Om tekster sværhedsgrad af Michael Dal.

Transkript

1 Om tekster sværhedsgrad af Michael Dal. Indledende En aktiv og spændende sprogundervisning kræver, at man konstant inddrager nye tekster i undervisningen. En læsebog eller grundbog i sprogundervisningen kan aldrig være optimal. Der sker altid nye ting og udviklinger i forbindelse med forskellige temaer, hvilket kræver, at læreren må gå på jagt efter nyt materiale. Lad os tage et eksempel. I undervisningsmaterialet for 10. klasse i dansk for islændinge kan man finde tekster, som omhandler Roskilde festivalen. Det er i sig selv et spændende emne, som mange unge synes, det er morsomt at læse om, da festivalen ikke kun er en mediebegivenhed i Danmark, men også her i Island, hvor radioens program 2 (Rás 2) bruger ganske lang tid på at dække begivenheden, ved at spille musik og komme med interviews fra festivalen. Siden undervisningsmaterialet er blevet lavet, så er der sket ganske radikale forandringer i forbindelse med musikfestivalen ikke mindst i kølvandet på den tragiske ulykke på festivalen i At gennemgå en tekst om Roskilde festivalen uden at komme nærmere ind på denne skelsættende begivenhed og den efterfølgende store diskussion om sikkerheden på musikfestivalen, ville gøre tekstgennemgangen utroværdig og yderst overfladisk. I sådant et tilfælde er det nødvendigt for læreren at finde mere materiale, der uddyber begivenhederne og forklarer nogle af de vigtigste synspunkter i debatten. Et sådant materiale kan nedhentes fra Internettet, diverse tidsskrifter, gamle aviser, temabøger osv. Lige om dette nævnte emne kan man finde utallige artikler, og det kan være svært at sortere og finde lige netop det materiale, som vil passe til det pågældende klassetrin. Noget er for svært, andet for langt eller går alt for meget i detaljer. At vælge det rigtige, kan være lidt af en kunst. Én af de spørgsmål man må stille sig ved søgning af ekstra tekstmateriale er: Har teksten en passende sværhedsgrad for den pågældende klasse? Det kan være et spørgsmål, det kan være svært at besvare på en studs. For hvad er en svær tekst og hvad er en let tekst? Det er klart, at en tekst skrevet specielt til børn altid vil være lettere at læse og forstå end en tekst, der er skrevet for voksne. Det skyldes både ordvalg, sætningsopbygning ordforråd og ikke mindst emnet som behandles. Børn har ikke så stor en erfaringshorisont som voksne, så derfor holdes tekster skrevet for børn sig emnemæssigt gerne indenfor en horisont, som de kan overskue. Det bliver derimod lidt sværere at beskrive sværhedsgraden af tekster beregnet for lidt ældre børn og unge. Nogle unge sidder jo inde med en specialviden på særlige områder og kan derfor læse forholdsvis komplicerede tekster om f.eks. computere, fordi de på forhånd er fortrolige med en række tekniske begreber, som den voksne lærer måske kan have svært ved at forstå og måske aldrig har stødt på. Så man kan sige, at det ikke altid er det valgte ordforråd, der er afgørende for om en tekst er svær tilgængelig for unge mennesker. Det afhænger af emnet og af de unge, der skal læse teksten. 1

2 Interaktive teorier om læsning - schemata Siden 1960 erne er der flere, der har udviklet interaktive teorier om læsning ( f.eks. K. Goodman i artiklen Reading as a pschycolinguistic guessing game in: Theoretical models and processes of reading, 1970). I disse teorier fokuseres der på, at læseren altid/allerede sidder inde med et forhåndskundskab som han/hun tager med ind i læseprocessen. Læseren, hedder det, sidder allerede før læsningen inde med forskellige former for schemata, som læseren inddrager for at forstå teksten (Carell, P.L.Content and formal schemata in ESL reading in: TESOL quarterly, 21, ). Schema-teorien foreslår med andre ord, at læseren sidder inde med forskellige forestillingsverdener, som han/hun bringer med ind i sin læsning og forståelse af teksten. Disse schemata bruges af læseren i en interaktiv bottom-up eller top-down læsning. Med bottom-up læsning forstås, at der læses nedefra og op. Dvs. at eleven starter med at forstå ordet, som siden sættes i sammenhæng i en sætning, der til slut tilknyttes en hel mening. Top-down læsning refererer til den modsatte bevægelse, nemlig at eleven nok forstår meningen med teksten, men efterhånden arbejder sig ned til også at forstå de enkelte ord. (Rummelhart D.E. Towards an interactive model of reading in: S. Dornic (ed.) Attention and performanse. Hillsdale. Erlabaum, 1977) Schemata giver en ramme for læseren til at checke deres forståelse af en tekst, udfylde de huller de ikke umiddelbart forstår i teksten og gør det uforståelige en smule mere forståeligt. Schemata kan med andre ord siges, at være det vidensapparat og den forestillingsverden eleven går ind i teksten med. Der tales normalt om to former for schemata. Den formelle schemata og den indholdsmæssige schemata. Den formelle schemata er en hierarkisk struktur, der indeholder kendskab til, hvordan en tekst normalt organiseres. Således ved de fleste mennesker godt, at der gælder forskellige retoriske regler i forskellige sammenhænge. Skal man gå på indkøb i en butik, så gælder der en særlig formel schemata, og man skal handle sprogligt efter et særligt mønster. Man regner med at ekspedienten udtrykker sig høfligt og at køberen formulerer sine ønsker på en bestemt måde. Den anden form for schemata, den indholdsmæssige schemata, refererer derimod til tekstens indhold. Dvs. at læseren har et forhåndskendskab til det der skrives om. Man kan opdele de indholdsmæssige schemata i flere typer. Den type der dog har interesseret de fleste fremmedsprogsforskere er den kulturspecifikke schemata. Mange studier af fremmedsprogsbrugeres læseforståelse peger nemlig på, at et kulturelt forhåndskendskab til det fremmede land er af utrolig stor betydning for, hvor godt en læser forstår en tekst. Enkelte går endda så vidt som til at mene, at de elever, der har større forhåndskendskab til et land, også bedre kan forstå de læste tekster og huske dem. (C.J. Anderson og A.H. Urquhart: Reading in a foreign language. London, Longman 1992). Schematateorien indikerer m.a.o., at en læser allerede inden mødet med en tekst på den ene eller anden måde er rustet til at gå i gang med læsningen. Den unge læser sidder inde med et forhåndskendskab og en forestillingsverden, som han/hun medtager i læseprocessen. Dette er grunden til, at ikke alle tekster virker lige interessante for den unge læser. Finder man tekster, som de unge ingen referencerammer har til, så kan der være en stor risiko for, at læseren kobles af undervejs og taber interessen for stoffet. 2

3 Således er det altid nødvendigt, at tænke over den enkelte teksts opbygning, formidling og indhold. Ud over disse faktorer, så er der hele den sproglige side. Igennem tiden er der flere, der har spekuleret over, hvad det er der gør én tekst lettere at forstå end andre. Erfarne læsere ved jo godt, at nogle tekster er lettere at læse og forstå end andre, selvom de måske omhandler det samme emne. Man snakker om tekstens læsbarhed. Læsbarhedsindeks Det har gennem mange år været på mode at måle teksters læsbarhed ved at tælle antallet af ord, stavelser og sætninger i en tekst, og så ved hjælp af en bestemt formel at udregne et læsbarhedsindeks for en tekst. Ikke mindst indenfor journalistikken og reklamebranchen Igennem tiden er der blevet udviklet flere metoder for at udregne teksters læsbarhedsindeks. I dag er der måske dog tre metoder, der oftest bliver anvendt, nemlig: Flesch Reading Ease Index, Fog Indeks og LIX. Flesch Reading Ease Index Rudolf Flesch blev oprindelig uddannet som jurist i Wien. I 1938 flyttede han til USA, hvor han nogle år senere tog en ph.d. på Colombia University. Det var i den forbindelse, at han udviklede Flesch Reading Ease formel, som første gang så dagens lys i værket Marks of Readable Writing" fra Senere reviderede han formlen en smule, og den er siden hen blevet brugt i mange forskellige sammenhænge. I dag bruges formlen gerne i forbindelse med forskellige tekstbehandlingsprogrammer. Således kan man både i Word og Word Perfect under den engelske grammardel få programmerne til at udregne Flesch Reading Ease Score. Flesch Reading Ease Score bygger på en skala fra Jo højere pointtal, jo lettere er teksten at læse. Skal man udregne Flesch Reading Ease Score, skal man bruge følgende formel: R = (1.015 x ASL) (84.6 x ASW) hvor ASL = den gennemsnitlige sætningslængde (antallet af ord i teksten divideret med antallet af sætninger i teksten). ASW = det gennemsnitlige antal af stavelser pr. ord (antallet af stavelser divideret med antallet af ord). Fog Indekset Fog Indekset er en anden anerkendt metode til at analysere skriftligt materiale i forhold til en teksts læsbarhedsindeks. Fog Indekset blev udtænkt af amerikanere R. Gunning i værket The Technique of Clear Criting fra Som hos Flesch bygger hans metode på en optælling af antal ord og lange sætninger. Hvor man med Flesch Reading Ease Score opnår det bedste resultat ved at tælle hele teksten, så kan man sagtens brug Fog indekset ved at tage et mindre uddrag af den tekst man vil måle. Det bedste resultat får man, hvis man tager et uddrag på ord. Det ideelle" Fog indekstal er 7 eller 8, hvorimod 3

4 en tekst der har et indekstal på mere end 14 må anses for a være svær at læse for de fleste. For at udregne Fog indeks skal man følge denne fremgangsmåde. Eksemplet bruger tal fra denne tekst: 1. Tæl antallet af ord i det uddrag af teksten du har udvalgt Tæl antallet af sætninger Tæl antallet af lange ord (3 eller flere stavelser) 24 Udregn den gennemsnitlige sætningslængde ved at 4. dividere antallet af sætninger med antallet af ord. 163/9 = 18 Udregn procenten af lange ord /163*100 = 15% Divider antallet af ord med antallet af lange ord og gang med 100. Læg værdien af den gennemsnitlige sætningslængde sammen med = 33 procenttallet. 7. Gang resultatet med x0.4 = Fog Indekset er 13.2 Vi kan altså på denne baggrund konkludere, at teksten her er af en forholdsvis høj sværhedsgrad. Herunder følger en tabel over betydningen af indekstallene for Fletsch Reading Ease Score og Fog indeks: Reading Ease Score Sværhedsgrad Gunning Fog Index 0-29 Meget svær > Svær Forholdsvis svær Standardtekst Forholdsvis let Let Meget let 5 LIX En tredje og ligeledes hyppigt anvendt fremgangsmåde blev opfundet af svenskeren C.B. Björnsson. Det bliver normalt kaldt for at udregne LIX. LIX er en forkortelse af ordet læsbarhedsindex. Som i de to foregående metoder, fandt Björnsson ad statistisk vej frem til at man kan finde ud af hvor svær en tekst er at læse ved at tælle to sproglige træk i teksten, nemlig 1) MENINGSLÆNGDEN, dvs. det gennemsnitlige antal ord pr. mening (hvor mening er den enhed, der står mellem to punktummer) og 2) DE LANGE ORD, dvs. antallet af ord på 7 bogstaver eller mere pr. 100 ord i teksten. LIX udregnes ved at lægge meningslængde og antallet af lange ord sammen. LIX = meningslængde + lange ord. I praksis gør man det ved at tælle antallet af ord (O) i teksten, antallet af meninger (M) og antallet af lange ord (LO). Meningslængden (ML) finder man ved at dele antallet af ord med antallet af meninger O/M. Derefter finder man lange ord pr. 100 ord (LO%), dvs. ganger antallet af lange ord med 100 og dividerer det med antallet af ord LO x 100/O 4

5 Det endelige LIX-tal findes så ved at lægge ML og LO% sammen LIX = ML + LO% Skalaen for LIX-tal ser således ud: Meget svær >55 Svær 50 Middelsvær 40 Let 30 Meget let 20 Der er udviklet et skabelon program, som kan bruges i forbindelse med udregning af LIX i tekster skrevet i Word. Det hedder Bedreword og kan hentes gratis på følgende URL: Har man dette installeret på sin computer, kan man hurtigt og enkelt udregne LIX-tallet på de tekster man er i gang med at tekstbehandle. Således er LIX-tallet for denne tekst: 35 (læs en mere udførlig beskrivelse af LIX tallet for teksten på side 7). Altså en lidt middelsvær tekst. Hvad fortæller læsbarhedsindeks os? Læsbarhedsforskningen prøver at gøre det måleligt hvad der er læsbart, dvs. hvad der er svært og hvad der er let at læse, men forholder sig ikke til det indholdsmæssige og til de forudsætninger eleverne har for at læse en bestemt tekst. I alle de tre nævnte metoder, har man fundet ud af at sjældne ord (og sjældne grammatiske konstruktioner) er sværere at læse og af den grund opfattes som sværere end hyppige ord og konstruktioner. Dette stemmer helt i overens med de behavioristiske indlæringsteorier, hvor målelighed og empiri er afgørende faktorer. De forskellige læsbarhedsindeks kan man sammenligne med et termometer. Ved optællingen registrerer man symptomer på at teksten er svær, ikke årsagerne til det. Hvis en person har feber, så er det jo også et symptom på at vedkommende er syg, men ikke årsagen til det. Lange ord behøver ikke at være svære bare fordi de er lange, og lange sætninger er ikke nødvendigvis svære bare fordi de er lange. Det forholder sig nok nærmere sådan, at lange ord er svære, fordi der er statistisk overensstemmelse mellem lange ord og sjældne ord og mellem korte ord og hyppige ord. Når man så går i gang med at tælle lange ord i en tekst, så tæller man også indirekte de sjældne ord. Ser vi på de 10 hyppigste ord i dansk, så er det følgende: og, i, at, det, en, den, til, er, de, af. Heraf kan vi læse, at de er på 1 3 bogstaver. Ord nr på en hyppighedsliste er: byerne, Børge, Christian, dannet, dertil, Ellen, endog, får, ferien, flokke (citeret fra en hyppighedsliste lavet i 1981). Nu er ordene betydeligt længere. At de hyppigste ord også er de korteste er en lovmæssighed, der gælder for alle sprog og som hænger sammen med et almindeligt princip om økonomi i sprogudøvelsen. Det ville kræve alt for megen energi at have de hyppige ord for lange. 5

6 Lange sætninger er svære fordi de statistisk set, men altså ikke nødvendigvis, indeholder mange komplicerede grammatiske konstruktioner med mange ledsætninger, sammenpresset information osv. Læsbarhedsindeks er med andre ord et udmærket redskab til begrænsede formål. Man kan undersøge om en tekst er formuleret i et unødvendigt kompliceret sprog eller om en børne/ungdomsbog eller artikel passer til et bestemt klassetrin. Reklamebranchen, forlag og aviser bruger også læsbarhedsforskningens resultater, og på mange arbejdspladser indenfor disse brancher opfordres medarbejderne til at skrive i et sprog, med et passende læsbarhedsindeks. Lixberegning for for denne tekst: Lixtal: 35 Antal ord: 2434 Ord med over seks bogstaver: 615 Procent lange ord: 25% Antal sætninger: 247 Gennemsnitlig sætningslængde: 10 ord 6