nyt DFS' forslag til lovrevisionen Konference om Sundt samarbejde Kommunernes nøgletal Side 8 Side 18 Side 22

Transkript

1 . nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund September 2009 Årgang 15 Nummer 9 DFS' forslag til lovrevisionen Side 8 Konference om Sundt samarbejde Side 18 Kommunernes nøgletal Side 22

2 DOF NYT DOF NYT Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. I dette nummer Nyt fra DOF... 4 Medlemsnyt... 4 Kalenderen... 4 Nyt fra DOF... 5 Thit Aaris-Høeg stopper i DOF... 5 Musikalsk lederseminar... 5 Spørg bare... 6 DFS-debatmøde om lovrevisionen... 7 DFS' forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg.. 8 Fyraftensmøder om ledelse... 9 Folkeoplysning i en brydningstid IT-nyt Sundt samarbejde Nyt om handicap- og specialundervisning Individuel Forberedende Uddannelse (IFU) Løst og fast Afskedsreception for Inge Gibskov Redaktion Jacob Funder, ansvh. Hanne Bruus Andersen Robin Kristiansen, redaktion og lay-out Lay-out: Robin Kristiansen Tryk: Lars Refsing Oplag: 1000 Redaktionen afsluttet: 21. september 2009 Dead-line for DOF NYT september Tirsdag 6. oktober 2009 Forside - foto: Finn Nevel Er der noget aftenskolelederne ikke når, så er det at nyde efteråret i skoven, for de er lige midt i tilmeldingsperioden, men: Plukker i skoven du ukendte svampe så lad da først lillebror smage derpå. Dersom han dør under skrigen og krampe, da kan du trygt lade svampene stå. Men hvis der intet sker med den lille - tja,- så gik den portion svampe til spilde. Frit efter Poetens Barske Børnerim Nu deler de ikke blot morgenmad, avis og bolig! Nu også efternavn, for Lars og Karina er blevet gift 19. september og i den anledning skifter Lars efternavn fra Eriksen til Refsing. Foto: Robin K. 2 DOF NYT - September 2009

3 Kommentar Gambling med folkeoplysning Udvikling, omstilling og legitimering er de evige krav til aftenskolerne, når de prøver at bide skeer med fremtiden. Politikere, embedsfolk, forskere og organisationsmennesker er klar med opskriften, men de har jo også stol under eget bord, i mere eller mindre overført betydning, når de belyser, hvordan aftenskolerne bør agere i fremtiden. Problemerne ude i marken er anderledes jordnære såvel blandt de få fuldtidsansatte ledere som de rigtig mange deltidsansatte med en lederløn på ca kr. om måneden, hvilket ikke er spor usædvanligt i DOF. Fra min nærmeste hverdag kan jeg berette om skoleledere, der er fortvivlede, fordi den anden guitarlærer i træk forlader et hold, som nu har haft et par mødegange i sæsonstarten, og altså nu står uden lærer. Et tilsvarende problem for en anden skoleleder med et kor, hvor dirigenten må holde op, ramt af private problemer, og så de evigt tilbagevendende lokaleproblemer, hvor man ikke kan få adgang til at anbringe sin harmonika eller sin forstærker i et skab i magasinet, fordi folkeskolen har fået nyt alarmsystem, så dér må man ikke komme ind mere. Og skoleledere, der desperat leder efter lærere, der vil tage nogle hold i yoga, Pilates eller afspænding. Selv om aftenskolerne sine steder også melder om fremgang, er der rigtig mange konkrete problemer at forholde sig til i hverdagen, og det kan være svært at få luft til at gå helhjertet ind i udvikling, omstilling og legitimering, hvor nødvendigt det end er. Hvis der er noget luft tilbage hos skolelederen, er det en mulighed at bruge sin landsorganisation aktivt. Her er der nogen, der kender problemerne, og arbejder med og for skolerne omkring netop udvikling, omstilling, legitimering og efteruddannelse og som samtidig prøver at udvikle løsninger til lettelse af skoleledernes administrative hverdag. Landsorganisationernes faglige og administrative støtte er efter mange skolelederes udsagn uvurderlig og en forudsætning for, at skolelederen ikke opgiver. Landsorganisationernes virksomhed er for en meget stor dels vedkommende finansieret af tipsmidler. I gode tider, hvor befolkningen har råd til at gamble, giver det kroner i kassen, men når det modsatte er tilfældet, går det ud over landsorganisationerne og dermed deres mulighed for at støtte deres medlemsskoler. Tipsmidlerne har været i søgelyset, fordi Danske Spil har monopol. Et monopol, der har været truet af en EU-retssag, hvis konsekvenser politikerne har været opmærksomme på i lang tid. Imidlertid har EU-domstolen netop for ganske nyligt mod forventning fastslået, at spillemonopoler er helt i orden. Det sker i en kontroversiel dom over spillefirmaet Bwin, der er hjemmehørende på Gibraltar, oplyser DR - Penge. Dommen sparker derfor fornyet liv i debatten om Danske Spils eneret til at udbyde spil i Danmark, og om regeringens arbejde på et lovforslag, der skal gøre det muligt for andre udbydere at komme ind på markedet. Udsigten til at få spillemonopolet underkendt i EU har netop været brugt som argument for et dansk opgør med spillemonopolet. Inden politikerne finder deres ben i denne sag, må aftenskolerne og deres landsorganisationer se tiden an, men den ventetid kommer på det mest ubelejlige tidspunkt. Netop i dette efterår er der udmeldt store besparelser på tipsmidlerne på basis af spilleomsætningen, og det rammer hårdt. I DOF må indtægterne nedskrives med næsten en million med ganske alvorlige konsekvenser for indsatsen for medlemsskolerne. I mens vi venter på en redningsaktion fra politisk side, så ikke alt for meget skal blive slået i stykker, er der gang i en lovrevision, der nu er blevet udsat et halvt års tid. Måske kunne der så blive tid til at indkorporere en model for finansiering af landsorganisationernes virke i det lovkompleks, hvor det rettelig hører hjemme - folkeoplysningsloven. Det bliver gambling med aftenskolerne, hvis der ikke sker noget hurtigst muligt. Robin Kristiansen redaktør DOF NYT - September

4 Nyt fra DOF Medlemsnyt Indmeldelse Kor Dialis Lisbeth Meede Vinkelager 60, 3. th Vanløse Telefon: Region Hovedstaden Ændringer DOF Dianalund Aftenskole har ændret navn til: DOF Kurser Sorø DOF Hjørring Aftenskole har fået ny leder idet den tidligere leder vender tilbage: Aase Bach Grønnerupvej Vrå Telefon: Studieskolen har fået ny leder: Charlotte Lorenzen Alt andet er uændret og Jørgen Jørgensen fortsætter som 'kommittteret' med ad hoc opgaver indtil sommeren Møns Aftenskole har fået ny leder: Møns Aftenskole Kirsten Ærø Teatergade Næstved Telefon: MUA - Musikaftenskolen har fået ny leder: Minna Riis Bygmarken 9, 3540 Lynge Oplysningsforbundet Single OS har fået ny leder: Claus Iversen Kalkærparken Højbjerg Telefon: DOF NYT Udsendelse til skoler DOF NYT sendes til alle skoleledere og bestyrelsesformænd automatisk, men der er også mulighed for at få DOF NYT sendt til alle bestyrelsesmedlemmer. Det kræver blot, at skolelederen kontakter Lars Refsing i DOFs sekretariat herom. Udsendelse til kommuner DOF NYT sendes til alle kommuner i Danmark, men hvis medarbejdere i kommunerne ikke får fingre i bladet ad de interne kommunale kanaler, kan man blot rekvirere et individuelt abonnement i sit eget navn. Alle er velkomne til at abonnere - det er gratis DOF NYT sendes gerne til alle, der måtte have interesse i at læse bladet. Ret blot henvendelser om optagelse på forsendelseslisten til Lars Refsing, DOFs sekretariat. Kalenderen Lørdag 3. og søndag 4. oktober Landsstyrelsesmøde - 2-dagesmøde med deltagelse af personale Fredag 30. oktober - søndag 1. november - Lov og ledelse del 1. Fredag søndag 22. november - Lov og ledelse del 2. Lørdag 14. november Lederseminar for DOF-skoleledere, der forestår musikundervisning. Lørdag 21. november LS-møde - Oplæg til økonomi og input til handlingsplan. Bemærk, at dagsordener og mødereferater fra DOFs udvalg og regionskredse kan downloades fra DOFs hjemmeside under "Extranet" - "Møder og referater". 4 DOF NYT - September 2009

5 Nyt fra DOF Thit Aaris-Høeg stopper i DOF Konsulent Thit Aaris-Høeg er blevet offer for de alvorlige besparelser som følge af reduktion i tilskuddet fra Tips - og lottomidlerne, der har ramt de landsdækkende oplysningsforbund, såvel som idræt m.fl. For DOFs vedkommende drejer det sig om en nedgang i tilskud på omtrent en mio. kroner, der har fået ledelsen til at handle. Det er med stor beklagelse, at vi nu må tage afsked med Thit Aaris-Høeg, oplyser direktør Jacob Funder. Thit har gennem en årrække har været en kompetent og arbejdsom medarbejder blandt andet inden for kursusområdet og administration af puljer - områder der også er i søgelyset i forbindelse med sparemålene, der skal drøftes på DOFs landsstyrelsesmøde i begyndelsen af oktober. Musikalsk lederseminar 2009 Traditionen tro indbyder DOF igen i år medlemsskoler med musik til årets "musikalske" lederseminar. Seminaret er en blanding af faglige oplæg og inspiration, debat, kollegialt samvær samt idé- og erfaringsudveksling. Tid og sted: Lørdag den 14. november kl Hotel Storebælt ved Nyborg Indhold 1. Lærerrekruttering i musikundervisningen Ved musikskoleleder ved Den Kreative Skole i Silkeborg, forhv. aftenskoleleder mm. Ulla Voss Gjessing 2. Holdbaseret instrumentalundervisning Pædagogisk konsulent ved Den Rytmiske Aftenskole i København, Thomas Thorsen 3. Workshop om PR og markedsføring i forhold til fremtidens aftenskolekursister Kommunikationsrådgiver og journalist Julie Lindegaard Tovholdere: Finn Nevel og Robin Kristiansen Seminaret er åbent for ledere med interesse for at styrke skolens musikfaglige profil samt op til 2 af lederens medarbejdere med ledelsesansvar. Pris pr. person: Kr. 300,- inkl. morgenmad og frokost. Kursusnummer: Tilmeldingsfrist: Mandag 12. oktober Tilmelding til DOFs sekretariat eller vis DOFs hjemmeside DOF NYT - September

6 Spørg bare Spørg bare Afregning af udgifter ved debat arrangementer som bliver aflyst Administrationschef Hanne Bruus Andersen Spørg bare - redaktør Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for administration af Folkeoplysningsloven. I mange tilfælde kan der umiddelbart gives svar til dem, der spørger. Men det sker jævnligt, at der dukker spørgsmål op, som giver anledning til en nærmere undersøgelse, for at vi kan være helt sikre på, at svaret holder. For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelserne, tager vi nogle af de forskellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne. Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en til sekretariatet eller konsulenterne. En skole spørge om den må medtage udgifter til PR og administration ved et debatarrangement, som er blevet aflyst? Når en skole planlægger et debatarrangement bruges en del arbejdstid på planlægning og aftaler, ligesom der er udgifter til annoncering og andre PR-udgifter. Hvis det ikke lykkedes at gennemføre arrangementet fx på grund af for få eller ingen tilmeldte, sparer skolen måske udgiften til oplægsholdere og debattører, men har fortsat afholdt ofte ikke ubetydelige udgifter. Disse udgifter kan indgå i afregningen til kommunen, når det dokumenteres, at udgifterne har været afholdt i forbindelse med et planlagt debatskabende arrangement. Alternativt ville skolen kunne afregne fulde udgifter til arrangementet med meget få eller ingen deltagere. Jf. loven kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelse af puljen. Navn, adresse og fødselsdato fra deltagere i foredrag? En skole har spurgt, om det er nødvendigt at opkræve alle oplysninger fra foredragsdeltagere, som jo ofte kommer og bliver registreret ved indgangen? Det siger loven Desværre lykkedes det ikke ved sidste lovrevision, at få undtaget foredragsdeltagere fra den almindelige regel om, at aftenskolerne skal oplyse navn og adresse samt fødselsdato og år til kommunalbestyrelsen om de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen. For deltagere som har hjemsted i en anden kommune skal der endvidere oplyses fuldt cpr.nr., når de deltager i undervisning og studiekredse men ikke i foredrag!! Deltagere i 10 pct. debatarrangementer skal ikke oplyse navn, adresse og fødselsdato. 43. Stk.5. En forening, som modtager tilskud efter kapitel 4, bortset fra 8, stk.2, skal oplyse navn og adresse samt fødselsdato og år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen. En forening skal desuden for deltagere, der har hjemsted i en anden kommune, og som deltager i undervisning og studiekredse, oplyse personnummer, når deltagerne indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gøre deltagerne opmærksom på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen, herunder folkeoplysningsudvalget. Stk.6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der ikke har et dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. stk.5, 2. pkt. 6 DOF NYT - September 2009

7 Folkeoplysning - lovrevision Indbydelse fra DFS: Dialog- og debatmøde om folkeoplysningsudvalget Fremtidens opgaver for folkeoplysningen og rammerne for at udføre dem diskuteres i disse måneder intenst i det nationale folkeoplysningudvalg. På et møde den 5. oktober kan alle folkeoplysere få indblik i arbejdet og indflydelse på, hvad DFS fremlægger i udvalget. Kilde: DFS' hjemmeside Det nationale folkeoplysningsudvalg er nu godt i gang med sit arbejde, men meget arbejde ligger fortsat foran udvalget. Derfor er udvalgsarbejdet blevet forlænget, så den endelige rapport først skal afleveres medio april DFS afholdte i forbindelse med sit repræsentantskabsmøde den 23. april 2009 et dialog- og debatmøde om de muligheder, som det nationale folkeoplysningsudvalg giver os. Nu inviterer vi igen alle med tilknytning til DFS medlemsorganisationer og partnerskabsorganisationer til dialog og debat. Formålet er dels at give deltagerne indblik i arbejdet i det nationale folkeoplysningsudvalg og dels at give deltagerne indflydelse på det videre arbejde i udvalget. DFS håber at se mange folkeoplysere fra både landsorganisationer og lokale skoler og afdelinger. Tid: Mandag den 5. oktober 2009 kl Sted: FUHU Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K. Pris: Arrangementet er gratis, men af hensyn til forberedelse og forplejning er tilmelding nødvendig. Program Ankomst og sandwich Status på arbejdet i det nationale Folkeoplysningsudvalg og DFS holdninger til det videre arbejde. Oplæg ved Per Paludan Hansen og afklaring af spørgsmål Deltagernes input til kvalificering af DFS holdninger til det videre arbejde. Deltagerne går sammen i emneafgrænsede grupper og formulerer konkret input Pause Opsamling i plenum med debat Refleksioner over arbejdet i de nationale Folkeoplysningsudvalg og de folkeoplysende organisationers behov for selvdreven innovation og udvikling. Oplæg ved John Meinert Jacobsen efterfulgt af debat Afslutning Farvel og Tak Tilm.: Tilmelding kan ske frem til den 28. september 2009 til DFS på dfs@dfs.dk. Følg med i folkeoplysningsudvalgets arbejde - herunder mødeplaner og referater på Undervisningsministeriets hjemmeside Klik på Uddannelse - Uddannelse og undervisning for voksne - Folkeoplysning - Folkeoplysningsudvalget. DOF NYT - September

8 Folkeoplysning - lovrevision DFS' forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg Dansk Folkeoplysnings Samråd, som DOF er medlem af, har nu fremsat deres indstilling vedr. lovrevisionen til regeringens folkeoplysningsudvalg. Forslaget ses herunder. DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1 Fri folkeoplysning Den frie folkeoplysnings aktiviteter baseret på deltagernes interesser Søjle 2 Uddannelsesaktør Søjle 3 Folkeoplysningens indsats som brobygger til uddannelse og som aktør i voksenog efteruddannelsessystemet Oplysningsformidler Folkeoplysningen som formidlingsorgan for samfundsrelevante oplysningsindsatser 1. Folkeoplysningens opgaver og udfordringer Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til at aktivt at leve i et moderne samfund. (Kommissorium for Folkeoplysningsudvalget) Vores udgangspunkt for at løse denne opgave er, at borgerne i fremtiden i endnu højere grad end i dag vil efterspørge folkeoplysende aktiviteter med udgangspunkt i lige præcis deres interesser. Det er vigtigt, at deres ønsker til aktiviteter imødekommes på en måde, som tilfredsstiller den enkelte, samtidig med at et fællesskab dannes med udgangspunkt i aktiviteten. De folkeoplysende organisationer er den fleksible ramme, som evner at skabe et kollektiv for borgernes individuelle interesser. Borgerne vil i stadigt stigende omfang have behov for kompetenceudvikling, hvis de vil have et sikkert ståsted på arbejdsmarkedet. Ufaglærte jobs forsvinder fra Danmark og erstattes af jobs, som kræver et højere kompetenceniveau. Den samlede danske konkurrencekraft er således afhængig af, at borgernes samlede kompetenceniveau hæves. Forskellige mennesker har forskellige indgangsvinkler til og ønsker og behov for læring og kompetenceudvikling, som ikke opfyldes på én bestemt og ensartet måde. Det læringsrum, som folkeoplysningen kan tilbyde, er et helt nødvendigt supplement til den formelle del af uddannelsessystemet og voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Folkeoplysningen ønsker at leve op til ikke bare nutidens, men også fremtidens udfordringer. For at kunne det, vil vi engagere os i et bredt spekter af aktiviteter. Dette aktivitetsfelt kan opdeles i tre hovedsøjler, som vi her kort vil definere. Den frie folkeoplysning er den traditionelle folkeoplysende voksenundervisning. Deltagerne vælger frit, hvad de vil undervises i, og undervisningen er eksamensfri. Her lærer borgerne af lyst, og de indgår i sociale fællesskaber. Samtidig tilegner de sig viden, sociale kompetencer og læringskompetencer, som de også kan bruge som aktive demokratiske samfunds- 8 DOF NYT - September 2009

9 Folkeoplysning - lovrevision borgere og i arbejdslivet, og mange udvikler en hidtil manglende motivation for yderligere læring. Folkeoplysningen som uddannelsesaktør har hidtil manifesteret sig inden for daghøjskolevirksomhed, ordblindeundervisning og sprogundervisning for ikkedansksprogede. Folkeoplysningens metoder og pædagogik er sammen med den lokale forankring og tradition for fleksibilitet i undervisningsformer kvaliteter, der har dokumenteret effekt. De folkeoplysende skoleformer har demonstreret en stor kapacitet til at udvikle tilbud til de grupper, der er mest uddannelsesfremmede og uddannelsesskræmte. Samtidig har de vist særlig evner og muligheder som metodeudviklere og brobyggere til det formelle uddannelsessystem. Folkeoplysningen som oplysningsformidler for offentlige myndigheder har været afprøvet både lokalt og nationalt. Men de store potentialer er slet ikke udnyttede. Vi lever i et samfund kendetegnet ved stigende kompleksitet. Det betyder, at det offentlige på én gang har stigende interesse i at informere borgerne gennem kampagner og samtidig har det vist sig at være en vanskelig opgave, der ofte ikke har den ønskede effekt. Med folkeoplysningens tradition for og erfaringer med borgernær, dialogpræget og konkret oplysning har vi gode forudsætninger for at udforme, udføre og følge op på informationskampagner og lignende, så de fremstår relevante for den enkelte. I det følgende vil vi præsentere DFS forslag inden for hver af de tre søjler, samt afslutningsvis vores forslag til, hvordan man kan organisere samspillet mellem det offentlige og folkeoplysningen på henholdsvis nationalt og lokalt niveau. 2. DFS forslag for hver af de tre søjler Søjle 1 Fri Folkeoplysning: DFS foreslår, at der udvikles én ensartet og landsdækkende tilskudsmodel på oplysningsforbundenes område. DFS foreslår, at det offentlige tilskud skal være på minimum halvdelen af udgifterne til lærer- og lederløn. Der skal være højere tilskud til deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne og til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper samt til undervisning, der forudsætter små hold. DFS foreslår, at det gøres obligatorisk at etablere en pulje til udvikling og opstart af nye aktiviteter. DFS foreslår, at de fleksible tilrettelæggelsesformer udbredes til alle folkeoplysende voksenundervisningsformer og gøres frie og ubureaukratiske, samt at den nuværende emnemæssige begrænsning for de fleksible tilrettelæggelsesformer fjernes. DFS foreslår, at der under de fleksible tilrettelæggelsesformer skabes tilskudsmæssige rammer for støtte til selvorganiserede gruppers folkeoplysende aktiviteter og folkeoplysende aktiviteter med udgangspunkt i digitale fællesskaber (E-learning og E-organisering m.v.). DFS foreslår, at oplysningsforbundene og folkeuniversitetet sikres ordentlige og velegnede lokaler og teknologiske hjælpemidler m.v. DFS foreslår, at støtten til oplysningsforbundenes og folkeuniversitetets egne lokaler fastholdes, samtidig med, at de sikres gratis adgang til lokaler ejet af regionerne, staten og selvejende institutioner under staten. DFS foreslår lønbekendtgørelsen fastholdt. DFS ønsker fair og nutidige konkurrencevilkår. Vi konstaterer, at en betydelig del af den frivillige læring sker på bl.a. VUC erne. DFS foreslår, at det præciseres, at den frivillige læring og folkeoplysende undervisning udføres af folkeoplysende foreninger på lige tilskudsvilkår. Søjle 2 - Uddannelsesaktør: DFS foreslår, at realkompetencelovgivningen ændres Følg med på netavisen Dansk Folkeoplysnings Samråds Netavis er et nyhedsbrev, der sendes gratis til alle, der ønsker at abonnere. Netavisen bringer links til lang række nyheder, interviews mv. om folkeoplysning og undervisning, og en undersøgelse af brugertilfredsheden viste for nylig, at abonnenterne er særdeles tilfredse. Sådan får du netavisen Gå ind på og vælg: "Tilmeld dig til netavisen". Så skal du blot afgive nogle få oplysninger, og så er du med. DOF NYT - September

10 Folkeoplysning - lovrevision og gives en bredere tilgang. Realkompetencefeltet skal være mere end blot vurdering i forhold til konkrete uddannelser. Der skal lægges større vægt på vejledning, afklaring og dokumentation, fordi det er disse elementer, der giver det væsentligste udbytte. Samtidig er vejledning, afklaring og dokumentation helt afgørende som for-fase til realkompetencevurdering. DFS foreslår, at folkeoplysningen indtænkes strategisk i den samlede indsats på realkompetenceområdet med henblik på at styrke vejledning, afklaring og dokumentation af realkompetencer i et bredt perspektiv. DFS foreslår, at oplysningsforbund og daghøjskoler kan tilbyde uddannelses- og vejledningsforløb for alle, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har betydelige faglige, personlige eller sociale barrierer for at uddanne sig. Disse forløb benævnes Individuel Forberedende Uddannelse (IFU). DFS foreslår, at IFU etableres som et uddannelsestilbud med mulighed for uddannelsesgodtgørelse til deltagerne og taxametre til de udbydende oplysningsforbund og daghøjskoler. DFS foreslår, at de folkeoplysende organisationer får øgede muligheder for at tilbyde kompetencegivende undervisning inden for de felter, hvor oplysningsforbund og daghøjskoler har særlig ekspertise: forberedende voksenundervisning, danskundervisning for ikke-dansksprogede, ordblindeundervisning o.l. DFS foreslår, at højskolers, oplysningsforbunds og daghøjskolers rolle i den forberedende voksenundervisning, inklusive fvu-it og fvu-engelsk, og ordblindeundervisningen sidestilles med VUC og ikke er underlagt VUC som i dag. DFS foreslår, at det sikres, at de folkeoplysende organisationer inddrages i Centerrådenes arbejde i VEUcentrene for at optimere Centerrådenes indsats i forhold til vejledning, realkompetenceafklaring og forberedende voksenundervisning. Søjle 3 - Oplysningsformidler: DFS foreslår, at staten, på tværs af ministerier, sikrer, at de folkeoplysende organisationer inddrages i relevante oplysningskampagner og indsatser, med henblik på at gøre budskaberne og den viden der ligger bag dem begribelig og betydningsfuld i den enkeltes liv på en konkret måde og i et fællesskab. DFS foreslår, at der årligt eller flerårigt indgås aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser. DFS foreslår, at der etableres et samarbejde mellem Folketinget og folkeoplysningen om gennemførelsen af borgerhøringer. DFS foreslår, at de folkeoplysende organisationers landsorganisationer overfor staten kan foreslå særlige oplysningstiltag og gennem forhandling opnå finansiering hertil. DFS foreslår, at staten årligt eller flerårigt indgår aftaler om særlige profilindsatser, som skal have en særlig prioritering i folkeoplysningen. (Eksempelvis udfordringer i et flerkulturelt samfund og global retfærdighed). DFS foreslår, at kommunerne forpligtes til at indtænke og indskrive folkeoplysningens aktører i deres informations- og oplysningsindsatser, bl.a. i form af foredrag, debatmøder og kursusvirksomhed. 3. Organisering af samspillet mellem folkeoplysning og det offentlige En af folkeoplysningens særlige forudsætninger for at løse opgaverne i de tre ovennævnte søjler er dette tætte samspil, der eksisterer mellem det nationale og det lokale niveau, f.eks. mellem oplysningsforbund og lokale aftenskoler. På samme måde er det nødvendigt, at det offentlige engagerer sig nationalt og lokalt i støtten til det folkeoplysende arbejde. Særlig vigtigt er det, at der etableres et frugtbart samarbejde mellem folkeoplysningens aktører og det offentlige både på nationalt og lokalt niveau. DFS foreslår derfor, at der nedsættes et nationalt folkeoplysningsråd, og at nedsættelse af de kommunale folkeoplysningsudvalg bliver lovpligtige, således at det nationale folkeoplysningsråd og de kommunale folkeoplysningsudvalg får lignende opgaver på hvert sit niveau. Det Nationale Folkeoplysningsråd Rådets opgaver skal bl.a. være: at følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af folkeoplysningens virke, herunder statistikker, evaluering og forskning at følge og diskutere erfaringerne med de eksisterende tilskudsformer til den fri folkeoplysning, med fleksible tilrettelæggelsesformer og folkeoplysningens lokalebehov 10 DOF NYT - September 2009

11 Folkeoplysning - lovrevision at følge og diskutere folkeoplysningens forskellige bidrag til voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder hvordan man fastholder den særlige folkeoplysende tilgang til dette område, og hvordan konkurrenceforholdene til andre undervisningsaktører udvikler sig at diskutere og fastlægge årlige eller flerårlige profilindsatser inden for VEU-området, dvs, særlige indsatsområder, som de folkeoplysende organisationer påtager sig at udføre at være forum for indgåelse af aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen i den type aktiviteter Rådet sammensættes af: medlemmer af Folketinget at være forum for indgåelse af aftaler mellem kommunen og de folkeoplysende organisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen i den type aktiviteter Folkeoplysningsudvalget sammensættes af: repræsentanter for aftenskolerne, daghøjskoler, folkeuniversitetskomiteer, børne- og ungdomsorganisationerne, idrætsforeningerne, samt amatørkulturen, det frivillige sociale arbejde, m.fl. medlemmer af kommunalbestyrelsen repræsentanter fra kommunens forskellige forvaltninger, der jævnligt iværksætter aktiviteter og informations- og oplysningsindsatser (integration, sundhed, uddannelse) Kommunen fungerer som sekretariat for Folkeoplysningsudvalget. repræsentanter for Undervisningsministeriet samt andre ministerier, der jævnligt iværksætter informations- og oplysningsindsatser repræsentanter for kommunerne repræsentanter for de folkeoplysende landsorganisationer eksperter og forskere inden for folkeoplysningsområdet Undervisningsministeriet fungerer som sekretariat for rådet. De kommunale folkeoplysningsudvalg Folkeoplysningsudvalgets opgaver skal bl.a. være: fortsat at løse de opgaver omkring tilskud og lokaler til den frie folkeoplysning, som de løser i dag, jvf. folkeoplysningsloven at være omdrejningspunkt for samspillet mellem kommunen og civilsamfundet i løsningen af væsentlige samfundsopgaver hvert andet år at udarbejde en kommunal udviklingsstrategi for demokratisk medborgerskab og voksnes læring (kompetenceudvikling) som forslag til kommunalbestyrelsen (Strategien koordineres med tilgrænsende læringsaktører (bibliotek, ungdomsskole og VUC) at fastlægge årlige eller flerårlige profilindsatser, dvs. særlige indsatsområder, som de folkeoplysende organisationer påtager sig at udføre Det nationale folkeoplysningsudvalgs formand, Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk, får nu mere tid til at studere DFS forslag, da udvalget har fået udskudt fristen for færdiggørelse af arbejdet til medio april (Foto: Robin K.) DOF NYT - September

12 Folkeoplysning i en brydningstid Folkeoplysning i en brydningstid Folkeoplysningsudvalg eller ej. Hvad tjener folkeoplysningen bedst, når den hellige treenighed nemlig brugerne, politikerne og embedsmændene skal få fritidslivet til at blomstre i kommunerne. Jan Stampe, fritidskonsulent i Slagelse Kommune, har på baggrund af sine erfaringer gjort sig nogle overvejelser, som han også fortalte om i sit oplæg på Fritid og Samfunds høring om Folkeoplysningsudvalget på Vartov sidst i august. Af Jan Stampe, fritidskonsulent i Slagelse Kommune Foto: Robin K. For at forstå nutiden og se fremtiden skal man huske fortiden! Lige i begyndelsen af 90erne, da Folkeoplysningsloven skulle afløse Fritidsloven, var det uden tvivl den daværende kulturminister Ole Vig Jensens vision, at ALLE fritidslivets aktører skulle bringes sammen og frem for alt skulle udvikle fritidslivet sammen gennem et tæt og formaliseret samarbejde i de nye Folkeoplysningsudvalg. Perspektivet var stort intensionerne og mulighederne mange! 279 kommuner fik chancen for at udvikle ud fra den rammelov som Folkeoplysningsloven var og er. Resultaterne var naturligvis mange, men ud fra min vurdering ikke så forskellige. Dette ud fra, at jeg gennem en årrække har siddet på flere sider af bordet. Som idrætsleder på lands-, amts og lokalplan, som amtskonsulent i DGI, formand for et folkeoplysningsudvalg og nu som fritidskonsulent i en kommunal forvaltning. Man kan så sige, at det er klart, at jeg så er forvirret - Jeg synes mere, at jeg er bredt orienteret. Og hvad er Folkeoplysning så? Er det folkeoplysning, når 4 måske let overvægtige seniores drøner rundt i en idrætshal og spiller badminton. Skal dette virkelig udløse skatteyder-betalte medlemstilskud og lokaletilskud? Er det folkeoplysning, at kunne lære at lave juledekorationer, julekonfekt og kinesisk silkeklip i aftenskolen? Skal dette virkelig udløse skatteyder-betalte deltagertimer, med efterfølgende timelønsbetaling til undervisere? Jeg synes, at det på sin vis er betryggende, at man IKKE har brugt krudt på at definere begrebet, men har ladet iderigdommen og det frie og lokale initiativ råde! Når jeg skriver på sin vis, skyldes det nogle refleksioner over, hvad der skal nyde fremme i folkeoplysningens navn og hvad man med god samvittighed forventer, at andre skal betale til. Refleksioner som da gerne må dukke op jævnligt og gerne i alle Folkeoplysningsudvalg. Prestige og kompetence Fra lovens ikrafttrædelse og op igennem 90èrne, synes det dog at blive tydeligere og tydeligere, at ministerens gode og flotte intension, ikke lykkedes lige meget alle steder. For det første synes de nye Folkeoplysningsudvalg ikke at have eller få prestige. Politikerne stod ikke ligefrem i kø, for at komme 12 DOF NYT - September 2009

13 Folkeoplysning i en brydningstid ind i udvalgene. Brugerne oplevede en del steder, at reel indflydelse på de store linjer, fik man ikke. Den økonomiske ramme, som jo reelt er det der bestemmer, hvad man vil og prioriterer, var ofte en efterretningssag. Folkeoplysningsudvalgets kompetence og vel også medansvar, synes derfor på forhånd minimeret. At udvalget nogle steder til dels blev opfattet, som et underudvalg af Kulturudvalget, synes at understrege oplevelsen af lidenhed. For det andet var oplevelsen, at i bedste fald kunne Folkeoplysningsudvalget, som nævnt, selv fordele en på forhånd af kommunalbestyrelsen afsat økonomisk ramme. Hvor interessant og udviklende synes dette at være? For det tredje, at når det af kommunalbestyrelsen bevilgede beløb, efterfølgende var fordelt mellem hovedområderne, synes det så som så med det udviklende og udfordrende udvalgsarbejde! Folkeoplysningsudvalgenes arbejde og møderne synes ofte alene at komme til at handle om økonomifordeling af den af andre afsatte ramme, og mindre om visioner, målsætninger og fælles udvikling på folkeoplysningsområdet i den enkelte kommune. Hvis man ikke giver folk et ansvar så tager de det heller ikke! Og - hvem deltager entusiastisk i et forum, hvor man reelt ikke har indflydelse! man efter min opfattelse tale om kompetence og reel indflydelse. Og jeg er ikke i tvivl om, at dette langt de fleste steder vil kvalificere såvel debatter som beslutninger. Et ønske til en ny Folkeoplysningslov er derfor, at udvalgene i langt større end i dag tilskrives kompetence og pondus og indgår med vægt i kommunernes langsigtede udvikling og fælles mål på lige fod med andre udvalg. Kort sagt bør Folkeoplysningsudvalgene ændres fra at være fordelingsudvalg på fritidsområdet, til en ligeværdig partner omkring den samlede udvikling af kommunen. Fra Folkeoplysningsudvalg til Fritidsudvalg og Fritidsråd Slagelse Kommune er en sammenlægning af landkommunen Hashøj, samt købstadskommunerne Skælskør, Korsør og Slagelse. Kulturerne i de 4 kommuner har naturligvis været meget forskellige. Også selv om alle 4 kommuner havde et Folkeoplysningsudvalg, synes forskellene at have været mange. Dette i sig selv er jo netop en af Folkeoplysningslovens store styrker muligheden for forskellighed - tilpasset det lokale. Men samtidig kan det også være dens største svaghed. Politisk blev det i sammenlægningsforhandlingerne besluttet, at erstatte folkeoplysningsudvalgene med et Fritidsudvalg. Dette udvalg er et rent politisk udvalg uden repræsentation fra brugerside. Det var naturligvis noget af en opgave, at skabe helhed og fælles fodslag, såvel politisk, men så sandelig også administrativt. Svært, men lærerigt. Kulturerne var som nævnt forskellige, politisk og administrativt, Der skal naturligvis ikke herske tvivl om, at den økonomiske ramme også på Folkeoplysningsområdet er kommunalbestyrelsens opgave og ansvar. Men lige så naturligt bør det være, at rammen indstilles af Folkeoplysningsudvalget efter debatter om visioner og ønsker. Er, eller bliver dette tilfældet, kan Jan Stampe taler på Fritid og Samfunds høring "Folkeoplysningsudvalget - har det en fremtid?" Teknikken drillede lidt, så Jan blev forhindret i at anvende projektoren. "Men det gør ikke noget, for jeg har kun én planche", fortalte han. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det ikke betød noget i forhold til indholdssiden af hans oplæg, som det fremgår. DOF NYT - September

14 Folkeoplysning i en brydningstid men også på brugersiden med mange forskellige tilskudsordninger. Og med hånden på hjertet, synes der også som så mange andre steder ind imellem at have været gået lidt sognerådspolitik i den svære øvelse, som det er at forene fire forskellige kommuner. Samarbejdsaftale indflydelse, kompetencer - eller alene en løsning Efterfølgende er der valgt et Fritidsråd, hvor alle brugergrupper blev repræsenteret også de uorganiserede. Fritidsrådet består (eller bestod oprindeligt) af 10 personer. Herudover er tilknyttet 2 politikere fra Fritidsudvalget samt en medarbejder fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, som en vis grad servicerer rådet. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Fritidsrådet og Fritidsudvalget, som bl.a. fastlægger at Fritidsrådet varetager brugernes interesser i forhold til kommunen. Endvidere at den langsigtede strategi på fritidsområdet drøftes med Fritidsudvalget sammen med principper for medlems- og lokaletilskud og at der er høringsret omkring Slagelse Kommunes politik på Folkeoplysningsområdet. Overordnet set en god og en flot model, sammenholdt med at Fritidsudvalget har sikret hele fritidsområdet særdeles gode tilskudsordninger, som andre uden tvivl vil misunde. Dette til trods synes det store spørgsmål at være, om høringsret og et årligt møde omkring strategi kan give og udvikle på samme måde, som kontinuerlige møder hvor politikere, brugere og til en vis grad administrationen sidder sammen i et Folkeoplysningsudvalg. Fremtiden En stor fordel (om ikke den største) ved at have et folkeoplysningsudvalg, synes klart at være, at såvel brugere som politikere sidder sammen og beslutter sammen at processen bliver kontinuerlig. Huskes skal det, at nok så megen brugerindflydelse ikke flytter eller udvikler noget, hvis den ikke bruges konstruktivt! Fordelen forsvinder naturligvis, hvis møderne i folkeoplysningsudvalget alene bliver orienteringsmøder, hvor indflydelse reelt er ikkeeksisterende, fordi de store linjer er fastlagt på forhånd. Den hellige tre-enighed Uanset hvilken model man vælger, fritidsudvalg, fritidsråd og kulturråd, er det vigtigt, at den hellige tre-enighed fungerer nemlig samspillet mellem politikere, brugere og forvaltning. De skal svinge sammen, respektere hinandens forudsætninger, opgaver, kompetencer og muligheder. En opgave man måske fremover jævnligt bør bruge lidt tid på. Fungerer samarbejdet ikke, er respekten for hinanden der ikke, bliver alle en stat i staten. Der vil være mange møder, og desværre nok også mange dårlige resultater, fordi et ben mangler. Tvangsægteskaber Skal jeg derfor give et bud på en NY Folkeoplysningslov, vil det blandt andet være, at der skal være 2 forskellige love en for undervisningsområdet og en for fritidsområdet. Begge områder igennem snart 17 år, hverken har villet forloves eller giftes. Ud over at begge områder tilbyder aktiviteter i fritiden for alle borgere, synes forskellene at være så store, at et fælles lovgrundlag ikke er relevant. Bordtennis og blomsterbinding - tvangsægteskab eller hver sin lov? Foto: Robin K. 14 DOF NYT - September 2009

15 Folkeoplysning i en brydningstid To lovunderlag vil naturligvis give to udvalg, men jeg tillader mig at tro, at selv om dette vil være en såvel politisk som administrativ udfordring, kan disse 2 fagudvalg i sig selv løfte niveauet. Engagementet synes umiddelbart at kunne øges, hvis man får ansvar for eget hus. Dette vil naturligvis kræve nogle afklaringer mellem det politiske og det administrative system. Afslutningsvis skal det gentages, at udvalgene i langt større grad skal tilskrives kompetence og pondus og indgå med vægt i kommunernes langsigtede udvikling og fælles mål på lige fod med andre udvalg. Kort sagt bør Folkeoplysningsudvalgene ændres fra at være fordelingsudvalg på fritidsområdet, til en ligeværdig partner omkring den samlede udvikling af kommunen. Pulje med fast adresse Uden at ville slå til lyd for en ny såkaldt 5%-pulje, bør der afsættes midler i begge områder til konkret samarbejde mellem disse. Midler som kun kan søges til igangsætning af initiativer, hvor det helt primære formål er udvikling af initiativer i et samarbejde mellem begge områder. Sundhedsområdet synes meget aktuelt. Puljen skal være lovbestemt og udgøre en procentdel af den samlede beløbsramme for begge områder. Plads til det uorganiserede og til impulsive Ligeledes bør der i den eventuelle lov indenfor fritidsområdet være krav om, at der på forhånd skal afsættes et beløb som alene skal gives til det såkaldte uorganiserede fritidsliv. Gruppen er støt voksende og det bør man forholde sig til. Folkeoplysningsloven er i sin nuværende form jo slet ikke gearet til denne efterhånden store gruppe. Det synes vigtigt, at de midler der her afsættes, skal kunne søges her og nu. Der bør hverken være krav om store forkromede ansøgninger med detailbudgetter, bestyrelsesansvar og generalforsamlinger. Det skal være her-og-nu hvor der ikke er langt fra ide til handling hvilket jo netop er kendetegnet ved det uorganiserede. Man skal kunne gå direkte på forvaltningen og faktisk få midler med hjem. Slagelse Kommunes Fritidspolitik, som kan findes på - Kultur og fritid - politikker. Hovedoverskrifterne er: Fritidspolitikkens områder - Visioner, opgaver og mål Sundhed og motion Den organiserede fritid - det mangfoldige og brede Den organiserede idræt Det selvorganiserede fritidsliv Faciliteter Kommunen - og folkeoplysning DOF NYT - September

16 IT i DOF Spørg om IT Statistik DOF IT-servicer og brug DOF har i længere tid investeret i IT udvikling og opbygget et sammenhængende system af flere forskellige applikationer og servicer. Vore skoler har taget disse løsninger i brug, og omfanget af dette kan gennemskues i nedenstående statistik. Dejan Fontana I disse spalter er der mulighed for at komme til orde med konkrete EDB-spørgsmål, ligesom der også vil blive orienteret om IT-forhold af vigtighed for DOFs medlemsskoler. Især samler interessen sig administrationssystemet DOF- Pro, og hjemmesideløsninen VuptiWeb, hvorfor disse emner nyder fremme i spalterne. Foto: Robin K. Ring til Dejan Fontana eller send en mail, hvis du har spørgsmål, der egner sig til besvarelse under "Spørg om IT". Bemærk, at du ikke skal ringe direkte til Dejan, hvis det drejer sig om DOFprosupport. Benyt i stedet supportnummeret på bagsiden af DOF NYT. IT systemer er dog ikke noget, der altid kører problemfrit, idet driften afhænger af en række eksterne faktorer. Vores vigtigste opgave er derfor at sikre, at disse systemer har så lidt "nedetid" og så få kritiske fejl som muligt. I dag opererer vi med en acceptabel fejlrate på ca. 5%. DOF har knap 200 brugere på DOFPro/DOFPro-Web (ca. 130 skoler). Årligt registreres der knap tilmeldinger gennem DOFPro. Årligt behandles der ca. 80 mio. kr. gennem DOFPro. Vi har knap 100 hjemmesider på VuptiWeb. Alle hjemmesider er oprettet i Google Analytics og Webmastertools (til bedre rangering i Google). Vi har knap registrerede undervisere på UnderviserNet. Vi administrerer omkring 130 domæner (skolernes og vores) og ca. 150 mail adresser. Årligt har vi ca besøg og ca sidevisninger på Findkurser.dk. På vores egen hjemmeside har vi årligt ca besøg og sidevisninger. Årligt ekspederes der ca. 100 mio. kr. gennem DOF-løn. Nyttige links VuptiWeb administration login: DOFPro download: DOFPro-Web: Fjernsupport og fejlindberetningssystem: 16 DOF NYT - September 2009

17 IT i DOF Sommeropdatering af DOFPro I sommeren er DOFPro opdateret til version 3. Opdateringen var den første større opdatering siden samarbejdet med NETOP ophørte, og hermed blev den tekniske overgang fra DOFO til DOFPro også afsluttet. Der er sket en del på det visuelle plan som brugerne bl.a. kan opleve ved indlæsning af DOFPro og måden posteringerne vises. Denne tilpasning vil fortsætte i 2009 og 2010, hvor der arbejdes på en oprydning af overflødige funktioner og større brugervenlighed. Endvidere er performance en af de ting der hele tiden skal holdes øje med. Dog er det sådan i IT verdenen, at antallet af funktioner er omvendt proportionelt med systemets performance og brugervenlighed jo flere funktioner desto dårligere performance og brugervenlighed. Derfor indeholder planlægning af alle implementeringer en cost -benefit analyse, hvor en funktions praktiske vigtighed vurderes ud fra funktionens indflydelse på systemets performance og brugervenlighed. Sommeropdatering indeholdt bl.a. følgende tilføjelser (beskrevet i samarbejde med DOFData): Hævning og tilbagebetaling af deltagergebyr fra epay Med version kan alle med indløsningsaftale med PBS nu hæve deltagergebyr direkte fra DOFPro. Det er også muligt at tilbagebetale et deltagergebyr, der er betalt med betalingskort direkte fra DOFPro. Den nye funktion kræver en ændring af abonnementet hos epay til Business. Som medlem af DOF er prisen er 175 kr. pr. måned mod de nuværende 120 kr. pr. måned for dit nuværende Pro-abonnement. Gruppehold forbedring En af de oprindelige funktioner fra DOFO er i version 3 stærkt forbedret. Et af de store problemer i den oprindelige version var dens begrænsede anvendelse ved tilmelding via internettet, hvilket er løst nu. Gruppehold bruges i det hele taget til at opsamle flere holds aktiviteter og forløb under et gruppehold. Handicap- og specialundervisningsfunktioner Med version er der kommet en række nye funktioner, der giver helt nye muligheder for administration af specialundervisning, men som også kan være til gavn for handicapundervisning under folkeoplysningsloven. Her kan bl.a. nævnes: - Kørselsfunktion til angivelse af kursisters behov for kørsel. - Styring af deltageres oprindelses-, bopæls og refusionskommune. - Oprettelse og anvendelse af persontyper. Efterfølgende builds indeholdt primært fejlrettelser og optimeringer og ingen nye funktioner. DOFPro kursus er et must. Her er Ole Steen Mortensen i gang som instruktør i DOFs lokaler i Løngangstræde i København DOF NYT - September

18 Folkesundhed og folkeoplysning Konference: Sundt samarbejde Brug aftenskolerne som partnere Oplysningsforbundenes Fællesråd står bag konferencen i Middelfart 22. oktober, hvor det handler om samarbejde mellem aftenskoler og kommuner. Af konsulent Finn Nevel. Igennem en årrække har DOFs medlemsskoler gennem færdigudviklede projekter og koncepter haft mulighed for at være med til at løfte samfundets forebyggelsesopgave på sundhedsområdet. Lad mig bare nævne initiativerne Tab dig sund, Vitaminer til livet, Stress af med havemotion og Frivillige motionsvenner som nogle af de velprøvede og dokumenterede forløb. Efter kommunalreformen Da kommunalreformen trådte i kraft i 2007, overgik bl.a. forebyggelsesområdet til kommunerne, og flere af DOFs medlemsskoler indgik efterfølgende aftaler med de enkelte kommuner om at gennemføre et eller flere af disse initiativer, men også i nogle tilfælde helt andre initiativer med grundlag i det aktuelle lokale behov. Aftenskolen som partner Og det er lige det, der er pointen med den forestående konference Sundt samarbejde brug folkeoplysningen som partner altså at påvise at aftenskoler ud fra det lokale behov, kan være med til at udvikle og gennemføre initiativer på sundhedsområdet sammen med kommunen. Folkesundhed og folkeoplysning Siden 2004 har de landsdækkende oplysningsforbund samarbejdet på sundhedsområdet under titlen Folkesundhed og Folkeoplysning. Vi har bl.a. samarbejdet om uddannelse af undervisere og ledere, deltaget med bemandede stande på KL s konferencer og den forestående konference er en foreløbig krone på værket. Magasin Der er til konferencen udarbejdet et magasin, hvor toneangivende debattører og fagfolk, er blevet interviewet, og det er hensigten med magasinet, at det efterfølgende vil fungere som folkeoplysningens visitkort overfor interesserede samarbejdspartnere, herunder kommuner. Debatteater På konferencen spilles debatteater forestillingen Den rette vej, der vil være flere DOF ere bekendt. Forestillingen er udviklet i et samarbejde mellem Odsherred Teater og DOF og den sætter bl.a. sundhedsområdets dobbeltmoral og løftede pegefingre til debat. Oplæg til debat Lektor ved Århus Universitet Dorthe Refslund Christensen lægger også op til debat. Hun savner at danskerne i højere grad gives mulighed for selv at tage stilling til deres egen sundhed, i stedet for som nu, hvor de bliver påduttet alverdens forskellige og skiftende modeluner inden for sundhed. De øvrige oplægsholdere er: Ph.d. i sundhedspædagogik på DPU Karen Wistoft, der mener, at folkeoplysningens tilgang til sundhed og forebyggelse er et væsentligt alternativ til det etablerede sundhedssystems Folder med indbydelse til konferencen 22. oktober er udsendt til DOF-skoler og kan i øvrigt downloades fra 18 DOF NYT - September 2009

19 Folkesundhed og folkeoplysning måde at gribe sundhed og forebyggelse an på, og Professor på Syddansk Universitet Bjarne Ibsen, medlem af Forebyggelseskommissionen, der mener at folkeoplysningen er oplagt at bruge i den meget centrale diskussion om, hvor meget det offentlige må gå ind og bestemme over den enkelte borger på sundhedsområdet. Inspirationspanel I løbet af dagen vil der også være guldkorn at hente fra et inspirationspanel, hvor der er fokus på de gode eksempler og samarbejdsmuligheder. Alt i alt vil konferencedeltagerne blive beriget med både viden, holdninger, underholdning, inspiration og et meget vedkommende magasin. Det er vist ik så ringe endda? Konferencen gennemføres på Middelfart Kursuscenter den 22/ fra kl til og tilmelding skal foretages via DOF s hjemmeside senest den 28/ På sundt gensyn! Stadig på "Den rette vej?" Odsherred Teater og Dansk Oplysnings Forbund udviklede i 2008 debatforestillingen Den rette vej?. DOF købte forlods 15 forestillinger, hvor 13 nu er solgt videre til medlemsskolerne. Skuespillerne Mei Oulund og Henrik Ipsen har fået stor ros hele vejen rundt, de spiller forestillingen med en vedkommende og humoristisk indgangsvinkel til sundhedsdebatten i samfundet. Der er udviklet folder med praktisk vejledning og inspiration vedrørende gennemførelse af debatarrangementet, plakater, programfoldere, pressemeddelelser, facts ark til debattovholderen, scenemesterbrev og forslag til brochuretekst, der kan rekvireres ved henvendelse til konsulent Finn Nevel. Der er truffet aftale med Odsherred Teater om, at forestillingen også er på plakaten i Den spiller i ugerne 1, 2, 3 og 4 og den koster fremover kr alt inklusivt uanset hvor i landet den gennemføres. Forestillingen bestilles ved henvendelse til Odsherred Teater på tlf , og du kan se billeder og omtale på DOF NYT - September

20 Handicap- og specialundervisning Handicap og specialundervisning Nyt om handicapog specialundervisning Dialogmøde i Odense den 28. oktober 2009 Husk at reserver onsdag den 28. oktober, hvor Handicap- og Specialundervisningsudvalget inviterer alle interesserede til dialogmøde i Odense. Endeligt program udsendes i løbet af kort tid. Nyt om Kontaktudvalget Niels-Anton Svendsen Handicap- og specialundervisningsområdet er ét af de største områder i DOF og på landsplan er vi også i front! Det synes vi skal afspejle sig i DOF Nyt med aktuelle nyheder i hvert nummer. Korte nyheder og/eller informationer fra området. Handicapområdet varetages af konsulent Niels-Anton Svendsen, der er ansat på deltid. Kontaktudvalget vedrørende FVU, OBU og specialundervisning for voksne var oprindeligt tilknyttet Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF), men her besluttede man kort før sommeren, at Kontaktudvalget fremover skulle tilknyttes Dansk Folkeoplysnings Fællesråd (DFS) og samtidig udvides med foreløbig en repræsentant for højskolerne. Det nye kontaktudvalg har samme funktion som før men nu er det DFS s ekspertudvalg. DOF er fortsat stærkt repræsenteret i udvalget med Anne Marie Hannberg, Hans-Pauli Christiansen og Niels-Anton Svendsen. Sidstnævnte er udpeget som tovholder for Kontaktudvalget og DFS varetager sekretærfunktionen. Som noget nyt vil vi fremover lægge de godkendte referater på Extranettet. Nyt fra Interessentforum Interessentforum arbejder på at genoplive de tidligere årlige Billundkonferencer for ledere indenfor specialundervisning for voksne samt nøglepersoner indenfor den offentlige administration af området. Dette har særlig betydning nu, hvor myndighedsopgaven er overgået til kommunerne og hvor der nu foreligger en ny vejledning om specialundervisning for voksne. Det forventes at konferencen vil blive gennemført i foråret 2010, men mere herom på et senere tidspunkt. Som noget nyt vil vi fremover lægge de godkendte referater på Extranettet. FN konvention om lige muligheder for personer med handicap Konventionen har tidligere været omtalt her med link på DOFs hjemmeside. Den 23. august 2009 trådte konventionen i kraft i Danmark og er nu et juridisk bindende dokument, man kan henvise til, hvis man har eksempler på, at mennesker med handicap diskrimineres dvs. ikke har lige muligheder. 20 DOF NYT - September 2009