefter. Forslag til ændringer i budgettet såvel forslag til nye aktiviteter som forslag til finansiering heraf der tidligere har været i høring hos relevante parter (i forbindelse med budget 2008 eller i forbindelse med anden sagsbehandling) sendes ikke i høring igen. Efter budgetvedtagelsen afholder borgmesteren og direktionen orienteringsmøde, hvor det vedtagne budget præsenteres. På mødet vil der naturligt være fokus på at præsentere budgetændringerne. 8

13 9

14 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budget politisk tidsplan for budgetlægningen 16. april Økonomiudvalget o drøfter og godkender overordnet tidsplan for budgetlægningen samt budgetprocedure o fastlægger de foreløbige økonomiske rammer for budgetlægningen o godkender fremskrivningsprocenter for løn og øvrige udgifter (baseres på KL s skøn) 24. april Kommunalbestyrelsen orienteres på temamøde om budgetproceduren og Økonomiudvalgets rammer for budgetlægningen 25. april - 8. maj De stående udvalg iværksætter på basis af den godkendte budgetprocedure og de udmeldte rammer (og Kommunalbestyrelsens drøftelser heraf) målsætnings- og budgetarbejdet i forvaltningerne 14. maj På baggrund af 1. økonomiopfølgning drøfter Økonomiudvalget de økonomiske rammer for budgetlægningen. Rammerne justeres hvis det viser sig nødvendigt 21. maj Om nødvendigt orienteres Kommunalbestyrelsen på temamøde om de ændrede økonomiske rammer for budgetlægningen 30. maj - 4. juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder 19. juni Kommunalbestyrelsen præsenteres på temamøde for administrationens bud på udsigterne for budgetlægningen (forudsætter der er indgået økonomiaftale mellem KL og Regeringen) juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder. Målsætningsdelen afsluttes august De stående udvalg og Økonomiudvalget drøfter budgetlægningen på egne områder og tager stilling til evt. høringsmateriale 13. august Økonomiudvalget holder møde med Hovedudvalget (udsættes evt. til 10. september) 14. august kl Åbent informationsmøde vedr. arbejdet med budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 1

15 august Høringsproces: Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, brugerbestyrelser, Folkeoplysningsudvalg, Hovedudvalg mv. 21. august Administrationen præsenterer det tekniske basisbudget og eventuelle prioriteringsforslag/nye forslag på Kommunalbestyrelsens temamøde august Kommunalbestyrelsens Budgetseminar 10. september Økonomiudvalget førstebehandler budgettet Eventuelt møde med Hovedudvalget (hvis udsat fra august) 16. september kl Politiske budgetdrøftelser 18. september Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet 23. september kl september kl Politiske budgetdrøftelser Sidste frist for indlevering af ændringsforslag 1. oktober Økonomiudvalget andenbehandler budgettet 9. oktober Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet 15. oktober Åbent informationsmøde vedr. det vedtagne budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 2

16 Overordnet tids- og procesplan, Sundhedspolitik, 2008 Overordnet proces Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Styregruppemøde: Arbejdsgruppeopstart: Samlede arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne i funktion x x x x Frist d Afrapportering: Overordnede sundhedspolitik Uge 15 (8.4.) Samling af materialet/overordnede Uge 15 sundhedspolitik Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik til fremsendelse til KB med henblik på indledning af høringsfase Uge 16/man. d Fagudvalg: Materialet fremsendes Behandling i fagudvalg Uge 16/ons.d Uge 17 og 19 Kommunalbestyrelsen: Behandling i KB Uge 21 d Fællesmøde/arbejdsgrupperne: Tilbagemelding KB, erfaringsudveksling om hidtidige forløb Uge 18/29.4.

17 Høringsfase: Overordnet sundhedspolitik Uge Frist d Styregruppemøde: Opsamling på foreløbige prioriteringsforslag fra arbejdsgrupperne med henblik på vurdering af eventuelle budgetmæssige konsekvenser til politisk drøftelse Afrapportering/arbejdsgrupper: Temaområderne: Indsatsmuligheder og prioritering Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept Frist d Samling af materialet Uge 29 Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger på indsatsområderne til fremsendelse til fagudvalg og KB Uge 33 Drøftelse af forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken Fællesmøde, arbejdsgrupperne Præsentation af samlede materiale Fagudvalg: Materialet fremsendes til fagudvalgene med henblik på godkendelse Møder i fagudvalgene Uge 33 d Uge 34 d Uge 35 og 36

18 Kommunalbestyrelsen: Sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger fremlægges til politisk behandling Samtidig: Implementering - forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken.. Uge 38/ d

19 Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune forslag til høring Forord følger senere Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med offentlige, private og frivillige partnere 1

20 Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost og overvægt Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner 2

21 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. 3

22 Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode famlierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvener, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har dcen nødvendige viden om akohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp 4

23 Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livsstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. 5

24 Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem, aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet. (Sidste sætning slettes?) Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektoriet koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og 6

25 hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena 7

26 samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet 8

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69 JAMMERBUGT KOMMUNE Borgervænget 12, 9460 Brovst TLF Social/Sundhed/Beskæftigelse Dato: 26. marts 2008 J.nr.: Sagsbeh.: tfa Lokaltlf.: tfa@jammerbugt.dk Anmeldte og uanmeldte tilsyn på de kommunale og selvejende plejecentre i Jammerbugt Kommune Indledning Jammerbugt Kommune har indgået aftale med Revisionsselskabet Revas APS af 1/ om, at firmaet på vegne af Jammerbugt Kommune udfører den anmeldte og uanmeldte tilsynsforpligtelse på alle kommunes plejecentre jvf. servicelovens bestemmelser herom. Indhold i tilsynet Der har i de anmeldte og uanmeldte tilsyn i 2007 været særlig fokus på den indsats, der samlet set ydes for at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer. Ved alle tilsynsbesøgene har tilsynet gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende de driftsmæssige forhold i almindelighed og forholdene for den enkelte beboer. Ligeledes har tilsynet vurderet omgangstone og atmosfære på det enkelte plejecenter. Tilsynet har lavet en selvstændig rapport til alle plejecentrene, samt en generel rapport. I den samlede rapport har tilsynet skrevet en kort opsamling vedr. de forhold, der med henblik på at tilpasse opgaveløsning mv., så den foregår på et ensartet niveau i hele Jammerbugt Kommune. Hvem er omfattet af tilsynet Følgende plejecentre er omfattet af tilsynsforpligtelsen: Biersted Plejecenter, Klim Ældrecenter, Plejecenter Solbakken, Hune Plejecenter, Saltum Plejecenter, Vester Hjermitslev Plejecenter, Aabybro Plejehjem, Pandrup Plejecenter, Kaas Plejecenter, Plejehjemmet Solgården, Plejecenter Møllegården og Birkelse Plejecenter. Heraf er Aabybro Plejehjem og Birkelse Plejecenter selvejende med driftsoverenskomst mellem Danske Diakonhjem og Jammerbugt Kommune. Resultatet af tilsynet Det er tilsynets samlede vurdering, at der er en god standard og der generelt leves op til kommunens og lovgivningens krav på området. Tilsynet vurderer, at der er en god atmosfære i de enkelte enheder. Plejecentrene er generelt oplevet som rene og pæne, og samværet og samarbejdet med beboernes og deres pårørende opleves som præget af en god omgangstone. Beboerne har overfor tilsynet, ved stikprøve, givet udtryk for at de har det godt og får den hjælp og støtte, de har brug for. Det er tilsynets generelle vurdering, at der i alle enheder er en god opmærksomhed på vigtigheden af at støtte beboerne til at få en aktiv og meningsfyldt hverdag. Tilsynet udtaler også, at de oplever medarbejderne har gode faglige og menneskelige forudsætninger for opgaveløsningen i bred almindelighed. Tilsynet oplever, at medarbejderne bl. a. har god forståelse for de særlige krav til adfærd og opmærksomhed, som er nødvendige i samarbejdet med ældre mennesker og deres pårørende. Tilsynet har enkelte steder foreslået, at der udarbejdes beskrivelser af de forhold, der medvirker til at skabe gode rammer for måltidet, herunder hvordan spisemiljø og samvær skal/kan være. Vedr. skriftlig dokumentation som vedrører udførelsen af den aftalte hjælp og støtte til den 1

70 enkelte beboer vurderes den generelt som tilstrækkelig. Uddybende bemærkninger kan læses i tilsynets bidrag til den årlige redegørelse, som vedlægges som bilag til dette notat. Planlagte initiativer med baggrund i tilsynsrapporterne På alle plejecentre bliver den enkelte tilsynsrapport drøftet på førstkommende møde i plejecentrets bruger- og pårørenderåd. Såfremt den enkelte bruger- og pårørenderåd har bemærkninger drøftes disse på møderne. Herudover vil der i ældreområdets ledergruppe blive drøftet, hvorledes der for alle plejecentrenes vedkommende kan udfærdiges beskrivelser af de forhold, som medvirker til at skabe gode rammer for måltidet. 2

71 To: Anette Subject: VS: Sent: Wed :52:02 From: Anette Andreasen an-uanmeldt tilsyn Biersted Jammernbugt.pdf an-uanmeldttilsyn klim jammerbugt kommune.pdf Solbakken Jammerbugt Kkommune.pdf Hune jammerbugt kommune.pdf Saltum Jammerbugt Kommune.pdf V Hjermitslev Jammerbugt kommune.pdf Åbybro Jammerbugt kommune.pdf Pandrup Jammerbugt Kommune.pdf an-uanmeldt tilsyn Kas jammerbugt.pdf 2007 Jammerbugt Kommune - bidrag til den årlige redegørelse.pdf an-uanmeldttilsyn Solgården Jjammerbugt Kommune.pdf Møllegården jammerbugt.pdf Birkelse Jammerbugt kommune.pdf

72 Jammerbugt Kommune 2007 Tilsyn på de Kommunale og Selvejende enheder Bidrag til den årlige redegørelse Indledning I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra de uanmeldte tilsynsbesøg i Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Ved tilsynsrunden har vi særlig sat fokus på den indsats, der samlet set ydes for at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi koncentreret os om den indsats, der skal sikre, at dagligdagen får mest muligt indhold for den enkelte beboer gennem inddragelse i dagligdagens gøremål og aktiviteter mere generelt. Ved alle tilsynsbesøgene har vi gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driftsmæssige forhold i almindelighed og forholdene for den enkelte beboer. Tilsvarende vurderer vi altid atmosfære og omgangstone. Af det følgende fremgår et samlet resultat af tilsynsbesøgene på både de kommunale enheder og resultaterne af tilsynene på de selvejende Institutioner. Vi afslutter denne rapport med en kort opsamling vedrørende de forhold, der arbejdes med, med henblik på at tilpasse opgaveløsning m.v., så den foregår på et ensartet niveau i hele den nye Jammerbugt Kommune. Resultater fra tilsyn Det er vores samlede vurdering, at der er en god standard og der generelt leves Kommunens og lovgivningens krav for området. Der er en god atmosfære i de enkelte enheder. Her er rene og pæne omgivelser og samværet og samarbejdet med beboerne og deres pårørende er præget af en god omgangstone. Beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at beboerne har det godt og får den hjælp og støtte, de har brug, Det drejer sig både om den hjælp, der gives i forbindelse med maden og måltidet og i øvrigt i det daglige. Det er også vores vurdering, at der i alle enheder er en god opmærksomhed på vigtigheden af at støtte beboerne til at få en aktiv og meningsfyldt hverdag. En hverdag, som tager udgangspunkt i den enkeltes færdigheder, tidligere livsform og aktuelle ønsker og på en sådan måde, at beboeren inddrages mest muligt. Det er helt i tråd med tankerne bag og rammerne for et levebomiljø. 1

73 Der er alle steder fokus på de elementer, som skal skabe muligheder for at inddrage beboerne i større udstrækning end det hidtil har været tilfældet. Det er vores vurdering, at processen mod harmonisering er godt i gang ikke mindst takket være engagerede medarbejdere. Der er blandt medarbejderne en god forståelse for de særlige krav til adfærd og opmærksomhed, som er nødvendig i samarbejdet med ældre mennesker og deres pårørende. Denne mere menneskelige side af opgaveløsningen suppleres af vejledninger for de praktisk betonede elementer med det formål at sikre en ens service og tryghed for beboerne. Det er vores vurdering, at medarbejderne har gode faglige og menneskelige forudsætninger for opgaveløsningen i bred almindelighed. Medarbejderne oplyser også, at de oplever sig fagligt godt klædt på til at kunne levere en kvalificeret og ordentlig opgaveløsning, og at de har gode muligheder for at udvikle deres kompetencer. På de enkelte enheder er der en øget bevågenhed omkring behovet for løbende justeringer i takt med ændrede beboerbehov. Det har ført til en række konkrete initiativer på forskellige områder. Flere enheder har justeret planlægning og tilrettelæggelse af dagligdagen, og har dermed indbygget en større fleksibilitet, som øger mulighederne for relevante prioriteringer af forskellige aktiviteter, fx omkring måltidet. Disse og andre eksempler på nye initiativer er med til at sikre, at beboerne får mulighed for at bevare deres færdigheder og i det hele får den bedst mulige livskvalitet. Det er en medvirkende årsag til, at beboerne udtrykker tilfredshed med indsatsen. Det er vores indtryk, at der søges skabt hyggelige og hjemlige miljøer, såvel i fællearealerne som hos den enkelte beboer. Indretning af fællesarealerne har betydning for beboernes lyst til og glæde af samvær. Der ydes en målrettet indsats for at skabe god livskvalitet for den enkelte beboer. Det sker blandt andet gennem tilbud om medinddragelse i forberedelse og afvikling af måltiderne og fokus på de sociale muligheder. Vi har enkelte steder foreslået, at der udarbejdes beskrivelser af de forhold, som medvirker til at skabe gode rammer for måltidet, herunder hvordan spisemiljø og samvær skal/kan være. Det vil være en god støtte for tilrettelæggelsen og medvirke til at sikre en ensartet og genkendelig indsats. Den skriftlige dokumentation Der er overalt megen fokus på brugen af elektronisk dokumentation. Den skriftlige dokumentation, som vedrører udførelsen af den aftalte hjælp og støtte til den enkelte beboer, kan generelt anses for tilstrækkelig i forhold til udførelsen af opgaverne. Aalborg i februar 2008 Aase Møller og Marianne Christiansen 2