Beretning Til den ordinære generalforsamling mandag den 26. maj 2008 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Transkript

1 Beretning 2007 Til den ordinære generalforsamling mandag den 26. maj 2008 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

2 BERETNING 2007 VA s bestyrelse Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsessuppleanter Formand Næstformand Vinie Hansen Valgt for Afd. 10, Hyldespjældet Henning Bjerre Valgt for Afd. 12, Gadekæret Hans Kristian Andersen Valgt for Afd. 4, Række Hanne Iversen Valgt for Afd. 15, Grønningen Niels Kjøller Valgt for Afd. 11, Askerød Gertrud Gelting Valgt for Afd. 7, Blokland Erik Hansen Valgt for Afd. 6, Vest Medarbejderrepræsentant Poul Erik Jensen Valgt for Afd. 8, Bæk-og Fosgården Per Larsen Valgt for Afd. 4, Nord Finn Borup Sørensen valgt for Biba Schwoon Valgt for Afd. 9, Galgebakken 2

3 VA-beretning-07-b:Layout 1 08/05/08 17:40 Page 3 VA s ordinære generalforsamling Vridsløselille Andelsboligforening afholder ordinær generalforsamling mandag den 26. maj 2008 kl i Musikteatret, Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund Indtjekning sker fra kl Dagsorden: 1. Valg af 2 dirigenter 2. Valg af stemmeudvalgsformand 3. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens årsberetning 4. Godkendelse af foreningens reviderede regnskab for Fremlæggelse af Grønt regnskab 2007 for VA 6. Godkendelse af foreningens budget for Godkendelse af bestyrelsens forslag til foreningens Handlingsprogram Salg af Kronhjorten/Hjorten 9. Forslag til vedtægtsændringer 10. Indkomne forslag 11. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 12. Valg af 3 suppleanter 13. Valg af revisor 14. Eventuelt Adgang og stemmeseddel Adgang til generalforsamlingen har foreningens medlemmer, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer samt ansatte. Fællestransport fra Greve og Ishøj Til de beboere, der ønsker transport fra Greve og Ishøj, beder vi om tilmelding på ejendomskontoret eller BO-VEST, administrationen, senest den 21. maj 2008, hvorefter der vil blive givet besked til de pågældende om opsamlingssted. Man kan kun påregne transport, hvis man er tilmeldt på forhånd. Hvis pkt. 9 Forslag til vedtægtsændringer bliver vedtaget, afholder VA ekstraordinær generalforsamling: Mandag den 9. juni 2008 kl hos BO-VEST, Malervangen 1, Glostrup Indtjekning sker mellem kl og Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalgsformand 3. Forslag til vedtægtsændringer Der kan ikke behandles andre forslag på den ekstraordinære generalforsamling. Med venlig hilsen Bestyrelsen Stemmeret har kun bolighavende medlemmer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Stemmesedler udleveres på generalforsamlingen mod forevisning af dokumentation for, at man er bolighavende i VA. Vridsløselille Andelsboligforening Malervangen, 2600 Glostrup tlf , bo-vest@bo-vest.dk Dokumentation kan være sygesikringsbevis eller huslejekvittering/kontrakt. Materiale til ordinær generalforsamling Fra den 9. maj vil følgende materiale kunne afhentes: Foreningens regnskab 2007, Foreningens budget 2009, Materiale til de øvrige punkter og evt. indkomne forslag. Materialet kan afhentes på ejendomskontorerne i normal åbningstid, og hos BO-VEST i åbningstiden mandag-tirsdag-onsdag og fredag fra kl , torsdag kl Materialet kan også hentes på BO-VESTs hjemmeside Indhold Det første år med BO-VEST 4 Status på handlingsprogrammet for Boligforliget øger uligheden 8 Ingen tolerance over for vold og hærværk 11 Økonomi 12 Grønt regnskab 13 Særlige projekter i Fraflytning 27 Afdelingerne en status 28 Bolignet i VA 34 VA s afdelinger 35 3

4 BERETNING 2007 Det første år med BO-VEST Bækgården- Fosgården Det første år har budt på mange udfordringer både for bestyrelsen og de ansatte i BO-VEST. Det kan være vanskeligt at lægge mange års historie og traditioner med egen administration bag sig og vænne sig til, at alt nu foregår i nye sammenhænge og med nye kolleger. Først var der flytningen fra VA-huset til nye lokaler og mødet med de beboervalgte og medarbejderne i Albertslund Boligselskab og Tra - ne mosegård. Vi er glade for de nye rammer på Malervangen 1. Vi har fået bedre mødelokaler og de ansatte har fået bedre arbejdsforhold. Men det har krævet mange ressourcer at få tre forskellige kulturer til at arbejde sammen og skabe et nyt fælles fundament. Et arbejde, som skal foregå samtidig med, at de daglige opgaver skal løses. Det har betydet, at ikke alle opgaver er blevet løst lige tilfredsstillende, og at der er begået fejl, som vi gerne havde været foruden. Men samtidig må vi også erkende, at så stor en sammenlægning ikke kan ske uden, at der begås fejl og op - står misforståelser. Vi betragter det som helt afgørende, at der udvises vilje til at lære af fejlene og komme videre i den retning, som blev formuleret med dannelsen af BO-VEST. Også i bestyrelsen og blandt VA s beboervalgte har vi skullet vænne os til, at tingene blev gjort på en anden måde. Ikke mindst i debatten om administrationsbidragets fremtidige sammensætning blev forskellene tydelige. Men gennem afholdelse af flere bestyrelsesmøder og to fyraftensmøder er tingene blevet debatteret i åbenhed, og en enighed er fundet, således at resultatet kan fremlægges på generalforsamlingen til orientering og på BO-VEST s repræsentantskab til beslutning i juni. Også på miljøområdet har det vist sig, at de tre boligorganisationer har forskellige erfaringer og ikke mindst ambitioner for frem- tiden. Det stiller store krav til bestyrelserne om at vise respekt for hinandens forskellighed og give plads til individuelle løsninger. Men der er også mange lighedspunkter, som gør, at vi er i stand til at samarbejde og skabe de nødvendige løsninger. Beboerdemokratiet i alle tre bo lig - organisationer er et fasttømret grundprincip, som alle til stadighed forsøger at videreudvikle. I VA har vi en lang tradition for at lægge vægt på et socialt og beboerdemokratisk engagement. Beboerdemokratiet har gennem årene udgjort drivkraften i den boligpolitiske udvikling. I BO-VEST sker det ved, at vi for søger at inddrage alle beboertillidsfolk i relevante beslutninger. Repræsentantskabet i BO-VEST og øvrige boligtillidsfolk har været inddraget i temadebatter i form af 4

5 Gadekæret fyraftensmøder, konferencer og kurser. I april var de tre organisationsbestyrelser samt ledergruppen samlet til den årlige bestyrelseskonference i BO-VEST. Her blev der givet en status på det første år i BO-VEST og arbejdet med at udvikle en fælles vision med arbejdet i BO-VEST. Ambitionerne var store og ønskerne spændte fra udvikling af beboerdemokratiet over ønsket om at være en attraktiv arbejdsplads, til det kommunale samarbejde, miljøarbejdet og gennemslagskraften i BL. Materialet fra bestyrelseskonferencen tages nu med i det videre arbejde, og på repræsentantskabs - mødet i juni nedsættes et egentligt målsætningsudvalg. Da vi besluttede at gå med i BO- VEST gjorde vi det for bedre at kunne imødegå de store udfordringer i fremtiden. Vi mener, vi er godt på vej efter det første år i den tre-årige indkøringsperiode, som vi har givet os selv til at udvikle BO-VEST. Målet er en bedre og mere effektiv boligadministration, end de tre boligorganisationer havde hver for sig. Til sidst vil vi gerne takke medarbejdere og boligtillidsfolk i VA, Albertslund Boligselskab og Trane - mosegård for samarbejdet i det første år. April 2008 VA bestyrelse 5

6 BERETNING 2007 Status på handlingsprogrammet for Med udgangspunkt i VA s målsætningsprogram Al me ne boliger i konkurrence, der blev godkendt på generalforsamlingen i 2005, valgte vi nogle områder ud, som vi i særlig grad ville prioritere at arbejde med. I hovedoverskrifter drejede det sig om: 1. Boligpolitik 2. Administration og drift 3. Boliger og boligområder 4. Beboerdemokrati I det følgende vil vi gøre status over hvad, der er sket, og hvordan vi har arbejdet med realiseringen af de forskellige emner. 1. Boligpolitik Bestyrelsen har fulgt arbejdet i det udvalg, som blev nedsat om den fremtidige styring af den almene boligsektor gennem arbejdet i BL s bestyrelse. De forskellige forslag er løbende blevet fremlagt og debatteret på bestyrelsesmøderne og på boligpolitisk udvalg. Desuden har boligpolitisk orientering været et gennemgående punkt på alle foreningsmøder. I februar blev foreningsmødet afholdt som et temamøde, hvor det eneste punkt var orientering og debat om udvalgets foreløbige arbejde. I skrivende stund er bestyrelsen i gang med at planlægge et boligpolitisk stormøde i samarbejde med Albertslund Boligselskab og Tranemosegård. Formålet er at sætte fokus på nogle af de store spørgsmål, som handler om renovering, huslejeudvikling, de almene beboeres penge i Landsbyggefonden m.m. og invitere de boligpolitiske ordførere til at give deres bud på konkrete løsninger. Blokland 6

7 Hyldespjældet De fleste af de emner, som også er nævnt i handlingsprogrammet vil vi arbejde videre med i de kommende år. 2. Administration og drift Den 1. januar 2007 indgik VA et formelt samarbejde med Albertslund Boligselskab og Tranemosegård og stiftede andelsselskabet BO-VEST. I handlingsprogrammet satte vi et mål op for det fortsatte samarbejde i BO-VEST om en effektiv og professionel administration og drift. Til opfyldelse af det mål har vi medvirket til udarbejdelse af en handleplan, der beskriver status og sætter mål for den fremtidige administration. Samtidig har vi i BO-VEST gennemført en beskrivelse af sammensætningen af administrationsbidraget og de ydelser BO-VEST skal levere. Derudover var et af målene at styrke mulighederne for driftssamarbejder mellem afdelingerne. Her er der etableret driftsaftaler mellem flere afdelinger i VA og AB. Desværre gik driftssamarbejdet mellem Gadekæret og Grønningen den anden vej, da Gadekæret valgte at opsige aftalen. VA har gennem mange år udviklet en miljø- og ressourcebevidst administration og drift for at medvirke til bæredygtige løsninger og tage vores del af ansvaret for udviklingen. Denne udvikling vil vi også gerne fortsætte i BO-VEST. Derfor har vi medvirket til, at bestyrelsen i BO-VEST har besluttet, at administrationen skal EMAS certificeres, hvilket sker første gang i Boliger og boligområder For at fremtidssikre boligerne i VA er flere afdelinger i gang med en helhedsorienteret renovering. Det gælder Askerød, Bæk- og Fosgår - den, Kanalens Kvarter og 4 Række. Men flere af VA s afdelinger har behov for støtte til løsning af de konstaterede renoveringsbehov og sikring af huslejeudviklingen. Derfor var et af målene i handlingsplanen også gennem fornyede ansøgninger at skabe muligheder for gode løsninger gennem bidrag fra Landsbyggefonden. Det er derfor meget glædeligt, at Landsbyggefonden i februar 2008 meddelte, at der er afsat støttebeløb til Galgebakken, Toften, 4 Syd og 4 Nord i de kommende år. Herefter følger arbejdet med at udarbejde helhedsplaner og dokumentation for at opnå det endelige tilsagn om støtte. I handlingsplanen havde vi også et mål om at igangsætte en analyse af udviklingen af beboersammensætningen i alle VA s afdelinger med udgangspunkt i de såkaldte KÅStabeller fra Danmarks Statistik. Dette arbejde er beskrevet i den årlige rapport om alle VA s afdelinger, som bestyrelsen behandler hvert år i april. Ideen med at udarbejde årlige rapporter, er taget op i BO-VEST, således at der for 2007 er udarbejdet en rapport indeholdende alle afdelinger i de tre boligorganisationer. 4. Beboerdemokratiet For at sikre fornyelse og fremme engagementet i boligafdelinger og beboerdemokratiet havde vi et mål om at tilbyde uddannelse og kurser til aktive beboere. Derfor har vi medvirket til etablering af et kursusudvalg i BO-VEST, som har lagt ud med at invitere til sit første kursus om budgettet i marts. Målet er at fremlægge et kursusprogram på repræsentantskabet i juni for det kommende år. 7

8 BERETNING 2007 Boligforliget øger uligheden Boligforliget om den almene sektor, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, indebærer, at der i de kommende fire år bliver tvangs - udskrevet et meget stort beløb fra lejernes opsparing til fordel for statskassen. Penge som der er et meget stort behov for til fornyelse og renovering. Mange almene boliger fra 60erne og 70erne blev bygget hurtigt og billigt. Derfor trænger de nu til en grundlæggende renovering. Dels for helt at beskytte dem mod råd og svamp, dels for at undgå, at de forfalder så meget, at de mere vel - stillede beboere flytter væk og efterlader boligområderne som so - ciale ghettoer. Det er selvfølgelig godt, at resul - tatet kun blev det halve af det, regeringen havde foreslået, men det vender alligevel den tunge ende nedad, fordi beboere med lave gennemsnitsindkomster kommer til at aflaste statskassen og betale til nybyggeriet. I stedet burde det være en samfundsopgave, som alle samfundsgrupper bidrager til over skatten. På den positive side noterer vi os, at aftalen betyder en forøgelse af rammen til renovering af almene boliger for en periode og en for -stærket indsats imod såkaldt ghettoisering, og det er naturligvis positivt, men der er fortsat langt til at sikre det nødvendige løft. Det fire-årige boligforlig betyder blandt andet: at der afsættes 2,4 milliarder kroner til renovering om året at der afsættes 400 millioner kroner årligt til ghettoindsats. Heraf kan indtil 200 millioner kroner årligt anvendes til lejenedsættelser at Landsbyggefonden refunderer 25 procent af statens udgifter til nybyggeri i den almene sektor at Landsbyggefondens gældsætning afvikles, så fonden går i nul i 2030 Udvalget om reform af styringen af den almene boligsektor Den almene boligsektor har i et år været under lup i et tværministerielt udvalg med deltagelse af både Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening. Udvalgets opgave har været at forberede konkrete lovforslag, som skal danne rammen om den fremtidige styring af den almene boligsektor. Udvalget aflægger rapport for første del af udvalgsarbejdet den i april 2008, idet debatten om de maksimale anskaffelsessummer har fået regeringen til at udvide kommissoriet. Frem til den 1. juli 2008 skal udvalget yderligere afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne. I hovedoverskrifter har indholdet i udvalgsarbejdet handlet om: Afbureaukratisering og lokal styring Hovedprincipperne for udvalgets lovarbejde har været, at den almene sektor fortsat skal løse de boligsociale opgaver og modvirke ghettoisering. Opgaverne skal løses efter en ny styringsmodel, hvor et tættere samarbejde med kommunerne skal erstatte den regelstyring, den almene sektor i dag er underlagt fra staten. Friere rammer for finansiering Udvalget har undersøgt muligheden for, at boligorganisationen selv bestemmer, om finansieringslån skal løbe i eksempelvis 30 eller 45 år, om den stramme statslige detailstyring af boligorganisationernes lånevirksomhed kan opgives, så mulighederne på kreditmarkedet udnyttes bedre til økonomisk fordel for beboerne. Fusioner og stramning af beboerdemokratiet Den almene boligsektor skal forbedres organisatorisk, således at effektivitet, kvalitet og produktivitet i forhold til både drift og byggeri styrkes, blandt andet gennem fusioner og derigennem stærkere administrationer. Også beboerdemokratiet er blevet set efter i sømmene. Det er blandt andet blevet overvejet, om kompetencefordelingen i beboerdemokratiet skal ændres som konsekvens af øget mål- og aftalestyring mellem kommuner og boligorganisation. De forskellige forslag er løbende blevet fremlagt og debatteret i VA, dels i bestyrelsen og boligpolitisk udvalg, men også på de foreningsmøder, hvor alle nævnsmedlemmer mødes fire gange om året. 8

9 Salg af almene boliger I juni 2004 blev der vedtaget en treårig forsøgslov om salg af almene boliger, som udløb med udgangen af Grundlæggende har vi i bestyrelsen været meget bekymret for, at en generel adgang til salg af almene boliger kunne medvirke til en stigende ulighed og skævvridning af den sociale balance på boligmarkedet. Erfaringer fra udlandet viser således, at det kan få katastrofale sociale konsekvenser at sælge almene/sociale boliger. Samtidig viser analyser af kommunernes boligsociale anvisning, at der især i de større byer er stort behov for de almene boliger til anvisning. Endelig viser erfaringer fra de boligafdelinger, der har søgt at udnytte forsøgsloven, at det er de mest attraktive boliger, der bliver solgt. I VA blev spørgsmålet om salg prøvet på generalforsamlingen i april 2006, da en gruppe beboere på en ekstraordinær generalforsamling havde stillet forslag om at få lov til at købe deres bolig på Galgebakken. Forslaget blev ned - stemt med et meget stort flertal, der ikke var til at misforstå. I Boligselskabernes Landsforening har opfattelsen været, at salg mod en boligorganisations beslutning, er ekspropriation af privat ejendom, idet boligafdelingerne er ejet af boligorganisationerne, og BL tilkendegav derfor, at skulle en sådan situation opstå, ville BL støtte boligorganisationen i en retsag. Det skete i Farum, hvor der var flertal for salg ved et beboermøde i afdeling Fuglsangpark, tilhørende Arbejdernes Andels Boligforening i København (AAB). Boligforeningen ønskede ikke salg, men Farum (nu Furesø) Kommune og Socialministeriet gav tilladelse til det. På den baggrund anlagde BL og AAB sag mod kommune og ministerium. Påstanden gik på, at salg på dette grundlag ville være ekspropriation i strid med grundloven. Denne påstand var hverken Østre Landsret eller Højesteret enige i. Afgørelsen i Højesteret var dog meget snæver. Dommen blev afsagt med stemmerne 5-4. Det var forventet, at Højesterets dom endeligt ville afklare, hvem der er ejer af de almene boliger: Boligorganisationen eller den enkelte afdeling. Men det er kun i mindretallets begrundelse, at der tages klart stilling til dette: Boligerne ejes af boligorganisationerne. I flertallets begrundelse drages ikke den modsvarende konklusion. Den forskel har naturligvis betydning, hvis et flertal i Folketinget igen skulle få tanker om at på - lægge en boligorganisation at sælge fx i forbindelse med vedtagelsen af en permanent salgslov. Efter dommen kom Karen Jespersen kom med flg. udtalelse: Jeg vil nu inddrage dommen i det videre arbejde med et nyt forslag til en salgslov. Udgangspunktet vil her være en fælles beslutningskompetence, så boligorganisationerne, kommunerne og de enkelte afdelinger i fællesskab kan tage initiativ til at bruge salg af lejligheder i indsatsen for bekæmpelse af ghettoer. På den baggrund havde vi forhåbninger om, at det snævre juridiske nederlag måske kunne være med til at danne grundlaget for kommende brede politiske løsninger. Men sådan skulle det ikke gå. Den 1. april 2008 fremsatte Karen Jes - persen et lovforslag om forlængelse af forsøgsordningen fra den 1. juli 2008 frem til og med den 31. Askerød 9

10 BERETNING 2007 Galgebakken december 2009 med henblik på at kunne vurdere forsøget på et rimeligt grundlag, som der står i fremlæggelsestalen. Den forlængede forsøgsperiode skal samtidig bruges til med udgangspunkt i den gennemførte evaluering af forsøgsordningen og de efterfølgende erfaringer i forlængelsen at afklare, hvordan en fremtidig salgsordning kan udformes. Det er altså for tidligt at tro, at faren er drevet over. Folketingsvalget I valgkampen kom almene boliger til at indgå på mange forskellige måder og uden den sædvanlige negative omtale. Mest omtalt i forbindelse med de almene boliger var spørgsmålet mellem de to statsministerkandidater om omfanget af det almene nybyggeri. Hvor de hver for sig forsøgte at understrege, hvem der gør mest for at få bygget almene boliger. Det at bygge almene boliger blev altså til noget godt, som man gerne ville love vælgerne. Statsministeren lovede ikke blot at bygge flere almene boliger, men også forhandlinger om rammebeløb og bedre finansieringsvilkår. Der var også mange meldinger om at løse problemer med udsættelser på grund af lejerestancer, og hjælp til udsatte boligområder. Alt i alt et spændende og travlt år, hvor boligpolitikken igen var på dagsordenen både den samfundsmæssige og internt i VA og BO- VEST og krævede alles deltagelse. Vi har ingen forventninger om, at det bliver roligere i det kommende år, og vi er parate til at gøre det vi kan bidrage med i det store bolig - politiske spil også fremover. 10

11 Ingen tolerance over for vold og hærværk Efteråret 2007 bød desværre på en del ubehagelige oplevelser for beboere og ansatte i VA. I visse afdelinger, og i én afdeling især, fandt episoder sted, som VA s bestyrelse på ingen måde kan tolerere. Be bo ere blev udsat for chikane, trusler og der blev øvet vold og hærværk mod bygninger og VA s ejendele. Det har forståeligt nok haft den konsekvens, at beboere føler utryghed ved at færdes i nærområderne, både efter mørkets frembrud, men også i fuld dagslys. Derfor ser vi i VA med stor alvor og ærgrelse på de hændelser, der har fundet sted. Ærgrelse fordi visse områder og afdelinger har været inde i en meget positiv udvikling, der har gjort mange beboere glade og tilfredse. Alvor fordi, det trækker tæppet væk under beboeres dagligdag og ansattes indsats. Som en direkte konsekvens her af har VA og BO-VEST indledt et tæt samarbejde med beboernævn og kommuner, politi og SSP-ordninger. Dette samarbejde har blandt andet ført til, at bestyrelsen har vedtaget en nul-tolerance-politik over for uromagere. Vi vil dermed ikke acceptere beboere, der sætter sig ud over fællesskabets spilleregler. Beboere, der udøver grov chikane, trusler eller vold vil ikke blive tolereret. Alle beboere i de berørte bolig - områder har modtaget skriftlig information om, at nul-tolerancepolitikken er indført. Dermed er alle beboere informeret om, hvilke konsekvenser det kan have at bryde regler. I særligt grove tilfælde kan yderste konsekvens blive, at enkeltpersoner eller endda at hele familier kan blive sat ud af deres boliger. På den længere bane vil VA fastholde det boligsociale arbejde i afdelingerne. Det er arbejde, der har stået på i mange år, og de seneste helhedsplaner for afdelingerne fokuserer ikke bare på den fysiske genopretning af afdelinger, men også på sociale forhold, der skal fremme integration og nedbringe hærværkstilfælde og det, der er værre. Dertil kommer, at VA og BO- VEST i samarbejde benytter sig af såkaldte bekymringsbreve. Disse breve sendes til forældre, som har børn, der er involveret i uheldige episoder. Disse breve udfærdiges på dansk og eventuelt på andre sprog, hvis der skulle være behov for det. Budskabet om nul-tolerance skal igennem. Bekymringsbrevene kan blive fulgt op af samtaler med forældre og børn og unge. Her fremlægger BO-VEST alle de oplysninger, der er kommet administrationen i hænde om barnets eller den unges uheldige opførsel. Formålet er at skabe en debat i hjemmet, således, at forældrene tager en mere aktiv rolle i forhold til deres børns gøren og laden. Det skal forhindre, at deres børn bliver en del af endnu mere hårde grupperinger og gøre boligområderne trygge for alle beboere, ansatte m.fl. Der deltager altid en tolk ved disse samtaler, hvis der skulle være behov for det. Hvis man som beboer oplever hærværk, trusler eller andet skal man altid anmelde det til politiet og indgive en skriftlig klage til BO-VEST. Det er vores eneste mulighed for at kunne gribe ind i en sag. 11

12 BERETNING 2007 Økonomi er det første år med BO- VEST og dermed det første år, hvor VA s regnskab ikke indeholder udgifter til administration. VA s bidrag til BO-VESTs administration var i 2007 på kr pr. lejemålsenhed. Dertil kom kr. 325 pr. lejemålsenhed i tillægs - ydelser. Bidraget til VA var på kr. 194 pr lejemålsenhed. Forrentningen af VA s samlede obligationsbeholdning har været på tæt ved 5% i gennemsnit. Den samlede obligationsbeholdning udgjorde ved årets udgang kr Det er tidligere besluttet at budgetrenten i afdelingerne skulle sættes til 1%. Afdelingernes reelle renteindtægt har imidlertid været højere, idet loven fastlægger en minimumsrente på diskontoen minus 1%. Da diskontoen i 2007 har ligget mellem 3,5% og 4,0%, har afdelingernes renteindtægt således været mellem 2,5% og 3,0%. Salg af VA-huset Da administrationen i BO-VEST skulle flytte til Malervangen, blev VA-huset overflødigt. Bestyrelsen besluttede derfor at sætte bygningen til salg, hvilket en ekstraordinær generalforsamling godkendte i november En af Danmarks største erhvervsmæglere Colliers Hans Vester - gård blev sat på sagen. Efter en del fremvisninger, fremkom de første reelle købstilbud i det tidlige forår Højeste bud var fra Albertslund Kommune. Bygningen blev derfor pr. 1. juni 2007 solgt til kommunen for kr Salget påvirker VA s regnskab for Efter låneindfrielse, honorarer til ejendomsmægler, advokat og andre salgsomkostninger, indgår der et provenu på kr som en ekstraordinær indtægt. Jf. lovgivningen for almene boliger, skal dette provenu overføres til dispositionsfonden. Regnskab 2007 Regnskabet udviser et stort overskud på 7 mio. kr., hvoraf små 5 mio kr. kan henføres til salget af VA-huset. Det resterende overskud på næsten 2,3 mio. kr. kan i al væsentlighed henføres til nettorenteindtægter. Disse udgør 2,7 mio. kr., idet renteindtægten har været på 8,5 mio. kr. og renteudgiften på 2,8 mio. kr. Størrelsen af nettorenteindtægten skyldes primært to forhold. Dels har provenuet ved salget af VA-huset givet et væsentligt bidrag til kassebeholdningen, og dels har ren teforskellen mellem den opnåede rente, og den rente afdelingerne tilskrives, svunget mellem 2 og 2,5% I regnskabet optræder der driftsudgifter til kontorhold og kontorlokale på i alt kr udgifter som man kunne forvente vil ligge i BO-VEST s regi. Disse udgifter hidrører skyldes blandt andet driften af VA-huset 1. halvår 2007 (skatter, afgifter, renter mv.) samt konverteringsudgifter, poster vedrørende 2006, aftaler som først kunne opsiges til udløb i 2007 mv. Afdelingerne Med undtagelse af afdelingen Læhegnet har der været overskud i afdelingernes regnskab for Hyldespjældet Overskuddene er opnået til trods for at forsikringspræmien i 2007 steg med omkring 70% et forhold som ikke var medtaget i budgetterne. Der er ingen entydig og gennemgående årsag til overskuddene, dog har langt de fleste afdelinger realiseret højere renteindtægter end budgetteret, idet budgetforudsætningen var 1%. 12

13 Grønt regnskab 2007 Det grønne regnskab indgår som en del af VA s EMAS certificering og synliggør forbruget af ressourcer i VA s afdelinger og i administrationsbygningen. Opgørelsen over forbruget fortæller, hvor der er en grund til at have fokus. Det grønne regnskab viser udviklingen i forbruget gennem de sidste tre år. Forbrugsudviklingen af vand, varme og el vises for hver af boligafdelingerne. Renovation vises for de 10 afdelinger, der får vejet affald og viser affaldsmængden opdelt i deponering, forbrænding og genbrug. Ved at sammenligne de sidste tre års forbrug, kan vi konkludere, om vi er blevet bedre til at spare, eller om der er grund til at gøre en særlig indsats. Det samlede vandforbrug i VA er faldet med 2,3% og det samlede elforbrug er steget med 0,1%. Affaldsmængden i de ti afdelinger, der får vejet deres affald, er faldet med 2,7% fra 2006 til Varmeforbruget er samlet set faldet lidt i de fleste afdelinger, men alligevel viser kurven en større stigning i alle afdelinger, undtagen en. Dette skyldes, at på trods af, at forbruget falder lidt i afdelingen, sker der en større stigning efter graddagekorrektion. I henhold til graddagene burde vejret have haft en større indflydelse på afdelingernes varmeforbrug. Samlet set er forbruget steget med 6,9%. Vejret kan også have haft en indflydelse på forbruget i Året blev både meget varmt og meget vådt i Danmark. Det blev med en gennemsnitstemperatur på 9,5 C det varmeste år, siden landsdækkende målinger startede i Det blev samtidig det 3. vådeste år. Samlet set er der sket et fald i antallet af beboere, i de fleste afdelinger. I Askerød, hvor antallet af beboere de sidste par år har været nedadgående, har der i år dog været en stigning i antallet af beboere på 14%. Administrationsbygningen indgår i det grønne regnskab er det første år forbruget er fulgt et helt år, derfor fremgår bygningen ikke af graferne, før til næste år, hvor det vil være muligt, at konkludere eventuelle fald eller stigninger i forbruget. Data om vand, varme og elforbrug kommer fra årsafregninger fra Albertslund, Ishøj og Greve kommuner, Hundige Fjernvarmeværk, Ishøj Varmeværk, Greve Vandværk og DONG Energy. Visse steder er afdelingernes egne aflæsninger brugt, samt data fra energistyre - systemet MinEnergi. Samlet varmeforbrug i VA i MWh Samlet vandforbrug i VA i MWh Samlet elforbrug i VA i MWh DK VA er miljøcertificeret efter den europæiske EMAS-ordning. Der laves en årlig mil jø redegørelse, hvor det grønne regnskab indgår. Miljørede gø relse 2007 udgives i juli Graferne viser det samlede forbrug af vand, varme og el i VA i de sidste tre år. 13

14 BERETNING 2007 Fokus på miljøet Graferne viser udslip af de tre gasarter i de sidste to år. Samlet CO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Varme 7655 El Samlet SO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Varme Samlet NO x udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Varme 3 15 El El I år 2007 var der igen fokus på miljøet, udslip af CO 2 og de medfølgende klimaforandringer. Fokus på energiforbruget er i dag nødvendigt for, at nedsætte forbruget og dermed udslip af CO 2, SO 2 og NO x. Ved forbrug af el og varme er vi med til at forøge drivhuseffekten. El og varme produceres af kul, olie eller naturgas, som når de forbrændes udvikler gasser, der på forskellig måde er med til, at påvirke den globale opvarmning. Flere lande samarbejder om, at undgå de uoverskuelige klimaændringer, som vores forbrug af kul, olie og gas skaber. Den Euro pæ i - ske Unions målsætning om, at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 20%, samtidig med, at 20% af det samlede energiforbrug skal omlægges til, at stamme fra vedvarende energi i 2020, er et af tiltagene fra Lokale strategier i forhold til udslip af drivhusgasser kan bl.a. være, bedre affaldssortering og bedre muligheder for genbrug. Det samme gælder bestræbelserne på, at minimere forbruget af varme og el. Alt dette medvirker til, at afhjælpe globale problemer. For at vise miljøpåvirkningen er der beregnet mængden af udslip af gasarterne CO 2, SO 2 og NO x, der følger af produktionen af den samlede mængde af el og varme, der forbruges i VA. Landsgennemsnittet 2007 for CO 2 -udslip (varme og el) var 2,5 ton pr. person pr. år. I VA var gennemsnittet for CO 2 -udslip (varme og el) 1,54 ton pr. person pr. år. Oplysninger om udledninger af CO 2, SO 2 og NO x i forbindelse med elforbrug kommer fra miljødeklarationen fra Energinet.dk. Energinet.dk har ansvaret for det overordnede elsystem i Danmark og udarbejder hvert år en miljødeklaration for den samlede østdanske el- og kraftvarme til anvendelse i grønne regnskaber, miljø- og årsberetninger mv. Udledninger i forbindelse med varmeforbruget kommer fra miljødeklarationen fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), der forsyner de lokale fjernvarmeselskaber i Albertslund, Greve og Ishøj. CO 2 er den kemiske formel for kuldioxid. Kuldioxid dannes ved forbrænding af kul og andre stoffer. Kuldioxid er med til at forstærke drivhus - effekten. SO 2 er den kemiske betegnelse for svovldioxid. Svovl - dioxid dannes ved forbrænding af svovl. Svovldioxid kan sammen med vand danne svovlsyre og som sur nedbør påvirke jordbund og vandløb. NO x er den kemiske formel for kvælstofoxid. Kvælstofoxid dannes blandt andet ved forbrænding. Kvælstofoxid kan også medvirke til forsuring og til overgødning af vandløb og søer. 14

15 Vand Vandforbrug m 3 pr. person pr. år Afd. 11 Askerød 51 Afd. 7 Blokland 52 Afd. 5 Kanalens Kvt. 53 Det samlede vandforbrug i hele VA er faldet med 2,3% fra 2006 til 2007, og det gennemsnitlige årlige forbrug pr. person er faldet med 1,4%. Afd. 15 Grønningen Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 1 Toften Grafen viser for hver afdeling det årlige vandforbrug pr. person gennem de sidste 3 år. Det gennemsnitlige vandforbrug 2007 pr. person i VA var 45 m 3. I hele Danmark var gennemsnittet 49,5 m 3 pr. person om året. Vandforbruget afhænger i høj grad af den personlige livsstil, hvor vi vælger hvor ofte vi vasker tøj, hvor mange bade vi tager mv. Vandforbruget afhænger også af hvor mange personer, der bor i afdelingerne. Igen i år er antallet af beboere i VA generelt faldet, dog er antallet af beboere i afd. 11 Askerød steget, efter flere år med fald i antallet af beboere. Afd. 2 Læhegnet Afd. 12 Gadekæret Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Nord Afd. 4 Syd Afd. 6 Vest Afd. 3 Banehegnet Afd. 4 Række Afd. 10 Hyldespjældet Afd. 11 Askerød har et fald i det samlede vandforbrug på 2,4%, men som følge af stigningen i beboerantallet fra til beboere, betyder det et fald i vandforbruget på 10% pr. person. Afd. 15 Grønningen har et fald i vandforbruget på 10,8%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 6,0% pr. person. I afd. 8 Bæk- og Fosgården blev der gennemført en vandbesparende kampagne i slutningen af 2005, som kan have en afsmittende effekt på det efterfølgende forbrug. I 2007 er det samlede forbrug faldet med 4,4%, dog er forbruget pr. person steget med 2,1%, hvilket skyldes, at antallet af beboere i afdelingen er faldet. I afd. 12 Gadekæret blev der opsat individuelle vandmålere sidste år, der afspejles i vandforbruget i år. Gadekæret har opnået en samlet besparelse fra 2006 til 2007 på 9,9%, hvilket svarer til et fald i vandforbruget på 8,2% pr. person. Afd. 2 Læhegnet/Nørreland har igen i år opnået en besparelse i vandforbruget, i år på 6,3%, hvilket svarer til et fald i forbruget på 3,4% pr. person. Afd. 1 Toften har en mindre stigning i forbruget på 2,1%, men omregnet pr. person svarer det til et mindre fald på 0,4%. Opgørelsen over vandforbruget indeholder både det private forbrug og det fælles forbrug i ejendomskontor, vaskerier og fælleslokaler. Det er ikke muligt at opdele forbruget, da der ikke er separate målere på f.eks. vaskerier i alle afdelinger. Der er individuelle vandmålere i Banehegnet, Gadekæret, 4 Nord, 4 Syd, 4 Række, 6 Vest og Hyldespjældet. Administrationsbygningen har i år brugt 461 m 3 vand. 15

16 BERETNING 2007 Varme Vejret har en direkte indflydelse på vores forbrug af varme i boligerne. I det forgangne år endte gennemsnitstemperaturen på 9,5 grader, hvilket er det varmeste danske år, siden DMI begyndte målingerne i 1874 og det på trods af, at hverken sommeren eller efteråret var rekordvarmt. Det var derimod vinteren og for - året, der bød på ekstreme temperaturer og både januar, marts og april slog bemærkelsesværdige temperaturrekorder. Ud over at være usædvanligt varmt, blev året også mere nedbørrigt end normalt. Med 868 mm nedbør blev 2007 det tredjevådeste år nogensinde, der er registreret. Ud fra vejret udregnes graddage for året, hvilket har stor betydning for forbruget af varme i VA afdelingerne i Før graddagekorrigering viser det samlede forbrug af varme et mindre fald i stort set alle afdelinger, men efter graddagekorrigering er der en større stigning i forbruget, i stort set alle afdelinger. Vi kan derfor konkludere, at set i forhold til det milde vejr, burde der havde været et større fald i forbruget. Varmeforbrug etageboliger pr. 100 m 2 Afd. 1 Toften Afd. 11 Askerød Afd. 7 Blokland Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 15 Grønningen Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 3 Banehegnet 17,1 16,5 15,5 15,0 13,8 13,5 11, Varmeforbrug tæt-lav boliger pr. 100 m 2 Afd. 12 Gadekæret 19,6 Afd. 2 Læhegnet Afd. 4 Nord 18,9 Afd. 6 Vest 18,3 22,2 Varmeforbruget udregnes både som forbrug pr. 100 m 2 og forbrug pr. person. Forbruget pr. 100 m 2 afhænger af bygningens og varmeanlæggets drift og udformning, mens forbruget pr. person afhænger af det personlige valg af, hvilken temperatur man ønsker, men også af hvor meget plads den enkelte person har. Generelt bor der færre og færre personer i VA, og hver enkelt beboer har derfor mere plads til rådighed. Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Syd Afd. 4 Række Afd. 10 Hyldespjældet ,9 15,8 17,5 18,6 16

17 I VA var der en samlet stigning i forbruget på 6,9%. Varmeforbruget pr. person er steget i afd. 12 Gadekæret med 16,9%. I 4 Række er varmeforbruger steget med 12,7%. I afd. 8 Bæk- og Fosgården er der sket en stigning i forbruget på 11,9%, og afd. 10 Hyldespjældet har et fald på 2,3%. Ser man på forbruget pr. 100 m 2 er afd. 11 Askerød steget med 10,2%, og 4 Række er steget med 12,4%. I Gadekæret hvor der sidste år var et markant fald i forbruget, formentlig påvirket af, at der blev opsat individuelle målere, har i år en stigning i forbruget på 3,4%. Afd. 15 Grønningen har en stigning i forbruget på 9,6%, 4 Syd er steget 9,8% og afd. 2 Læhegnet/ Nørreland er steget med 12,6%. Varmeforbrug pr. person etageboliger Afd. 1 Toften 8,0 Afd. 11 Askerød Afd. 3 Banehegnet Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 15 Grønningen Afd. 8 Bæk/Fosgården 6,2 6,5 5,8 5,6 5,7 Afd. 7 Blokland 4, Varmeforbrug pr. person tæt-lav boliger Graferne viser det årlige varmeforbrug pr. 100 m 2 og pr. person i de sidste tre år og er opdelt i etageboliger og tætlav boliger. Alle stigningerne bør ses i lyset af, at det er efter graddagekorrigering. Det reelle forbrug i afdelingerne, set uden graddage, har generelt et mindre fald. Alle afdelinger i VA har nu individuel afregning af varmeforbruget. Afd. 2 Læhegnet Afd. 12 Gadekæret Afd. 6 Vest Afd. 4 Nord 7,1 8,0 7,8 11,7 I administrationsbygningen er der brugt 329,8 MWh, forbruget skal ses i lyset af der har været en del problemer med varmeanlægget, som kan have stor betydning for forbruget. Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Syd Afd. 10 Hyldespjældet 5,0 7,1 7,0 I Danmark var det gennemsnitlige varmeforbrug pr. 100 m 2 12 MWh og pr. person 7,1 MWh årligt. I VA er det gennemsnitlige forbrug pr. 100 m 2 16,6 MWh og 6,6 MWh pr. person om året. Afd. 4 Række ,9 17

18 BERETNING 2007 El Elforbrug kwh pr. person pr. år Afd. 11 Askerød Afd. 2 Læhegnet Det samlede elforbrug i VA er steget med 0,1% og det skyldes først og fremmest en stigning i det fælles elforbrug. Det fælles elforbrug består af forbruget til belysning på stier, P- pladser, i fællesarealer og i vaskerier. Det private elforbrug er forbruget i hver bolig til madlavning, belysning, el-apparater, elektronik osv. I 6 Vest var der sidste år en måler i materialegården, der ikke viste et korrekt billede af det fælles elforbrug. Derfor er forbruget de sidste år lidt misvisende på grafen. I år viser forbruget en stigning på 9,7% i forhold til år Afd. 11 Askerød har haft et fald i forbruget på 10,4% hvilket udelukkende skyldes et fald i privatforbruget. I fællesforbruget er der en mindre stigning. Faldet i forbruget bør også ses i lyset af, at der har været en stigning i antallet af beboere i afdelingen. Afd. 4 Nord har haft en stigning i forbruget på 6,5% og afd. 3 Banehegnet har haft et fald i forbruget på 5,7%. Banehegnet har udskiftet ca. 12 stk. 100 W pærer ud med 18 W sparepærer. Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 12 Gadekæret Afd. 15 Grønningen Afd. 9 Galgebakken Afd. 10 Hyldespjældet Afd. 3 Banehegnet Afd. 1 Toften Afd. 4 Række Afd. 4 Syd Afd. 7 Blokland Afd. 4 Nord Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 6 Vest 2005 privat 2006 privat 2007 privat 2005 fælles 2006 fælles 2007 fælles Afd. 10 Hyldespjældet har et fald i forbruget på 4,1%, og afd. 5 Kanalens Kvarter har en stigning i forbruget på 5,8%. Det fælles el-forbrug er i alt steget med 5,1%. Der private el-forbrug er samlet set faldet med 1,1%, hvilket svarer til et fald på 1,8% pr. person. Når man ser på det samlede elforbrug, kan vi konkludere, at der ikke er de store udsving i forhold til tidligere år. Det gennemsnitlige elforbrug i VA pr. person var kwh, mens det for hele Danmark var kwh. Administrationen brugte KWh i Graferne viser elforbruget pr. person i de sidste tre år og er opdelt i fællesforbrug og privatforbrug. 18

19 Affald Affaldsmængderne er opdelt i tre grupper ud fra den behandling affaldet skal have: deponering på losseplads, forbrænding eller genbrug. Affald til deponering på losseplads er f.eks. affald, der er blandet af både byggeaffald, jord, fliser mm. Affald til forbrænding er almindelig dagrenovation, og affald til genbrug er papir, pap, glas, jern, elektronik, haveaffald og ren jord. Affaldsmængderne opgøres for de ti afdelinger i VA, der får vejet affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 2,7% fra 2006 til Det er især mængden af forbrænding, der er faldet. Affaldsmængden pr. person er i gennemsnit faldet med 1,38%. Sidste år fik 4 Syd omlagt deres afhentning af almindelig dagrenovation. Det betyder, at der ikke afvejes forbrænding som tidligere år, men da der stadig er deponering og genbrug i afdelingen, indgår den stadig i statistikken. Afd. 9 Galgebakken har haft en stigning i mængden af renovation på 39%, det er især mængden af forbrænding, der er steget. I tre afdelinger er der sket et større fald i affaldsmængderne. Afdeling 7 Blokland har haft et samlet fald i renovationsmængden på 27,5%, her er det især forbrænding der er faldet. I afdeling 8 Bæk- og Fosgården er den samlede mængde faldet med 24%, her er det især mængden af deponering og forbrænding, der er faldet. Afdeling 6 Vest har haft et samlet fald i renovationsmængden på 23,7%, her er det især mængden af forbrænding, der er faldet. De nationale mål for udviklingen Afd. 1 Toften Afd. 9 Galgebakken Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 10 Hyldespjældet Afd. 3 Banehegnet Afd. 7 Blokland Afd. 4 Syd Afd. 4 Nord Afd. 6 Vest på affaldsområdet er beskrevet i regeringens Affaldsstrategi Sigtelinierne for behandling af husholdningsaffald i 2008 er, at 7% af affaldet deponeres på lossepladser, 60% forbrændes og 33% af affaldet genanvendes. Samlet set var fordelingen af affald i VA i 2007 således, at 4,3% skulle deponeres, 63,1% af affaldet gik til forbrændingsanlæg, mens 24,1% af affaldet blev genbrugt. Landsgennemsnittet i Danmark for affaldsmængden (ekskl. genbrug) pr. person pr. år var 462 kg. For VA var affaldsmængden 333 kg. pr. person pr. år (ekskl. genbrug). Affaldsmængde kg pr. person pr. år 2005 privat 2006 privat 2007 privat Grafen viser affaldsmængderne i ti afdelinger gennem de sidste tre år. Affaldet er opdelt i affald til losseplads, til forbrænding og til genbrug. 19

20 BERETNING 2007 Spar på ressourcerne det betaler sig I år kan peges på to tiltag, der kan have medvirket til besparelser af ressourcer i VA afdelingerne. Vandforbrug i Bæk- og Fosgården i m 3 pr. år Vand Som nævnt sidste år har der i afd. 8 Bæk- og Fosgården været gennemført et vandbesparende projekt i slutningen af 2005, som kan have en afsmittende effekt på det efterfølgende forbrug I oktober-november 2005 fik alle beboere monteret vandspareperlatorer på blandingsbatterierne, og der blev fremstillet og husstands - omdelt postkort med vandspareråd. I 2006 var det samlede vandforbrug faldet med 5,7%. Igen i år falder det samlede forbrug med 4,4%, et fald i forbruget fra m 3 i 2006, til m 3 i Forbruget pr. person er dog steget med 2,1% p.g.a. at antallet af beboere er faldet fra 823 i 2006 til 786 i Vand I afd. 12 Gadekæret blev der opsat individuelle vandmålere i 2006, det afspejles i vandforbruget i år. Gadekæret har opnået en besparelse fra 2006 til 2007 på 9,9%. I 2006 var det samlede forbrug m 3, i 2007 faldt forbruget til m 3, hvilket giver et samlet fald i vandforbruget på m 3. Under forudsætning af et uændret forbrug fra 2006 til 2007, har opsætningen af målerne betydet en samlet økonomisk besparelse på kr ,-, hvilket svarer til en besparelse på kr. 334,75 pr. husstand pr. år Vandforbrug i Gadekæret i m 3 pr. år

21 Driftssamarbejde til alles gavn Samarbejdet på tværs af de forskellige driftsafdelinger har været undervejs i en periode. De første spæ de skridt blev taget i efteråret 2006, men der havde allerede væ - ret en del samarbejde ifm. Masterplan Syd-projektet ligesom byudvalgsarbejde havde fremmet driftssamarbejde på forhånd. Også i Gadekæret og Grønningen var der allerede i 2005 indledt et samarbejde, som dog ophørte i maj Dannelsen af BO-VEST blev den endelige formalisering af samarbejdet i flere afdelinger især i Albertslund. Et eksempel er de to afdelinger Kanalens Kvarter og AB Etagehusene. Her har man fælles afdelingsledelse, fælles ejendomskontor og fælles mandskabsfaciliteter. Følgende afdelinger er gået sammen om fælles afdelingsledelse: Toften 6 Vest AB Vest AB Syd 4 Nord Følgende afdelinger er gået sammen om fælles afdelingsledelse, fælles mandskabsfaciliteter og fælles ejendomskontor: Bæk og Fosgården AB Nord Kanalens Kvarter Etagehusene AB Disse mange forskellige samarbejder i driften betyder også, at der kan oprettes et afdelingsstrøg i Kanalens Kvarter. Lokalerne i nr vil blive brugt af AB SYD. I nr. 100 skal der være ejendoms - kontor for AB Syd, AB Etagehusene og Kanalens Kvarter. I nr. 102 skal der være beboer råd - givning for AB Syd og AB Etagehusene og i nr. 104 skal Albertslund Boligsociale Center have til huse. Det er forventningen at disse lokaler er ved at blive taget i brug, når VA s generalforsamling finder sted. For tiden bliver samarbejdet evalueret, godkendelse forventes at væ - re faldet på plads i april og ibrugtagning i maj eller juni. Samarbejdet i driften vil føre mange positive ting med sig. Det giver bedre driftsøkonomi, tilgængeligheden bliver større, videndeling fremmes, og det er alt sammen til beboernes fordel. Initiativet til driftssamarbejdet er taget i BO-VEST og i de enkelte afdelinger, men alle fordelene ligger ude i afdelingerne. Det er således her man kommer til at kunne mærke effekten af samarbejdet. Det gælder både for beboerne og for de ansatte, der har været meget engagerede i udviklingen af driftssamarbejdet. De ansatte har blandt andet arbejdet på tværs af afdelingerne og har derved fået et bedre kendskab til flere beboere og andre ansatte. Det er forventningen, at dette driftssamarbejde på tværs af afdelingerne vil gøre det lidt nemmere for de ansatte at løse daglige opgaver, og at beboerne vil opleve et bo lig - område, der fremstår bedst muligt. Som en naturlig konsekvens af driftssamarbejdet er DSO-ordningen afskaffet. Driftsstøtteordningen er ikke længere relevant i samme grad som tidligere, da driftssamarbejder generelt har haft til formål at udnytte ressourcer bedst muligt og fremme videndeling blandt de ansatte. Fremover er det tanken, at driftssamarbejdet udvides til fælles aftaler inden for indkøb, serviceaftaler, renovation osv. Gadekæret 21

22 SÆRLIGE PROJEKTER 2007 Albertslund Boligsociale Center er i gang Blokland BO-VEST har på vegne af fem boligafdelinger i Albertslund søgt om støtte fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale helhedsplaner. Landsbyggefonden gav i 2007 til - sagn om at støtte etableringen af Albertslunds Boligsociale Center (ABC), der over en 5-årig periode skal realisere en række boligsociale projekter inden for en budgetramme på ca. 20 mio. kr., hvoraf de 5 mio. er medfinansiering fra Albertslund Kommune, BO-VEST og de respektive afdelinger. Boligafdelingerne VA Blokland, VA Bæk/Fosgården, AB Nord, VA Kanalens Kvarter og AB Etagehusene er tilsluttet Albertslund Boligsociale Center. ABC er kommet godt fra start 1. januar Der ansat et team af medarbejdere. Udover de to aktivitetskoordinatorer, som Kanalens Kvarter og Bæk-Fosgården har i forvejen, består teamet indtil videre af en områdesekretariatsleder, en projektmedarbejder og to jobkonsulenter. Visionerne i helhedsplanen er attraktive boligområder med trygge, stærke og velinformerede beboere, samt en dynamisk integration af bydelene. Hovedopgaven for ABC er således at udvikle tiltag i områderne, som gør boligområderne mere attraktive for såvel beboerne som for byen som helhed. Midlerne fra Landsbyggefonden kan bruges til medarbejdere, drift og sociale aktiviteter, men ikke til fysiske foranstaltninger. Beboernes ønsker til fysiske tiltag så som kunst, forskønnelse, aktivitetshuse og sportsfaciliteter, vil ABC derfor forsøge at fundraise midler til andetsteds fra. ABC-teamet skal arbejde inden for kerneområderne Kultur & Velvære, Beskæftgielse, Børn & Unge samt Information & Image. Arbejdet vil altså spænde lige fra fremme af folkesundhed, uddannelse og beskæftigelse til netværksdannelse, kriminalprævention, events, branding og forskønnelse af områderne. Indsatsen foregår i samarbejde med aktive beboere og forskellige samarbejdspartnere i kommunen. I 2008 vil velvære især handle om folkesundhed, og ABC vil eksempelvis arrangere et wellness-ferieophold for beboere, der ønsker at bruge deres ferie sundt og aktivt sammen med andre albertslundere og få inspiration med hjem til en sundere hverdag. Beskæftigelsesindsatsen vil være et generelt tilbud til beboerne i de tre områder om personlig vejledning i trygge omgivelser, men i 2008 vil jobkonsulenterne have særligt fokus på de unge helt ned til 13 år og deres netværk, kompetencer og fremtid på arbejdsmarkedet. For eksempel vil der blive gjort forsøg med at få lokale virksomheder til at sponsere, at skole - trætte unge kommer på et personlighedsudviklende kursus, som den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth, har udviklet. Derudover arbejder ABC på børn og unge-området i første omgang om at udvikle netværket, kommunikationen og koordineringen mellem politi, kommune, klubber, boligområder og boligorganisation med henblik på at forbedre både forebyggelsen og konflikthåndteringen, når de unge skaber uro og utryghed i gadebilledet. Image og information vil i 2008 især handle om at afholde en op- 22