Samling af beskrivelser for SSP-Samarbejdet i Skanderborg kommune

Transkript

1 Samling af beskrivelser for SSP-Samarbejdet i Skanderborg kommune 1 SSP-Skanderborg kommune, Fagsekretariatet Børn og Unge, Søndergade 27, 8464 Galten. Tlf mail: [email protected]

2 2

3 FORORD: At lave et godt kriminalpræventivt samarbejde, der har en reel kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag, forudsætter at alle faggrupper spiller tæt sammen om en opgave, som de har et fælles ejerskab på. I Skanderborg kommune har SSP-Samarbejdet fundet sin form over tid, og mange forskellige mindre beskrivelser fortæller hvad SSP-Samarbejdet består af. Dette forsøges med denne udgivelse samlet under et. Det er vores håb, at materialet kan give læseren et overblik og en indsigt i de forskellige funktioner, roller, opgaver og metoder, som samlet set er grundlaget for et godt SSP- Samarbejde, og dermed en effektiv kriminalpræventiv enhed. SSP-konsulent Benny Husted 3

4 Organisation Forord: 3 Mål for SSP-samarbejdet: 7 Vision 7 Specifik og individindsats: 7 Generel indsats: 7 SSP-Samarbejdet skal derfor indeholde: 7 Organisation: 8 Lokalråd: 9 Lokalrådet består af repræsentanter fra: 9 SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds: 9 SSP-koordinationsgruppen 10 Koordinationsgruppens opgaver er: 10 SSP-konsulent: 10 SSP-konsulentens opgaver er: 10 SSP-koordinatorer 11 SSP-koordinatorernes opgaver: 11 Tirsdagsgruppen: 11 Tirsdagsgruppens opgave: 11 SSP-netværksgrupper: 12 SSP-netværksgruppen består af: 12 SSP-netværksgruppens opgave: 12 SSP-netværksmedlemmernes opgaver i netværket: 12 SSP-koordinatorernes opgave i netværket er fx: 12 SSP-lærerens opgave er: 12 Øvrige netværksmedlemmers opgave: 13 SSP-klubmedarbejders opgave: 13 Skolesocialrådgiverens opgave: 13 Politibetjentens opgave: 13 SSP+samarbejdet 14 Mål: 14 Målgruppe: 14 SSP+ netværket består pt af: 14 Indplacering i struktur og koordination: 14 Eksempler på emner drøftet på møderne i SSP+netværket: 14 Ad. Hoc.-grupper: 15 Ad. hoc indsatser kan fx være: 15 4

5 Organisation Placering i den politiske og administrative organisation: 15 Normering: 15 Fysisk placering: 16 Driftsøkonomi: 16 Særlige lovgrundlag: 17 Retsplejelovens Vejledning om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v., Justitsmin.vejl. nr. 163 af 17. august Notatpligt: 21 Samtykke: 21 Plan vedr. sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet i Skanderborg Kommune _ 22 Kriminalpræventiv forebyggelse i Skanderborg Kommune 22 Perspektiver på den kriminalpræventive indsats: 22 Forebyggelsesstrategi: 23 Forebyggelsesindsatsens grundlæggende ideologi: 23 Organisering af den kriminalpræventive indsats: 24 Den forebyggende indsats: 25 Konkret kriminalpræventiv indsats: 25 Organisering af Den indgribende kriminalpræventive indsats: 25 Myndighedsindsats: 25 Procedurer i forhold til unge der har begået kriminalitet: 25 Detailbeskrivelser: 27 Indholdet af et SSP-netværksmøde: 27 Tirsdagsgruppen 28 Hvor kommer viden om børn og unges kriminalitetsbekymring fra? 28 Tirsdagsgruppe: 29 Overordnede rammer for indsatsen: 29 Målgruppe: 30 Bekymringsniveauer: 30 Lovgrundlag: 30 Nærmere beskrivelse af bekymringsniveauer: 31 Opsøgende arbejde i SSP-samarbejdets regi: 34 Omkring de unge (generel): 34 Om den unge: 34 Med den unge: 34 Kommunal fællesforståelse af opsøgende arbejde 35 Fordelingsprincip: 36 Fordeling af SSP-lærertimer 2014/15: 37 5

6 Organisation SSP-læreropgaven defineres som følger: 38 Kriminalpræventiv handleplan 40 Handlingsplanens formål og målgruppe 40 Tidsperspektiv og evaluering 40 Dynamisk oversigt 40 Handlingsplanens struktur og indhold 40 Fokusområder 41 Daglig drift/praksis: 42 SSP-Samarbejdets rolle i integration og modtagelse af flygtninge 43 Opgaver i integrationsarbejdet 43 Medarbejdere i SSP-Samarbejdet 45 SSP-koordinationsgruppen: 45 6

7 Organisation MÅL FOR SSP-SAMARBEJDET: At sikre de bedst mulige livsvilkår for børn og unge i et godt netværk uden kriminalitet, misbrug og mistrivsel. At skabe lokale netværk der har en kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag Afdække årsagerne til at børn og unge begår kriminalitet, og bearbejde disse årsager VISION Vi ønsker en helhedsorienteret forebyggelsesindsats der er kendetegnet ved: SPECIFIK OG INDIVIDINDSATS: En hurtig indsats på bekymringer, specifikke gruppeproblemer og hjælp som ønskes fra unge, forældre og fagpersoner. Et fintmasket netværk af fagpersoner, som selv kan opfange problemer, og på eget initiativ hjælpe enkelte unge og/eller dirigere opgaven derhen, hvor den løses bedst. At nærmeste ansvarlige kompetente voksne som har relationen skal løse opgaven. Stor fleksibilitet i indsatsen. GENEREL INDSATS: En hurtig vidensdeling om hvad der foregår At der uddrages læring af specifik- og individindsats og den anvendes i den primære forebyggelse At der er helhed og tværfaglighed i indsats, vidensdeling og målsætning. Løbende uddannelse af alle fagpersoner der har med børn og unge at gøre i at være kriminalpræventive, og forebyggende i deres indsats. SSP-SAMARBEJDET SKAL DERFOR INDEHOLDE: Netværk i alle områder, der har ressourcer og kompetencer til at handle. Netværket består af SSP-lærere, klubrepræsentanter, Ungdomsskolen, Politiet, skolesocialrådgivere og SSPkoordinatorer. SSP-koordinatorer, der har geografisk opdelte ansvarsområder. SSP-koordinatorer, der understøtter netværkene og sikrer helhedsindsatsen Centrale videnspersoner som kan rådgive, vejlede og uddanne de lokale netværk til at løse opgaven. Løbende uddannelse af alle i SSP-organisationen. Tæt tværfagligt samarbejde, koordinering, strategisk planlægning med andre aktører som relaterer til kriminalitetsforebyggelse i det brede perspektiv på tværs af fagsekretariater Tæt samarbejde med SSP-Samrådet i kredsen og på landsplan omkring udvikling, kurser, metoder mv. Tæt samarbejde med erhvervsliv og det frie foreningsliv. Mulighed for at oprette Ad. Hoc. Grupper på tværs af faggrupper 7

8 Organisation ORGANISATION: 8

9 Organisation LOKALRÅD: Lokalrådet er en del af organisationen omkring samarbejdet mellem Politiet og kommunen. Lokalrådets opgave er at bidrage til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, og derved sikre tryghed og sikkerhed for borgerne i kommunen. Lokalrådet fastsætter nogle indsatspunkter herunder også indsatspunkter som har betydning for arbejdet i SSP-organisationen i kommunen. Lokalrådets indsatspunkter er med til at danne grundlag for SSP-organisationens valg af kriminalpræventive indsatser. Lokalrådet udgør det strategiske niveau og er styregruppe for det kriminalitetsforebyggende og bekæmpende samarbejde i Skanderborg kommune og dermed også styregruppe for SSP-Samarbejdet. SSP-konsulenten deltager ad.hoc i lokalrådet, når der er punkter på dagsordenen der vedrører den del af den kriminalpræventive indsats som varetages af SSP- Samarbejdet. Det er således lokalrådets ansvar, at sikre en struktur der gør SSP-Samarbejdsorganisationen handlekraftig ud fra prioriterede opgaver og fokusområder. Særligt har lokalrådet ansvaret for at sammenhængen med øvrige organisationer i kommunen og politiet understøtter SSP-Samarbejdet og det kriminalpræventive arbejde i bred forstand. Lokalrådet har ansvar for: Strategi for SSP-Samarbejdet At styrke SSP-Samarbejdet internt i kommunal og statslig organisationer At fremme SSP-Samarbejdet udadtil Overordnet økonomisk ramme At understøtte en tværfaglig, tværsektoriel, helhedsorienteret og sammenhængende kriminalpræventiv indsats i Skanderborg kommune. At understøtte implementering af mål og beslutninger fra lokalråd, politiske udvalg og SSP- Samråd At evaluere kommunens politik omkring kriminalpræventiv indsats. LOKALRÅDET BESTÅR AF REPRÆSENTANTER FRA: Politiets ledelse i Skanderborg. Politiets kriminalpræventive sekretariat i kredsen, kommunens direktion, Fagsekretariaterne: Børn og unge, Beskæftigelse og sundhed, Kultur, borgere og planlægning. SSP-SAMRÅDET I SYDØSTJYLLANDS KREDS: SSP-Samrådet er en stabsfunktion i forhold til politikredssamarbejdet, og er det daglige samarbejdsforum mellem kommunernes SSP-samarbejder og Politiets kriminalpræventive sekretariat. SSP-Samrådet tilrettelægger de fælles initiativer der med fordel kan løses i et større fællesskab, arbejder med gensidig sparring og opkvalificering af den kriminalpræventive samarbejde, samt samarbejder om problemstillinger og situationer som går på tværs af kommunegrænserne. SSPkonsulenten er fast medlem og er desuden pt. formand for kredssamarbejdet, med dertil hørende deltagelse i landsbestyrelsen. 9

10 Organisation SSP-Samrådet på landsplan arbejder primært med de helt overordnede linjer i forhold til at sikre de bedst mulige rammer for den kriminalpræventive forebyggelse. Dette foregår i samarbejde med fx Rigspolitiet og Det kriminalpræventive Råd, samt de forskellige ministerier og styrelser. SSP-KOORDINATIONSGRUPPEN Består af: SSP-konsulenten og SSP-koordinatorerne KOORDINATIONSGRUPPENS OPGAVER ER: Koordinering af SSP-samarbejdet i Skanderborg kommune Koordinering med øvrige forebyggelsesfelter Udvikling af SSP-indsatsen herunder o Uddannelse af SSP-netværket o Udvikling af materialer, metoder og foredragsvirksomhed Gennemførelse af foredragsvirksomhed/undervisning for forældre og elever. Uddannelse af øvrigt personale i kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsatser. Møder i faststruktur med andre aktører på generel forebyggelse. Tæt sparring i dagligdag med andre faggrupper. Fast deltagelse i SSP-netværksmøderne i kommunen. Deltage i særlige netværk og udviklingsgrupper opbygget omkring kriminalpræventiv indsats på såvel politikreds, som landsdækkende niveau. Deltagelse i SSP-Samrådet i politikredsen og på landsplan. Koordinationsgruppen inddrager andre faggrupper eller personer fra SSP-samarbejdet efter behov i udviklingsarbejdet. SSP-KONSULENT: SSP-KONSULENTENS OPGAVER ER: Overordnet ansvarlig for SSP-samarbejdet overordnet koordineringsopgave. o Udvikling og drift af SSP-Samarbejdet Varetager daglig ledelse af SSP-koordinatorerne, og har ansvar for prioritering af arbejdsopgaverne. Samarbejde med SSP-Samrådet i kreds og på landsplan. Samarbejde med andre relevante samarbejdsorganisationer internt og eksternt. Overordnede sekretariatsopgaver i organisationen. SSP-konsulenten varetager SSP-koordination for SSP+ området. SSP-konsulent varetager SSP-koordinatoropgaver i nærmere beskrevne skoleområder. Konsulentfunktioner i samarbejde med SSP-koordinatorerne omkring viden, materialer, metode, procesledelse, erfaringsdeling, best practice, udvikling mv. Bidrage hele SSP-netværket med inspiration, viden, motivation, støtte og sparring, formidling af erfaringer, procesledelse, udvikling af det tværfaglige samarbejde, arbejde med fælles værdigrundlag, forslag til handlingsplaner og hjælp til at finde løsningsmodeller, udvikling af materialer og publikationer. 10

11 Organisation SSP-KOORDINATORER SSP-koordinatorer er tovholdere for kommunens forskellige SSP-netværk, samt indgår i koordinationsgruppe med SSP-konsulenten omkring de opgaver som er beskrevet under SSPkoordinationsgruppen. SSP-koordinatorerne er fysisk placering i Fagsekretariatet Børn og Unge Ved ansættelse af SSP-koordinatorerne tilstræbes at SSP-koordinationsgruppen samlet dækker de fagligheder som er til stede i SSP-Samarbejdet. SSP-KOORDINATORERNES OPGAVER: Rådgive og vejlede personale i kommunens institutioner omkring SSP-relaterede opgaver. Deltage i løsning af kriminalitets- og misbrugsproblemstillinger på generelt, specifik og individplan. Gennemføre kriminalpræventive samtaler med unge der har lavet kriminalitet Sikre lokal vidensopsamling om hvad der rører sig blandt børn og unge. Være tovholder på det lokale SSP-samarbejde. Varetage og afholde skoletilbud fra SSP-Samarbejdet overfor såvel elever, forældre og fagpersonale Deltage i og koordinere den lokale opsøgende indsats. Undervise medarbejdere i metoder og viden om kriminalitets- og misbrugsforebyggelse. Opsamle lokal viden der kan være til gavn for hele SSP-samarbejdet. Være synlig i de unges bevidsthed og hvor de unge færdes. SSP-koordinatoren deltager efter behov i distriktssamarbejdet i lokalområderne. Varetager SSP-linjen som er en rådgivningstelefon der er åben døgnet rundt. SSP-koordinationsgruppen tilrettelægger selv sit arbejde, og dækker hinanden ind ved sygdom og andet tjenestelig fravær. TIRSDAGSGRUPPEN: Til at håndtere modtagelse og sortering af kriminalitetsbekymring etableres en Tirsdagsgruppe. Tirsdagsgruppen består af: Repræsentant fra SSP-koordinatorerne Repræsentant fra forebyggelsesenheden ved Politiet i Skanderborg Repræsentant fra myndighedsområdet. TIRSDAGSGRUPPENS OPGAVE: Tirsdagsgruppen gennemgår de unge som den sidste uge har været i kontakt med politiet ud fra NEClisterne (Rigspolitiets nationale efterforskningscenters ugelister), samt de unge som SSP-netværk, SSPkoordinationsgruppen eller myndighedsområdet har behov for at få drøftet i en tværfaglig kontekst. Tirsdagsgruppen beslutter hvem der laver næste indsats i forhold til den unge. 11

12 Organisation SSP-NETVÆRKSGRUPPER: SSP-netværksgrupper, følger som udgangspunkt overbygningsskolernes skoledistrikter. Som udgangspunkt er der en SSP-netværksgruppe i alle overbygningsskolers skoledistrikter. SSP-NETVÆRKSGRUPPEN BESTÅR AF: Områdets SSP-koordinator, som har ansvaret for at få gruppen til at fungere. Overbygningsskolens SSP-lærer er ansvarlig for indkaldelser, dagsorden og referat. Evt. øvrige SSP-lærere fra andre skoler i lokalområdet, lokalpolitiet, klubrepræsentant. skolesocialrådgivere (dog kun i de største netværk: Ry, Galten, Hørning, Stilling, Skanderborg) Andre faggrupper kan indkaldes efter behov. SSP-NETVÆRKSGRUPPENS OPGAVE: At have overblik over den lokale kriminalitets- og misbrugsudvikling og iværksætte handlinger i forhold til dette. Tilrettelægge og afholde den lokale SSP-indsats (generel, specifik og individorienteret) Deltage i og arrangere forældremøder omkring specifikke emner. Være synlige i forhold til områdets borgere. SSP-NETVÆRKSMEDLEMMERNES OPGAVER I NETVÆRKET: SSP-KOORDINATORERNES OPGAVE I NETVÆRKET ER FX: Se beskrivelse af SSP-koordinatorernes opgave. SSP-LÆRERENS OPGAVE ER: Konkret indsats i forhold til de af skolens elever der udviser kriminel/bekymrende adfærd. Opsøgende med udgangspunkt i SSP-arbejdet og derved opfange signaler om mistrivsel blandt skolens elever Udarbejdelse/ revurdering af årsplaner for kriminalpræventiv undervisning At vejlede og coache kolleger i forhold til kriminalpræventiv indsats og -undervisning generelt, specifikt og individorienteret. Varetage arrangementer og undervisning for klasser og forældre Ansvarlig for afholdelse af SSP-netværksmøder Distribuere viden og materialer fra SSP-organisationen til kolleger At deltage i SSP-organisationens uddannelsestilbud, så SSP-læreren er faglig opdateret.. At kende til lokalområdets struktur, kultur, foreningsliv etc. At deltage i udvikling af fx undervisningsmaterialer, foredragskoncepter mv. SSP-læreropgaven detailbeskrives årligt i en SSP-læreraftale. Tildeling af timer til de enkelte skoler revurderes årligt, erfaringer om belastningsgrad samt andre lokale omstændigheder tages med i denne betragtning. Timerne afsættes fra centralt hold i Fagsekretariatet Børn og unge. Som udgangspunkt afsættes 1 samlet stilling til fordeling af timerne. 12

13 Organisation ØVRIGE NETVÆRKSMEDLEMMERS OPGAVE: Der er ikke en klar aftale for de øvrige SSP-netværksmedlemmers opgave i netværket. Nedenstående beskriver derfor de generelle forventninger til opgaver, som de anbefales af Det kriminalpræventive Råd og SSP-Samrådet. SSP-KLUBMEDARBEJDERS OPGAVE: Sparring med klubmedarbejdere. Bindeled mellem personale og SSP-organisationen. Afdække grupperinger og uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge. Opsøgende i forhold til mistrivsel blandt medlemmerne. Iværksætte kriminalpræventive indsatser/arrangementer i klubregi. Konkret direkte generel, specifik og individorienteret indsats. Relationsarbejde med unge med særlige behov SKOLESOCIALRÅDGIVERENS OPGAVE: Deltage aktivt i SSP-netværksgruppen. Deltage i øvrige møder og udviklingsarrangementer for hele SSP-samarbejdet. Være guide i det sociale system Bidrage med faglig sparring til SSP-netværksgrupperne omkring valg af indsats. Arbejde primært individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med deres forældre og de øvrige samarbejdspartnere. Indhente viden via SSP-netværkene om børn og unges relationer og netværk. Deltage i bekymringssamtaler POLITIBETJENTENS OPGAVE: Deltagelse i undervisning i klasserne om kriminalitet og forebyggelse deraf. Holde SSP-samarbejdet orienteret om kriminalitetsudvikling Bringe konkrete sager til drøftelse i SSP-netværket. Deltage i møder og vidensudveksling i SSP-netværksgrupper. Medvirke til forebyggende, tværfaglig indsats mod kriminalitet og anden uønsket adfærd blandt børn og unge. Varetage bekymringssamtaler Deltage i forældremøder efter behov. Koordinere SSP-arbejdet med politiets øvrige indsats mod kriminalitet. Synliggøre SSP-arbejdet i kommunen generelt og internt i politiet. 13

14 Organisation SSP+SAMARBEJDET MÅL: At opbygge et netværk der har kriminalpræventiv indvirkning på dagligdagen for unge der har forladt folkeskolen. arbejder med unge tværfagligt, på tværs af faggrupper og institutioner som har med målgruppen at gøre. Identificerer problemstillinger i samarbejdsformen mellem parterne i SSP+samarbejdet, og iværksætter indsats for at forbedre disse. Samarbejder omkring recidiv indsats for enkelte unge. MÅLGRUPPE: unge der har forladt folkeskolen primært aldersgruppen år, sekundært til og med det 25. år. SSP+ NETVÆRKET BESTÅR PT AF: Jobcenteret, Socialcenter, Voksen/handicap, UU, Rusmiddelcenteret, Politiet, Kriminalforsorgen, Ungdomsskolen, 10. kl. centeret, Skanderborg Gymnasium, VUC, Handelsskolen, projekt Gazellen, Århus Tekniske skole, Produktionsskolen, Fagsekretariatet Børn og Unge, SSP-konsulenten. INDPLACERING I STRUKTUR OG KOORDINATION: SSP+ indplaceres i SSP-strukturen på linje med de lokale SSP-netværksgrupper. og koordineres af SSPkonsulenten. EKSEMPLER PÅ EMNER DRØFTET PÅ MØDERNE I SSP+NETVÆRKET: Samlet støttekorps i Campus Støtte til unge med sociale problemstillinger Unge over 18 år uden bolig Løsladelsesprocedure Radikalisering Overgange mellem Børn/unge og voksenområdet Eliminere problemstillinger i samarbejdsfladerne mellem de parter som har en forebyggelsesrolle i forhold til unge med risiko for kriminalitet og misbrug. Én vej ind i voksenområdet + Børn og unge. Fest og alkoholkultur i Campus og ungdomsuddannelserne Bandeproblematik Bekymringsunge Screening. Hvilke problemstillinger har de? Strategi for modtagelse af unge tilflyttere med problemer Overblik Hvad sker der? Orientering/drøftelse af nye tiltag: fx dobbeltdiagnoseprojekt, Gazellen Udveksle erfaringer og viden parterne imellem Enkeltsagsarbejdet foregår parterne imellem i perioderne mellem møderne. 14

15 Organisation AD. HOC.-GRUPPER: Består af: Grupper af medarbejdere på tværs af fagsekretariaterne, kontaktstyrede enheder samt øvrige samarbejdspartnere efter behov. Gruppen sammensættes alt efter problemets karakter. Sammensættes efter behov af SSP-koordinationsgruppen eller andre samarbejdspartnere. Grupperne skal have fokus på bestemte projekter, problemstillinger, målgrupper, enkelte unge osv. AD. HOC INDSATSER KAN FX VÆRE: Alkoholmisbrugende familier Byfornyelse Radikalisering Bandebekæmpelse Exitprogrammer Grønne fællesskaber Undervisningsmaterialer Sundhed og forebyggelse Skanderborg Festival Udvikling af undervisningstilbud M.m. Ad.hoc indsatsen varetages inden for de involverede parters almindelige arbejdstid. Såfremt der er behov for ekstraordinære tiltag, som kræver mange timer forventes dette finansieret via ansøgninger til diverse puljer og fonde. PLACERING I DEN POLITISKE OG ADMINISTRATIVE ORGANISATION: SSP-konsulent og SSP-koordinatorer er placeret som en selvstændig enhed i Fagsekretariatet for Børn og Unge, med reference til souschef i Børn og unge vedr. ansættelsesmæssige forhold. Opgavemæssigt refereres til lokalråd. NORMERING: Samlet afsættes til SSP-konsulent og SSP-koordinatorer 3 stillinger. De fordeles således: SSP-konsulent 1 årsværk 2 SSP-koordinatorer 2 årsværk 15

16 Organisation Samlet set afsættes en lærerstilling til SSP-lærertid. SSP-lærertimetal fordeles efter nævnte principper i afsnit om SSP-lærere. (se dette afsnit). Det samlede timetal fastsættes centralt af Børn og ungechefen. FYSISK PLACERING: SSP-konsulenten og SSP-koordinatorerne er fysisk placeret i Fagsekretariatet Børn og Unge. DRIFTSØKONOMI: Undervisnings- og børneudvalget fastsætter økonomien i Fagsekretariatet Børn og Unge til SSPsamarbejdet. Lokalrådet kan udtale sig i forhold til budgettet. 16

17 Lovgrundlag SÆRLIGE LOVGRUNDLAG: RETSPLEJELOVENS 115 Retsplejelovens 115 har følgende ordlyd: " 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet), 2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller 3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen over for dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., (KSP-samarbejdet). Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3" Vejledning om denne udveksling af oplysninger er beskrevet i Vejledning om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v., Justitsmin.vejl. nr. 163 af 17. august Siden er såvel PSP-samarbejdet (Psykiatri, social; politi) og KSP-samarbejdet (Kriminalforsorg, social, politi) tilkoblet lovgivningen jf lov nr af 21. december Grundelementerne er de samme som i nedenstående: VEJLEDNING OM UDVEKSLING AF OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED DET KRIMINALITETSFOREBYGGENDE SAMARBEJDE MELLEM POLITIET OG KOMMUNERNE M.V., JUSTITSMIN.VEJL. NR. 163 AF 17. AUGUST Indledning Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven er der som 115 b indsat en bestemmelse, der åbner mulighed for, at de myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, uden samtykke fra den oplysningerne angår, kan videregive de personoplysninger, som man mener er nødvendige for, at samarbejdet kan fungere. Retsplejelovens 115 b har følgende formulering: 17

18 Lovgrundlag 115b. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Stk 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk 4. De myndigheder og institutioner der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.' I det følgende vil der blive redegjort for den nærmere anvendelse af den nye bestemmelse og dens forhold til forvaltningslovens almindelige regler om videregivelse af oplysninger. Endvidere vil der blive redegjort for andre videregivelsesregler, der kan være af betydning for myndighedernes kriminalitetsforebyggende samarbejde. 2. Forvaltningslovens videregivelsesregler Oplysningernes karakter De almindelige regler om videregivelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden er fastsat i i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985). (Reglerne i lovens kapitel 8 er optaget som bilag til denne vejledning). Bestemmelsen i forvaltningslovens 28 bygger på en sondring mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (de meget følsomme oplysninger), jf. 28 stk. 1, og andre fortrolige oplysninger (de almindeligt fortrolige oplysninger), jf. 28 stk. 3. I forvaltningslovens 28 stk. 1, er der en opregning af forskellige typer af oplysninger, som skal behandles som særligt fortrolige. Det drejer sig om oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Opregningen er ikke udtømmende, men angiver alene karakteren af de forhold, der gør, at en oplysning må anses for at være om rent private forhold. Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig efter 28 stk. 3, skal der lægges vægt på, om oplysningen, på samme måde som i de oven for nævnte tilfælde, direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således vil f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om separations- og skilsmisseforhandlinger, adoption og ulykkestilfælde i almindelighed være af rent privat karakter. Oplysning om økonomiske forhold, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold og boligforhold vil derimod ikke i almindelighed være af rent privat karakter. Hvilke regler gælder for videregivelse Videregivelsesreglen i forvaltningslovens 28 omfatter kun fortrolige oplysninger. Oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten efter forvaltningslovens 27 vil således frit kunne videregives fra en forvaltningsmyndighed til en anden. Det gælder bl.a. oplysninger, der, selv om de angår bestemte personer, i forvejen er offentligt tilgængelige. De almindeligt fortrolige oplysninger må efter forvaltningslovens 28 stk. 3, videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Det kræves ikke, at den, oplysningen angår, giver samtykke til videregivelsen eller underrettes herom. Er der således et sagligt behov for videregivelse af sådanne oplysninger, f.eks. om uddannelsesmæssige forhold og boligforhold, er der ikke efter forvaltningsloven noget til hinder for, at man i forbindelse med et kriminalitetsforebyggende samarbejde videregiver oplysningerne til andre 18

19 Lovgrundlag myndigheder under en drøftelse af de forhold, der kan være årsagen til børnenes eller de unges problemer. Skal der i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde videregives oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, følger det af bestemmelserne i forvaltningslovens 28 stk. 1 og 2, at sådanne oplysninger som udgangspunkt kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når den, oplysningen angår, har givet samtykke hertil. Det er disse regler om samtykke til videregivelse, der fraviges ved den ovenfor nævnte bestemmelse i retsplejelovens 115 b 3. Videregivelse efter retsplejelovens 115 b Det kriminalitetsforebyggende samarbejde omkring bestemte børn og unge bygger på et princip om frivillighed. Forældrene og den unge bør derfor som hovedregel inddrages i løsningen af barnets eller den unges problemer, og det bør sikres, at de er indforståede med myndighedernes samarbejde om sagen. Uanset bestemmelsen i retsplejelovens 115 b bør myndighederne derfor som hovedregel sikre, at forældrene og den unge er indforståede med, at der, som led i samarbejdet, udveksles de fornødne oplysninger om familiens forhold. Dette gælder dog ikke, før myndighederne har fået konstateret, at der foreligger et problem, der bør løses tværfagligt/tværsektorielt. Dette gælder heller ikke, såfremt forældrene som følge af særlige omstændigheder ikke kan forventes at deltage i samarbejdet, men væsentlige hensyn til barnets tarv taler for, at samarbejdet iværksættes. Retsplejelovens 115 b tænkes således som hovedregel anvendt i tilfælde, hvor der, inden en konkret kriminalitetsforebyggende indsats påbegyndes, er behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for i det hele taget at få klarlagt, om der er behov for en tværfaglig kriminalpræventiv indsats. Politiet kan i den forbindelse uden at indlede en egentlig sagsbehandling, hvorunder der indhentes samtykke fra forældrene m.v., give kommunens medarbejdere på skole- og socialområdet oplysninger om, at man har visse problemer med bestemte unge eller en bestemt gruppe af unge, som f.eks. begår mindre butikstyverier og hærværk. Hvis de pågældende unge ikke er kendt i den kommunale forvaltning, kan problemerne måske løses med nogle generelle kriminalpræventive tiltag. Er de pågældende imidlertid også kendt i den kommunale forvaltning med hensyn til problemer i hjemmet og i skolen, har forvaltningen en tilsvarende adgang til at give politiet og de andre myndigheder og institutioner, som deltager i samarbejdet, oplysninger, som kan belyse problemernes karakter og omfang. Myndighederne kan herefter sammen vurdere, hvilke initiativer der vil være mest hensigtsmæssige for at hjælpe de pågældende børn og unge ud af de øjeblikkelige problemer omkring kriminalitet. Bestemmelsen i 115 b giver på den måde myndighederne mulighed for at gennemføre sådanne indledende drøftelser, uden at et samtykke fra de unge eller deres forældre til videregivelse af oplysningerne er nødvendigt. Når en foreløbig drøftelse har vist, at der er behov for et nærmere samarbejde mellem myndighederne om løsningen af bestemte børn og unges problemer for at hindre, at de kommer ud i yderligere kriminalitet, bør forældrene og den unge inddrages i samarbejdet. Det er i den forbindelse vigtigt, at de forstår betydningen af, at de deltager i samarbejdet og giver samtykke til en drøftelse af familiens forhold mellem myndighederne. Hvis forældrene ønsker at medvirke, følger det af lovbemærkningerne til retsplejelovens 115 b at der ikke stilles krav om et formelt skriftligt samtykke, men at der, med den nye bestemmelse, åbnes op for et mere smidigt og naturligt samarbejde mellem myndighederne og forældrene. En mundtlig tilkendegivelse over for kommunen eller politiet om, at man er indforstået med, at myndighederne drøfter familiens problemer, vil herefter normalt være tilstrækkelig. I de tilfælde, hvor der kun opnås samtykke fra den ene af forældrene og/eller den unge, eller hvor den unge nægter at give samtykke, mens dette opnås fra forældrene, må myndighederne foretage en konkret afvejning i den enkelte sag for at afgøre, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fortsætte samarbejdet uden det manglende samtykke. 19

20 Lovgrundlag I visse tilfælde må det erkendes, at forældre til børn, som i en ganske ung alder kommer ind i kriminalitet, ikke kan overskue myndighedernes ønske om og behov for at samarbejde om løsningen af barnets problemer. Det kan f.eks. skyldes, at forældrene er angste eller problemfornægtende og måske nærer en dybtliggende mistillid til offentlige myndigheder. Det kan også skyldes, at forældrene befinder sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til at varetage barnets tarv. Om man i disse tilfælde alligevel skal forsøge at få et samtykke fra forældrene, eller oplysningerne blot skal videregives med hjemmel i retsplejelovens 115 b må afgøres i de enkelte tilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab til familien. Det er vigtigt at understrege, at retsplejelovens 115 b kun kan anvendes i de tilfælde, hvor det i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde viser sig, at der er tale om børn og unge, der er alvorligt truede af kriminalitet (uanset kriminalitetens art), og hvor hensynet til barnets tarv taler for, at man undersøger forholdet nærmere med henblik på, at en eller flere myndigheder i fællesskab løser de spørgsmål, der opstår. Der har, i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget, været lagt betydelig vægt på, at videregivelsen af oplysninger, i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde, ikke må skade myndighedernes klientforhold. Myndighederne er derfor efter bestemmelsen i 115 b ikke forpligtede til at udveksle oplysninger. Hertil kommer, at der ikke er nogen begrænsning i kommunernes adgang til på ethvert tidspunkt at rejse en sag om hjælpeforanstaltninger efter bistandsloven og herefter benytte sig af adgangen til at iværksætte særlige sociale støtteforanstaltninger uden for samarbejdet. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis det kriminalitetsforebyggende samarbejde, på grundlag af de foreløbige drøftelser eller senere, viser, at der er tale om børn og unge med betydelige sociale problemer. Det skal også understreges, at oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke må videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Det er udtrykkeligt bestemt i retsplejelovens 115 b stk. 2, 2. pkt. Da der er tale om et tværfagligt samarbejde om faktisk forvaltningsvirksomhed, er der i forarbejderne til loven lagt stor vægt på, at der ikke er noget krav om, at de oplysninger, som myndighederne udveksler i forbindelse med samarbejdet skal noteres ned eller på anden måde indgå i en mere formel sagsbehandling. 4. Andre bestemmelser om videregivelse Ved siden af forvaltningslovens generelle bestemmelser om videregivelse af oplysninger findes der regler i retsplejeloven og bistandsloven, der medfører, at bl.a. politiet og skolevæsenet kan eller skal videregive oplysninger til de sociale myndigheder. Det følger således af retsplejelovens 752 stk. 2, at politiet så vidt muligt skal underrette de sociale myndigheder, inden der foretages afhøring af en sigtet under 18 år, og sagen angår en straffelovsovertrædelse eller anden alvorligere kriminalitet. De sociale myndigheder skal også have adgang til at overvære afhøringen. Politiet vil derfor ikke være afskåret fra i den forbindelse at underrette de sociale myndigheder om barnets eller den unges alvorligere kriminalitet. Bistandsloven indeholder i kapitel 5 regler om oplysningspligt over for de sociale myndigheder. Efter bistandslovens 17 vil bl.a. politiet og personalet på en skole eller institution efter en anmodning fra den, der behandler en sag efter bistandsloven, være forpligtet til at videregive alle de oplysninger, som er nødvendige for, at kommunen kan tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter bistandsloven. Efter bistandslovens 19 kan socialministeren fastsætte regler, hvorefter personer, der udfører offentlig tjeneste, skal underrette de sociale myndigheder, såfremt de får kendskab til, at en person skønnes at have behov for social bistand. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 889 af 11. december I bekendtgørelsen er det fastsat, at personer, der udfører offentlig tjeneste, skal underrette det sociale udvalg, når man bliver bekendt med forhold for børn eller unge under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for social bistand. Underretningspligten foreligger, 20

21 Lovgrundlag når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet eller den unge i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Det følger endelig af bistandslovens 20 at enhver, der får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældrenes eller andres side udsættes for vanrøgt eller barnets sundhed eller udvikling er i fare, har pligt til at underrette de sociale myndigheder. NOTATPLIGT: Da der er tale om et tværfagligt samarbejde om faktisk forvaltningsvirksomhed, er der i forarbejderne til loven lagt stor vægt på, at der ikke er noget krav om, at de oplysninger, som myndighederne udveksler i forbindelse med samarbejdet skal noteres ned eller på anden måde indgå i en mere formel sagsbehandling. (jf. ovenstående vejledning). De enkelte parter i samarbejdet tager derfor som udgangspunkt selv de noter de har brug for, for at kunne løse den opgave, som de har. SAMTYKKE: Forud for mødet indhenter de enkelte SSP-netværksmedlemmer, så vidt det er relevant, samtykke til at behandle sagerne i SSP-netværket. Der kommer dog også en del enkeltpersoner til drøftelse, som kommer op i løbet af mødet, og såfremt det besluttes at der skal gøres noget særligt i forhold til de nævnte unge, indhentes der efterfølgende samtykke. Indhentelse af samtykke påhviler det enkelte medlem, som har fået en opgave i forhold til det videre arbejde. Såfremt der ikke opnås samtykke kan der alligevel arbejdes videre med en indsats jf vejl. Til 115 i retsplejelov. Samtykke behøver ikke at være skriftligt. 21

22 Lovgrundlag PLAN VEDR. SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR UNGDOMSKRIMINALITET I SKANDERBORG KOMMUNE Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Skanderborg Kommune udarbejdet en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet jf lov om social service 19, stk. 3. Planen er en overordnet beskrivelse af den samlede kriminalpræventive indsats, som sker på mange forskellige niveauer i organisationen. Dele af den kriminalpræventive forebyggelse ligger beskrevet implicit i andre beskrivelser. Skanderborg Kommunes indsats overfor ungdomskriminalitet gælder primært børn og unge i alderen 0-18 år, men omfatter også SSP+Samarbejdet, som med deltagelse af Ungdomsuddannelser, Kriminalforsorgen, UU m. fl. sætter fokus på kriminalpræventiv indsats rettet mod unge der har forladt folkeskolen og indtil de fylder 25 år. De overordnede rammer for indsats i forhold til Ungdomskriminalitet tegnes af 2 forskellige organisationer: 1. Kredsrådet i Sydøstjyllands Politikreds formulerer strategiske mål og fokusområder for den kriminalitetsforebyggende indsats. Kredsrådets mål tilsluttes af Lokalrådet for Skanderborg Kommune, som ud over kredsrådets mål, også beskriver egne mål 2. Skanderborg byråd formulerer med udgangspunkt i Undervisnings og Børneudvalget en politik for den sammenhængende børnepolitik. KRIMINALPRÆVENTIV FOREBYGGELSE I SKANDERBORG KOMMUNE Den kriminalpræventive forebyggelse bygger grundlæggende på en række overordnede perspektiver, en forebyggelsesstrategi, og en række procedurer for indsatshåndtering. Til at håndtere opgaven er der opbygget organisationer som håndterer den forebyggende eller den indgribende indsats. PERSPEKTIVER PÅ DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS: Ungekommissionen giver i sin betænkning indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr en række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det kriminalpræventive arbejde. Betænkningen anvender 4 overordnede perspektiver på kriminalpræventiv indsats, disse perspektiver er grundlæggende for tilrettelægning af Skanderborg kommunes indsats. Perspektiver: 1. Tidlig indsats a. Tidlig i forhold til alder b. Tidligt i tid c. Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. 2. Helhedsorienteret indsats a. Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk) 22

23 Plan vedr. sammenhængende indsats b. Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd 3. Tværsektoriel indsats a. Indsats på tværs af myndigheder 4. Sammenhængende indsats a. Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte. FOREBYGGELSESSTRATEGI: Den kriminalpræventive forebyggelsesstrategi for Skanderborg Kommune tager sit udgangspunkt i Det kriminalpræventive Råds forebyggelsesbegreb. Det udmønter sig i målsætningen for SSPsamarbejdet i Skanderborg Kommune der hedder: At skabe gode vilkår for børn og unge i et godt netværk uden mistrivsel, misbrug og kriminalitet. Den kriminalpræventive indsats skal kunne arbejde på den korte bane med en akut indsats/ brandslukning. Grundlæggende skal der med udgangspunkt i enhver akut problemstilling, arbejdes på at forhindre, at tilsvarende problemstilling opstår igen. Dette gøres på den lange bane med en opbyggende indsats. FOREBYGGELSESINDSATSENS GRUNDLÆGGENDE IDEOLOGI: SSP-samarbejdet er en samarbejdsform og ikke en institution. Det er grundlæggende alle medarbejdere i SSP-Samarbejdets institutioner der har ansvaret for at arbejde kriminalpræventivt. Forstået således at, den enkelte lærer, socialrådgiver, klubmedarbejder, politimand mv., som har relationen til de/den unge også har ansvaret for at der tages fat på en kriminalpræventiv indsats. Det metodiske udgangspunkt er relationsarbejde, hvor den medarbejder med den bedste relation har den bedste mulighed for at hjælpe. Dialogen mellem parterne i SSP-Samarbejdet er afgørende for, hvordan de enkelte problemstillinger/tiltag løses. Den opbyggende indsats: Mål: At skabe gode vilkår for børn og unge i et godt netværk. Den opbyggende indsats omhandler naturligvis det almindelige daglige arbejde i skoler, klubber mv. Set i et kriminalpræventivt perspektiv er den opbyggende indsats i høj grad bygget op om metoder der har til opgave at øge den sociale kapital, at modvirke sociale overdrivelser, og skabe bæredygtige relationer. I Skanderborg Kommune sikres dette bl.a. ved følgende SSP-indsats: Det sikres at skolerne er bevidste om hvilke indsatser der har effekt i forhold til at fremme en opbyggende indsats. Til fremme af dette er udarbejdet SSP-Samarbejdets undervisningsguide. 23

24 Plan vedr. sammenhængende indsats Tilbud til skoler og forældrenetværk om oplæg og undervisning fra SSP-Samarbejdet omkring temaer, som fremmer den opbyggende indsats. Forebyggelse som en folkesag, forstået på den måde, at der lægges vægt på at hele lokalsamfundet engageres i det forebyggende arbejde. Den frivillige indsats og foreningslivets engagement danner grundlag for dannelse af lokalsamfundets normer og værdier for et godt børne- og ungeliv. Den forebyggende indsats: Mål: At forhindre et problem i at opstå eller forværres. At afhjælpe problemer som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre. De forebyggende indsatser bygger bl.a. på forskningen om sociale overdrivelser. Ud over dette er der også forebyggelsestiltag, som skal hjælpe til at undgå dropout i skolerne, samt den individuelle sociale indsats som sker via serviceloven. Indsatsen er rettet mod individer og grupper af børn og unge. I Skanderborg Kommune sikres dette bl.a. ved følgende indsatser: Tiltag over for unge/ grupper af unge med særlig risiko for kriminalitet. Tiltagene laves ikke primært ud fra en kriminalpræventiv tilgang, men har oftest fokus på andre særlige problemstillinger. Det kan dreje sig om bl.a. særligt fokus på ensomme unge, unge med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, tiltag der understøtter god integration. SSP-linjen, som er en åben anonym rådgivning for børn, unge, forældre og medarbejdere. Skolesocialrådgiverordning med forebyggende socialfaglig indsats. Hjælpelandskabet som er et værktøj for medarbejdere i Skanderborg Kommune i form af en oversigt over alle de hjælpetilbud der er via foreninger, organisationer, hjemmesider mv. Den kriminalitetsforebyggende indsats: Mål: At forebygge at der sker lovovertrædelser, eller at lovovertrædelser sker igen. De kriminalitetsforebyggende indsatser tager udgangspunkt i en afdækning af problemstillingens karakter, omfang og deltagergruppe. Afdækningen sker med udgangspunkt i retsplejelovens 115. På baggrund af afdækningen tilrettelægges den nødvendige indsats på generel, specifik eller individniveau. I Skanderborg Kommune sikres dette bl.a. ved følgende indsatser: Generelt undervisningstilbud fra SSP-Samarbejdet om kriminalitet og konsekvens. Lokale SSP-netværk i alle overbygningsskoledistrikter, samt campus og SSP+netværk. Som alle har til opgave at afdække og tilrettelægge indsatser som har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. Kriminalpræventive samtaler, som gennemføres hver gang et barn/ung har været involveret i en kriminel situation. ORGANISERING AF DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS: 24

25 Plan vedr. sammenhængende indsats Den kriminalpræventive indsats i Skanderborg Kommune er organiseret i en forebyggende indsats og en myndighedsindsats. DEN FOREBYGGENDE INDSATS: Den forebyggende indsats varetages af SSP-Samarbejdet. Rammerne for SSP-Samarbejdet er styringsmæssigt underlagt Lokalrådet. Lokalrådet er sammensat af repræsentanter fra ledelsen i kommunens fagsekretariater og direktion, samt politiet lokale ledelse. Organisatorisk er SSP-koordinationsgruppen placeret som selvstændig enhed i Fagsekretariatet Børn og unge, med reference til souschef for Børn og Unge. I skoledistrikter for overbygningsskolerne, samt i Campus er oprettet SSP-netværk med deltagelse af SSP-lærer, socialrådgiver, klub, lokalpoliti og UU. SSP-netværkene har ansvaret for udvikling og tilrettelægning af den lokale kriminalpræventive indsats. Et SSP+netværk med deltagelse af kommunens Ungdomsuddannelser, fagsekretariaterne: Ældre og Handicap, Job og beskæftigelse, Børn og Unge, samt UU, Politi og Kriminalforsorg. Grundlæggende er SSP-Samarbejdet en samarbejdsform, som beskrevet under forebyggelsesstrategi. Det betyder at dialogen parterne imellem er afgørende for valget af rolle og metode ved løsning af de konkrete opgaver. SSP-Samarbejdet organisation og rollefordeling beskrives i særskilt dokument. KONKRET KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS: SSP-Samarbejdet udarbejder en Kriminalpræventiv handleplan, som revideres løbende. Handleplanen beskriver i detaljer, hvilke indsatser der arbejdes med. Indsatserne beskrives med mål, målgruppe, metode, tidsplan, økonomi. ORGANISERING AF DEN INDGRIBENDE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS: Mål: at forbedre et barn/en ungs livsvilkår på en måde, hvor risikoen for en fremtidig kriminel adfærd mindskes. MYNDIGHEDSINDSATS: Myndighedsområdet er primært på enkeltsager vedrørende børn og unge der har begået kriminalitet. Med den indgribende indsats forstås indsatser, når den unge har begået kriminalitet. De indgribende indsatser er primært myndighedsindsatser i henhold til serviceloven. Kriminalpræventive samtaler indgår også her som et væsentligt tiltag når den unge har begået kriminalitet første gang. Ved gentagen kriminalitet sker indsatsen i henhold til serviceloven. Samråd for unge lovovertrædere udarbejder forslag til handleplan for i forbindelse med sager der afgøres ved domstolene. PROCEDURER I FORHOLD TIL UNGE DER HAR BEGÅET KRIMINALITET: Myndighedsområdets indsatser tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser. Som udgangspunkt betragtes den enkelte myndighedssag som en individsag med særlige forudsætninger, muligheder og behov. Kommunen har udover dette beskrevet særskilte procedurer for indsatser som: Beskrivelse af Samråd for udsatte børn og unge 25

26 Plan vedr. sammenhængende indsats Beskrivelse af procedure vedr. behandling af underretninger fra politiet og gennemførelse af kriminalpræventive samtaler. Beskrivelse af Samråd for unge lovovertrædere. Beskrivelse af Koordineringsmødet om overgang mellem børne- og voksenområdet Beskrivelse af strategi for udsatte børn og unge. Samarbejdsaftale mellem Skanderborg Kommune og Kriminalforsorgen 26

27 Detailbeskrivelser - SSP-netværksmøder DETAILBESKRIVELSER: INDHOLDET AF ET SSP-NETVÆRKSMØDE: Et SSP-netværksmøde kommer oftest omkring alle nedenstående punkter dog uden at det så specifik er noteret i en dagsorden: 1. Opfølgning på bekymringer som blev drøftet på sidste møde. a. Hvilken handling har været iværksat fra de enkelte faggrupper, og hvilket resultat har indsatsen haft pt. 2. Bekymringer pt. og observationer fra de forskellige faggrupper a. Generelle tendenser (Generel) b. Grupper (Specifikke) c. Enkelte personer (Individorienteret) 3. Brainstorm, hvor hver enkelt fagperson byder ind med, hvad faggruppen kan gøre, hvilke faglige anbefalinger man har i forhold til opgaven. a. I alle tilfælde forholder man sig til: i. Hvad kan vi gøre for at afhjælpe problemstillingen lige nu. ii. Hvad kan vi gøre på den lange bane, for at forebygge at problemet opstår igen. 4. Beslutninger om hvem der gør hvad efterfølgende. 5. Drøftelse af områdets generelle tiltag/ specifikke tiltag: a. Valg af generelle og specifikke forebyggende indsatser i de kommende måneder: i. Forældreindsatser, Børn/ungeindsat i skole eller klub, lokalsamfunds-indsatser - kan fx være: 1. forældrerådslagning i forhold til specifikke problemer, eller 2. forældremøder for hele årgangen omkring en generel problemstilling 3. kampagne over for lokale virksomheder/forretninger omkring særlige problemer 4. Klubtiltag for udvalgte unge/ eller alle. 5. etablering af lokale kræfter folkesag omkring en indsats. 6. Undervisningstiltag i skoleregi. (ofte valgt på baggrund af SSP- Samarbejdets skoletilbud og SSP-Samarbejdets undervisningsguide) b. Beslutninger om hvem der gør hvad. 6. Netværkets anbefalinger og behov til SSP-organisationen: a. Hvilke anbefalinger/ønsker beder man SSP-koordinatorerne om at tage med til SSPkoordinationsgruppen om fx kurser, uddannelsesbehov, udviklingsarbejde mv. Eller anbefalinger til SSP-Samråd/lokalråd mv. 7. Orientering fra SSP-koordinator om kurser, udviklingsarbejde, ideer fra andre steder, forskning, undersøgelser, indsatser mv. 8. Orientering fra andre parter i SSP-netværk om tiltag, ting der har betydning for den kriminalpræventive indsats, eller SSP-Samarbejdet. Oftest vil ovenstående ikke fremgå af dagsordenen, da SSP-netværksmøderne lokalt har fundet deres form for hvordan man arbejder og hvad der skrives til referat. 27

28 Detailbeskrivelser - Tirsdagsgruppe TIRSDAGSGRUPPEN Individorienteret forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i Skanderborg kommune efter Enkeltsagsprincip. Viden om episoder med børn og unge, der på en eller anden måde er i kontakt med kriminalitet, skal håndteres, således at man er helt sikker på, at der reageres mest hensigtsmæssigt og lovmæssigt korrekt. I dette beskrives hvordan organisationen, som modtager og behandler denne viden, er bygget op. Derudover beskrives også hvilke kriterier der ligger til grund for fordeling af ansvaret for det videre arbejde på de enkelte sager. HVOR KOMMER VIDEN OM BØRN OG UNGES KRIMINALITETSBEKYMRING FRA? Informationer kommer fra følgende kanaler: 1. NEC-lister, også kaldet SSP-lister. a. Disse lister afsendes fra Politiets Nationale Efterforsknings Center (NEC) til Børn og Unges sikker mail, hver mandag. Listerne drejer sig om konkrete underretninger fra Politiet om sager vedr. gentagen eller alvorligt kriminalitet, samt personfarlig kriminalitet. Herudover kan listen indeholde sager som politiet finder det væsentligt at underrette om. Listerne skal opfattes af myndighedsområdet som en underretning. 2. Opsamlingslister fra Pol-Map fra Skanderborg Politi. a. Listerne udarbejdes af Politiet i Skanderborg på baggrund af en søgning i Pol- Mapsystemet. Her medtages alle sager hvor Politiet har været i kontakt med børn og unge under 18 år. 3. SSP-koordinationsgruppen: a. Det kan dreje sig om en viden, som en SSP-koordinator har modtaget på et SSPnetværksmøde, eller i forbindelse med en henvendelse på SSP-linjen (åben rådgivning), og som SSP-koordinatoren finder er vigtigt bliver drøftet i Tirsdagsgruppen. 4. Børn og Unges modtagelse: a. Henvendelser til Børn og unge vedr. børn og unges kriminalitetsbekymring. 5. Tilbagemeldinger på sager fra tidligere møder: a. Henvendelser fra forskellige parter i SSP-Samarbejdet om ny udvikling i en tidligere behandlet sag. Generelt gælder at det er kriminalitetsbekymringen der er omdrejningspunktet. Således er vidensudvekslingen i henhold til retsplejelovens

29 Detailbeskrivelse - Tirsdagsgruppe TIRSDAGSGRUPPE: Til at håndtere modtagelse og sortering af kriminalitetsbekymring etableres en Tirsdagsgruppe. Tirsdagsgruppen består af: Repræsentant fra SSP-koordinatorerne Repræsentant fra forebyggelsesenheden ved Politiet i Skanderborg Repræsentant fra myndighedsområdet. Tirsdagsgruppens opgave: Tirsdagsgruppen drøfter alle informationer jf. ovenstående. I hvert enkelt tilfælde besluttes en plan for den videre indsats. Der vil være tale om følgende typer beslutninger: 1. Der gøres ingenting, og sagen afsluttes. Herunder en begrundelse for at afslutte. 2. Der arbejdes videre med sagen i SSP-regi, uden notatpligt, og med inddragelse af SSPnetværkene. SSP-koordinatorerne varetager videre indsats. 3. Det besluttes at politiet / eller andre skal udarbejde en underretning til myndighedsområdet. 4. Det besluttes at der skal indhentes yderligere viden/informationer. 5. Myndighedsområdet tager sagen med sig til videre behandling. Der udarbejdes ikke et referat fra mødet, men hver deltager tager de noter, som vedkommende har brug for, for at sikre det videre arbejde. Mødets form er i SSP-regi, og er derfor ikke omfattet af notatpligt. Det er den enkelte samarbejdspartners egen sag at behandle informationerne i henhold til den lovgivning de er underlagt. OVERORDNEDE RAMMER FOR INDSATSEN: Den kriminalpræventive indsats tilrettelægges ud fra de overordnede rammer der er beskrevet i Plan for indsats overfor ungdomskriminalitet. Der arbejdes ud fra nedenstående perspektiver, som er beskrevet nærmere i ovennævnte plan. 1. Tidlig indsats a. Tidlig i forhold til alder b. Tidligt i tid c. Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. 2. Helhedsorienteret indsats a. Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk) b. Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd 3. Tværsektoriel indsats a. Indsats på tværs af myndigheder 4. Sammenhængende indsats a. Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte. 29

30 Detailbeskrivelse - Tirsdagsgruppe Metoderne til indsatsen på det kriminalpræventive område er endvidere beskrevet i dokumentet SSP- Samarbejdets kriminalpræventive handlingsplan. MÅLGRUPPE: Målgruppen er børn og unge under 18 år, som flirter med det kriminelle miljø, har en uroskabende eller voldelig adfærd, bruger af illegale rusmidler, eller som er kendetegnet ved gentagen, alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Målgruppen kan være såvel gerningsmænd som ofre. BEKYMRINGSNIVEAUER: Bekymringsniveauerne anvendes som rettesnor for hvem der har ansvaret for at handle. 1. Bekymrende adfærd 2. Førstegangskriminalitet 3. Gentagen og alvorlig kriminalitet 4. Personfarlig kriminalitet. Niveau 1 og 2 betragtes ikke som en egentlig kriminel adfærd, men er et kraftigt signal til omgivelser om, at barnet eller den unge har brug for hjælp. Indsatsen på disse niveauer skal derfor have det fokus på, hvad der skal til for at ændre på adfærden. Det drejer sig typisk om hjælp/støtte til barnet/den unge/ familien til fastholdelse i skolemiljøet og støtte til at strukturere fritidslivet. Det er grundlæggende, at forældreansvaret bliver hos forældrene i den grad, det er muligt. Samtidig er det nødvendigt at ridse konsekvenserne op, hvis den kriminelle løbebane udvikler sig. SSP-Samarbejdet har ansvaret for indsatsen. Dette sikres af SSP-koordinationsgruppen. Det har den største effekt, hvis det er tillidsvækkende voksne fra barnets dagligdag, der tager kontakten og viser barnet interesse. SSP-netværkenes medarbejdere inddrages, hvor det skønnes nødvendigt. På niveau 3 og 4 er der tale om en livsstil med kriminalitet, og indsatsen her kræver derfor opmærksomhed på, hvor myndighedsområdet kan motivere til et livsindhold, der er mindst ligeså fascinerende som kriminaliteten, men konstruktivt i forhold til den unges fremtid. Myndighedsområdet har ansvaret for indsatsen. Øvrige parter af SSP-Samarbejdet inddrages, hvor det skønnes nødvendigt. LOVGRUNDLAG: Hele den juridiske side er beskrevet i følgende lovsamlinger: Lovgivning vedr. 1. Tværfagligt kriminalitetsforebyggende samarbejde Retsplejeloven 115. Serviceloven Behandling af oplysninger Persondataloven 5, 6, stk. 1, 7, stk. 1 og 2, 8, stk. 1 3, 11, stk. 1, 38 og

31 Detailbeskrivelse - Tirsdagsgruppe NÆRMERE BESKRIVELSE AF BEKYMRINGSNIVEAUER: Niveau 1.: Bekymrende adfærd Signalerne kan f.eks. være: Problematiske forsømmelser fra skolen Eksperimenteren med rusmidler færden omkring hash miljøer og tidlig debut med alkohol Flirten med det kriminelle miljø. Herunder også synlige på døgnrapporten ved gentagende gange at blive truffet i sammenhænge med hændelser. Handling: Dette niveau håndteres af SSP-koordinationsgruppen eller SSP-netværkene. SSP-koordinatorerne orienterer SSP-netværkene om lokale sager og inddrager SSP-netværkene i det videre arbejde om at skabe positive forandringer. SSP-netværkene er ansvarlige for at den fornødne indsats fastlægges og varetages. Metoder: Metoderne og handlingsmuligheder er beskrevet i SSP-Samarbejdets kriminalpræventive handlingsplan. Niveau 2.: Førstegangskriminalitet Signalerne kan f.eks. være: Tyveri simpelt fra venner eller butik Hærværk Besiddelse af hash Handling: Dette niveau håndteres af SSP-koordinatorerne og de lokale SSP-netværk. SSP-koordinatorerne orienterer SSP-netværkene om lokale sager og inddrager SSP-netværkene i det videre arbejde om at skabe positive forandringer. SSP-koordinatorerne er ansvarlige for at den fornødne indsats fastlægges og varetages. Såfremt der fortsat er bekymring for den unges videre tilværelse underrettes de sociale myndigheder. Metoder: Den kriminalpræventive samtale er omdrejningspunktet for det videre arbejde. SSP-koordinatoren sikrer at den gennemføres i samarbejde med det lokale SSP-netværk. Metoderne og handlingsmuligheder er beskrevet i SSP-Samarbejdets kriminalpræventive handlingsplan. 31

32 Detailbeskrivelse - Tirsdagsgruppe Niveau 3.: Gentagen og alvorlig kriminalitet Signalerne kan være: Indbrud skole, virksomheder, butikker, beboelse Biltyveri Groft hærværk Salg af stoffer Vold og trusler om vold Overtrædelse af våbenloven Deltagelse i tæskehold Radikaliseret adfærd Handling (tidsrammerne følger lovgivningen) Dette niveau håndteres af Myndighedsområdet. Myndighedsområdet er ansvarligt for at gældende lovgivning følges i forhold til fx midlertidig handleplan inden for 7 dage, og endelig handleplan inden for 3 uger. I Tirsdagsgruppen drøftes og besluttes konkret fælles indsats, herunder hvilke opgaver Politi eller SSP-Samarbejdet kan have for at understøtte myndighedsgruppens arbejde med den enkelte sag. Understøttende løsninger omkring problemer med skolegang (undervisningstilbud) og fritid iværksættes. Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Metode: Myndighedsområdet arbejder ud fra gældende lovgivning, som beskrevet i Plan for indsats overfor ungdomskriminalitet. Niveau 4.: Personfarlig kriminalitet Signalerne kan være: Vold Røveri Overfald Besiddelse og anvendelse af våben Handling: Dette niveau håndteres af Myndighedsområdet. Myndighedsområdet er ansvarligt for at gældende lovgivning følges i forhold til fx midlertidig handleplan inden for 7 dage, og endelig handleplan inden for 3 uger. 32

33 Detailbeskrivelse - Tirsdagsgruppe I Tirsdagsgruppen drøftes og besluttes konkret fælles indsats, herunder hvilke opgaver Politi eller SSP-Samarbejdet kan have for at understøtte myndighedsgruppens arbejde med den enkelte sag. Understøttende løsninger omkring problemer med skolegang (undervisningstilbud) og fritid iværksættes. Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Hurtige handlinger (tidsrammerne følger lovgivningen) Upåagtet af Tirsdaggruppens møder arbejder Myndighedsområdet i henhold til gældende lovgivning, omkring midlertidige handleplaner mv. på enkeltsagerne. 33

34 Detailbeskrivelser - opsøgende arbejde OPSØGENDE ARBEJDE I SSP-SAMARBEJDETS REGI: Alle parter i det lokale SSP-netværk deltager i det opsøgende arbejde. Det opsøgende arbejde defineres her som: OMKRING DE UNGE (GENEREL): Sondering/afdækning: Snakke med klubmedarbejdere, lærere, forældre, natteravne, butikker, nattelivet og unge om hvad der sker blandt unge lige nu. Opfange signaler Synlighed: Stille sig til rådighed for dialog/uformel snak i skoler, klubber, gadeplan, stranden eller andre steder unge samles. Stille sig til rådighed til projektopgaver, undervisning o. lign. Åben rådgivning Undervisning og forældreforedrag er kerneindsatser for koordinatorer der her skaber kontakten, der giver grundlag for opsøgende arbejde OM DEN UNGE: Møde med fagpersoner eller andre voksne som har med de enkelte unge at gøre fx arbejdsgivere mv. omkring enkelte unge og grupper af unge. Faglig sparring/rådgivning Åben rådgivning MED DEN UNGE: Første kontakt skaber mulighed for videre overdragelse til anden fagperson. Afdækning af problemets karakter Forebyggende samtaler ikke løbende støttesamtaler. Det afgøres lokalt i SSP-netværksgrupperne, hvem der udfører hvilke opgaver i det opsøgende arbejde. Det kan udføres ved at: SSP-koordinatoren koordinerer det opsøgende arbejde, er synlig for alle i høj grad også for de øvrige med opsøgende funktion. SSP-koordinatoren har til opgave at skaffe sig overblik, samt gøre sig kendt og synlig, hvilket betyder at SSP-koordinatoren også deltager i opsøgende arbejde. SSP-læreren er opsøgende i forhold til elever og forældre fra skolen, klubmedarbejderen er opsøgende i forhold til de unge i klubben osv. 34

35 Detailbeskrivelse opsøgende arbejde KOMMUNAL FÆLLESFORSTÅELSE AF OPSØGENDE ARBEJDE Afsøgende: At en eller flere personer i en afgrænset tidsperiode afdækker og kortlægger rammer, samt skaber kontakt til en målgruppe eller en enkelt person m.h.p. at behovsafdække og problemformulere en evt. indsats. Opsøgende: Når en eller flere personer udfører en tidsafgrænset kontakt til en defineret målgruppe/enkeltperson på grundlag af en formuleret målsætning, som har til formål at flytte målgruppen til en ramme, hvor der kan arbejdes med problemet. Opsøgende arbejde i tværfagligt netværk: Formål at opdyrke og vedligeholde relevante tværfaglige samarbejdsfora og netværk, m.h.p. et forebyggende og koordineret samarbejde. Opsøgende arbejde i lokalområdet: At have fingeren på pulsen, vide hvad der sker, og måske før det sker, være lydhør, synlig, formidlende, fleksibel og tilgængelig. Udegående klubarbejde: En indsats, hvor man med udgangspunkt i klubarbejde udfører tidsafgrænset indsats/projekt i forhold til en defineret målgruppe på et andet sted end i klubben. Opsugende arbejde: Kontakt til målgrupper uden for klubben og skoleregi. Målet med relation, samvær, samtale og formidling er målgruppens integration i klubvirksomhed eller andre lignende tiltag. Det kulturelle opsøgende arbejde: Kontakt til alle i et lokalområde, gennem miljø og/eller kulturaktiviteter. Skal afdække menneskelige og økonomiske ressourcer med henblik på at forbedre livsvilkårene for alle. Det opsøgende gadeplansarbejde taskforce : Har til formål at skabe synlighed rammer, retning og relationer. Har akut adfærdskorrigerende indsats som er baseret på positiv relation. 35

36 Kriminalpræventiv handleplan SSP-LÆRERAFTALE FOR 2014/15: FORDELINGSPRINCIP: De samlede SSP-lærertimer for Skanderborg kommune fordeles efter nedenstående model. Modellen indebærer 5 forskellige fordelingsmetoder: 1. Basistimefordeling: Gives til alle skoler med overbygning. I 2014/15 er det 13 skoler. Det er 12 folkeskoler, samt et 10. kl. center. Hver skole får 30 basistimer. 2. Nøgletalsfordeling: Et antal timer tildeles efter skolernes elevtal i skoleåret 2014/15 i 5. til 10. kl. 3. Belastningsgrad: Der tildeles enkelte skoler et ekstra timetal ud fra en vurdering af den samlede opgaves omfang set i forhold til antal timer som basistime- og nøgletalsfordeling giver. 4. Nye SSP-lærere: Til skoler med nye SSP-lærere tildeles ekstra 16 timer til grunduddannelse. Ovenstående tildelinger sker fra skoleårets start og gælder således for hele skoleåret. Skolelederen er ansvarlig for opgaveløsninger finansieret af denne tildeling, og nedenstående SSPlæreropgavebeskrivelse beskriver indholdet af disse opgaver. 5. Pulje til særlige tiltag: SSP-koordinatorerne styrer tildeling fra denne pulje. Denne pulje anvendes til udviklingsarbejde, samt til finansiering af ekstraopgaver i form af: undervisning på andre skoler end ens egen, iværksættelse af særlige kriminalpræventive projekter. 36

37 Detailbeskrivelse SSP-læreraftale FORDELING AF SSP-LÆRERTIMER 2014/15: Timerne skal fordeles mellem 13 skoler (12 folkeskoler + et 10.kl center). SSP-læreraftalen skal medvirke til finansiering af et effektiviseringskrav i SSP-Samarbejdet som helhed. Derfor bliver der i de kommende år et lavere timetal til fordeling. Timer til fordeling 1643 fratrukket effektivisering timer Basistimefordeling 30 timer 390 timer Nye SSP-lærere 16 timer 1 skoler 16 timer Pulje til særlige tiltag 83 timer Forhåndstildeling Niels Ebbesen 20 timer Forhåndstildeling Højboskolen 10 timer Forhåndstildeling Skovbyskolen 10 timer Timer til nøgletalsfordeling 876 timer Resterende fordeles efter nøgletal: 0,26 0,25 pr. elev i 5 til 10. kl. I nedenstående er iberegnet basistimer, nye SSP-lærer, forhåndstildeling + nøgletal. nøgletal øvrige Tildeling i alt Bakkeskolen 306 elever timer Gyvelhøjskolen 305 elever timer Herskindskolen 127 elever timer Højboskolen 209 elever timer Låsby skole 200 elever timer Morten Børup skolen 337 elever timer Mølleskolen 618 elever timer Niels Ebbesen Skolen 533 elever timer Skovbyskolen 294 elever timer Stilling skole 377 elever timer Stjær skole 112 elever timer Virring skole 207 elever timer 10. kl. Center 220 elever timer Total 3845 elever timer Puljetimer 83 timer Total 1405 timer 37

38 Detailbeskrivelse SSP-læreraftale SSP-LÆREROPGAVEN DEFINERES SOM FØLGER: Individ/specifikindsats: SSP-læreren gennemfører bekymringssamtaler med elever, hvor det drejer sig om bekymring om kriminalitet, misbrug eller risikoadfærd som kan føre til kriminalitet eller misbrug. Samtalerne sker på baggrund af aftaler i SSP-netværket, henvendelse fra kolleger på skolen eller opståede sager i skoleregi. Fagkonsulentfunktion: SSP-læreren yder faglig sparring om undervisning der har kriminalpræventiv effekt. Sparringen sker på baggrund af SSP-Samarbejdets Undervisningsguide, samt den viden som SSP-lærerne løbende får via uddannelse og SSP-lærerdage. SSP-læreren afholder møde med skolens årgangsteams i forbindelse med den planlægning af kriminalpræventive undervisning, hvor aftale om indsatser til årsplanen fastlægges. Indsatserne inspireres af SSP-Samarbejdets undervisningsguide. Det gøres samtidigt klart, hvilke af SSP-Samarbejdets skoletilbud der ønskes anvendt. SSP-læreren sikrer opsamling på de tiltag der har været gennemført på skolen i form af beskrivelse af tiltaget og de anvendte metoder samt en evaluering af tiltagets gennemførelse og effekt. Den opsamlede viden anvendes i forbindelse med erfaringsudveksling med SSPlærergruppen. SSP-læreren distribuerer viden og materialer fra SSP-organisationen til kolleger på skolen. Årsplaner: SSP-læreren udarbejder en årsplan for skolens kriminalpræventive indsats på baggrund af møderne med årgangsteams. Årsplanerne skal omfatte: Den undervisning, som gennemføres som en kobling til skolens øvrige fag/undervisning på klasseniveau, de særlige tiltag/projekter der iværksættes på skolen, og de skoletilbud der anvendes fra SSP-Samarbejdets skoletilbud. Skolens ledelse skal inddrages i udarbejdelsen, og ledelsen skal bakke SSP-læreren op i gennemførelse af årsplanen. Skolens ledelse skal tiltræde årsplanen. I forbindelse med årsplanen skal der udarbejdes lokale procedurer for gennemførelse af forældrearrangementer. I procedurerne skal der som minimum tages stilling til: o Hvordan inviterer skolerne til forældrearrangementer? o Hvordan følger skolerne op på tilmeldinger? o Hvordan er skolerne værter? o Hvad er skolernes succeskriterie for forældredeltagelse? Årsplanen samt procedurer for forældrearrangementer afleveres til SSPkoordinationsgruppen senest d. 1. juli. Det er et fokusområde i år, at der udarbejdes gode årsplaner, og dette evalueres efterfølgende med SSP-lærer og skolens ledelse. Arrangere forældrearrangementer/ kriminalpræventiv undervisning: SSP-læreren skal sikre at aftalte skoletilbud gennemføres i henhold årsplanen. SSP-læreren sikrer at der gennemføres en evaluering af de enkelte tiltag. Det tilsigtes at SSP-læreren varetager eller arrangerer understøttende undervisning i relation til SSP-relaterede problemstillinger og SSP-koordinatorernes skoletilbud. 38

39 Detailbeskrivelse SSP-læreraftale SSP-netværk: SSP-læreren er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden, indkaldelse til mødet, referat, samt mødeledelse. Møder i distriktssamarbejdet: SSP-læreren deltager i TS-møder efter behov, på samme vilkår som andre lærere bliver bedt om at deltage. Møder/Uddannelse i SSP-organisationen: SSP-læreren deltager i de SSP-lærerarrangementer, samt den øvrige mødevirksomhed som SSP-koordinationsgruppen indkalder til. SSP-læreren deltager efter behov i kursusvirksomhed, som formidles via SSPkoordinatorerne. SSP-koordinatorerne 31.marts

40 Kriminalpræventiv handleplan KRIMINALPRÆVENTIV HANDLEPLAN SSP-Samarbejdet udarbejder løbende en kriminalpræventiv handleplan, som beskriver de næste års arbejde for SSP Skanderborg. SSP handlingsplanen indgår i SSP-Samarbejdet, som et centralt arbejdsredskab, fordi de kriminalpræventive indsatser i SSP regi for de kommende år her er beskrevet samlet. HANDLINGSPLANENS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Formålet med foreliggende handlingsplan er primært: At skabe et arbejds- og styringsredskab til opkvalificering af SSP-samarbejdet i Skanderborg Kommune. At skabe en fælles køreplan for SSP-samarbejdet, så alle involverede ved, hvem der gør hvad, med hvilke midler, sammen med hvem og hvorfor. At bidrage til synliggørelsen af SSP-samarbejdets rolle i den samlede forebyggende indsats over for de unge, politikere, ledelse, professionelle såvel som samarbejdspartnere og borgere. Den primære målgruppe for handlingsplanen er de professionelle i SSP-samarbejdet, politikere og ledelsen i Skanderborg Kommune og Skanderborg Politi. Den sekundære målgruppe er borgere i Skanderborg Kommune. TIDSPERSPEKTIV OG EVALUERING Foreliggende SSP handlingsplan løber frem til udgangen af skoleåret 2013/14, hvor der udarbejdes en ny handlingsplan for den næste periode. DYNAMISK OVERSIGT Handlingsplanen er en dynamisk oversigt for vil løbende blive evalueret, således at de konkrete indsatser rettes ind efter udviklingen for at sikre, at handlingsplanen også er aktuel i Indsatsernes metode og indhold vil løbende blive revideret i samarbejde med samarbejdspartnerne for den pågældende indsats. Den sidste reviderede udgave vil være at finde på Fagsekretariatets intranet, samt på SSP s hjemmeside. Som endelig afslutning på handlingsplanen vil evalueringerne af indsatserne danne baggrund for udarbejdelse af den næste handlingsplan for SSP-samarbejdet i Skanderborg Kommune, så det sikres at den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats. Videreudvikles. HANDLINGSPLANENS STRUKTUR OG INDHOLD SSP handlingsplanen består af to niveauer henholdsvis et overordnet værdimæssigt niveau og et konkret indsatsniveau. Det overordnede niveau er bygget op omkring 5 fokusområder, som udtrykker den optik som SSP Skanderborg i vil lægge på de konkrete SSP indsatser, altså hvordan SSP vil prioritere det forebyggende arbejde, og hvordan ressourcerne vil blive brugt gennem de næste 2 år. Fokusområderne er således den vinkel, som de konkrete indsatser vil blive anskuet og vurderet ud fra. 40

41 Detailbeskrivelse Kriminalpræventiv handleplan I den forbindelse er det naturligvis vigtigt at understrege, at det ikke er samtlige konkrete indsatser i SSP regi, der nødvendigvis skal passes ind i det ene eller andet fokusområde. Tværtimod er fokusområderne mere tænkt som brede overordnede retningslinjer i forhold til, hvordan SSP vil takle det konkrete og praktiske arbejde. Det konkrete niveau i handlingsplanen består af en beskrivelse af SSP-samarbejdets konkrete indsatser, som skal udføres i løbet af handlingsplanens løbeperiode. For overskuelighedens skyld er hver konkret indsats beskrevet i skemaform under følgende punkter: Indsatsten: Hvad indebærer indsatsten Målgruppe: Hvem retter indsatsen sig mod Mål: Hvad er de ønskede resultater af indsatsen Metode: Hvordan gennemføres indsatsen helt konkret og hvilke aktiviteter involverer den. Effekt- og procesmål: Specifikke krav som kan måles ved evalueringen Ansvars- og rollefordeling: Hvem har ansvaret for hvad - internt såvel som eksternt Tidsperspektiv: Hvornår iværksættes og afsluttes indsatsen Økonomi: Hvem financierer indsatsen og hvad koster den Evaluering: Hvordan og hvornår evalueres indsatsen Formidling: Hvordan og hvornår formidles indsatsen til diverse medier og samarbejdspartnere De konkrete indsatser er udvalgt for at imødekomme generelle tendenser og behov blandt kommunens unge. De er dog også udvalgt med henblik på at opfylde SSP-samarbejdets målsætning om at sætte ind på det generelle niveau såvel som det specifikke og individuelle niveau. Med andre ord indeholder handlingsplanen både indsatser, der bredt rammer alle kommunens børn og unge, men også indsatser for de børn og unge, hvis adfærd er ved at udvikle sig i en uheldig retning. FOKUSOMRÅDER Social Pejling Med udgangspunkt i Ungeprofilundersøgelsen anvendes undersøgelsens data til social pejling i alle relevante indsatser. Styrkelse af samarbejdsrelationer SSP-samarbejdet, skal medvirke til at fastholde samarbejdsrelationer til gavn for hele den forebyggende indsats. Ejerskab og engagement SSP-samarbejdet bygger på en lang række medarbejdere som har sit daglige udgangspunkt i andre organisatoriske sammenhæng og ansættelsesforhold. SSP-samarbejdet er altså ikke deres primære arbejdsfunktion. Hvis et samarbejde mellem alle disse parter skal have den ønskede effekt, kræves det at hver enkelt deltager i samarbejdet føler ejerskab for SSP-indsatsen, og engagerer sig i samarbejdet. SSP-koordinatorerne vil derfor hele tiden have metodiske overvejelser som medvirker til at ejerskabet og engagementet opstår. 41

42 Detailbeskrivelse Kriminalpræventiv handleplan Kompetence: SSP-netværkene og de enkelte personer i samarbejdet skal være kendetegnet ved at være kompetente. Deres faglighed fra deres daglige arbejdsfelt er på plads. Den specifikke viden i forhold til kriminalitet, misbrug og mistrivsel skal være i top, så den enkelte medarbejder føler sig kompetent til indsatsen og dermed tager fat på opgaven. Organisatorisk konsolidering: SSP-Samarbejdet har i en årrække været forankret under lokalrådet. Tidligere var forankringen under en styregruppe. Årets indsatser skal løbende danne grundlag for overvejelser om den fremtidige organisering af SSP-Samarbejdet. DAGLIG DRIFT/PRAKSIS: Vores handlingsindsats kan deles op i 2 områder: Konkrete indsatser i den daglige praksis Beskriver det som er en naturlig daglig indsats for SSP-koordinatorer og netværksgrupper. Det er arbejde som går igen fra år til år. Konkrete indsatsområder initiativer i Beskriver indsatser som sættes i værk i handlingsplanens tidsperiode ( ). Det er indsatser som kan betragtes som vores forsøgsprojekter, eller nye tiltag som har et kortere tidsperspektiv. Selve planen indsættes ikke i dette fælles dokument, da det vil blive for omfattende. 42

43 Detailbeskrivelse - Integrationsarbejdet SSP-SAMARBEJDETS ROLLE I INTEGRATION OG MODTAGELSE AF FLYGTNINGE SSP-Samarbejdet er det kriminalpræventive samarbejde mellem skoler, klubber, socialområdet og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet er at forebygge kriminalitet, misbrug og generel mistrivsel gennem en lang række indsatser overfor såvel almindelige unge som unge med særlige vanskeligheder. Målgruppen er børn og unge fra 6-25 år. SSP-Samarbejdet består medarbejdermæssigt af 3 SSP-koordinatorer, samt ca. 85 medarbejdere fra Politi, klubber, skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, UU, skolesocialrådgivere mv. Det er en forudsætning i det forebyggende arbejde, at alle faggrupper møder forældrene, børnene og de unge ud fra en anerkendende tilgang, og at alle aktører omkring børn og unge samarbejder fordomsfrit og ligeværdigt. I mødet med den unge har vi fokus på familieperspektivet. Alle møder med fokus på familieperspektiv foregår i familiens eget hjem med respekt for den enkeltes kultur og religion. Ved at afholde møder i hjemmet, lader vi familien være eksperter på egen situation. Vi viser respekt for den enkeltes kultur og religion. Det forebyggende arbejde for udsatte grupper af tosprogede børn og unge koordineres med den øvrige integrationsindsats i Skanderborg Kommune. SSP-Samarbejdet arbejder med den uformelle dialog med familier og unge, da vi mener dette skaber de bedste betingelser for at borgeren /den unge tager ansvar for egen situation. Der tages højde for, at der i det forebyggende arbejde for udsatte grupper af tosprogede børn og unge, kan være kulturelle og sociale problemer, som betinger en særligt målrettet indsats. Særlige indsatser overfor tosprogede børn og unge gives så vidt muligt indenfor rammerne af de ordinære tilbud, og i en hverdag sammen med danske kammerater. OPGAVER I INTEGRATIONSARBEJDET SSP-Samarbejdet er en ressource, som borgerens daglige samarbejdspartnere, samt andre faggrupper eller frivillige kan bede om at bidrage med sparring eller direkte deltagelse i forbindelse med ungdomskulturer, kriminalitet, risikoadfærd, radikalisering og misbrug. SSPkoordinatorerne tilbyder specialviden på disse områder. Flygtninge har brug for et sted, de trygt kan henvende sig til at forstå kultursammenstød, sammenhænge mellem handlinger, tolkning af kontekster, hvorfor der sker det ene og det andet mv. Hjælpen findes i relation til borgerens dagligdag og vil oftest blive løst af frivillige eller forskellige offentlige parter. SSP-Samarbejdet kan i denne sammenhæng bidrage, når det drejer sig om ungdomsliv, kriminalitet, misbrug o. lign. SSP koordinatorerne kan rekvireres efter behov til dialog med familien/flere familier i deres hjem. SSP-Samarbejdets virke bygger på relationsopbygning, respekt og tillid og vi arbejder med at skabe arenaer for uformel dialog. I videst muligt omfang inddrages de frivillige i denne dialog. o Eksempler på de uformelle arenaer som kan etableres i SSP-Samarbejdet er: 43

44 Detailbeskrivelse Integrationsarbejdet Åben rådgivning i en campingvogn, der står i Højvangen, Særlige tiltag som skal sikre et uformelt møde med det lokale politi. Fx Arrangere fodboldkampe mellem de unge og nærpolitiet, åben politibil, folkeskoleundervisning. Flygtningebørn og unge inviteres på sejltur med SSP-Samarbejdets båd i samarbejde med de frivillige netværk. Uformelle møder for grupper af unge eller forældre eller frivillige, som har brug for at drøfte SSP-relevante emner (ungdomsliv, kriminalitet og misbrug) populært kaldet Tupperware-party. Tiltagende beskrives nærmere i Kriminalpræventiv handleplan. 44

45 Detailbeskrivelse Medarbejdere i SSP-Samarbejdet MEDARBEJDERE I SSP-SAMARBEJDET Medarbejdergruppen i SSP-Samarbejdets netværksgrupper er løbende under forandring. SSP-KOORDINATIONSGRUPPEN: SSP-konsulent Benny Husted SSP-koordinator Bo Østergaard SSP-koordinator Kristian Kilt SSP NETVÆRK: SSP-netværksgrupper: Tirsdagsgruppe SSP-koordinator Benny Husted [email protected] Modtagelsen Louise Barner Madsen [email protected] Lokalbetjent Annette Westphal Iversen [email protected] Lokalgruppe Låsby SSP-koordinator Bo Østergaard [email protected] SSP-lærer Låsby Skole Trine Jeppesen [email protected] Skoleleder Låsby Skole Jean Moberg [email protected] Ungdomsklub Birgitte Thomsen [email protected] Skoleklubben Klatten vakant Landbetjent Vagn Stensig Kristensen [email protected] Ry SSP koordinator Benny Husted [email protected] SSP-lærer Mølleskolen Henrik Gravgaard [email protected] afd. Leder Kasper Jensen [email protected] SSP-lærer Gudenåskolen Hans Ravn [email protected] Ungdomsskolen Michael Stevens [email protected] Klub Rust Glen Sivebæk [email protected] Socialrådgiver Birthe Jacobsen [email protected] Landbetjent Vagn Stensig Kristensen [email protected] Gyvelhøjskolen: Røddikvej Galten SSP koordinator Bo Østergaard [email protected] SSP-lærer Line Burmeister Clausen [email protected] Skoleledelsen Pia Weedfald Hansen [email protected] Klubben Jane Spanner [email protected] Skolesoc.rådg. Lisbeth Søgaard [email protected] Lokalbetjent Annette Westphal Iversen [email protected] Skovbyskolen: 45

46 Detailbeskrivelse Medarbejdere i SSP-Samarbejdet Skråvejen 1-3, 8464 Galten SSP koordinator Bo Østergaard [email protected] SSP-lærer Kim Blum [email protected] Skoleledelsen Christian Rotbøl [email protected] Klubben Pauli Nordberg Nielsen [email protected] Lokalbetjent Annette Westphal Iversen [email protected] Afd. Leder Rikke Jonassen [email protected] Stjærskolen: Stjærvej 100, 8464 Galten SSP koordinator Bo Østergaard [email protected] SSP-lærer Anders Meier Bundgaard [email protected] Skoleledelsen Nils Vangkilde [email protected] Klubben Anders Juul Jensen [email protected] Lokalbetjent Annette Westphal Iversen [email protected] Lokalgruppe Herskind Ladingvej 12-16, 8464 Galten SSP koordinator Bo Østergaard [email protected] SSP-lærer Jørgen Bjerrum Silberbauer [email protected] Skoleleder - Den frie Hestehaveskole Vibeke Helms [email protected] Skoleledelsen Kim Sørensen [email protected] Klubben Per Bjerregaard [email protected] Lokalbetjent Annette Westphal Iversen [email protected] Lokalgruppe Hørning Skolevej 2a, 8362 Hørning SSP koordinator Bo Østergaard [email protected] Klub After Dark Kirsten Siggaard [email protected] SSP-lærer, Højboskolen Vivi Smed Thomassen [email protected] Juniorklub vakant SSP-lærer, Bakkeskolen Jens Grauholt [email protected] Landbetjent vakant Skolesocialrådgiver Lisbeth Søgaard [email protected] Skanderborg Midtby SSP koordinator Kristian Kilt [email protected] SSP lærer Morten Børup skolen Elise Kjærgaard [email protected] Ledelse Morten Børup Magnus Te Pas [email protected] Klub: Sct. Georgsgården Jesper Prins [email protected] SSP lærer Realskolen Lærke Dygaard [email protected] Politi Jens Ole Danielsen [email protected] Skolesocialrådgiver Birthe Jacobsen [email protected] Ledelse Realskolen Christian Kronow [email protected] Niels Ebbesensskolen SSP koordinator Kristian Kilt [email protected] SSP lærer Steiner skolen Lars Thetmark [email protected] SSP lærer Niels Ebbesen skolen Henriette Nielsen [email protected] SSP lærer Niels Ebbesen skolen Ulrik Marcussen [email protected] Skoleleder Niels Ebbesen skolen Martin Schaumann [email protected] Skolesocialrådgiver Birthe Jacobsen [email protected] 46

47 Detailbeskrivelse Medarbejdere i SSP-Samarbejdet Klub: Klub'n Otto Andersen [email protected] Politi Henrik Simonsen [email protected] Leder UCS10 Anders Jepsen [email protected] Stilling skole SSP koordinator Kristian Kilt [email protected] SSP lærer Jonas Skovsboel [email protected] Socialrådgiver Lisbeth Søgaard [email protected] Klub Tine Staal Reiche [email protected] Politi Henrik Simonsen [email protected] Politi Jens Ole Danielsen [email protected] Virring skole SSP koordinator Benny Husted [email protected] SSP lærer Jannik Vest [email protected] Klub Bjarke Sørensen [email protected] Politi Henrik Simonsen [email protected] Politi Jens Ole Danielsen [email protected] SFO/ klub Jens Christian Wosniak [email protected] Specialtilbuds netværk SSP koordinator Kristian Kilt Skanderborg skolen Jørn Andersen [email protected] Center Skovby Rikke Jonassen [email protected] Heldagsskolen Krumtappen Tom Jensen [email protected] Himmelbjerggården Jesper Christiansen [email protected] Himmelbjerggården Jette Christensen [email protected] Børn og Unge Lisbeth Søgaard [email protected] Børn og Unge Birthe Jacobsen [email protected] Politi Jens Ole Danielsen [email protected] Politi Henrik Simonsen [email protected] PPR Anne Langkjær [email protected] Låsby Morten Tipsmark [email protected] Mølleskolen Alma Schack Andersen [email protected] Stilling skole Mette Mølbach [email protected] [email protected] Øvrige Specialtilbud Colombusskolen Lene Hvirvelkær [email protected] Jeksendal Vibeke Bødker [email protected] Hørningskolen Hanne Møller [email protected] 47

48 Skoletilbud fra SSP i

49 Skoletilbud fra SSP i Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og forældre er i top, således at risikoadfærd mindskes. Der er også viden og tilbud at hente for den enkelte lærer, så man klædes på til at løse den kriminalpræventive opgave. Skoletilbuddene udgør sammen med SSP-Samarbejdets undervisningsguide SSP s bud på forebyggende undervisning. Skoletilbud til forældre: 5. kl. Bemærk Der er ikke et tilbud om Hvad jeg tror om andre, da det fremover rykkes til 6. kl. Tiltaget vil i den sammenhæng blive revideret. Så dette års 5.kl. får således først tilbuddet i 6. kl. 6. kl. Digital tryghed - en forælder og elev aften, om unges virtuelle liv og hvorledes man kan forebygge konflikter, trusler, chikane, online mobning og seksuelle krænkelser. (SSP-koordinatorer sætter datoerne) se side 4 7. kl. Nyt fællesskab udfordring for trivsel og risikoadfærd kun for skoler der laver nye klasser i 7. kl. På nogle skoler er der nye klassedannelser i 7.kl. På disse skoler er der en særlig udfordring for at sikre forældresamarbejdet og skabe et nyt fællesskab mellem de blandede elever. Risikoadfærd kan være et element i de sociale processer. (se side 5) 8. kl. Alkoholdning, unge og rusmiddelkultur tager 40 min. Tilbuddet afholdes i forbindelse med første forældremøde i 8. kl. (Har årgangene haft oplæg i 7. i skoleåret 2014/15, skal de ikke have oplægget igen i start 8. kl.) (se side 6) 9. kl. Unge og Hash : En orienteringsaften om hash og problematikker omkring hash. Tilbuddet anvendes efter behov. (se side 9) 49

50 Skoletilbud fra SSP i Skoletilbud til eleverne: 5. kl. Bemærk: Der er ikke et tilbud om Hvad jeg tror om andre, da tilbuddet frem over rykkes til 6.kl. I den sammenhæng vil tiltaget blive revideret. Dette skoleårs 5. kl. elever får således et nyt tilbud i 6. kl. 6. kl. Digital tryghed Et arrangement for forældre og elever sammen. (se side 4) 8. kl. Kriminalitet og konsekvens 8. eller 9. kl. STOP MOB kl. Unge og hash. Et undervisningsforløb om unge, kriminalitet og ikke mindst konsekvensen af at begå kriminalitet. Forløbet afvikles i samarbejde mellem SSP-koordinatorerne og Politiet. SSP-koordinatorerne sætter datoerne. Tilbuddet forventes gennemført på alle overbygningsskoler. (se side 7) Dialog om tonen på nettet, konflikthåndtering og online mobning samt produktion af kampagnefilm der uploades på Facebook. (se side 8) Dialogbaseret undervisning om unge og hash. Sættes i værk efter behov. (se side 9) kl Projekthjælp i overbygningen. Efter behov hjælper SSP-lærerne og SSP-koordinatorerne grupper af unge med viden i forbindelse med projektopgaver vedr. kriminalitet og misbrug. (se s.10) Skoletilbud til lærere og pædagoger: Lærerens og pædagogens rolle i Kriminalpræventiv forebyggelse Unge og rusmidler Digital tryghed om unge og sociale medier Materialer, undersøgelser og inspiration kan hentes på eller ved kontakt til SSP-koordinatorerne. Se også SSP-samarbejdets undervisningsguide, som er uddelt til skolerne, samt kan findes på Her er en række gode råd om, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, således at den virker kriminalpræventivt opdelt på årgange og på de enkelte fag. På de kommende sider kan I læse nærmere om de enkelte tilbud. Sådan får I aftaler på plads: 50

51 Skoletilbud fra SSP i Overbygningsskoler: SSP-læreren har ansvar for at skoletilbudene bliver anvendt på de enkelte skoler, og SSP-læreren tager kontakt til de enkelte årgangsteams. Små skoler: der kun har elever op til 6.kl. skal kontakte jeres lokale SSP-koordinator for at få aftaler på plads, på disse skoler er det skolelederen der har ansvaret. God fornøjelse! Venlig hilsen SSP-koordinatorer og SSP-lærere 51

52 Skoletilbud fra SSP i klasse: Digital tryghed - en forælder og elev aften, om unges virtuelle liv og hvorledes man kan forebygge konflikter, trusler, chikane, online mobning og seksuelle krænkelser. Børn og unge fører i stor stil deres sociale liv på nettet, spilenheder, Facebook, Instagram og mobilen. Det er her der skabes kontakt med vennerne, her de bliver underholdt og her de bliver oplyst. Det er kun positivt. Selv om tonen på nettet er blevet bedre er det stadig 41 % af unge der (kilde: sikkerchat.dk) kommer ud for negative oplevelser som konflikter, trusler, mobning eller seksuelle krænkelser i en eller anden form. Formålet med aftenen er at børn og forældre får drøftet hvorledes de sociale medier kan anvendes konstruktivt. Indhold: Oplæg SSP-koordinator Indhold: Velkomst og program Drøftelse med elever om: o o o o Hvilke sites bliver brugt? Hvilke apps bliver brugt? Hvor meget? Hvornår? Hvad er Facebook, Instagram, Formspring, Ask.fm, Snapchat og hvorfor er der aldrig ringetone på de unges smartphones? Hvorfor er det konflikter og mobning virker endnu mere effektivt på de sociale medier? Hvad gør man hvis ens barn er havnet i en 250 beskeder lang konflikt tråd? Eksempler fra hverdagen med unge der er kommet i klemme med kodeord, profilændringer, trusler, chikane og krænkelser. Hvor kan jeg få hjælp hvis mit barn bliver udsat for ubehagelige oplevelser? Varighed: 2 timer. Kræver internetadgang. 52

53 Skoletilbud fra SSP i Tidspunkt: Forløbet kan gennemføres efter behov. Undervisningsmaterialer: SSP-samarbejdet anbefaler, at der i forbindelse med foredraget gennemføres undervisningsforløb i Sikker chat for eleverne. Der kan findes relevante undervisningsmaterialer på og emu. Lærertidsforbrug: 2. timer til aftendel. Læreren er med for at lytte, således at temaet kan knytte an til den almene undervisning efterfølgende. Det anbefales at denne aften gennemføres ud over de almindelige forældremøder på årgangen. Endvidere undervisningsforløb i chat for elever. 53

54 Skoletilbud fra SSP i kl. Nyt fællesskab udfordring for trivsel og risikoadfærd - En forældreaften med fokus på forældrenes betydning for at skabe trivsel og mindske risikoadfærd i nye sammenbragte 7. klasser. KØRER KUN PÅ MØLLESKOLEN OG N.E.S. Det er svært at være ny elev i en ny flok på en ny skole. Når de unge placeres i et nyt fællesskab i 7. kl. pga. af samling af elever fra mindre skoler, er den store udfordring at sikre, at de unge lykkes med at blive en del af fællesskabet, og at ungeadfærden ikke ender i risikoadfærd. At blande klasserne på ny, giver mange nye muligheder for den unge for at komme i en ny rolle men der er også en risiko for at føle sig uden for det nye fællesskab og miste det gamle kendte netværk. Det er ikke kun eleverne der oplever at dette er svært forældrene oplever det også, og det er en stor udfordring at få gang i forældresamarbejdet i de nye klasser. FORSLAG til Indhold: (drøftes med SSP, AKT og ledelse på de involverede skoler) Kort oplæg (15 min.) om udfordringer set i forhold til trivsel og risikoadfærd Introduktion til aftenens metode: Indhold: Forældrene inddeles tilfældigt i mindre grupper inden for klassefælleskabet. Klikkerspørgsmål om, hvad forældrene tror om elevernes tanker om trivsel, fællesskab og risikoadfærd Gruppedrøftelser hvilke udfordringer møder jeres unge og I som forældre i de nye klasser? Udfordringerne samles op til fælles drøftelser i plenum SSP-koordinator og skolens medarbejdere byder sammen med forældrene ind med konstruktive løsningsforslag, som kan afhjælpe situationen. Forberedelse: Eleverne spørges inden arrangementet om hvordan de forholder sig til forskellige udfordringer omkring trivsel, fællesskab og risikoadfærd. Dette forgår via survey på elevintra. 54

55 Skoletilbud fra SSP i Varighed: 2 ½ time. Kræver internetadgang. Tidspunkt: Forløbet skal være inden for de første 2 måneder i de nye 7. klasser. Lærertidsforbrug: 2½ time til forældreaften. Læreren er med for at lytte, således at temaet kan knytte an til det daglige trivselsarbejde efterfølgende. Det anbefales at denne aften gennemføres ud over de almindelige forældremøder på årgangen. 55

56 Skoletilbud fra SSP i kl. Alkoholdning Unge og rusmiddelkultur. - en holdningsskabende forældredialog der forebygger tidlig alkoholdebut Alkoholdning skal indlægges som en del af forældremødet i starten af 8. kl. (august/september) Målet er, at udsætte unges alkoholdebut. Forældrene får mulighed for at lave fælles aftaler og drøfte hvordan alkoholdebut udsættes eller håndteres. Det anbefales at lægge forældremøde for flere klasser samtidigt, således at oplægget kun skal holdes én gang på hver skole. Varighed ca. 40 min. Indhold: Oplæg v. SSP-koordinator om: Unges rusmiddelkultur Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser Tidlig alkoholdebut og risikoadfærd Forældre og grænsesætning Forældreaftaler Oplægget kan gennemføres for hele årgangens forældre på en gang, med efterfølgende drøftelser klassevis. Forældredebat og -aftaler. Efter oplægget drøfter forældrene selv videre omkring forældreaftaler Det anbefales at forældrerådene efterfølgende træder sammen for at sikre af aftalerne er koordineret klasserne imellem. Tidspunkt: Forløbet gennemføres som en del af forældremøde i 8.kl. Lærertidsforbrug: Arrangementet indgår som en del af et forældremøde, arrangeret af lærerne Det anbefales at lærerne desuden vedholdende arbejder med flertalsmisforståelser om unges alkoholforbrug og festkultur. 56

57 Skoletilbud fra SSP i kl. Kriminalitet og konsekvens - et dialogbaseret tilbud om konsekvens af kriminelle handlinger. Mange unge omkring 15 års alderen ikke er bevidst om hvilke konsekvenser en begået kriminel handling har for dem. Hvad er en straf? Hvilket system sættes i gang? Hvad er en plet på straffeattesten?, Hvilken betydning har det for fremtiden? Indhold: Oplæg/dialog ved politiet: kan være 2 klasser sammen. Politiets arbejde Når unge har lavet noget kriminelt Konsekvenser ved kriminalitet Straffeattest Tid: 1½ time Dialog ved SSP-koordinator: én klasse af gangen Social pejling om unge og kriminalitet SSP s rolle i forbindelse med unge og kriminalitet? Tag de gode valg cases, dilemmaer og rollespil Tid: 1½ time i hver klasse Gruppearbejde om cases ved Lærer klassevis Eleverne arbejder med cases, der alle har udgangspunkt i episoder fra Skanderborg kommune. SSP-koordinatorerne leverer beskrivelse til hvordan der arbejdes med cases. Tid: 1½ time Øvrig undervisning: Effektiviteten af undervisningen kan øges ved med besøg i retssal, samt kobling til øvrig undervisning som traditionelt finder sted omkring unge og kriminalitet. Der kan fx i dansk inddrages et passende stileemne vedr. enten kriminalitet eller den positive udgave; Hvad er et godt liv og hvad kan hjælpe mig til at få det? Tidspunkt: Forløbet er tænkt således at der arbejdes i 3 forskellige blokke. Første blok Politi, Anden blok SSPkoordinator og lærer, Tredje blok lærer og gruppearbejde. 57

58 Skoletilbud fra SSP i Forløbet gennemføres i efteråret i 8. kl. Undervisningsmateriale: SSP har udarbejdet cases som udleveres til klasselæreren. Endvidere udleveres de brugte plancher til læreren. Lærertidsforbrug: Konceptet er en del af den kriminalpræventive undervisning som skolerne i øvrigt gennemfører. Konceptet er et tilbud om at SSP bidrager med sin faglighed til at kvalificere undervisningen. Klasselærer eller samfundsfagslærer forventes at deltage. 58

59 Skoletilbud fra SSP i kl. STOP MOB - Dialog og kampagne om konflikter på de sociale medier. STOP MOB - Er et oplæg og en dialog med unge om deres oplevelser på Instagram, Facebook, ASK.FM, YikYak, Snapchat, Whats app, Youtube mv. I dialogen sættes fokus på hvad unge oplever er fedt? Hvilke sites bruges mest? Hvordan er nettet opbygget? Hvorfor tager det kun kort tid at ødelægge et ungt liv med online mobning? Hvorfor bliver konflikter på sociale medier tit større og værre end det var ønsket? Hvorfor kan vi ikke slette noget med sikkerhed på nettet? Er smileys og emotions nettets kropsprog? Hvad er en konflikttrappe og kan man bruge smileys til at gå ned ad en sådan? Hvorfor går det galt en gang imellem og hvor galt er galt? Kan skaden gøres god igen? Kan man gøre noget når man bare ligge kigger med på en konflikttråd? Hvor tit bliver pigebilleder til pornobilleder? Hvad er vores virtuelle attest? Har Amanda Todd levet forgæves og kan der ske selvmord i Danmark pga. konflikter og mobning? Er en smartphone et våben? Har du en holdning til online mobning? Kan vi sammen sende et signal til hele verden om vores holdning og skal vi gøre det? STOP MOB afrundes med at eleverne laver deres egen kampagnefilm mod konflikter og online mobning på nettet. Filmen uploades på Facebook sitet: samme dag hvorefter eleverne via likehunting spreder budskabet i deres eget netværk og netværks netværk. Filmene når ud til mellem personer. Praktiske informationer: Foredraget tager 2 lektioner med max elever. Til foredraget stilles stole op i en rundkreds til alle mand. Hvis nødvendigt gerne i flere rækker. Skolen skal give tilsagn om at filmoptagelser af elever må anvendes på Facebook. Det gøres ofte ved at forældrene orienteres via forældreintra et par dage i forvejen og gives mulighed for at vælge at deres børn ikke må deltage i kampagnen. De unge gives også på dagen mulighed for at vælge deltagelse i filmen fra. Tidspunkt: Efter behov og når det passer ind i årsplanen. Undervisningsmateriale: Der kan findes godt og relevant undervisningsmateriale på Lærertidsforbrug: Konceptet er en del af den kriminalpræventive undervisning som skolerne i øvrigt gennemfører. Konceptet er et tilbud om at SSP bidrager med sin faglighed til at kvalificere undervisningen. 59

60 Skoletilbud fra SSP i klasse: Unge og hash Elever eller forældre - Når der er bekymring for at nogle unge i gruppen ryger hash. Når unge ryger hash, sker det ofte i en social sammenhæng. Mange unge tror, at det er forholdsvist normalt at ryge hash. De unge har en uvidenhed om risiko og konsekvenser og ikke mindst den tilhørende kriminalitet. Der tilrettelægges et særligt tilbud der passer til det lokale behov. Indhold Dialogbaseret oplæg ved SSP-koordinator: Social pejling omkring unges hashforbrug Der drøftes viden om og holdninger til hash: o o o o Hvad er hash Virkning Risiko og konsekvenser Hvordan hjælper man til at stoppe Tid: Varighed: 2 lektioner. Tidspunkt: Efter behov - vurderet af det lokale SSP-netværk og når det passer ind i årsplanen. Lærertidsforbrug: Konceptet udvikles til de lokale forhold. 60

61 Skoletilbud fra SSP i Overbygningen: Projekthjælp - en hjælp til elever der arbejder med kriminalitet, misbrug eller mistrivsel i projekterne Mange unge som laver projekter omkring SSP relaterede emner har brug for at få en særlig faglig vejledning omkring emnerne. Indhold: Møde med eleverne: Lærerne kan anbefale eleverne at tage kontakt til SSP-samarbejdet, hvis eleverne har valgt at lave projekt omkring SSP-relaterede emner. Det anbefales at kontakten i første omgang er til SSP-læreren, da dette giver mulighed for at SSP-læreren kan skabe en relation. Materialer: Der er rigtig mange gode materialer og links at finde på SSP Skanderborgs hjemmeside SSP-Skanderborg har desuden netsiden som altid er opdateret med viden om stoffer, undersøgelser. Her findes endvidere blogs, projekthjælp og spørgekasse. Et andet godt sted at gå ind er på under Til unge, her kan man finde væsentlige statistikker, samt en mængde andre gode materialer. Sparring af læreren: Såfremt en lærer har behov for hjælp til at forholde sig til hvordan man bedst kan rådgive eleven i forbindelse med projektarbejdet om disse emner, kan læreren tage kontakt til SSP-lærer eller SSPkoordinator. 61

62 Skoletilbud fra SSP i Tilbud til lærere og pædagoger - hjælp til at frontpersonerne i SSP-samarbejdet kan løse deres opgave bedst muligt SSP har som en væsentlig opgave at dygtiggøre alle parter i SSP-netværket til at løse en kriminalitetsforebyggende opgave herunder også den enkelte lærer eller pædagog, da det jo er dem der er de primært forebyggende personer i forhold til eleven. OPLÆG: LÆRERENS OG PÆDAGOGENS ROLLE I KRIMINALPRÆVENTIV FOREBYGGELSE : Hvad virker kriminalpræventivt og styrker elevernes mulighed for trivsel? Kriminalprævention har en meget tæt sammenhæng med det trivselsfremmende og inkluderende arbejde. Ny viden om, hvad der virker, omhandler bl.a. betydning af at styrke den sociale kapital i klassen, social pejling og andre væsentlige emner, som er særligt betydningsfulde for at modvirke, at de unge kommer ud i problemer. Klasselæreren og det daglige arbejde mellem lærere og elever er af afgørende betydning. SSP-koordinatorerne tilbyder et hurtigt oplæg omkring emnerne på pædagogiske rådsmøder eller lignende medarbejdersamlinger. Varighed 40 min. UDDANNELSE AF PÆDAGOGER ELLER LÆRERE I DIGITAL TRYGHED. Der udvikles et uddannelsesforløb, der skal give lærere og pædagoger en grundlæggende viden om børn og unges brug af digitale medier. Der sættes fokus på digital tryghed, således arbejdes der med sikkerhedsindstillinger på de sociale medier, god adfærd, hvordan hjælper man børn, unge og forældre, når der opstår problemer, konflikter, krænkelser osv. Der udarbejdes et særligt tilbud om uddannelsesforløbet MATERIALER TIL UNDERVISNING I KRIMINALPRÆVENTIVE EMNER: Se SSP-samarbejdets undervisningsguide, som er uddelt til klasselærere. På SSP s hjemmeside findes der yderligere materiale - siden vil løbende blive opdateret efterhånden som der kommer kendskab til nye materialer. Læreren kan tage kontakt til skolens SSP-lærer eller SSP-koordinatoren, som vil have et kendskab til hvordan man kan lave kriminalpræventiv undervisning, samt rådgive om materialer og undervisningsmetoder. VEJLEDNING: SSP koordinatoren kan rådgive den enkelte lærer eller lærergruppe omkring emner som fx selvmordstruede unge, konfliktløsning, den kriminalitetsforebyggende samtale mv. 62

63 Skoletilbud fra SSP i SSP koordinatoren har materiale som kan vejlede læreren SSP koordinatoren kan hjælpe læreren til kontakt med andre rådgivere som ved noget om de enkelte problemstillinger. Rådgivningen kan finde sted over telefonen, ved deltagelse i møde eller ved at SSP koordinatoren afholder et kursus for en gruppe lærere. Undersøg først om skolens SSP-lærer kan hjælpe. ANDRE KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING: SSP-koordinatorerne arrangerer kurser efter behov i relevante problemstillinger SSP-koordinatorerne har stor faglig viden omkring kriminalitetsforebyggelse i bred forstand fra indskoling til udskoling. Desuden særlig viden om hash og andre rusmidler. Denne viden gives gerne videre i kursusform for interesserede lærere/pædagoger. 63