Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
|
|
- Clara Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015
2 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter, governancefora og roller, er derfor kun relevant, hvis programmet ønsker at blive risikovurderet hos It-projektrådet som samlet program.
3 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER HVEM MODTAGER GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER UDARBEJDELSE AF GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER SKABELON... 7 Den fællesstatslige programmodel v
4 1. Centrale begreber Begreb Målsætninger Gevinst Forklaring Målsætninger udtrykker de overordnede forretningsmål med at gennemføre programmet. Programmets målsætning(er) skal hænge sammen med virksomhedens strategiske mål. Gevinster er de målbare resultater, der kommer ud af at have gennemført programmet og forandringen. Statens business case-model opdeler gevinster i fire typer. Budgetmæssige, produktivitetsmæssige, samfundsøkonomiske og ikke-økonomiske gevinster (kvalitetsløftgevinster). For de tre første gælder, at de optræder i business casen og er gjort målbare i monetære enheder. Kvalitetsløftgevinster er målbare, men vil ofte være i andre enheder f.eks. en tilfredshedsskala, anvendelsesskala, etc. Budgetmæssige og produktivitetsgevinster kan indbudgetteres og henføres til en specifik, offentlig konto. Gevinsterne kan, når de høstes, enten være cashable dvs. det er muligt at skære dem væk fra budgettet og anvende dem på andre tværgående prioriteringer. Disse angives som budgetmæssige. Alternativt kan gevinsterne forblive i den enkelte myndighed og f.eks. anvendes til at gøre kvaliteten bedre, øge sagsbehandlingsflowet, ændrede eller øgede arbejdsopgaver til den enkelte. Disse gevinster betegnes produktivitetsgevinster. Det er et spørgsmål om gevinstrealiseringsstrategien og planlægningen af høsten af de pågældende gevinster. Effektiviseringsgevinster opgøres alene på gevinstid samt på gevinstejer. Samfundsøkonomiske gevinster er gevinster, som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller øget anvendelsesgrad af en bestemt ydelse. Gevinster kan også være negative. Det er resultater af programmet, som har en negativ økonomisk effekt og/eller en mindre tilfredshed. Eventuelle negative gevinster skal også fremgå i gevinstdiagrammet. Resultat Resultater er de forandringer, som kommer ud af programmet. Det er den nye tilstand, som organisationen befinder sig i efter at have gennemført programmet og forandringen. Eksempel: Bedre og mere struktureret adgang til HR data og styrket samarbejde mellem ledelsen og HR. Forandringsevne Forandringsevner kan beskrives som effekten af projekternes leverancer og udgøres af summen af projektleverancer, herunder gennemførte organisatoriske forandringsinitiativer, der tilsammen kan skabe de forventede resultater. Organisatoriske forandringer i linjeorganisationen udenfor programmets Den fællesstatslige programmodel v
5 projekter skal også beskrives. Eksempel: Organisationens ledere er uddannet og klar til ibrugtagning af systemer og MUS koncept, medarbejderne er informeret om det nye koncept. HR systemet er sat i produktion. Leverance Leverancer er de produkter, som kommer ud af projekterne. Eksempel: HR systemet er testet og klar til ibrugtagning med max x niveau 2 fejl, uddannelse er gennemført for 95% af brugerne, nye MUS processer er beskrevet og godkendt. 2. Hvad er et gevinstdiagram og gevinstprofiler Et gevinstdiagram viser hvilke gevinster, programmet skal levere og viser samtidig de forudgående leverancer, forandringsevner og resultater, der gør gevinsterne mulige. Gevinstdiagrammet er et analytisk overblik over, hvordan myndigheden kommer fra projektleverancer til målbare gevinster. En gevinstprofil er en række informationer om baggrund, indhold og forudsætninger for hver enkelt gevinst. Profilen viser data om, hvad gevinsten handler om, hvem der ansvarlig for den, hvor den høstes i myndigheden, hvilke forandringsevner og resultater, der skal føre frem til gevinsten samt udgifter, risici og afhængigheder. 3. Formål med gevinstdiagram og gevinstprofiler Gevinstdiagrammet skal som analytisk værktøj hjælpe programledelsen med: At skabe et overblik over de centrale gevinster At identificere de forandringsevner og resultater, der er nødvendige for at opnå hver gevinst Input til den overordnede bølgeplan, gevinstrealiseringsplan og de efterfølgende detaljerede transitionsplaner (implementeringsplaner), så organisationsstrukturen i programmet kan etableres og ansvar for planer og aktiviteter kan fordeles Input til programstyregruppens løbende vurdering af, om de planlagte gevinster er de rette og er ønskede i myndigheden (business case) Den fællesstatslige programmodel v
6 Gevinstdiagrammet er sammen med gevinstrealiseringsplanen og programplanen et centralt ledelsesprodukt for programledelsen. Diagrammet skal anvendes til løbende at styre, at programmet fokuserer på at levere de forandringsevner og resultater samt de forventede gevinster. Samtidig skal diagrammet anvendes til at sikre, at de identificerede gevinster er de rigtige og ønskede i forhold til virksomhedens strategiske mål. Gevinstprofilen for hver gevinst skal tilvejebringe tilstrækkeligt datagrundlag om hver gevinst, så det bliver muligt at igangsætte arbejdet med at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens organisatoriske enheder, der skal føre til målbare resultater og gevinster. 4. Hvem modtager gevinstdiagram og gevinstprofiler Gevinstdiagrammet skal anvendes af forandringsejer, programleder og programsekretariat som værktøj til styring og ledelse af programmet og til at udarbejde programmets business case (forudsætningsdiagram). Gevinstprofilerne skal samtidig anvendes af gevinstejerne og de øvrige personer, som udpeges som ansvarlige for at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens driftsorganisation. 5. Udarbejdelse af gevinstdiagram og gevinstprofiler Gevinstdiagrammet og gevinstprofilerne udarbejdes af programejer, programleder og forandringsejeren i programstyregruppen på baggrund af relevant fagligt input i en række workshops i fasen præcisering af program. Baggrunden for gevinstdiagrammet er ledelsesprodukterne vision og fremtidsmodel samt det forudgående arbejde i fasen identificering af program med udarbejdelse af programgrundlaget. Det anbefales, at arbejdsprocessen starter med at identificere, analysere og kategorisere hvilke gevinster, der skal til for at opnå programmets forskellige målsætninger. Derefter identificeres, analyseres og kategoriseres de resultater, der vurderes nødvendige for at opnå de ønskede gevinster. Herefter identificeres, analyseres og kategoriseres forandringsevnerne, som er effekten af projekternes leverancer. Programprojekternes centrale leverancer identificeres og kategoriseres til sidst. Det anbefales at gå diagrammet igennem flere gange fra begge sider for at sikre, at alle væsentlige variable i hvert led og alle forbindelser imellem dem er taget med. Vær opmærksom på, at gevinster både kan være positive og negative, og at begge skal medtages. Gevinstdiagrammet udarbejdes på baggrund af de foreslåede gevinster i programgrundlaget og i fremtidsmodellen. Gevinstdiagrammet skal indeholde fagligt solidt funderede årsags-virknings-sammenhænge. Det anbefales, at arbejdet med at identificere de forudgående forandringsevner, resultater og leverancer sker i workshops, hvor fagrepræsentanter for implicerede forretningsenheder deltager. Det vil typisk være forskellige mennesker/roller i forskellige Den fællesstatslige programmodel v
7 dele af myndigheden, der deltager i workshops om henholdsvis gevinster, forandringsevner og projektleverancer. Når gevinstdiagrammet er færdigt, udarbejder forandringsejeren (eller en medarbejder på dennes vegne) de enkelte gevinstprofiler. Udkast til gevinstprofiler reviewes af gevinstejere i projekterne, hvis de er udpeget og relevante repræsentanter for driftsorganisationen. Gevinstdiagrammet er derefter grundlaget for udarbejdelse af forudsætningsdiagrammet i statens business case-model. Yderligere information om forudsætningsdiagram og beregning af gevinster findes i vejledningen til business casen. 6. Skabelon I afsnit 2 Gevinster skal programmet indsætte det eller de udfyldte gevinstdiagrammer. Diagrammet kan designes i Powerpoint som vist i Figur 1: Gevinst Målsætninger Forandringsevner Resultater Gevinster Forandringskæden fra leverance til gevinst markeres med hver sin farve, så det er let at adskille hvert forandringselement. Hvis gevinsterne ikke kan vises i ét diagram, udarbejdes og indsættes alle diagrammerne i ledelsesproduktet. Nedenfor er indsat et eksempel på et udfyldt gevinstdiagram til inspiration: Bedre fastholdelse af medarbejdere Forøget produktivitet Nyt HR itsystem Nye procesbesk rivelser Genuddann ede ledere Ny rekruttering sproces Reduceret forsinkelse for ansøgere Ansøgninger behandlet hurtigere Bedre arbejdsmiljø i HR Forøget HR effektivitet Færre ubesatte stillinger Forøget kontinuitet Færre HRansatte Lavere rekrutteringsomkostninger Målsæt ninger Leverancer Forandringsevner Resultater Gevinster Den fællesstatslige programmodel v
8 I afsnit 3 gevinstprofiler beskrives profilerne på hver af de centrale gevinster beskrevet i gevinstdiagrammet. En gevinstprofil karakteriserer hver gevinst og beskriver, hvordan den enkelte gevinst understøtter programmets målsætninger herunder, hvis der er tale om negative gevinster. Formålet med at beskrive profilen på hver gevinst er at få overblik over hver enkelt gevinst og de samlede gevinster og sikre, at gevinsterne ikke overlapper. Hver enkelt gevinst fra gevinstdiagrammet i afsnit 2 indsættes i en tabel for sig. Oplysningerne i gevinstprofilerne bruges efterfølgende som input til at opbygge gevinstrealiseringsplanen. Forandringsejeren er overordnet ansvarlig for, at gevinstprofiler udarbejdes for alle centrale gevinster samt, at gevinstprofiler løbende opdateres og valideres (se i øvrigt rollebeskrivelsen for forandringsejer). Følgende oplysninger skal angives: GevinstID For at undgå at blande gevinster sammen identificeres hver gevinst med et unikt ID. Gevinstbeskrivelse Her indsættes en konkret beskrivelse af, hvilken gevinst der forventes. Gevinsten skal være målbar, så det er muligt at opgøre, om gevinsten er realiseret eller ej. Ansvarlig forandringsejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige forandringsejer i programstyregruppen. Denne person er ansvarlig for planlægning, opfølgning, måling og rapportering af gevinstrealiseringsarbejdet for hele programmet. Ansvarlig gevinstejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige gevinstejer. Gevinstejeren opererer på vegne af forandringsejeren og har ansvaret for gevinstrealiseringen, som fx kan organiseres som specifikke forandringsprojekter i specifikke dele af organisationen. Gevinstejeren rapporterer efter en aftalt kadence til forandringsejer om status på gevinstrealiseringsarbejdet. Bidrag til programmets målsætninger Her beskrives hvordan gevinsten bidrager til at realisere programmets målsætninger. Teksten supplerer gevinstdiagrammet med mere specifik information. Gevinstkategori Her kategoriseres gevinstens type. Statens business case-model opdeler gevinster i fire typer. Budgetmæssige, produktivitetsmæssige, samfundsøkonomiske og ikke-økonomiske gevinster (kvalitetsløftgevinster). For de tre første gælder, at de optræder i business casen og er gjort målbare i monetære enheder. Kvalitetsløftgevinster er målbare, men vil ofte være i andre enheder f.eks. en tilfredshedsskala, anvendelsesskala, etc. Budgetmæssige og produktivitetsgevinster kan indbudgetteres og henføres til en specifik, offentlig konto. Gevinsterne kan, når de høstes, enten være cashable dvs. det er muligt at skære dem væk fra budgettet og anvende dem på andre tværgående Den fællesstatslige programmodel v
9 prioriteringer. Disse angives som budgetmæssige. Alternativt kan gevinsterne forblive i den enkelte myndighed og f.eks. anvendes til at gøre kvaliteten bedre, øge sagsbehandlingsflowet, ændrede eller øgede arbejdsopgaver til den enkelte. Disse gevinster betegnes produktivitetsgevinster. Det er et spørgsmål om gevinstrealiseringsstrategien og planlægningen af høsten af de pågældende gevinster. Effektiviseringsgevinster opgøres alene på gevinstid samt på gevinstejer. Samfundsøkonomiske gevinster er gevinster, som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Kvalitetsløftsgevinster (ikke-økonomiske gevinster) er gevinster, der forbedrer ikkeøkonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller øget anvendelsesgrad af en bestemt ydelse. Forretningseffekt Her angives hvilken målbar effekt (fx KPI, resultatmål m.v.), som er udgangspunktet for gevinsten. Effekten er forskellen mellem den nuværende baseline (nuværende priser, tider, opgavevaretagelse etc.) og den kommende situation. Husk at krydstjekke med oplysningerne i gevinstdiagrammet. Gevinstenhed Her angives den relevante gevinstenhed (kr., procent etc.). Hvem høster gevinsten Her angives hvilken person/forretningsenhed i og/eller uden for myndigheden, som høster gevinsten. Baseline Her angives den nuværende baseline (pris, tid, opgavevaretagelse etc.), som gevinsten forbedrer eller forværrer. Baseline er en central information for at kunne måle resultater og gevinster. Udgifter til gevinstrealisering Her indsættes et estimat for de forventede udgifter til gevinstrealisering. Disse udgifter er et udsnit af business casens beregning af programudgifterne. Resultater Baseret på information om resultater fra gevinstdiagrammet angives her uddybende information om, hvilke resultater som skal være klar, for at gevinsten kan realiseres. Forandringsevner Angiv på et overordnet niveau hvilke forandringsevner, som skal være implementeret (dvs. også en beskrivelse af de nødvendige organisatoriske forandringsinitiativer, der skal være gennemført), for at gevinsten kan realiseres. Risici for gevinstrealisering Her indsættes de væsentligste risici for, at gevinsten ikke kan realiseres. Oplysningerne kommer fra risikoregistret, hvor alle programmets risici er registreret. Den fællesstatslige programmodel v
10 Eksterne afhængigheder Her angives alle centrale eksterne afhængigheder, der er en forudsætning for at realisere gevinsten. Det er et vigtigt input til programpræciseringsdokumentet og afhængighedsstrategien. Den fællesstatslige programmodel v
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Læs mereVejledning til gevinstrealiseringsplan
Vejledning til gevinstrealiseringsplan December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereGevinstrealiseringsplan - Vejledning
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereProgramgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Læs mereProgrampræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Læs mereWorkshop om den fællesstatslige programmodel
Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:
Læs mereProjektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Læs mereFremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...
Læs mereBilag 7. Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet
Bilag 7 Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet Version 1.0, 15-01-2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING OG FORMÅL... 1 2. GEVINSTER... 1 3. GEVINSTPROFILER...
Læs mereGevinstrealisering for projekter og programmer
Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2
Læs mereVejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Oktober 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Marts 2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 6 3. PROGRAMMODELLENS BEGREBER... 8 4. DEN FÆLLESSTATSLIGE PROGRAMMODEL...
Læs mereStartpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program
Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program Januar 2014 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 1. OVERBLIK OVER STARTPAKKEN... 5 2. INTRODUKTION TIL STARTPAKKEN... 8 2.1 HVORNÅR
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs mereOrganisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs merePlaybook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2
Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et
Læs mereLANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL
Læs mereDen fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereAktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereDGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Læs mereVejledning om programgovernance. - Organisering af statslige programmer
Vejledning om programgovernance - Organisering af statslige programmer August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER OG PROGRAMLEDELSE... 5 2.1 HVAD ER ET PROGRAM?... 5 2.2
Læs mereStartpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program
Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Læs merePeak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed
Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen
Læs mereMinisteriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
Læs mereEn midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Læs mereDesign af Blueprint. Forslag til proces
Design af Blueprint Forslag til proces Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Formålet med Blueprint... 3 3. Hvad er et Blueprint... 4 4. Hvornår skal man lave et Blueprint... 5 5. Proces for design af
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til den fællesstatslige programmodel Den fællesstatslige programmodel Maj 2016 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER...
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs merea. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Aktstykke nr. 133 Folketinget 2016-17 133 Finansministeriet. København, den 12. januar 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereProjektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg
Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale
Læs mere[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Læs mereJobcentrets VITAS business case
Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side
Læs mereIntroduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014
Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG
Læs mereProgramstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato]
Programstrategier Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Januar 2014 [Skriv dato] Indhold 1 HVAD ER PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 2 FORMÅLET MED PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 3 HVEM MODTAGER PROGRAMSTRATEGIER...
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs mereHvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for
Læs mereGevinstrealisering i øjenhøjde. Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF
Gevinstrealisering i øjenhøjde Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF Gevinstrealisering i øjenhøjde Baggrund Kontoret for Digitalisering i SOF har gennem længere tid
Læs mereInspiration fra Danmark: Erfaringer
Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereværktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 70% af vores programmer realiserer maksimalt 1/3 af det estimerede potentiale mange realiserer intet potentiale 2 netop derfor er vi optaget af, hvordan
Læs mereFORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC
1 FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 IMPLEMENTERINGEN AF MANGE ERP
Læs mereDrejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019
Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster April 2019 Indhold Emne Side Introduktion 3* Workshop: Potentialevurdering 4 Workshop: Gevinstdiagram 12 Workshop:
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereAktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.
Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,
Læs mereOpfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne
N O T A T Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne I de endelige tilsagn til kvalitetsfondsbyggerierne er der angivet et effektiviseringskrav svarende til en procentandel af de
Læs mereVejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1
Læs mereProjektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereVejledning til gevinstrealisering
Vejledning til gevinstrealisering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvad er gevinster?... 3 1.2 Hvad er gevinstrealisering?...
Læs mereVi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering
Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereFORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereVITAS. 15. september 2015 Jobcenterchefmøde (AMK Syd)
VITAS 15. september 2015 Jobcenterchefmøde (AMK Syd) 3. november 2015 Lovgrundlaget At gennemføre kontanthjælps- og beskæftigelsesreformens krav om at der oprettes en landsdækkende digital løsning til
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereVejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. LEDELSESRESUMÉ...
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 5 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Side 3 af 9 Strategisk målbillede Moderniseringsstyrelsen arbejder
Læs mereKORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET
Læs mereVejledning til statens business case- model
Vejledning til statens business case- model August 2013 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, model, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER EN BUSINESS CASE?...
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereProfessionalisering af itprojektarbejdet
Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer
Læs mereVejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
ejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning
Læs mereVejledning til statens business case-model
Vejledning til statens business case-model Februar 2018 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL
Læs mereAAU Proces- og IT governance
AAU it services Selma Lagerlöfs Vej 300 9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T S A G S B E H A N D L E R : P R O C E S - & P O R T E F Ø L J E L E D E R K A S P E R S Ø N D E R G A A R D A N D E R S E N T + 4 5 9
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mere2. Opgaven, organisering og tilgang til opgaven
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 17-nov-2015 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer 0200-15048-2015 Dokumentnavn Notat ef-984124 Dokumentnummer 984124 1. Udviklings-, Effektiviserings
Læs mereVejledning til statens business case-model
Vejledning til statens business case-model December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dorte Dewitz HR & Personalechef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereVejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereAktstykke nr. 44 Folketinget Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 27. november 2018.
Aktstykke nr. 44 Folketinget 2018-19 44 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 27. november 2018. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Sundhedsdataprogrammet
Læs mere