Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole. Lille Værløse Skoles kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Lille Værløse Skoles kvalitetsrapport

2 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 RAMMERNE FOR SKOLEDAGEN PÅ LILLE VÆRLØSE SKOLE HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER HANDLEPLAN: DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT HANDLEPLAN: DE DYGTIGSTE ELEVER HANDLEPLAN: ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN

3 Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data ADE NATIONALE OG KOMMUNALE RESULTATMÅL De overordnede nationale mål og resultatmål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges. 3

4 Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge 4

5 God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

6 Indledning - Skolens vision og værdier SKOLENS VISION Lille Værløse Skole skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som muligt, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden og de opgaver, der skal løftes. Vores grundlæggende kerneydelse består i, at hver enkelt elev uanset baggrund, evner, styrker og svagheder har oplevet glæde og nysgerrighed ved læring og følt sig som en del af et trygt fællesskab gennem sine skoleår på Lille Værløse Skole. Mod nye mål Skolen har fået en ny profil. Mod nye mål er blevet til i dialog med alle medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd. Skolen vil præsentere de nye mål i ud fra 4 perspektiver: Elever forældre medarbejdere og huset. 6

7 De vil være synlige på skolens hjemmeside, og her kan forældre og øvrige brugere på vores skole orientere sig om de tiltag, som gør skolen attraktiv og de konkrete målsætninger, vi har. Herudover har skolen fået en ny præsentationsfolder, som kan ses på vores hjemmeside og på de næste sider her i kvalitetsrapporten. 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Rammerne for skoledagen på Lille Værløse Skole Medarbejdere Medarbejderne ved Lille Værløse Skole er engagerede og dygtige, hvilket er en altafgørende faktor for undervisningens kvalitet og elevernes trivsel. Lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen i dagligdagen, ligesom det også er tilfældet på ledelsesniveau. Autismecentret Endvidere er der et fremragende samarbejde med medarbejdere og lederen af autismecentret. Samarbejdet finder sted i relation til inklusion af enkelte elever og i forhold til den generelle inklusionsindsats. Åben skole Lille Værløse Skole er i det hele taget kendetegnet ved at være en bredt samarbejdende organisation internt og med skolens interessenter, herunder også forældrene. Særligt arbejder vi med udeskole, som er støttet af Undervisningsministeriet med to konsulenter. Traditioner Skolens traditioner er et andet og væsentligt element i hverdagen. Traditionerne skaber kontinuitet, tryghed og fællesskab i en travl hverdag. Vores idrætshal danner ramme om disse traditioner, fx sidste og første skoledag, til juleafslutning samt skolens fødselsdag. Ved sådanne lejligheder stemmer alle i, når vores helt egen skolesang synges. Hvert andet år gennemføres en featureuge, hvor samtlige elever arbejder sammen på tværs af årgangene. Featuren afsluttes med åbent hus, hvor familie og venner kommer på besøg. Dette arrangement er altid et stort tilløbsstykke. Faglighed Lille Værløse Skole er kendetegnet ved en høj faglighed, der bl.a. kommer til udtryk ved, at en relativ stor elevandel fortsætter til en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Alle elever gennemfører afgangsprøverne, hvilket også er udtryk for skolens faglige fokus. Endvidere viser statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at udskolingslærerne har succes med at forberede eleverne til afgangsprøverne. Det faglige fokus giver ikke udslaget alene. Skolen har et tæt samarbejde med UU-Sjælsø, hvilket betyder, at udskolingens elever deltager i brobygningsforløb. I nogle tilfælde tilrettelægges særlige praktikforløb, der har til hensigt at modvirke, at eleverne dropper ud af deres uddannelser. Elevfravær Der er fra lærernes, pædagogernes og ledelsens side en konsekvent opfølgning på elevfravær, hvilket også virker forebyggende ift. antallet af elever, dropper ud af uddannelserne. Samarbejdspartnere Skolen har et glimrende samarbejde med en række eksterne parter, hvoraf de vigtigste er: Skolebestyrelsen, psykologer, socialrådgivere, talepædagog, sundhedsplejersken, SSP-koordinatoren, UU-Sjælsø, områdelederne fra års institutionerne i distriktet, herunder: Ryet Børnehus, Nørreskovens Børnehus, Espebo Børnecenter, Børnehuset Krudthuset. 13

14 En del af samarbejdet med 0 6 års institutionerne omfatter et struktureret og kontinuerligt overgangsforløb fra børnehave til FFO og skole. Teamsamarbejde Lærerne er som udgangspunkt tilknyttet indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Det tilstræbes, at lærerne er tilknyttet én af de nævnte skolefaser i en længere årrække med det formål, at den enkelte lærer oparbejder viden og rutine på sit område. Vore dygtige lærere er organiserede i selvstyrende årgangsteam, hvilke vil sige, at en fast kerne af lærere forestår undervisningen på årgangen. I dette skoleår har vi særlig fokus på de faglige team og vi har nye samarbejdsfora for K-fag Fokustid Ressource team. Ledelsen faciliterer arbejdet i disse nye team. Skemalægning Skemaplanlægningen er fleksibelt tilrettelagt på grundlag af en årsnorm, der er centralt fastsat. I dagligdagen betyder det, at lærerne kan tilpasse skemaet efter undervisningens indhold. Fx vil en ekskursion til Statens Museum for Kunst kunne finde sted udelukkende med anvendelse af dansktimer, hvis det faglige indhold tager udgangspunkt i dette fags målsætninger. Vores organiseringsform understøtter såvel den faglige udvikling som relationerne mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes. Nye faglige tiltag Sidste år prøvede vi for første gang de nye lektionstyper fra skolereformen af i praksis. Det gav en række positive og negative erfaringer, og det har været vores mål at tilføre disse lektioner endnu mere kvalitet for både ansatte og elever. Det betyder, at der i år optræder nogle nye fag på skemaet: K-fag og fokustid. K-fag K-fag er en understøttende valgfagsordning, der hviler på både voksne og børns kompetencer. I K-fags timerne får eleverne mulighed for at beskæftige sig med en selvvalgt aktivitet, planlagt af lærere og pædagoger, der har særlig virkelyst og kunnen på netop det område. K-fagene tilrettelægges på tværs af årgangstrinnene, så der vil også være mulighed for at prøve sig af i nye grupperinger og få en større kontakt med de lærere, pædagoger og elever, der også er en del af skolens dagligdag, men som kontakten måske ikke er så stor til. På den måde håber vi, at eleverne vil opleve en større social sammenhæng, samtidig med at de får mulighed for at beskæftige sig med en aktivitet, der understøtter deres faglige styrker og interesser. I de to første uger af skoleåret forbereder og gennemfører vi præsentationen, udvælgelsen og holddelingen af K-fags tilbuddene, og derefter går de forskellige forløb i gang. Fokustid Fokustiden er de lektioner, der tidligere har været afsat til lektiecafé. Også hér ønsker vi at brede mulighederne for faglig støtte og udfoldelse mere ud, så man ikke kun har én voksen i én klasse, men derimod har flere fagpersoner at støtte sig til. Det vil betyde, at der i langt de fleste tilfælde vil være både faglærere og pædagoger til rådighed, så vi sikrer den bedste opbakning til eleverne, uanset om behovet er lektiehjælp, social aktivitet, assistance på biblioteket eller andet. De enkelte årgange er i fuld gang med at tage stilling til, hvorvidt fokustiden enten skal foregå på en samlet årgang eller flere samlede klassetrin. 14

15 Endelig har vi en pulje timer, der tidligere blev puttet i skemaet som UU-lektioner. De fleste er allerede anvendt til ovenstående aktiviteter, men vi har lidt i reserve, som vi har valgt at samle til hele aktivitetsdage. Det betyder, at vi, i stedet for de drypvise pædagogtimer på årgangene, kan tilbyde eleverne hele dage med mulighed for udflugter, projekter, sportsaktiviteter el.lign. i løbet af skoleåret. For pædagogerne giver det både sammenhængs- og samarbejdskraft, og for eleverne betyder det, at de vil opleve et veltilrettelagt indhold i de timer, der tidligere af og til har været en kilde til frustration. Vi informerer selvfølgelig om, hvornår disse dage løber af stablen i løbet af skoleåret. Vi ser frem til at prøve kræfter med vores nye tiltag og håber, at de vil være med til at give endnu mere mening og kvalitet til skoledagen på Lille Værløse Skole for både børn og voksne! Elevernes trivsel Lille Værløse Skole er præget af en meget tryg atmosfære. Konfliktniveauet er lavt i dagligdagen, og store som små elever færdes trygt i hinandens selskab. Alle klasser har tilknyttet en venskabsklasse, hvilket giver bonus såvel fagligt som socialt. Desuden er der dannet et såkaldt konfliktmæglerkorps bestående af uddannede elever fra udskolingen. Konfliktmæglernes opgave er, som titlen antyder, at mægle i tilfælde af konflikter blandt kammeraterne i frikvartererne. Ordningen har kørt i flere år og har været en stor succes. Herudover har vi engagerede elever, hvis indsats bl.a. viser sig i elevrådene, skolepatruljen, som medhjælpere i Skoleboden og som bogopsættere i Pædagogisk Læringscenter. Medarbejdernes trivsel Igennem flere år har der været fokus på medarbejdernes trivsel. MED-udvalget har spillet en væsentlig rolle i dette arbejde. MED-udvalget fokuserer på de såkaldte langtidsfriske. Medarbejderne har dannet en personaleforening, der arrangerer sociale arrangementer i løbet af året. Desuden er der stor opbakning til diverse personalearrangementer til fx jul og sommer. Alt sammen tiltag, der virker fordrende for en positiv og konstruktiv atmosfære på arbejdspladsen. Skolen og FFO har et signifikant højt fremmøde hos medarbejderne, og det vidner om et godt arbejdsmiljø. Elevernes resultater Resultaterne ved de nationale test indikerer ganske klart, at eleverne på Lille Værløse Skole klarer sig godt fagligt set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skal blandt andet ses som resultat af et flerårigt fokus på undervisningsdifferentiering. Det har betydet, at lærerne er opmærksomme på betydningen af at give eleverne udviklende udfordringer i forhold til den enkelte elevs evner og behov. En vigtig komponent i dette arbejde er skolens nye ressourceteam, som består både af lærere og pædagoger. De ugentlige lektioner giver mulighed for at gennemføre undervisningen målrettet mod den enkelte elev eller gruppe i klassen. Det kan både være med fokus på faglig læring eller social læring. Mål med ressourceteamet Alle børn og voksne skal trives og have de mest optimale muligheder for læring Børnene skal blive så fagligt dygtige som muligt Børnene skal videreudvikle sociale kompetencer gennem samvær med andre. De voksne skal have gode muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer. 15

16 Centret skal være et sted for inspiration og nysgerrighed og udveksling af erfaring. Formålet er: At de ekstra ressourcer, der er til stede på skolen, skal bruges fleksibelt og dynamisk og derved undgå spild. At den mere præcise tildeling af ressourcer betyder større udbytte af undervisningen, både for den enkelte og for hele klassen. At de medarbejdere, der får opgaverne, udvikler faglige kompetencer til at kunne videreformidle/sparre/vejlede kolleger og dermed være med til at videreudvikle hele skolens læringsmiljø. Målstyret undervisning - MeBook I de kommende år vil skolen arbejde med at udvikle den målstyrede undervisning og synlig læring. Udgangspunktet er lærerens arbejde med målstyring som retningsgivende for læring. Målet med indsatsen er, at lærerne i højere grad planlægger, gennemfører, giver feed back og evaluerer den enkelte elevs læringsudbytte som en løbende proces i samarbejde med eleven. Skolen bruger MeBook og har haft flere forløb, hvor MeBook er blevet introduceret for medarbejderne. Læseindsats Igennem flere år har skolen haft fokus på læseindsatsen i det tidlige skoleforløb, hvilket har afstedkommet gode læseresultater i indskolingen. Både på nationalt og kommunalt plan leverer skolen resultater i toppen af skalaen. Denne situation er resultatet af dels en faglig og dels en social indsats forestået af lærerne og pædagogerne i samarbejde med forældrene. Udfordringen for skolen bliver at videreføre succesen til mellemtrinnet og udskolingen. Elevernes læseevne og ikke mindst læselyst skal opretholdes på et højt niveau igennem hele skoleforløbet, og derfor har skolen iværksat tiltag, der skal sikre, at dette mål indfries. To væsentlige tiltag er en plan for anvendelse af læsetest samt afvikling af læsekonferencer på samtlige årgange samt tilknytning af læsevejledere på årgang. Fagteamsamarbejde Andre tiltag i forhold til målsætningen vil være at styrke samarbejdet mellem faglærerne, styrke skole-hjemsamarbejdet samt den løbende evaluering af elevernes udbytte. Desuden skal vi fortsat udvikle de nyligt igangsatte tiltag som bl.a. udeskole i indskolingen, fortsætte arbejdet med synlig læring og have fokus på de praktisk-musiske fag på mellemtrinnet og i udskolingen. Venlig hilsen Peter Thomsen Skoleleder Lille Værløse Skole 16

17 Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i skoleåret er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Med en svarprocent på 87,2 og et resultat der ligger i den bedste ende af trivselsbarometeret er vi overordnet godt tilfredse med trivselsmålingen. Vi har fået bekræftet at eleverne er glade for at gå i skole og har gode relationer til lærerne og pædagogerne. Vi ser det positive resultat giver sig udslag i en lav fraværsprocent. Vi er godt tilfredse med resultatet set i lyset af de store omvæltninger der har været for eleverne i forbindelse med folkeskolereformen, med længere skoledag og anden organisering af skoledagen. Ledelsen fremlagde det samlede resultat for målingen til alle medarbejdere. Dernæst en gennemgang af hvordan resultatet læses for den enkelte klasse og til sidst et oplæg til det videre arbejde med den enkelte klasse. Indsatser på baggrund af elevernes trivselsmåling Udvalgte resultater Iværksatte tiltag Evaluering af de iværksatte tiltag Første indsatsområde: Eleverne er tilfredse med de relationer de har til børn og voksne, men der skal være mere fokus på ensomhed og følelsen af at være udelukket af fællesskabet. Første indsatsområde: Vi har etableret et ressourcecenter, hvor både lærere og pædagoger med særlige kompetencer i forhold til trivselsarbejde er tilknyttet. De skal fleksibelt og dynamisk kunne Første indsatsområde: Til elevtrivselsmålingen skal resultatet være bedre end i foråret. Det skal kunne mærkes i elevgruppen og sættes til opgaver på skolen som medarbejdergruppen at det øgede kræver ekstra opmærksomhed. De fokus giver bedre skal sparre med kolleger og hjælpe undervisningsmiljø og bedre med at iværksætte handleplaner for fællesskabsånd i klasserne. Via bedre trivsel både for enkelt feedback fra forældre og elever elever og for hele klasser gives mulighed for at være mere præcis i observationerne. Andet indsatsområde: Eleverne svarer at de oplever timerne og undervisningen har et Andet indsatsområde: Vi har i år ændret organiseringen af UU timer og lektiehjælp, for at gøre Andet indsatsområde: Med systematisk arbejde med klasseledelse menes der, at vi 17

18 højt støjniveau. Derfor skal der være fokus så det faglige læringsmiljø. Over et toårigt forløb arbejder vi med implementering af aktionslæring som arbejdsmetoder i medarbejdergruppen. skoledagen mere varieret, og læringsmålene mere synlige. Vi vil mere systematisk arbejde med klasseledelse og læringsmål via Meebook. I ressourcecentret findes faglige vejledere som er tilgængelige med råd og vejledning i forhold til faglig læring. bruger Aktionslæring som arbejdsmetode. Vi laver evalueringer efter hvert klassebesøg i form af en didaktisk samtale med læreren. Evalueringen for den samlede indsats sker i slutningen af dette skoleår i form af elevtrivselsmålingen og en intern evaluering af aktionslæringen. I juni 2016 skal alle medarbejdere have kendskab til aktionslæringsmetoden og have arbejdet med undervisningsforløb i Meebook. Tredje indsatsområde: Der skal fokus på hvordan vi kommunikerer internt og eksternt om skolens samlede resultater, samt den enkelte årgang og klasses resultater. Elever og forældre skal vide hvordan der arbejdes med øget trivsel. I dette skoleår vægtes de faglige årsplaner og sociale årsplaner lige højt. Tredje indsatsområde: Resultatet af hver klasses trivselsmåling er i første omgang fremlagt for klassen og dernæst kommunikeret til forældrene. Hver klasse har holdt klassemøde, hvor der har været fælles drøftelse og idé oplæg fra eleverne til forbedringer. Alle årgange har lavet en skriftlig tilbagemelding til ledelsen om hvilke indsatser og mål de er kommet frem til. Oversigten over alle årganges tilbagemeldinger er tilgængelig for alle medarbejdere på intra. Tredje indsatsområde: Hvert årgangsteam laver i forbindelse med iværksættelsen af den nye sociale årsplan for dette skoleår en evaluering af forårets handleplan. Feedback fra elever og forældre er nødvendigt. 18

19 Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 2,5 3,1 3,5 4,4 Lovligt fravær 0,8 0,9 1,2 1,0 Ulovligt fravær 0,7 0,9 0,8 0,6 Samlet fravær 4,0 4,9 5,6 5,9 Overordnet vurdering af skolens resultat Vores samlede fraværsresultat er meget tilfredsstillende, eftersom vi ligger et godt stykke under det målsatte krav til fraværsprocent. Særligt positivt er det at bemærke, at sygefraværet gennem en årrække har været dalende. Dette kan tolkes som et tegn på et velfungerende arbejdsmiljø, hvilket i øvrigt kan kobles til en tilsvarende positiv udvikling i medarbejdernes sygefravær. Det er imidlertid relevant at tage stilling til, om der er indsatser, der kunne tænkes at nedbringe fraværsmængden yderligere særligt det ulovlige fravær, der ofte kan være udtryk for mistrivsel eller en besværet skolegang. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Faglige og ressourcemæssige tiltag Der har igennem en længere periode været stort fokus på relationsarbejdet på Lille Værløse Skole ift. hele klasser og enkelte elever med særlige udfordringer. I indeværende skoleår arbejder vi desuden med en mere fleksibel ressourcefordeling, hvor indsatsen omkring trivselsmæssige Med fleksibiliteten omkring støtteog ressourcetimer forventer vi at kunne løse de trivselsmæssige problemstillinger hurtigere og mere effektivt end tidligere. Kombineret med de faglige støttefunktioner er målet, at vi bliver endnu bedre til at rumme og tilgodese de elever, for hvem ulovligt fravær kan være en reaktion på en uligevægtig skolegang. Vores fraværsprocent har over en årrække været hastigt dalende, og vi befinder os klart under det fastsatte målkriterie for fraværsniveauet. Det vil dog fortsat være vores fokus at nedbringe mængden af fravær gennem vore igangsatte initiativer og procedurer. 19

20 udfordringer løbende evalueres og tilpasses de tilstedeværende behov. Dette gøres for bedst at kunne tilgodese håndteringen af problemstillinger, der bl.a. kunne resultere i et øget fravær. Kommunikation Det er et princip for os at være i så direkte kontakt som muligt i forhold til trivselsmæssige problemstillinger og bekymringer. På vores skole vægter vi dialog meget højt, da vi derigennem oplever større forståelse og samarbejdsmulighed. Øget forældre- og elevkontakt medvirker til at mindske de problemstillinger, der kan resultere i øget fravær. Faggruppesamarbejde I samarbejdet mellem lærere og pædagoger ligger en øget mulighed for vurdering af elevernes trivselsmæssige behov. Dette udnytter vi gennem vores nye ressourceteam, der består af både lærere og pædagoger. Teamet kan målrettet koordinere indsatser omkring enkelte elever og større grupper og både yde faglig og social støtte samt fx AKT-arbejde. Med den åbne kommunikation søger vi at understøtte en mentalitet blandt både elever, forældre og medarbejdere, hvor konflikter og problemer løses i en ordentlig relation. Det er vores holdning, at vi bedst undgår konfliktoptrapning ved at være i så direkte og anerkendende kontakt som muligt, og vi ser et stort potentiale omkring både den individuelle og fælles trivsel, hvis denne holdning rodfæster sig i hele organisationen. Det har stor betydning, at eleverne har en større kontaktflade blandt lærere og pædagoger, for det øger rummeligheden i skoledagen. Desuden skaber det en sammenhæng mellem skole- og fritid, der understøtter elevernes færd fra 1. lektion til FFO ens lukketid. Vi gør meget brug af feedback fra elever og forældre både i skolebestyrelsen samt i det daglige arbejde. Sammenkædet med dialogen med medarbejderne bliver dette vores bedste redskab til at evaluere vores nye tiltag kombineret med de statistiske fraværsopgørelser. Den øgede og målrettede kommunikation og indsats omkring eleverne fra lærere og pædagogers side skal resultere i et styrket trivselsbillede samt en fastholdelse af det lave fraværsniveau, der kendetegner skolen nu. 20

21 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1.klasse) Hurtige og sikre læsere 98% 89% 88% 98% Langsomme og delvis sikre læsere 2% 8% 13% 2% Usikre læsere 0% 3% 0% 0% Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Vi er meget godt tilfredse med resultatet for 1.klasse 2015, hvilket vi også var i De to årgange havde mange dygtige og motiverede læsere allerede i 0.klasse. Årgangene i 2014 og 2013 var mere uhomogene, hvilket betød at der i 1.klasse skulle arbejdes meget med at få skabt et godt læringsmiljø, og dermed et lavere tempo i læseprogessionen. Generelt arbejder skolens læsevejledere systematisk og målrettet med læseløft i 1.og 2.klasse. Læseløft handler om flere gange om ugen at give svage læsere en koncentreret læsetid med en læsevejleder. Vejlederen er i tæt kontakt med forældrene, som følger op hjemme efter hver læseseance og derved støtter elevens udvikling. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Første indsatsområde: 1.klasses dansklærere finder den enkelte elevs læseniveau og arbejder ud fra nærmeste læseudviklingstrin. Første indsatsområde: Fra slutningen af 0.klasse overleveres sprogvurderingen samt almen observation og derved differentieres indsatsen allerede i begyndelsen af 1.klasse. Første indsatsområde: I november i 1.klasse tages den første OS64 test, hvor dansklæreren samt læsevejleder og den pædagogiske afdelingsleder afholder læsekonference og udfærdiger en prioriteret liste over elever som skal til læseløft. Succesen beror på meget tæt kontakt mellem skole og hjem. 21

22 Den prioriterede liste revurderes efter gentestningen af OS64 i maj i 1.klasse. Det gøres på endnu en læsekonference i juni med samme deltagere. Andet indsatsområde: Ledelsen og læsevejlederne vil i år lave en overordnet læsepolitik for hele skolen. Andet indsatsområde: Vi har med en fælles læsepolitik mulighed for at undgå at andre faktorer i skolestarten betyder læseindsatsen opleves tilfældig. Andet indsatsområde: Læsepolitikken skal være udarbejdet i midten af dette skoleår, så alle lærerne får kendskab til den til forårets læsetest og derved er klar til skoleåret 2016/17 med en mere fælles indsats. 22

23 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4% er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 94% 87% 91% 75% Langsomme og delvis sikre læsere 6% 4% 0% 22% Usikre læsere 0% 9% 9% 3% Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Vi er godt tilfredse med resultatet fra 2015, da det skal ses som resultat af en målrettet indsats siden 1.klasse. Som beskrevet var forudsætningerne for et godt læseresultat i 1.klasse ikke helt til stede, men ved systematisk opfølgning og ved at sætte individuelle læringsmål har vores læseløft hjulpet med til et flot resultat. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Efter 2.klasses nationaltest følges resultatet op ved at den enkelte elevs læseprofil anvendes i lærerens forberedelse af undervisning. Som på 1.klassetrin arbejdes der med nærmeste læseudviklingstrin. I 2.klasse tages minisl og OS120 I maj måned med efterfølgende læsekonference. I april i 3.klasse tages en SL60 med efterfølgende læsekonference. Ved at arbejde både i 1.og 2.klasse med læseløft er der mulighed for at tilgodese alle svage læsere på årgangen, og der undgås stigmatisering af elevens egen opfattelse af ikke at kunne. Ved usikkerhed om stagnation i den enkelte elevs læseudvikling foretages i begyndelsen af 3.klasse OS120 og SL60 igen. Efterfulgt af læsehandleplan. I maj i 3.klasse testes med SL 60 og efterfølgende afholdes læsekonference med læsevejleder og årgangens dansklærere og pædagogisk afdelingsleder. Det drøftes hvilke didaktiske overvejelser der skal laves for at klassen som helhed løfter sig i niveau. I slutningen af 3.klasse vurderes det hvilke elever der ville få gavn af et turbolæseforløb i 4.klasse. Der planlægges hvordan overleveringen sker hvis der sker 23

24 lærerskift fra 3. til 4.klasse. 24

25 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve LIV Alle 7,6 7,4 7,4 7,6 7,1 Drenge 7,2 6,0 7,3 6,9 6,1 Piger 8,4 8,4 7,5 7,9 7,9 Danskspr. 8,0 7,6 8,3 7,9 7,5 Tosprogede 5,0 * 5,1 6,2 5,2 2-spr drenge * * 6,3 2-spr piger * * 10 % bedste 11,4 11,3 20 % bedste 10,9 10,9 *: Resultatet er ikke medtaget i tabellen pga. en elevmængde på under 5 personer i denne kategori. 25

26 Handleplan: De tosprogede elevers resultater Kommunale resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat De tosprogede elevers resultater kan være en svær størrelse at vurdere, da der indgår vidt forskellige parametre fra år til år afhængig af den enkelte elev. Overordnet set er der ikke den positive udvikling i karakterresultaterne, der ønskes stabilt fra år til år, men udsvingene understreger netop den forskellighed i elevsammensætning, der er mellem årgangene. For eksempel var der på den seneste årgang kun én pige i tosprogskategorien, hvorfor karakterresultatet er individuelt og med et personligt udgangspunkt i stedet for en generel tendens. Vurderingen er dog, at tosprogsindsatsen fortsat kræver et særligt fokus og en indsats, der på sigt kan hæve karakterniveauet uanset elevmængde og personlige forudsætninger. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Gennem en mere fleksibel ressourcefordeling koordineres tosprogsindsatsen nu endnu mere målrettet de enkelte årgange og elever. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan understøtte de behov, der måtte være fordelt i elevgruppen. Der er desuden et øget fokus på læsevejledning i udskolingen. Vi vil med den øgede indsats kunne løfte vores nuværende niveau yderligere. Det er værd at bemærke, at karaktergennemsnittet ofte har store udsving fra år til år, da graden af støttebehov varierer meget fra elev til elev. Gennem den koordinerede indsats forventer vi i endnu højere grad at kunne understøtte behovene yderligere. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er første indikator om effekten af vores indsats. Hertil hører dog en vurdering af den enkelte elevs forudsætninger og udvikling. Samlet set skal karaktergennemsnittet dog som minimum hæve sig til det målsatte niveau. 26

27 Handleplan: De tosprogede drenges resultater Kommunale resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat For de tosprogede drenges vedkommende er udsvingene i karakterniveau sammenligneligt med tendensen for hele tosprogsgruppen, nemlig at der fra år til år kan være voldsomt store forskelle i de parametre, der har indflydelse på skolegang og fagligt niveau. Dette understreges faktisk af, at der for de tosprogede drenge er flere år, hvor deres karakterniveau ligger over de tosprogede pigers. Dette ses ikke på noget tidspunkt for de ikketosprogede. Da der derfor er tale om en meget variabel størrelse, må det være udgangspunktet at hæve det generelle niveau, så udsvingene fra år til år tager udgangspunkt i en højere fællesnævner. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi har oplevet store udsving i karakterniveau for de tosprogede drenge fra årgang til årgang. Ikke desto mindre er målsætningen også hér at styrke indsatsen gennem vores fleksible ressourcefordeling og samarbejdet mellem bl.a læsevejledere og faglærere. Den fokuserede indsats omkring tosprogsundervisningen samt den generelle øgning af ressourcetid og obligatorisk lektiecafé er elementer, der har et potentiale med sig ift at løfte karakterniveauet. Evalueringen af indsatsen skal hvile på udviklingen af karaktergennemsnittet i indeværende og kommende skoleår, samtidig med at der tages højde for trivselsmæssige faktorer og niveaumæssig skelnen. 27

28 Handleplan: Drengenes karaktergennemsnit Kommunale resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Drengenes karaktergennemsnit ligger flere år markant under pigernes, og det er en problemstilling, der fortsat skal arbejdes med i udskolingssammenhæng. Det er værd at bemærke, at der i denne forbindelse kun tages højde for de obligatoriske afgangsprøver, og at der alt efter udtræksfag kan danne sig et mere nuanceret billede af drengenes faglige nivaeu og kompetencer. Det er desuden værd at sammenholde statistikkerne med de ny prøveformer i flere fag, da disse netop lægger op til en mere varieret tilgang til elevernes kunnen og selvstændige udfoldelse. Dette kunne imødekomme behov hos nogle af de drenge, der typisk har sværere ved den rent boglige tilgang til fagene end pigerne. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi oplever en ganske stor forskel i karakterniveau mellem drenge og piger i udskolingen. Dette søger vi at mindske gennem en øget opmærksomhed omkring drengenes faglige niveau og mulighed for bl.a. holddeling og lærersamarbejde. I nogle fag tildeler vi desuden ekstra lærerressourcer for at tilgodese både fagligt svage og stærke elever. Et særligt, fagligt løft kan ske gennem den obligatoriske lektiecafé på Lille Værløse Skole kaldet fokustid. I udskolingen tilrettelægges fokustiden på tværs af årgangene for derigennem at have et varieret udbud af lærere til rådighed som støtte i lektielæsningen. For de drenge, der har faglige vanskeligheder, er der selvfølgelig en kæmpe støtte i at have ekstra lærerressourcer til rådighed. Desuden giver holddelingen mulighed for et øget samarbejde mellem svage og stærke elever samt tid til særligt arbejde med faglige problemstillinger. Målsætningen og potentialet er, at eleverne oplever et mere afrundet og helstøbt tilbud i fokustiden, således at de formår at få håndteret faglige udfordringer bedst muligt og bedst hjulpet. Vi skal vurdere effekten af det øgede, faglige fokus ud fra to parametre: en stigning i karakterniveauet generelt for drengene i udskolingen, og en individuel opadgående læringskurve for den enkelte elev ud fra de faglige forudsætninger, han måtte have. Fokustiden skal udover at bidrage til det generelle karakterløft også måles på, hvorvidt den bidrager til en selvstændiggørelse og et medansvar omkring elevernes håndtering af lektielæsning og opgaveløsning. 28

29 Handleplan: De dygtigste elever Kommunalt resultatmål De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Overordnet vurdering af skolens resultat Det gode resultat for de dygtigste elever er for sig selv en uproblematisk størrelse, men det ville være forkert ikke at søge et niveauløft alligevel. Hvis målsætningen for de øvrige 90% er at løfte det faglige niveau, skal der også samtidig ske et løft for de dygtigste elever. Vi skal derfor bruge resultatet til at fastholde den gode indsats og de gode resultater, men samtidig holde for øje, om de procentvist inddelte elevgrupper alle oplever en udvikling ift. den undervisningsmæssige indsats og struktur. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag De 10% dygtigste elever på Lille Værløse Skole befinder sig på et flot niveau. Ikke desto mindre skal vi fremadrettet understøtte dette niveau og søge at forbedre det yderligere. Dette forventer vi at gøre med tiltag omkring fagfordeling, holddeling og fokustid. Gennem en linjefagsfokuseret fagfordeling har vi i år opnået en flot lærerbemanding i udskolingen, der tilgodeser et yderligere løft af fagligt niveau. Vi har desuden prioriteret yderligere ressourcer i fx matematik, som giver mulighed for holddeling og særlig indsats omkring både fagligt stærke og svage elever. Desuden har vi med den fælles koordinerede fokustid/lektiecafe i udskolingen mulighed for at yde den bedst mulige faglige støtte ift elevernes opgaveløsning. Især i Vi forventer at fortsætte den opadgående kurve i karakterniveau, som vi har oplevet i de senere år. Vi forventer, at vi gennem fokus på linjefagsdækning og ressourcetildeling vil opleve et fagligt løft for hele udskolingen, blandt både stærke og svage elever. Vores samlede karaktergennemnit skal indikere det faglige løft i udskolingen. For både svage og stærke elever skal vi opleve en procentvis stigning i karakterniveau. Vi skal desuden evaluere, hvorvidt vores nye fordeling af ressourcer understøtter det faglige fokus, vi ønsker i udskolingen på Lille Værløse Skole. Evalueres på fagteam og på lærermøde i november måned. 29

30 udskolingen er fokustiden bemandet med lærere. Skolen deltager i udeskoleprojekt støttet af undervisningsministeriet. Skolens klasser kommer en del ud af huset, hvilket også er medvirkende til at de dygtigste elever får mulighed for større fordybelse. I forhold til skolens K-fag oprettes der hold der særligt målrettes elever med fagligt overskud. Et eksempel er vore Lego Robot Programmerings Lab. Et andet K-fag er musical hvor elever med særlige evner indenfor det musisk/kreative får mulighed for at udfolde sig. Skolen har lige fået ny profil MOD NYE MÅL og et af målene er et øget fokus på de dygtigste elever. Løber hele skoleåret og afsluttes med en evalueringsrapport som skal videndeles med de øvrige skoler som på landsplan deltager i udeskoleprojektet. Evalueres på fagteam og på lærermøde i november måned. Evalueres på fagteam og på lærermøde i november måned. Nye tiltag evalueres maj

31 Handleplan: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Kommunalt resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Lille Værløse Skole, Furesø Fag Fagdiciplin Karakter - gennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Dansk Læsning 6,9 6,7 0,2 7,4 7,5-0,1 7,7 7,0 0,7* Mundtlig 7,7 7,8-0,1 7,9 8,5-0,6 7,6 7,8-0,2 Retskrivning 7,5 7,6-0,1 7,1 7,3-0,2 6,8 6,7 0,1 Skriftlig 7,5 6,9 0,6 7,2 7,6-0,4 7,5 6,8 0,7 Engelsk Mundtlig 8,6 8,5 0,1 8,1 8,5-0,4 8,8 8,1 0,7 Forske l Fysik/kem i Praktisk/mundtli g Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,7 7,2 0,5 5,9 7,1-1,2* 6,2 6,5-0,3 7,5 7,4 0,1 7,6 7,4 0,2 6,9 6,5 0,4 8,0 7,8 0,2 8,0 8,0 0,0 7,6 7,3 0,3 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Lille Værløse Skole, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,3 7,1 0,2 Mundtlig 7,8 8,2-0,4 Retskrivning 7,1 7,3-0,2 Skriftlig 7,4 7,2 0,2 Engelsk Mundtlig 8,5 8,4 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,5 6,9-0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,3 7,1 0,2 7,8 7,7 0,1 31

32 Overordnet vurdering af skolens resultat I de bundne prøvefag fremgår det tydeligt, at målsætningen om et løft på mere end 1% ikke er umiddelbart til at opfylde. Det er værd at bemærke de relativt høje udsving, der er i effekten for hver disciplin og hver årgang. Det vidner muligvis om, at den socioøkonomiske reference dækker over en stor forskellighed i den elevgruppe, vi som skole skal håndtere. Det giver derfor anledning til at undersøge, om en større differentiering af undervisningen, en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningsstrukturen samt en mere fleksibel fordeling af ressourcetimer og understøttende aktivitet kan understøtte den enkelte årgangs behov fra år til år i stedet for at betragte disse indsatser som en statisk størrelse. Det er desuden værd at bemærke, at der i statistikkerne ikke tages højde for de lodtrukne prøveformer, hvori der ligger langt flere muligheder for alternative prøveformer og præsentationer, der for nogle elevers vedkommende må forventes at kunne understøtte deres præstationer bedre. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Ressourcecenter K-fag Fokustid Ressourcecenteret står for at koordinere indsatsen omkring holdtimer, støttefunktioner, AKTarbejde mv. I modsætning til tidligere år fordeles timerne fleksibelt og efter behov, og vi har derfor en forventning om i endnu højere grad at kunne tilgodese et fagligt og socialt løft for eleverne. K-fagene er en valgfagsordning, hvor der arbejdes med praktiske aktiviteter på et fagligt grundlag. Vores mål er, at eleverne derigennem oplever en ekstra dimension ved skoletimernes indhold, der kan bidrage til en resultatmæssig styrkelse og større faglig forståelse. Vi har i år tilrettelagt lektiearbejdet i fokustiden ud fra en præmis om, at der skal være faglærere til stede som støtte til eleverne. Desuden er fokustiden lagt fælles for skolens trin, så der er langt flere lærerressourcer at trække på for eleverne. Herigennem håber vi at tilgodese elevernes arbejde gennem faglig støtte til lektiearbejdet, som i sidste ende ved løfte præstationer og resultater. Januar 2016 på årgangsteams og i aktuelt team. Januar 2016 på årgangsteams og i aktuelt team. Januar 2016 på årgangsteams og i aktuelt team. 32