Sundheds C VU Nordjylland

Transkript

1 P a r a p l y e n Sundheds C VU Nordjylland Nummer 27 februar 2006 Dette nummer af Paraplyen: Farvel til studierektor Inge Holm Det sker Brobygning Internationalisering Ph.d. afhandling Helle Schimmel Aalborg Centerboghandels Fond Personalenyt Peer-learning som mulig metode i professionsuddannelserne Deadline for næste nummer af Paraplyen: Mandag den 20. februar 2006 Paraplyen er nyhedsbrev for med arbejderne og studerende i Sundheds CVU Aalborg samt netværkspartneren Vendsyssel Sygeplejeskole. Bladet udgives i elektronisk form. Indlæg til Paraplyen kan sendes til: marie.christine.moller@scvua.dk eller ring Stormøde i DSR den 16. februar 2006 Du er som studerende velkommen til at kigge forbi! Mødet afholdes i DSR s mødelokale (3.65) klokken og varer ca. 1½ time. Da en del arbejdsomme bachelorer er blevet færdige her i januar og dermed også er færdige med at lave frivilligt studenterarbejde, skal vi have nye kræfter til at tage over DSR er et råd bestående af studerende på Sundheds CVU Nordjylland. For at deltage i vores arbejde skal du være indskrevet studerende og du skal deltage aktivit i dit lokale studieråd dvs. f.eks. Fys. råd, SYRA råd m.m. På mødet skal vi have valgt nye studerende ind i de forskellige råd og udvalg, vi har på institutionen og til de ledige poster i DSR. Ellers vil vi risikere at ganske få studerende sidder på magten og kan trumfe ting igennem, som I øvrige 1190 studerende måske ikke synes er en fed idé. Kig forbi, hvis du er interesseret i at få din mening hørt. Det drejer sig om dit studieforløb og studiemiljø. Valget vil foregå ved almindeligt plenumvalg ved håndsoprækning. Har du spørgsmål så skriv til vores adresse: dsr@scvun.dk Læs Paraplyen på Redaktion Bodil Brander Christensen Udviklingschef Hanne Sloth Studierektor Jette Norup Studieadministrationen Lisbeth Godiksen Ledelsessekretariatet Marie Christine Møller Ansvarshavende redaktør Karen Risgaard Uddannelserne 1

2 Farvel til studierektor Inge Holm Fredag den 20. januar 2006 blev der afholdt afskedsreception for studierektor Inge Holm fra Fysioterapeutuddannelsen. Inge har valgt at søge en ny jobmæssig udfordring som koordinator for sundhedscentrene på Bornholm, hvilket også betyder at hun kan komme tættere på sin nærmeste familie i form af søn, svigerdatter og børnebørn. Desværre var mange gæster og en del ansatte pga. det hårde vintervejr med islag forhindret i at deltage i Inge s reception, men alle fremmødte og ikke mindst Inge havde nogle hyggelige timer. Inge kendte hver enkelt fys.-studerende, alle praktikstederne og de 5 fastansatte medarbejdere 3 lærere og 2 teknisk/administrative medarbejdere - var i ordets bogstaveligste betydning hendes medarbejdere. Også i forbindelse med forberedelse, godkendelse og etableringen af Sundheds CVU Aalborg har Inge spillet en meget central rolle. Dette arbejde er sammen med akkrediteringen af Fysioterapeutuddannelsen i 2005, et betydeligt kompetenceløft blandt undervisere på Fysioterapeutuddannelsen og et flerårigt formandskab for Fysioterapeutuddannelsernes rektorforsamling været nogle få af de mange konkrete resultater, som Inge har bidraget til i sin rektorperiode på mere end 23 år. Der var foruden en suveræn buffet med drikkevarer leveret af kantinen - taler af chefterapeut Hans E. Madsen (studierådsformand) studierektor Mari-Anne Bjerre (repræsentant for Fysioterapeutuddannelsernes rektorforsamling), studierektor Solveig Togsverd (repræsentant for ledelsesgruppen), Hanne Lisby (repræsentant for fysioterapeutunderviserne), undertegnede og som afslutning af Inge. Derudover bidrog underviserne fra Fysioterapeutuddannelsen med et flot musikalsk indslag. Inge blev i 1982 ansat som den første og hidtil eneste - rektor på Fysioterapeutskolen i Aalborg og frem til 2002 stod hun i spidsen for en af landets mest velfungerende fysioterapeutskoler. Foruden for ansættelse som rektor på Aalborg-skolen havde Inge bl.a. erfaring som underviser fra Fysioterapeutskolen i Århus samt mange års erfaring fra den kliniske praksis i den kommunale sektor. De første år på Ålborgskolen med et årligt optag på 20 studerende på Fysioterapeutuddannelsen var en udpræget pioneropgave. I opstarten var intet problem for stort eller for småt for Inge, der med stor energi kastede sig over alle opgaverne. I naboskabet med Ergoterapeutskolen på Sohngårdsholmsvej var Inge igennem mange år kontinuiteten i ledelsen og det stabile holdepunkt for studerende og medarbejdere. I starten af 1990 erne arrangerede Inge bl.a. sammen med Sonja R. Skrumsager og Britta Magnussen - en tværfaglig sundhedskonference i Ålborg. Denne konference blev startsskudet til et flot og bæredygtigt samarbejde mellem de tre partnerinstitutioner i Sundheds CVU Aalborg. Det tværfaglige samarbejde udviklede sig op igennem 90 erne og medarbejdere og ledere på de 3 uddannelsesinstitutionerne i Aalborg: Sygepleje- og Radiografskolen Jordemoderskolen - Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen overhalede på mange måder lovgivningen om Centre for Videregående Uddannelse og lovgivning om professionsbacheloruddannelser indenom. Inge har igennem alle årene værnet om professionen fysioterapi og ikke mindst om håndværket og fysioterapiens kerneværdier. I drøftelserne om fremtidens sundhedsuddannelser har Inge ofte på en åben og direkte måde forsvaret professionens kerneværdier og hun har klart markeret, hvor grænserne har gået mellem det monofaglige og det tværfaglige. I forhold til underviserne på Fysioterapeutuddannelsen har Inge altid taget hånd om dem - ikke som ansatte, men som medarbejdere og som mennesker af kød og blod, når den enkelte har haft brug for en kærlig opmuntring, et klap på skulderen eller et spark i.. 2

3 Farvel til studierektor Inge Holm Inge er kendt af mange både internt i Sundheds CVU Nordjylland og rundt om i landet som en markant personlighed. Hun holder sig ikke tilbage, hun er direkte og kontant. Men Inge er også et meget følsomt menneske med et stort hjerte. På den måde har hun igennem alle årene været en markant personlighed, der i hverdagen har gjort en forskel. På vegne af bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne og de studerendes vegne vil jeg gerne sige Inge Holm tak for en meget stor indsats igennem mere end 23 år som rektor samt held og lykke med den nye tilværelse på Bornholm. Michael Andersen, direktør Melodi: Beatles when I am Når hun bli r ældre og ta r til Bornholm så si r hun farvel Til et liv med evig jag og evig stress siden atten-syv-og-halvtres Sol over Gudhjem - og gymnastik arme bøj og stræk Først når hun bli r gammel - får hun en skammel - og går på pension 2. Nu skal I hoppe jer på Bornholm pas nu på fru Olm! Sundhed NU-profilen den skal strammes op - pas nu på I ik får en prop Job og projekter det no et hun ka li vi tror sgu hun bli r ved Først når hun bli r ældre - og går og vælter - går hun på pension 3. Unger nu vogt jer farmor på vej flytter tæt på jer Til et liv med kagebag og hyggesnak og en masse herlig virak Rønne og Nexø køb eller lej bare der er plads Først når hun bli r gammel og hjernen er skrammel går hun på pension 4. Stemmen den gjalder bramfrit og højt Inge er klar til kamp Ingen er i tvivl om at her kommer jeg fys.uddannelsen er på vej Trods smerter i ryggen møder blev holdt briksen lå hun på Først når hun bli r ældre - og helbred det smelter går hun på pension 5. Inge vi siger farvel og tak for alt det du gav Ønsker at det går dig rigtigt supergodt nyt job; det syn s vi er så flot Og vi vil savne dit spræl og humør men bare vent og se! i en høj alder når vi går og falder så kalder fru Born - Holm! 3

4 Det sker... F E B R U A R Onsdag 1 Torsdag 2 Fredag 3 Lørdag 4 Søndag 5 Mandag 6 Studiestart Tirsdag 7 Onsdag 8 Torsdag 9 Fælles info-møde i Atriet kl. 12 Fredag 10 Café Frejs fejrer studiestart Lørdag 11 Søndag 12 Mandag 13 Møde i Udviklingsrådet kl Møde i IT-AV brugerudvalg kl Tirsdag 14 Fælles idrætsdag for hele fysioterapeutuddannelsen i Gigantium kl Onsdag 15 Stormøde De Studerendes Råd kl Torsdag 16 Workshop De Studerendes Råd kl Fredag 17 Lørdag 18 Søndag 19 Mandag 20 Tirsdag 21 Onsdag 22 Torsdag 23 Fredag 24 Møde i Ledergruppen kl Lørdag 25 Søndag 26 Mandag 27 Møde i Sikkerhedsorganisationen kl Tirsdag 28 4

5 Brobygning Fra forsøg til fast tilbud Nej, vi er ikke en del af brobygning, men et tilbud af en slags, vil vi da gerne give. Ja sådan noget i den retning var svaret til studievejlederen på Dronninglund Gymnasium i oktober Hvad er brobygning? Brobygning er et tilbud, som Aalborg Universitet i samarbejde med Studievalg Nordjylland arrangerer hvert år i november måned i uge 43 eller 44. Tilbuddet gælder afgangselever på gymnasier og handelsskoler i Nordjyllands, Viborg og Ringkøbing amt, der kan besøge et givet studium og være studerende i 1-3 dage. Formålet med brobygning er at give elever mulighed for at få et førstehåndsindtryk af det studium, de overvejer at søge ind på, fornemme det faglige niveau og hvad det vil sige at være studerende. På den måde gives de et solidt grundlag til at træffe valg af studie på. Tilbage til forespørgslen fra Dronninglund. I samarbejde med Aalborg Universitet og Studievalg Nordjylland besluttede Sundheds CVU Aalborg at indgå i et samarbejde og fremover tilbyde brobygning i uge 43 elle 44. I efteråret 2005 havde vi 18 elever på studiebesøg i 3 dage. Fordelingen på uddannelserne var efter elevernes ønske: Sygeplejerskeuddannelsen: 6 Fysioterapeutuddannelsen: 6 Ergoterapeutuddannelsen: 0 Radiografuddannelsen: 2 Jordemoderuddannelsen: 4 Hos os fik eleverne mulighed for at deltage i forelæsninger, gruppearbejde og praktiske øvelser m.m. De tilknyttede tutorer, to studerende fra hver uddannelse, gjorde deres yderste for at give eleverne en fornemmelse af at være studerende samt opleve atmosfæren på vores institution. Vores erfaring siger, at det er vigtigt at kunne give potentielle ansøgere et indblik i jobbet efter endt uddannelse, hvorfor vi i samarbejde med klinik- ken aftalte, at 1 af de tre dage skulle bruges der. Jordemoderuddannelsen havde desværre ikke den mulighed. Evaluering nogle udsagn fra eleverne Man følte sig velinformeret. Det har været kanon i både teori og i høj grad praktik. Synes der skal arbejdes på at skaffe mulighed for at komme i praktik i jordemoderuddannelsen. Tilrettelæggelsen over 3 dage med 1 dag i praktik var rigtig godt. Tutorerne var gode, og man følte også, at øvrige studerende på holdene var engagerede og interesserede. Relevant tilbud, meget imødekommende studerende og undervisere, der ville svare på spørgsmål. Ud fra ovenstående er der ingen tvivl om, at Sundheds CVU Nordjylland fremover skal være en aktiv del af brobygning. Der skal justeres her og der, men det overordnede koncept synes at være brugbart. Jette Nielsen, Studievejleder På Sundheds CVU Aalborg, nu Nordjylland vil vi gerne gøre en indsats for at profilere vores 5 uddannelser samt medvirke til at potentielle ansøgere får så kvalificeret et grundlag som muligt at vælge uddannelsen ud fra. Vi greb derfor chancen og sagde ja til 16 interesserede elever fra Dronninglund. Da vi blev adviseret meget sent i forhold til afviklingen, blev det kun muligt at tage imod eleverne 1 dag. Dagen blev evalueret som meget udbytterig, og konstruktive forslag blev givet i forhold til udvikling af tilbuddet. 5

6 Internationalisering EYES-DK 2004 Idræt fremmer forståelsen En præsentation af projekter og perspektiver i forbindelse med Året for Uddannelse gennem Idræt Den 3. november 2004 kunne Sundheds CVU Aalborg (nu Nordjylland) slå dørene op for en spændende og meget levende idrætsdag takket være penge fra Cirius. Dagen var fyldt med workshops, foredrag og masser af fysiske aktiviteter med fokus på sundhed og forebyggelse Cirius har nu udgivet publikationen EYES-DK Idræt fremmer forståelsen. Baggrunden for publikationen er den danske pulje som Undervisningsministeriet og Kulturministeriet nedsatte i forlængelse af EU-initaitivet Året for Uddannelse gennem Idræt. Punlikationen præsenterer baggrund, udvalgte projekter samt et par perspektiver på temaerne for Året for Uddannelse gennem Idræt. Derudover følger en samlet oversigt over de 19 danske projekter herunder vores egen idrætsdag der somsagt modtog tilskud fra EYES-DK. International interesse For mange af os er januar lig med udsalg, kulde og korte mørke dage. For andre er det lig med forventning, glæde og nye udfordringer - og for andre endnu er det lig med et vemodigt farvel til nye venner, hjemrejse og gensynsglæde med venner og familie. Januar er årets største skiftedag for internationale studerende. Det gælder vores egne studerende, hvor nogle afslutter deres ophold forskellige eksotiske steder fra Tromsø til Vietnam, mens andre af vores studerende gør sig klar til nye udfordringer i de kommende måneder i lige så interessante omgivelser fra Bangkok til Birmingham og Stavanger. Samtidig siger vi farvel til de udenlandske studerende som har været vores gæster og medstuderende i de seneste måneder og hilser samtidig nye studerende fra bl.a. Barcelona, Brighton og Björneborg velkomne til spændende oplevelser i Aalborg og Danmark i de kommende måneder. Vi håber, at du vil tage godt imod både dine nye medstuderende fra udlandet og dine hjemvendte studiekammerater, som alle garanteret er klar til at fortælle dig om alle deres spændende og anderledes oplevelser af jeres fag fra deres studier i udlandet. Ja, hvis du spørger, så kan du sikkert også få mere at vide om, hvor gode skimulighederne er i Tromsø, hvor varmt det er i Thailand, hvilken årstid det er bedst at tage til Barcelona og hvorfor det er, at Førde i Norge er et fantastisk sted at være studerende. Studenterudveksling I 2005 har vi oplevet en stigende interesse blandt både studerende og undervisere for at tage på studieophold i udlandet og deltage i internationale intensive kurser. Vi udvikler derfor hele tiden vores internationale netværk, og hvis ikke vi lige har en aftale, der hvor du brænder for at komme hen, kan du altid selv forsøge at lave en direkte aftale om opholdet. Status for 2005 er, at vi benyttede alle vores pladser for studerende og undervisere på intensive kurser. Der blev udvekslet 29 studerende, hvor der var ligevægt i antallet af danske studerende som tog til udlandet og antallet af udenlandske studerende som kom til CVU et. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Radiografuddannelsen var involveret i mere end 1/3 af disse udvekslinger - specielt i lyset af, at vi før 2005 kun havde haft en radiografstuderende på studieophold i udlandet. Lærerudveksling Omfanget af lærerudveksling har også nået nye højder i I sammenligning med 2004, hvor vi kun fik besøg af 1 udenlandsk gæsteunderviser og 4 af vores egne undervisere rejste til udlandet, så oplevede vi en eksplosiv vækst i Her var der lærerudveksling i alle uddannelserne og mens 10 udenlandske undervisere gæstede Aalborg, gennemførte 13 af vores egne undervisere lærerudvekslinger i udlandet. I efteråret deltog 14 undervisere endvidere i et engelskkursus, som i endnu højere grad kvalificerer dem til at tage på lærerudvekslinger og ad den vej være med til at få ny inspiration til udvikling af uddannelserne og den daglige undervisning. Grib muligheden Vi håber, at endnu flere studerende og undervisere vil benytte sig af de internationale tilbud i der er ikke tale om udsalg, men til gengæld får du spændende udfordringer og mindst 2 års garanti for mindeværdige oplevelser. Vi opfordrer derfor den enkelte studerende og underviser ved alle uddannelser til at overveje om et studieophold i udlandet kunne være interessant for dig. Hvis du er interesseret i et studieophold i udlandet, så spring ud i det! Du vil få masser af fantastiske oplevelser som du aldrig glemmer og en hel masse mere... Husk, den der intet vover... Du kan læse mere om de internationale tilbud ved Sundheds CVU Nordjylland på information til studerende internationalisering. Michael Christiansen, International koordinator 6

7 Ph.d. afhandling Grundkompetencen Torsdag den 12. januar forsvarede underviser ved Sygeplejerskeuddannelsen Vendsyssel Helle Schimmel sin Ph.d. afhandling ved Institut for læring, Aalborg Universitet. Afhandlingen har titlen Grundkompetencen et anerkendelsesfilosofisk og anerkendelsespsykologisk perspektiv på kompetencediskussione. Helle Schimmel blev i 2001 indskrevet ved Videncenter for Læreprocesser. Centeret er siden blevet omdannet til det tværfakultære Institut for Læring. Helle blev, idet hun er ansat på Vendsyssel Sygeplejeskole, indskrevet som privatist. Helle Schimmel underviser i fagene etik, videnskabsteori, religion og psykologi, og har en grunduddannelse som cand. teol. fra Århus Universitet samt en BA i psykologi. Helles primære interesse har altid været det udfordrende, berigende og vanskelige liv som mennesker lever med hinanden på godt og ondt i organisationer, og det overordnede indgangsspørgsmålet til ph.d. studiet var; Hvad der skal til for at man kan leve nogenlunde ordentligt med hinanden i organisationer? Vejledere har været: Lektor Jan Brødslev Olsen, Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet og Lektor Troels Nørager, Systematisk Teologi, Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Bedømmelsesudvalget bestod af: Lektor Mogens Pahuus, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Aarhus og Professor Arne Johan Vetlesen, Filosofisk Institut, Universitetet i Oslo. Forsvaret var utrolig interessant med deltagelse af ca. 70 tilhørere. Omdrejningspunkterne i afhandlingen og forsvaret fremgår af følgende præsentation af Helle Schimmel: I forbindelse med studiet stødte jeg på Kompetencerådets Rapporter og blev meget optaget af dem og det diskussionsfelt, der har dannet sig omkring det, man kunne kalde for kompetencevisionen. Jeg fandt at diskussionen var unødigt polariseret. På den ene side en kompetenceoptimistisk hævdelse af, at livslang kompetenceudvikling er vejen til velfærd i fremtiden Danmark. En hævdelse af, at det er i alles interesse og at det klassiske modsætningsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager afløses af synergieffekter. På den anden side en kompetencepessimistisk påpegning af, hvorledes der med kompetencevisionen åbnes for en hidtil uset udnyttelse af medarbejderen og falsk harmonisøgen. På baggrund af diskussionsfeltet fandt jeg derfor en udfordring i at formidle mellem kompetenceoptimister og kompetencepessimister. Mit anliggende blev derfor så at sige at tage kompetencevisionen på ordet ved at spørge: Hvad skal der til for, at man kan forene tre hensyn: 1) Hensynet til arbejdsgivers behov for kvalificeret og kompetent opgaveløsning, 2) Medarbejderens behov for et arbejde, der opleves som meningsfuldt og personligt udviklende 3) Behovet for organisationers sammenhængskraft. Spørgsmålet var om disse tre hensyn lod sig forene under hensyntagen til den forøgede medarbejdersårbarhed, som kompetencepessimisterne havde peget på. Min indfaldsvinkel blev anerkendelsestanken. Ikke i dens amerikanske version som Appreciative Inquiry (AI), men i den kontinentale tradition fra Hegel til Honneth. Jeg fandt, at der her var en frugtbar indfaldsvinkel, dels når det drejede sig om en mere indgående analyse af diskussionsfeltets temaer, dels med henblik på en forening af de tre hensyn. Det var imidlertid den danske teolog H.C. Wind, der med sin bog Anerkendelse et tema hos Hegel og i moderne filosofi, henledte min opmærksomhed på det, der viste sig at blive omdrejningspunktet i forsøget på at finde en vej ud af diskussionsfeltets blindgyder, nemlig konfliktualtetsaspektet. Konfliktualiteten er givet med anerkendelsen selv, eftersom den dialektisk omspænder, hvad der ofte anskues som modsætninger: Autonomi og afhængighed, konflikt og forsoning, kamp og kærlighed. Mennesker begærer, måske ikke mindst i deres arbejdsliv, anerkendelse, og anerkendelse er netop det, man ikke kan give sig selv, ikke købe og ikke tage med magt, uden at den holder op med at være anerkendelse. At begære hvad man ikke kan skaffe sig selv er mildt sagt prekært. Anerkendelsen er i organisatorisk forstand et tveægget sværd. Det er en kilde til udvikling, arbejdsomhed og dygtiggørelse ligesom den er en kilde til kampe og konflikter. I den gensidige anerkendelsesakt forenes de tre hensyn. Her forenes individuation og socialisation, og der skabes et vi, hvori individerne er forenede og dog adskilte. Hegel kaldte dette vi for Geist. Når mennesker taber pusten i organisationer, når gejsten forsvinder, kan det ses som et udtryk for, at de gensidige anerkendelsesrelationer er en mangelvare. Det kan imidlertid have sine grunde. Den engelske hegelfortolker R. Williams siger, at anerkendelsen kræver mod. Den kræver, at man magter at håndtere den konfliktualitet, der er givet med anerkendelsen, ikke som begreb eller abstrakt ide, men som en konkret akt mellem mennesker. Det kræver, at man magter at eksponere sig selv, magter den momentane hjemløshed, at risikere at afdække forskelle og uenighed, engageret at 7

8 bejage det anderledes og risikere at skulle kæmpe for anerkendelsen. Har du en god ide? Evnen eller kompetencen til at anerkende er derfor en grundkompetence. Den er en kompleks kompetence, der rækker langt ud over det at være en flink fyr. For at eksplicitere denne kompleksitet (og for at præcisere konfliktualitetesaspektet, som jeg mener at AI overser) har jeg oprationaliseret anerkendelseskompetencen i det, jeg har kaldt for grundkompetence: Evnen til forskel og konflikt i nærhed. Den udgør en enhed af blottelse og beskyttelse, af åbenhed og lukkethed. Den er en forudsætning for det engagerede ja og det adækvate nej. Det er således den kompetence, som jeg anser for den væsentligste hos såvel ledere som medarbejdere. Den er kernen i alle andre såkaldt nøgle- eller kernekompetencer. Uden den er der ikke mod til at lære ej heller til innovation eftersom det innovative som oftest har karakter af opstand eller omvending af noget bestående. Og uden grundkompetencen kan den eftertragtede fleksibilitet være blot og bar tilpasning og opportunisme. En understøttelse af og udvikling af anerkendelseskompetencen forstået som grundkompetencen vil derfor udgøre en potenserende faktor i al kompetenceudvikling og i videre forstand i organisationsudvikling. Mit fokus har været rettet mod kompetenceudvikling, men det ender med en fokusering på den ledelsesmæssige opgave, der ligger i at forholde sig forpligtende til det anerkendelsesbegær, der udgør motoren i såvel udvikling som fortrædeligheder i arbejdslivet. Det drejer sig ikke mindst om forpligtelsen til at understøtte udvikling af en konfliktualitetsbevidst anerkendelseskultur. Mai-Britt Klitgaard Nielsen, studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Vendsyssel Men manger du penge? Som en del af sine formål skal Aalborg Centerboghandel, Fond udlodde en andel af sit overskud til aktiviteter og faciliteter, der styrker det faglige, kulturelle og sociale miljø for studerende og ansatte ved Aalborg Universitet og andre samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Da Sundheds CVU Nordjylland samarbejder med Aalborg Centerboghandel, kan studerende og ansatte herfra også søge tilskud til interessante, kreative og visionære projekter, der kommer mange til gode. Der gives ikke støtte til studierejser eller til aktiviteter og faciliteter, der hører under institutionens drift. F.eks. har fonden ydet økonomisk støtte til SCVUN s kunstudvalg, så vi den 8. december 2005 kunne få besøg af Dunkelfolket. Baren i studenterhuset er også indkøbt med støtte fra fonden. Personalenyt Bibliotekar Lotte Hovmøller Christensen startede den 9. januar i biblioteket. Lotte er ansat i 3 måneder og vil som hovedregel have en arbejdsdag om ugen på sygeplejerskeuddannelsen Vendsyssel og de resterende dage i Aalborg. Lotte er et kendt ansigt i Hjørring, idet Lotte i 2005 har arbejdet på biblioteket på sygeplejerskeuddannelsen. Der er ansøgningsfrist på følgende tidspunkter hvert år: 16. februar 1. september 16. november Bestyrelsen for boghandlen og Det Paritetiske Udvalg (som behandler ansøgningerne) opfordrer alle relevante personer, grupper og foreninger til at ansøge om midler fra fonden. Til orientering henstår der normalt altid et 6-cifret pengebeløb til rådighed for kvalificerede ansøgere. Yderligere oplysninger og ansøgningsskema findes på Sygeplejerskeuddannelsen Da cand.scient. Sanni Kofoed-Dam går på barselsorlov vil adjunkt, cand. scient. Janne Nielsen fungere som vikar. Velkommen til Lotte og Janne Adjunkt, cand.cur. Charlotte Brun Thorup afslutter sin tidsbegrænsede ansættelse den 31. januar Vi ønsker hende held og lykke i den nye stilling som udviklingssygeplejerske på Aalborg Sygehus. 8

9 Peer-learning som mulig metode i professionsuddannelserne Introduktion I perioden februar 05 til februar 06 afviklede vi et pilotprojekt på Sundheds CVU Nordjylland med støtte fra Udviklingsrådet ved Sundheds CVU Nordjylland, NUF samt CIRIUS. Projektets optagethed rettede sig mod nye pædagogiske perspektiver og didaktiske metoder, som kan understøtte læringsprocesser i de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Projektets overordnede spørgsmål var, hvordan man designer fleksible og tværfaglige studentercentrerede læreprocesser, som kvalitativt understøtter et konstruktivistisk grundsyn på læring, som noget, der finder sted gennem deltagelse og fælles videnkonstruktion. Det primære tema var peer-learning og vi ønskede at belyse, i hvilket omfang peer-learning, som didaktisk metode kunne bidrage til udvikling af undervisning og læring i professionsuddannelserne. Peer-learning er en tovejs reciprok lærings aktivitet, hvor viden, ideer, og erfaring deles mellem deltagerne. Metoden involverer de studerende i egen læringsproces og stiller krav om deltagelse og fælles ansvarlighed. Vi ønskede at fokusere på udviklingen af læringskompetence i et kollektivt læringsrum, hvor de studerende bringes sammen på tværs af uddannelserne. Det var projektets intention at undersøge, om der skete læring og i givet fald hvilken, når rammen var peer-learning. Den mere overordnede intention var, at projektet på sigt udmøntede sig i et konkret didaktisk design til et tværfagligt undervisningsforløb mellem fysioterapeutuddannelsen, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne og afsæt i den teoretiske og praktiske forskning som professor David Bound (2001) har udført indenfor voksnes læringsprocesser i relation til de mellemlange og de videregående uddannelser. Her belyses grundlæggende spørgsmål, som knytter sig til, hvordan voksne lærer og hvilke didaktiske metoder der kan facilitere og understøtte denne læring. Ovennævnte forskning, fokuserer overordnet på problembaseret læring, der inddrager de studerendes perspektiver og udvikler ejerskab i hele processen, samt peer-learning som en måde at organisere læreprocessen i et et tværfagligt rum, med relation til professionernes kommende fællesskab i praksisfeltet. Desuden har følgende teorier udgjort en central inspirationskilde til spørgsmålets besvarelse: D. Schöen ( 1987) E. Wenger (1998) samt L.E.Dale ( 1999). Teorier som i stor stil argumenterer for praksisfællesskaber uafhængigt af tid og sted, åbne og dynamiske læringsmiljøer, deltagernes engagement og uformelle læringsprocesser. og som har afsæt i en forståelse af læring i et konstruktivistisk perspektiv, byggende på teorier om læring som en social og erfaringsbaseret proces. Metode Projektet indskriver sig i den kvalitative forskningstradition og blev struktureret omkring 3 faser; planlægning (feb. 05-sept.05) gennemførelse (sept. 05-dec. 05) samt evaluering (dec. 05-feb.06) Interventionen i projektet inkluderede 44 studerende, som fordelte sig med semesters radiografstuderende og 21 6.semesters fysioterapeutstuderende. Selve designet af interventionen er bygget om et obligatorisk undervisningsmodul på radiografuddannelsen med temaet ergonomi, herunder forflytning af mennesker.. Planlægningsfasen medførte arbejdsmøder med projektansvarlige, samarbejde med studiekoordinatorerne og rektorerne for de to uddannelser, udvælgelse af informanter, konkret planlægning af gennemførelsesdelen samt et 2 dages udvekslingsbesøg med Oslo University College. Udvælgelsen af informanter skete på baggrund af faglige og praktiske overvejelser. De studerende blev i starten af semesteret skriftligt informeret om projektets formål. Derforuden deltog vi i et holdmøde på de respektive hold mhp. at uddybe projektet. Interventionsfasen blev afviklet over to uger i efteråret 2005 og bestod af 2,5 times fælles introduktion og teoriundervisning, 5 timers undervisning/ vejledning af de fysioterapeutstuderende, samt 5 timer til afvikling af det konkrete ergonomiforløb. Derudover var der afsat 1 time til evaluering af forløbet. Sideløbende hermed var der booket 2 projektdage til de studerende fra fysioterapeutuddannelsen, tænkt som gruppearbejde. 9

10 Fysioterapeutstuderende blev inddelt i 3-mandsgrupper ud fra et kriterium om ikke tidligere at have samarbejdet i studiet. Radiografstuderende blev ligeledes inddelt i 3 mandsgrupper. Grupperne blev parret på tværs af uddannelserne i 6-mandsgrupper, som skabte rammen om det fortsatte forløb. Indsamling af data foregik ved selvudfyldte spørgeskemaer på baggrund af refleksions-samtaler i hhv. tvær- og monofaglige grupper. Fokuspunkterne for refleksionen var i de tværfaglige grupper samarbejdet og læringsudbyttet og der var ingen krav om skriftlighed. Efterfølgende skulle der i monofaglige grupper udfyldes et spørgeskema med fokus på gruppens samlede erfaringer og læringsudbytte med peer-learning som metode. Spørgeskema blev valgt ud fra et økonomisk og tidsmæssig perspektiv; Skemaerne var baseret på kriterierne for udarbejdelse af spørgeskemaer. (Jørgensen, T. 2005) og var descriptive og formuleret med åbne svaralternativer. Bearbejdningen af den indsamlede data har været styret af ønsket om at udvikle nye beskrivelser mhp. at få indblik i og nuancere hvad, hvordan og på hvilken måde de studerende oplever mening i læreprocesser konstrueret med afsæt i teorierne om peerlearning. Giorgis fænomenologiske analyse metode modificeret af Malterud (2003) har været den bærende analyse metode. Elementer fra den systematiske tekst kondensering har således været anvendt i analysen. Resultater Indledningsvis ønsker vi at påpege, at vi oplevede et meget stort engagement blandt de studerende i hele processen. Ligeledes var svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen 100%. To fænomener træder frem i analysen; deltageraktiviteten og læreprocessen. Deltageraktiviteten. Rollen som studerende beskrives som værende forbundet med et stort ansvar og forpligtigelse til at være forberedt. I den konkrete undervisning opleves rollen som samarbejdende, spændende og uformel. Samarbejdet opleves lærerigt, trygt og ligeværdigt og der fokuseres på lige vilkår og at udnytte hinandens kompetencer. At mestre egen læring og en stor grad af ansvar for egen og andres læreproces kombineret med et fagligt fokus tillægges stor betydning og synes at sikre og fastholde motivationen. Læreprocessen. Peer-learning beskrives som fremmende for læring, idet metoden opleves som selvstyrende, dialogbaseret og tværfaglig. Det ligeværdige miljø tillægges stor betydning. Det fremstår, at metoden forudsætter og fremmer aktivitet og engagement samt forudsætter, at man sætter sig grundigt ind i emnet og er i stand til at argumentere Forberedelseselementet tillægges stor betydning. Det specielt udfordrende i metoden begrundes med, at det foregik med andre studerende, at man skulle tænke og diskutere samt at kroppen var i fokus. De studerende fremhævede de faglige mål for undervisningsforløbet for hhv. radiograf og fysioterapeutuddannelsen som en væsentlig del af deres læring i projektet. Der fremkom et tydeligt ønske om yderligere peer-learning på tværs af Sundheds CVU Nordjyllands professionsuddannelser, konkret nævnes fx smerte, neurologi, sociologi, og billeddiagnostik, som relevante temaer. Desuden påpegedes metodens relevans i monofaglige uddannelsessammenhænge fx manuel undersøgelse og behandling. Der tegner sig således et billede af peer-learning som velegnet metode til at understøtter de studerendes læringsprocesser. Perspektivering Indledninsgvis ønsker vi at pointere, at der har været tale om et pilotprojekt med begrænsede økonomiske rammer. Dette har fået afgørende betydning for vores til- og fravalg undervejs i processen. Samtidig ønsker vi at påpege, at såvel designet som implementeringen af peer-learning er en væsentlig logistik opgave, hvilket forudsætter involvering af mange personer på tværs i organisationen og oceaner af tid. Trods dette mener vi, at projektets konklusioner rummer væsentlige budskaber af interesse for den fremtidige didaktiske organisering, udvikling og planlægning ved Sundheds CVU Nordjylland. Budskaber, der rettet fokus mod lærings rum på tværs af uddannelser baseret på deltagelse og dialog samt ansvar for egen og andres læreproces kombineret med et fagligt fokus. Set i lyset af det aktuelle fokus på evidens i uddannelsesforskningen, håber vi projektet kan bidrage til de pædagogiske og didaktiske diskussioner i og på tværs af uddannelserne ved Sundheds CVU Nordjylland. På baggrund heraf anbefaler vi, at peerlearning implementeres som metode med afsæt i det foreliggende konkrete projekt i et samarbejde mellem foreløbig radiograf - og fysioterapeutuddannelsen. Erna Rosenlund Meyer, Fysioterapeut, Cand. Scient San. Fysioterapeutuddannelsen Dorte Drachmann, Fysioterapeut, Cand. Pæd. Fysioterapeutuddannelsen. 10