Boliger, 2. etape af Bellinge Fælled

Transkript

1 Odense Kommune - LP Side 1 af Spring til indhold Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 35 parcelhuse og ca. 70 rækkehuse, heraf en del som gårdhavehuse. Boliger, 2. etape af Bellinge Fælled Lokalplan nr Byrådet vedtog den 24. juni 2015 lokalplan nr Bellinge Fælled, 2. etape. Vedtagelsen betyder, at der ikke må etableres forhold, der strider mod lokalplanen. Lokalplanen er ikke ændret i forhold til det forslag, der blev offentliggjort den 9. marts Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 35 parcelhuse og ca. 70 rækkehuse, heraf en del som gårdhavehuse. Læs lokalplanen Lokalplanen kan fås ved henvendelse til Byplan. Klagemulighed Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan skriftligt klage inden 4 uger. Læs klagevejledningen Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Se nærmere i klagevejledningen. BYUDVIKLING - BYPLAN OPD ODENSE KOMMUNE - FLAKHAVEN ODENSE C - TELEFON: FAX: CVR-NUMMER:

2 Klagevejledning til afgørelse truffet i henhold til Planloven Endelig vedtagelse af planforslag By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byplan Nørregade Odense C Byplankontoret@odense.dk Hvis du vil klage Hvis du vil klage over en afgørelse, truffet af Odense Kommune, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klagen sendes via Klageportalen til Odense Kommune. Når du klager, skal du med betalingskort betale et gebyr på kr Klagen bliver først sendt videre til behandling, når gebyret er betalt. Klagefrist Klagefristen er 4 uger fra annoncering på kommunens hjemmeside af vedtagelsen af planen, altså 24. juli 2015 i denne sag. Klagen skal indsendes inden for normal kontortid. Klagen har normalt ikke opsættende virkning, hvilket vil sige, at et byggeri eller andet ikke stoppes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Når kommunen har modtaget klagen via Klageportalen, videresender kommunen som udgangspunkt senest 3 uger senere klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter. Hvad kan der klages over Der kan kun klages over retlige forhold, som bl.a. kan være: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt.

3 Hvem kan klage Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklage-nævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalpark-fond oprettet efter lov om nationalparker, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljøministeren Fritagelse for at bruge Klageportalen Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Eventuel domstolsprøvelse Hvis du vil have Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at deres afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. 2/3

4 3/3

5 LOKALPLAN Bellinge Fælled Boliger, 2. etape Illustrationsskitse af lokalplanens bebyggelse

6 OM PLANLÆGNING Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel - områdets anvendelse Udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Lokalplanens opbygning Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2

7 INDHOLD Om planlægning side 2 Om lokalplanen side 4 REDEGØRELSE Baggrund side 5 Lokalplanområdet side 5 Formål og indhold side 6 Forhold til anden planlægning side 8 Miljøforhold side 12 Tilladelser fra andre myndigheder side 13 BESTEMMELSER 1. Lokalplanens formål side Område og zonestatus side Anvendelse side Udstykning side Vej, sti og parkering side Bebyggelsens omfang og placering side Bebyggelsens ydre fremtræden side Skiltning og belysning side Ubebyggede arealer side Grundejerforening side Forudsætning for ibrugtagen side Lokalplanens varige retsvirkninger side 24 Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode side 24 Kortbilag 1 Kortbilag 2 Kortbilag 3 Kortbilag 4 Bilag 5 - Eksisterende forhold - Fremtidige forhold - Illustrationsplan - Overfladevand - Klassiske jordfarver 3

8 OM LOKALPLANEN Denne lokalplan omhandler 2. etape af Bellinge Fælled (B3 på fig.1) som ligger i forlængelse af det nybyggede Kimbrerbakken. Lokalplanen fastsætter bestemmelser, som giver mulighed for opførelse af ca. 35 åben/lav og ca. 70 tæt/lav boliger. Oktober 2012 blev lokalplanen for Bellinge Fælled 1. etape vedtaget. Lokalplanen var en rammelokalplan, som udlagde hele Bellinge Fælledområdet til nyt bolig- og serviceområde med bestemmelser for de store grønne fælles friarealer (F1,F2, F3,F4 på fig.1) og for den første boligudbygning i det sydøstlige hjørne. (B1, B2 på fig.1.) Hele Bellinge Fælled vil på sigt rumme ca. 500 boliger. Det forventes, at yderligere 2-3 lokalplaner skal udarbejdes. En for et serviceområde (S1) og 1-2 for byudviklingsområdet (B4) mod nord. Lokalplanen ligger i byzone. Lokalplanområdets placering i Odense Kommune Afgrænsningen af lokalplanen ses nedenfor. Strukturplanen for Bæredygtig bebyggelse i Bellinge vedtaget juni 2011 Kortbilag fra Lokalplan nr Bellinge Fælled 1. etape. Fig. 1 Lokalplanens afgrænsning er vist med rødt. Den hvide stiplede linje viser afgrænsningen for hele Bellinge Fælled. 4

9 REDEGØRELSE Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold og lokalplanens forhold til anden planlægning.. Baggrund Odense Kommune har opkøbt et 45 ha stort område vest for Assensvej med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal væsentligt med cirka en 1/5. Lokalplanen Bellinge Fælled 2. etape tager udgangspunkt i strukturplanen for Bæredygtig bebyggelse i Bellinge, som blev vedtaget af byrådet 22. juni Strukturplanen giver de overordnede retningslinjer for udbygningen af området til en bæredygtig bydel. Strukturplanen har 5 bæredygtighedsparametre: Minimering af infrastruktur, håndtering af overfladevand skal ske i området, øget biodiversitet, terrænregulering samt overskudsjord og fortætning. Landskabet er vægtet højt i strukturplanens udformning og er med til at give flere nye naturoplevelser i Bellinge, samtidig med at der ikke bruges flere arealressourcer end i en traditionel udstykning. Principper for strukturplanens udformning er beskrevet i lokalplan Bellinge Fælled 1. etape. Lokalplanområdet Eksisterende forhold Lokalplanområdets afgrænsning er vist på luftfotoet side 4. Strukturplanen for Bellinge Fælled Lokalplanområdet er afgrænset af Kimbrerbakken mod vest og Assensvej mod syd. Vest for Bellinge Fælled ligger Flintagergårdvej, som er et boligområde med åben/lav og tæt/lav bebyggelse. Øst og nord for Bellinge Fælled ligger marker og mod nord ligger flere gartnerier. Lokalplanområdet er 6 ha og er landbrugsjord. Eksisterende forhold ses på kortbilag 1. I området er der ingen bebyggelse eller særlige naturværdier. Øst for lokalplanområdet er et fredet beplantet dige, og mod nord ligger Lettebækken, som er et mindre vandløb. Illustration af omgivelserne omkring lokalplanområdet Lokalplan nr

10 REDEGØRELSE Bellinge er en forstad til Odense, hvor der i dag bor ca borgere. Bydelen har eget bydelscenter med et varieret udbud af detailhandel. Der er flere børneinstitutioner i området. I byens vestligste kant ligger Rasmus Rask-Skolen med tilhørende idrætsfaciliteter. Se illustration side 5. Formål og indhold Lokalplanen tager udgangspunkt i strukturplanens retningslinjer og giver byggeretsgivende bestemmelser for delområde B3 i lokalplan Bellinge Fælled, etape 1. Se fig. 1. Lokalplanens formål er at skabe en attraktiv og bæredygtig bebyggelse, hvor der er fokus på variation i boligtyper, samt at skabe attraktive fælles friarealer. Yderligere sættes der fokus på, at bebyggelsen skal understrege områdets terrænformer, som også er med til at fremhæve områdets grønne friarealer. Kig over marken, som bliver til Bellinge Fælled Fremtidige forhold Lokalplanen giver mulighed for at udbygge området med åben/lav og 2 typer af tæt/lav bebyggelse. Igennem lokalplanens vestligste del af området går en udsigtskile, som strækker sig fra byparken og ned til enden af den store regnvandssø. Bebyggelsen er disponeret således, at parcelhusene ligger i midten, og tæt/lav bebyggelserne ligger ud til grønne fælles friarealer. Kig ud fra fordelingsveje mod det lille regnvandsbassin i Bellinge Fælleds 1. etape. Tæt/lav bebyggelsen mod nord ligger med svungen kant ned mod den store regnvandssø og den store fælled, som forbinder byparken med regnvandssøen. Bebyggelsen består af boliger, som ligger forskudt af hinanden, med ophold imellem bygningerne. Dette skaber passage til de grønne områder og giver mulighed for, at regnvandet kan løbe igennem bebyggelsen. I den tæt/lave bebyggelse i B2 kan der være varierende lejlighedsstørrelser. Dette er for at skabe et forskelligt udbud, som henvender sig til forskellige beboere. Den tæt/lave bebyggelse samler sig om en boliggade, hvorfra alle boligerne har indgang. Boliggaden er primært til færdsel for gående og cyklister. Der skal skabes små grønne rum med plads til leg, ophold og fx fælles cykelparkering og dagrenovation. Boliggaden skal indeholde en variation af beplantning og belægningstyper. Kig fra nord ved Lettebækken mod syd 6 Lokalplan nr

11 REDEGØRELSE I den sydlige del udenfor lokalplanafgrænsningen ligger en grøn kile, som strækker sig fra byparken ned til det østlige hjørne. Her vil på sigt blive mulighed for at forbinde cykelstien med en sti til busholdepladsen ved Assensvej og eventuel en overgang, så man kan komme videre til Højme. Ud til den grønne kile udlægges et areal til en yderligere tæt/lav bebyggelse bestående af 8 gårdhavehuse i 1 etage med ensidig taghældning. I lokalplanen stilles der krav om ens farveholdning. Bygningerne skal udføres i teglsten og med tegltag, så bebyggelsen fremstår som en enhed i landskabet. Bebyggelsen skal lægge sig rundt om et fælles friareal, som er karakteriseret ved et mindre vandhul. Åben/lav bebyggelsen vejbetjenes af fordelingsvejene. Bygningerne placeres 3 meter fra vejskel, for at markere og tydeliggøre fordelingsvejens forløb. Herudover udlægges areal til vej og stiforbindelser, friarealer og et lille regnvandsbassin. Adgang til lokalplanområdet sker via Kimbrerbakken. I 1.etape er fordelingsvejene anlagt med betonsten, da betonsten er mere CO2 neutral at producere. Valget af denne belægning er også mere økonomisk rentabel med hensyn til vedligeholdelse. Denne lokalplan giver også mulighed for at benytte andre materialer, såsom teglsten og insitu beton. Sydlig ende af den store regnvandssø Byparken Illustrationsplan over lokalplanområdet Lokalplan nr

12 REDEGØRELSE Forhold til anden planlægning Kommuneplan I kommuneplanen er lokalplanområdet beliggende indenfor rammeområde 6.B4. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen. Område 6.B4 er udlagt til åben/lav bebyggelse og tæt/lav bebyggelse med mulighed for max. 3 etager. For rammeområdet er fastlagt en max. bebyggelsesprocent ved ny bebyggelse på 30. Hvis bebyggelsen opføres i 2 etager, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40. For storparceller er bebyggelsesprocenten max. 55. Udstykningen i 6.B4 er en del af kommunens ønske om en større udbygning af den vestlige del af Bellinge. I Kommuneplan indgår den fremtidige byudvikling for Bellinge med en yderligere boligudbygning, vest og øst for rammeområde 6.B4. I kommuneplanes hovedstruktur er området udpeget som sammenhængende landskabsområde og ligger i et område med generelle landskabelige beskyttelsesinteresser. Det ligger op til Bellinges bølgede moræneflade, som består af et middelskala jordbrugsområde på flad bølget moræne med sporadisk bevoksede jorddiger. Bebyggelsen er placeret i sammenhæng med Bellinge by. Bebyggelsesplanen er udformet med stor fokus på at skabe store sammenhængende grønne områder, og bibeholde terrænets naturlige former. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i dag i byzone. Der ændres ikke på zoneforholdene. Vejadgang og trafikforhold Bellinge Fælled vejbetjenes fra Flintagergårdvej via Flintagervej. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Kimbrerbakken, som er Bellinge Fælleds 1. etape. Se kortbilag 2. Vejstrukturen består af et lukket vejsystem, der forgrener sig ind i området. De planlagte adgangsveje og boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje. Klimaplan I 2010 vedtog Odense Kommune Klimaplan Klimaplanen har et mål om, at Odense skal være en CO 2 neutral by i Lokalplanen understøtter målene i klimaplanen ved at opsætte de 5 bæredygtighedsparametre, samtidig med at der er fokus på at byggemodningen skal være mere bæredygtig og CO 2 -neutral. Miljøpolitik Bæredygtighed I Odense Kommunes gamle miljøpolitik fra 2008 var et af målene at skabe en bæredygtig bydel, som skulle være færdigprojekteret i Lokalplan nr

13 REDEGØRELSE og færdigbygget i Det skal denne lokalplan være med til at realisere. I 2012 vedtog Odense Byråd en ny miljøpolitik Bæredygtig sammen. Miljøpolitikken har til mål at skabe og indtænke bæredygtighed mellem det økonomiske, sociale og miljømæssige. Strukturplanen for Bellinge Fælled blev udviklet, før miljøpolitikken Bæredygtig sammen i 2012 blev vedtaget. Forslag til økobasens udformning I denne bebyggelsesplan er der arbejdet med 5 overordnede bæredygtige målsætninger: minimering af infrastruktur, håndtering af overfladevand indenfor området, øget biodiversitet, terrænregulering og jordhåndtering samt fortætning Se lokalplan Bellinge Fælled 1. etape. Økobasens placering Der er yderligere sat fokus på tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede, når man udformer og placerer fx. regnvandsrender på offentlige arealer. Ligeledes er der sat fokus på sundhed i form af, at en del af beplantningen i fællesområderne skal være spiselig. Det er gjort i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige beplantningsplan. Flere borgere har været inddraget i projektet med at udarbejde en økobase, som skal være et sted for socialt samvær, og som kan bruges til blandt andet biologiundervisning ved fx at fange forskellige dyr i den store regnvandssø. Økobasen kommer til at ligge i den nordligste ende af Bellinge Fælled. Gældende lokalplan I oktober 2012 vedtog byrådet lokalplan for 1. etape af Bellinge Fælled, som udlægger byggeretsgivende bestemmelser for den første del af Bellinge Fælled. Derudover fastlægger den bestemmelser for områdets regnvandsbassiner og fælles grønne områder. Denne lokalplan omfatter delområdet B3 i lokalplan Se fig. 1 side 4. Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Kollektiv trafik FynBus betjener området via busdrift på Assensvej og Brændekildevej. Nærmeste busstop er på Assensvej umiddelbart udenfor lokalplanområdets østlige hjørne. Vej og stiplanlægning Lokalplanområdet vejbetjenes via Kimbrerbakken. I området forgrener fordelingsvejene sig og betjener alle parcelhusene og giver adgang til Lokalplan nr

14 REDEGØRELSE tæt/lav bebyggelserne. I den nordlige tæt/lav bebyggelse op mod den store regnvandssø samler bebyggelsen sig om en boliggade, som er indrettede til færdsel af cyklister og gående og med mulighed for at redningskøretøjer kan komme igennem gaden. Indenfor lokalplanområdet er der stiforbindeler igennem det grønne friareal og igennem den tæt/lave bebyggelse. Dette sikrer adgang til hele Bellinge Fælleds stisystem. Skoledistrikt Lokalplanområdet ligger inden for Rasmus Rask Skolens distrikt. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Områdets skoledistrikt tilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. Centerstruktur Da Odense Kommune satser på en stor byudvikling i de kommende år i Bellinge, har man udvidet Bellinge lokalcenter til bydelscenter, som giver mulighed for flere eller udvidede dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. I dag rummer Bellinge bydelscenter flere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, blandt andet et apotek. Forsyning Lokalplanområdet planlægges forsynet af - Energi Fyn Net A/S - Bellinge Vest Vandværk - Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd håndterer regnvand og spildevandskloakker. Lokalplanområdet forventes varmeforsynet med kollektiv varmeforsyning. Valget af forsyningsform afgøres af Odense Kommune gennem godkendelse af et projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der kan suppleres med alternativ energiproduktion i form af fx el-producerende solceller efter regler fastsat af Odense Kommune. Som oftest er det mest energibesparende ikke at supplere med alternative varmekilder. Regn- og spildevand Risikoen for store og kraftige regnskyl er steget i de seneste år. For at undgå oversvømmelser er det derfor vigtigt at håndtere den store mængde af regnvand bedst muligt. Dette kan blandt andet andet ske ved At der indenfor Bellinge Fælleds område udlægges et system af lavtliggende friarealer, som ved kraftige regnskyl kan forsinke regnvandet. 10 Lokalplan nr

15 REDEGØRELSE At der etableres wadier (åbne render, hvor vandet dels kan forsinkes, fordampes og dels ledes til blandt andet Lettebækken). Grundprincippet er, at afledningen af regnvand sker i åbne render og bassiner. Der kan eventuelt være behov for at rørlægge mindre dele af det fælles regnvandssystem, men dette skal i givet fald ske på bestemte vilkår. At den enkelte grundejer selv etablerer regnvandsbede, grønne tage eller lign., så vandet ikke belaster afvandingssystemer uden for matriklen. Eksempel på et regnbed Wadi/regnvandsrender: En wadi er en blød formet grøn grøft med et dræneelement nedenunder. Hvis der skal nedsives regnvand fra trafikbelastede arealer, skal wadien udføres med en specielt sammensat filtermuld, der renser regnvand inden nedsivning til grundvand. At der etableres så få og så små befæstede arealer som muligt. Nedsivning af vand fra tage og befæstede arealer skal ske på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet, og så det ikke går ud over naboejendommene. Odense Kommune skal i givet fald give tilladelse til nedsivningen. At al vejvand og vand fra p-pladser eventuelt renses forud for nedsivning. Dette kan eventuelt ske ved nedsivning via en wadi med filtermuld. Ved nedsivning af regnvand skal man søge tilladelse ved miljømyndigheden, som sætter de præcise vilkår for regnvandshåndteringen. Hvad der herudover kommer af regnvand ved store regnskyl, vil blive opsamlet i regnvandsbassiner i bebyggelsens fællesarealer. Hele princippet for håndteringen af regnvand fra strukturplanen ses i lokalplan Bellinge Fælled 1. etape. De enkelte parceller må max. terrænregulere med +/-50 cm fra eksisterende terræn. Der vil blive en eller flere sokkelkoter, som skal overholdes. Dette er for at undgå, at vandet trænger ind i huset og for at sørge for, at huset følger det naturlige terræn. Sokkelkoten bliver fastsat efter vejens højdekote, da vejen bliver projekteret til at opsamle vandet fra bebyggelsen. Sokkelkoter udleveres i forbindelse med salg af grunde. Grundvandsinteresser Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. Lokalplanens bestemmelser for områdets anvendelse er ikke i strid med grundvandsbeskyttelsen i området. Affaldshåndtering I 1. etape af Bellinge Fælled etableres en fælles kildesortering til fx pap, glas og metal. Kildesorteringen bliver placeret i overgangen mellem Kimbrerbakken og dette lokalplanområde, og skal benyttes af hele området. Kildesorteringen bliver etableret som nedgravet affaldscontainer, kun med synligt indkast. Ved affaldshåndtering på storparceller bliver der i lokalplanen stillet krav om en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel er afskærmet og passer til bebyggelsens arkitektur. Lokalplan nr

16 REDEGØRELSE I fordelingsvejens rabatter gives der også muligheden for i fremtiden at kunne etablere fælles dagrenovation. Etablering af sådanne affaldsbeholdere skal koordineres med Odense Renovation. Tekniske anlæg Det tilstræbes, at de tekniske anlæg indarbejdes i friarealerne og på pladser på en sådan måde, at de giver en positiv oplevelse til området. Der er udlagt flere arealer til tekniske anlæg i lokalplan Bellinge Fælled 1. etape, blandt andet er der etableret en plads til kildesortering. Se afsnittet om affaldshåndtering. Der er udlagt et areal til etablering af fælles solcelleanlæg på støjvolden mod Assensvej. Belysningsplan I lokalplanen stilles der krav til belysningstyper indenfor de forskellige vejtyper. I valg af belysning kan man indtænke løsninger som fx brug af led-pære, solceller osv. for at spare mest muligt på energiforbruget. Miljøforhold Miljøvurdering Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 939 af 3. juli 2013) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet, indenfor temaer såsom drikkevand, biologisk mangfoldighed, jordbrug, landbrug, skovbrug, klimatiske faktorer, industri, transport og trafik og fysiskplanlægning. Odense Kommune vurderer på baggrund af en screening af lokalplanforslaget, at boligudstykning på området ikke får en væsentlig påvirkning af miljøet, da de regnvandsløsninger, som er valgt i området, varetager beskyttelsen af indvindingsopland, og derfor foretages der ikke en miljøvurdering af lokalplanforslaget. Habitatbekendtgørelsen Lokalplanen er screenet for dens betydning for generelt beskyttede arter jf. habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Det vurderes samlet, at lokalplanen ikke beskadiger eller ødelægger yngle - eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Vejtrafikstøj Planlægningsgrænsen for støj fra vejtrafik ved boliger er L den = 58 db (A). Der er i efteråret 2013 anlagt en støjvold langs Assensvej. Ifølge kommunens beregninger vil støjvolden sikre støjgrænsen overholdt i det nye boligområde. 12 Lokalplan nr

17 REDEGØRELSE Virksomhedsstøj Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for det nye boligområde er 45/40/40/35 db(a) for dag/sen weekend/aften/nat. Boligområdet ligger så langt fra eksisterende virksomheder, at de vejledende støjgrænser forventes overholdt i området. Tilladelse fra andre myndigheder Landbrugsloven landbrugspligt Indtil arealet tages i brug til lokalplanformålet, skal arealet drives jordbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler. Landbrug Lokalplanens naboområde er undersøgt for landbrug med dyrehold. Det vurderes, at der ikke er problemer i forhold til dyrehold fra naboejendomme. Jordforurening Hvis der ved bygge og anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet standses og Odense Kommune skal underrettes, jf. 71 i Lov om forurenet jord. Arbejdet kan genoptages, når Region Syddanmark og kommunen i fællesskab har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. Museumsloven Odense Bys Museer har udgravet hele området, og der er fundet en lang række fortidsminder. Se mere under afsnittet Arkæologi side 12 i lokalplan Bellinge Fælled 1. etape. Hvis bygherre finder yderligere fund, skal Odense Bys Museer underrettes, og museet vil forestå omkostningerne ved en eventuel undersøgelse. I lokalplanens nordøstskel er der et bevaringsværdigt dige. Diget afgrænser byzone og landzone og vil derfor være omfattet af museumsloven 29A. Vandløbsloven Det kan ikke udelukkes, at området indeholder private drænledninger. Bygherre skal derfor, inden der påbegyndes byggemodning, undersøge drænforholdene samt planlægge og projektere, hvordan eventuelle eksisterende drænledningers funktion opretholdes eller erstattes af andre afvandingsledninger. Ændringer af eksisterende drænledninger kræver tilladelse efter vandløbsloven. Redningsberedskabet indsat-, adgangs og tilkørselsmuligheder Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygninger, også i byggeperioden, i henhold til Odense Bandvæsens adgangsforhold, som kan ses hos Odense Brandvæsen på Lokalplan nr

18 REDEGØRELSE 14 Lokalplan nr

19 BESTEMMELSER Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Bestemmelserne gælder for det i 2 nævnte område i Odense Kommune. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: At skabe en attraktiv, bæredygtig og varieret boligbebyggelse, beliggende i et område med attraktive fælles friarealer. At sikre en bebyggelse, der medvirker til at understrege områdets terrænformer og styrke fokus på områdets grønne friarealer. At det ved udformningen af områdets infrastruktur sikres, at det samlede befæstede areal minimeres, samtidig med at ophold og færdsel for bløde trafikanter understøttes. At sikre variation og biodiversitet i de grønne friarealer. At sikre størst mulig håndtering af overfladevand indenfor lokalplanområdet. Håndteringen af overfladevandet skal bidrage til at øge mulighederne for rekreative oplevelser i lokalplanområdet. At sikre en bebyggelse, der medvirker til at understrege områdets terrænformer og styrker fokus på områdets grønne friarealer. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter en del af matr. nr. 15n og 24i Bellinge by, Bellinge samt alle parceller, der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone. 3. Anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i delområder, som vist på kortbilag Delområde B1: Området må kun anvendes til boligformål i form af åbent/lavt byggeri. 3.3 Delområde B2: Området må kun anvendes til boligformål i form af tæt/lavt byggeri. Der er mulighed for at opføre fælleshus. 3.4 Delområde B3: Området må kun anvendes til boligformål i form af tæt/lavt byggeri. Liberalt erhverv betegner selvstændig erhvervsvirksomhed indenfor brancher, der ikke beskæftiger sig med hverken produktion eller salg af varer, men med forskellige former for serviceydelser. 3.5 Inden for delområde B1-B3 kan der tillades liberalt erhverv under forudsætning af: - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, udover hvad der kan etableres indenfor en storparcel eller privatgrund. - at liberalt erhverv max udgør 25 % af ejendommen, erhvervet skal være drevet af en af ejendommens beboer. - at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres, Lokalplan nr

20 BESTEMMELSER - at det ikke er til gene for omgivelserne. 3.6 Delområde F1: Området må kun anvendes som offentligt friareal til brug for rekreative formål. 4. Udstykning 4.1 Udstykning skal ske efter principperne vist på illustrationsplanen på kortbilag Delområde B1 skal udstykkes med grundstørrelser mellem m Delområde B2 skal udstykkes efter en samlet plan. B2 kan udstykkes i 2 storparceller øst og vest for den grønne kile (friareal F1). Ved udstykning indenfor den samlede plan skal grundstørrelser for hver bolig være imellem m 2, som vist på kortbilag Delområde B3 skal udstykkes efter en samlet plan. Yderligere udstykning skal ske indenfor de angivne byggefelter (15m x15m), som vist på kortbilag Vej, sti og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Kimbrerbakken, som vist på kortbilag Der udlægges areal til nye veje og stier, som vist på kortbilag Alle stier og veje er offentligt tilgængelige. 5.4 Overkørsler fra fordelingsvej og ind på privat ejendom må max. anlægges med 4 m bredde for åben/lav (B1) og 6 m bredde for storparceller (B2 og B3). Fordelingsvej 5.5 Fordelingsveje skal udføres med knæk /sving mellem grader og indrettes til en maksimum kørehastighed på 20 km/t. Principsnit af fordelingsvej fig Lokalplan nr

21 BESTEMMELSER Hvor fordelingsvejen møder andre veje eller stier, anlægges en plads, som vist på kortbilag 2. Alle fordelingsveje afsluttes med mulighed for at biler kan vende. 5.6 Fordelingsveje udlægges i 8-12 meters bredde og anlægges med varieret kørebanebredde på mellem 4 og 6 meter. Fordelingsvejen indrettes til færdsel for både gående, cykler og biler, se principsnit fig Fordelingsvejen udføres i belægning som fx. in situ beton, betonbelægning eller tegl I vejprofilet integreres en vandrende/ grøft, som vist på snittet fig. 3 Render/grøfte kan placeres og udformes som det er mest hensigtsmæssigt. Vejrabatten etableres med græs og enkeltstående træer, ligesom der er mulighed for etablering af regnede, enkelte parkeringspladser og affaldsstationer for dagrenovation( fx nedgravet fælles beholder for dagrenovation/restaffald). Boliggade 5.8 Boliggader indrettes til færdsel for cyklister og fodgængere. Se fig Boliggader udlægges i varierende bredder på mellem 11 og 20 meter. Boliggaden udlægges som vist på snittet på fig. 3. Boliggader anlægges med en gangsti på min.1,2 meter i hver side af boliggaden, med belægning i in situ beton, betonsten eller tegl. Resten af boliggaden belægges med leret vejgrus, græs, betonsten eller lign. Der skal etableres små varierede grønne rum, hvor der skal være mulighed for både ophold og leg. Eksempel fra en boliggade med meget belægning i Malmø Bo01 Parkering Boliggaden skal beplantes med mindre grupper af opstammede træer på max. 10 meter. Der skal etableres regnbede eller minibiotoper, hvortil der kan ledes overfladevand I boligområderne B1 udlægges areal til 1½ p-plads pr. bolig. Der Principsnit af boliggade fig. 4 Lokalplan nr

22 BESTEMMELSER skal som minimum anlægges 1 p-plads på egen matrikel. Resten etableres i vejknæk, ved vejforgreninger og for enden af de enkelte vejgrene. I boligområderne B2-B3 udlægges areal til minimum 1½ p-plads pr. bolig. Parkering udlægges primært som samlet parkering, som vist på kortbilag Fælles parkeringspladser skal udføres i betonbelægning eller tegl, og skal begrønnes med enkelstående træer. Der kan etableres regnbede I B2-B3 skal der etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene: For boliger generelt: 3 stativer pr. 100 m 2 For ungdomsboliger: 1 stativ pr. bolig Minimum 50 % af cykelstativerne skal være overdækkede. 6. Bebyggelsens omfang og placering Generelt 6.1 Bygninger skal placeres i henhold til en eller flere sokkelkoter fra godkendt koteplan udleveret af Odense Kommune. Ved indretning af grundene må der ikke foretages terrænændringer med mere end +/- 50 cm. Terrænregulering af grunde må ikke ske på en sådan måde, at det forhindrer, at regnvand kan løbe til vandrender. Det naturlige terræn skal bibeholdes 1 meter fra skel, og der må ikke bruges støttemure til terrænregulering. Godkendt koteplan og sokkelkoter udleveres ved forespørgsel på grund ved Odense Kommune. Der skal i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse fremsendes redegørelse for terrænændringer i forbindelse ved nyt byggeri. Sokkelkoten er sat for at minimere risikoen for at vand løber ind i husene ved kraftig regn 18 Lokalplan nr

23 BESTEMMELSER Principsnit af vandvej imellem boligerne 6.2 Garager og carporte kan ikke opføres indenfor område B2 og B3. Delområde B1 (åben/lav) 6.3 Der kan opføres fritliggende en-familiehuse eller dobbelthuse (sammenhængende i skel eller boliger med sammenbyggede garager). Maksimum højde er 2 etager. Max. bygningshøjde 8,5 meter. 6.4 Grundplan for den samlede beboelsesbygning på den enkelte grund må ikke overstige 150 m 2. Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige 30. Bebyggelsesprocenten kan hæves til 35, såfremt beboelsesbygninger opføres i 2 plan. 6.5 Beboelsesbygninger må ikke placeres nærmere end 2,5 meter fra skel, dog undtaget hvis der opføres et dobbelthus. 6.6 Matriklerne i delområde B1 er omfattet af en byggelinje på 3 meter fra vejskel, som vist på kortbilag 2. Beboelsesbygningen skal placeres langs byggelinjen med facade eller gavl mod vej. 6.7 Altaner må ikke række mere end 1,20 meter udover bygningskroppen. 6.8 Carporte, garager og udhuse skal placeres på linje med beboelsesbygningens facade mod vej eller længere tilbage på den enkelte matrikel. Se illustration, fig. 5. Integreret garage må ikke fylde mere end 50 % af husets facade mod ankomstvej. 6.9 Der skal være en afstand på min. 3 meter imellem de grunde, hvor der er markeret en løbebane for regnvandet. Regnvandets løbebaner er angivet på kortbilag 4. Eksempler på placering af carporte, garager og udhuse i forhold til beboelsesbygningen, jf 6.8 fig 5 Delområde B2 (tæt/lav) 6.10 Dele af bebyggelsen kan opføres med vandret lejlighedsskel, Lokalplan nr

24 BESTEMMELSER dog inden for samme bygningsbredde som med lodret lejlighedsskel. Bygningerne skal opføres med indvendige trapper Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelt storparcel. Fælles friarealer uden for delområde B2 må ikke medregnes i bebyggelsesprocenten Alle beboelsesbygninger i delområde B2 skal placeres med indgangsfacaden til boliggaden Beboelsesbygninger skal sammenbygges med minimum 2 boliger, maksimum 6 boliger (max 60 meters længde). Alle boliger skal forskydes med minimum 1 meter langs boligskel. Bygninger skal opføres i 2 etager, med en max facade højde på 8,5 meter. Terrænets forløb skal vises i bebyggelses strukturen ved forskydning af facadehøjden. Princip for udformning af boliger i B2 Fig. 6 Beboelsesbygningerne må have en husdybde på max. 9 meter. Mod boliggaden kan der i op til ½-delen af facadens bredde etableres yderligere dybde på 2 meter. Indhakket indrettes til semiprivat ophold. Se princip fig Der skal udlægges en bredde mellem boligblokkene på min. 5 meter til gennemføring af en regnvandsrende og sti. Regnvandets løbebaner er angivet på kortbilag Der må etableres altaner fra minimum 3 meters højde. Altanerne må max være 1,40 meter i dybden og 4 meter i bredden. Altaner må kun etableres ud mod boligvejen og de grønne fælles arealer Skure eller lign. til privat brug må kun opføres på bagsiden af huset, og må have en max størrelse på 15 m 2. Fælles skure til cykler og affald skal være afskærmede og kan bruges som integrerede arkitektoniske elementer i boliggaden. Eksempel på en semiprivat ophold mod fællesarealer, fra Vandkunstens bebyggelse Blikfanget i Birkerød Delområde B3 (tæt/lav) 6.17 Boligerne skal opføres indenfor de angivne byggefelter(15x15 m). Det markerede hjørne for de enkelte bolig friholdes for beboelse, og der anlægges en gårdhave/terrasse. Denne afgrænses med en muret væg i max 1,5 meters højde Der skal bygges i 1 etage med en max. facadehøjde på 5 meter Skure, til cykler og affald skal integreres i bygningen. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Generelt 7.1 Der må ikke være synlige dele af facaden eller taget som fremstå med en karakter af plastmateriale eller trykimprægneret træ. For at sikre bebyggelsen og de sekundære bygningers fremtræden, hvor der lægges vægt på æstetiske hensyn og materialers evne til at patinere på naturlig måde. 7.2 Tagflader må ikke udføres i reflekterende materialer (max. glanstal 30), dog undtaget solceller. 20 Lokalplan nr

25 BESTEMMELSER 7.3 Der kan etableres anlæg til alternativ energi, såsom solceller, hvis de dele, der anbringes udvendigt, indgår som et element i bygningens arkitektur. 7.4 Der må ikke opsættes synlige, udvendige antenner og lignende på bygninger. Paraboler må kun placeres på terræn. 7.5 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagplanet, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. Delområde B1 7.6 Beboelsesbygninger skal opføres i træbeklædning, natursten eller som muret byggeri og fremstå med blank mur, pudset eller vandskuret. Farvene skal være i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disse farvers indbyrdes blanding. Andre materialer kan tillades, hvis de fremtræder som pudset. 7.7 Tage skal udføres med tegl, skifer, græs og sedum samt betontagsten. Undtaget herfra er sekundære bygninger. 7.8 Tage skal udføres med en taghældning på mellem 7-30 grader. Sekundære bygninger skal have en taghældning imellem 0-30 grader. Delområde B2 7.9 Bebyggelsen inden for den enkelte storparcel skal udformes som en samlet bebyggelse med gennemgående træk i udtryk og materialer, så der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning. Samtidig skal der være en variation i bebyggelsen med arkitektoniske elementer som spring eller ophold i facade, fremspring eller tilbagetrukne partier og varierende højder Beboelsesbygninger skal opføres i træbeklædning, natursten eller som muret byggeri og fremstå med blank mur, pudset eller vandskuret. Farvene skal være i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disse farvers indbyrdes blanding. Andre materialer kan tillades, hvis de fremtræder som pudset Bygninger indenfor hver storparcel skal udformes med ens tage (samme tagform, taghældning og tagmateriale), i materialer af enten, tegl, skifer, græs eller sedum, og med en taghældning mellem grader. Der må ikke etableres gavlhuse Skuer og sekundære bygninger skal udføres i i lette konstruktioner og må ikke virke dominerende eller være i farvenuancer, der skiller sig ud fra bebyggelsen. Delområde B B3 skal udformes som en samlet bebyggelse med gennemgående træk i udtryk og materialer, så der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning. Bygninger skal udføres i tegl og med tegltag og med samme farveholdning Bygninger skal udformes med ensidig taghældning i mellem 7-25 grader. Der må ikke etableres tagaltaner eller kviste. Lokalplan nr

26 BESTEMMELSER Principsnit af beplantningsbælte samt fordelingsvejen, fig Skure og sekundære bygninger skal være i materialer som beboelsesbygningen. 8. Skiltning og belysning 8.1 Belysning langs områdets fordelingsveje og pladser skal belyses med down light med en mastehøjde på max 7 meter. 8.2 Belysning af boliggaderne og stierne skal ske med armaturer med en mastehøjde på max 4 meters højde. 8.3 Der må kun opsættes skiltning (navn, logo, adresseåbningstider) for de virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet. Skiltning må ikke ændre boligområdets karakter. 9. Ubebyggede arealer 9.1 Der udlægges friareal i princippet som vist på kortbilag 2. Alle friarealer er offentligt tilgængelige og der må ikke opføres bygninger ud over skure eller mindre sekundære bygninger, som er nødvendige for områdets brug som friareal. 9.2 Der skal etableres et hegn af 2 rækker af fritvoksende buske. Placeringen er vist på kortbilag 2 som beplantning. Hegnene skal bestå af én eller flere forskellige hjemmehørende arter (hassel, skovæble, hyld og tjørn), der fuldt udvokset bliver mellem 2-4 meter høje. Hegnene må med mellemrum fornyes og beskæres. Se principsnit, fig Befæstelsesgraden indenfor den enkelte parcel må ikke overstige 30 %. 9.4 I afgrænsningen mellem private matrikler og vej skal der etableres levende hegn eller klippet hæk minimum 30 cm inde på egen grund. 9.5 Hæk og levende hegn nærmere end 3 meter mod fordelingsvej må ikke overstige 120 cm i højden. 9.6 Lastbiler, campingvogne, uindregistrerede biler samt både og lign må ikke opbevares indenfor lokalplanområdets F1 samt på pladser, fordelingsveje og boliggader. Pladser 9.7 Pladser anlægges ud fra principiel placering, som vist på kortbilag 2. Pladserne skal udformes og indrettes på en sådan måde, Referencebilleder af pladser, som indeholder forskellige funktioner 22 Lokalplan nr

27 BESTEMMELSER at ophold og leg understøttes, samtidig med at der er plads til parkering og passage. 9.8 Alle pladser skal begrønnes med træer, enten solitære træer, der skal udvikle sig til fuldkronede træer eller i mindre grupper. Der kan ligeledes etableres en eller flere regnbede/minibiotoper, 9.9 Tekniske anlæg, såsom transformerstationer, skal indpasses i bygninger eller i overgangen til friarealer. Friareal F1 (Fælled) 9.10 Friareal F1 beplantes med græs og med mindre grupper af træer eller grupper af buske, så området samlet set fremstår med karakter af slette. Træer og buske skal være af hjemmehørende karakter såsom hassel, skovæble, hyld og tjørn. Der kan være enkelte større fuldkronet træer som eg eller poppel Fælledarealerne skal fremstå som naturområde og friholdes for anden møblering ud over bænke, skraldespande, belysning og lign. Overfladevand 9.12 Der udlægges plads i delområde B3 til et vådområde, som vist på kortbilag 2. Der udformes med landskabelig karakter med beplantning, som giver karakter af vådeng Regnvandsrender i friarealerne skal udformes i materialer, der giver renderne en landskabelig karakter. De åbne render skal etableres til at kunne aftage overskudsregnvand fra tage Regnvand afledes til det fælles regnvandssystem, baseret på åbne render, afledningen fra egen grund skal ske på overfladen i render, wadier eller lignende. Der hvor det fælles regnvandssystem lokalt er baseret på lukkede rør, skal afledningen fra egen grund tilsvarende ske via lukkede rør. 10. Grundejerforening 10.1 Der skal oprettes en grundejerforeningen for hele Bellinge Fælled området, når Odense Kommune kræver det. Grundejerforeningen skal overtage og forestå drift og vedligeholdelse af private fællesveje, fællesstier, pladser og legepladser indenfor hele lokalplanområdet, jf. bestemmelse i denne lokalplan, samt friarealerne, hegnbeplantning og støjvold jf. bestemmelserne i Lokalplanen Bellinge Fælled 1. etape. Grundejerforeningen skal ligeledes vedligeholde diverse ledninger, tekniske anlæg, vådenge og lignende, som ikke vedligeholdes af respektive forsyningsselskaber. 11. Forudsætninger for ibrugtagen 11.1 Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal parkeringsarealer og fælles friarealer være anlagt indenfor lokalplanområdet. Bebyg- Lokalplan nr

28 BESTEMMELSER gelsen skal ligeledes være tilsluttet kollektiv varmeforsyning, offentligt spildevandsanlæg og et tilstrækkeligt regnvandssystem skal være etableret Inden ibrugtagning skal støjvold mod Assensvej være etableret og overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. 12. Lokalplanens varige retsvirkninger Bebyggelse/anvendelse Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Påtegning Godkendt til offentliggørelse By og Kulturudvalget den 3. marts 2015 Lokalplanforslaget offentligt fremlagt fra 9. marts til 4. maj 2015 Lokalplanens endeligt vedtaget af Odense Byråd den 24. juni Lokalplanens retsvirkninger trådt i kraft ved annoncering på den 26. juni Lokalplan nr

29 BESTEMMELSER Lokalplan nr

30

31

32

33

34

35

36

37