Danske kreditinstitutters finansielle

Transkript

1 Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark. Sådanne gevinster kan være bedre diversificerede kreditinstitutter, bedre kapitalallokering i økonomierne og styrket konkurrence, som fx kan indebære bedre låne- og indskudsvilkår for husholdninger og virksomheder. Finansiel integration kan imidlertid også gøre lande mere sårbare over for finansiel uro og konjunkturtilbageslag i andre lande samt skift i kapitalbevægelser. En betingelse for samlet set at opnå gevinster ved finansiel integration er derfor, at integrationen følges af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, og en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Indikatorer for integration af kreditinstitutters udlånsrenter peger generelt på en relativt tæt integration mellem udlånsrenter i Danmark og i EU/euroområdet. Ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter fremstår således generelt relativt tæt forbundet med ændringer i euroområdets kreditinstitutters udlånsrenter. Det gælder særligt udlånsrenter for virksomheder, men også for renter for boligrelaterede lån til husholdninger. Konvergensen (tilnærmelsen) i danske kreditinstitutters udlånsrenter mod tilsvarende renter i euroområdet fremstår i perioder relativt svag, mens konvergensen i andre perioder fremstår stærkere. Dette gør sig gældende for både udlånsrenter for virksomheder og for renter for boligrelaterede lån til husholdninger. Danmark adskiller sig ikke nævneværdigt på disse mål for finansiel integration fra sammenlignelige eurolande som fx Nederlandene og Finland. Et lignende billede som for udlånsrenter gør sig gældende for kreditinstitutters indlånsrenter. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark svarer til gennemsnittet for andre EU-lande og euroområdet som helhed. Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i de enkelte EU-lande tyder således ikke på, at EU- eller eurolandene set samlet er mere integrerede med andre lande, end Danmark er. Danske pengeinstitutters udlån er primært rettet mod Danmark, men er i betydelig grad også rettet mod det øvrige EU, både mod ikke-eurolande, særligt Sverige og UK, og mod eurolande, samt mod lande uden for EU. Det afspejler betydelige forskelle på tværs af sektorer. Danske pengeinstitutter har således særligt direkte grænseoverskridende udlån (dvs. udlån der ikke formidles gennem pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) til andre kreditinstitutter, mens de direkte grænseoverskridende udlån til ikke-finansielle virksomheder og især til husholdninger er betydeligt lavere, både absolut og set i forhold til de samlede udlån til hver af disse sektorer. Dette billede ses også for danske pengeinstitutters indlån. Den geografiske fordeling af eurolandenes kreditinstitutters ud- og indlån ligner billedet for Danmark. Danske pengeinstitutter har betydelige fordringer i udlandet, herunder udlån, via både deres hjemlige og udenlandske enheder (udenlandske datterselskaber og filialer). Det overvurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

2 således den hjemlige orientering i danske pengeinstitutters aktiviteter, når der alene ses på pengeinstitutternes direkte grænseoverskridende ud- og indlån. Inddragelse af aktiviteter via udenlandske datterselskaber og filialer ændrer dog ikke ved, at danske pengeinstitutters udlånsaktiviteter i Danmark er meget betydelige. Tilsvarende har udenlandske kreditinstitutter betydelige fordringer i Danmark, herunder indskud i danske pengeinstitutter og udlån, via deres datterselskaber og filialer i Danmark. Indikatorer for finansiel integration peger samlet set på, at danske kreditinstitutter er finansielt integreret med både eurolande og ikke-eurolande. Danske kreditinstitutters finansielle integration omfatter i høj grad, men går også videre end, de øvrige nordiske lande. Det er muligt, at danske kreditinstitutters finansielle integration i EU/euroområdet i forhold til finansielle vilkår og adfærd på tværs af lande vil kunne styrkes yderligere, herunder i medfør af styrkelsen af den finansielle regulering i EU siden krisen. Afgrænsning af analysen Formålet med analysen er at undersøge udstrækningen af og retningen i danske kreditinstitutters finansielle integration. Analysen ser særligt på den danske kreditinstitutsektors finansielle integration med de øvrige EU-lande, herunder euroområdet. Der ses på indikatorer for finansiel integration i form af kreditinstitutters ud- og indlånsrenter. Ændringer og konvergens i ud- og indlånsrenter over tid undersøges desuden i en økonometrisk analyse. Der ses også på indikatorer for udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU-landene målt på udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede udlån og aktiver i de enkelte lande. Der ses desuden på den geografiske fordeling af kreditinstitutters ud- og indlånsaktivitet. Analysen ser ikke på fx danske kreditinstitutters beholdninger af landes statspapirer, som også er en indikator på kreditinstitutters finansielle integration. Der ses heller ikke på integration af kapitalmarkederne, herunder aktie- og obligationsmarkederne. Finansiel integration drejer sig om ensartede regler, vilkår og adfærd på tværs af lande Finansiel integration er ikke et entydigt defineret begreb. Begrebet finansiel integration bruges i flere sammenhænge og med til tider varierende betydning. Finansiel integration handler generelt om og forstås i denne analyse som, i hvilken udstrækning der er ensartede finansielle regler og vilkår samt finansielle bånd på tværs af lande. Udstrækningen af ensartede regler siger noget om, hvorvidt rammerne for den finansielle sektor, fx for kreditinstitutter, er ens på tværs af lande. Ensartede vilkår siger noget om, i hvilket omfang økonomiske aktører står over for de samme betingelser, fx rentevilkår, når de agerer i kreditinstitutsektoren og på de finansielle markeder. Udstrækningen af finansielle bånd siger noget om, i hvilket omfang økonomiske aktørers adfærd, fx bankforretninger, foregår på tværs af lande. Ved en stærkere finansiel integration er finansielle regler, vilkår og adfærd i mindre grad landespecifikke. Finansiel integration lande imellem er ikke uforanderlig, men er dynamisk og kan variere over tid. Ensartede regler kan potentielt understøtte mere ensartede finansielle vilkår og stærkere finansielle bånd lande imellem. Det modsatte af finansiel integration er finansiel fragmentati- Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

3 on. Dvs. når der gælder uensartede finansielle regler og vilkår på tværs af lande, fx forskelle i finansierings- og indskudsvilkår for virksomheder og husholdninger som følge af forskelle i økonomiske og finansielle risici på tværs af lande. Finansiel fragmentation kan også være, når der kun er relativt få eller svage finansielle bånd på tværs af lande, fx grænseoverskridende ud- og indlån. Finansiel integration i euroområdet bidrager til og er samtidig udtryk for, i hvilket omfang den pengepolitiske transmissionsmekanisme fungerer, dvs. i hvilket omfang Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitiske renter og andre tiltag påvirker det generelle renteniveau i euroområdet og i EU som helhed. Ved finansiel fragmentation på tværs af eurolande påvirker de pengepolitiske renter mv. det generelle renteniveau i de enkelte eurolande forskelligt. En højere grad af finansiel integration kan indebære både samfundsmæssige gevinster og omkostninger. Finansiel integration kan således både have stabiliserende og destabiliserende effekter. Dette er uddybet i boks. Finansiel integration vurderes samlet at være forbundet med samfundsmæssige gevinster. En forudsætning for at opnå disse nettogevinster er, at integrationen følges af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, som understøtter gennemsigtighed om sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Integrationen skal derudover understøttes af en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

4 Boks Samfundsmæssige gevinster og omkostninger ved kreditinstitutters finansielle integration De potentielle samfundsmæssige gevinster ved finansiel integration er særligt: Mere hensigtsmæssig risikospredning for kreditinstitutter Bedre allokering af kapitalmæssige ressourcer i økonomierne Mere konkurrence og højere produktivitet i kreditinstitutsektoren Finansiel integration kan generelt give kreditinstitutter bedre mulighed for at diversificere deres porteføljer, dvs. for at sprede risiko, fx i forhold til deres ud- og indlån. Kreditinstitutter kan på den måde reducere deres eksponering mod enkelte lande, fx deres hjemland. Værdien af større diversificering på tværs af lande afhænger af, om økonomiske stød er lande- eller sektorspecifikke. Hvis således større diversificering på tværs af lande fører til større koncentration på enkelte sektorer, kan det indebære en større eksponering for et kreditinstitut mod sektorspecifikke stød. Bedre diversificerede kreditinstitutter kan opnå et bedre forhold mellem risiko og forventet afkast på deres aktiver og på den måde mindske risikoen for tab. Bedre diversificerede kreditinstitutter kan potentielt understøtte en mere stabil økonomisk udvikling, herunder i forhold til indkomst og forbrug, på tværs af lande. Det skal ses i lyset af, at bedre diversificerede kreditinstitutter må forventes at medføre, at kreditinstitutter i højere grad er i stand til at opretholde en stabil kreditgivning i de lande, de har aktiviteter i, også når institutterne påføres tab. Finansiel integration kan understøtte en bedre allokering af kapitalmæssige ressourcer i en økonomi. Når fx kreditinstitutter har flere muligheder for at låne ud, fordi kreditmarkederne er mere integrerede, så kan det bidrage til, at institutterne bedre kan dirigere kapitalen derhen, hvor forholdet mellem forventet afkast og risiko er mest attraktivt. Hvis den hjemlige kreditinstitutsektor i et land er begrænset i sin kreditformidling, kan større udenlandsk tilstedeværelse af kreditinstitutter bidrage til, at kapital mere effektivt formidles til de virksomheder, som kan gøre bedst brug af den, hvilket kan indebære samfundsøkonomiske gevinster. Finansiel integration kan understøtte flere kreditinstitutter på markedet, mere konkurrence og højere produktivitet i sektoren og på den måde give lavere priser på kreditinstitutters ydelser, fx for kreditgivning. De potentielle samfundsmæssige omkostninger ved finansiel integration er særligt: Større eksponering mod mulige smittevirkninger fra økonomiske stød i andre lande Større sårbarhed over for skift i kapitalbevægelser Kreditinstitutters grænseoverskridende eksponeringer indebærer isoleret set en større eksponering mod smittevirkninger fra økonomiske stød i andre lande. Kreditinstitutters fordringer, fx udlån, i andre lande gør således isoleret set, at institutterne bliver mere sårbare over for finansiel uro og konjunkturtilbageslag i disse lande. Kreditinstitutters indirekte eksponeringer, fx gennem andre institutter, kan også indebære en risiko for smittevirkninger, særligt hvis der generelt er usikkerhed om karakteren af kreditinstitutters eksponeringer. En højere grad af åbenhed og finansiel integration gør isoleret set en økonomi mere eksponeret over for skift i kapitalbevægelser. Sådanne skift kan være en følge af uro på de internationale finansielle markeder eller svigtende tillid til sundhedstilstanden i den finansielle sektor eller den økonomiske politik i et land. Det er ikke mindst af betydning, at der i små, mere integrerede og åbne økonomier er tillid til den økonomiske politik og rammerne for den finansielle sektor, så fx risikoen for skift i kapitalbevægelser reduceres. Finansiel integration kan således både have stabiliserende og destabiliserende effekter. Mere åbne og finansielt integrerede økonomier vurderes samlet at være forbundet med samfundsmæssige gevinster. En betingelse for at opnå disse nettogevinster er, at finansiel integration er understøttet af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, som understøtter gennemsigtighed om sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Integrationen skal derudover understøttes af en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

5 Finansiel integration skal ses i sammenhæng med økonomisk integration generelt, fx samhandel med varer og tjenester. Økonomisk og finansiel integration lande imellem giver som udgangspunkt større rationale for samarbejde, fx i forhold til finansiel regulering og tilsyn, ligesom samarbejde lande imellem kan føre til yderligere økonomisk og finansiel integration. Der kan i en vis udstrækning være ensartede finansielle vilkår og finansielle bånd på tværs af lande, selvom finansielle regler ikke er helt ensartede, men ensartede finansielle regler kan understøtte et højere niveau for og kvalitet i finansiel integration, jf. nedenfor. Der kan være barrierer for finansiel integration Der kan være barrierer for finansiel integration, der hindrer, at finansielle vilkår og adfærd i højere grad bliver ensartet på tværs af lande. Det kan fx være som følge af forskelle på tværs af lande i makroøkonomiske og finansielle risici, som medfører forskelle i kredit-, likviditetsog valutakursrisici på kreditinstitutters aktiver, samt som følge af forskelle i risici vedr. sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Barrierer for integration kan desuden skyldes forskelle i finansiel regulering, regnskabsstandarder og kapitalrestriktioner på tværs af lande. Barrierer kan også skyldes forskelle i beskatning, retstraditioner og finansielle strukturer, fx i forhold til kreditformidling og betalingssystemer. Barrierer kan derudover skyldes kulturelle forskelle, fx sproglige. Barrierer for integration kan således skyldes flere ting, som må betragtes særskilt. Barrierer for integration kan gøre det vanskeligt og mindre attraktivt for andre kreditinstitutter at indtræde på et nyt marked, hvilket kan svække konkurrencen. Finansiel regulering kan understøtte et højere niveau for og kvalitet i finansiel integration I EU er der de senere år på baggrund af erfaringerne fra krisen gennemført en række initiativer til styrkelse af den finansielle regulering. Initiativerne indebærer blandt andet mere ensartede regler (en højere grad af harmonisering) på det finansielle område. Reguleringsmæssige barrierer i EU for yderligere finansiel integration er på den baggrund blevet eller er på vej til at blive nedbragt efter krisen. Et styrket, mere troværdigt og i højere grad harmoniseret finansielt regelsæt i EU kan understøtte et højere niveau af og kvalitet i integrationen, herunder af kreditmarkederne, hvilket kan bidrage til et mere velfungerende indre marked i EU og til samlet set at opnå samfundsmæssige gevinster ved finansiel integration. Der ses i denne analyse på følgende indikatorer for kreditinstitutters finansielle integration: Kreditinstitutters ud- og indlånsrenter på tværs af lande Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU-landene Geografisk fordeling af kreditinstitutters ud- og indlånsaktivitet For yderligere information herom se International Økonomisk Analyse nr., september : Finansiel regulering i EU: ECB (a) peger på, at eurolandene ikke opnåede en holdbar finansiel integration før krisen og at den opnåede integration var ukomplet og sårbar og ikke understøttet af tilstrækkeligt robuste finansielle rammer. De her anvendte indikatorer er ofte anvendte indikatorer for finansiel integration af bank-/kreditmarkeder. ECB anvender blandt andet disse indikatorer i sine løbende rapporter og overvågning af finansiel integration i EU/euroområdet. Indikatorerne anvendes desuden ofte i akademiske studier af finansiel integration. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

6 Forskelle og samvariation i ud- og indlånsrenter på tværs af lande er en indikator for finansiel integration. Ved en tæt finansiel integration bør der i princippet være det samme forventede afkast for ens aktiver med samme risikokarakteristika, herunder kredit- og likviditetsrisiko samt valutakursrisiko, når markedet er prissat effektivt. I tæt integrerede markeder bør ud- og indlånsrenter derfor i princippet være de samme på tværs af markeder for ens aktiver med samme risikokarakteristika. Det er derimod ikke ønskeligt, og er ikke udtryk for en hensigtsmæssig og holdbar finansiel integration og en effektiv prisfastsættelse, hvis ensartede rentevilkår fx er en følge af en undervurdering af risiko på et aktiv i forhold til et andet aktiv. I praksis er finansielle aktiver kun ens i en vis udstrækning, og der kan være strukturelle forskelle, som indebærer forskelle i risici og vanskeliggør en sammenligning af renter mellem lande. Når aktiver ikke er ens, så kan renteforskelle på tværs af lande netop skyldes forskelle i fx finansielle strukturer, og renteforskelle er derfor ikke nødvendigvis udtryk for svag finansiel integration. Der kan også være asymmetriske konjunkturbevægelser på tværs af lande, som fx kan indebære forskelle i kreditinstitutters renter, selv for ens aktiver i forhold til finansielle strukturer. Dette er heller ikke nødvendigvis udtryk for svag finansiel integration. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i et land via datterselskaber og filialer kan indikere, i hvilket omfang der er barrierer, fx kulturelle og etableringsmæssige barrierer, som er til hinder for, at nye institutter kan indtræde på et marked og potentielt skærpe konkurrencen. Indikatorer for en sådan tilstedeværelse er fx udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i et land. En begrænset tilstedeværelse af udenlandske kreditinstitutter i et land betyder ikke nødvendigvis, at konkurrenceintensiteten i det pågældende lands kreditsektor er lav. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i et land afhænger således generelt af, hvor attraktivt disse kreditinstitutter anser et marked for at være. En i forvejen høj konkurrenceintensitet kan alt andet lige gøre det mindre attraktivt for kreditinstitutter at træde ind på et nyt marked. Den geografiske fordeling af kreditinstitutters ud- og indlån på lande og sektorer siger noget om, hvordan kreditinstitutter direkte er eksponeret, fx om ud- og indlån særligt er rettet mod det land, hvor kreditinstitutter er hjemmehørende og/eller om ud- og indlån er grænseoverskridende. Hvis kreditinstitutters ud- og indlån primært er rettet mod deres hjemland, så er der en hjemlig orientering (en såkaldt home bias) i disse aktiviteter. I analysen anvendes MFI-statistik (MFI Monetary Financial Institutions) offentliggjort af ECB og Danmarks Nationalbank. Nogle relevante forhold vedr. MFI-statistikken i relation til nærværende analyse er behandlet i boks. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

7 Boks MFI-statistikken og analyse af finansiel integration MFI-sektoren (Monetary Financial Institutions) ekskl. centralbanker omfatter kreditinstitutter og lignende finansielle institutter, fx såkaldte pengemarkedsforeninger. MFI-sektoren udgøres i praksis i Danmark af kreditinstitutter, som for Danmark omfatter både penge- og realkreditinstitutter. Nærværende analyse anvender blandt andet ECB s MFI rentestatistik. Denne rentestatistik dækker EUlandene og særligt eurolandene. Statistikken er harmoniseret i en vis udstrækning, fx for så vidt angår indsamling, aggregering, rapportering, rentetyper, opdeling af lån/indskud på kategorier, herunder på sektorer, løbetid/rentefikseringsperiode og formål. Selvom statistikken er harmoniseret i nogen grad, så kan sammenligninger af kreditinstitutters renter vanskeliggøres af forskelle i finansielle strukturer mv. lande imellem. For finansielle strukturer kan der særligt være forskelle i sammensætningen af kreditinstitutters udlån, herunder den bagvedliggende sikkerhed og prioritet af lån, løbetidssammensætning og rentefikseringsperioder. Strukturelle forskelle giver sig naturligt udslag i forskelle i kreditrisici på de enkelte lån og dermed renter. Renteforskelle er i sådanne tilfælde ikke i sig selv udtryk for finansiel fragmentation. Der er ikke mindst strukturelle forskelle på tværs af lande i forhold til boligfinansiering. For Danmark har realkreditinstitutternes sikkerheder normalt status som førsteprioritetspant i forbindelse med boliglån, mens pengeinstitutternes sikkerheder ofte har status som andenprioritetspant, jf. Nationalbanken (). Af den grund ligger pengeinstitutternes renter for boliglån naturligt over realkreditrenterne. Dette forhold vurderes for Danmark at vanskeliggøre sammenligning af MFI-renter for mellemlange boligrelaterede udlån til husholdninger (se figur ), men vurderes ikke i nogen særlig grad at have betydning ved sammenligning af de boligrelaterede MFI-renter for længerevarende udlån (se figur ). Denne strukturelle forskel trækker i retning af, at danske pengeinstitutters renter for boliglån ligger relativt højt i forhold til andre EU-lande, men udelukker ikke en tæt finansiel integration af danske pengeinstitutters renter med renter for fx euroområdet som helhed. Der er forskelle på tværs af EU-lande i forhold til, om boligrelaterede lån er placeret i MFI-sektoren eller uden for. Der er således forholdsvis mange boliglån i den danske MFI-sektor sammenlignet med andre EU-lande. Der stilles typisk sikkerhed for boliglån, og boliglån kan dermed isoleret set give lavere gennemsnitlige MFIrenter. Kreditinstitutter i nogle andre lande sælger fx boliglån videre i såkaldte sekuritiseringer, så lånene ikke er på institutternes balancer, mens fx danske realkreditinstitutter beholder lånene på deres balancer. Forskelle i finansielle strukturer kan også gøre sig gældende for virksomheder. Fx er der forskelle på tværs af EU-lande på, om der er et virksomhedsobligationsmarked i de enkelte lande. Generelt er der forskelle i forhold til, hvor veludviklede EU-landenes kapitalmarkeder er, fx aktie- og obligationsmarkeder. Dermed er der forskelle på tværs af EU-lande i forhold til finansiering via kreditinstitutsektoren. Der vurderes i mindre grad at være forskelle i virksomheders finansieringsstrukturer på tværs af EU-lande sammenlignet med boligfinansieringsstrukturer. Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder vurderes på den baggrund sammenlignelige (se figur og ). Der er også forskelle i fx skattemæssig behandling af renteudgifter/indtægter på tværs af EU-lande. MFI rentestatistikken tager ikke højde herfor, idet MFI-renterne er før skat. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 7

8 Danske kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger og virksomheder har generelt fulgt tilsvarende udlånsrenter i euroområdet Danske kreditinstitutters renter for mellemlange udlån (oprindelig løbetid - år) til husholdninger har både i årene op til og efter krisen ligget noget over den tilsvarende rente i euroområdet og over renten i fx Tyskland og Nederlandene, jf. figur. Der ses her på renter for kreditinstitutters boligrelaterede udlån, dvs. lån mod sikkerhed i fast ejendom mv. Kreditinstitutter omfatter for Danmark både penge- og realkreditinstitutter. Figur Kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger (boligrelaterede lån), løbetid - år Figur Kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger (boligrelaterede lån), løbetid over år Pct. Pct. Pct. Pct jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI Anm.: Boligrelaterede udlån til husholdninger er kredit ydet til investering i bolig til eget brug eller udleje, herunder byggeri og forbedring af bolig. Disse udlån omfatter udlån med sikkerhed i beboelsesejendom, som anvendes til boligkøb, og andre udlån til boligkøb ydet på personligt grundlag og sikret ved andre former for aktiver. Eksempler er boliglån, prioritetslån, friværdikonto, nedsparingslån, andelsboliglån, byggelån, omprioriteringskreditter mv. Boligrelaterede udlån omfatter for Danmark alle realkreditlån med sikkerhed i fast ejendom. Løbetid er et låns oprindelige løbetid. Den viste rente er en beregnet årlig effektiv rentesats. Den viste rente er beregnet på grundlag af kreditinstitutters udestående udlån i en given måned (og således ikke på grundlag af nyudlån). Det bemærkes, at det kan tage længere tid for kreditinstitutters renter for udestående udlån at tilpasse sig ændringer i fx pengepolitiske renter sammenlignet med kreditinstitutters renter for nyudlån. Renter for de respektive løbetider er beregnet som vægtede gennemsnit på tværs af kreditinstitutter, både på nationalt niveau og for euroområdet som helhed, hvor der vægtes efter lånevolumen. MRO-renten er ECB s ledende pengepolitiske rente, den såkaldte refinansieringsrente, som ECB bruger i sine primære markedsoperationer (Main Refinancing Operations) med sine modparter som led i gennemførelsen af pengepolitikken. Den viste MRO-rente er til og med september 8 minimumsbudrenten (den såkaldt variable MRO-rente), hvorefter MRO-renten er den faste MRO-rente. Kilde: Den Europæiske Centralbank (ECB). Denne renteforskel mellem Danmark og euroområdet kunne umiddelbart indikere en relativt svag integration mellem Danmark og euroområdet for denne type lån. Det er dog ikke muligt at drage en konklusion herom på baggrund af figur. Forskelle i renter kan skyldes forskelle i boligfinansieringsstrukturer på tværs af lande (se boks ). De højere renter for de mellemlange udlån for danske kreditinstitutter kan således naturligt afspejle højere kreditrisici, idet den- 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

9 ne type lån formentlig typisk formidles af pengeinstitutter til at dække den del af finansieringen, som ikke dækkes af realkreditlån (dvs. dækker efterfinansieringen). Disse lån er typisk efterstillet realkreditlån og har dermed lavere sikkerhed i boligen (pantet), hvilket alt andet lige indebærer en højere kreditrisiko på udlånet. Sådanne forskelle i boligfinansieringsstrukturer vurderes i forhold til Danmark ikke at have nogen stor betydning ved sammenligning af renter for de længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger (oprindelig løbetid over år), da disse udlån i langt højere grad vurderes at omfatte danske realkreditinstitutters udlån og vedrøre hele finansieringen og i mindre grad efterfinansieringen. Disse udlånsrenter vurderes i det lys for danske kreditinstitutter i højere grad at være sammenlignelige med de tilsvarende renter i fx euroområdet. Virksomheders finansieringsstrukturer vurderes desuden relativt ens på tværs af EU-lande, og kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder vurderes på den baggrund sammenlignelige. Danmarks konsekvente fastkurspolitik over for euroen betyder, at valuta- og pengepolitik generelt ikke har betydning i relation til analyse af integration af danske kreditinstitutters ud- og indlånsrenter med ud- og indlånsrenter i eurolandene, om end der i perioder har været udsving i det pengepolitiske rentespænd mellem Danmark og euroområdet. Det er således andre forhold end Danmarks valuta- og pengepolitik, som altovervejende skal forklare eventuelle renteforskelle i forhold til euroområdet. Danske kreditinstitutters renter for længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger har i årene op til og efter krisen ligget omtrent på niveau med den tilsvarende rente i euroområdet, jf. figur. Den danske rente ligger nu lidt under renten i euroområdet, og også under renten i Nederlandene og Tyskland. Denne udvikling indikerer en generelt relativt tæt integration af kreditinstitutters renter i Danmark og i euroområdet for de længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger. I Danmark og også for euroområdet som helhed er kreditinstitutters boligrelaterede udlån til husholdninger i vid udstrækning koncentreret på de længerevarende udlån, og i mindre grad på de mellemlange udlån. Det gælder for Danmark for både penge- og realkreditinstitutter. Danske kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder med en kortere løbetid (op til år) har i årene op til og efter krisen ligget omtrent på niveau med renten i euroområdet, jf. figur. Danske kreditinstitutters renter for mellemlange udlån til virksomheder har både i årene op til og efter krisen ligget lidt over den tilsvarende rente i euroområdet, men disse renter ligger nu næsten på niveau, jf. figur. Udviklingen i disse renter indikerer en generelt relativt tæt integration mellem Danmark og euroområdet for kreditinstitutters udlån til virksomheder. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 9

10 Figur Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder, løbetid op til år Figur Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder, løbetid - år Pct. Pct. Pct. Pct jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI Anm.: Udlån omfatter generelt alle lån til virksomheder. Løbetid er et låns oprindelige løbetid. Den viste rente er en beregnet årlig effektiv rentesats. Renten er beregnet på grundlag af kreditinstitutters udestående udlån i en given måned (og ikke på grundlag af nyudlån). Se også anm. til figur og. Kilde: ECB. Kreditinstitutters udlån til virksomheder er i Danmark i højere grad koncentreret på de kortere løbetider og i mindre grad på de længere løbetider sammenlignet med husholdninger. Det gælder også for fx eurolandene som helhed. Udlånsrenterne for husholdninger og virksomheder steg generelt inden krisen i Danmark og i euroområdet, men er faldet siden. Det skal blandt andet ses i lyset af hhv. ECB s pengepolitiske stramninger gennemført før krisen og lempelser gennemført under og efter krisen. ECB har således under og efter krisen blandt andet nedsat sine ledende pengepolitiske renter, herunder MRO-renten (refinansieringsrenten) og gennemført andre ekstraordinære pengepolitiske tiltag, særligt en treårig likviditetsfacilitet LTRO (Long-Term Refinancing Operations) samt et OMT-program (Outright Monetary Transactions), hvor ECB har annonceret at ville opkøbe statsobligationer fra eurolandene i det sekundære marked (dvs. handel efter udstedelse), i princippet ubegrænset, men kun under betingelser til de pågældende landes økonomiske politik. Senest har ECB i starten af iværksat kvantitative lempelser i form af et obligationsopkøbsprogram af blandt andet statsobligationer. Opkøbsprogrammet, der som udgangspunkt løber frem til og med september, har til formål at styrke udlånet til den private sektor på tværs af euroområdet. Ændringerne i udlånsrenter og i ECB s pengepolitiske renter indikerer, at ECB s pengepolitik idet der er forskelle på tværs af eurolande generelt har realøkonomisk gennemslag i euroområdet samt i Danmark. Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder med løbetid over år er vist i bilag. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

11 Danske kreditinstitutters renter for indlån fra husholdninger og virksomheder har generelt ligesom udlånsrenterne fulgt tilsvarende renter i euroområdet relativt tæt, jf. bilag. Økonometrisk analyse af integration mellem kreditinstitutters ud- og indlånsrenter i Danmark og ud- og indlånsrenter i EU/euroområdet Nedenfor søges i en økonometrisk analyse belyst, i hvilken udstrækning danske og udvalgte eurolandes kreditinstitutters udlånsrenter og dermed markedet for kreditinstitutters udlån er integreret med udlånsrenter for euroområdet som helhed. De udvalgte eurolande der ses på, er Nederlandene, Finland og Spanien. Den tilsvarende analyse for kreditinstitutters indlånsrenter er vist i bilag. Der ses på, i hvilken udstrækning ændringer i kreditinstitutters udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande er relateret til ændringer i tilsvarende udlånsrenter for euroområdet som helhed. Dette er et ændringsmål for finansiel integration. Der ses også på, i hvilken udstrækning udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande har en tendens til at konvergere mod renter i euroområdet, når der er en forskel mellem renterne (et rentespænd) i disse lande og renten i euroområdet. Dette er et konvergensmål for finansiel integration. Ændringsmålet og konvergensmålet for integration af kreditinstitutters renter adskiller sig fra hinanden. Ændringsmålet siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt der er forskelle i kreditinstitutters renter på tværs af lande, fx som følge af forskelle i kreditrisici. Det kan der være, selv når ændringsmålet indikerer en tæt integration. Konvergensmålet belyser, om renteforskelle har tendens til at mindskes, når forskelle opstår. Ændringsmålet og konvergensmålet komplementerer på den måde hinanden. Disse metoder er uddybet i hhv. bilag og. Ændringsmålet for integration peger på en generelt relativt tæt integration mellem kreditinstitutters udlånsrenter i Danmark og i EU/euroområdet Ændringsmålet indikerer en relativt tæt integration for renter for udlån til husholdninger Ændringer i danske kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger synes relativt tæt forbundet med renteændringer i euroområdet, når der ses på perioden - under ét, jf. tabel. De anvendte renter er årlige effektive renter observeret på månedsbasis. Der er således en statistisk påviselig positiv sammenhæng mellem ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned og ændringer i udlånsrenter i Danmark i den samme måned, både for renter for de mellemlange og de længerevarende udlån. Det kan desuden statistisk ikke afvises, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark i den samme måned, hverken for de mellemlange eller de længerevarende udlån. Det kan således ikke afvises, at fx en stigning i udlånsrenten i euroområdet på pct.-point i en given måned ligeledes giver sig udslag i en stigning på pct.- point i danske kreditinstitutters udlånsrenter i den samme måned. For de udvalgte eurolande er der også en statistisk påviselig positiv sammenhæng mellem ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed og renteændringer i de udvalgte eurolande. Danmark skiller sig således her ikke ud i sammenligning med de udvalgte eurolande. For fx Nederlandene for de mellemlange udlån kan det desuden statistisk ikke afvises, at Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

12 ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med tilsvarende ændringer i udlånsrenter i Nederlandene i den samme måned. Tabel Ændring i renter for udlån til husholdninger ved renteændring i euroområdet, - Udlån med løbetid - år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,***, Kan ikke afvises NL-euro,8***, Kan ikke afvises FI-euro,9***, Afvises*** ES-euro,***,7 Kan ikke afvises Udlån med løbetid over år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,***, Kan ikke afvises NL-euro,7***, Afvises*** FI-euro,8***,9 Afvises*** ES-euro,7***, Afvises*** Anm.: Se bilag for uddybning af ændringsmålet for integration af kreditinstitutters renter. *, ** og *** angiver, om det pågældende test er statistisk signifikant på hhv. et, eller procents niveau. I første kolonne er der vist et estimat på rentegennemslaget (det gennemsnitlige rentegennemslag) i Danmark og de udvalgte eurolande ved renteændringer i euroområdet som helhed. Der er her angivet et test for, om rentegennemslaget i en given måned som gennemsnit betragtet forbundet med renteændringer i samme måned i euroområdet er forskelligt fra nul. I anden kolonne er vist en beregnet standardafvigelse på det estimerede rentegennemslag. I tredje kolonne er der vist et test for, om ændringer i udlånsrenter i euroområdet som gennemsnit betragtet er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark hhv. de udvalgte eurolande, dvs. et test for om rentegennemslaget i de pågældende lande er lig med renteændringen i euroområdet. Kilde: ECB og egne beregninger. For ændringsmålet for integration indikerer en værdi tæt på, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned som gennemsnit betragtet er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark og de udvalgte eurolande i den samme måned. Dvs. en værdi tæt på kan indikere en tæt integration af udlånsrenter. En værdi tæt på indikerer, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned kun er forbundet med små renteændringer i de respektive lande i den samme måned. Store positive såvel som negative afvigelser fra er udtryk for, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med markant større (og modsatrettede ændringer hvis der er tale om negative værdier) renteændringer i Danmark og de udvalgte eurolande i den samme måned. Danmark skiller sig heller ikke ud i sammenligning med de udvalgte eurolande, når der ses på, hvordan ændringer i kreditinstitutters udlånsrenter i disse lande over kortere perioder (8 måneder) har været forbundet med ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed, jf. figur og. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

13 Figur Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, husholdninger, løbetid - år Figur Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, husholdninger, løbetid over år jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - - jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Generelt er der perioder for alle de viste landes udlånsrenter for husholdninger, herunder for Danmark, hvor ændringer i udlånsrenter i disse lande i en given måned har fuldt ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed i samme måned relativt tæt. I andre perioder har der været større afvigelser, hvilket fx ses for Danmark for den mellemlange udlånsrente efter krisen. Ændringsmålet indikerer særligt en tæt integration for renter for udlån til virksomheder For virksomheder har ændringer i udlånsrenter i en given måned for euroområdet som helhed i vid udstrækning givet sig udslag i tilsvarende ændringer i udlånsrenter i Danmark i samme måned, når der ses på perioden - under ét, jf. tabel. Dette ses for både renter for de korte og de mellemlange udlån. Dette indikerer en tæt integration af disse renter mellem Danmark og euroområdet. Det samme gør sig generelt gældende for de udvalgte eurolande. Danmark skiller sig således heller ikke her ud i sammenligning med de udvalgte eurolande. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

14 Tabel Ændring i renter for udlån til virksomheder ved renteændring i euroområdet, - Udlån med løbetid op til år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,7***, Afvises** NL-euro,***,7 Kan ikke afvises FI-euro,***,7 Kan ikke afvises ES-euro,98***, Kan ikke afvises Udlån med løbetid - år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,9***, Kan ikke afvises NL-euro,***, Afvises*** FI-euro,***, Afvises*** ES-euro,9***, Kan ikke afvises Anm.: Se bilag og anm. til tabel. Kilde: ECB og egne beregninger. Dette billede ses også over kortere perioder (8 måneder), jf. figur 7 og 8. Også over kortere perioder har ændringer i renter for udlån til virksomheder for euroområdet som helhed således generelt været tæt forbundet med ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter. Det samme gør sig gældende for de udvalgte eurolande. Figur 7 Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, virksomheder, løbetid op til år Figur 8 Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, virksomheder, løbetid - år jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - - jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

15 Ændringsmålet for integration indikerer en tættere integration af udlånsrenter for virksomheder sammenlignet med husholdninger. Det kan afspejle, at strukturelle forskelle i højere grad gør sig gældende for udlån til husholdninger sammenlignet med virksomheder (se boks ). Det kan dog også være et udtryk for, at barrierer for integration af udlånsrenter i mindre grad gør sig gældende for virksomheder end for husholdninger og i sammenhæng med sådanne barrierer at konkurrenceintensiteten på tværs af grænser i EU/euroområdet for udlån til virksomheder er stærkere end for husholdninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen () peger i den forbindelse på, at konkurrencen på bankmarkedet i Danmark kan blive mere effektiv. Der peges på, at øget priskonkurrence på bankmarkedet for privatkunder vil øge kreditinstitutters fokus på at holde omkostningerne nede og sænke priserne. For ændringsmålet ses for indlånsrenter nogenlunde samme billede som for udlånsrenter, jf. bilag. Forskelle i forhold til ændringer i kreditinstitutters ud- og indlånsrenter lande imellem kan skyldes forskelle i valuta- og pengepolitik. Sverige fører fx en anden valuta- og pengepolitik end Danmark, da Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, mens Sverige har et inflationsmål og lader værdien af sin valuta flyde over for euroen og dermed den danske krone. Ændringer i svenske kreditinstitutters udlånsrenter fremstår i perioder ikke tæt forbundet med ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter, jf. bilag. Det gælder både for udlånsrenter for virksomheder og for husholdninger. Det kan blandt andet netop skyldes, at Sverige fører en anden valuta- og pengepolitik end Danmark og euroområdet. Konvergensmålet for integration peger på en generelt nogenlunde tæt integration mellem Danmark og EU/euroområdet for kreditinstitutters udlånsrenter Der er generelt en tendens til, at udlånsrenter i Danmark bevæger sig (konvergerer) mod niveauet af udlånsrenter i euroområdet, når der er forskelle mellem renterne, jf. figur 9-. Konvergensen fremstår for både Danmark og de udvalgte eurolande i perioder relativt svag, mens den i andre perioder fremstår stærkere. Det samme gælder de udvalgte eurolande. Danmark adskiller sig således ikke her fra de udvalgte eurolande. Denne konvergens er en indikation på, at udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande ikke er isoleret fra udlånsrenter for euroområdet som helhed. For konvergensmålet for integration indikerer en værdi på eller en negativ værdi tæt på i figur 9-, at udlånsrenter i Danmark og de udvalgte eurolande ikke eller kun i mindre grad konvergerer mod udlånsrenter i euroområdet, når der er forskelle mellem disse renter. En værdi mindre end nul men større end - indikerer, at udlånsrenter i Danmark og de udvalgte eurolande bevæger sig mod niveauet af udlånsrenter i euroområdet, dvs. renterne konvergerer. Hastigheden hvormed et rentespænd indsnævres er større, jo mere negativ værdi i dette interval, der er tale om. En positiv værdi indikerer, at et givent rentespænd har udvist tendens til at udvides i perioden, dvs. tegn på divergens fremfor konvergens af renter. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

16 Figur 9 Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, husholdninger, løbetid - år Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, husholdninger, løbetid over år,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag for uddybning af konvergensmålet for integration af kreditinstitutters renter. Kilde: ECB og egne beregninger. Billedet af en i perioder relativt svag konvergens, i andre perioder stærkere, ses for Danmark for både udlånsrenter for husholdninger og virksomheder og gælder såvel kortere, mellemlange og længerevarende udlån. For mellemlange udlån til virksomheder har der for Danmark inden krisen været en relativt stærk konvergens. Dette har været særligt for Danmark sammenlignet med de udvalgte eurolande. Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, virksomheder, løbetid op til år Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, virksomheder, løbetid - år,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

17 Billedet for konvergens af indlånsrenter svarer omtrent til billedet for udlånsrenter, jf. bilag 7. Danske kreditinstitutters udlånsrenter udviser også i nogen grad tegn på konvergens mod niveauet af kreditinstitutters udlånsrenter i Sverige, når der er forskelle, jf. bilag 8. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark svarer til EU-gennemsnittet Integrationen på kreditmarkederne, fx grænseoverskridende ud- og indlån, drives blandt andet af kreditinstitutters faktiske og potentielle grænseoverskridende aktiviteter. Det sker typisk ved, at institutter fra ét land etablerer sig i et andet land gennem datterselskaber og filialer, eller yder lån og tager imod indlån direkte fra kunder i andre lande. Den udenlandske tilstedeværelse af kreditinstitutter varierer betydeligt på tværs af EU-lande, når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af sektorens samlede udlån og andel af samlede aktiver i de enkelte EU-lande, jf. figur og. Den udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren i et land omfatter her udenlandsk kontrollerede datterselskaber og filialer, og disse kan have moderselskab i både andre EU-lande samt i tredjelande. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i den danske finansielle sektor svarer til gennemsnittet for EU, herunder euroområdet, som helhed, både når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede udlån og andel af de samlede aktiver. Figur Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters udlån i alt i de enkelte EU-lande Figur Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters aktiver i alt i de enkelte EU-lande Pct., 8 BE IE FI HU LV PL Pct., LT EE RO CZ LU SK MT 8 BG Pct., 8 BE FI IE PL LV HU Pct., EE LT RO CZ SK LU 8 MT BG SI CY CY AT PT EU UK DANMARK IT NL ES EURO SE DE EL FR 8 Pct., 8 SI UK AT EU PT EURO IT NL DANMARK ES EL SE FR DE 8 Pct., 8 Anm.: Den udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren i et land omfatter udenlandsk kontrollerede datterselskaber og filialer, og disse kan være fra både EU-lande og tredjelande. Gennemsnittet for EU og euroområdet som helhed er et vægtet gennemsnit, hvor landene indgår med deres respektive andele af de samlede udlån og aktiver. Alle EU-lande som i havde euroen som valuta indgår i beregningen af gennemsnittet for euroområdet i 8 og. Kilde: ECB og egne beregninger. Kreditinstitutters udlån udgør en delmængde af deres aktiver, som fx også omfatter værdipapirbeholdninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 7

18 Den begrænsede udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren er kendetegnende for en række EU-lande ud over Danmark, heriblandt Tyskland, Frankrig, Nederlandene samt Sverige. Især de nye medlemslande har derimod en relativt høj udenlandsk tilstedeværelse i deres kreditsektorer. Det har at gøre med de fleste af disse landes særlige situation, hvor overgangen til markedsøkonomier har indebåret et stort udenlandsk ejerskab i fx den finansielle sektor, herunder kreditsektor. Også Luxembourg og i mindre grad Belgien, Irland og Finland har en høj tilstedeværelse af udenlandske kreditinstitutter i deres respektive finansielle sektorer. Der ses generelt samme billede for de enkelte EU-lande for udenlandske kreditinstitutters andel af sektorens samlede udlån og andel af samlede aktiver. Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutternes samlede udlån og aktiver er i Danmark faldet en smule siden 8, jf. tabel. En betydelig andel af de udenlandske datterselskaber og filialer i Danmark har modervirksomheder i et af de øvrige nordiske lande, særligt Sverige. For EU-landene som helhed er udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutternes samlede aktiver steget en smule i perioden 8-, mens andelen for udlån er faldet en smule. I fx UK og Belgien er udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede aktiver steget betydeligt siden krisen. Der er ikke tegn på, at krisen har ændret væsentligt ved den relative udenlandske tilstedeværelse af kreditinstitutter i EU og euroområdet set under ét. Tabel Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU (pct.) Udenlandsk andel af samlede lån Udenlandsk andel af samlede aktiver 8 8 EU 7 8 Euroområdet Tyskland (DE) Sverige (SE) () 7 Nederlandene (NL) 7 Danmark (DK) Storbritannien (UK) 8 Finland (FI) Anm.: Se anm. til figur og. Tal for Sverige i 8 er ikke tilgængelig og -værdien er i stedet angivet for 8. Lande er i tabellen rangordnet efter udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede aktiver i de respektive EU-lande i. Kilde: ECB og egne beregninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen () peger på, at det særligt er nordisk ejede banker, som har etableret sig på det danske detailbankmarked for privatkunder, hvilket kan indikere, at der eksisterer nogle sproglige eller kulturelle barrierer i forhold til etablering på detailbankmarkedet i Danmark, som ikke-nordiske banker har sværere ved at overvinde, herunder også i forbindelse med opkøb. Der peges på, at dette kan være en indikation på, at det danske bankmarked ikke indtjeningsmæssigt anses for interessant af aktører uden for norden. 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

19 Når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i EU-landene, tyder det altså ikke på, at EU- eller eurolandene samlet set er mere integrerede med andre landes finansielle sektorer, end Danmark er. Danske pengeinstitutters ud- og indlån vedrører primært Danmark og det øvrige EU Et andet aspekt af finansiel integration, ud over udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark, er den geografiske fordeling af danske pengeinstitutters ud- og indlånsaktiviteter. Danske pengeinstitutters samlede udlån er primært rettet mod Danmark, men er i betydelig grad også rettet mod det øvrige EU, og i lidt mindre grad lande uden for EU, jf. figur og. 7 Ca. pct. af danske pengeinstitutters samlede udlån (som i figur og ikke inkluderer udlån via pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) er således til kunder og andre kreditinstitutter i Danmark, mens ca. pct. er udlån ydet direkte (dvs. udlån der ikke formidles gennem pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) fra pengeinstitutter i Danmark til kunder og kreditinstitutter i andre lande. Overordnet ses en ganske betydelig integration i danske pengeinstitutters samlede udlånsaktivitet, herunder særligt med de øvrige EU-lande. Der er imidlertid betydelige forskelle på tværs af sektorer i forhold til den geografiske fordeling af danske pengeinstitutters udlån. Danske pengeinstitutter har således særligt direkte grænseoverskridende udlån til andre kreditinstitutter, mens de direkte grænseoverskridende udlån til ikke-finansielle virksomheder og især til husholdninger er betydeligt lavere, både absolut og i forhold til de samlede udlån til hver af disse sektorer. Dette skal ses i lyset af, at disse markeder for udlån er forskellige hvad angår deres karakter og barrierer for integration. Fx er grænseoverskridende lån mellem kreditinstitutter en integreret del af almindelig kreditinstitutvirksomhed, særligt for de største kreditinstitutter, mens kreditinstitutters geografiske nærhed må forventes at spille en større rolle ved detailudlån. Kreditinstitutters grænseoverskridende ud- og indlånsaktiviteter til husholdninger og ikkefinansielle virksomheder sker primært gennem institutternes udenlandske filialer og datterselskaber. Det overdriver således den hjemlige orientering i danske pengeinstitutters udlån, når der kun ses på de direkte grænseoverskridende udlån, og det er relevant også at se på institutternes udlån via deres datterselskaber og filialer i udlandet. 7 Danske realkreditinstitutters udenlandske aktiviteter er meget begrænsede og der ses ikke herpå i analysen. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 9

20 Figur Geografisk fordeling af danske pengeinstitutters samlede udlån Figur Danske pengeinstitutters samlede udlån fordelt på sektor, oktober Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. jan- jan- jan- jan-9 jan- alle sektorer kreditinstitutter ikke-finansielle husholdninger virksomheder resten af verden UK Sverige euroområdet Danmark resten af verden ikke-eurolande eurolande Danmark Anm.: Pengeinstitutters udlån er fra danske pengeinstitutter med hovedvirksomhed i Danmark og filialer af udenlandske pengeinstitutter i Danmark. Danske pengeinstitutters udlån via deres udenlandske datterselskaber og filialer indgår ikke. Det bemærkes, at disse udlån antager en betydelig størrelse og således undervurderes i figur og omfanget af danske pengeinstitutters grænseoverskridende udlånsaktiviteter. Der offentliggøres ikke en statistik, som også omfatter danske pengeinstitutters udlån via deres udenlandske datterselskaber og filialer. Der sker et databrud fra september, hvor Nationalbanken er overgået til en ny MFI-statistik. Kilde: Nationalbanken og egne beregninger. Danske pengeinstitutters samlede direkte udlån i andre EU-lande er primært rettet mod ikkeeurolande, særligt Sverige samt mod UK, og i nogen grad mod eurolande, jf. tabel. Danske pengeinstitutters direkte udlån til kreditinstitutter i andre EU-lande er primært rettet mod kreditinstitutter i Sverige. Institutternes direkte udlån til ikke-finansielle virksomheder i andre EUlande er mere lige fordelt på ikke-eurolande, herunder Sverige og UK, og eurolande, herunder Tyskland. Institutternes direkte udlån i andre EU-lande til husholdninger er primært rettet mod eurolande, herunder særligt Tyskland og Frankrig, og i mindre grad ikke-eurolande. De direkte udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder i andre lande, herunder andre EU-lande, er dog som nævnt meget begrænsede sammenlignet med udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder i Danmark og sammenlignet med direkte udlån til kreditinstitutter i andre lande. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April